Fremsat den 8. oktober 2025 af Uddannelses- og forskningsministeren Christina Egelund

Fremsat den 8. oktober 2025 af Uddannelses- og forskningsministeren Christina Egelund
Forslag
til
Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner
(Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.)
§ 1
I lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
396 af 12. april 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »professionsbacheloruddan-
nelser«: »samt professionsmasteruddannelser«.
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »samt«: »forsknings- og«.
3. Efter § 3 indsættes i kapitel 1:
»§ 3 a Professionsmasteruddannelser er praksisnære over-
bygningsuddannelser målrettet professionsbachelorer inden
for velfærdsområdet.
Stk. 2. Professionsmasteruddannelser skal øge de stude-
rendes viden om og forståelse af fagområdernes og professi-
onernes praksis samt praksisrettet teori og metode på et ni-
veau, der kvalificerer til at tage ansvar for at analysere, vur-
dere og løse problemstillinger og komplekse opgaver inden
for centrale velfærdsområder. Endvidere skal uddannelserne
bidrage til videreudvikling af professionen og udvikling af
ny viden om faget.
Stk. 3. Uddannelserne skal afspejle et videngrundlag, der
er baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning.«
4. I overskriften til kapitel 2 ændres »Varighed« til: »Norme-
ring«.
5. § 4, 1. pkt., affattes således: »Erhvervsakademiuddannel-
ser er normeret til 90-150 ECTS-point.«
6. § 4, 3. pkt., affattes således: »Praktikken skal udgøre
mindst 15 ECTS-point.«
7. § 5, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »Professionsbachelor-
uddannelser er normeret til 180-195 ECTS-point, men kan
have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-point.«
8. § 5, stk. 1, 3. pkt., affattes således: »Praktikken skal
udgøre mindst 30 ECTS-point.«
9. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »det sidste 1½ år« til: »de
sidste 90 ECTS-point«.
10. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »Der indgår mindst 3
måneders praktik« til: »Praktikken skal udgøre mindst 15
ECTS-point«.
11. Efter § 5 indsættes:
Ȥ 5 a Professionsmasteruddannelser er normeret til 75
ECTS-point.«
12. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Selvstændige overbygningsuddannelser er norme-
ret til mindst 90 ECTS-point, hvoraf praktikken skal ud-
gøre mindst 15 ECTS-point. Selvstændige overbygningsud-
dannelser skal sammen med den adgangsgivende erhvervs-
akademiuddannelse have en samlet normering på 180-240
ECTS-point.«
13. I § 7, stk. 2, ændres »det sidste 1½ år« til: »de sidste 90
ECTS-point«.
14. § 7 c ophæves.
Lovforslag nr. L 17 Folketinget 2025-26
Uddannelses- og Forskningsmin., j. nr. 25/4769
CE001580
15. I § 8 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Institutioner, der udbyder professionsmasterud-
dannelser, kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således,
at den studerende inden for den normerede studietid har mu-
lighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.«
16. Efter § 10 a indsættes i kapitel 3:
»§ 10 b En institution kan opkræve et depositum af visse
udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om opta-
gelse på en uddannelse omfattet af denne lov, hvis deres ad-
gangsgivende gymnasiale eksamen eller erhvervsuddannelse
ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansø-
gere, som bliver optaget på uddannelsen.«
17. Kapitel 5 ophæves.
18. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 12:
»12) Praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannelser
for studerende, der ikke har gennemført en erhvervs-
uddannelse.«
19. Bilag 1 ophæves.
§ 2
I lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af
12. august 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj
2023, lov nr. 675 af 17. juni 2025 og § 2 i lov nr. 754 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter § 18 a indsættes:
Ȥ 18 b Uddannelses- og forskningsministeren kan fast-
sætte regler om en særlig procedure for godkendelse af
professionsmasteruddannelser, jf. § 3 a i lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, og
kan i den forbindelse fravige denne lovs bestemmelser om
prækvalifikation og godkendelse, jf. kapitel 4.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 14 og 19, træder i kraft den 1. juli 2027.
Stk. 3. § 18 b i lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner som affattet ved denne lovs § 2, nr.
1, ophæves den 31. december 2028.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser
3.2.1. Gældende ret
3.2.2.. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannelser
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4 Nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Mulighed for at opkræve depositum af visse udenlandske studerende ved behandling af ansøgning
om optagelse på en uddannelse
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Nedlæggelse af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Normering i ECTS-point
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.8. Særlige procedurer for godkendelse af nye professionsmasteruddannelser
3.8.1 Gældende ret
3.8.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 26.
marts 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venst-
re og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om reform
af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i
Danmark.
Dette lovforslag følger op på dele af aftalen og har bl.a.
til formål at give professionshøjskolerne mulighed for at
udvikle og udbyde nye professionsmasteruddannelser på
3
75 ECTS-point som praksisnære overbygningsuddannelser
målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet.
Det foreslås endvidere som et led i en ny tilrettelæggelse
af professionsbacheloruddannelserne, at professionsbachelo-
ruddannelserne som udgangspunkt vil skulle tilrettelægges
med en kortere varighed svarende til 15 ECTS-point.
Med henblik på at understøtte, at de studerende har de
nødvendige praktiske forudsætninger for at gennemføre en
teknisk erhvervsakademiuddannelse, foreslås det desuden,
at der etableres praktikum (værkstedskurser) for studerende,
der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse.
En del virksomheder oplever i dag rekrutteringsudfordrin-
ger, særligt inden for de tekniske og it-faglige områder. Det
foreslås derfor at give mulighed for at oprette nye uddan-
nelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelser.
Herudover foreslås det at indføre mulighed for, at erhvervs-
akademier og professionshøjskoler – på linje med universi-
teterne – kan opkræve et depositum af visse udenlandske an-
søgere i forbindelse med behandling af ansøgning om optag
på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
Med henblik på en harmonisering af terminologien vedrø-
rende uddannelsernes varighed og normering foreslås det
at ændre lov om erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser, så angivelsen af uddannelsernes
varighed i tid ændres til normering i ETCS-point, sådan at
terminologien flugter med det, der anvendes i de regler, som
er udstedt i medfør af loven, og som i øvrigt anvendes i
forhold til uddannelserne på Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets område.
Det foreslås endvidere at ændre lov om akkreditering af vi-
deregående uddannelsesinstitutioner med henblik på, at ud-
dannelses- og forskningsministeren kan fastlægge en særlig
godkendelsesprocedure for de nye professionsmasteruddan-
nelser, der skal etableres i de kommende år som opfølgning
på aftalen.
Endelig foreslås det, som led i en omprioritering af ressour-
cer fra statslig administration til borgernær velfærd, at ned-
lægge Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professi-
onsbacheloruddannelser.
2. Baggrund
Professionsbacheloruddannelserne er i dag præget af en
række udfordringer, som har betydning for, hvor mange
der tager en professionsbacheloruddannelse, og hvor dyg-
tige dimittenderne er, når de kommer ud på arbejdsmarke-
det. Uddannelserne, blandt andet på velfærdsområdet, frem-
står ikke attraktive nok, og søgningen til uddannelserne fal-
der. Samtidig falder flere fra i løbet af uddannelsen. Endelig
peger de nyuddannede på, at uddannelserne ikke ruster dem
godt nok til deres efterfølgende arbejdsliv.
På erhvervsakademiuddannelserne oplever de studerende
også, at de ikke føler sig klædt godt nok på til arbejdsmar-
kedet. Desuden indebærer den opdelte uddannelsesstruktur
på området forskellige udfordringer i forhold til den faglige
sammenhæng i uddannelsesforløbene. Endelig kommer de
studerende med meget forskellige forudsætninger, hvilket
stiller krav til uddannelsernes tilrettelæggelse mv.
Formålet med aftalen af 26. marts 2025 er derfor bl.a.
at prioritere midler til at gøre de professions- og erhvervs-
rettede videregående uddannelser til mere attraktive uddan-
nelsesvalg med flere forskellige uddannelsesveje og udvik-
lingsmuligheder gennem hele livet. Reformen skal bidrage
til at skabe et uddannelseslandskab, hvor der er bedre ba-
lance mellem forskellige slags uddannelser, og hvor der
er attraktive uddannelser i hele landet. Et mere fleksibelt
uddannelseslandskab med flere muligheder, og hvor alle ud-
dannelser åbner døre til at uddanne og udvikle sig gennem
hele arbejdslivet. Partierne bag aftalen er således enige om,
at hovedformålet med reformen er at styrke kvaliteten og
det faglige niveau på professionsbachelor- og erhvervsaka-
demiuddannelserne.
Med reformen skal de studerende blandt andet have flere
timer og mere vejledning, og der skal skabes nye og bedre
muligheder for at uddanne sig gennem hele livet.
Ambitionen med reformen er også, at flere får lyst til at væl-
ge de professions- og erhvervsrettede videregående uddan-
nelser. Der skal derfor være bedre mulighed for at uddanne
sig gennem hele livet gennem attraktive uddannelsestilbud
til studerende uanset baggrund, alder og livssituation.
Herudover bliver der nye muligheder for efteruddannelse for
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannede, så de
undervejs i livet gratis har mulighed for at dygtiggøre sig
eller foretage et sporskifte.
Der åbnes også for flere engelsksprogede uddannelsesplad-
ser inden for især tekniske og it-faglige områder, som lan-
dets virksomheder efterspørger.
Reformen indebærer et særligt højt løft af en række vel-
færdsrettede professionsbacheloruddannelser, som blandt
andet indebærer bedre simulations- og værkstedsfaciliteter
på sundhedsuddannelserne og flere midler til uddannelse af
praktikvejledere på socialrådgiver- og pædagoguddannelser-
ne.
Herudover indebærer reformen, at der skal oprettes nye
praksisrettede professionsmasteruddannelser på velfærds-
området, så eksempelvis lærere og pædagoger får bedre
muligheder for at videreuddanne sig inden for deres fag.
Med dette lovforslag følges der op på dele af aftalens
centrale elementer, herunder fastlægge de overordnede ret-
lige rammer for nye professionsmasteruddannelser, ny til-
rettelæggelse af professionsbacheloruddannelser, praktikum
for studerende på tekniske erhvervsakademiuddannelser og
udbud af flere uddannelsespladser på engelsksprogede pro-
4
fessionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser. Det er
hensigten, at der efterfølgende skal gennemføres yderligere
lovgivning med henblik på at gennemføre andre elementer i
reformen.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser
3.1.1. Gældende ret
Uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser i et samordnet videregående uddannelsessystem, hvor
formålet er at sikre praksisnære uddannelser, der på et in-
ternationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret
arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis
videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professi-
onsbasering samt udviklingsbasering. Der henvises til § 1
i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april
2024.
Det følger af lovens § 3, stk. 1, at professionsbachelorud-
dannelser skal give de uddannede viden om og forståelse
af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et
niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere
og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere
skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområder-
nes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervs-
funktioner. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til
at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorientere-
de erhvervsfunktioner.
Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre
uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og
evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og
evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Der
henvises til lovens § 3, stk. 2.
Efter § 5, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser har professionsbachelorud-
dannelser en varighed fra 3 og til almindeligvis 4 år som
heltidsuddannelse, jf. dog § 6. Uddannelserne består af teori
og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannel-
sesforløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 6
måneder.
Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, skal efter lovens § 8 tilret-
telægge den enkelte uddannelse således, at den studerende
inden for den normerede studietid har mulighed for at gen-
nemføre dele af uddannelsen i udlandet.
3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det følger af aftalen af 26. marts 2025 om reform af pro-
fessionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Dan-
mark, at partierne er enige om, at der skal være bedre vi-
dereuddannelsesmuligheder for professionsbachelorer inden
for velfærdsfagene, der ønsker at tage en overbygningsud-
dannelse målrettet arbejdet i den borgernære velfærdssektor.
Med reformaftalen er partierne derfor enige om, at der
skal oprettes nye praksisrettede professionsmasteruddannel-
ser målrettet professionsbachelorer. Det følger af aftalen,
at professionsmasteruddannelserne skal udbydes af profes-
sionshøjskolerne og indplaceres på niveau 7 i henhold til
den danske kvalifikationsramme for livslang læring med en
praksisnær profil, som afspejler arbejdsmarkedets behov på
velfærdsområderne.
Det foreslås på den baggrund, at der i kapitel 1 i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser indsættes en ny § 3 a, som vil give mulighed for at
etablere nye praksisrettede professionsmasteruddannelser.
Med det foreslåede § 3 a, stk. 1, bliver det fastslået, at
professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygnings-
uddannelser målrettet professionsbachelorer på velfærdsom-
rådet. Forslaget indebærer, at de nye professionsmasterud-
dannelser, der vil skulle udvikles og udbydes af professions-
højskolerne, vil blive målrettet professionsbachelorer inden
for de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser, her-
under læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejer-
skeuddannelsen og socialrådgiveruddannelsen.
Det er herunder hensigten, at også ansøgere med en ældre
uddannelse inden for samme velfærdsområde, der er gen-
nemført efter de dagældende regler i lov om mellemlan-
ge videregående uddannelser, skal have adgang til de nye
professionsmasteruddannelser. Der kan desuden være andre
faggrupper med relevant beskæftigelse, som efter en konkret
vurdering vil kunne blive optaget på en professionsmaster-
uddannelse.
Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren
med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i lovens §
22, stk. 1, nr. 5, vil fastsætte nærmere regler om adgang til
uddannelserne.
Med det foreslåede § 3 a, stk. 2, skal professionsmasterud-
dannelser øge de studerendes viden om og forståelse af
fagområdernes og professionernes praksis, samt praksisret-
tet teori og metode på et niveau, der kvalificerer til at
tage ansvar for at analysere, vurdere og løse problemstillin-
ger og komplekse opgaver inden for centrale velfærdsområ-
der. Endvidere skal uddannelserne bidrage til videreudvik-
ling af professionen og udvikling af ny viden om faget.
Med forslaget får de nye professionsmasteruddannelser de-
res egen profil og gradstypebeskrivelse, som er i tråd med
aftalens ønske om at styrke de praksisrettede videregående
uddannelser.
Det er hensigten, at uddannelses- og gradstypebeskrivelser
vil blive udviklet med inddragelse af relevante interessenter,
som vil kunne bidrage med viden om de opgaver og funk-
5
tioner, som dimittenderne skal være med til at løse efter
gennemført professionsmasteruddannelse.
Det foreslås herudover i § 3 a, stk. 3, at uddannelserne
skal afspejle et videngrundlag, der er baseret på forskning,
udvikling og praksistilknytning.
De nye professionsmasteruddannelser indplaceres på niveau
7 i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang
læring og vil med forslaget skulle have en praksisnær profil
ved at fokusere på løsning af komplekse opgaver inden for
centrale velfærdsområder. Der udvikles en særskilt grads-
typebeskrivelse for professionsmastergraden, som bygger
oven på gradstypebeskrivelsen for professionsbachelorgra-
den i den danske kvalifikationsramme for videregående ud-
dannelser.
De nye professionsmasteruddannelser vil dermed være en
videreuddannelsesmulighed på et højere niveau end profes-
sionsbachelor- og diplomuddannelserne, som begge er på
niveau 6 i henhold til den danske kvalifikationsramme for
livslang læring (bachelorniveau).
Der er hensigten, at professionsmasteruddannelsernes vi-
dengrundlag vil skulle være forsknings- og udviklingsbase-
ret samt praksis- og professionsrettet. Professionsmasterud-
dannelserne vil dermed adskille sig fra universiteternes kan-
didatuddannelser ved at have et krav om praksistilknytning
i videngrundlaget. I forhold til praksistilknytning vil uddan-
nelserne ikke indeholde praktik, men vil i stedet indeholde
tilrettelæggelse af praksisrettede elementer.
Professionsbachelorer, som ønsker at tage en kandidat- el-
ler masteruddannelse på niveau 7, har i dag kun mulighed
for at videreuddanne sig på universitetet. Med forslaget
vil der blive mulighed for, at lærere, pædagoger og andre
med uddannelser rettet mod velfærdsområderne kan tage
en praksisrettet videreuddannelse på højere niveau målrettet
arbejdet i den borgernære velfærdssektor på en professions-
højskole. Det er ambitionen, at oprettelsen af professions-
masteruddannelserne vil understøtte, at flere af de professi-
onsbachelorer, der videreuddanner sig, efterfølgende vælger
at blive i faget og bidrage til udvikling af professionen. Det
er også ambitionen, at de nye videreuddannelsesmuligheder
kan være med til at understøtte, at professionsbachelorud-
dannelserne på velfærdsområdet bliver mere attraktive – og i
forlængelse heraf, at flere unge vil søge disse uddannelser.
Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, skal efter de gældende reg-
ler tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den stu-
derende inden for den normerede studietid har mulighed for
at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.
Med henblik på at give mulighed for, at også de nye pro-
fessionsmasteruddannelser vil kunne tilrettelægges, så der
bliver mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i
udlandet, hvis dette skulle vise sig hensigtsmæssigt, forslås
det, at der indsættes et nyt § 8, stk. 2, som vil indebære,
at institutioner, der udbyder professionsmasteruddannelser,
kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den stu-
derende inden for den normerede studietid har mulighed for
at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.
Det er med den politiske aftale forudsat, at der etableres
i alt 300 pladser på professionsmasteruddannelser i 2026
stigende til 650 uddannelsespladser ved fuld indfasning i
2028 fordelt på fire til seks professionsmasteruddannelser,
herunder en psykologfaglig overbygningsuddannelse for læ-
rere og pædagoger. På længere sigt fastsættes et årligt til-
gangsloft på 1.200 pladser. Der vil således være mulighed
for, at en eventuel ændret efterspørgsel fra arbejdsmarkedet
løbende kan føre til tilpasninger af uddannelsesudbud. Øn-
sker professionshøjskoler i fremtiden at oprette yderligere
professionsmasteruddannelsesudbud ud over de 650 pladser,
skal relevansen af de nye uddannelser og nye udbud af
eksisterende uddannelser vurderes efter samme proces som
for øvrige videregående uddannelser.
Det følger herudover af reformaftalen, at professionsmaster-
uddannelserne i første omgang skal oprettes som ordinære
uddannelser på heltid med mulighed for at modtage SU og
med en normering på 75 ECTS-point.
På den baggrund foreslås det med dette lovforslags § 1 nr.
11, at der indsættes en ny § 5 a, hvor det fremgår, at profes-
sionsmasteruddannelser er normeret til 75 ECTS-point.
I økonomien bag aftalen om reform af professionsbachelor-
og erhvervsakademiuddannelserne er det lagt til grund, at
professionsmasteruddannelsen på 75 ECTS-point vil skulle
tilrettelægges over to semestre efterfulgt af en afsluttende
opgave, der skrives henover sommeren.
Endelig følger det af aftalen, at det på sigt er hensigten, at
uddannelserne også vil skulle udbydes på deltid målrettet
personer i beskæftigelse på velfærdsområdet.
3.2. Ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannel-
ser
3.2.1. Gældende ret
Efter § 3, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser skal professionsbachelo-
ruddannelser give de uddannede viden om og forståelse
af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et
niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere
og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere
skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområder-
nes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervs-
funktioner.
Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage
praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervs-
funktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til re-
levant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, sam-
arbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle
interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk
samfund. Der henvises til lovens § 3, stk. 2.
6
Efter § 5, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser har professionsbachelorud-
dannelser en varighed fra 3 og til almindeligvis 4 år som
heltidsuddannelse, jf. dog § 6. Uddannelserne består af teori
og praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannel-
sesforløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 6
måneder.
Det fremgår af bemærkningerne til § 5 i lov nr. 207 af 31.
marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professions-
bacheloruddannelser, at angivelsen af, at professionsbache-
loruddannelser almindeligvis har en varighed på op til 4 år,
ville indebære, at eksisterende udbud af diplomingeniørud-
dannelser, der ved lovens ikrafttræden var tilrettelagt med en
varighed på 4 ½ år, fortsat ville kunne videreføres uændret.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 5, at bestem-
melsen ikke har til formål at give generel adgang til at tilret-
telægge professionsbacheloruddannelser med en varighed,
der er længere end 4 år. Der henvises til Folketingstidende
2007-08 (2. samling), tillæg A, L 25 som fremsat, side 814.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 22
i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser regler om uddannelserne. Uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter herunder efter § 22, stk. 1,
nr. 6, regler om anvendelse af det fælleseuropæiske pointsy-
stem (ECTS), hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltids-
studier. Der er med hjemmel i lovens § 22 fastsat generelle
tværgående regler i bekendtgørelse nr. 2672 af 28. decem-
ber 2021 om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser samt i en række uddannelsesspecifikke
bekendtgørelser.
Professionsbacheloruddannelserne har almindeligvis en va-
righed på 3½ år (210 ECTS-point). Dog har enkelte profes-
sionsbacheloruddannelser en varighed på 3 år (180 ECTS-
point). Dette gælder f.eks. for uddannelsen til professionsba-
chelor i tandpleje, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 172 af 19.
februar 2023 om uddannelsen til professionsbachelor i tand-
pleje. Tilsvarende har enkelte professionsbacheloruddannel-
ser en varighed på 4 år (240 ECTS-point). Dette gælder
f.eks. uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folke-
skolen, jf. § 2 i bekendtgørelse af lov nr. 707 af 11. juni
2024 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i
folkeskolen. Endelig udbydes diplomingeniøruddannelsen i
Global Business og Teknologi med en normering på 270
ECTS-point.
3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Som et led i aftalen af 26. marts 2025 om reform af pro-
fessionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Dan-
mark er der aftalt en ny tilrettelæggelse af professionsba-
cheloruddannelserne. Det følger herunder af aftalen, at af-
talepartierne ønsker, at professionsbacheloruddannelserne i
højere grad skal have fokus på professionsfagligheden og
den praksis, uddannelserne retter sig mod.
For at understøtte mere praksisrettede professionsbachelo-
ruddannelser fremgår det af aftalen, at det nuværende ba-
chelorprojekt fremover skal have karakter af en kortere,
mere praksisrettet professionsfaglig bacheloreksamen, og
at omfanget af eventuelle ikke-praksisorienterede teoretiske
elementer skal undersøges og reduceres, hvor det viser sig
relevant og under hensyn til at opretholde og styrke uddan-
nelsernes kvalitet og niveau, herunder adgangen til videre-
uddannelse på kandidatniveau.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at professions-
bacheloruddannelserne som udgangspunkt vil skulle tilrette-
lægges med 15 færre ECTS-point i forhold til i dag blandt
andet som følge af en kortere, afsluttende opgave og en
enklere studieindretning.
Dog fremgår det af aftalen, at den nye tilrettelæggelse af
professionsbacheloruddannelserne ikke vil skulle omfatte
diplomingeniøruddannelserne og professionsbacheloruddan-
nelsen i bygningskonstruktion (bygningskonstruktør) samt
professionsbacheloruddannelser, der i dag er af tre års varig-
hed (180 ECTS-point).
Det fremgår desuden, at med reformen af læreruddannelsen
fra 2022 er en række af elementerne fra aftalen, herunder
en kortere og mere praksisrettet afsluttende opgave, allerede
implementeret. Der lægges derfor op til, at der tages stilling
til spørgsmålet om tilrettelæggelsen af læreruddannelsen i
2028. Aftalepartierne har i aftalen noteret sig, at lærerud-
dannelsen er omfattet af et særskilt forlig. Uddannelsen til
professionsbachelor som lærer i folkeskolen vil dermed ikke
være omfattet af den nye tilrettelæggelse.
Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser således, at det vil følge af bestemmelsen, at profes-
sionsbacheloruddannelser er normeret til 180-195 ECTS-po-
int, men kan have en normering på op til almindeligvis 240
ECTS-point.
De fleste professionsbacheloruddannelser er i dag tilrettelagt
med en normering på 210 ECTS-point (3 ½ år). Med den
aftalte reduktion på 15 ECTS-point vil de fleste professions-
bacheloruddannelser fremover skulle have en normering på
195 ECTS-point.
Professionsbacheloruddannelser med en normering på 180
ECTS-point (3 år) vil med aftalen skulle udbydes uden re-
duktion i ECTS-point. Også diplomingeniøruddannelserne
og professionsbacheloruddannelsen i bygningskonstruktion
vil med aftalen udbydes uden reduktion i ECTS-point. Der
er i dag enkelte professionsbacheloruddannelser normeret
til 240 ECTS-point, herunder uddannelsen til professions-
bachelor som lærer i folkeskolen og professionsbachelorud-
dannelsen som skov- og landskabsingeniør.
De professionsbacheloruddannelser, der i dag har en varig-
hed på op til 4 år (240 ECTS-point), og som ikke er undta-
get fra kravet om en reduktion på 15 ECTS-point, vil som de
7
øvrige uddannelser skulle tilrettelægges med en reduktion
på 15 ECTS-point.
Med forslaget om, at professionsbacheloruddannelser kan
have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-po-
int, gives der mulighed for fortsat udbud af eksisterende di-
plomingeniøruddannelse med en normering, som overstiger
240 ECTS-point. Det skal dog bemærkes, at den foreslåede
bestemmelse ikke har til formål at give mulighed for nye ud-
bud af professionsbacheloruddannelser med en normering,
som overstiger 240 ECTS-point.
Det er hensigten, at den nye tilrettelæggelse af professions-
bacheloruddannelserne vil skulle træde i kraft, så den får
virkning fra og med sommeroptaget 2026 med undtagelse
af pædagoguddannelsen og de sundhedsfaglige professions-
bacheloruddannelser.
Uddannelses- og forskningsministeren vil som hidtil ved
bekendtgørelse fastsætte regler om uddannelserne i medfør
af bemyndigelsen i lovens § 22, stk. 1, herunder om, hvornår
den nye tilrettelæggelse vil skulle træde i kraft for de enkelte
uddannelser.
Endelig bemærkes, at det følger af aftalen, at reformen ik-
ke omfatter uddannelserne på det maritime område og Dan-
marks Medie- og Journalisthøjskole.
3.3. Praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannel-
ser
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1689
af 13. august 2021 om adgangsregulering ved videregåen-
de uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om adgangsregulering ved
institutioner med videregående uddannelser.
De nærmere regler om adgang til erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser er fastsat i be-
kendtgørelse nr. 46 af 21. januar 2025 om adgang til
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser (adgangsbekendtgørelsen). Adgangskravene kan efter
bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 1. pkt., være en gymnasial ek-
samen eller en erhvervsuddannelse (generelt adgangskrav).
Det fremgår endvidere af adgangsbekendtgørelsens § 4, stk.
1, at adgang til en uddannelse forudsætter, at ansøgeren
opfylder de adgangskrav, der er fastsat i bilag 1. Det fremgår
herunder af bilag 1, hvilke specifikke adgangskrav ved de
enkelte erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelo-
ruddannelser som henholdsvis ansøgere med en gymnasial
eksamen eller en erhvervsuddannelse skal opfylde.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 22,
stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-
bacheloruddannelser regler om uddannelserne. Ministeren
kan herunder fastsætte regler om adgang, jf. lovens § 22,
stk. 1, nr. 5.
3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Alle studerende skal have gode muligheder for at gennem-
føre en erhvervsakademiuddannelse – uanset hvilken ung-
domsuddannelse de har gennemført. Studerende med gym-
nasial baggrund har dog ikke samme erfaring med og viden
om relevante praktiske og tekniske forhold som ansøgere
med en gennemført erhvervsuddannelse, og det øger fra-
faldsrisikoen – navnlig på de tekniske erhvervsakademiud-
dannelser. Knap en tredjedel af de studerende med en
gymnasial ungdomsuddannelse falder fra på de tekniske er-
hvervsakademiuddannelser inden for det første år, mens det
for studerende med en erhvervsuddannelse gælder for knap
en sjettedel.
Med aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervs-
akademiuddannelserne i Danmark er partierne enige om,
at der fra og med sommeroptaget 2026 skal etableres prak-
tikum (værkstedskurser) på de tekniske erhvervsakademiud-
dannelser for studerende, der ikke har gennemført en er-
hvervsuddannelse. Praktikum skal understøtte, at de stude-
rende klædes på med de nødvendige praktiske forudsætnin-
ger for at gennemføre en teknisk erhvervsakademiuddannel-
se.
På den baggrund foreslås det, at der i § 22, stk. 1, i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser indsættes et nyt nr. 12, hvorefter ministeren fastsætter
regler om praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannel-
ser for studerende, der ikke har gennemført en erhvervsud-
dannelse.
Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelse vil blive fastsat regler i en bekendtgørelse,
herunder om målgruppe, formål og tilrettelæggelse. Det er
ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at
praktikum vil være obligatorisk for studerende, der er opta-
get på en teknisk erhvervsakademiuddannelse på baggrund
af en gymnasial eksamen, og som ikke har en gennemført
erhvervsuddannelse eller på anden vis har opnået praktiske
kompetencer forud for optag på uddannelsen.
Der udbydes i dag en række forskellige tekniske erhvervs-
akademiuddannelser, som i varierende grad forudsætter vi-
den om relevante praktiske og tekniske forhold. Det vil
således ikke nødvendigvis være alle tekniske erhvervsakade-
miuddannelser, hvor det vil være relevant at udvikle prakti-
kum til.
Det er forventningen, at der for eksempel vil kunne bli-
ve udviklet praktikum på erhvervsakademiuddannelserne til
automationsteknolog, energiteknolog og produktionstekno-
log.
Praktikum vil eksempelvis kunne bestå af grundlæggende
værkstedsteknik og værkstedslære samt andre grundlæggen-
de forudsætninger, der er relevante i forhold til at kunne
gennemføre en teknisk erhvervsakademiuddannelse.
8
Det er hensigten, at der vil blive informeret om praktikum
i forbindelse med ansøgning om optag på de udvalgte tek-
niske erhvervsakademiuddannelser, og at det vil være insti-
tutionerne, som vurderer, om den enkelte studerende, som
får tilbudt en uddannelsesplads på en teknisk erhvervsakade-
miuddannelse, vil skulle gennemføre kurset.
Med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige tilrette-
læggelse, er det forudsat i aftalen, at udviklingen af forlø-
bene vil ske i samarbejde med erhvervsakademier, professi-
onshøjskoler og centrale interessenter på området. Det vil
herunder skulle afklares, i hvilket omfang forløbet vil kunne
tilrettelægges henholdsvis inden og efter den ordinære stu-
diestart.
Det er endvidere forudsat med forslaget, at der skal være
mulighed for SU inden for klippekortet under praktikum. Til
den enkelte videregående uddannelse, der gives SU til in-
den for klippekortet, gives der som udgangspunkt et antal
måneder med SU (klip), der svarer til den normerede uddan-
nelsestid. For de studerende, der samlet set får en længere
normeret uddannelsestid som følge af praktikum, kan der
inden for rammerne af de gældende SU-regler fastsættes en
individuel normeret studietid, således at støttetiden tillægges
ét klip.
3.4. Nye uddannelsespladser på engelsksprogede profes-
sionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser
3.4.1. Gældende ret
Ifølge § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser udbydes erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser omfattet af
denne lov på dansk. Dog kan uddannelsesudbud, der frem-
går af lovens bilag 1, udbydes på engelsk. Uddannelses- og
forskningsministeren kan endvidere i særlige tilfælde god-
kende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller
professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af bilag
1, udbydes på et andet sprog end dansk.
Bestemmelsen om, at erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser som hovedregel skal udbydes
på dansk, blev indsat ved lov nr. 2622 af 28. december
2021 om regulering af udbuds- og undervisningssprog på
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der
trådte i kraft den 1. januar 2022. Loven fulgte op på ”Afta-
le om reduktion af engelsksprogede videregående uddannel-
ser” af 25. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokrati-
et), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti og havde til for-
mål at nedbringe SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere
ved at reducere tilgangen til engelsksprogede uddannelser.
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser indeholdt forud for denne lovændring ikke
bestemmelser, der regulerede uddannelsernes udbudssprog,
undervisningssprog eller lignende.
Bestemmelsen i lovens § 7 c, stk. 1, hvorefter erhvervsaka-
demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser omfat-
tet af denne lov udbydes på dansk, omfatter erhvervsaka-
demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der er
tilrettelagt på heltid, hvilket vil sige uddannelser på Uddan-
nelses- og Forskningsministeriets område, der finansieres
med fuldt statstilskud.
Uddannelsesinstitutionernes mulighed for at udbyde efter-
og videreuddannelse efter reglerne i lov om videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, eller lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, er således ikke
omfattet af bestemmelserne om dansk som udbudssprog.
Efter lovens § 7 c, stk. 2, er det alene de uddannelsesudbud,
der fremgår af bilag 1, der kan udbydes på engelsk. Det
fremgår af bilaget, hvilke uddannelsesinstitutioner der kan
udbyde konkrete engelsksprogede uddannelser.
Det fremgår herunder af bemærkningerne til lov nr. 2622
af 28. december 2021, at der ved angivelsen af de konkrete
undtagelser er lagt vægt på, at de engelsksprogede studeren-
de på fagområdet har god beskæftigelse, uddannelsen er
unik, uddannelsen/fagområdet har en væsentlig betydning
for udbudsstedet, uddannelsen/fagområdet har en særlig be-
tydning for det regionale arbejdsmarked, samt at uddannel-
sen/fagområdet vil være vanskelig at opretholde på dansk,
f.eks. pga. sin geografiske placering. De undtagne uddannel-
sesudbud svarer til ca. 650 studiepladser. Der henvises til
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 59 som fremsat, side
5.
Det fremgår endvidere af § 22, stk. 1, nr. 3, i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter
regler om uddannelseselementer, der udbydes på et under-
visningssprog, der afviger fra det sprog, som den samlede
uddannelse udbydes på.
Bestemmelsen blev ligeledes indsat ved lov nr. 2622 af
28. december 2021 og indebærer, at der i uddannelsesbe-
kendtgørelser kan fastsættes regler om, at der i uddannelser,
der er godkendt med dansk som udbudssprog, vil kunne
indgå elementer, der gennemføres på et andet undervisnings-
sprog. Bestemmelsen har primært til formål at gøre det
muligt for uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervs-
akademi- og professionsbacheloruddannelser, at indgå i gen-
sidigt forpligtende udvekslingsaftaler med uddannelsesinsti-
tutioner i udlandet og dermed understøtte, at studerende på
disse uddannelser kan deltage i udveksling som en del af
deres uddannelse, jf. lovens § 8.
Endelig fremgår det af § 25 i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannel-
ses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studie-
pladser for uddannelser omfattet af loven.
3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
9
En del virksomheder oplever i dag rekrutteringsudfordrin-
ger. Særligt inden for de tekniske og it-faglige områder er
der blandt virksomhederne efterspørgsel på, at internationale
studerende kan uddanne sig og arbejde i landet.
Aftalepartierne er derfor enige om at give uddannelsesin-
stitutionerne mulighed for at oprette 800 nye uddannel-
sespladser fra sommeroptaget 2027 på engelsksprogede er-
hvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. De ek-
stra pladser kan både være på nye og eksisterende uddannel-
ser.
Det følger endvidere af aftalen, at de nye uddannelsesplad-
ser vil skulle oprettes uden for København og Aarhus og
inden for STEM-/IT-området, herunder det maritime områ-
de på uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj blandt de
nyuddannede og ledigheden lav. Samtidig skal det være ud-
dannelser, hvor der er en forventning om, at mange af de
studerende vælger at blive i Danmark og arbejde.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil skulle følge ud-
møntningen af de ekstra uddannelsespladser og indgå i dia-
log med institutionerne herom, herunder med fokus på, om
de kriterier, som ligger til grund for aftalen, efterleves. Det
forudsættes med aftalen, at aftalekredsen vil modtage en
opfølgning på, hvordan de nye studiepladser er udmøntet.
Det foreslås at ophæve § 7 c i lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser.
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser vil dermed, som forud for vedtagelsen af
lov nr. nr. 2622 af 28. december 2021 om regulering af
udbuds- og undervisningssprog på erhvervsakademi- og pro-
fessionsbacheloruddannelser, ikke indeholde bestemmelser,
der regulerer, at uddannelser, som er omfattet af denne lov,
udbydes på dansk. Det vil heller ikke fremgå af loven, hvil-
ke uddannelser der kan udbydes på engelsk.
Dog vil uddannelses- og forskningsministeren med forslaget
fortsat kunne fastsætte regler i medfør af lovens § 22, stk.
1, nr. 3, om uddannelseselementer, der udbydes på et under-
visningssprog, der afviger fra det sprog, som den samlede
uddannelse udbydes på.
Det forudsættes, at der fortsat vil være en styring af engelsk-
sprogede studiepladser på de videregående uddannelser, der
både tager højde for den nuværende begrænsning på 650 ud-
dannelsespladser på engelsksprogede uddannelser, der følger
af Aftale om reduktion af engelsksprogede videregående ud-
dannelser fra 2021, og de 800 nye engelsksprogede uddan-
nelsespladser i aftalen om reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelserne i Danmark. Det forudsættes
herunder, at de godkendte uddannelsesudbud, som fremgår
af bilag 1 i loven, fortsat vil kunne udbydes.
Det forventes, at styringen af engelsksprogede uddannelses-
udbud kan varetages inden for rammerne af reglerne for
dimensionering af uddannelser i medfør af den gældende §
25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsmi-
nisten kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser
omfattet af denne lov.
3.5. Mulighed for at opkræve depositum af visse uden-
landske studerende ved behandling af ansøgning om op-
tagelse på en uddannelse
3.5.1. Gældende ret
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser indeholder ikke bestemmelser, der giver in-
stitutioner omfattet af loven mulighed for at opkræve depo-
situm af udenlandske studerende ved behandling af ansøg-
ning om optagelse på en uddannelse.
På universitetsområdet fremgår det af universitetslovens §
26, stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024,
at universitetet kan opkræve et depositum af visse udenland-
ske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på
uddannelsen, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke er
dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere,
som bliver optaget på uddannelsen.
3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Når studerende søger om optagelse på en uddannelse, skal
den enkelte institution i videst mulig udstrækning sikre, at
alle studerende reelt har de kvalifikationer og forudsætnin-
ger, der fremgår af deres ansøgning. Dette kan f.eks. være
faglige kundskaber og engelskkundskaber, hvis uddannelsen
eller væsentlige dele af uddannelsen udbydes på engelsk.
Det har i praksis vist sig meget ressourcekrævende for insti-
tutionerne at behandle ansøgninger fra udenlandske ansøge-
re, idet der pågår et stort arbejde med at sikre, at de stude-
rende har de kvalifikationer og forudsætninger, som fremgår
af deres dokumentation i form af eksempelvis eksamensbe-
viser. Dette skyldes bl.a., at den fremsendte dokumentation
kan være meget omfangsrig, at dokumentationen modtages
på et fremmedsprog, der kan være vanskeligt at oversætte,
eller at dokumentationen er svær at få verificeret ved de
udstedende institutioner. I praksis er der en række af disse
ansøgere, som viser sig at være ukvalificerede.
Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har derfor
efterspurgt en mulighed for at opkræve et depositum af vis-
se udenlandske ansøgere, da institutionerne også i udstrakt
grad behandler ansøgninger fra udenlandske ansøgere fra
tredjelande.
Derfor følger det af aftalen om reform af professionsbache-
lor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark, at parti-
erne er enige om at indføre mulighed for, at erhvervsakade-
mier og professionshøjskoler – på linje med universiteterne
– kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere
i forbindelse med behandling af ansøgning om optagelse på
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
10
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 10
b i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, der vil indebære, at institutionerne kan
opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at
behandle ansøgning om optagelse på en uddannelse omfattet
af loven, hvis deres adgangsgivende gymnasiale eksamen
eller erhvervsuddannelse ikke er dansk. Depositummet vil
med forslaget kun blive betalt tilbage til de ansøgere, som
får tilbud om optagelse på den søgte uddannelse.
Det er hensigten, at bestemmelsen kun vil omfatte visse
udenlandske ansøgere. Det vil sige ansøgere fra tredjelan-
de, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller
konventioner og aftaler, som Danmark har indgået, har krav
på ligestilling med danske ansøgere.
Det vil med forslaget være frivilligt for den enkelte institu-
tion, om institutionen vil anvende muligheden for at opkræ-
ve depositum. Det forudsættes, at depositummet fastsættes
således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der
er forbundet med sagsbehandlingen. Mindst en gang årligt
vurderes det, blandt andet på baggrund af institutionernes
seneste års regnskab eller det forventede resultat af årets
regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller taksten
for depositummet skal justeres for at sikre balance. Væsent-
lige ubalancer mellem indtægter og omkostninger skal til-
stræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra
og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke
over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere
års ubalance. Der henvises til Finansministeriets budgetvej-
ledning 2021, afsnit 2.3.1.
Det vil være forventningen, at institutionerne med forslaget
vil modtage færre åbenlyst grundløse ansøgninger, og at
institutionernes administrative arbejde vil blive lettet.
3.6. Nedlæggelse af Rådet for Erhvervsakademiuddan-
nelser og Professionsbacheloruddannelser
3.6.1. Gældende ret
I kapitel 5 i lov om erhvervsakademiuddannelser og profes-
sionsbacheloruddannelser er der fastsat regler om Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan-
nelser (herefter rådet). De nærmere regler om rådet er fastsat
i lovens §§ 18-21.
Rådet består af en række centrale interessenter og organisa-
tioner på uddannelsesområdet og har til opgave at rådgive
uddannelses- og forskningsministeren om erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelserne.
Det fremgår af lovens § 18, stk. 1, at uddannelses- og
forskningsministeren nedsætter rådet, der består af indtil 21
medlemmer. Endvidere udpeger uddannelses- og forsknings-
ministeren formanden, der skal have særlig indsigt i de ud-
dannelsesområder, som rådgivningen omfatter. Der henvises
til lovens § 18, stk. 2.
De nærmere regler for måden, hvorpå uddannelses- og
forskningsministeren udpeger medlemmer, fremgår af lo-
vens § 18, stk. 3-5. I lovens § 18, stk. 6 er der fastsat nær-
mere regler om, hvordan rådets medlemmer kan beskikkes
af uddannelses- og forskningsministeren.
I lovens § 19 fremgår nærmere regler om rådets arbejdsgi-
ver- og arbejdstagerorganisationers mulighed for at nedsætte
uddannelsesudvalg samt regler om sekretariatsbistand til ud-
dannelsesudvalgene.
De nærmere regler om rådets rådgivningsfunktion over for
uddannelses- og forskningsministeren, herunder en oplist-
ning af hvilke forhold, rådet rådgiver om, fremgår af lovens
§ 20. Det følger af bestemmelsen, at rådet bl.a. rådgiver ud-
dannelses- og forskningsministeren om uddannelserne, her-
under om uddannelsernes udvikling, generelle spørgsmål om
udbuddet af uddannelser i forhold til dokumenterede behov
på arbejdsmarkedet, generelle konsekvenser for uddannel-
serne som følge af nye eller ændrede behov på arbejdsmar-
kedet, formål og strukturelle rammer og adgangskrav m.v.
Af lovens § 21 fremgår der endvidere nærmere regler om,
hvor og hvordan rådet holder møder samt øvrige arbejdsgan-
ge i rådet, herunder fastsættelse af forretningsorden og ned-
sættelse af underudvalg og Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets rolle med varetagelsen af sekretariatsfunktionerne
for rådet.
3.6.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Regeringen besluttede i august 2024 at omprioritere ressour-
cer fra statslig administration til borgernær velfærd, og det
forudsætter, at statslige opgaver må nedprioriteres eller helt
bortfalde.
Uddannelses- og Forskningsministeriet bidrager til omprio-
riteringen ved blandt andet at reducere administrative op-
gaver, herunder med forslaget om at nedlægge Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan-
nelser.
Med henblik på at bidrage til en omprioritering af ressour-
cer fra statslig administration til borgernær velfærd foreslås
det med lovforslagets § 1, nr. 17, at kapitel 5 i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser ophæves. Det foreslåede indebærer således, at Rådet
for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-
dannelser nedlægges, og at lov om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser fremover ikke vil
indeholde bestemmelser om Rådet for Erhvervsakademiud-
dannelser og Professionsbacheloruddannelser og dets opga-
ver.
Det er ministeriets vurdering, at rådets opgaver, herunder
rådgivningsfunktionen for uddannelses- og forskningsmini-
steren, vil kunne håndteres gennem den løbende dialog,
som uddannelses- og forskningsministeren og ministeriet
har med diverse relevante interessenter på området.
11
Det bemærkes i den forbindelse, at det er forventningen,
at der med reformen af erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelserne vil blive åbnet for smidigere rammer
for dialog, idet reformen medfører et længerevarende im-
plementeringsarbejde i samarbejde med aktørerne om ud-
dannelserne. De relevante aktører inddrages generelt tæt i
udviklingen af de enkelte uddannelser, eksempelvis via de
lokale uddannelsesudvalg og lignende.
3.7. Normering i ECTS-point
3.7.1. Gældende ret
Reglerne om erhvervsakademi- og professionsbachelorud-
dannelsernes varighed, struktur og sprog fremgår af kapitel
2 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser.
Det fremgår af §§ 4-7 i lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser, at uddannelsernes om-
fang er fastsat som varighed i år og måneder.
Det fremgår herunder af lovens § 4, at erhvervsakademiud-
dannelser varer fra 1½ til 2½ år som heltidsuddannelse. Ud-
dannelserne består af teori og praktik og skal udgøre selv-
stændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have
en varighed af mindst 3 måneder.
Tilsvarende fremgår det af lovens § 5, stk. 1, at professions-
bacheloruddannelser har en varighed fra 3 og til almindelig-
vis 4 år som heltidsuddannelse, jf. dog § 6. Uddannelserne
består af teori og praktik og skal udgøre selvstændigt afrun-
dede uddannelsesforløb. Praktikken skal have en varighed af
mindst 6 måneder.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter i medfør af
§ 22, stk. 1, nr. 6, regler om uddannelserne, herunder om
anvendelse af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS).
ECTS (European Credit Transfer System) er en fælles euro-
pæisk standard for kvantitative opgørelser af studieforløb på
videregående uddannelse, hvor 60 ECTS-point udgør et års
heltidsstudier.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om anvendelse af det
fælleseuropæiske pointsystem (ECTS) er udmøntet i tværgå-
ende bekendtgørelser samt i de enkelte uddannelsesbekendt-
gørelser, hvor ECTS-point er angivet som norm for omfan-
get af eksempelvis det enkelte fag, uddannelseselement eller
semester.
Det fremgår således eksempelvis af § 7 i bekendtgørelse nr.
2672 af 28. december 2021 om erhvervsakademiuddannel-
ser og professionsbacheloruddannelser, at et uddannelsesele-
ment er en uddannelsesdel med egne læringsmål. Et uddan-
nelseselement skal omfatte mindst 5 point i European Credit
Transfer System (ECTS-point). 60 ECTS-point svarer til en
fuldtidsstuderendes arbejde i et år.
3.7.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den forslåede ordning
Med henblik på en harmonisering af terminologien vedrø-
rende uddannelsernes varighed og normering foreslås det at
ændre lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-
bacheloruddannelser, så angivelsen af uddannelsernes varig-
hed i tid ændres til normering i ETCS-point, hvor 60 ECTS-
point svarer til et års heltidsstudier, sådan at terminologien
flugter med det, der anvendes i de regler, som er udstedt
i medfør af loven og som i øvrigt anvendes i forhold til
uddannelserne på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område.
Forslaget vil indebære, at det vil fremgå såvel af lovens be-
stemmelser som bekendtgørelser udstedt i medfør af loven,
at uddannelsernes normering fastsættes i ECTS-point.
Det bemærkes, at der med forslaget vil være tale om en
teknisk ændring af loven, og at forslaget ikke vil indebære
en ændring i den kvantitative opgørelse af de enkelte uddan-
nelsers forløb.
3.8. Særlige procedurer for godkendelse af nye professi-
onsmasteruddannelser
3.8.1. Gældende ret
Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitu-
tioner gælder for akkreditering af videregående uddannel-
sesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeri-
et og for akkreditering af disse uddannelsesinstitutioners ud-
dannelser. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om akkreditering
af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1667 af 12. august 2021 som ændret ved § 9 i lov
nr. 492 af 15. maj 2023, lov nr. 675 af 17. juni 2025 og § 2 i
lov nr. 754 af 20. juni 2025 (herefter akkrediteringsloven).
Det følger af akkrediteringslovens § 6, at uddannelsesinsti-
tutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
gennemgår en institutionsakkreditering med fokus på uddan-
nelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med
sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.
En positiv institutionsakkreditering giver uddannelsesinsti-
tutionen mulighed for at oprette nye uddannelser og nye
uddannelsesudbud inden for de videnskabelige områder eller
fagområder, som uddannelsesinstitutionen udbød uddannel-
ser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt,
når disse uddannelser er prækvalificeret og godkendt, jf.
lovens §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende
uddannelser, jf. § 9, stk. 1, 1. pkt., i akkrediteringsloven.
Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannel-
ser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og
forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er
en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddan-
nelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk
hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige
krav.
Efter lovens § 19, stk. 1, nedsætter uddannelses- og forsk-
ningsministeren et rådgivende udvalg for vurdering af ud-
12
bud af videregående uddannelser (RUVU), som vurderer
ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver ministeren om
principielle spørgsmål knyttet hertil.
Det følger af akkrediteringslovens § 21, stk. 1, at uddannel-
ses- og forskningsministeren træffer afgørelse om godken-
delse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på
baggrund af prækvalifikationen.
Der er fastsat nærmere regler om akkreditering og prækvali-
fikation m.v. i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021 om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og
godkendelse af videregående uddannelser, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1772 af 5. september 2021 og bekendtgø-
relse nr. 1228 af 9. oktober 2023. Prækvalifikationskriterier-
ne fremgår af bekendtgørelsens bilag 4.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, at de vide-
regående uddannelsesinstitutioner ansøger Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen om prækvalifikation af nye uddannel-
ser, uddannelsesudbud og uddannelsesfilialer.
Der skal bl.a. søges om prækvalifikation, før en uddannel-
sesinstitution opretter en ny videregående uddannelse el-
ler ændrer udbudssproget i en eksisterende uddannelse fra
dansk til et fremmedsprog, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 1,
nr. 1.
Ansøgning om prækvalifikation kan indgives to gange år-
ligt. Ansøgningerne offentliggøres efter ansøgningsfristens
udløb, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1.
Efter de gældende regler står RUVU for at foretage en vur-
dering af behov og relevans samt sammenhæng i uddannel-
sessystemet ved en prækvalifikation af uddannelsesinstituti-
onernes ansøgninger om nye uddannelser og uddannelsesud-
bud.
Det følger af bekendtgørelsens § 18, at Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen offentliggør ansøgningerne og forelæg-
ger dem for RUVU senest 15 hverdage efter ansøgningsfri-
stens udløb. Styrelsen kan som betingelse for rettidig afgø-
relse, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 4, fastsætte endelig frist
for indgivelse af supplerende oplysninger. RUVU vurderer
ansøgningerne i forhold til de relevante kriterier i bekendt-
gørelsens bilag 4 og afgiver en begrundet vurdering til sty-
relsen senest 15 hverdage efter forelæggelsen.
Styrelsen udarbejder indstilling til uddannelses- og forsk-
ningsministeren på baggrund af RUVU’s vurdering. Styrel-
sen kan tillige indhente supplerende faglig rådgivning i
medfør af § 18 i lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner. Efter bekendtgørelsens § 20, stk.
1, træffer ministeren på baggrund af gennemført prækvalifi-
kation afgørelse om godkendelse eller foreløbig godkendel-
se. Ministeren kan derudover meddele afslag på godkendel-
se.
Med § 2, nr. 1, i lov nr. 754 af 20. juni 2025 blev der indsat
en ny § 18 a i lov om akkreditering af videregående uddan-
nelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. au-
gust 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023
og lov nr. 675 af 17. juni 2025. Med ændringen fastslås det,
at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om en særlig procedure for godkendelse af nye bachelor- og
kandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens §
4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye erhvervskandidatuddannelser, der
udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og stk.
2, og kan i den forbindelse fravige denne lovs bestemmelser
om prækvalifikation og godkendelse, jf. kapitel 4.
Ændringen træder i kraft den 1. juli 2026 og ophæves igen
den 31. december 2031.
3.8.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Som led i implementering af aftalen om reform af pro-
fessionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Dan-
mark vil der skulle udvikles og godkendes fire til seks nye
professionsmasteruddannelser. Det fremgår af den politiske
aftale, at der vil skulle etableres i alt 300 uddannelsespladser
i 2026 stigende til 650 uddannelsespladser ved fuld indfas-
ning i 2028 fordelt på fire til seks professionsmasteruddan-
nelser, herunder en psykologfaglig overbygningsuddannelse
for lærere og pædagoger.
Professionshøjskolerne vil skulle udarbejde en udviklings-
plan for hver professionsmasteruddannelse, hvor det doku-
menteres, hvorledes videngrundlaget for de nye uddannelser
på niveau 7 forventes løftet. Dette skal ske ved udfyldelse
af en række specifikke kriterier for videngrundlag udarbej-
det af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i dialog med
interessentkredsen som led i det særskilte udviklingsspor for
professionsmasteruddannelserne.
Det forventes, at det som led i den særlige godkendelsespro-
ces vil blive fastsat, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
skal foretage en sagsbehandling af professionshøjskolernes
ansøgninger om godkendelse og på den baggrund udarbejde
en indstilling til ministeren med henblik på ministerens af-
gørelse.
Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 18 b
i akkrediteringsloven, hvorefter uddannelses- og forsknings-
ministeren vil kunne fastsætte regler om en særlig procedu-
re for godkendelse af professionsmasteruddannelser, jf. §
3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, og kan i den forbindelse fravige denne
lovs bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf.
lovens kapitel 4.
Det bemærkes, at den foreslåede særlige godkendelsespro-
cedure vil omfatte professionshøjskoler, der har opnået en
positiv institutionsakkreditering. Det indebærer, at der for
den enkelte professionshøjskole er foretaget en ekstern kva-
litetsvurdering med fokus på professionshøjskolens løbende
og systematiske arbejde med sikring og udvikling af uddan-
nelsernes kvalitet og relevans.
13
Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på bag-
grund af indstillingen, vil uddannelsesinstitutionerne kunne
udbyde uddannelsen.
Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ
som følge af, at det med aftalen om reform af professions-
bachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark er
aftalt, at der skal udvikles og udbydes nye professionsma-
steruddannelser, der skal udbydes af professionshøjskoler-
ne. Det er forventningen, at de nye uddannelser vil skulle
udvikles og udbydes løbende i perioden fra 2026-2028.
Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt solnedgangsklau-
sul, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, der vil indebære, at den
foreslåede nye bestemmelse i akkrediteringslovens § 18 b
automatisk ophæves den 31. december 2028, medmindre
Folketinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens
gyldighedsperiode.
Ønsker professionshøjskoler i fremtiden at oprette yderlige-
re professionsmasteruddannelsesudbud ud over de 650 plad-
ser, skal relevansen af de nye uddannelser og nye udbud af
eksisterende uddannelser vurderes efter samme proces som
for øvrige videregående uddannelser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget udmønter dele af aftale om reform af profes-
sionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark.
Det fremgår bl.a. af lovforslaget, at der skal oprettes, udvik-
les og udbydes nye praksisrettede professionsmasteruddan-
nelser. Initiativet forventes at medføre statslige merudgifter
på 4 mio. kr. (2025-pl) i 2026 stigende til 98 mio. kr. (2025-
pl) fra 2030 og frem.
Der fremgår også af lovforslaget, at man skal tilrettelægge
professionsbacheloruddannelser med 15 ECTS-point færre
end i dag med undtagelse af diplomingeniøruddannelserne
og professionsbacheloruddannelsen i bygningskonstruktion
samt professionsbacheloruddannelser, der i dag er af tre
års varighed (180 ECTS). Initiativet vedrørende den nye
tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser forventes
at medføre statslige mindreudgifter på 4 mio. kr. (2025-pl)
i 2029 stigende til 293 mio. kr. (2025-pl), når reformen er
fuldt indfaset i 2032.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at der skal etableres
praktikum for studerende på tekniske erhvervsakademiud-
dannelser, der ikke har gennemført en erhvervsuddannel-
se. Initiativet om at etablere praktikum forventes at medføre
statslige merudgifter på 1 mio. kr. (2025-pl) i 2026 stigende
til 4 mio. kr. (2025-pl) fra 2027 og frem.
Fra sommeroptaget 2027 gives der med lovforslaget lige-
ledes mulighed for at oprette 800 nye uddannelsespladser
på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbache-
loruddannelser. Oprettelsen af nye engelsksprogede uddan-
nelsespladser forventes at medføre statslige merudgifter på 2
mio. kr. (2025-pl) i 2027 stigende til 92 mio. kr. (2025-pl)
fra 2031 og frem.
Med lovforslaget åbnes der også mulighed for, at institutio-
nerne kan opkræve et depositum af visse udenlandske stu-
derende for behandling af ansøgninger om optagelse på en
professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse. Hid-
til har institutionerne behandlet alle udenlandske ansøgnin-
ger om optagelse på uddannelserne gratis. Initiativet kan i
meget begrænset omfang medføre statslige mindreudgifter.
Udover lovforslagets formål med at udmønte dele af refor-
maftalen, indeholder lovforslaget også et forslag om, at ned-
lægge Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professi-
onsbacheloruddannelser. Dette initiativ forventes at medføre
statslige mindreudgifter på 0,7 mio. kr. årligt fra 2026 og
frem.
Lovforslaget kræver implementering i Uddannelses- og
Forskningsministeriet samt på de videregående uddannelses-
institutioner. Der er med aftalen afsat 3 mio. kr. årligt i
perioden 2025-2028 til implementering og administration af
aftalen i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Lovforslaget vil hverken have økonomiske konsekvenser el-
ler implementeringskonsekvenser for kommuner eller regio-
ner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni
til den 21. august 2025 (59 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advo-
katsamfundet, Akademikerne, Akkrediteringsrådet, Anke-
styrelsen, Arkitektskolen Aarhus, BUPL Copenhagen Busi-
ness School, Danmarks Forsknings- og Innovationspoliti-
ske Råd, Danmarks Lærerforening, Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske
14
Universitet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Magi-
sterforening, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgi-
verforening, Dansk Sygepleje Råd, Danske Bandagister,
Danske Bioanalytikere, Danske Erhvervsakademier, Danske
Erhvervsakademier Studenterorganisation, Danske Fysiote-
rapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Professi-
onshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Revisorer, Danske Revisorer – FSR, Danske Studerendes
Fællesråd, Danske Tandplejere, Danske Universiteter, Da-
tatilsynet, Designskolen Kolding, Det Kongelige Danske
Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konser-
vering, DI, Djøf, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsakade-
mi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi
Zealand, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aar-
hus, Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy, Er-
hvervsakademi Dania, EVA-Danmarks Evalueringsinstitut,
Fagligt Fælles Forbund – 3F, FH-Fagbevægelsens Hoved-
organisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgi-
verforening, Finanstilsynet, FOA, Fredericia Maskinmester-
skole, HK/Stat, Ingeniørforeningen IDA, IT-Universitetet i
København, Jordemoderforeningen, Jordemoderstuderendes
Landsorganisation, KL, Kost og Ernæringsforbundet, Kø-
benhavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmestersko-
le, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universi-
tet, Lærerstuderendes Landskreds, Landsforeningen af kli-
niske tandteknikere, Marstal Navigationsskole, MARTEC,
Optikerforeningen, Organisation for Professionshøjskolestu-
derende, Professionshøjskolen Absalon, Pædagogisk Psy-
kologisk Forening, Pædagogstuderendes Landssammenslut-
ning, Radiografrådet, Radiografstuderende i Danmark, Rek-
torkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannel-
ser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsre-
visionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakade-
miuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet
for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet
for Voksen og Efteruddannelse, Sammenslutningen af Dan-
ske Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Skoleskibet Georg
Stage, SMV Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund,
Studenterforum UC, Studerendes Udvalg i Danske Bioana-
lytikere, Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syd-
dansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslut-
ning, TEKNIQ, Teknisk Landsforbund, University College
Lillebælt, University College Nordjylland, University Col-
lege Syddanmark, VIA University College, VUC Bestyrel-
sesforeningen, Aalborg Universitet, Århus Maskinmester-
skole og Aarhus Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Initiativet om ny tilrettelæggelse af pro-
fessionsbacheloruddannelser forventes
at medføre statslige mindreudgifter på
5 mio. kr. (2025-pl) i 2029 stigende til
294 mio. kr. (2025-pl), når reformen er
fuldt indfaset i 2032
Lovforslaget vurderes at medføre statslige mer-
udgifter i størrelsesordenen 5 mio. kr. (2025-pl)
i 2026 stigende til 194 mio. kr. (2025-pl) fra
2031 og frem.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Der er med aftalen afsat 3 mio. kr. til implemen-
tering og administration af aftalen i Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet. Herudover kræ-
ver aftalen implementering på uddannelsesinsti-
tutionerne som forudsættes afholdt inden for in-
stitutionernes tilskud.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
15
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelses-
og forskningsministeren tilrettelægger erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser i et samordnet
videregående uddannelsessystem.
Formålet med et samordnet videregående uddannelsessy-
stem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et inter-
nationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret ar-
bejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis
videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professi-
onsbasering samt udviklingsbasering, jf. lovens § 1, stk. 2.
Det foreslås, at i § 1, stk. 1, indsættes efter »professionsba-
cheloruddannelser« »samt professionsmasteruddannelser«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at uddannelses- og
forskningsministeren – på linje med erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser – tilrettelægger
professionsmasteruddannelser i et samordnet videregående
uddannelsessystem.
Det foreslåede er en følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvori
det foreslås, at der indsættes en ny § 3 a i lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser om
professionsmasteruddannelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede §
1, nr. 3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser, at formålet med
et samordnet videregående uddannelsessystem er at sikre
praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau
imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den
private og den offentlige sektor, og hvis videngrundlag er
karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt ud-
viklingsbasering.
Det foreslås, at i § 1, stk. 2, indsættes efter »samt« »forsk-
nings- og«.
Det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags
§ 1, nr. 3, foreslås indsat en ny § 3 a om nye professions-
masteruddannelser, hvori det fremgår, at uddannelserne vil
skulle afspejle et videngrundlag, der er baseret på forskning,
udvikling og praksistilknytning.
Med den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 2, vil det
fremgå, at videngrundlaget som følge af de nye professions-
masteruddannelser vil blive udvidet til at omfatte et forsk-
ningsbaseret videngrundlag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede §
1, nr. 3.
Til nr. 3
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannel-
ser og professionsbacheloruddannelser, at professionsbache-
loruddannelser skal give de uddannede viden om og forstå-
else af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på
et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere
og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere
skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområder-
nes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervs-
funktioner.
Efter lovens § 3, stk. 2, skal uddannelserne kvalificere de
uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og ud-
viklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal
endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvik-
le til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe
fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv med-
virken i et demokratisk samfund.
Det foreslås, at der efter § 3 indsættes en ny § 3 a i kapitel
1, som giver mulighed for at etablere nye praksisrettede
professionsmasteruddannelser.
Det foreslås i § 3 a, stk. 1, at professionsmasteruddannelser
er praksisnære overbygningsuddannelser målrettet professi-
onsbachelorer inden for velfærdsområdet.
Det foreslåede indebærer, at de nye professionsmasterud-
dannelserne som praksisnære overbygningsuddannelser vil
blive målrettet professionsbachelorer inden for de velfærds-
rettede professionsbacheloruddannelser, herunder lærerud-
dannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen
og socialrådgiveruddannelsen.
Det er herunder hensigten, at også ansøgere med en ældre
uddannelse inden for samme velfærdsområde, der er gen-
nemført efter de da gældende regler i lov om mellemlange
videregående uddannelser, skal have adgang til de nye pro-
fessionsbacheloruddannelser. Der kan desuden være andre
faggrupper med relevant beskæftigelse, som efter en konkret
vurdering vil kunne blive optaget på en professionsmaster-
uddannelse.
Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren
med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i lovens §
22, stk. 1, nr. 5, vil fastsætte nærmere regler om adgang til
uddannelserne.
Med det foreslåede § 3 a, stk. 2, skal professionsmasterud-
dannelser øge de studerendes viden om og forståelse af
fagområdernes og professionernes praksis, samt praksisret-
tet teori og metode på et niveau, der kvalificerer til at
16
tage ansvar for at analysere, vurdere og løse problemstillin-
ger og komplekse opgaver inden for centrale velfærdsområ-
der. Endvidere skal uddannelserne bidrage til videreudvik-
ling af professionen og udvikling af ny viden om faget.
Med forslaget får de nye professionsmasteruddannelser de-
res egen profil og gradstypebeskrivelse, som er i tråd med
aftalens ønske om at styrke de praksisrettede videregående
uddannelser.
Det foreslås i § 3 a, stk. 3, at uddannelserne skal afspejle
et videngrundlag, der er baseret på forskning, udvikling og
praksistilknytning.
De nye professionsmasteruddannelser vil med forslaget bli-
ve indplaceret på niveau 7 i henhold til den danske kvali-
fikationsramme for livslang læring og vil skulle have en
praksisnær profil ved at fokusere på løsning af komplekse
opgaver inden for centrale velfærdsområder. Der udvikles en
særskilt gradstypebeskrivelse for professionsmastergraden,
som bygger oven på gradstypebeskrivelsen for professions-
bachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for vide-
regående uddannelser.
De nye professionsmasteruddannelser vil dermed være en
videreuddannelsesmulighed på et højere niveau end profes-
sionsbachelor- og diplomuddannelserne, som begge er på
niveau 6 i henhold til den danske kvalifikationsramme for
livslang læring (bachelorniveau).
Der er hensigten, at professionsmasteruddannelsernes vi-
dengrundlag vil skulle være forsknings- og udviklingsbase-
ret samt praksis- og professionsrettet.
Professionsmasteruddannelserne vil dermed adskille sig fra
universiteternes kandidatuddannelser ved at have et krav om
praksistilknytning i videngrundlaget.
I forhold til praksistilknytning vil uddannelserne ikke inde-
holde praktik, men vil i stedet indeholde tilrettelæggelse af
praksisrettede elementer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Kapitel 2 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser har overskriften »Varighed, struktur
og sprog«.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, at ændre overskrif-
ten til kapitel 2, så det vil fremgå, at »Varighed« ændres til
»Normering«.
Forslaget har til formål at afspejle de foreslåede ændringer i
fastsættelsen af uddannelserne omfang fra en varighed i tid
til en normering i ECTS-point.
Der henvises til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger samt bemærkningerne til det foreslåede § 1, nr. 5-10,
12 og 13.
Til nr. 5 og 6
Det fremgår af § 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser, at erhvervsakademiud-
dannelser varer fra 1½ til 2½ år som heltidsuddannelse. Ud-
dannelserne består af teori og praktik og skal udgøre selv-
stændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal have
en varighed af mindst 3 måneder.
Det foreslås, at nyaffatte § 4, 1. pkt., så det vil fremgå, at
erhvervsakademiuddannelser er normeret til 90-150 ECTS-
point.
Det foreslås endvidere, at nyaffatte § 4, 3. pkt., så det vil
fremgå, at praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point.
Det foreslåede vil indebære, at den kvantitative opgørelse
af erhvervsakademiuddannelser – herunder uddannelsernes
praktikdel – fremover vil blive angivet som normering i
ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstu-
dier.
Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitati-
ve opgørelse af de enkelte uddannelsers forløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Efter § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser har professionsba-
cheloruddannelser en varighed fra 3 og til almindeligvis 4 år
som heltidsuddannelse, jf. dog § 6.
De fleste professionsbacheloruddannelser er i dag tilrettelagt
med en varighed på 3 1/2 år (210 ECTS-point), hvor 60
ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
lovforslagets pkt. 3.2.1.
Det følger af aftale om reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelser i Danmark, at professionsba-
cheloruddannelserne som udgangspunkt fremover vil skulle
tilrettelægges med 15 færre ECTS-point end i dag.
Med dette lovforslag foreslås det endvidere, at normeringen
af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, vil
skulle fastsættes i ECTS-point. Det henvises til lovforslagets
pkt. 3.7.
Det foreslås på den baggrund, at nyaffatte lovens § 5, stk.
1, 1. pkt., hvorefter det vil fremgå, at professionsbachelo-
ruddannelser er normeret til 180-195 ECTS-point, men kan
have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-point.
Den foreslåede ændring vil indebære, at de fleste professi-
onsbacheloruddannelser vil skulle tilrettelægges med en nor-
17
mering på 195 ECTS-point. Det vil herunder sige, at også de
professionsbacheloruddannelser, der i dag har en varighed
på 3 ½ år (210 ECTS-point), som udgangspunkt vil skulle
tilrettelægges med en normering på 195 ECTS-point.
Det er dog hensigten, at professionsbacheloruddannelser
fortsat skal kunne udbydes med et varierende antal ECTS-
point. Det er således forudsat med aftalen om reform af pro-
fessionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, at den
nye tilrettelæggelse med 15 færre ECTS-point ikke vil
skulle omfatte diplomingeniøruddannelserne og professions-
bacheloruddannelsen i bygningskonstruktion (bygningskon-
struktør) samt professionsbacheloruddannelser, der i dag er
af tre års varighed (180 ECTS-point).
Med den foreslåede nyaffattelse af § 5, stk. 1, 1 pkt., vil pro-
fessionsbacheloruddannelser fortsat kunne have en varighed
på op til almindeligvis 240 ECTS-point, hvilket svarer til de
nuværende tilrettelæggelser over 4 år som heltidsuddannel-
se. Forslaget vil dermed også give mulighed for, at der vil
kunne oprettes nye professionsbacheloruddannelser med en
normering på 240 ECTS-point.
Der udbydes i dag enkelte professionsbacheloruddannelser
med en varighed på 4 år (240 ECTS-point), herunder pro-
fessionsbacheloruddannelsen som skov- og landskabsingeni-
ør. Professionsbacheloruddannelser med en normering på
240 ECTS-point, som ikke er undtaget fra kravet om en
reduktion på 15 ECTS-point, vil som de øvrige uddannelser
skulle tilrettelægges med en reduktion på 15 ECTS-point.
Med forslaget om, at professionsbacheloruddannelser kan
have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-po-
int, gives der mulighed for fortsat udbud af eksisterende di-
plomingeniøruddannelse med en normering, som overstiger
240 ECTS-point. Det skal dog bemærkes, at den foreslåede
bestemmelse ikke har til formål at give mulighed for nye ud-
bud af professionsbacheloruddannelser med en normering,
som overstiger 240 ECTS-point.
Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren i
medfør af den gældende bemyndigelse i lovens § 22, stk.
1, vil justere normeringen i ECTS-point for professionsba-
cheloruddannelser, som vil skulle udbydes med 15 færre
ECTS-point i de respektive uddannelsesbekendtgørelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 og pkt. 3.7 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8-10
Det fremgår af § 5, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at prak-
tikken skal have en varighed af mindst 6 måneder.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 8, at ændre § 5, stk. 1,
3. pkt., så det fremgår, at praktikken skal udgøre mindst 30
ECTS-point.
Det fremgår endvidere af lovens § 5, stk. 2, at uddannelser-
ne kan tilrettelægges således, at mindst det sidste 1½ år af
uddannelsen kan anvendes som overbygning på relevante
erhvervsakademiuddannelser. Der indgår mindst 3 måneders
praktik i den del af uddannelsen, der anvendes som overbyg-
ning.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 9, at i § 5, stk. 2,
1. pkt., ændres »det sidste 1½ år« til »de sidste 90 ECTS-po-
int«.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 10, at i
§ 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »Der indgår mindst 3 måneders
praktik« til »Praktikken udgør mindst 15 ECTS-point«.
De foreslåede ændringer vil indebære, at den kvantitative
opgørelse af professionsbacheloruddannelser – herunder ud-
dannelsernes praktikdel – fremover vil blive angivet som
normering i ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1
års heltidsstudier.
Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitati-
ve opgørelse af de enkelte uddannelsers forløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Det foreslås, at der efter § 5 indsættes en ny § 5 a, hvor det
fremgår, at professionsmasteruddannelser er normeret til 75
ECTS-point.
Forslaget betyder, at de nye oprettede professionsmasterud-
dannelser bliver normeret til 75 ECTS-point.
Forslaget skal ses i sammenhæng med dette lovforslags §
1, nr. 3, hvor det foreslås, at der indsættes en ny § 3 a
i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser om professionsmasteruddannelser. Forslaget
er samtidig en følge af aftalen om reform af professionsba-
chelor- og erhvervsakademiuddannelser, hvor det fremgår,
at professionsmasteruddannelserne er normeret til 75 ECTS-
point.
Professionsmasteruddannelserne vil med forslaget i første
omgang blive oprettet som ordinære uddannelser på heltid
med mulighed for at modtage SU.
På sigt er det dog forventningen, at uddannelserne også vil
skulle udbydes på deltid målrettet personer i beskæftigelse
på velfærdsområdet.
Til nr. 12
Efter § 6, stk. 2, har selvstændige overbygningsuddannelser
som heltidsuddannelse en varighed af mindst 1½ år, inklusi-
ve mindst 3 måneders praktik, og skal sammen med de ad-
gangsgivende erhvervsakademiuddannelser have en samlet
varighed fra 3 til almindeligvis 4 år, jf. § 5, stk. 1.
Det foreslås at nyaffatte § 6, stk. 2, så det vil fremgå, at selv-
18
stændige overbygningsuddannelser er normeret til mindst
90 ECTS-point, hvoraf praktikken skal udgøre mindst 15
ECTS-point. Selvstændige overbygningsuddannelser skal
sammen med den adgangsgivende erhvervsakademiuddan-
nelse have en samlet normering på 180-240 ECTS-point.
Forslaget vil indebære, at den kvantitative opgørelse af
professionsbacheloruddannelser – herunder uddannelsernes
praktikdel – fremover vil blive angivet som normering i
ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstu-
dier.
Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitati-
ve opgørelse af de enkelte uddannelsers forløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 13
Efter § 7, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser skal uddannelser, der tilret-
telægges efter stk. 1, tillige være tilrettelagt således, at det
sidste 1½ år eller mere kan anvendes som overbygning til
relevante erhvervsakademiuddannelser, jf. § 5, stk. 2.
Det foreslås, at i § 7, stk. 2, ændres »det sidste 1½ år« til »de
sidste 90 ECTS-point«.
Det foreslåede vil indebære, at den kvantitative opgørelse
af erhvervsakademiuddannelser – herunder uddannelsernes
praktikdel – fremover vil blive angivet som normering i
ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstu-
dier.
Det foreslåede vil ikke indebære en ændring i den kvantitati-
ve opgørelse af de enkelte uddannelsers forløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14
Det følger af § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, at uddannelser omfattet af
denne lov udbydes på dansk, jf. dog stk. 2 og 3.
De uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan efter
lovens § 7 c, stk. 2, udbydes på engelsk. Uddannelses-
og forskningsministeren kan i særlige tilfælde godkende,
at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller professi-
onsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af stk. 2, kan
udbydes på et andet sprog end dansk, jf. § 7 c, stk. 3.
Lovens § 7 c blev indsat ved lov nr. 2622 af 28. december
2021 om regulering af udbuds- og undervisningssprog på
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der
trådte i kraft den 1. januar 2022.
Det foreslås, at § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsbacheloruddannelser ophæves.
Med forslaget om at ophæve § 7 c vil det fremover ikke
fremgå, at uddannelser omfattet af loven skal udbydes på
dansk.
Der er allerede i dag hjemmel til, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren i medfør af lovens § 25 kan fastsætte antal-
let af studiepladser for uddannelser omfattet af loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede § 1,
nr. 19.
Til nr. 15
Det fremgår af § 8 i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, at institutioner, der udby-
der erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-
dannelser, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således,
at den studerende inden for den normerede studietid har
mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.
Med henblik på at etablere mulighed for, at også de nye
professionsmasteruddannelser vil kunne tilrettelægges, så en
del af uddannelsen gennemføres i udlandet, foreslås det, at
indsætte et nyt § 8, stk. 2, som vil indebære, at institutioner,
der udbyder professionsmasteruddannelser, kan tilrettelægge
den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for
den normerede studietid har mulighed for at gennemføre
dele af uddannelsen i udlandet.
Til nr. 16
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser indeholder ikke bestemmelser, der giver in-
stitutioner, der udbyder uddannelse omfattet af loven, mulig-
hed for at opkræve depositum af udenlandske studerende
ved behandling af ansøgning om optagelse på en uddannel-
se.
Det foreslås, at der efter § 10 a indsættes en ny § 10 b i ka-
pitel 3, hvorefter institutionerne kan opkræve et depositum
af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning
om optagelse på en uddannelse omfattet af denne lov, hvis
deres adgangsgivende gymnasiale eksamen eller erhvervs-
uddannelse ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage
til de ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen.
Ved visse udenlandske ansøgere forstås udenlandske ansø-
gere fra tredjelande, der hverken efter EU-retten, herunder
EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, som Danmark
har indgået, har krav på ligestilling med danske ansøgere for
så vidt angår gratis ansøgning om optagelse til en uddannel-
se.
Det vil med forslaget være frivilligt for den enkelte institu-
tion, om institutionen vil anvende muligheden for at opkræ-
ve depositum. Det forudsættes, at depositummet fastsættes
således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der
er forbundet med sagsbehandlingen. Mindst en gang årligt
vurderes det, blandt andet på baggrund af institutionernes
19
seneste års regnskab eller det forventede resultat af årets
regnskab, om omkostningerne skal reduceres eller taksten
for depositummet skal justeres for at sikre balance. Væsent-
lige ubalancer mellem indtægter og omkostninger skal til-
stræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra
og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke
over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere
års ubalance. Der henvises til Finansministeriets budgetvej-
ledning 2021, afsnit 2.3.1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 17
Kapitel 5 i lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser har overskriften »Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan-
nelser«. Bestemmelserne om rådets opgaver, sammensæt-
ning m.v. fremgår af §§ 18-21 i loven.
Det følger herunder af § 18, stk. 1, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren nedsætter Rådet for Erhvervsakademiud-
dannelser og Professionsbacheloruddannelser, der består af
indtil 21 medlemmer.
Det følger endvidere af lovens § 20, at rådet blandt andet
rådgiver uddannelses- og forskningsministeren om uddan-
nelserne, herunder om uddannelsernes udvikling, generelle
spørgsmål om udbuddet af uddannelser i forhold til doku-
menterede behov på arbejdsmarkedet, generelle konsekven-
ser for uddannelserne som følge af nye eller ændrede behov
på arbejdsmarkedet, formål og strukturelle rammer og ad-
gangskrav m.v.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
lovforslagets pkt. 3.6.1.
Det foreslås, at kapitel 5 ophæves.
Det foreslåede indebærer, at Rådet for Erhvervsakademiud-
dannelser og Professionsbacheloruddannelser nedlægges.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 18
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om adgangsregulering ved
videregående uddannelser, at uddannelses- og forskningsmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangsregu-
lering ved institutioner med videregående uddannelser.
De nærmere regler om adgang til erhvervsakademiuddannel-
ser og professionsbacheloruddannelser er fastsat i bekendt-
gørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen). Det
fremgår herunder af § bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 1. pkt.,
at adgangskravene kan være en gymnasial eksamen eller en
erhvervsuddannelse.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter § 22,
stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-
bacheloruddannelser regler om uddannelserne, og herunder
fastsætte regler om adgang, jf. lovens § 22, stk. 1, nr. 5.
Det foreslås, at der i § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakade-
miuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes
nyt nr. 12, hvorefter ministeren fastsætter regler om prakti-
kum på tekniske erhvervsakademiuddannelser for studeren-
de, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse.
Det foreslåede vil indebære, at der vil kunne fastsættes reg-
ler i en bekendtgørelse om praktikum. Det er forventningen,
at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil blive
fastsat regler, herunder om målgruppe, formål og tilrettelæg-
gelse. Det forventes desuden, at der vil blive fastsat regler
om, at praktikum vil være obligatorisk for studerende, der
er optaget på en teknisk erhvervsakademiuddannelse på bag-
grund af en gymnasial eksamen, og som ikke har en gen-
nemført erhvervsuddannelse eller på anden vis har opnået
praktiske kompetencer forud for optag på uddannelsen.
Praktikum vil eksempelvis kunne bestå af grundlæggende
værkstedsteknik og værkstedslære samt andre grundlæggen-
de forudsætninger, der er relevant for deltagelsen på den
tekniske uddannelse.
Der udbydes i dag en række forskellige tekniske erhvervs-
akademiuddannelser, som i varierende grad forudsætter vi-
den om relevante praktiske og tekniske forhold. Det vil
således ikke nødvendigvis være alle tekniske erhvervsakade-
miuddannelser, hvor det vil være relevant at udvikle prakti-
kum til.
Det er forventningen, at der for eksempel vil kunne bli-
ve udviklet praktikum på erhvervsakademiuddannelserne til
automationsteknolog, energiteknolog og produktionstekno-
log.
Det er hensigten, at der vil blive informeret om praktikum
i forbindelse med ansøgning om optag på tekniske erhvervs-
akademiuddannelser, og at det vil være institutionerne, som
vurderer, om den enkelte studerende, som får tilbudt en ud-
dannelsesplads på en teknisk erhvervsakademiuddannelse,
vil skulle gennemføre kurset.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 19
Det følger af § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, at uddannelser omfattet af
loven skal udbydes på dansk.
Dog kan uddannelsesudbud, der fremgår af lovens bilag 1,
udbydes på engelsk. Det fremgår specifikt af bilag 1, hvilke
uddannelsesinstitutioner og udbudssteder der kan udbyde
specifikke engelsksprogede uddannelsesudbud.
Det foreslås at ophæve bilag 1.
20
Forslaget er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 14,
hvori det foreslås, at § 7 c ophæves.
Til § 2
Til nr. 1
Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannel-
ser og uddannelsesudbud prækvalificeres af uddannelses- og
forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er
en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddan-
nelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk
hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige
krav.
Efter lovens § 19, stk. 1, nedsætter uddannelses- og forsk-
ningsministeren et rådgivende udvalg for vurdering af ud-
bud af videregående uddannelser (RUVU), som vurderer
ansøgninger om prækvalifikation og rådgiver ministeren om
principielle spørgsmål knyttet hertil.
Det følger af lovens § 21, stk. 1, at uddannelses- og forsk-
ningsministeren træffer afgørelse om godkendelse af en ny
uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på baggrund af
prækvalifikationen.
Det foreslås, at der efter § 18 a i lov om akkreditering
af videregående uddannelsesinstitutioner indsættes en ny §
18 b, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om en særlig procedure for godkendelse af
professionsmasteruddannelser, jf. § 3 a i lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, og
at ministeren i den forbindelse skal kunne fravige akkredi-
teringslovens bestemmelser om prækvalifikation og godken-
delse, jf. lovens kapitel 4.
Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil rette sig
mod uddannelser, der udvikles og oprettes som led i imple-
mentering af aftalen om reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelser i Danmark. Øvrige nye profes-
sionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser vil således
som hidtil være omfattet af de almindelige regler om præ-
kvalifikation og godkendelse i akkrediteringslovens kapitel
4.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren kan
fastsætte nærmere regler om den særlige godkendelsespro-
cedure. Det forventes, at det vil blive fastsat i akkredite-
ringsbekendtgørelsen, at Uddannelses- og Forskningsstyrel-
sen skal behandle professionshøjskolernes ansøgninger om
godkendelse og på den baggrund udarbejde en indstilling til
ministeren med henblik på ministerens afgørelse.
Det forventes i den forbindelse fastsat, at professionshøj-
skolerne vil skulle indsende grundoplysninger til styrelsen
om den enkelte professionsmasteruddannelser, herunder ud-
budssted, adgangskrav, fagbetegnelse, titel, længde, sprog
og censorkorps m.v. samt en kort beskrivelse af, hvordan
aftagere og øvrige relevante interessenter har været inddra-
get i udformningen af uddannelsen. Grundoplysningerne vil
bl.a. blive brugt til en legalitetskontrol, takstfastsættelse
samt registrering hos Danmarks Statistik, ligesom ved den
nuværende proces for prækvalifikation.
Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil omfatte
professionshøjskoler, der har opnået en positiv institutions-
akkreditering.
Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på bag-
grund af indstillingen, vil uddannelsesinstitutionerne kunne
udbyde uddannelsen.
Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ
som følge af, at det med aftalen om reform af professions-
bachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark er
aftalt, at det skal udvikles og udbydes nye professionsma-
steruddannelser med en ny særskilt gradstype. Det er for-
ventningen, at de nye uddannelser vil skulle udvikles og
udbydes løbende i perioden fra 2026-2028.
Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt solnedgangsklau-
sul, der vil indebære, at den foreslåede nye bestemmelse
i akkrediteringslovens § 18 b automatisk ophæves den 31.
december 2028, medmindre Folketinget forinden beslutter at
forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt bemærkningerne til det foreslåede §
3, stk. 3.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 14 og 19, træder i kraft
den 1. juli 2027.
Det foreslåede vil indebære, at det med virkning fra 1. juli
2027 ikke længere vil fremgå, at uddannelser omfattet af lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-
dannelser skal udbydes på dansk.
Forslaget vil endvidere indebære, at bilag 1 i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser, som indeholder en udtømmende oversigt over, hvilke
uddannelser der kan udbydes på engelsk, ophæves.
Det foreslås i stk. 3, at § 18 b i lov om akkreditering af vi-
deregående uddannelsesinstitutioner, som affattet ved denne
lovs § 2, ophæves den 31. december 2028.
Forslaget vil indebære, at den foreslåede bestemmelse i
akkrediteringslovens § 18 b automatisk ophæves den 31.
december 2028, medmindre Folketinget forinden beslutter at
forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser og lov om akkreditering af videregående ud-
dannelsesinstitutioner gælder ikke Færøerne og Grønland.
21
De foreslåede ændringer vil derfor ikke gælde for Færøerne
og Grønland og kan heller ikke ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
22
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april
2024, foretages følgende ændringer:
§ 1. Uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannel-
ser i et samordnet videregående uddannelsessystem.
Stk. 2. ---
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »professionsbacheloruddan-
nelser«: »samt professionsmasteruddannelser«.
§ 1. ---
Stk. 2. Formålet med et samordnet videregående uddannel-
sessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et
internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret
arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis
videngrundlag er karakteriseret ved erhvervs- og professi-
onsbasering samt udviklingsbasering.
2. I 1, stk. 2, indsættes efter »samt«: »forsknings- og«.
3. Efter § 3 indsættes i kapitel 1:
»§ 3 a. Professionsmasteruddannelser er praksisnære over-
bygningsuddannelser målrettet professionsbachelorer inden
for velfærdsområdet.
Stk. 2. Professionsmasteruddannelser skal øge de studeren-
des viden om og forståelse af fagområdernes og professi-
onernes praksis, samt praksisrettet teori og metode på et
niveau, der kvalificerer til at tage ansvar for kunne analyse-
re, vurdere og løse problemstillinger og komplekse opgaver
inden for centrale velfærdsområder. Endvidere skal uddan-
nelserne bidrage til videreudvikling af professionen og ud-
vikling af ny viden om faget.
Stk. 3. Uddannelserne skal afspejle et videngrundlag, der er
baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning.«
Kapitel 2
Varighed, struktur og sprog
4. I Overskriften til kapitel 2 ændres »Varighed« til: »Nor-
mering«.
§ 4. Erhvervsakademiuddannelser varer fra 1½ til 2½ år
som heltidsuddannelse. Uddannelserne består af teori og
praktik og skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelses-
forløb. Praktikken skal have en varighed af mindst 3 måne-
der.
5. § 4, 1. pkt., affattes således:
»Erhvervsakademiuddannelser er normeret til 90-150
ECTS-point.«
6. § 4, 3. pkt., affattes således:
23
»Praktikken skal udgøre mindst 15 ECTS-point.«
§ 5. Professionsbacheloruddannelser har en varighed fra 3
og til almindeligvis 4 år som heltidsuddannelse, jf. dog §
6. Uddannelserne består af teori og praktik og skal udgøre
selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Praktikken skal
have en varighed af mindst 6 måneder.
Stk. 2. ---
7. § 5, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Professionsbacheloruddannelser er normeret til 180-240
ECTS-point, men kan have en normering på op til alminde-
ligvis 240 ECTS-point.«
8. § 5, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Praktikken skal udgøre mindst 30 ECTS-point.«
§ 5. ---
Stk. 2. Uddannelserne kan tilrettelægges således, at mindst
det sidste 1½ år af uddannelsen kan anvendes som overbyg-
ning på relevante erhvervsakademiuddannelser. Der indgår
mindst 3 måneders praktik i den del af uddannelsen, der
anvendes som overbygning.
9. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »det sidste 1½ år« til: »de
sidste 90 ECTS-point«.
10. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »Der indgår mindst 3
måneders praktik« til: »Praktikken skal udgøre mindst 15
ECTS-point«.
11. Efter § 5 indsættes:
Ȥ 5 a. Professionsmasteruddannelser er normeret til 75
ECTS-point.«
§ 6. ---
Stk. 2. Selvstændige overbygningsuddannelser har som hel-
tidsuddannelse en varighed af mindst 1½ år, inklusive
mindst 3 måneders praktik, og skal sammen med de ad-
gangsgivende erhvervsakademiuddannelser have en samlet
varighed fra 3 til almindeligvis 4 år, jf. § 5, stk. 1.
12. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Selvstændige overbygningsuddannelser er norme-
ret til mindst 90 ECTS-point, hvoraf praktikken skal ud-
gøre mindst 15 ECTS-point. Selvstændige overbygningsud-
dannelser skal sammen med den adgangsgivende erhvervs-
akademiuddannelse have en samlet normering på 180-240
ECTS-point.«
§ 7. ---
Stk. 2. Uddannelser, der tilrettelægges efter stk. 1, skal tillige
være tilrettelagt således, at det sidste 1½ år eller mere kan
anvendes som overbygning til relevante erhvervsakademiud-
dannelser, jf. § 5, stk. 2.
13. I § 7, stk. 2, ændres »det sidste 1½ år« til: »de sidste 90
ECTS-point«.
§ 7 c. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelo-
ruddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan udby-
des på engelsk.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige
tilfælde godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddan-
nelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er om-
fattet af stk. 2, kan udbydes på et andet sprog end dansk.
14. § 7 c ophæves.
§ 8. --- 15. I § 8 indsættes som stk. 2:
24
»Stk. 2. Institutioner, der udbyder professionsmasteruddan-
nelser, kan tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at
den studerende inden for den normerede studietid har mulig-
hed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.«
16. Efter § 10 a i kapitel 3 indsættes:
»§ 10 b. »En institution kan opkræve et depositum af visse
udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om opta-
gelse på en uddannelse omfattet af denne lov, hvis deres ad-
gangsgivende gymnasiale eksamen eller erhvervsuddannelse
ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansø-
gere, som bliver optaget på uddannelsen.«
Kapitel 5
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser
17. Kapitel 5 ophæves.
§ 18. Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter Rådet
for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-
dannelser, der består af indtil 21 medlemmer.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren udpeger for-
manden, der skal have særlig indsigt i de uddannelsesområ-
der, som rådgivningen omfatter.
Stk. 3. 18 medlemmer udpeges af uddannelses- og forsk-
ningsministeren på følgende måde:
1) 2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, HTS (Arbejdsgiver- og Erhvervs-
organisationen) og Tekniq (installatørernes organisation) i
forening.
2) 1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgi-
verforening.
3) 1 medlem efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisati-
on.
4) 2 medlemmer efter indstilling fra Danske Regioner.
5) 2 medlemmer efter indstilling fra KL (Kommunernes
Landsforening).
6) 3 medlemmer efter indstilling fra FTF (hovedorganisation
for offentligt og privat ansatte).
7) 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark (LO).
8) 1 medlem efter indstilling fra Ingeniørforeningen i Dan-
mark.
25
9) 2 medlemmer efter fælles indstilling fra de studerendes
organisationer.
10) 1 medlem efter indstilling fra rektorer for professions-
højskolerne i forening.
11) 1 medlem efter indstilling fra rektorer for erhvervsaka-
demierne i forening.
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan supplere
rådet med indtil 2 personligt udpegede medlemmer.
Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan udpege re-
præsentanter for rådgivende organer og faglige forsamlinger
som tilforordnede til at deltage i rådets arbejde. Udpegnin-
gen sker efter indstilling fra det pågældende organ eller den
pågældende forsamling.
Stk. 6. Rådets medlemmer samt eventuelle tilforordnede, jf.
stk. 5, beskikkes af uddannelses- og forskningsministeren
for 4 år. De tilforordnede og de i stk. 4 nævnte medlemmer
kan dog beskikkes for en kortere periode. Repræsentanterne
for de studerendes organisationer beskikkes for en toårig
periode. Medlemmer og tilforordnede kan genbeskikkes.
§ 19. Rådets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer
kan nedsætte et antal uddannelsesudvalg, der bistår rådet i
spørgsmål inden for et eller flere uddannelsesområder.
Stk. 2. Sekretariatsbistand til uddannelsesudvalgene tilveje-
bringes af de organisationer, der er repræsenteret i det enkel-
te udvalg.
§ 20. Rådet rådgiver uddannelses- og forskningsministeren
om uddannelserne, herunder om følgende forhold:
1) Uddannelsernes udvikling.
2) Generelle spørgsmål om udbuddet af uddannelser i for-
hold til dokumenterede behov på arbejdsmarkedet.
3) Generelle konsekvenser for uddannelserne som følge af
nye eller ændrede behov på arbejdsmarkedet.
4) Formål og strukturelle rammer.
5) Adgangskrav.
6) Sammenhæng med øvrige uddannelser og uddannelses-
områder.
7) Rammer for forsøgsvirksomhed.
8) Efter- og videreuddannelse.
9) International uddannelse.
26
10) Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
§ 21. Rådet holder møde efter formandens bestemmelse eller
efter anmodning fra mindst halvdelen af rådets øvrige med-
lemmer. Rådet holder møde mindst to gange årligt.
Stk. 2. Rådet afgiver hvert år inden den 1. marts en skrift-
lig beretning til uddannelses- og forskningsministeren om
rådets virksomhed, der indeholder en samlet status samt for-
slag til initiativer vedrørende de uddannelser, der er omfattet
af rådets rådgivningsvirksomhed.
Stk. 3. Rådet fastsætter forretningsordenen og kan nedsætte
underudvalg.
Stk. 4. Uddannelses- og Forskningsministeriet varetager se-
kretariatsfunktionerne for rådet.
§ 22. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler
om uddannelserne, herunder om:
1-11) ---
Stk. 2-4 ---
18. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 12:
»12) Praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannelser for
studerende, der ikke har gennemført en erhvervsuddannel-
se.«
19. Bilag 1 ophæves.
§ 2
I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstituti-
oner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, som
ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, lov nr. 675 af
17. juni 2025 og § 2 i lov nr. 754 af 20. juni 2025 foretages
følgende ændring:
1. Efter § 18 a indsættes: »§ 18 b. Uddannelses- og forsk-
ningsministeren kan fastsætte regler om en særlig procedure
for godkendelse af professionsmasteruddannelser, der udby-
des efter § 3 a i lov om erhvervsakademiudddannelser og
professionsbacheloruddannelser, og kan i den forbindelse
fravige denne lovs bestemmelser om prækvalifikation og
godkendelse, jf. lovens kapitel 4«.
27