Fremsat den 8. oktober 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 8. oktober 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v.
og forskellige andre love
(Forhøjelse af antallet af dommere og digital behandling af straffesager og sager om forebyggende rekonstruktion,
rekonstruktion, konkurs og gældssanering og ægtefælleskifte m.v.)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5.
november 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 735
af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »38« til: »39«.
2. § 5, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en
præsident og mindst 40 andre landsdommere.«
3. § 9, stk. 2-12, affattes således:
»Stk. 2. Københavns Byret består af en præsident og
mindst 42 andre dommere.
Stk. 3. Retten i Glostrup består af en præsident og mindst
16 andre dommere.
Stk. 4. Retten i Aarhus og Retten på Frederiksberg består
af en præsident og mindst 12 andre dommere.
Stk. 5. Retten i Odense består af en præsident og mindst
11 andre dommere.
Stk. 6. Retterne i Aalborg, Roskilde og Kolding består af
en præsident og mindst 10 andre dommere.
Stk. 7. Retterne i Sønderborg og Næstved består af en
præsident og mindst 8 andre dommere.
Stk. 8. Retterne i Randers, Hillerød, Lyngby og Viborg
består af en præsident og mindst 7 andre dommere.
Stk. 9. Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster,
Helsingør og Herning består af en præsident og mindst 6
andre dommere.
Stk. 10. Retterne i Holstebro, Horsens, Svendborg og Hol-
bæk består af en præsident og mindst 5 andre dommere.
Stk. 11. Retten på Bornholm består af en præsident og
mindst en anden dommer.
Stk. 12. Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk.
2-11, kan der udnævnes højst yderligere 44 dommere ved
byretterne. For at give mulighed for, at dommere kan overgå
til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderli-
gere op til 8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 8
dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yder-
ligere 6 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk.
6-10, og yderligere 1 dommer ved Retten på Bornholm. Ved
ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt
en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolssty-
relsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.«
4. I § 148 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »en digital sagsportal,
som domstolene stiller til rådighed« til: »domstolenes sags-
portal«.
5. I § 148 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »om sagen skal ske« til:
»til retten om sagen skal gives«.
6. I § 148 a, stk. 4, 3. pkt., ændres »en sag skal anlægges og
behandles, eller hvordan meddelelser eller« til: »sagen skal
anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og«.
7. I § 148 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »eller hvordan meddelel-
ser eller« til: »og hvordan meddelelser og«.
8. I § 148 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »visse af eller alle rettens
sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal« til: »alle
eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset periode
ikke skal anlægges og«.
9. I § 148 a, stk. 6, 2. pkt., ændres »behandles« til: »anlæg-
ges og behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter
skal gives«.
Lovforslag nr. L 21 Folketinget 2025-26
Justitsmin., j.nr. 2025-02030
AA014954
10. I § 148 a, stk. 7, ændres »sagsportalen, beslutte, hvordan
en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan en medde-
lelse eller et dokument« til: »domstolenes sagsportal, beslut-
te, hvordan sagen skal anlægges og behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter«.
11. § 148 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at be-
talingspåkrav, jf. kapitel 44 a, og anke og kære af afgørelser,
som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, skal indle-
veres og behandles ved anvendelse af domstolenes sagsport-
al.«
12. I § 148 a, stk. 11, indsættes efter »domstolenes sagsport-
al«: », herunder om indførelse af data på sagsportalen«.
13. I § 148 a, stk. 12, ændres »anlægges eller« til: »anlæg-
ges, og«.
14. § 148 c, stk. 1 og 2, affattes således:
»Krav om skriftlighed i strafferetsplejen er ikke til hinder
for anvendelse af digitale dokumenter m.v. under retsmøder
eller for, at meddelelser og dokumenter til retten sendes som
digital kommunikation, jf. dog § 148 d, stk. 1.
Stk. 2. Retten kan bestemme, at en meddelelse til retten
skal forsynes med original underskrift, når retten finder an-
ledning til det.«
15. Efter § 148 c indsættes:
Ȥ 148 d. Straffesager, hvori retten har modtaget anklage-
skrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der
medvirker en advokat, behandles ved anvendelse af domsto-
lenes straffesagsportal. Enhver skriftlig meddelelse fra en
advokat til retten om straffesagen skal gives på straffesags-
portalen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for retten.
Stk. 3. Retten kan beslutte at undtage en advokat fra at
anvende domstolenes straffesagsportal, hvis vedkommende
i helt særlige situationer må forventes ikke at kunne anven-
de straffesagsportalen. Retten beslutter samtidig, hvordan
straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser og do-
kumenter skal gives.
Stk. 4. Beslutning om, at domstolenes straffesagsportal
ikke skal anvendes, kan endvidere træffes efter reglerne i §
148 a, stk. 5-7.
Stk. 5. Rettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., kan ik-
ke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for
højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse
til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig
betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for
den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anled-
ning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet,
inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt.,
er truffet.
Stk. 6. Beslutninger efter stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 kan ikke
indbringes for højere ret.
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at dom-
stolenes straffesagsportal også skal anvendes af andre per-
soner eller myndigheder til behandling og kommunikation
med retten i straffesager.
Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes straffesagsportal, herunder
om indførelse af data på straffesagsportalen. Domstolsstyrel-
sen kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at andre
personer eller myndigheder har mulighed for at anvende
straffesagsportalen til at give skriftlige meddelelser til ret-
ten.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvor-
dan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes
it-systemer, der gør, at domstolenes straffesagsportal ikke
kan anvendes.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at ad-
vokater, som efter stk. 1 skal anvende domstolenes straffe-
sagsportal, skal oplyse personnummer og give andre nærme-
re bestemte oplysninger. Domstolsstyrelsen kan endvidere
fastsætte regler om retternes registrering og behandling af
disse oplysninger.«
16. § 886, 3. pkt., ophæves.
17. § 918, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
§ 2
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 9.
november 2024, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6 a. Sager om forebyggende rekonstruktion, rekon-
struktion, konkurs og gældssanering behandles ved anven-
delse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelel-
se til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf.
dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra
at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger sær-
lige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvidere
beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes
skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Skifteretten
beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvor-
dan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal be-
handles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal
gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifte-
portal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers
liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang
taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives.
2
Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situatio-
ner, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager
i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skif-
teportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de
omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domsto-
lenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skif-
teretten og skifteportalens øvrige brugere. Skifteretten kan
beslutte, at en anmeldelse af en fordring til skifteretten, jf.
§ 208 a, der er indgivet til skifteretten på anden måde end
på domstolenes skifteportal, skal anses for at være kommet
frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ik-
ke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med
rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe be-
slutning efter 1. pkt.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende
anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Hø-
jesteret.
Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om
indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvor-
dan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteret-
ten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domsto-
lenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke
kan anvendes.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en
person, som skifteretten påtænker at udpege som kurator,
beskikke som rekonstruktør eller tillidsmand eller antage
som medhjælper, skal oplyse personnummer og give andre
nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som
kurator, beskikkelsen som rekonstruktør eller tillidsmand og
antagelsen som medhjælper og om skifteretternes registre-
ring og behandling af disse oplysninger.
§ 6 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.
Stk. 2. Kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper
skal kunne modtage meddelelser, der sendes som digital
kommunikation. Hvis en fordringshaver har anmeldt sit krav
til en af de personer, der er nævnt i 1. pkt., ved anvendelse
af digital kommunikation, kan meddelelser til fordringsha-
veren sendes som digital kommunikation.«
2. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »skriftligt« til: »på domstole-
nes skifteportal«.
3. I § 13 a, stk. 2, ændres »være skriftlig« til: »gives på
domstolenes skifteportal«.
4. § 23, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
5. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved forkyndelse af konkursbegæringen og tids-
punktet for konkursbegæringens foretagelse finder retspleje-
lovens §§ 155-159 og 161-165 tilsvarende anvendelse.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
6. I § 108, stk. 2, 2. pkt., ændres »skriftligt over for skifteret-
ten« til: »over for skifteretten på domstolenes skifteportal«.
7. I § 202, stk. 2, ændres », hvilke oplysninger der skal
ledsage en begæring, og kan bestemme, at der skal anvendes
en særlig blanket« til: »udfærdigelse af en begæring om
gældssanering og om, hvilke oplysninger der skal ledsage
begæringen«.
8. I § 208, stk. 3, 1. pkt., og § 218, stk. 3, 2. pkt., ændres
»Genpart af« til: »Meddelelse om«.
9. I § 208, stk. 3, 2. pkt., ændres »genparten« til: »meddelel-
sen«.
10. § 208 a, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Anmeldelser skal være skriftlige. Hvis anmeldelse skal
ske til skifteretten, skal anmeldelser indgives på domstole-
nes skifteportal. Anmeldelser skal angive fordringshaverens
fordring samt eventuelle krav på renter og omkostninger.«
11. § 208 a, stk. 3, ophæves.
12. I § 219, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 208 a, stk. 3,«.
13. Kapitel 29 a ophæves.
14. I § 249, 1. pkt., indsættes efter »efter«: »§ 6 a, stk. 3, 2.
og 3. pkt., og stk. 4-6,«.
15. I § 249 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Beslutninger efter § 6 a, stk. 3, 1. pkt., kan
ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for
højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til
kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betyd-
ning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den,
der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning
til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.
Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Pro-
cesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er
truffet.«
§ 3
I lov om ægtefælleskifte m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1808 af 3. september 2021, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 1 indsættes:
»Kapitel 1 a
Digital behandling
§ 8 a. Sager om ægtefælleskifte m.v. som nævnt i § 1 be-
handles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver
3
skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på
skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra
at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger sær-
lige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvide-
re beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstole-
nes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten
beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvor-
dan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal be-
handles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal
gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifte-
portal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers
liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang
taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives.
Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situatio-
ner, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager
i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skif-
teportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de
omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domsto-
lenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifte-
retten og sagens parter m.v.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende
anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Hø-
jesteret.
Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om
indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvor-
dan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteret-
ten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domsto-
lenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke
kan anvendes.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
en person, som skifteretten påtænker at udpege som bobe-
handler, skal oplyse personnummer og give andre nærmere
bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som bobehand-
ler og om skifteretternes registrering og behandling af disse
oplysninger.
§ 8 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.«
2. I § 29, stk. 2, og § 30, stk. 3, ændres »skriftligt gøre
indsigelse til skifteretten« til: »gøre indsigelse til skifteretten
på domstolenes skifteportal«.
3. I § 49 ændres »skriftligt« til: »på domstolenes skifteport-
al«.
4. Overskriften før § 70 ophæves.
5. § 70 ophæves.
6. I § 79 indsættes efter »retsplejelovens kapitel 37«: », jf.
dog stk. 2 og 3«.
7. I § 79 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Afgørelser efter § 8 a, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk.
4-6, kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 3. Beslutninger efter § 8 a, stk. 3, 1. pkt., kan ikke
uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for hø-
jere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til
kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betyd-
ning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den,
der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning
til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.
Stk. 4. Ansøgning om kæretilladelse til beslutninger om-
fattet af stk. 3, 1. pkt., skal indgives til Procesbevillingsnæv-
net, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.«
§ 4
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts
2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 710 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 8 c indsættes i kapitel 1 a:
»§ 8 d. Skifterettens sager om tvangsopløsning, reas-
sumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om
sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 11.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra
at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger sær-
lige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvide-
re beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstole-
nes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten
beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvor-
dan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal be-
handles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal
gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifte-
portal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers
liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang
taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives.
Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situatio-
ner, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager
4
i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skif-
teportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de
omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domsto-
lenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifte-
retten og skifteportalens øvrige brugere.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 11 finder tilsvarende
anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Hø-
jesteret.
Stk. 8. Skifterettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., kan
ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for
højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse
til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig
betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for
den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anled-
ning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet,
inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt.,
er truffet.
Stk. 9. Beslutninger efter stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6
kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om
indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 11. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvor-
dan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteret-
ten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domsto-
lenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke
kan anvendes.
Stk. 12. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
en person, som skifteretten påtænker at udnævne som likvi-
dator, skal oplyse personnummer og give andre nærmere
bestemte oplysninger til brug for udnævnelsen som likvida-
tor, og om skifteretternes registrering og behandling af disse
oplysninger.
§ 8 e. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.
§ 8 f. Skifterettens behandling af tvister foregår efter rets-
plejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer,
som følger af forholdets natur.«
2. § 229 a ophæves.
§ 5
I erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 330
af 20. marts 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 710 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 c indsættes i kapitel 1 a:
»§ 5 d. Skifterettens sager om tvangsopløsning, reas-
sumption og udpegelse af vurderingsmænd behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal efter reglerne i sel-
skabslovens § 8 d.
§ 5 e. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.
§ 5 f. Skifterettens behandling af tvister foregår efter rets-
plejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer,
som følger af forholdets natur.«
2. I § 20 a, stk. 3, ændres »§§ 226-229 a« til: »§§ 226-229«.
§ 6
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr.
321 af 20. marts 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 710 af
20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 indsættes i kapitel 2:
»§ 10 a. Skifterettens sager om tvangsopløsning, reas-
sumption og udpegelse af vurderingsmænd behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal efter reglerne i sel-
skabslovens § 8 d.
§ 10 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.
§ 10 c. Skifterettens behandling af tvister foregår efter
retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændrin-
ger, som følger af forholdets natur.«
2. § 117 a ophæves.
§ 7
I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1807
af 3. september 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 697 af
24. maj 2022, § 44 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 4 i lov
nr. 1553 af 12. december 2023 og § 2 i lov nr. 1464 af 10.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Digital behandling
§ 3 a. Sager om skifte af dødsboer og skifte af en længst-
levende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af
uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live, be-
handles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på
skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra
at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger sær-
lige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvide-
re beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstole-
5
nes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten
beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvor-
dan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal be-
handles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal
gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifte-
portal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers
liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang
taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives.
Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situatio-
ner, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager
i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skif-
teportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de
omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domsto-
lenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skif-
teretten. Skifteretten kan beslutte, at en anmeldelse af en
fordring eller andet krav mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1,
1. pkt., der er indgivet til skifteretten på anden måde end
på domstolenes skifteportal, skal anses for at være kommet
frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ik-
ke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med
rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe be-
slutning efter 1. pkt.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende
anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Hø-
jesteret.
Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om
indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvor-
dan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteret-
ten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domsto-
lenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke
kan anvendes.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en
person, som skifteretten påtænker at udpege som bobestyrer,
skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte
oplysninger til brug for udpegelsen som bobestyrer, og om
skifteretternes registrering og behandling af disse oplysnin-
ger.
§ 3 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.«
2. I § 114 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Anmodning om oplysninger om boets behand-
lingsmåde, jf. stk. 2, anmodning om oplysninger om den
person, som varetager boets interesser, og andre anmodnin-
ger efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, der indgives
skriftligt i konkrete sager omfattet af denne lovs § 1, skal
indgives til skifteretten på domstolenes skifteportal. § 3 a,
stk. 3-6 og 9, finder tilsvarende anvendelse.«
§ 8
I lov nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af
retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven
(Revision af reglerne om Advokatsamfundets organer,
udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret,
værgers betaling af sagsomkostninger og digital behandling
af sager om skifte af dødsboer) foretages følgende
ændringer:
1. § 2, nr. 1, ophæves.
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelse af § 1, nr. 1, 2, 11 og 14-17, og §§ 2-7. Ministeren
kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
Stk. 3. § 1, nr. 14-17, finder ikke anvendelse på straf-
fesager, hvor retten har modtaget anklageskrift eller begæ-
ring fra anklagemyndigheden før bestemmelsernes ikrafttræ-
den. For sådanne straffesager finder de hidtil gældende reg-
ler anvendelse.
Stk. 4. § 2 finder ikke anvendelse på begæringer
om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstrukti-
onsbehandling eller konkursbehandling indgivet til skifteret-
ten før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne begæringer
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. § 2 finder ikke anvendelse på begæringer om
gældssanering indgivet til skifteretten før bestemmelsens
ikrafttræden. For sådanne begæringer finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse. Er en kendelse om gældssanering
afsagt efter de hidtil gældende regler, skal spørgsmål om
genoptagelse eller ophævelse af kendelsen behandles efter
de hidtil gældende regler.
Stk. 6. § 3 finder ikke anvendelse på anmodninger om
ægtefælleskifte m.v. indgivet til skifteretten før bestemmel-
sens ikrafttræden. For sådanne anmodninger finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 7. § 4 finder ikke anvendelse på skifterettens sager
om reassumption indbragt før bestemmelsens ikrafttræden
og på anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd og
udnævnelse af granskningsmænd indgivet til skifteretten før
bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne sager og anmod-
ninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8. §§ 5 og 6 finder ikke anvendelse på skifterettens
sager om reassumption indbragt før bestemmelsernes ikraft-
træden og på anmodninger om udpegelse af vurderings-
mænd indgivet til skifteretten før bestemmelsernes ikrafttræ-
den. For sådanne sager og anmodninger finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
6
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at § 1,
nr. 11, 14 og 15, og §§ 2-7 efter bestemmelsernes ikrafttræ-
den, jf. stk. 2, ikke finder anvendelse i bestemte retskredse
og retsinstanser i en nærmere fastsat periode. For disse be-
handlinger og sager finder de hidtil gældende regler anven-
delse.
Stk. 10. Byretten og landsretten kan beslutte, at straffesa-
ger, hvor anklageskrift eller begæring fra anklagemyndighe-
den er modtaget før lovens ikrafttræden, eller hvor behand-
lingen sker efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt.,
skal behandles efter retsplejelovens §§ 148 c og 148 d, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 14 og 15.
Stk. 11. Skifteretten og landsretten kan beslutte, at en
sag, hvor begæringen om forebyggende rekonstruktionsbe-
handling, rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling el-
ler gældssanering er indgivet før lovens ikrafttræden, eller
hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, jf.
stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter bestemmelserne i § 2.
Stk. 12. Skifteretten og landsretten kan beslutte, at sager
om ægtefælleskifte m.v., hvor anmodningen om ægtefælle-
skifte m.v. er indgivet før lovens ikrafttræden, eller hvor
behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 9,
2. pkt., skal behandles efter bestemmelserne i § 3.
Stk. 13. Beslutninger efter stk. 10-12 kan ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere
ret. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til
kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betyd-
ning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den,
der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning
til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet,
inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.
Stk. 14. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at alle
verserende straffesager og skiftesager skal behandles efter
bestemmelserne i § 1, nr. 14 og 15, og §§ 2-7.
§ 10
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 2-7 kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 2, 3 og 7 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger.
7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af antallet af landsdommere ved Vestre Landsret og byretsdommere
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Digital behandling af straffesager
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Digital behandling af borgerlige sager
2.2.1.2. Digital kommunikation i straffesager
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Digitalisering af insolvensskiftesager, sager om ægtefælleskifte m.v. og andre skiftesager
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Insolvensskiftesager
2.3.1.2. Sager om ægtefælleskifte m.v.
2.3.1.3. Skiftesager omfattet af selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde
2.3.1.3.1. Tvangsopløsning
2.3.1.3.2. Reassumption
2.3.1.3.3. Udnævnelse af granskningsmænd
2.3.1.3.4. Udpegelse af vurderingsmænd
2.3.1.3.5. Likvidators afvisning af anmeldte fordringer
2.3.1.3.6. Sikkerhedsstillelse
2.3.1.4. Retsplejelovens regler om meddelelser og forkyndelse af meddelelser
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Digitalisering af anmodninger om oplysninger i dødsboskiftesager
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
8
10. sammenfattende skema
1. Indledning
Det er afgørende for regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), at befolkningen kan leve i tryghed og fri-
hed. Som det også fremgår af regeringsgrundlaget »Ansvar
for Danmark«, ønsker regeringen derfor bl.a. at nedbringe
de lange ventetider ved de danske domstole.
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokra-
terne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, En-
hedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet
og Nye Borgerlige indgik den 22. november 2023 en aftale
om domstolenes økonomi 2024-2027.
Aftalepartierne er enige om at give domstolene mulighed
for at ansætte flest mulige kvalificerede dommere inden for
aftalens økonomi med henblik på at nedbringe sagsbunkerne
for alle typer af straffesager og civile sager. Som et første
led heri blev der ved lov nr. 1553 af 12. december 2023
gennemført en ændring af retsplejeloven med henblik på,
at der i 2024 ansættes yderligere 12 byretsdommere. Som
andet led heri blev der ved lov nr. 1465 af 10. december
2024 gennemført en ændring af retsplejeloven med henblik
på at ansætte yderligere 7 byretsdommere og 2 dommere
ved Østre Landsret.
Med nærværende lovforslag foreslås det, at der ansættes
yderligere byretsdommere og landsdommere, og at det mini-
mumsantal af dommere, der skal udnævnes ved den enkelte
byret, for nogle retter forhøjes.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at digitalisere be-
handlingen af straffesager for advokater, der medvirker som
forsvarer, bistandsadvokat, indgrebsadvokat m.fl., og at di-
gitalisere behandlingen af sager om forebyggende rekon-
struktion, rekonstruktion, konkurs, gældssanering, ægtefæl-
leskifte m.v.
Digitaliseringen sker som led i Domstolsstyrelsens udvik-
ling af nye it-systemer til understøttelse af straffe- og skifte-
retsområderne ved domstolene.
Ved lov nr. 697 af 24. maj 2022 om ændring af bl.a. lov om
skifte af dødsboer indførte domstolene en skifteportal, hvor
krav og tilgodehavende i dødsboskiftesager skal anmeldes,
og hvor oplysninger om boets aktiver skal gives til skifteret-
ten. I 2023 tog domstolene et nyt bødesagssystem i brug,
så bødesager, der behandles efter den forenklede proces i
retsplejelovens § 896 a, kan behandles digitalt. Domstolenes
skifteportal blev ved lov nr. 1553 af 12. december 2023
om ændring af bl.a. selskabsloven udvidet til at omfatte
behandlingen af sager om tvangsopløsning. Ved lov nr. 1464
af 10. december 2024 om ændring af retsplejeloven, lov om
skifte af dødsboer og arveloven blev indført regler, hvorefter
alle sager om skifte af dødsboer som udgangspunkt skal
behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal.
Ved nærværende lovforslag foreslås en række ændringer af
retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v.,
selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven, lov om erhvervs-
drivende fonde og lov om skifte af dødsboer, som er nød-
vendige for at digitalisere behandlingen af straffesager for
advokater, der medvirker som forsvarer, bistandsadvokat,
indgrebsadvokat m.fl., og færdiggøre digitaliseringen af
skiftesagerne ved domstolene.
De foreslåede ændringer af retsplejeloven vil indebære, at
advokater, som medvirker i en straffesag, fremover vil skul-
le kommunikere med retten og få adgang til straffesagens
dokumenter via en ny straffesagsportal.
Endvidere vil de foreslåede ændringer af retsplejeloven
medføre, at anklagemyndigheden vil skulle sende en digital
ekstrakt til byretten i nævningesager og til landsretten i an-
kesager.
Lovforslaget indeholder herudover forslag til ændring af
konkursloven og lov om ægtefælleskifte m.v., der vil inde-
bære, at sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruk-
tion, konkurs og gældssanering samt sager om ægtefælle-
skifte m.v. som udgangspunkt vil skulle behandles ved an-
vendelse af domstolenes skifteportal, herunder at al skriftlig
kommunikation med skifteretterne, landsretterne og Højes-
teret i de nævnte sager vil skulle ske på skifteportalen.
Det foreslås desuden, at skifterettens behandling af sager
om reassumption, anmodninger om udnævnelse af gransk-
ningsmænd og udpegelse af vurderingsmænd, som omhand-
let i selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om
erhvervsdrivende fonde, fremover vil skulle ske via dom-
stolenes skifteportal. Som følge heraf er det nødvendigt
at fastsætte krav om, at fysiske og juridiske personer som
udgangspunkt vil skulle anvende domstolenes skifteportal i
forbindelse med skifterettens behandling af de nævnte sager
og anmodninger.
Skifterettens behandling af tvister efter selskabsloven, er-
hvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde
foreslås at skulle foregå efter reglerne om borgerlige sager,
herunder reglerne i retsplejelovens § 148 a om anvendelse
af domstolenes sagsportal, med de ændringer som følger af
forholdets natur.
Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af dødsbo-
skiftelovens § 114, der vil medføre, at domstolenes skifte-
portal skal anvendes ved skriftlige anmodninger om oplys-
ninger i dødsboskiftesager. Endelig indeholder lovforslaget
en række konsekvensændringer, som ved en fejl ikke er
blevet medtaget i forbindelse med tidligere lovændringer.
9
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af antallet af landsdommere ved Vestre
Landsret og byretsdommere
2.1.1. Gældende ret
Der er pr. 1. september 2025 399 udnævnte dommere i
Danmark, hvoraf 100 er landsdommere, og hvoraf 271 er
byretsdommere.
Retterne ledes af en præsident, og antallet af dommere va-
rierer fra ret til ret. Fordelingen af dommere er baseret på
beregninger fra Domstolsstyrelsen, der bygger på det vægte-
de antal civile sager og straffesager ved retterne.
Antallet af landsdommere fremgår af retsplejelovens § 5,
stk. 2, hvorefter Østre Landsret består af en præsident og
mindst 62 andre landsdommere, mens Vestre Landsret består
af en præsident og mindst 38 andre landsdommere.
Antallet af byretsdommere fremgår af retsplejelovens § 9,
der for hver af landets 24 byretter fastsætter et minimum af
dommere, der skal udnævnes ved den enkelte ret. Antallet er
reguleret i stk. 2-11.
Det følger af § 9, stk. 12, 1. pkt., at der udnævnes yderligere
44 dommere ved byretterne, som kan fordeles mellem byret-
terne inden for fastsatte maksimumantal, jf. stk. 12, 3. pkt.
(såkaldte puljedommere). Disse dommere fordeles mellem
byretterne af Domstolsstyrelsen ud fra en vurdering af de lø-
bende ressourcebehov m.v. ved de forskellige byretter, men
det samlede antal byretsdommere på landsplan er fastsat i
retsplejeloven, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
5256.
For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansæt-
telse på deltid, kan der udnævnes yderligere op til 8 domme-
re, jf. stk. 12, 2. pkt. Der kan højst udnævnes yderligere
8 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5
(Københavns Byret, retterne i Glostrup, Aarhus, Odense og
Aalborg samt Retten på Frederiksberg), yderligere 6 dom-
mere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10 (retterne i
Roskilde, Kolding, Sønderborg, Randers, Næstved, Hillerød,
Lyngby, Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster, Helsingør, Vi-
borg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk),
og yderligere 1 dommer ved retten på Bornholm, jf. § 9, stk.
12, 3. pkt.
En puljedommer, der udnævnes som yderligere dommer
i medfør af § 9, stk. 12, er fuldstændig ligestillet med
de øvrige dommere ved embedet, og en sådandommer er
udnævnt som fast dommer ved den pågældende ret uden
anden tidsbegrænsning end den generelle aldersgrænse, jf.
Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5329. Ved ledig-
hed i en dommerstilling ved en byret, hvor der er udnævnt
en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolssty-
relsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres, jf. retspleje-
lovens § 9, stk. 12, 4. pkt.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Ved politi- og domstolsreformen, der trådte i kraft den 1.
januar 2007, blev antallet af udnævnte landsdommere fastsat
til 104 på landsplan. Heraf var de 100 fast placeret ved
henholdsvis Østre- og Vestre Landsret, mens de 4 var fastsat
med henblik på at give mulighed for, at landsdommere kun-
ne overgå til deltid, hvor dommerstillingen kan flyttes til en
anden landsret, når stillingen er ledig. Antallet af udnævnte
byretsdommere blev fastsat til 252 på landsplan. Heraf var
de 227 fast placeret ved en bestemt byret, mens de 25 var
puljedommere, hvor dommerstillingen kan flyttes til en an-
den byret, når stillingen er ledig.
Ved lov nr. 1553 af 12. december 2023, der trådte i kraft
den 1. januar 2024, blev antallet af puljedommere forhøjet
med 12 dommerstillinger til 37. Ved lov nr. 1465 af 10.
december 2024, der trådte i kraft den 1. januar 2025, blev
antallet af puljedommere forhøjet med yderligere 7 dom-
merstillinger til 44. Det fremgår af bemærkningerne til beg-
ge lovforslag, at udvidelserne af antallet af puljedommere
var tænkt som en foreløbig ordning, der var begrundet
i, at Domstolsstyrelsen aktuelt var i gang med at udfor-
me den fremtidige ressourcefordelingsmodel for domstole-
ne, herunder fordelingen af dommerstillinger mellem retter-
ne. Videre fremgår det, at antallet af puljedommere på sigt
igen forventedes nedbragt til 25 dommere. Der henvises
til Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 51 som fremsat,
side 16, og Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 22 som
fremsat, side 9-10. Af bemærkningerne i sidstnævnte lovfor-
slag fremgår det, at nedbringelsen forventedes at være sket
senest ved udløbet af flerårsaftaleperioden.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Al-
liance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige
indgik den 22. november 2023 en aftale om domstolenes
økonomi 2024-2027.
Aftalepartierne er enige om at give domstolene mulighed
for at ansætte flest mulige kvalificerede dommere inden for
aftalens økonomi med henblik på at nedbringe sagsbunkerne
for alle typer af straffesager og civile sager.
De nævnte forhøjelser af antallet af puljedommerstillinger
med 12 ved lov nr. 1553 af 12. december 2023 og af antallet
af puljedommere med 7, landsdommere ved Østre Landsret
med 6 og landsdommere ved Vestre Landsret med 2 ved lov
nr. 1465 af 10. december 2024 var de første led heri.
Det foreslås med lovforslaget § 1, nr. 1, at antallet af dom-
mere ved Vestre Landsret forøges, således at antallet forøges
med en fra en præsident og mindst 38 andre landsdommere
til en præsident og mindst 39 andre landsdommere.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at ændre antallet af
dommere ved Vestre Landsret, således at antallet herefter vil
være en præsident og mindst 40 andre landsdommere.
10
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, endvidere, at det
antal dommere, der som minimum skal udnævnes ved hver
byret, forøges ved flere retter. Det foreslås, at det antal dom-
mere, der mindst skal udnævnes ved Københavns Byret,
forhøjes fra en præsident og mindst 39 andre dommere til
en præsident og mindst 42 andre dommere. På samme måde
foreslås det, at det antal dommere, der mindst skal udnæv-
nes ved Retten i Glostrup, forhøjes fra en præsident og
mindst 14 andre dommere til en præsident og mindst 16 an-
dre dommere. Dernæst foreslås det, at det antal af dommere,
der mindst skal udnævnes ved Retten i Aarhus og Retten
på Frederiksberg forhøjes fra henholdsvis en præsident og
mindst 11 andre dommere og en præsident og mindst 10
andre dommere til en præsident og mindst 12 andre domme-
re. Videre foreslås det, at det antal dommere, der mindst skal
udnævnes ved retterne i Roskilde og Kolding forhøjes fra
henholdsvis en præsident og mindst 9 andre dommere og en
præsident og mindst 8 andre dommere til en præsident og
mindst 10 andre dommere. Dernæst foreslås det, at det antal
dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Næstved,
forhøjes fra en præsident og mindst 7 andre dommere til
en præsident og mindst 8 andre dommere. Dernæst foreslås
det, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved
Retten i Viborg, forhøjes fra en præsident og mindst 5 andre
dommere til en præsident og mindst 7 andre dommere. En-
delig foreslås det, at det antal dommere, der mindst skal
udnævnes ved Retten i Herning, forhøjes fra en præsident og
mindst 5 andre dommere til en præsident og mindst 6 andre
dommere.
Det antal dommere, der som minimum skal udnævnes ved
Østre Landsret og ved de øvrige byretter, foreslås ikke ænd-
ret.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, endelig i § 9, stk.
12, 1. pkt., at indsætte efter »Ud over det antal dommere,
der er nævnt i stk. 2-11«: »kan der« og efter »udnævnes«:
»højst«. Det foreslås herved, at antallet af puljedommere i
bestemmelsen ændres fra en landsdækkende normering til et
loft over antallet på landsplan. Det forudsættes derfor ikke,
at der skal udnævnes 44 puljedommere, men der vil kunne
udnævnes indtil 44 puljedommere. Ændringen foreslås for
at skabe større fleksibilitet for Domstolsstyrelsen til inden
for de økonomiske rammer i flerårsaftalen for domstolenes
økonomi for perioden 2024-2027 at ansætte puljedommere
ud fra en vurdering af de løbende ressourcebehov m.v. ved
de forskellige byretter.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer puljedommerordnin-
gen.
Domstolsstyrelsen anbefaler at forøge antallet af dommere
ved Vestre Landsret, således at landsretten først forøges
til en præsident og mindst 39 andre landsdommere og ef-
terfølgende forøges til en præsident og mindst 40 andre
landsdommere. Styrelsen har i den forbindelse oplyst, at der
på nuværende tidspunkt er udpeget henholdsvis landsdom-
mere fra Vestre landsret til Undersøgelseskommissionen om
SKAT og Undersøgelseskommissionen om hjemsendelser i
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-kommission II). Styrel-
sen anbefaler derfor, at der indføres hjemmel til forøgelse
separat afhængig af, hvornår to af dommerne, der er ud-
peget til undersøgelseskommissionerne returnerer til embe-
det. Dette således at to af de ekstra stillinger, der med hjem-
mel i henholdsvis tekstanmærkning nr. 101. ad 11.41.02. og
tekstanmærkning nr. 126. ad 11.41.02. på finanslovens § 11,
er etableret ved Vestre Landsret i forbindelse med udpeg-
ningen af dommerne til undersøgelseskommissionerne, ikke
bortfalder ved første ledighed i en fast stilling ved Vestre
Landsret, efter dommerne er returneret til embedet.
Domstolsstyrelsen vurderer samtidig, at den faste dommer-
normering i 2026 ved de enkelte byretter bør tilpasses
i overensstemmelse med ovenstående forslag til ændrin-
ger. For at have størst mulig fleksibilitet i forhold til at
ansætte yderligere byretsdommere i 2026 og 2027 ønsker
Domstolsstyrelsen parallelt hermed for nuværende at bibe-
holde et maksimumsantal af puljedommere på 44.
Domstolsstyrelsen har af hensyn til den bunkebekæmpelses-
indsats, der pågår ved retterne, i de kommende år fortsat
behov for at arbejde med en ressourcefordelingsmodel, hvor
et antal dommere er fordelt ud fra antallet af modtagne sager
og den gennemsnitlige tyngde af disse, og et antal dommere
er fordelt efter en mere konkret vurdering på grundlag af
navnlig den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og antallet
af verserende sager ved de enkelte retter. Domstolsstyrelsen
har oplyst, at styrelsen forventer at en ny mere permanent
normering for antallet af dommere ved de enkelte byretter
vil kunne fastlægges i 1. halvår 2027. Dermed forventer sty-
relsen, at de ekstra puljedommere kan fordeles til de enkelte
byretters faste dommernormering, sådan at det maksimale
antal puljedommere med udgangen af 2027 igen kan ned-
bringes til 25.
Den enkelte puljedommer vil fortsat være varigt udnævnt
ved én bestemt byret, og en byretsdommerstilling vil således
kun kunne flyttes fra en byret til en anden byret i tilfælde
af ledighed i en dommerstilling ved den byret, hvorfra stil-
lingen skal flyttes.
Justitsministeriet lægger vægt på, at det forhøjede af antal
puljedommere ved byretterne forudsættes at være en forelø-
big ordning indtil 2027, indtil Domstolsstyrelsen har udfor-
met en ny ressourcefordelingsmodel for domstolene.
Lovforslaget skal derfor også ses som første led i ændring
af det minimumsantal dommere, der skal udnævnes ved den
enkelte byret, sådan at de ekstra puljedommerne placeres
fast ved bestemte byretter. Justitsministeriet forventer såle-
des, at der i efteråret 2026 og efteråret 2027 vil kunne frem-
sættes yderligere lovforslag om ændring af retsplejelovens
regler om minimumsantal af dommere, der skal udnævnes
ved de enkelte byretter, med henblik på, at antallet af pulje-
dommere senest ved udløbet af flerårsaftaleperioden igen vil
være nedbragt til 25 dommere.
Ved indførelsen af puljedommerordningen i 2006 blev det
11
overvejet, om ordningen rejser spørgsmål i forhold til grund-
lovens § 61, 1. pkt., hvorefter udøvelsen af den dømmen-
de magt kun kan ordnes ved lov. Det er den almindelige
opfattelse i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen er
udtryk for et såkaldt delegationsforbud, der betyder, at lov-
giver som udgangspunkt ikke kan overlade det til den udø-
vende magt at fastsætte regler om bl.a. domstolenes orga-
nisation. Som det fremgår af Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 5256, var det Justitsministeriets vurdering,
at grundlovens § 61, 1. pkt., ikke ville være til hinder for
den foreslåede ordning med såkaldte puljedommere. Denne
vurdering skulle bl.a. ses i lyset af, at det samlede antal
byretsdommerstillinger fortsat vil være normeret direkte i
retsplejeloven, at den foreslåede fleksibilitet med hensyn til
placering af dommere ved de enkelte byretter kun omfatter
et meget begrænset antal dommerstillinger, at der i retsple-
jeloven vil være fastsat et mindste og højeste antal dommer-
stillinger for hver enkelt byretskreds, samt at beslutningen
om anvendelse af de fleksible dommerstillinger vil blive
truffet af Domstolsstyrelsen.
Ved ændringen af puljedommerordningen i 2023 var det Ju-
stitsministeriets opfattelse, at en udvidelse af puljedommer-
ordningen fra 25 til 37 byretsdommerstillinger ikke ændrede
på denne vurdering, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg
A, L 51 som fremsat, side 16. På samme måde blev det
vurderet ved ændringen af puljedommerordningen i 2024,
at en udvidelse af puljedommerordningen fra 37 til 44 by-
retsdommerstillinger ikke ændrede på denne vurdering, jf.
Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 22 som fremsat, side
10.
Det er ligeledes Justitsministeriets opfattelse, at det forhold,
at antallet af puljedommere ikke nedbringes i 2026, ikke
ændrer på denne vurdering.
Det bemærkes i øvrigt, at forhøjelsen af puljedommere for-
udsættes at være en foreløbig ordning, og at Justitsministe-
riet som anført ovenfor forventer, at der i efteråret 2026
og efteråret 2027 vil kunne fremsættes yderligere lovforslag
om ændring af retsplejelovens regler om mindsteantallet af
dommere ved de enkelte byretter, sådan at ekstra puljedom-
mere placeres fast ved bestemte byretter, med henblik på, at
antallet af puljedommere senest ved udløbet af flerårsaftale-
perioden igen vil være nedbragt til 25 dommere.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og be-
mærkningerne hertil.
2.2. Digital behandling af straffesager
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Digital behandling af borgerlige sager
Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 1, der blev
indført ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 om ændring
af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om rets-
afgifter (Digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager,
oprettelse af en domsdatabase m.v.), at borgerlige retssager,
sager om forbud eller påbud og sager om optagelse af bevis
skal anlægges og behandles ved anvendelse af en digital
sagsportal, som domstolene stiller til rådighed, og at enhver
skriftlig meddelelse om sagen skal ske på domstolenes sags-
portal, jf. dog stk. 3-7 og 12.
Efter § 148 a, stk. 2, anses en digital meddelelse for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for retten.
Retsplejelovens § 148 a, stk. 4-7 og 12, indeholder regler
om, hvornår domstolenes sagsportalen ikke skal anvendes.
Efter retsplejelovens § 148 a, stk. 4, kan retten beslut-
te at undtage en bruger fra at anvende domstolenes sags-
portal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at
vedkommende må forventes ikke at kunne anvende sags-
portalen. Retten kan endvidere beslutte at udelukke en bru-
ger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis brugeren
anvender sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensarte-
de anmodninger. Retten beslutter samtidig, hvordan en sag
skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller
dokumenter skal gives.
§ 148 a, stk. 5-7, indeholder bestemmelser, der tager højde
for situationer, hvor det kan blive nødvendigt for retten eller
retspræsidenten at beslutte, at domstolenes sagsportal undta-
gelsesvis ikke skal anvendes til at anlægge og behandle en
sag eller fremsende et dokument m.v.
Efter § 148 a, stk. 5, kan retten beslutte, at en sag ikke skal
anlægges og behandles, eller at en meddelelse eller et doku-
ment ikke skal gives til retten ved anvendelse af domstole-
nes sagsportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed,
personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller
omfang taler for det.
Det fremgår af bemærkningerne til § 148 a, stk. 5, at be-
stemmelsen indebærer, at retten efter anmodning fra en af
sagens parter eller af egen drift kan beslutte, at en konkret
sag ikke skal anlægges eller behandles på domstolenes sags-
portal, og at denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt
i ganske ekstraordinære situationer, navnlig hvor hensynet
til statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler
for det, eller hvor sagsportalen ikke er egnet til at håndtere
en bestemt situation, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg
A, L 22 som fremsat, side 16. Endvidere fremgår det af
bemærkningerne samme sted, at retten undtagelsesvis kan
bestemme, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses di-
gitalt, og at denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt
i bl.a. de situationer, hvor domstolenes sagsportal ikke er
egnet til at håndtere dokumenter af en bestemt type, f.eks.
fordi de har et format, som ikke nemt lader sig overføre til
sagsportalen.
Efter § 148 a, stk. 6, kan vedkommende retspræsident i
særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende
domstolenes sagsportal på grund af lokale tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser, beslutte, at visse af eller alle rettens
sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på
sagsportalen.
12
Det fremgår af bemærkningerne til § 148 a, stk. 6, at
bestemmelsen vedrører den situation, at den enkelte rets
sager eller visse af disse som følge af helt særlige tekni-
ske vanskeligheder, eksempelvis systemnedbrud, ikke kan
behandles på domstolenes sagsportal, jf. Folketingstidende
2015-2016, tillæg A, L 22 som fremsat, side 16.
Endelig kan retten efter retsplejelovens § 148 a, stk. 7, ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bru-
ger ikke kan anvende sagsportalen, beslutte, hvordan en sag
skal anlægges og behandles, eller hvordan en meddelelse
eller et dokument skal gives til retten og sagens parter m.v.
Det fremgår af bemærkningerne til § 148 a, stk. 7, at retten,
hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan
beslutte, at en sag skal anlægges og behandles, eller med-
delelser m.v. skal gives til retten og sagens øvrige parter
på anden måde end ved anvendelse af sagsportalen, f.eks.
ved at sende en e-mail til retten. Hvor en beslutning efter
§ 148 a, stk. 5 og 6, som udgangspunkt har retsvirkning
for behandlingen af hele sagen, vedrører rettens beslutning
efter § 148 a, stk. 7, det konkrete sagsskridt og har ikke
betydning for sagens behandling i øvrigt. Bestemmelsen ve-
drører navnlig den situation, hvor behandling af en sag eller
kommunikation med retten ikke kan ske på sagsportalen
på grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer
eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsnin-
ger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks.
MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en bruger
ikke kan tilgå eller logge ind på sagsportalen, hvor log-in-
funktionen virker, men den pågældende ikke har adgang til
sine sager, eller hvor det af andre årsager ikke er muligt
at anlægge en ny sag eller give meddelelser m.v. til retten
via sagsportalen. Bestemmelsen omfatter situationer, hvor
vedkommende ikke kan anvende sagsportalen på grund af
lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre rets-
præsidenten efter § 148 a, stk. 6, har truffet en generel
beslutning om, at sagsportalen ikke skal anvendes. Planlagte
opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der
skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere
tid, er som udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 51 som fremsat, side
68.
Hvis domstolenes sagsportal ikke skal anvendes, træffer
retten henholdsvis retspræsidenten beslutning om, hvordan
sagen skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelel-
ser eller dokumenter skal gives.
Det fremgår af § 148 a, stk. 10. at justitsministeren kan fast-
sætte regler om, at betalingspåkrav, anke og kære af afgø-
relser, som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, og
kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager
end dem, der behandles efter bestemmelserne i den borgerli-
ge retspleje, skal indleveres og behandles ved anvendelse af
domstolenes sagsportal.
Domstolsstyrelsen vil desuden efter bemyndigelsesbestem-
melsen i retsplejelovens § 148 a, stk. 12, kunne fastsætte
regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal
gives til retten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-
systemer, som gør, at en advokat ikke kan anvende sags-
portalen.
Efter retsplejelovens § 148 b, stk. 1, skal den, som er und-
taget fra at anvende domstolenes sagsportal, jf. § 148 a,
stk. 4, indlevere et processkrift til retten med de oplysnin-
ger, som vedkommende efter denne lov skal forsyne retten
med. Bilag og øvrige dokumenter til brug for behandlingen
af sagen skal den pågældende indlevere på papir eller på
anden måde til retten. Retten gør processkriftet, bilag og
øvrige dokumenter tilgængelige på domstolenes sagsportal.
Efter § 148 b, stk. 2, sender retten meddelelser fra retten
og sagens øvrige dokumenter til den, som er undtaget fra at
anvende domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4. Retten
kan pålægge en part at sende sine processkrifter, bilag og
andre dokumenter til den, som er undtaget fra at anvende
domstolenes sagsportal.
Efter § 148 b, stk. 3, der blev indført ved § 1 i lov nr. 737
af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige
andre love (Revision af reglerne om behandling af civile
sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke,
indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannon-
cering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lå-
nedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager
med samstemmende påstande m.v.), kan retten bestemme,
at processkrifter skal forsynes med original underskrift, når
retten finder anledning hertil. Bestemmelsen, der trådte i
kraft den 1. januar 2015, indebærer en ophævelse af det
tidligere gældende krav om original underskrift på proces-
skrifter, jf. pkt. 2.1.2.1.1.6 og 2.1.2.1.2 i forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revi-
sion af reglerne om behandling af civile sager og syn og
skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af del-
tidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangs-
auktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter,
skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmen-
de påstande m.v.), jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L
178 som fremsat, side 16. Det fremgår af bemærkningerne
til § 148 b, stk. 3, at retten fremover i særlige tilfælde
kan stille krav om, at processkrifter skal forsynes med origi-
nal underskrift fra en part eller rettergangsfuldmægtig, jf.
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 178 som fremsat, si-
de 112. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor der konkret
måtte opstå spørgsmål om, hvorvidt et processkrift hidrører
fra den pågældende part eller rettergangsfuldmægtig. Det
fremgår videre, at det med den foreslåede bestemmelse for-
udsættes, at der ikke længere skal gælde et generelt krav om
original underskrift af processkrifter, hvilket vil muliggøre
fremsendelse af processkrifter digitalt.
2.2.1.2. Digital kommunikation i straffesager
Retsplejelovens § 148 b, stk. 3, der er placeret i retspleje-
lovens kapitel 16 om almindelige bestemmelser om proces-
13
måden, som vedrører både borgerlige sager og straffesager,
omfatter efter retspraksis ikke alene borgerlige sager. En
ankemeddelelse, der er meddelt landsretten pr. e-mail, skal
således ikke følges op af en ankemeddelelse med original
underskrift, medmindre landsretten i medfør af retsplejelo-
vens § 148 b, stk. 3, har truffet bestemmelse herom, jf.
herved Højesterets kendelse af 20. april 2016 (Højesterets
sagsnr. sag 260/2015), gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2016, side 2507ff.
Regler om digital kommunikation i straffesager findes i
retsplejelovens § 148 c, der blev indført med § 1 i lov
nr. 203 af 28. februar 2017 om ændring af retsplejeloven,
lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivelsesdomme, for-
kyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffe-
sager m.v.). Det fremgår af pkt. 1 i forslag til lov om æn-
dring af af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital
kommunikation i straffesager m.v.), jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 105 som fremsat, side 4, at lovforsla-
get indeholdt en række ændringer af retsplejeloven, lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommuni-
kationsnet og -tjenester, der havde til formål at tilpasse dele
af strafferetsplejen bl.a. med henblik på at sikre respekten
for retsvæsenet og en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets,
anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer, herunder
den foreslåede hjemmel til at anvende digital kommunika-
tion i strafferetsplejen.
Myndighederne i straffesagskæden udveksler og behandler
allerede i dag i et vist omfang helt eller delvis digitaliserede
sager. I dag sendes straffesagerne mellem anklagemyndighe-
den og retterne med datafølgeseddel/straffepost, sikker mail,
eventuelt med vedhæftede filer, eller med almindelig post,
som kan indeholde USB-stik.
Det fremgår af § 148 c, stk. 1, at krav om skriftlighed i
strafferetsplejen ikke er til hinder for anvendelse af digital
kommunikation eller anvendelse af digitale dokumenter m.v.
under retsmøder. Af bemærkningerne til § 148 c, stk. 1,
jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4, i forslag til lov om æn-
dring af af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital
kommunikation i straffesager m.v.), jf. Folketingstidende
2016-2017, tillæg A, L 105 som fremsat, side 26, fremgår,
at dette indebærer, at bestemmelser i retsplejelovens fjer-
de bog om strafferetsplejen om meddelelser, skriftlighed,
anmodninger, begæringer, underretninger, indlevering, ind-
givelse, indsendelse, at sende kopi eller udskrift, udlevering,
fremlæggelse, gennemsyn eller lignende ikke er til hinder
for anvendelse af digital kommunikation. Der skal endvidere
ikke ske fremsendelse, indsendelse, udlevering m.v. af doku-
menter i fysisk form.
Det fremgår videre af bemærkningerne, jf.
Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 105 som fremsat,
side 27, at anklagemyndigheden, retterne, advokater, tiltalte
og andre parter i en straffesag efter bestemmelsen f.eks. vil
kunne vælge at sende meddelelser med Digital Post eller til
en e-mailadresse, hvis en sådan er oplyst. Ifølge bemærknin-
gerne tager bestemmelsen ikke stilling til, i hvilket omfang
digital kommunikation teknisk var muligt hos anklagemyn-
digheden og retterne. Af bemærkningerne fremgår tillige,
at bestemmelser om oplæsning, fremlægning, forelæggelse,
redegørelse, information og lignende ikke er til hinder for,
at dokumenter m.v. kan anvendes i digital form under rets-
møder. Dokumenterne skal dermed ikke tillige foreligge i
fysisk form.
Endelig fremgår det af bemærkningerne samme sted, at en
afsender efter § 148 c, stk. 1, i alle afsendelsessituationer
har mulighed for at vælge, om kommunikation skal ske
digitalt – herunder hvilken form for digital kommunikation
– under forudsætning af, at den pågældende form for di-
gital kommunikation er teknisk mulig både for afsender
og modtager. Der pålægges således ikke en forpligtelse til
at anvende digital kommunikation, men afsenderen har en
ret til at vælge digital kommunikation. I bemærkningerne
forudsættes det, at digital kommunikation skal anvendes i
videst muligt omfang af politiet, anklagemyndigheden og
domstolene. Der forudsættes således en løbende udvidelse
af anvendelsen af digital kommunikation og sagsbehandling,
efterhånden som it-løsningerne udvikles, gennemføres og
evalueres. Databeskyttelsesreglerne vil fortsat skulle iagtta-
ges, når politiet, anklagemyndigheden, advokater og retterne
behandler personoplysninger i forbindelse med anvendelse
af digital kommunikation i strafferetsplejen. Ifølge bemærk-
ningerne tilsigtes der ingen ændringer i retsplejelovens reg-
ler om anklagemyndighedens og domstolenes sagsbehand-
ling i straffesager.
Efter § 148 c, stk. 2, er regler, der stiller krav om under-
skrift, ikke til hinder for, at meddelelser sendes med Digital
Post, hvis meddelelsen er forsynet med digital signatur. Det
fremgår af bemærkningerne til § 148 c, stk. 2, jf. bemærk-
ningerne til § 1, nr. 4, i forslag til lov om ændring af af
retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Udeblivel-
sesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommuni-
kation i straffesager m.v.), jf., Folketingstidende 2016-2017,
tillæg A, L 105 som fremsat, side 27, at hensigten med kra-
vet om digital signatur er at sikre, at meddelelsen stammer
fra den angivne afsender, og at meddelelsen ikke er blevet
ændret undervejs. Det fremgår af bemærkningerne, at det
herved sikres, at meddelelser, der skal underskrives, kan
sendes med Digital Post.
En meddelelse, der sendes med digital kommunikation, an-
ses efter § 148 c, stk. 3, for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for modtageren. Af bemærkningerne til
§ 148 c, stk. 3, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4, i forslag
til lov om ændring af af retsplejeloven, lov om fuldbyrdel-
se af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og an-
vendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.), jf.,
14
Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 105 som fremsat,
side 27, fremgår, at en digital meddelelse anses for at være
kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor modta-
geren er i stand til at behandle og læse meddelelsen. Det
er således uden betydning, om eller hvornår modtageren fak-
tisk gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dette in-
debærer, at en digital meddelelse, der er modtaget kl. 23.59
den 30. november, anses for at være kommet frem den 30.
november. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at
der ikke tilsigtes en ændring, for så vidt angår situationer,
hvor der modtages meddelelser på papir. I disse tilfælde vil
meddelelsen fortsat skulle modtages inden for almindelig
kontortid for at kunne anses for at være rettidig. I de tilfæl-
de, hvor der er behov for at modtage en meddelelse inden
for et bestemt tidspunkt, må der fastsættes en frist, der inde-
holder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår
meddelelsen skal være modtaget for at være rettidig. Modta-
gelsestidspunktet vil i de fleste it-systemer automatisk blive
registreret. Kan modtagelsestidspunktet for en digital med-
delelse ikke fastlægges som følge af problemer med et it-sy-
stem eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses
for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen
blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet.
Efter retsplejelovens § 886 udarbejder anklagemyndigheden
i nævningesager, der behandles ved byretten, en ekstrakt af
sagen, som skal indeholde de dokumenter, der er nævnt i §
837, stk. 1, og § 839, stk. 1. Anklagemyndigheden sender
ekstrakten til retten og forsvareren så vidt muligt senest 2
uger før hovedforhandlingen. Domstolsstyrelsen fastsætter
antallet af ekstrakter. Bemyndigelsen i § 886, 3. pkt., er
udnyttet i bekendtgørelse nr. 1288 af 9. november 2007 om
antallet af ekstrakter i nævningesager, der behandles ved
byretterne. Det følger af § 1 i bekendtgørelsen, at i nævnin-
gesager, der behandles ved byretterne, skal anklagemyndig-
heden indlevere ekstrakten, som er nævnt i retsplejelovens
§ 886, til retten i fem eksemplarer. I praksis indleveres ofte
digitale ekstrakter.
Efter retsplejelovens § 918, stk. 1, udarbejder anklagemyn-
digheden i ankesager en ekstrakt, der skal indeholde byret-
tens dom, udskrift af retsbogen vedrørende hovedforhand-
lingen ved byretten og de dokumenter, der er nævnt i §
837, stk. 1, og § 839, stk. 1. Efter § 918, stk. 2, indsendes
ekstrakten til landsretten og forsvareren så vidt muligt senest
2 uger før hovedforhandlingen. Hvis sagen behandles efter
§§ 930 a eller 930 b, indsendes ekstrakten til landsretten
og forsvareren senest samtidig med anklagerens første pro-
cedureindlæg. Landsrettens præsident fastsætter antallet af
ekstrakter.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det fremgår af Danmarks Domstoles overordnede strategi
for 2019-2022, at en stabil og fremtidssikret it-systemunder-
støttelse er afgørende for, at domstolene kan møde brugerne
professionelt og tidssvarende, have kortere sagsbehandlings-
tider, skabe mere ensartethed og sikre kvalitet og effektivi-
tet. Værdier og mål fra strategien for 2019-2022 er fastholdt
i Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2023-2027,
hvor et strategisk indsatsområde er at sikre den fortsatte
digitale udvikling af domstolene med fokus på de aktiviteter,
der skaber mærkbar værdi for domstolenes brugere og ansat-
te.
Domstolenes nuværende it-systemer til straffe- og skiftebe-
handling (DSI-systemerne) er specialiserede fagsystemer,
der har understøttet retternes sagsbehandling siden 1990’er-
ne. DSI-systemerne er baseret på en platform, der ikke lever
op til kravene til tidssvarende og digital sagsbehandling,
ligesom supporten af systemerne forventeligt vil ophøre i
2027. Domstolsstyrelsen er derfor i gang med en modernise-
ring af domstolenes it-systemer til understøttelse af straffe-
og skifteretsområderne for at sikre driftsstabiliteten.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det er afgørende, at
der etableres stabile og fremtidssikrede it-løsninger på straf-
feretsområdet for at sikre en forsat sikker og tilfredsstillen-
de drift. Herudover er velfungerende it-systemunderstøttelse
afgørende for at sikre respekten for retsvæsenet og en hen-
sigtsmæssig udnyttelse af politiets, anklagemyndighedens
og domstolenes ressourcer.
Der foreslås på denne baggrund, at alle advokater, der med-
virker i en straffesag, fremover skal kommunikere digitalt
med retten om den konkrete straffesag og kunne tilgå sa-
gens oplysninger, sagsakter m.v. via en ny straffesagsport-
al. Domstolenes straffesagsportal udvikles som led i digita-
liseringen af straffesager for at sikre, at behandlingen af
straffesager fungerer så effektivt og tidssvarende som mu-
ligt og på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Det vil
yderligere bidrage til, at straffesagerne kan afsluttes inden
for en rimelig tid af hensyn til både tiltalte og forurettede.
Anklagemyndigheden vil ikke skulle anvende straffesags-
portalen til kommunikation med retterne. Det forventes og
forudsættes, at anklagemyndigheden indleverer straffesager-
ne digitalt til retterne fra lovens ikrafttræden via særskilte
digitale løsninger som led i en aftale og et projekt mellem
myndighederne i straffesagskæden om digitalisering af straf-
fesager. Anklagemyndigheden og retterne vil således skulle
kommunikere via den særskilte digitale løsning, mens advo-
katerne i straffesager vil skulle kommunikere med retterne
via straffesagsportalen. Anklagemyndigheden og advokater
i straffesager vil skulle kommunikere indbyrdes på samme
måde som i dag. Straffesagens aktører kommer således til at
benytte forskellige kommunikationskanaler.
Det foreslås desuden, at en meddelelse til retten fremover
alene skal forsynes med original underskrift, når retten fin-
der anledning til det. Fremover vil retten således, hvis der
i særlige tilfælde findes behov herfor, ved at stille krav om
original underskrift kunne sikre sig, at en meddelelse hidrø-
rer fra den person, der har sendt meddelelsen til retten. Det
nuværende krav om digital signatur, der ikke længere vurde-
res tidssvarende, foreslås afskaffet. Det foreslåede gælder
15
ikke alene processkrifter, som nævnt i retsplejelovens § 148
b, stk. 3, men alle meddelelser sendt til retten.
Det foreslåede vil indebære, at al kommunikation i straffesa-
ger mellem retterne og advokater fremover vil skulle ske
via domstolenes straffesagsportal. Domstolsstyrelsen vil dog
skulle fastsætte det nærmere tidspunkt for, hvornår straffe-
sagsportalen tages i brug af retterne, og hvornår straffesags-
portalen for så vidt angår behandling af appelsager tages i
brug af henholdsvis landsretterne og Højesteret.
Advokater, der ønsker at henvende sig til retterne i en straf-
fesag, vil skulle tilgå domstolenes straffesagsportal enten via
en brugergrænseflade på internettet, hvor advokaten manuelt
skal indtaste oplysninger i foruddefinerede felter, eller via
et Application Programming Interface (API), en såkaldt »sy-
stem-til-system-løsning«. En API-tilslutning gør det muligt
for advokaten at overføre eller hente data mellem sit eget
system og straffesagsportalen. Det vil være samme data,
der vil kunne overføres til retten på straffesagsportalen via
API-tilslutningen som via brugergrænsefladen. Det vil også
være samme data, der via API-tilslutningen vil kunne hen-
tes fra straffesagsportalen, som der er adgang til via bruger-
grænsefladen. Advokater forventes at ville kunne anvende
straffesagsportalen uden nævneværdige udfordringer.
Alle sagsskridt vil skulle foregå via straffesagsportalen, og
byrettens, landsrettens og Højesterets afgørelser og medde-
lelser vil skulle gives til advokaterne via straffesagsportalen.
Advokater vil skulle give anmodninger, forespørgsler, salær-
meddelelser samt andre meddelelser og dokumenter til ret-
ten på domstolenes straffesagsportal. Meddelelse om kære
og anke vil tillige kunne gives på straffesagsportalen i over-
ensstemmelse med gældende regler herom. Bestemmelser i
lovgivningen, hvorefter en advokat skal indgive, indsende,
vedlægge eller indbringe en meddelelse, et bilag eller andet
dokument i en straffesag, vil fremover skulle forstås således,
at advokaten skal give meddelelsen eller dokumentet til ret-
ten på straffesagsportalen.
Advokaten vil modtage en meddelelse f.eks. via Digital
Post, når der er nyt i sagen på straffesagsportalen.
Såfremt advokaten på vegne af sigtede, tiltalte eller foruret-
tede m.fl. vil kære eller anke en afgørelse truffet af byretten
eller landsretten i en straffesag, vil dette skulle ske på straf-
fesagsportalen. Anke og kære vil dog som hidtil også kunne
ske mundtligt til retsbogen i forbindelse med retsmødet el-
ler til anklagemyndigheden. Ændringerne i fremgangsmåden
for iværksættelse af kære eller anke gælder kun for forsva-
rere, bistandsadvokater og indgrebsadvokater. Der ændres
således ikke ved de anke- eller kærebestemmelser, der gæl-
der for sigtede eller tiltalte personligt eller for andre, f.eks.
journalister, der har adgang til at kære visse afgørelser til
højere instans. Advokaternes øvrige skriftlige kommunika-
tion til landsretterne henholdsvis Højesteret om appelsagen
vil ligeledes skulle ske på straffesagsportalen.
Det foreslås, at en digital meddelelse anses for at være kom-
met frem, når den er tilgængelig for retten. Det vil sige på
det tidspunkt, hvor meddelelsen kan behandles eller læses af
retten. Det er i den sammenhæng uden betydning, om retten
faktisk læser eller behandler meddelelsen.
Der vil som hidtil ikke være krav om underskrift af med-
delelser og dokumenter i straffesager, men retten vil i sær-
lige tilfælde kunne stille krav om, at meddelelser og doku-
menter til retten i straffesager forsynes med original under-
skrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis retten måtte være
i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den pågæl-
dende part eller rettergangsfuldmægtig.
Rettens afgørelser, retsbøger m.v. vil fremover, som det er
tilfældet for borgerlige sager, der behandles på domstolenes
sagsportal, ikke blive underskrevet af retten.
I de forventeligt meget sjældne tilfælde, hvor en advokat
ikke kan bruge domstolenes straffesagsportal i forbindelse
med en straffesag, vil retten efter det foreslåede helt undta-
gelsesvist kunne undtage advokaten fra at anvende straffe-
sagsportalen. Retten vil skulle foretage en konkret vurdering
af, om pågældende ikke vil være i stand til at anvende
straffesagsportalen. Det forventes, at alle advokater og advo-
katfuldmægtige som det helt klare udgangspunkt vil være i
stand til at anvende straffesagsportalen. Der skal således fo-
religge en helt særlig situation, før retten træffer beslutning
om at undtage en advokat fra anvendelse af straffesagsporta-
len.
Det foreslås endvidere, at beslutning om, at domstolenes
straffesagsportal i bestemte situationer ikke skal anvendes,
kan træffes efter retsplejelovens § 148 a, stk. 5-7.
Retten vil således efter § 148 a, stk. 5 og 7, kunne beslut-
te, at en sag ikke skal behandles digitalt via domstolenes
straffesagsportal, eller at visse meddelelser eller dokumen-
ter ikke skal gives til retten via straffesagsportalen. Det vil
f.eks. være i situationer, hvor hensynet til statens sikkerhed,
personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller
omfang taler for det, eller hvis tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser gør, at forsvarere, bistandsadvokater eller ind-
grebsadvokater ikke kan anvende straffesagsportalen. Retten
vil samtidig skulle beslutte, hvordan en sag skal behandles,
og hvordan en meddelelse og et dokument skal gives til
retten.
Hvis straffesagsportalen i særlige situationer, f.eks. på grund
af lokale tekniske vanskeligheder eller udefrakommende år-
sager, i en periode ikke kan anvendes eller håndtere rettens
straffesager eller visse af sagerne, vil retspræsidenten efter
§ 148 a, stk. 6, kunne beslutte, at straffesagsportalen ikke
skal anvendes, eller at sagerne ikke skal behandles på straf-
fesagsportalen i en begrænset periode, indtil problemerne
er afhjulpet. Retspræsidenten vil samtidig skulle beslutte,
hvordan en sag skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter på anden vis skal gives til retten i perioden,
hvor straffesagsportalen ikke kan anvendes.
Det foreslås, at justitsministeren skal kunne fastsætte regler
16
om, at straffesagsportalen også skal anvendes af andre per-
soner eller myndigheder til behandling og kommunikation
med retten i straffesager. Bemyndigelsen vil kunne anven-
des, hvis der teknisk og praktisk er grundlag for en udvidel-
se af straffesagsportalen til også at omfatte andre aktører end
advokater i straffesager.
Det foreslås endvidere, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes
straffesagsportal, herunder om indførelse af data på straffe-
sagsportalen, samt om, at andre personer eller myndigheder
har mulighed for at anvende straffesagsportalen til at give
skriftlige meddelelser til retten. Domstolsstyrelsen vil ikke
efter bemyndigelsesbestemmelsen kunne fastsættes krav om,
at de pågældende skal anvende straffesagsportalen.
Tillige foreslås, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om, at advokater, som efter § 148 d, stk. 1, anvender dom-
stolenes straffesagsportal, skal oplyse personnummer og gi-
ve andre nærmere bestemte oplysninger, ligesom Domstols-
styrelsen kan fastsætte regler om retternes registrering og
behandling af disse oplysninger.
Domstolsstyrelsen forventes at udnytte bemyndigelsen til
at fastsætte regler om, at advokatens personnummer skal
oplyses én gang i forbindelse med oprettelsen af advokatens
profil på straffesagsportalen, at profilen herefter vil kunne
anvendes til at logge ind på straffesagsportalen, og at advo-
katen vil kunne tildele adgang til de sager, som advokaten
har behov for, at advokatfuldmægtige, sekretærer og jurastu-
derende skal kunne tilgå. Domstolsstyrelsen forventes end-
videre at ville fastsætte regler om, at advokaten i profilen
også vil kunne indsætte en sikker mailadresse, hvortil med-
delelser fra straffesagsportalen skal sendes, hvorefter med-
delelser herunder om berammelser, indkaldelser, retsbøger,
nyt i portalen m.v. vil blive sendt til den af advokaten an-
givne mail, og advokaten vil således selv kunne bestemme,
hvortil meddelelserne fra straffesagsportalen skal sendes.
Endelig foreslås det, at Domstolsstyrelsen skal kunne fast-
sætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument
skal gives til retten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknytte-
de it-systemer, som gør, at en advokat ikke kan anvende
straffesagsportalen.
Domstolsstyrelsen vil herunder kunne fastsætte regler, der
angiver, hvordan og hvornår en advokat kan sende en med-
delelse til retten uden om domstolenes straffesagsportal, når
det ikke er muligt at anvende portalen grundet tekniske pro-
blemer i domstolenes it-systemer eller problemer med of-
fentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes
it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID.
Det forventes, at Domstolsstyrelsen vil udnytte bemyndigel-
sen til at fastsætte regler om, at straffesagsportalen ikke skal
anvendes, hvis en advokat den pågældende dag har en frist
til at foretage en handling, hvis nedbruddet eller driftsfor-
styrrelsen fortsætter eller opstår uden for rettens åbningstid,
og det fremgår af domstolenes hjemmeside, at der er identi-
ficeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke
er løst.
Domstolsstyrelsen forventes endvidere at kunne fastsætte
generelle regler om, hvordan en advokat orienterer sig om
straffesagsportalens aktuelle driftsstatus, herunder om der er
opstået et nedbrud eller en driftsforstyrrelse på domstolenes
it-systemer eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at
portalen ikke skal anvendes, samt hvordan et dokument eller
en meddelelse i så fald skal gives til retten, f.eks. ved at
sende en e-mail til retten.
Som nærmere beskrevet i pkt. 2.2.1.2 påhviler det i dag
anklagemyndigheden at udarbejde ekstrakter i nævningesa-
ger, der behandles ved byretten, og i ankesager ved landsret-
ten. Med den foreslåede digitalisering af straffesager, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 14 og 15, forventes og forudsættes straffe-
sager at blive indleveret digitalt af anklagemyndigheden via
særskilte digitale løsninger mellem myndighederne i straffe-
sagskæden, hvorefter straffesagens dokumenter kan tilgås
af advokater, der medvirker i straffesagen, via straffesags-
portalen. Ekstrakter, der udarbejdes og sendes af anklage-
myndigheden til byretten i nævningesager og til landsretten
i ankesager, vil efter det foreslåede derfor skulle indleveres
digitalt, hvorfor der ikke meningsfuldt vil kunne fastsættes
et antal ekstrakter, der skal indgives til retten. Det foreslås
derfor, at Domstolsstyrelsens bemyndigelse til at fastsætte
antallet af ekstrakter i nævningesager, der behandles ved
byretten, og landsretspræsidenternes generelle adgang til at
fastsætte antallet af ekstrakter, ophæves.
Der foreslås herudover en række ændringer af retsplejelo-
vens § 148 a, der vil bringe ordlyden i overensstemmel-
se med ordlyden i forslagene til tilsvarende bestemmelser
i retsplejeloven, selskabsloven, konkursloven og ægtefælle-
skifteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1,
og § 4, nr. 1.
Det foreslås endelig, at justitsministerens bemyndigelse i
§ 148 a, stk. 10, til at fastsætte regler om, at visse insol-
vensskiftesager skal behandles på domstolenes sagsportal,
udgår, henset til, at det foreslåede i lovforslagets §§ 2-7
vil medføre, at alle insolvensskiftesager skal behandles på
skifteportalen.
Vedrørende ikrafttræden foreslås det, at justitsministeren
skal kunne fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft
på forskellige tidspunkter. Det foreslås endvidere, at de
foreslåede regler om digital kommunikation ikke skal finde
anvendelse i straffesager, hvor retten har modtaget anklage-
skrift eller begæring fra anklagemyndigheden, før bestem-
melsens ikrafttræden, samt at Domstolsstyrelsen efter ikraft-
træden bemyndiges til at fastsætte, hvornår de nye it-løsnin-
ger vil skulle anvendes i de forskellige retskredse og af de
forskellige retsinstanser.
Endvidere foreslås det, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til
at fastsætte regler om, at de foreslåede bestemmelser om
17
anvendelse af domstolenes straffesagsportal m.v. efter deres
ikrafttræden ikke finder anvendelse i bestemte retskredse og
retsinstanser i en nærmere fastsat periode, således at de nu-
gældende regler finder anvendelse under disse behandlinger
og i disse sager.
Det foreslås derudover, at byretten og landsretten skal kunne
beslutte, at straffesager, hvor anklageskrift eller begæring fra
anklagemyndigheden er modtaget før lovens ikrafttræden,
eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler,
skal behandles efter de foreslåede regler.
Endelig foreslås det, at Domstolsstyrelsen skal kunne fast-
sætte regler om, at alle verserende straffesager skal behand-
les efter de foreslåede regler om anvendelse af domstolenes
straffesagsportal.
2.3. Digitalisering af insolvensskiftesager, sager om
ægtefælleskifte m.v. og andre skiftesager
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Insolvensskiftesager
Konkursloven finder anvendelse på skifterettens behandling
af sager om insolvensskifte, dvs. sager om forebyggende
rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering.
Regler om digital kommunikation i insolvensskiftesager fin-
des i konkurslovens § 237 a, der blev indført ved § 5 i
lov nr. 1169 af 8. juni 2021 om ændring af retsplejeloven
og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ud-
pantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig
(Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation
i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige
m.v.).
Det fremgår af konkurslovens § 237 a, stk. 1, at krav om
skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skif-
teretten sendes som digital kommunikation. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 80, at et krav om
skriftlighed i konkursloven ikke skal fortolkes som et krav
om fremsendelse af et fysisk dokument
Efter § 237 a, stk. 2, kan skifteretten bestemme, at en med-
delelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift,
når den finder anledning til det. Det følger af bemærkninger-
ne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg
A, L 212 som fremsat, side 81, at udgangspunktet er, at
meddelelser til skifteretten kan fremsendes digitalt, f.eks.
som e-mail eller med Digital Post. Det fremgår endvidere,
at skifteretten i særlige tilfælde kan stille krav om, at med-
delelser til skifteretten forsynes med original underskrift,
hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl
om, hvorvidt en begæring hidrører fra den pågældende part i
sagen.
Efter § 237 a, stk. 3, 1. pkt., skal kurator, rekonstruktør,
tillidsmand og medhjælper kunne modtage meddelelser, der
sendes som digital kommunikation. Det fremgår af bemærk-
ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, L 181 som fremsat, side 203, at reglen indebærer,
at de nævnte personer skal kunne modtage meddelelser sås-
om e-mails. Det fremgår endvidere, at dette bl.a. kan være
en meddelelse fra en fordringshaver, som ønsker at anmelde
et krav via e-mail, samt at det vil være tilstrækkeligt, hvis de
nævnte personer kan modtage digital kommunikation i form
af e-mail, som overholder de databeskyttelsesretlige regler.
Efter § 237 a, stk. 3, 2. pkt., kan meddelelser til fordringsha-
veren sendes som digital kommunikation, hvis en fordrings-
haver har anmeldt sit krav til en af de i 1. pkt. nævnte per-
soner ved anvendelse af digital kommunikation. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 181 som fremsat, side 203, at såfremt
en fordringshaver har anmeldt sit krav via f.eks. e-mail, så
har fordringshaveren også accepteret at modtage meddelel-
ser fra de i bestemmelsen nævnte personer via e-mail. Det
fremgår endvidere, at hvis en fordringshaver har anmeldt sit
krav ved fysisk brev, vil der ikke være noget til hinder for, at
fordringshaveren senere samtykker i at modtage meddelelser
digitalt.
Det fremgår af konkurslovens § 243, at skifterettens behand-
ling af konkursretlige tvister foregår efter retsplejelovens
regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger
af forholdets natur. Dette betyder bl.a., at ved skifterettens
behandling af tvister i konkursboer gælder retsplejelovens
regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens
§ 148 a, der omhandler behandling af borgerlige sager
på domstolenes sagsportal, jf. pkt. 2.2.1.1, med de ændrin-
ger, som følger af forholdets natur. Det fremgår af bemærk-
ningerne til retsplejelovens § 148 a, jf. Folketingstidende
2015-16, tillæg A, L 22 som fremsat, side 13, at rettens
meddelelser, retsbøger og domme ikke længere vil blive
sendt til sagens deltagere, men i stedet vil blive publiceret
på sagsportalen, samt at retsbøger og domme endvidere ikke
vil blive underskrevet, idet parterne efter behov kan rekvire-
re en underskrevet kopi af disse hos retten.
Konkursloven indeholder i flere bestemmelser formkrav om,
at meddelelser til skifteretten skal indgives skriftligt, herun-
der § 108, stk. 2, 2. pkt., og § 208 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter
henholdsvis begæringer om konkurs og anmeldelser af for-
dringer i gældssaneringssager skal indgives skriftligt.
Det fremgår af bemærkningerne til § 208 a, stk. 1, jf. be-
mærkningerne til § 1, nr. 5, i forslag til lov om ændring af
konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne
om gældssanering), jf. Folketingstidende 2004-05 (2. sam-
ling), tillæg A, side 325, at anmeldelser af ordens- og bevis-
mæssige grunde skal være skriftlige. Det fremgår videre, at
en anmeldelse dog inden for fristen vil kunne fremsættes
mundtligt ved et møde i skifteretten eller ved et møde hos
skifterettens medhjælper, idet det forudsættes, at anmeldel-
sen i disse tilfælde tilføres gældssaneringssagens akter.
Flere bestemmelser i konkursloven forudsætter desuden
18
fremsendelse af fysiske dokumenter, herunder konkurslo-
vens § 23, stk. 1, 2. pkt., hvorefter en fordringshavers kon-
kursbegæring skal indgives i to eksemplarer, og § 208, stk.
3, hvorefter genpart af skifterettens bekendtgørelse i Statsti-
dende efter proklama om indledning af gældssaneringssag er
udstedt, jf. stk. 1 og 2, skal sendes straks til alle fordringsha-
vere, som er eller bliver skifteretten bekendt.
2.3.1.2. Sager om ægtefælleskifte m.v.
Lov om ægtefælleskifte m.v. (ægtefælleskifteloven) indehol-
der ikke regler om obligatorisk digital kommunikation.
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 1, at krav om
skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteret-
ten sendes som digital kommunikation. § 70 blev indført ved
lov nr. 1169 af 8. juni 2021, der trådte i kraft den 1. juli
2021.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at et krav
om skriftlighed i ægtefælleskifteloven ikke skal fortolkes
som et krav om fremsendelse af et fysisk dokument, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat,
side 80.
Efter ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, kan skifteretten
bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes
med original underskrift, når den finder anledning til
det. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat,
side 80, at udgangspunktet er, at meddelelser til skifteretten
kan fremsendes digitalt, f.eks. som e-mail eller med Digital
Post. Det fremgår endvidere, at skifteretten i særlige tilfælde
kan stille krav om, at meddelelser til skifteretten forsynes
med original underskrift, og at dette f.eks. kan være tilfæl-
det, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse
hidrører fra den pågældende ægtefælle.
Det fremgår bl.a. af ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, at
retsplejelovens regler om borgerlige sager finder anvendelse
ved skifterettens behandling af sager efter stk. 1 og 2. Det
betyder bl.a., at skifteretten behandler enkelttvister under en
bobehandling eller sager mellem ægtefæller efter retspleje-
lovens regler om borgerlige sager, herunder om digital kom-
munikation, herunder retsplejelovens § 148 a om behandling
af borgerlige sager på domstolenes sagsportal.
Det fremgår af bemærkningerne til retsplejelovens § 148 a,
jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 22 som fremsat,
side 13, at rettens meddelelser, retsbøger og domme ikke
længere vil blive sendt til sagens deltagere, men i stedet
vil blive publiceret på sagsportalen, samt at retsbøger og
domme endvidere ikke vil blive underskrevet, idet parterne
efter behov kan rekvirere en underskrevet kopi af disse hos
retten.
Ægtefælleskifteloven indeholder i flere bestemmelser form-
krav om, at meddelelser til skifteretten skal indgives skrift-
ligt.
Det fremgår f.eks. af § 29, stk. 2, at hver af ægtefællerne
inden for en frist på 4 uger efter modtagelsen af udkastet
til boopgørelse skriftligt kan gøre indsigelse til skifteretten
over udkastet, herunder bobehandlerens indstilling vedrø-
rende salær og fordeling af boomkostningerne.
Det fremgår af bemærkningerne til § 29, stk. 2, (og den
tilsvarende regel vedrørende afbrudt skifte i § 30, stk. 3,)
jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 193
som fremsat, side 69f, at kravet om skriftlighed – indtil
ikrafttrædelsen af lovforslagets § 70 om anvendelse af digi-
tal kommunikation – indebar et krav om indlevering af et
papirdokument med original underskrift. Det fremgår endvi-
dere, at fremsendelse af en telefax eller e-mail til skifteretten
inden for fristen således i givet fald skulle følges op af et
papirbrev med original underskrift, som skulle ekspederes
således, at det ved normal postbesørgelse kunne forventes at
være fremme første arbejdsdag efter fristens udløb.
Efter § 49 indgives klage over en bobehandlers behandling
af boet, herunder over, at denne ikke fremmer behandlingen
tilstrækkeligt, skriftligt til skifteretten, der træffer afgørelse
herom. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 193 som
fremsat, side 79, at hvis skifteretten modtager en mundtlig
klage over en bobehandler, skal skifteretten vejlede klageren
om, at klager skal indgives skriftligt.
2.3.1.3. Skiftesager omfattet af selskabsloven,
erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende
fonde
Foruden sager om insolvensskifte og ægtefælleskifte m.v.
behandler skifteretten en række sager efter regler i selska-
bsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdri-
vende fonde.
2.3.1.3.1. Tvangsopløsning
Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse
et kapitalselskab, en erhvervsdrivende virksomhed med be-
grænset ansvar eller en erhvervsdrivende fond, jf. selska-
bslovens §§ 225 og 226, erhvervsvirksomhedslovens § 20 a,
stk. 1, og § 115 i lov om erhvervsdrivende fonde.
Sager om tvangsopløsning af kapitalselskaber behandles i
dag på domstolenes skifteportal efter selskabslovens § 229
a, der blev indført ved § 1 i lov nr. 1553 af 12. december
2023 om ændring af selskabsloven, lov om skifte af døds-
boer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Digital behandling af dødsboskiftesager, øget antal
byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det
Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminal-
adgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i værge-
målssager m.v.).
§ 229 a indebærer bl.a., at al skriftlig kommunikation, mel-
lem skifteretten og den hidtidige direktør i det selskab, som
Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsop-
19
løse efter selskabslovens § 225, mellem skifteretten og li-
kvidator samt mellem skifteretten og eventuelle kreditorer,
debitorer m.v., skal ske digitalt på skifteportalen.
Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 3, at
tvangsopløsning af erhvervsdrivende virksomheder med be-
grænset ansvar gennemføres efterbestemmelserne i selska-
bslovens § 226-229 a med de fornødne afvigelser under
hensyn til virksomhedernes særlige karakter.
Efter § 117 a i lov om erhvervsdrivende fonde finder selska-
bslovens § 229 a tilsvarende anvendelse ved tvangsopløs-
ning af en erhvervsdrivende fond.
Det fremgår af selskabslovens § 229 a, stk. 1, at sager om
tvangsopløsning behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om
tvangsopløsningssager skal gives på skifteportalen, jf. dog
stk. 3-6 og 11.
Det fremgår af § 229 a, stk. 2, at en digital meddelelse efter
bestemmelsens stk. 1 anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for skifteretten på domstolenes skifteport-
al.
Efter § 229 a, stk. 3, kan skifteretten beslutte at undtage
en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis skif-
teretten vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør,
at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifte-
portalen. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan meddelel-
ser og dokumenter skal gives.
Det fremgår af § 229 a, stk. 4, at skifteretten kan beslutte, at
en tvangsopløsningssag ikke skal behandles, eller at en med-
delelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved
anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hvis
hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred
eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skif-
teretten beslutter samtidig, hvordan meddelelser eller doku-
menter skal gives.
Det fremgår af § 229 a, stk. 5, at vedkommende retspræsi-
dent, i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan
anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekni-
ske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle eller
visse af skifterettens tvangsopløsningsager i en nærmere af-
grænset periode ikke skal behandles på skifteportalen. Rets-
præsidenten beslutter samtidig, hvordan meddelelser og do-
kumenter skal gives.
Efter § 229 a, stk. 6, kan skifteretten ved tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anven-
de domstolenes skifteportal, beslutte, hvordan meddelelser
eller dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens
øvrige brugere.
Det fremgår af § 229 a, stk. 7, at bestemmelserne i stk. 1-6
finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsningssager, der
behandles af landsretterne og Højesteret.
Efter § 229 a, stk. 8, 1. pkt., kan skifterettens beslutninger
efter stk. 3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets til-
ladelse indbringes for højere ret. Det fremgår af 2. pkt.,
at Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære,
hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning
for sagens forløb eller er af afgørende betydning for den,
der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning
til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Det fremgår
af 3. pkt., at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til
Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i
medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Det fremgår af § 229 a, stk. 9, at beslutninger efter stk. 3, 2.
pkt., og stk. 4-6 ikke kan indbringes for højere ret.
Det fremgår af § 229 a, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes
skifteportal, herunder om indførelse af data på skifteporta-
len.
Det fremgår af § 229 a, stk. 11, at Domstolsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om, hvordan en meddelelse eller
et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør,
at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Det fremgår af § 229 a, stk. 12, at Domstolsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at personer, som skifteretten påtænker
at antage som likvidator, skal oplyse personnummer og give
andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnel-
sen som likvidator, og om skifteretternes registrering og
behandling af disse oplysninger. Bemyndigelsen er udnyttet
ved bekendtgørelse nr. 256 af 13. marts 2024 om anvendelse
af domstolenes skifteportal i sager om tvangsopløsning af
kapitalselskaber, erhvervsdrivende fonde og virksomheder
med begrænset ansvar, der bl.a. indeholder regler om, hvor-
dan fordringer og andre krav anmeldes på skifteportalen,
hvilke oplysninger brugerne af skifteportalen skal give i for-
bindelse med indsendelse af en meddelelse på skifteporta-
len, og hvordan oplysningerne skal gives på skifteportalen.
2.3.1.3.2. Reassumption
Skifteretten behandler sager om reassumption af boet ef-
ter kapitalselskaber, erhvervsdrivende virksomheder med
begrænset ansvar og erhvervsdrivende fonde.
Det fremgår af selskabslovens § 235, at skifteretten kan
bestemme, at boet efter et kapitalselskab, der efter opløsning
ved betalingserklæring, jf. § 216, eller efter afsluttet likvi-
dation er slettet i Erhvervsstyrelsens it-system over aktive
kapitalselskaber, skal reassumeres, hvis der fremkommer
yderligere midler til fordeling. Skifteretten kan endvidere
bestemme, at reassumption skal finde sted, hvis der i øvrigt
måtte være forhold, der giver anledning til at reassumere
selskabet
Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 20, at selska-
bslovens § 235 om reassumption også gælder for opløsning
af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar
20
med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomheder-
nes særlige karakter.
Det fremgår af lov om erhvervsdrivende fonde § 121, stk.
1, at skifteretten kan bestemme, at boet efter en erhvervs-
drivende fond, der efter afsluttet likvidation er slettet i
Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 114, stk. 3, skal reas-
summeres, hvis der fremkommer yderligere midler til udde-
ling. Skifteretten kan endvidere bestemme, at reassumption
skal finde sted, hvis der i øvrigt måtte være forhold, der
giver anledning til at reassumere boet efter fonden.
2.3.1.3.3. Udnævnelse af granskningsmænd
Det fremgår af selskabslovens § 150, stk. 1, at en kapitalejer
på den ordinære generalforsamling eller på en generalfor-
samling, hvor emnet er sat på dagsordenen, kan fremsætte
forslag om en granskning af selskabets stiftelse eller af
nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning
eller af visse regnskaber. Vedtages forslaget med simpel
stemmeflerhed, vælger generalforsamlingen en eller flere
granskningsmænd.
Det fremgår af stk. 2, at hvis forslaget ikke vedtages, men
det dog opnår tilslutning fra kapitalejere, som repræsente-
rer 25 pct. af selskabskapitalen, kan en kapitalejer senest
4 uger efter generalforsamlingens afholdelse anmode skifte-
retten på selskabets hjemsted om at udnævne gransknings-
mænd. Skifteretten skal give selskabets ledelse og eventuel-
le generalforsamlingsvalgte revisor, der er valgt til at revide-
re selskabets årsregnskab, jf. § 144, stk. 1, og i givet fald
den, hvis forhold anmodningen omfatter, adgang til at udta-
le sig, før retten træffer sin afgørelse. Anmodningen skal
kun tages til følge, såfremt skifteretten finder den tilstrække-
lig begrundet. Skifteretten fastsætter antallet af gransknings-
mænd. Skifterettens afgørelser er genstand for kære.
2.3.1.3.4. Udpegelse af vurderingsmænd
Skifteretten behandler anmodninger om udpegelse af vurde-
ringsmænd i en række forskellige situationer.
Det følger af selskabslovens § 36, stk. 1, at skal et ka-
pitalselskab overtage andre værdier end kontanter, skal
selskabets stiftelsesdokument vedhæftes en vurderingsberet-
ning. Beretningen skal indeholde 1) en beskrivelse af hvert
indskud, 2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved
vurderingen, 3) angivelse af det vederlag, som er fastsat for
overtagelsen, og 4) erklæring om, at den ansatte økonomiske
værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den
eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der skal
udstedes, med tillæg af en eventuel overkurs.
Det fremgår af selskabslovens § 37, stk. 1, at vurderingsbe-
retningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyn-
dige vurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan stifterne
alene udpege godkendte revisorer. Skifteretten på det sted,
hvor kapitalselskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfæl-
de udpege vurderingsmænd.
I selskabslovens § 34, stk. 5, § 43, stk. 1, §§ 160 og 181, §
183, stk. 5, § 190, stk. 1, § 231, stk. 1, § 240, stk. 1, § 241,
stk. 2, § 258, stk. 1, § 259, stk. 2, § 275, stk. 1, § 276, stk. 2,
§ 295, stk. 1, § 296, stk. 2, § 318 d, stk. 2, § 319, stk. 1, og §
324, stk. 1, henvises til §§ 36 og 37, der således også gælder
ved udarbejdelse af en vurderingsberetning omfattet af disse
bestemmelser. Det er bl.a. tilfældet ved kapitalforhøjelser og
kapitalafgang.
Selskabslovens § 37 om udpegelse af vurderingsmænd fin-
der desuden anvendelse i en række tilfælde i forbindelse
med fusion eller spaltning samt ved grænseoverskridende
fusion eller spaltning af erhvervsdrivende virksomheder
med begrænset ansvar.
Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 20, at selska-
bslovens kapitel 14 gælder for opløsning af virksomheder
med begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under
hensyn til virksomhedernes særlige karakter, jf. dog § 20
a. Det følger heraf, at selskabslovens § 231, stk. 1, om gen-
optagelse og dermed selskabslovens § 37, finder tilsvarende
anvendelse for opløsning af virksomheder med begrænset
ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til virk-
somhedernes særlige karakter.
Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 21 a, stk. 3,
og § 21 b, stk. 3, at fusions- og spaltningsreglerne for
anpartsselskaber i selskabslovens kapitel 15 gælder for virk-
somheder med begrænset ansvar. Det følger heraf, at selska-
bslovens § 240, stk. 1, § 241, stk. 2, § 258, stk. 1, og § 259,
stk. 2, og dermed selskabslovens § 37, finder tilsvarende
anvendelse ved fusion og spaltning af virksomheder med
begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn
til virksomhedernes særlige karakter.
Det fremgår desuden af erhvervsvirksomhedslovens § 21 c,
stk. 1, og § 21 d, stk. 1, at reglerne om grænseoverskridende
fusioner og spaltninger i selskabslovens kapitel 16 finder
tilsvarende anvendelse for virksomheder med begrænset an-
svar. Det følger heraf, at selskabslovens § 275, stk. 1, §
276, stk. 2, § 295, stk. 1, § 296, stk. 2, og § 318 d, stk. 2,
og dermed reglen i selskabslovens § 37, finder tilsvarende
anvendelse ved grænseoverskridende fusion og spaltning af
virksomheder med begrænset ansvar med de fornødne afvi-
gelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.
Efter erhvervsvirksomhedslovens § 21 i, stk. 1, og § 21
j, stk. 2, udpeges vurderingsmænd i forbindelse med om-
dannelse af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset
ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber efter reglerne
i § 37.
For så vidt angår erhvervsdrivende fonde fremgår det af lov
om erhvervsdrivende fonde § 33, stk. 1, at indskydes andre
værdier i fonden, eller skal fonden overtage andre værdier
end kontanter, skal der i forbindelse med stiftelsen udarbej-
des en vurderingsberetning. Vurderingsberetningen skal in-
deholde 1) en beskrivelse af hvert indskud, 2) oplysning
om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen og 3) en
21
erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi mindst sva-
rer til grundkapitalen. Det fremgår af stk. 2, at vurderingsbe-
retningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige sagkyn-
dige vurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan stifterne
udpege godkendte revisorer. Skifteretten på det sted, hvor
fonden skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege
vurderingsmænd. Vurderingsmændene skal kunne foretage
de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra stifterne
eller ledelsen forlange de oplysninger og den bistand, som
de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv.
Skifteretten kan ligeledes udpege vurderingsmænd i forbin-
delse med fusion mellem erhvervsdrivende fonde efter reg-
lerne i lov om erhvervsdrivende fonde kapitel 11. Det frem-
går af § 94, stk. 1, at en eller flere uvildige sagkyndige vur-
deringsmænd for hver af de fusionerende fonde udarbejder
en skriftlig erklæring om, hvorvidt kreditorerne i den enkel-
te fond må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusio-
nen i forhold til fondens nuværende situation. Det fremgår
af stk. 2, at vurderingsmændene udpeges efter § 33, stk. 2,
3. pkt. Hvis de fusionerende fondes bestyrelser ønsker at
benytte en eller flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse
efter bestyrelsernes anmodning af skifteretten på det sted,
hvor den fortsættende fond har sit hjemsted. § 33, stk. 2, 4.
pkt., finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes
forhold til samtlige fusionerende fonde.
Der henvises i lov om erhvervsdrivende fonde § 102, stk.
2, der vedrører fusioner mellem en fond og dens helejede
datterselskaber, til § 33, stk. 2, hvilket medfører, at reglerne
om udpegelse af vurderingsmænd også gælder i forbindelse
med sådanne fusioner.
2.3.1.3.5. Likvidators afvisning af anmeldte fordringer
Skifteretten behandler spørgsmål om likvidators afvisning af
anmeldte fordringer i forbindelse med opløsning ved likvi-
dation af et kapitalselskab, erhvervsdrivende virksomheder
med begrænset ansvar og en erhvervsdrivende fond.
Det fremgår af selskabslovens § 221, stk. 1, at ved registre-
ring og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system efter
§ 220, stk. 1, opfordres kapitalselskabets kreditorer til at an-
melde deres krav til likvidator senest 3 måneder fra datoen
for offentliggørelsen. Likvidator skal samtidig med anmel-
delse af beslutningen om likvidation i henhold til § 220, stk.
1, meddele alle selskabets kendte kreditorer beslutningen.
Det fremgår af selskabslovens § 221, stk. 3, at kan en ford-
ring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor
underretning herom ved anbefalet brev eller ved anden med-
delelsesform, hvorved modtagelse kan dokumenteres med
samme grad af sikkerhed. Kreditor skal underrettes om, at
spørgsmålet skal indbringes for skifteretten senest 4 uger ef-
ter brevet m.v.s afsendelse, hvis afgørelsen ønskes anfægtet.
Det fremgår af erhvervsvirksomhedslovens § 20, at kapitel
14 i selskabsloven gælder for opløsning af virksomheder
med begrænset ansvar med de fornødne afvigelser under
hensyn til virksomhedernes særlige karakter, jf. dog § 20
a. Det følger heraf, at selskabslovens § 221, stk. 3, gælder
ved opløsning af erhvervsdrivende virksomheder med be-
grænset ansvar med de fornødne afvigelser under hensyn til
virksomhedernes særlige karakter.
Det fremgår af lov om erhvervsdrivende fonde § 110, stk. 1,
at ved registrering og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens
it-system af bestyrelsens beslutning om at træde i likvida-
tion, jf. § 107, stk. 1, opfordres fondens kreditorer til at an-
melde deres krav til likvidator senest 3 måneder fra datoen
for offentliggørelsen. Det fremgår af stk. 3, at kan likvidator
ikke anerkende en fordring som anmeldt, skal kreditor gives
underretning herom. Kreditor skal underrettes om, at spørgs-
målet skal indbringes for skifteretten på fondens hjemsted
senest 4 uger efter underretningens afsendelse, hvis afgørel-
sen ønskes anfægtet.
2.3.1.3.6. Sikkerhedsstillelse
I forbindelse med fusion eller spaltning samt ved grænseo-
verskridende fusion, spaltning eller omdannelse træffer skif-
teretten efter anmodning afgørelse om, hvorvidt der skal
stilles sikkerhed, eller om hvorvidt en tilbudt sikkerhed er
tilstrækkelig, hvis der mellem kapitelselskabet og anmeldte
kreditorer er uenighed herom.
Reglerne herom fremgår af selskabslovens § 243, stk. 4, §
252, jf. § 243, stk. 4, § 261, stk. 4, § 278, stk. 4, § 298,
stk. 4, og § 318 f, stk. 4. Det fremgår af bestemmelserne,
at sager om sikkerhedsstillelse indbringes for skifteretten på
kapitalselskabets hjemsted.
Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 21 a, stk. 3, § 21
b, stk. 3, § 21 c, stk. 1, og § 21 d, stk. 1, at bestemmelserne
i selskabslovens § 243, stk. 4, § 252, jf. § 243, stk. 4, §
261, stk. 4, § 278, stk. 4, og § 298, stk. 4, finder anvendel-
se med de fornødne tilpasninger i forbindelse med fusion
eller spaltning samt ved grænseoverskridende fusion eller
spaltning af erhvervsdrivende virksomheder med begrænset
ansvar. Sager om sikkerhedsstillelse kan således indbringes
for skifteretten på virksomhedens hjemsted.
Ved omdannelse af erhvervsdrivende virksomheder med be-
grænset ansvar til anpartsselskaber eller aktieselskaber kan
en sag om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om,
hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, tilsvarende
indbringes for skifteretten på virksomhedens hjemsted, jf.
erhvervsvirksomhedslovens § 211, stk. 4.
2.3.1.4. Retsplejelovens regler om meddelelser og
forkyndelse af meddelelser
Retsplejelovens kapitel 17 (§§ 153-167) indeholder regler
om meddelelser og forkyndelse af meddelelser fra retten,
herunder om, hvilke meddelelser der skal gøres tilgængelige
for rettens brugere via domstolenes sagsportal.
Det følger af § 153, stk. 1, 1. pkt., at stævning og ankestæv-
22
ning i borgerlige sager skal forkyndes. Forkyndelsesmåder-
ne er angivet i § 155, stk. 1, nr. 1-6.
Efter § 155, stk. 1, nr. 1, kan forkyndelse ske ved, at den
meddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle bilag sendes
eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes
om at bekræfte modtagelsen på en genpart af dokumentet
eller, hvis forkyndelsen foretages ved rettens eller anklage-
myndighedens foranstaltning, et særligt modtagelsesbevis
(brevforkyndelse).
Efter nr. 2 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med
eventuelle bilag ved digital kommunikation gøres tilgænge-
lig for den pågældende, der samtidig anmodes om at bekræf-
te modtagelsen (digital forkyndelse).
Efter nr. 3 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med
eventuelle bilag gøres tilgængelig for den pågældende i en
digital postkasse, der anvendes til sikker digital kommunika-
tion med det offentlige (forenklet digital forkyndelse).
Efter nr. 4 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med
eventuelle bilag sendes til den i brev med afleveringsattest
(postforkyndelse).
Efter nr. 5 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med
eventuelle bilag afleveres til den pågældende af en stæv-
ningsmand eller en anden dertil bemyndiget, jf. §§ 57 og 58
(stævningsmandsforkyndelse).
Efter nr. 6 kan forkyndelse ske ved, at meddelelsen med
eventuelle bilag telefonisk gives den pågældende, der for-
inden eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget doku-
mentet og efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på for-
kyndelsen (telefonforkyndelse).
Efter retsplejelovens § 155, stk. 2, kan forkyndelse efter
stk. 1, nr. 1-5, anvendes, når der skal ske forkyndelse for
foreninger, fonde og boer m.v.
De forskellige forkyndelsesformer er sideordnede. Det føl-
ger heraf, at en ret, der iværksætter forkyndelse, således
vælger, på hvilken måde forkyndelse skal ske.
Retsplejeloven indeholder i §§ 156-156 c bestemmelser om,
hvornår meddelelser anses for forkyndt ved brevforkyndel-
se, telefonforkyndelse, digital forkyndelse og forenklet digi-
tal forkyndelse. For så vidt angår postforkyndelse og stæv-
ningsmandsforkyndelse, indeholder retsplejelovens § 157
detaljerede regler om fremgangsmåden ved disse forkyndel-
sesformer.
Brevforkyndelse, digital forkyndelse og forenklet digital
forkyndelse for selskaber, foreninger, fonde og boer m.v.
(juridiske personer) kan efter retsplejelovens § 157 a, stk.
1, tillige ske for et direktionsmedlem, et bestyrelsesmedlem
eller en anden, som har ansvar for den juridiske persons an-
liggender, på den juridiske persons postadresse eller digitale
adresse. Forkyndelse kan endvidere ske for den juridiske
persons ansatte på den juridiske persons postadresse eller
digitale adresse. Retsplejelovens § 157 a, stk. 2, indeholder
nærmere regler for postforkyndelse og stævningsmandsfor-
kyndelse for selskaber, foreninger, fonde og boer m.v. (juri-
diske personer).
Ud over de ovennævnte almindelige forkyndelsesregler in-
deholder retsplejeloven bl.a. regler om forkyndelse i udlan-
det og i Statstidende. Forkyndelse i udlandet efter retspleje-
lovens § 158 kan kun ske, hvis det ikke er muligt at foretage
forkyndelse her i landet. Forkyndelse i Statstidende kan ske,
når ingen af retsplejelovens øvrige forkyndelsesformer giver
mulighed for at gennemføre forkyndelsen, jf. retsplejelovens
§ 159. Efter retsplejelovens § 161 kan forkyndelse desuden
ske for en advokat, som en part har antaget til at føre en sag.
Retsplejelovens § 162 fastsætter regler om, at når der i et
retsmøde træffes beslutning om tidspunktet for et nyt møde
eller for en retshandlings foretagelse, anses beslutningen for
at være forkyndt for de personer, der er til stede i retsmø-
det. Beslutningen anses endvidere for at være forkyndt for
personer, der har været lovligt tilsagt til mødet, men som en-
ten er udeblevet eller uberettiget har forladt mødet, forinden
beslutningen blev truffet.
Efter retsplejelovens § 163, stk. 1, er en forkyndelse gyl-
dig, selv om meddelelsen ikke kommer til vedkommendes
kundskab. Er det dokument, der skal forkyndes, kommet
vedkommende i hænde, anses forkyndelse for sket, selv om
forkyndelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med reg-
lerne i §§ 155-157 a, jf. retsplejelovens § 163, stk. 2.
Det fremgår af retsplejelovens § 164, at medmindre andet er
bestemt i den militære retsplejelov, sker forkyndelse for mi-
litærpersoner efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17, og
at forkyndelse for personer, der er indkvarteret på militært
område, dog altid kan ske ved den pågældendes militære
afdelings foranstaltning.
Justitsministeren har i medfør af bemyndigelsen hertil i rets-
plejelovens § 165, stk. 1, 1. pkt., fastsat nærmere regler om
forkyndelse i bekendtgørelse nr. 816 af 25. juni 2013 om
forkyndelse.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det fremgår af Danmarks Domstoles overordnede strategi
for 2019-2022, at en stabil og fremtidssikret it-systemunder-
støttelse er afgørende for, at domstolene kan møde brugerne
professionelt og tidssvarende, have kortere sagsbehandlings-
tider, skabe mere ensartethed og sikre kvalitet og effektivi-
tet. Værdier og mål fra strategien for 2019-2022 er fastholdt
i Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2023-2027,
hvor et strategisk indsatsområde er at sikre den fortsatte
digitale udvikling af domstolene med fokus på de aktiviteter,
der skaber mærkbar værdi for domstolenes brugere og ansat-
te.
Domstolenes nuværende it-systemer til straffe- og skiftebe-
handling (DSI-systemerne) er specialiserede fagsystemer,
23
der har understøttet retternes sagsbehandling siden 1990’er-
ne. DSI-systemerne er baseret på en platform, der ikke lever
op til kravene til tidssvarende og digital sagsbehandling,
ligesom supporten af systemerne forventeligt vil ophøre i
2027. Domstolsstyrelsen er derfor i gang med en modernise-
ring af domstolenes it-systemer til understøttelse af straffe-
og skifteretsområderne for at sikre driftsstabiliteten.
Domstolenes skifteportal er udviklet som led i digitaliserin-
gen af skifteretsområdet og anvendes i dag til behandling
af dødsboskiftesager, herunder anmeldelse af krav, tilgode-
havender m.v. til skifteretten, og sager om tvangsopløsning.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det er afgørende, at
der etableres stabile og fremtidssikrede it-løsninger på hele
skifteretsområdet for at sikre en fortsat sikker og tilfredsstil-
lende drift på området.
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes enslydende
bestemmelser om digital behandling i konkursloven og æg-
tefælleskifteloven, som vil indeholde de ændringer, der er
nødvendige for idriftsættelse af it-løsninger til behandling af
insolvensskiftesager og sager om ægtefælleskifte m.v. Med
henblik på at øge lovenes overskuelighed foreslås det desu-
den, at konkurslovens § 237 a, stk. 2, og ægtefælleskiftelo-
vens § 70, stk. 2, hvorefter skifteretten kan bestemme, at en
meddelelse til skifteretten skal forsynes med original under-
skrift, når den finder anledning til det, samt konkurslovens
§ 237 a, stk. 3, om digital kommunikation mellem kurator,
rekonstruktør, tillidsmand, medhjælper og fordringshaver,
flyttes til samme kapitler som de nye bestemmelser i hen-
holdsvis konkursloven og ægtefælleskifteloven.
Der foreslås desuden ændringer af selskabsloven, erhvervs-
virksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde, som
indebærer, at domstolenes skifteportal vil skulle anven-
des, når skifteretten behandler sager om reassumption, ud-
nævnelse af granskningsmænd og udpegelse af vurderings-
mænd.
Der foreslås desuden ændringer af selskabsloven, erhvervs-
virksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde, såle-
des at tvister om likvidators afvisning af en anmeldt fordring
for skifteretten i forbindelse med tvangsopløsning, jf. pkt.
2.3.1.3.5, vil skulle indbringes og behandles på domstolenes
sagsportal efter reglerne i retsplejelovens § 148 a.
Det foreslås endvidere ændringer af selskabsloven og er-
hvervsvirksomhedsloven, således at tvister om, hvorvidt en
tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, i forbindelse med fusion
og spaltning og ved grænseoverskridende fusion, spaltning
og omdannelse, jf. pkt. 2.3.1.3.6, ligeledes vil skulle ind-
bringes og behandles på domstolenes sagsportal efter regler-
ne i retsplejelovens § 148 a.
Dette vil betyde, at skifterettens behandling af tvister om
likvidators afvisning af en anmeldt fordring for skifteretten
i forbindelse med tvangsopløsning, og om, hvorvidt en til-
budt sikkerhed er tilstrækkelig i forbindelse med fusion og
spaltning og ved grænseoverskridende fusion, spaltning og
omdannelse, vil skulle foregå på samme måde som behand-
lingen af tvister i henhold til konkurslovens § 243 og be-
handlingen af enkelttvister og selvstændige sager i henhold
til ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2. Det
betyder, at behandlingen vil skulle følge hovedprincipperne i
retsplejelovens ordning, hvorefter tvister om krav mod boet
og om boets behandling påkendes af skifteretten efter de
almindelige regler om behandling af borgerlige sager for
byretten.
De foreslåede ændringer, der understøtter udvidelsen af
domstolenes skifteportal med it-løsninger til behandling
af ovennævnte skiftesager, indebærer, at begæringer om
forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktions-
behandling, konkurs og gældssanering, anmodninger om
ægtefælleskifte m.v., anmodninger til skifteretten om reas-
sumption, udnævnelse af granskningsmænd og udpegelse af
vurderingsmænd samt kæremål fremover vil skulle indgives
på domstolenes skifteportal. Behandlingen af disse sager i
skifteretterne, landsretterne og Højesteret vil skulle ske digi-
talt på skifteportalen.
Det foreslåede vil desuden medføre, at Domstolsstyrelsen
vil skulle fastsætte det nærmere tidspunkt for, hvornår skif-
teportalen for så vidt angår insolvensskiftesagerne, sagerne
om ægtefælleskifte m.v. og skiftesagerne omfattet af selska-
bsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdri-
vende fonde skal tages i brug af skifteretterne, og hvornår
skifteportalen, for så vidt angår behandling af appelsager,
tages i brug af henholdsvis landsretterne og Højesteret.
Brugere, der ønsker at henvende sig til skifteretten, lands-
retterne og Højesteret i en skiftesag, vil på samme måde
som i dag kunne tilgå domstolenes skifteportal enten via en
brugergrænseflade på internettet eller via et API (en såkaldt
»system-til-system-løsning«).
Når de nye it-løsninger til behandling af insolvensskiftesa-
ger, sager om ægtefælleskifte m.v. og skiftesager omfattet
af selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om er-
hvervsdrivende fonde er taget i brug af skifteretterne, vil
brugerne skulle kommunikere digitalt med skifteretten på
domstolenes skifteportal. Tilsvarende vil gøre sig gældende
for brugerne af skifteportalen i appelsager, når it-løsninger-
ne er taget i brug af henholdsvis landsretterne og Højeste-
ret. Alle sagsskridt vil skulle foregå via skifteportalen, og
skifterettens, landsrettens og Højesterets afgørelser og med-
delelser vil skulle gives til brugerne via skifteportalen.
Brugerne vil skulle give begæringer, anmodninger, oplys-
ninger, opgørelser, underretninger, indberetninger, redegø-
relser, klager og andre meddelelser og dokumenter til skif-
teretten på domstolenes skifteportal. Bestemmelser i lovgiv-
ningen, hvorefter en bruger skal indgive, indsende, vedlæg-
ge eller indbringe en meddelelse, et bilag eller en klage
til skifteretten i en skiftesag, vil fremover skulle forstås
således, at brugeren skal give meddelelsen eller dokumentet
til skifteretten på skifteportalen.
24
Appel af skifterettens afgørelser vil skulle ske på skifte-
portalen, dog vil kære og anke forsat også kunne ske
mundtligt til retsbogen. Landsrettens afgørelser i kære- og
ankesager vil tilsvarende skulle appelleres på skifteporta-
len. Skriftlig kommunikation mellem brugerne og landsret-
ten henholdsvis Højesteret vil ligeledes skulle ske digitalt på
skifteportalen.
I det omfang skifterettens beføjelser udøves af Sø- og
Handelsretten, jf. konkurslovens § 4, selskabslovens § 8,
erhvervsvirksomhedslovens § 4 b og § 7 i lov om erhvervs-
drivende fonde, gælder de foreslåede ændringer tillige al
skriftlig kommunikation med Sø- og Handelsretten samt
dennes behandling af sager om forebyggende rekonstruk-
tion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering samt sager
om reassumption, udnævnelse af granskningsmænd eller ud-
pegelse af vurderingsmænd.
Det foreslås, at en digital meddelelse, anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten. Det
vil sige på det tidspunkt, hvor meddelelsen kan behandles
eller læses af skifteretten. Det vil i den sammenhæng være
uden betydning, om skifteretten faktisk læser eller behandler
meddelelsen. I sager, der behandles på skifteportalen, vil en
meddelelse følgelig anses for at være kommet frem, når den
er tilgængelig for skifteretten på portalen. Hvis en sag eller
bruger er undtaget fra at anvende skifteportalen, vil medde-
lelsen anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for skifteretten i overensstemmelse med skifterettens eller
retspræsidentens beslutning om, hvordan meddelelser og do-
kumenter skal gives.
En aktør, der ikke selv har indgivet en anmodning eller
begæring på domstolenes skifteportal, men som bliver til-
knyttet en sag på portalen, vil modtage en meddelelse fra
skifteretten om, at pågældende har adgang til sagen på por-
talen, og skifteretten vil i meddelelsen om anvendelse af
portalen oplyse om muligheden for at blive undtaget fra at
anvende portalen. Meddelelsen sendes via Digital Post. Hvis
vedkommende er fritaget fra Digital Post, vil meddelelsen
f.eks. kunne sendes med fysisk brev.
Skifteportalen vil alene understøtte kommunikation mellem
skifteretten og brugerne af skifteportalen. En bruger af skif-
teportalen kan derfor ikke sende en meddelelse eller et do-
kument, der ikke angår skifteretten, til en anden bruger via
portalen.
Der vil som hidtil ikke være krav om underskrift af med-
delelser og dokumenter i de omhandlede skiftesager. Skifte-
rettens afgørelser, retsbøger m.v. vil desuden, ligesom det
er tilfældet for borgerlige sager, der efter retsplejelovens be-
stemmelser behandles på domstolenes sagsportal, fremover
ikke blive underskrevet af skifteretten.
Det foreslås, at skifteretten fortsat i særlige tilfælde skal
kunne stille krav om, at meddelelser og dokumenter til skif-
teretten forsynes med original underskrift. Dette kan f.eks.
være tilfældet, hvis skifteretten måtte være i tvivl om, hvor-
vidt en meddelelse hidrører fra den angivne afsender.
Det foreslåede ændrer ikke på, at retsplejelovens regler om
digital kommunikation i borgerlige retssager, herunder rets-
plejelovens § 148 a om domstolenes sagsportal, finder an-
vendelse ved skifterettens behandling af tvister i henhold til
konkurslovens § 243 og enkelttvister og selvstændige sager i
henhold til ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og 2.
Hvis en skyldner, ægtefælle eller andre, der i forbindelse
med en skiftesag skal anvende domstolenes skifteportal, ik-
ke ved skifterettens hjælp og vejledning vil være i stand til
at anvende domstolenes skifteportal, vil skifteretten efter det
foreslåede kunne undtage pågældende fra at anvende skifte-
portalen. Skifteretten vil skulle foretage en konkret vurde-
ring af, om pågældende ikke vil være i stand til at anvende
skifteportalen. Det forventes, at alle professionelle brugere,
såsom kurator, rekonstruktør, medhjælper, bobehandler og
advokater, som udgangspunkt vil være i stand til at anvende
skifteportalen.
Skifteretten vil desuden efter forslaget kunne beslutte at
udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis bru-
geren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal
ensartede begæringer eller anmodninger.
Det foreslås, at skifteretten også i andre tilfælde skal kunne
beslutte, at en sag ikke skal behandles digitalt via domstole-
nes skifteportal, eller at visse meddelelser eller dokumenter
ikke skal gives til skifteretten via skifteportalen. Det vil
f.eks. være tilfældet i situationer, hvor hensynet til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det, eller hvis tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser gør, at brugerne ikke kan anvende
skifteportalen. Det foreslås, at skifteretten samtidig med en
sådan beslutning vil skulle beslutte, hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives til skifteretten.
Hvis skifteportalen i særlige situationer, f.eks. på grund
af lokale tekniske vanskeligheder eller udefrakommende
årsager, i en periode ikke kan anvendes eller håndtere
skifterettens sager eller visse af sagerne, foreslås det, at
retspræsidenten skal kunne beslutte, at skifteportalen ikke
skal anvendes, eller at sagerne ikke skal behandles på skif-
teportalen i en begrænset periode, indtil problemerne er af-
hjulpet. Det foreslås, at retspræsidenten samtidig med en
sådan beslutning vil skulle beslutte, hvordan meddelelser og
dokumenter på anden vis skal gives til skifteretten i perio-
den, hvor skifteportalen ikke kan anvendes.
Det foreslås, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsæt-
te nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteport-
al, herunder om indførelse af data på skifteportalen. Desu-
den foreslås det, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fast-
sætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument
skal gives til skifteretten, hvis der opstår tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller til-
25
knyttede it-systemer, som gør, at en bruger ikke kan anvende
skifteportalen.
Domstolsstyrelsen vil efter det foreslåede kunne fastsætte
regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udpege
som kurator, beskikke som rekonstruktør eller tillidsmand,
antage som medhjælper eller udpege som bobehandler skal
oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte op-
lysninger til brug herfor og om skifterettens registrering og
behandling af disse oplysninger.
Det foreslås, at der gives hjemmel til at fastsætte etapevis
udrulning af de nye it-løsninger til behandling af skiftesager
ved skifteretterne, herunder at justitsministeren skal kunne
fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskelli-
ge tidspunkter, og at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at
fastsætte, hvornår de nye it-løsninger vil skulle anvendes i
de forskellige retskredse og af de forskellige retsinstanser.
Der foreslås i øvrigt enkelte ændringer af konkursloven, æg-
tefælleskifteloven og retsplejeloven, der er en konsekvens
af den foreslåede udvidede anvendelse af domstolenes skif-
teportal.
Det foreslås således, at bestemmelser i konkursloven og æg-
tefælleskifteloven, der som formkrav fastsætter, at anmod-
ninger, klager m.v. skal indgives skriftligt til skifteretten,
ændres, så det kommer til at fremgå, at de pågældende
meddelelser fremover skal gives til skifteretten på domstole-
nes skifteportal. De omhandlede meddelelser vil fortsat ikke
kunne gives mundtligt til skifteretten.
Det foreslås desuden, at regler i konkursloven, hvorefter
skifteretten skal sende genparter af bekendtgørelser i Statsti-
dende til kendte fordringshavere i forbindelse med en gælds-
saneringssag, ændres, således at meddelelser om bekendtgø-
relser vil skulle sendes til fordringshaverne via skifteporta-
len.
Justitsministerens bemyndigelse til at bestemme, at en be-
gæring om gældssanering skal indgives på en særlig blanket,
foreslås ændret, så det ikke længere forudsættes, at skyldne-
ren skal anvende en blanket. Det foreslås, at begæringer om
gældssanering fremover som udgangspunkt vil skulle indgi-
ves via domstolenes skifteportal, hvor brugerne vil skulle
indføre nærmere angivne oplysninger i bestemte felter og på
en bestemt måde, og ikke ved anvendelse af en blanket. Det
foreslås desuden, at begæringen også vil skulle udfærdiges
på en bestemt måde, f.eks. ved brug af en blanket, hvis en
bruger er undtaget fra anvendelse af skifteportalen.
Desuden foreslås justitsministerens bemyndigelse efter rets-
plejelovens § 148 a, stk. 10, til at inddrage yderligere sager
på domstolenes sagsportal begrænset, idet kære af afgørel-
ser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der
efter konkurslovens § 243 og ægtefælleskiftelovens § 2,
stk. 4, behandles efter den borgerlige retspleje, fremover vil
skulle behandles på domstolenes skifteportal og derfor ikke
vil kunne inddrages på sagsportalen.
Det foreslås endelig, at det i konkursloven angives, at rets-
plejelovens regler om forkyndelse, herunder forenklet digi-
tal forkyndelse, finder anvendelse ved skifterettens forkyn-
delse af en konkursbegæring og indkaldelse til retsmøde for
direktøren og vedkommende fordringshaver, således at dette
kommer til at fremgå udtrykkeligt af loven.
Vedrørende ikrafttræden foreslås det, at de foreslåede be-
stemmelser om anvendelse af domstolenes skifteportal i
sager om gældssanering, forebyggende rekonstruktionsbe-
handling, rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling el-
ler ægtefælleskifte m.v. ikke skal finde anvendelse på begæ-
ringer og anmodninger indgivet til skifteretten før bestem-
melsens ikrafttræden. I tilfælde af at en kendelse om gælds-
sanering er afsagt efter de hidtil gældende regler, foreslås
det desuden, at spørgsmål om genoptagelse eller ophævelse
af kendelsen behandles efter de hidtil gældende regler.
Ligeledes foreslås det, at de foreslåede bestemmelser om
anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om reassump-
tion, anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd og ud-
nævnelse af granskningsmænd ikke skal finde anvendelse på
sager, som er indbragt for eller indgivet til skifteretten før
bestemmelsens ikrafttræden.
Det foreslås endvidere, at Domstolsstyrelsen skal kunne
fastsætte regler om, at det foreslåede efter bestemmelsernes
ikrafttræden ikke finder anvendelse i bestemte retskredse
og retsinstanser i en nærmere fastsat periode. Yderligere
foreslås det, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte
regler om, at de foreslåede bestemmelser efter deres ikraft-
træden ikke finder anvendelse i bestemte retskredse og ret-
sinstanser i en nærmere fastsat periode, således at de nugæl-
dende regler finder anvendelse under disse behandlinger og i
disse sager.
Det foreslås derudover, at skifteretten og landsretten skal
kunne beslutte, at en sag, hvor begæringen om forebyggende
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, kon-
kursbehandling eller gældssanering eller anmodning om æg-
tefælleskifte m.v. er indgivet før lovens ikrafttræden, eller
hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler, skal
behandles efter de foreslåede regler.
Endelig foreslås det, at Domstolsstyrelsen skal kunne fast-
sætte regler om, at alle verserende skiftesager skal behand-
les efter de foreslåede regler om anvendelse af domstolenes
skifteportal.
2.4. Digitalisering af anmodninger om oplysninger i
dødsboskiftesager
2.4.1. Gældende ret
Regler om anvendelse af domstolenes skifteportal i dødsbo-
skiftesager fremgår af § 2 i lov nr. 1464 af 10. december
2024 om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsbo-
er og arveloven (Revision af reglerne om Advokatsamfun-
dets organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for
landsret, værgers betaling af sagsomkostninger og digital
26
behandling af sager om skifte af dødsboer). Det følger af
lovens § 4, stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af reglerne, der vil blive indsat i dødsboskif-
teloven som §§ 3 a og 3 b. Ikrafttrædelsestidspunktet er
endnu ikke fastsat.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 1, der endnu
ikke er sat i kraft, at sager om skifte af dødsboer og skifte
af en længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder
skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er
i live, behandles ved anvendelse af domstolenes skifteport-
al. Videre fremgår det, at enhver skriftlig meddelelse til skif-
teretten om dødsboskiftesager skal gives på skifteportalen,
jf. dog stk. 3-6, hvorefter skifteretten eller vedkommende
retspræsident i visse tilfælde kan træffe beslutning om und-
tagelse fra anvendelse af skifteportalen, og stk. 9, hvoref-
ter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-
systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan an-
vendes.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 22 som fremsat,
side 55, at al skriftlig kommunikation – dvs. meddelelser
og dokumenter – der f.eks. udveksles mellem skifteretten
og boets kontaktperson, midlertidig bobestyrer, bobestyrer,
længstlevende ægtefælle og andre arvinger, legatarer, skifte-
værger m.v. vil skulle ske via skifteportalen. Det fremgår
videre, at Skatteforvaltningen, pengeinstitutter, pensionssel-
skaber, kreditorer, debitorer m.v. tilsvarende vil skulle kom-
munikere skriftligt med skifteretten via skifteportalen, og at
skifteportalen således med den foreslåede bestemmelse vil
blive en samlet indgang til skifteretten for alle aktørerne i
forbindelse med behandlingen af dødsboskiftesager.
Efter stk. 2 anses en digital meddelelse efter stk. 1 for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten på
domstolenes skifteportal.
Det fremgår af stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal,
herunder om indførelse af data på skifteportalen.
Det fremgår af stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om, hvordan en meddelelse eller et doku-
ment skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at
domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Reglerne om anvendelse af domstolenes skifteportal i døds-
boskiftesager i dødsboskiftelovens § 3 a vil, i forbindelse
med deres ikrafttrædelse, blive suppleret af dødsboskiftelo-
vens § 10 a om anmeldelse af krav og tilgodehavender,
med de ændringer der vil følge af § 2 i lov nr. 1464 af 10.
december 2024, når denne sættes i kraft.
Det fremgår af § 10 a, stk. 1, der ikke er trådt i kraft end-
nu, at fordringer og andre krav mod afdøde anmeldes til
skifteretten. Fordringer og andre krav mod boet, som stiftes
efter dødsfaldet, kan anmeldes til skifteretten. Anmeldelse
til skifteretten skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog
§ 3 a, stk. 3-6, hvorefter skifteretten eller vedkommende
retspræsident i visse tilfælde kan træffe beslutning om und-
tagelse eller udelukkes fra anvendelse af skifteportalen, og
stk. 9, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om,
hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til
skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal
ikke kan anvendes.
Det fremgår af stk. 2, at tilgodehavender, der tilfalder boet,
anmeldes til skifteretten eller til den person, som varetager
boets interesser. Anmeldelse til skifteretten skal ske på dom-
stolenes skifteportal, jf. dog § 3 a, stk. 3-6 og 9.
Det fremgår af stk. 3, at den person, der varetager boets in-
teresser, gør sig bekendt med anmeldte fordringer og andre
krav, jf. stk. 1, tilgodehavender, der tilfalder boet, jf. stk.
2, og oplysninger om besiddelse af afdødes aktiver, jf. § 8,
stk. 2, på domstolenes skifteportal, i det omfang anmeldel-
se eller oplysning er givet på portalen, jf. dog § 3 a, stk.
3-6, hvorefter skifteretten eller vedkommende retspræsident
i visse tilfælde kan træffe beslutning om undtagelse eller
udelukkes fra anvendelse af skifteportalen, og stk. 9, hvor-
efter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan
en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes
it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 8, stk. 1, at indtil be-
slutning om boets behandlingsmåde er truffet, påhviler det
enhver, der er i besiddelse af den afdødes aktiver, at opbeva-
re disse på betryggende måde. Kan opbevaringen ikke ske
uden væsentlige ulemper eller omkostninger, fritager skifte-
retten den pågældende for pligten. Det fremgår af stk. 2, 1.
pkt., at oplysning om besiddelse af afdødes aktiver gives til
skifteretten på domstolenes skifteportal eller til den person,
som varetager boets interesser. Når § 2 i lov nr. 1464 af 10.
december 2024 sættes i kraft, vil det fremgå af 2. pkt., at § 3
a, stk. 3-6 og 9, finde tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 114, stk. 2, at enhver,
der har retlig interesse deri, kan få oplysning om boets be-
handlingsmåde hos skifteretten eller bobestyreren. Det frem-
går af stk. 3, at retsplejelovens kapitel 3 a finder tilsvarende
anvendelse på anmodninger om aktindsigt i boets dokumen-
ter.
Retsplejelovens kapitel 3 a (§§ 41-41 h) regulerer anmod-
ninger om aktindsigt.
Det følger af § 41, stk. 1, at enhver har ret til aktindsigt i
domme og kendelser efter reglerne i §§ 41 a-41 c, 41 e og
41 g. Det følger af stk. 2, at den, der uden at være part har
en særlig interesse i en sag, har endvidere ret til aktindsigt
efter reglerne i §§ 41 d og 41 e.
Det følger af § 41 d, stk. 1, 1. pkt., at den, der har en indi-
27
viduel væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, kan
forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrø-
rer en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler
i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for
vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
I forbindelse med bobehandlingen af dødsboskiftesager er
det sædvanligt, at skifteretterne modtager en række fore-
spørgsler om udlevering af oplysninger fra sagen. Fore-
spørgslerne kan eksempelvis komme fra kreditorer, debito-
rer, banker, pensionskasser og forsikringsselskaber og angår
typisk oplysninger om boets skifteform, boets kontaktper-
son, afdødes nærmeste pårørende og testamentariske for-
hold.
Forespørgslerne har karakter af anmodninger om aktindsigt
i dødsboskiftesagen, og behandlingen af anmodningen er så-
ledes ikke en del af den egentlige sagsbehandling i dødsbo-
skiftesagen og dermed ikke omfattet af dødsboskiftelovens §
3 a, stk. 1.
På grund af forespørgslernes hyppighed og nære sammen-
hæng med bobehandlingen af dødsboskiftesager ved skifte-
retterne er det Justitsministeriets vurdering, at det vil være
hensigtsmæssigt, at forespørgslerne indgives på domstolenes
skifteportal på samme måde som meddelelser m.v. om døds-
boskiftesagen.
Det foreslås derfor at indføre en bestemmelse om, at skrift-
lige anmodninger om oplysninger om boets behandlingsmå-
de, om den person, som varetager boets interesse, og om
andre oplysninger efter dødsboskiftelovens § 114, stk. 3,
jf. retsplejelovens § 41 d, skal indgives på domstolenes skif-
teportal. Bestemmelsen foreslås afgrænset til forespørgsler,
der vedrører oplysninger i konkrete sager.
Det foreslås endvidere at ophæve § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af
10. december 2024, der endnu ikke er sat i kraft, og i stedet
nyaffatte de foreslåede bestemmelser i dødsboskiftelovens §
3 a og § 3 b, med det formål at ændre ordlyden i § 3 a,
stk. 2, således at den svarer til ordlyden i retsplejelovens
§ 148 a, stk. 2, og de foreslåede, tilsvarende bestemmelser
i retsplejeloven, selskabsloven, konkursloven og ægtefælle-
skifteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, § 2, nr. 1, § 3,
nr. 1 og § 4, nr. 1. Det foreslåede vil ikke medføre nogen
materielle ændringer.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslagets bestemmelser om et øget antal byretsdomme-
re og landsdommere vurderes at medføre en merudgift for
domstolene på op til 8,6 mio. kr. (2025-pl) i 2026 og 8,6
mio. kr. årligt fra 2027 og frem og kan henføres til udnæv-
nelse af yderligere fem byretsdommere samt to landsdom-
mere. Der er afsat finansiering til aflønning af dommerne
med flerårsaftalen for domstolenes økonomi for perioden
2024-2027.
Lovforslagets bestemmelser om advokaters brug af domsto-
lenes straffesagsportal til digital behandling af straffesager
og om brug af domstolenes skifteportal i forbindelse med
færdiggørelsen af digitaliseringen af skifterettens sager for-
udsætter afholdelse af udgifter til etablering og drift af dom-
stolenes straffesagsportal samt til udvidelse og drift af dom-
stolenes skifteportal. Domstolsstyrelsen igangsatte i 2021 på
baggrund af en bevilling på 604,6 mio. kr. (2021-pl) udvik-
lingen af nye it-løsninger til understøttelse af domstolenes
behandling af straffe- og skiftesager, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg E, aktstykke nr. 26. Domstolenes udgifter
forbundet med udvikling og implementering af de nye it-sy-
stemer afholdes inden for den af aktstykket allerede afsatte
økonomi.
Lovforslagets § 1, nr. 12, om anvendelse af en ny it-løs-
ning til understøttelse af kommunikationen mellem retterne
og advokater i straffesager vil have visse implementerings-
konsekvenser og driftsomkostninger for domstolene, idet
forslaget vil indebære en omlægning af visse arbejdsgange
samt tilpasning af byretternes, landsretternes og Højesterets
kommunikation med advokater, der medvirker i straffesa-
ger. Domstolenes interne sagsbehandlingssystem vil kunne
udvikles således, at det vil være nemt for retten at dele det
sagsmateriale, som modtages fra anklagemyndigheden, med
advokaterne via straffesagsportalen.
Det forventes desuden, at politiet og anklagemyndigheden
vil have implementerings- og administrationsomkostninger i
forbindelse med, at straffesagerne fremover vil skulle indle-
veres digitalt til retten. I forlængelse heraf kan det nævnes,
at anklagemyndigheden ikke vil skulle anvende straffesags-
portalen til kommunikation med retterne. Det forudsættes,
at anklagemyndigheden indleverer straffesagerne digitalt til
retterne fra lovens ikrafttræden via særskilte digitale løsnin-
ger som led i en aftale og et projekt mellem myndighederne
i straffesagskæden om digitalisering af straffesager.
Endvidere vil udvidelsen af domstolenes eksisterende skif-
teportal med nye it-løsninger til understøttelse af behandlin-
gen af de øvrige skiftesager have visse implementeringskon-
sekvenser for domstolene, idet anvendelsen af skifteportalen
til behandling af sager om forebyggende rekonstruktion, re-
konstruktion, konkurs, gældssanering, ægtefælleskifte mv.
vil indebære en omlægning af visse arbejdsgange samt til-
pasning af skifteretternes, landsretternes og Højesterets be-
tjening af og kommunikation med brugerne. Desuden vil
den foreslåede ordning medføre positive administrative kon-
sekvenser, idet nogle administrative opgaver, der i dag lig-
ger hos skifteretten, vil bortfalde som følge af digitaliserin-
gen af processerne. Samlet set vurderes forslaget at medføre
en bedre og mere effektiv behandling af de omhandlede
sager ved domstolene.
Det forventes i den forbindelse, at udvidelsen af domstole-
nes eksisterende skifteportal vil have implementerings- og
28
driftsomkostninger for offentlige myndigheder, der måtte
vælge at etablere en API-tilslutning til skifteportalen. API-
tilslutning er en såkaldt »system-til-system-løsning«, der
kan sende meddelelser digitalt til skifteretten samt modtage
meddelelser fra skifteretten. Det vurderes, at en API-tilslut-
ning på sigt vil medføre positive økonomiske konsekvenser
for myndighederne i form af automatisering af dataudveks-
linger, der hidtil er foregået ved manuel indtastning. Dette
gælder særligt de myndigheder, der har regelmæssig interak-
tion med skifteretten.
Herudover forventes der at være implementeringsomkost-
ninger hos de offentlige myndigheder, der måtte vælge ikke
at etablere en API-tilslutning, idet visse arbejdsprocesser
vil skulle omlægges til en manuel indtastning på skifteporta-
len. Arbejdsprocesserne har hidtil været præget af papir- og
mailkorrespondance, hvorfor overgangen til indtastning på
skifteportalen ikke forventes at ville påføre de pågældende
myndigheder varige driftsomkostninger.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for regioner og kommuner.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige.
Lovforslagets bestemmelser om advokaters behandling af
straffesager på domstolenes straffesagsportal og om behand-
ling af skiftesager på domstolenes skifteportal er overvejet
i forhold til de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning.
Lovforslagets foreslåede ændringer om digital adgang til
straffesager for advokater er i overensstemmelse med prin-
cip 2 om digital kommunikation, hvorefter der indføres
en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning og tilbydes et
ikke-digitalt alternativ for de formentlig meget få advoka-
ter, som måtte have behov for dette. Denne del af lovfor-
slaget vurderes desuden at være i overensstemmelse med
princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur, herunder
MitID. Det vurderes, at domstolenes straffesagsportal vil
give de advokater, der medvirker i straffesager, én samlet
indgang til retten samt et enkelt overblik over behandlingen
af sagerne, hvilket vil være en fordel for advokaterne. Advo-
katerne skal alene én gang oplyse personnummer og give
andre nærmere bestemte oplysninger for at sikre entydig
identifikation af advokaten i forbindelse med oprettelsen af
advokatens profil på straffesagsportalen. Profilen skal frem-
over anvendes til at logge ind på straffesagsportalen, hvor
advokaten via sin profil får adgang til de straffesager, hvor
advokaten er beskikket. Hermed får advokaten en smidig og
sikker adgang til de straffesager, hvor advokaten repræsente-
rer en af sagens parter.
For så vidt angår lovforslagets foreslåede ændringer om
digitalisering af skiftesager, er det i overensstemmelse med
princip 2 om digital kommunikation, at der indføres en ob-
ligatorisk digital selvbetjeningsløsning, og at der tilbydes
et ikke-digitalt alternativ for de brugere, som måtte have
behov for dette. Denne del af lovforslaget vurderes også at
være i overensstemmelse med princip 3 om mulighed for
automatisk sagsbehandling, da behandling af skiftesager via
skifteportalen vil kunne lette sagsbehandlingen ved, at med-
delelser registreres efter samme digitale model. Denne del
af lovforslaget vurderes desuden at være i overensstemmel-
se med princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur,
herunder MitID. Det vurderes, at domstolenes skifteportal
vil give brugerne én samlet indgang til skifteretten samt et
enkelt overblik over behandlingen af sagerne, hvilket vil
være en fordel for brugerne.
De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vur-
deres ikke at være relevante.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslagets bestemmelser om brug af domstolenes straf-
fesagsportal vil understøtte ensartede og digitaliserede sags-
gange på tværs af embederne og forventes derfor også at
ville medføre en forenkling af arbejdsgange og sagsbehand-
lingsskridt hos advokatvirksomhederne.
Der vil være økonomiske konsekvenser for de advokatvirk-
somheder, der måtte vælge at etablere en API-tilslutning
til straffesagsportalen. API-tilslutning er en såkaldt »system-
til-system-løsning«, der bl.a. kan sende og modtage med-
delelser digitalt til og fra skifteretterne, landsretterne og
Højesteret. Det vurderes, at en API-tilslutning på sigt vil
medføre positive konsekvenser for advokatvirksomhederne i
form af automatisering af dataudveksling, der hidtil er fore-
gået ved manuel indtastning. Dette gælder særligt de større
advokatvirksomheder med bl.a. beneficerede advokater, der
har mange interaktioner med byretterne, landsretterne og
Højesteret.
Advokatvirksomheder, der vælger ikke at gøre brug af en
API-tilslutning, vil skulle indrette sig på nye sagsgange,
hvilket kan kræve tid og ressourcer. Da mange advokatvirk-
somheder allerede i dag anvender digital selvbetjening, vur-
deres de negative administrative konsekvenser at være be-
grænsede.
Arbejdsprocesserne har hidtil været præget af papir- og
mailkorrespondance, hvorfor overgangen til kommunikation
via domstolenes straffesagsportal ikke forventes at ville på-
føre advokaterne varige øgede driftsomkostninger.
Lovforslagets bestemmelser om brug af domstolenes skif-
teportal til behandlingen af sager om forebyggende rekon-
struktion, rekonstruktion, konkurs, gældssanering, ægtefæl-
leskifte m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, § 4,
nr. 1, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1, kan understøtte ensartede
og digitaliserede sagsgange på tværs af embederne, hvilket
forventes at medføre en forenkling af flere arbejdsgange hos
skifterettens samarbejdspartnere.
En række virksomheder, herunder advokatvirksomheder, har
29
allerede taget domstolenes skifteportal i brug i forbindelse
med indførelsen af skifteportalen i 2022 eller den efterføl-
gende udvidelse af anvendelsen af skifteportalen, der omfat-
tede tvangsopløsningssager. Disse virksomheder vil skulle
foretage nogle yderligere tilpasninger, fordi der tilføjes flere
sagsområder, men udvidelsen af skifteportalen giver ligele-
des virksomhederne flere digitale muligheder samlet på ét
sted.
Der vil være økonomiske konsekvenser i form af implemen-
terings- og driftsomkostninger for de dele af erhvervslivet,
der måtte vælge at etablere en API-løsning. Det vurderes, at
etablering af en API-tilslutning vil få positive konsekvenser
for virksomheder, der har en hyppig interaktion med skifte-
retten.
Virksomheder, der vælger ikke at gøre brug af en API-til-
slutning, vil skulle indrette sig på nye sagsgange, hvilket
kan kræve tid og ressourcer. Da mange virksomheder allere-
de i dag anvender digital selvbetjening, vurderes de negative
administrative konsekvenser at være begrænsede.
Uanset om virksomhederne vælger at gøre brug af en API-
tilslutning eller en manuel brugergrænseflade, vurderes skif-
teportalen at kunne anvendes uden, at det vil få nævnevær-
dige økonomiske konsekvenser. Det forventes, at fordelen
ved én samlet indgang til skifteretterne, landsretterne og Hø-
jesteret og et bedre overblik over behandlingen af sagerne
på domstolenes skifteportal på sigt vil opveje de negative
økonomiske konsekvenser.
Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslagets samlede admini-
strative konsekvenser for så vidt angår etablering af straf-
fesagsportalen og den foreslåede udvidede anvendelse af
skifteportalen ikke vil overstige 4 mio. kr. De er derfor ikke
kvantificeret yderligere.
Lovforslagets bestemmelser om digitalisering af anmodning
om oplysninger i dødsboskiftesager forventes ikke at have
administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets bestemmelser om domstolenes brug af skifte-
portalen vil have ingen eller begrænsede negative admini-
strative konsekvenser for borgerne, idet lovforslaget indebæ-
rer en begrænsning i borgernes mulighed for at vælge, hvor-
dan de henvender sig til skifteretten i sagerne. En stor del
af borgerne anvender allerede i dag digital selvbetjening. Di-
gital selvbetjening indebærer en lettere og mere fleksibel
borgerbetjening for de borgere, der har digitale kompeten-
cer, herunder at al sagsinformation er samlet ét sted. De
borgere, der ikke jævnligt anvender it, vil som hidtil få den
nødvendige vejledning fra skifteretterne. Borgere, der ikke
ved skifterettens hjælp og vejledning vil være i stand til at
anvende domstolenes skifteportal, vil af skifteretten kunne
undtages fra at anvende portalen., jf. pkt. 2.3.2 i de alminde-
lige bemærkninger.
Lovforslagets bestemmelser om advokaters brug af domsto-
lenes straffesagsportal skønnes ikke at have konsekvenser
for borgerne.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen natur- eller miljømæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. juli 2025
til den 22. august 2025 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Højesteret, Vestre Landsret, Østre Landsret, Grønlands
Landsret, Retten i Grønland, Sø- og Handelsretten, samt-
lige byretter, Tinglysningsretten, Datatilsynet, Domstolssty-
relsen, Landsskatteretten, Procesbevillingsnævnet, Rigsom-
budsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøer-
ne, Skatteankestyrelsen, 3F, Advokatrådet, Advokatnævnet,
Ankenævnet for Forsikring, Ankestyrelsen, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, ASE, ATP, Borger- og retssikkerheds-
chefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark, Central-
organisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Copenhagen Busi-
ness School (CBS), CBS Law, Danmarks Jurist- og Øko-
nomforbund (DJØF), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Ejendomskredit, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk In-
kassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Danske Advo-
kater, Danske Arveretsadvokater, Danske Bedemænd, Dan-
ske Dødsboadvokater, Danske Familieadvokater, Danske
Inkassoadvokater, Danske Insolvensadvokater, Danske Re-
gioner, Danske Seniorer, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Djøf Advo-
kat, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjeneste-
mandsforening, EjendomDanmark, Eksportkreditfonden, Er-
hvervslejernes Landsorganisation, Fagbevægelsens Hoved-
organisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finans-
forbundet, Finansiel Stabilitet A/S, FOA, Folketingets Om-
budsmand, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet Tænk,
Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Familieretsad-
vokater, JAK Danmark, Foreningen af Offentlige Ankla-
gere, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Faste
Værger i Danmark, Forsikring & Pension, Forsikringsmæg-
lerforeningen i Danmark, Forsvarets Auditørkorps, FRIE,
FSR – danske revisorer, Garantifonden for indskydere
og investorer, Grønlands Politiforening, Handelshøjskolen
– Aarhus Universitet, HK Danmark, HK Landsklubben
30
Danmarks Domstole, HORESTA, Institut for Menneskeret-
tigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL,
KMD, Kooperationen – Den Kooperative Arbejdsgiver- og
Interesseorganisation i Danmark, Kraka, Kristelig Arbejds-
giverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen,
Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk
Fakultet), Landsdækkende Banker, Landsforeningen af For-
svarsadvokater, Landsforeningen KRIM, LD Fonde, Leder-
ne, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond,
Pension Danmark, Politidirektørforeningen, Politiforbundet,
PROSA, Retspolitisk Forening, Rådet for Digital Sikker-
hed, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),
TEKNIQ, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen, Aalborg Uni-
versitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp og Aarhus Uni-
versitet (Juridisk Institut).
10. sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslagets § 1, nr. 4-19, forudsætter af-
holdelse af udgifter til etablering og drift af
domstolenes straffesagsportal. Lovforslagets
§§ 2-6 forudsætter afholdelse af udgifter til
udvidelse og drift af domstolenes skifteport-
al. Der er afsat midler til forslagets § 1, nr.
4-19 og §§ 2-6. Se pkt. 3 ovenfor.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Lovforslagets §§ 2-6 vurderes at medfø-
re en bedre og mere effektiv behandling
af insolvensskiftesager, sager om ægtefæl-
leskifte m.v. og skiftesager efter af sel-
skabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og
lov om erhvervsdrivende fonde ved dom-
stolene.
Lovforslagets § 1, nr. 4-19, vil have visse
implementeringskonsekvenser for domstole-
ne, idet overgangen til kommunikation mel-
lem advokater i straffesager og retten via
en ny straffesagsportal vil indebære en om-
lægning af visse arbejdsgaven og tilpasning
af byretternes, landsretternes og Højesterets
kommunikation med advokater, der medvir-
ker i straffesager. Det må forventes, at ankla-
gemyndighed og politiet i forbindelse med, at
straffesagerne vil skulle indleveres digitalt til
retten, vil have omkostninger til implemente-
ring og drift af denne proces.
Lovforslagets §§ 2-6 vil have visse imple-
menteringskonsekvenser for domstolene, idet
overgangen til digital behandling af insol-
vensskiftesager, sager om ægtefælleskifte
m.v. og skiftesager omfattet af selskabslo-
ven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om
erhvervsdrivende fonde indebærer en omlæg-
ning af visse arbejdsgange og tilpasning af
skifteretternes, landsretternes og Højesterets
betjening af og kommunikation med borgere,
virksomheder og offentlige myndigheder
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslagets § 1, nr. 4-19, og §§ 2-6 vur-
deres at have positive erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser for virksomheder, der til
brug for hyppig interaktion med domsto-
lene etablerer en »system-til-system-løs-
ning« (en API-tilslutning).
Lovforslagets § 1, nr. 4-19, forudsætter af-
holdelse af udviklings- og driftsomkostninger
for de advokatvirksomheder, der måtte væl-
ge at etablere en »system-til-system-løsning«
(en API-tilslutning).
Lovforslagets §§ 2-6 forudsætter afholdel-
se af udviklings- og driftsomkostninger for
de dele af erhvervslivet, herunder kuratorer,
31
rekonstruktører, medhjælpere, bobehandlere,
m.fl., der måtte vælge at etablere en »system-
til-system-løsning« (en API-tilslutning).
Erhvervsstyrelsen vurderer dette til samlet set
at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslagets § 1, nr. 4-19, om en
ny straffesagsportal indebærer, at advo-
katvirksomhedernes kommunikation med
retterne bliver lettere og mere effektiv.
Lovforslagets §§ 2-6 om en digital selvbe-
tjening indebærer en lettere og mere flek-
sibel betjening for de virksomheder, der
har digitale kompetencer.
Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslagets §§ 2-7 om en digital selvbe-
tjening indebærer en lettere og mere flek-
sibel betjening for borgere, der har digitale
kompetencer.
Lovforslagets §§ 2-7 indebærer en begræns-
ning i borgernes mulighed for at vælge, hvor-
dan de henvender sig til skifteretten.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af retsplejelovens § 5, stk. 2, 2. pkt., at Vestre
Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og
mindst 38 andre landsdommere.
Det foreslås i § 5, stk. 2, 2. pkt., at ændre »38« til »39«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at antallet af dommere
ved Vestre Landsret forøges med 1 dommer fra en præsi-
dent og mindst 38 andre landsdommere til en præsident og
mindst 39 andre landsdommere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Det fremgår af retsplejelovens § 5, stk. 2, 2. pkt., at Vestre
Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og
mindst 38 andre landsdommere.
Det blev i forbindelse med lov nr. 737 af 25. juni 2014
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Re-
vision af reglerne om behandling af civile sager og syn og
skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af del-
tidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangs-
auktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter,
skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmen-
de påstande m.v.), der trådte i kraft den 1. juli 2014, tyde-
liggjort i bestemmelsen, at antallet af landsdommere i § 5,
stk. 2, 2. pkt., er et minimumsantal. Som det fremgår af
bemærkningerne til § 1, nr. 3, i forslag til lov om ændring
af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reg-
lerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhø-
jelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning
for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner,
tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig be-
handling af anke i straffesager med samstemmende påstande
m.v.), jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 178 som
fremsat, side 108, var tydeliggørelsen en konsekvens af, at
der blev foreslået indført en form for puljedommerordning
32
for landsretterne, hvorefter der kan udnævnes yderligere op
til 4 landsdommere med henblik på at give mulighed for, at
landsdommere kan overgå til ansættelse på deltid.
Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 2, 2. pkt., således at antallet
af landsdommere ved Vestre Landsret fastsættes til en præsi-
dent og mindst 40 andre landsdommere.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at antallet af lands-
dommere ved Vestre Landsret ændres. Den foreslåede nyaf-
fattelse viderefører herudover indholdet af § 5, stk. 2, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
Det fremgår af retsplejelovens § 9, stk. 2, at Københavns
Byret består af en præsident og mindst 39 andre dommere.
Det fremgår af stk. 3, at Retten i Glostrup består af en
præsident og mindst 14 andre dommere.
Det fremgår af stk. 4, at retterne i Aarhus og Odense består
af en præsident og mindst 11 andre dommere.
Det fremgår af stk. 5, at Retten i Aalborg og Retten på
Frederiksberg består af en præsident og mindst 10 andre
dommere.
Det fremgår af stk. 6, at Retten i Roskilde består af en
præsident og mindst 9 andre dommere.
Det fremgår af stk. 7, at retterne i Kolding og Sønderborg
består af en præsident og mindst 8 andre dommere.
Det fremgår af stk. 8, at retterne i Randers, Næstved, Hille-
rød og Lyngby består af en præsident og mindst 7 andre
dommere.
Det fremgår af stk. 9, at retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykø-
bing Falster og Helsingør består af en præsident og mindst 6
andre dommere.
Det fremgår af stk. 10, at retterne i Viborg, Holstebro, Her-
ning, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en præsident
og mindst 5 andre dommere.
Det fremgår af stk. 11, at Retten på Bornholm består af en
præsident og mindst 1 anden dommer.
Det fremgår af stk. 12, at ud over det antal dommere, der
er nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderligere 44 dommere ved
byretterne. For at give mulighed for, at dommere kan overgå
til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderli-
gere op til 8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 8
dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yder-
ligere 6 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk.
6-10, og yderligere 1 dommer ved Retten på Bornholm. Ved
ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt
en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolssty-
relsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.
Det forslås, at § 9, stk. 2, affattes således, at Københavns
Byret består af en præsident og mindst 42 andre dommere.
Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere,
der mindst skal udnævnes ved Københavns Byret, forhøjes
med tre fra en præsident og mindst 39 andre dommere til en
præsident og mindst 42 andre dommere.
Det forslås, at § 9, stk. 3, affattes således, at Retten i Glo-
strup består af en præsident og mindst 16 andre dommere.
Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere,
der mindst skal udnævnes ved Retten i Glostrup, forhøjes
med to dommere fra en præsident og mindst 14 andre dom-
mere til en præsident og mindst 16 andre dommere.
Det foreslås, at § 9, stk. 4, affattes således, at Retten i Aar-
hus og Retten på Frederiksberg består af en præsident og
mindst 12 andre dommere.
Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere,
der mindst skal udnævnes ved Retten i Aarhus og Retten på
Frederiksberg, forhøjes med henholdsvis en og to dommere
fra henholdsvis en præsident og mindst 11 andre dommere
og en præsident og mindst 10 andre dommere til en præsi-
dent og mindst 12 andre dommere.
Det foreslås, at § 9, stk. 5, affattes således, at Retten i Oden-
se består af en præsident og mindst 11 andre dommere.
Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal domme-
re, der mindst skal udnævnes ved Retten i Odense.
Det foreslås, at § 9, stk. 6, affattes således, at retterne i
Aalborg, Roskilde og Kolding består af en præsident og
mindst 10 andre dommere.
Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal domme-
re, der mindst skal udnævnes ved retterne i Roskilde og
Kolding, forhøjes med henholdsvis en og to dommere fra
henholdsvis en præsident og mindst 9 andre dommere og en
præsident og mindst 8 andre dommere til en præsident og
mindst 10 andre dommere. Den foreslåede affattelse ændrer
ikke ved det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved
Retten i Aalborg.
Det foreslås, at § 9, stk. 7, affattes således, at retterne i
Sønderborg og Næstved består af en præsident og mindst 8
andre dommere.
Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere,
der mindst skal udnævnes ved Retten i Næstved, forhøjes
med en dommer fra en præsident og mindst 7 andre dom-
mere til en præsident og mindst 8 andre dommere. Den
foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der
mindst skal udnævnes Retten i Sønderborg.
Det foreslås, at § 9, stk. 8, affattes således, at retterne i
Randers, Hillerød, Lyngby og Viborg består af en præsident
og mindst 7 andre dommere.
33
Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere,
der mindst skal udnævnes ved Retten i Viborg, forhøjes med
to dommere fra en præsident og mindst 5 andre dommere
til en præsident og mindst 7 andre dommere. Den foreslåede
affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der mindst
skal udnævnes ved retterne i Randers, Hillerød og Lyngby.
Det foreslås, at § 9, stk. 9, affattes således, at retterne i
Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster, Helsingør og Herning
består af en præsident og mindst 6 andre dommere.
Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere,
der mindst skal udnævnes ved Retten i Herning, forhøjes
med en dommer fra en præsident og mindst 5 andre dom-
mere til en præsident og mindst 6 andre dommere. Den
foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere,
der mindst skal udnævnes ved retterne i Hjørring, Esbjerg,
Nykøbing Falster og Helsingør.
Det foreslås, at § 9, stk. 10, affattes således, at retterne
i Holstebro, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en
præsident og mindst 5 andre dommere.«
Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal domme-
re, der mindst skal udnævnes ved retterne i Holstebro, Hor-
sens, Svendborg og Holbæk.
Det foreslås, at § 9, stk. 11, affattes således, at Retten på
Bornholm består af en præsident og mindst 1 anden dom-
mer.
Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved den gældende
ordlyd, og derfor fastholdes det antal dommere, der mindst
skal udnævnes ved retten på Bornholm.
Det foreslås, at § 9, stk. 12, affattes således, at ud over
det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, kan der ud-
nævnes højst yderligere 44 dommere ved byretterne. For at
give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse
på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8
dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 8 dommere
ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yderligere 6
dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og
yderligere 1 dommer ved Retten på Bornholm. Ved ledighed
i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en el-
ler flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen,
ved hvilken ret stillingen skal placeres.
Den foreslåede affattelse vil medføre, at der i § 9, stk. 12,
1. pkt., efter »Ud over det antal dommere, der er nævnt
i stk. 2-11« indsættes: »kan der« og efter »udnævnes«:
»højst«. Det foreslås herved, at antallet af puljedommere i
bestemmelsen ændres fra en landsdækkende normering til et
loft over antallet på landsplan
Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 12, 2. pkt., er en videre-
førelse af muligheden for, at ansætte yderligere 8 dommere
for at give mulighed for, at dommere kan gå på deltid, jf. §
51 a. Der er ikke pligt til at holde disse stillinger besat. Der
ændres således ikke på denne del af bestemmelsen.
Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 12, 3. pkt., er en vide-
reførelse af det fastsatte maksimumsantal af puljedommere,
der kan fordeles ved de enkelte byretter. Der ændres således
ikke på denne del af bestemmelsen.
Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 12, 4. pkt., er en videre-
førelse af, at Domstolsstyrelsen ved ledighed i en dommer-
stilling ved en ret bestemmer, ved hvilken ret stillingen skal
placeres. Der ændres således ikke på denne del af bestem-
melsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4-10
Retsplejelovens § 148 a indeholder regler om anvendelse
af domstolenes sagsportal, der er et digitalt selvbetjenings-
system til behandling af borgerlige retssager.
Det fremgår af § 148 a, stk. 1, at borgerlige retssager, sager
om forbud eller påbud og sager om optagelse af bevis skal
anlægges og behandles ved anvendelse af en digital sags-
portal, som domstolene stiller til rådighed. Enhver skriftlig
meddelelse om sagen skal ske på domstolenes sagsportal, jf.
dog stk. 3-7 og 12.
Det fremgår af stk. 4, at retten kan beslutte at undtage
en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis ret-
ten vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør, at
vedkommende ikke må forventes at kunne anvende domsto-
lenes sagsportal. Det fremgår videre, at retten kan beslutte
at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsport-
al, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et
stort antal ensartede anmodninger. Retten beslutter samtidig,
hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan
meddelelser eller dokumenter skal gives.
Efter stk. 5 kan retten, hvis navnlig hensynet til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det, beslutte, at en sag ikke
skal anlægges og behandles, eller at en meddelelse eller et
dokument ikke skal gives til retten ved anvendelse af dom-
stolenes sagsportal. Retten beslutter samtidig, hvordan sagen
skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller
dokumenter skal gives.
Det fremgår af stk. 6, at vedkommende retspræsident i sær-
lige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende
domstolenes sagsportal på grund af lokale tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at visse af eller alle
rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal be-
handles på sagsportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig,
hvordan de omhandlede sager skal behandles.
Efter stk. 7 kan retten ved tekniske nedbrud eller driftsfor-
styrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende sagsporta-
len, beslutte, hvordan en sag skal anlægges og behandles,
eller hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til
retten og sagens parter m.v.
34
Det foreslås i § 148 a, stk. 1, 1. pkt., at ændre »en digital
sagsportal, som domstolene stiller til rådighed« til »domsto-
lenes sagsportal«.
Det foreslås i § 148 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »om sagen
skal ske« til »til retten om sagen skal gives«.
Det foreslås i § 148 a, stk. 4, 3. pkt., at ændre »en sag skal
anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller« til
»sagen skal anlægges og behandles, og hvordan meddelelser
og«.
Det foreslås i § 148 a, stk. 5, 2. pkt., at ændre »eller hvordan
meddelelser eller« til »og hvordan meddelelser og«.
Det foreslås i § 148 a, stk. 6, 1. pkt., at ændre »visse af eller
alle rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal«
til »alle eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset
periode ikke skal anlægges og«.
Det foreslås i § 148 a, stk. 6, 2. pkt., at ændre »behandles«
til »anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og do-
kumenter skal gives«
Det foreslås i § 148 a, stk. 7, at ændre »sagsportalen, beslut-
te, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvor-
dan en meddelelse eller et dokument« til »domstolenes sags-
portal, beslutte, hvordan sagen skal anlægges og behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter«.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre en ændring af
gældende ret. Der er alene tale om, at § 148 a sprogligt bli-
ver bragt i overensstemmelse med selskabslovens § 229 a,
der foreslås ophævet, idet indholdet af bestemmelsen fore-
slås flyttet til den foreslåede bestemmelse i selskabslovens §
8 d, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, de foreslåede bestemmelser
i konkurslovens § 6 a og ægtefælleskiftelovens § 8 a, jf.
lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, samt dødsboskiftelo-
vens § 3 a, der blev indført med § 2 i lov nr. 1464 af 10.
december 2024 om ændring af retsplejeloven, lov om skifte
af dødsboer og arveloven. Herefter vil alle bestemmelser,
der regulerer anvendelsen af henholdsvis domstolenes sags-
portal og domstolenes skifteportal, have en ensartet ordlyd
og samme begrebsanvendelse.
Til nr. 11
Det følger af retsplejelovens § 148 a, stk. 10, at justitsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, at betalingspåkrav, jf. ka-
pitel 44 a, anke og kære af afgørelser, som træffes af Tin-
glysningsretten og fogedretten, og kære af afgørelser, som
træffes af skifteretten i andre sager end dem, der efter døds-
boskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, og
konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige retsple-
je, skal indleveres og behandles ved anvendelse domstolenes
sagsportal.
Det foreslås at nyaffatte § 148 a, stk. 10, således at justits-
ministeren kan fastsætte regler om, at betalingspåkrav, jf.
kapitel 44 a, og anke og kære af afgørelser, som træffes
af Tinglysningsretten og fogedretten, skal indleveres og be-
handles ved anvendelse af domstolenes sagsportal.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at justitsministeren
ikke længere efter § 148 a, stk. 10, vil have bemyndigelse
til at kunne fastsætte regler om, at kære af afgørelser, som
træffes af skifteretten i andre sager end dem, der efter døds-
boskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, og
konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige retsple-
je, skal indleveres og behandles ved anvendelse domstolenes
sagsportal.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med de foreslåede
bestemmelser i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 1, og ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 1, jf. lovfor-
slagets § 3, nr. 1, hvorefter kære af afgørelser, som træffes
af skifteretten i andre sager end dem, der efter konkurslo-
vens § 243 og ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, behandles
efter den borgerlige retspleje, fremover vil skulle behandles
ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvorfor der ikke
længere vil være behov for at bemyndige justitsministeren
til at træffe afgørelse om behandling af denne type sager
på domstolenes sagsportal. Tilsvarende skal kæremål i andre
sager end dem, der behandles i den borgerlige retsplejes for-
mer, jf. dødsboskiftelovens § 98, behandles på skifteportalen
efter dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 1, som justitsministeren
i medfør af § 4, stk. 2, i lov nr. 1464 af 10. december 2024
om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og
arveloven fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for.
Til nr. 12
Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 11, at Domstols-
styrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af
domstolenes sagsportal.
Det foreslås, at der i § 148 a, stk. 11, efter »domstolenes
sagsportal« indsættes: », herunder om indførelse af data på
sagsportalen«.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af
gældende ret. Domstolsstyrelsens bemyndigelse omhandler
således som hidtil den tekniske indførelse af data på dom-
stolenes sagsportal.
Formålet med det foreslåede er, at § 148 a, stk. 11, sprogligt
bliver bragt i overensstemmelse med dødsboskiftelovens §
3 a, stk. 8, og selskabslovens § 229 a, stk. 10, der foreslås
ophævet, idet indholdet af bestemmelsen foreslås flyttet til
den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 8 d, stk. 10,
jf. lovforslagets § 4, nr. 1 og 2. Bestemmelsen i § 148
a, stk. 11, vil desuden sprogligt komme til at svare til de
foreslåede bestemmelser i konkurslovens § 6 a, stk. 8, jf.
lovforslagets § 2, nr. 1, og ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk.
8, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.
Til nr. 13
Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 12, at Dom-
stolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en sag skal
35
anlægges eller hvordan en meddelelse eller et dokument
skal gives til retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
sagsportal ikke kan anvendes.
Det foreslås i § 148 a, stk. 12, at ændre »anlægges eller« til
»anlægges, og«.
Forslaget indebærer udelukkende en sproglig justering af
bestemmelsens ordlyd og vil ikke medføre ændring af gæl-
dende ret.
Til nr. 14
Det fremgår af retsplejelovens § 148 c, stk. 1, at krav om
skriftlighed i strafferetsplejen ikke er til hinder for anven-
delse af digital kommunikation eller anvendelse af digitale
dokumenter m.v. under retsmøder.
Det fremgår af stk. 2, at regler, der stiller krav om under-
skrift, ikke er til hinder for, at meddelelser sendes med Digi-
tal Post, hvis meddelelsen er forsynet med digital signatur.
Det foreslås at nyaffatte § 148 c, stk. 1, således at krav om
skriftlighed i strafferetsplejen ikke er til hinder for anvendel-
se af digitale dokumenter m.v. under retsmøder eller for,
at meddelelser og dokumenter sendes til retten som digital
kommunikation, jf. dog § 148 d, stk. 1.
Bestemmelsen vil indebære en sproglig justering af ordly-
den, samt at adgangen til at sende meddelelser og dokumen-
ter til retten som digital kommunikation er med forbehold
for virkningen af den foreslåede bestemmelse i § 148 d, stk.
1, hvorefter straffesager, hvori retten har modtaget anklage-
skrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der
medvirker en advokat, behandles ved anvendelse af domsto-
lenes straffesagsportal, og enhver meddelelse fra en advokat
skal gives på portalen, jf. dog undtagelsesmulighederne i §
148 d, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærk-
ninger dertil.
Det foreslås at nyaffatte § 148 c, stk. 2, således at retten
kan bestemme, at en meddelelse til retten skal forsynes med
original underskrift, når retten finder anledning til det.
Ændringen vil indebære, at retten i særlige tilfælde vil kun-
ne stille krav om, at meddelelser og dokumenter til retten
forsynes med original underskrift. Dette kan f.eks. være
tilfældet, hvis retten måtte være i tvivl om, hvorvidt en
meddelelse hidrører fra den angivne afsender.
Ændringen vil endvidere indebære, at kravet i det gældende
§ 148 c, stk. 2, om, at meddelelser skal forsynes med digital
signatur, afskaffes.
Bestemmelsen vil omfatte alle meddelelser, der bliver sendt
til retten.
Den foreslåedes ordlyd svarer til dødsboskiftelovens § 3 b,
konkurslovens § 237 a, stk. 2, der foreslås ophævet, idet
indholdet af bestemmelsen foreslås flyttet til den foreslåede
bestemmelse i konkurslovens § 6 b, jf. lovforslagets § 2,
nr. 1, og ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, der foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 5, idet indholdet af be-
stemmelsen foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i
ægtefælleskiftelovens § 8 b, jf. lovforslaget § 3, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 15
Retterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt med
straffesagens parter, herunder forsvarere, bistandsadvokater
og indgrebsadvokater, og meddelelser til retterne sendes of-
test digitalt, f.eks. via e-mail og Digital Post.
Det foreslås, at der efter § 148 c indsættes ny § 148 d
med regler om behandling af straffesager på domstolenes
straffesagsportal.
Der foreslås i § 148 d, stk. 1, at straffesager, hvori retten
har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyn-
digheden, og hvori der medvirker en advokat, behandles ved
anvendelse af domstolenes straffesagsportal. Enhver skrift-
lig meddelelse fra advokaten til retten om straffesagen skal
gives på domstolenes straffesagsportal, jf. dog stk. 3 og 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle straffesager,
hvori retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra
anklagemyndigheden, og hvori der medvirker en advokat
som forsvarer, bistandsadvokat, indgrebsadvokat eller i en
anden rolle, behandles ved anvendelse af domstolene straf-
fesagsportal.
Ved »domstolenes straffesagsportal« forstås en digital ind-
gang på internettet, som en advokat kan tilgå i forbindelse
med rettens behandling af en straffesag. Kommunikationen
mellem advokater og retten i en straffesag ved byretten,
landsretten og Højesteret vil således fremover skulle ske
digitalt via straffesagsportalen.
Bestemmelsen vil kun omfatte straffesager, som indbringes
for retten af anklagemyndigheden, dvs. ved en begæring fra
anklagemyndigheden eller ved et anklageskrift, jf. bestem-
melserne i retsplejelovens § 718 og § 835. Private straffesa-
ger, der behandles efter reglerne i den borgerlige retspleje,
vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Be-
stemmelsen vil desuden kun omfatte straffesager, hvori der
medvirker en advokat, enten som forsvarer for sigtede eller
tiltalte, som bistandsadvokat for forurettede eller dennes
nære pårørende, jf. retsplejelovens kapitel 66 a eller som
advokat for den, som et straffeprocessuelt indgreb retter sig
mod, jf. f.eks. retsplejelovens § 754 c, stk. 4, § 784 og §
806, stk. 10, eller i en anden rolle. Bestemmelsen vil ligele-
des omfatte sager om politiets mulige fravigelse af reglerne
om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt efter §§ 729
a og 729 b, hvori der deltager advokater, der beskikkes for
sigtede i medfør af retsplejeloven § 729 c, stk. 5.
Personer, der medvirker som forsvarer i en straffesag efter
36
retsplejelovens § 730, stk. 2, 3. pkt., hvorefter retten und-
tagelsesvis kan tillade, at andre uberygtede personer over
18 år benyttes som forsvarere, vil ikke være omfattet af
bestemmelsen og vil derfor skulle kommunikere med retten
uden om straffesagsportalen, dvs. via e-mail, Digital Post
eller fysisk brev.
Bestemmelsen vil medføre, at al skriftlig kommunikation
om sagen – dvs. meddelelser og dokumenter – der udveksles
mellem retten og en advokat i en straffesag, hvori retten
har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyn-
digheden, vil skulle ske via straffesagsportalen. Straffesags-
portalen vil med den foreslåede bestemmelse blive én samlet
indgang til retten for alle advokater i forbindelse med be-
handlingen af straffesager.
Kravet om at anvende domstolenes straffesagsportal til
skriftlig kommunikation med retten vil gælde, uanset hvor-
når i processen meddelelser og dokumenter i sagen gives,
dvs. fra det tidspunkt, hvor retten – efter modtagelse af
et anklageskrift eller en begæring fra anklagemyndigheden
– har beskikket en forsvarer eller modtaget oplysning om
en valgt forsvarer, og til rettens behandling af sagen er
afsluttet. Bistandsadvokater og indgrebsadvokater vil på til-
svarende måde skulle anvende straffesagsportalen fra det
tidspunkt, hvor de beskikkes af retten i forbindelse med en
straffesag eller en begæring om indgreb i meddelelseshem-
meligheden, som retten har modtaget fra anklagemyndighe-
den.
Bestemmelsen vil indebære, at appel af rettens afgørelser,
der iværksættes af advokaten på vegne af sigtede, tiltalte
eller forurettede, og som gives til byretten eller landsretten
i appelsager, vil skulle ske på domstolenes straffesagsportal,
medmindre anke eller kære sker mundtligt til retsbogen. Så-
fremt en advokat indgiver en skriftlig meddelelse om appel
uden om straffesagsportalen, vil meddelelsen ikke blive an-
set for at være kommet frem, jf. den foreslåede bestemmelse
i retsplejelovens § 148 d, stk. 2, jf. stk. 1, og bemærkninger-
ne til disse bestemmelser nedenfor, hvilket kan få betydning
for overholdelse af appelfristen.
Bestemmelsen vil indebære, at en appelsag vil skulle be-
handles via straffesagsportalen. Dette vil bl.a. indebære, at
advokater i forbindelse med appelsager vil skulle anvende
straffesagsportalen, og at enhver skriftlig meddelelse fra en
advokat til landsretten og Højesteret i en appelsag vil skulle
ske på straffesagsportalen.
Hvis retten fra advokaten modtager en meddelelse eller et
dokument i en sag uden om domstolenes straffesagsportal,
anses meddelelsen ikke for at være kommet frem, og retten
vil skulle henvise den pågældende til at anvende straffesags-
portalen samt oplyse om muligheden for at blive undtaget
fra at anvende straffesagsportalen i helt særlige situationer i
medfør af den foreslåede § 148 d, stk. 3, jf. bemærkninger
til denne bestemmelse nedenfor.
Det følger af henvisningen til de foreslåede § 148 d, stk.
3 og 4, at retten eller retspræsidenten i nærmere angivne
tilfælde vil kunne træffe afgørelse om, at straffesagsportalen
uanset det foreslåede i stk. 1 ikke skal anvendes, jf. bemærk-
ninger til stk. 3 og 4 nedenfor.
Det foreslås i § 148 d, stk. 2, at en digital meddelelse anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten.
Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil
skulle anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for retten, hvorved forstås det tidspunkt, hvor retten er i
stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det vil således
være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt
med meddelelsen.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på
straffesagsportalen eller på anden digital måde, når advoka-
ten i helt særlige situationer er undtaget fra at anvende straf-
fesagsportalen, vil skulle anses for at være kommet frem
denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet tilgænge-
lig for retten efter kontortids ophør den pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automa-
tisk på straffesagsportalen. Hvis modtagelsestidspunktet ik-
ke kan fastlægges som følge af problemer med domstolenes
it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med-
delelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplys-
ninger om afsendelsestidspunktet.
Hvis en sag eller bruger er undtaget fra at anvende straf-
fesagsportalen, vil meddelelsen anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for retten i overensstemmelse
med den beslutning om, hvordan meddelelser eller doku-
menter skal gives, som retten træffer i medfør af det foreslå-
ede i § 148 d, stk. 3, jf. bemærkningerne til denne bestem-
melse straks nedenfor.
Der foreslås i § 148 d, stk. 3, at retten kan beslutte at
undtage en advokat fra at anvende domstolene straffesags-
portalen, hvis vedkommende i helt særlige situationer må
forventes ikke at kunne anvende straffesagsportalen. Det
foreslås i stk. 3, 2. pkt., at retten samtidig beslutter, hvordan
straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser eller
dokumenter skal gives.
Bestemmelsen vil indebære, at retten kan beslutte at undtage
en advokat fra at anvende domstolene straffesagsportalen,
hvis vedkommende i helt særlige situationer uanset vejled-
ning derom fra retten må forventes ikke at kunne anvende
straffesagsportalen, og at retten samtidig skal beslutte, hvor-
dan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser
eller dokumenter skal gives.
Det forventes, at alle advokater vil være i stand til at an-
vende straffesagsportalen. Advokater forventes derfor som
udgangspunkt ikke at kunne blive undtaget fra kravet om
at anvende straffesagsportalen, medmindre de er hjemmehø-
rende i udlandet eller andre helt særlige forhold gør sig
gældende.
37
Hvis en advokat ikke har mulighed for at få MitID eller
tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og
juridiske personer, bør vedkommende undtages fra at anven-
de straffesagsportalen, idet adgang til portalen vil forudsætte
anvendelse heraf. Retten vil kunne træffe beslutning om at
undtage en advokat fra at anvende straffesagsportalen af
egen drift eller efter anmodning fra advokaten. Beslutningen
vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den på-
gældende advokats beskrivelse af baggrunden for ønsket om
undtagelse. Der vil være situationer, hvor retten kan træffe
beslutning om undtagelse uden at have hørt advokaten eller
uden at modtage anmodning fra advokaten om undtagelse,
navnlig hvis den pågældende tidligere har været undtaget.
Hvis advokaten derimod opfylder betingelserne for at få
MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning
for private og juridiske personer, men ikke har fået det,
vil manglende MitID eller tilsvarende elektronisk identifika-
tionsordning for private og juridiske personer ikke kunne
begrunde undtagelse fra at anvende straffesagsportalen, og
retten vil i så fald skulle vejlede advokaten om reglerne og
vil herunder kunne henvise til Digitaliseringsstyrelsen for
nærmere vejledning om anskaffelse af MitID eller lignende.
Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grund-
lag af den pågældende advokats beskrivelse af baggrunden
for ønsket om undtagelse. Der vil være situationer, hvor
beslutningen kan træffes uden at høre advokaten eller uden
at modtage anmodning fra den pågældende om undtagelse,
navnlig hvor den pågældende tidligere har været undtaget.
Rettens beslutning om at undtage en advokat fra at skul-
le anvende domstolenes straffesagsportal vil som udgangs-
punkt have retsvirkning for behandlingen af hele sagen, idet
beslutningen dog vil kunne omgøres efter retsplejelovens
§ 222, hvis omstændighederne taler for det, f.eks. hvis be-
slutningen om ikke at anvende straffesagsportalen skyldes
en hindring, som senere forsvinder. Beslutningen vil som
udgangspunkt også have retsvirkning under en eventuel ap-
pel, men vil, for så vidt angår appelsagen, kunne omgøres
af appelinstansen, hvis der er grundlag for det. Omgøres
beslutningen under appel, vil denne beslutning kun vedrøre
sagens behandling ved appelinstansen.
Bestemmelsen vil indebære, at retten samtidig med, at ret-
ten beslutter at undtage en advokat fra anvendelse af straf-
feportalen, vil skulle beslutte, hvordan straffesagen skal
behandles, og hvordan meddelelser eller dokumenter skal
gives.
Det foreslås i § 148 d, stk. 4, at beslutning om, at domsto-
lenes straffesagsportal ikke skal anvendes, endvidere kan
træffes efter reglerne i § 148 a, stk. 5-7.
Bestemmelsen vil indebære, at retten henholdsvis retspræsi-
denten som følge af henvisningen til § 148 a, stk. 5-7, vil
kunne beslutte, at domstolenes straffesagsportal ikke skal
anvendes, når betingelserne i disse bestemmelser, der om-
handler domstolenes sagsportal, er opfyldt.
Retten vil således i medfør af henvisningen til § 148 a,
stk. 5, kunne beslutte, at en straffesag ikke skal behandles,
eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til
retten ved anvendelse af domstolenes straffesagsportal, hvis
navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller
helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for
det. Retten vil samtidig skulle beslutte, hvordan straffesagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives til retten.
Rettens beslutning om, at en straffesag ikke skal behandles
på straffesagsportalen, eller at visse dokumenter eller med-
delelser ikke skal gives til retten via straffesagsportalen,
vil som udgangspunkt have retsvirkning for hele sagens be-
handling ved domstolene, herunder også under en eventuel
appelsag, idet beslutningen, når omstændighederne taler for
det, vil kunne omgøres efter retsplejelovens § 222, f.eks.
hvis beslutningen om ikke at anvende straffesagsportalen
skyldes en hindring, som senere forsvinder. Hvis beslutnin-
gen omgøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre
sagens behandling ved appelinstansen.
Det følger af henvisningen til § 148 a, stk. 6, at retspræsi-
denten i særlige situationer, herunder hvis en advokat ikke
kan anvende domstolenes straffesagsportal på grund af loka-
le tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslut-
te, at visse af eller alle rettens sager i en nærmere afgrænset
periode ikke skal behandles på portalen. Retspræsidenten vil
samtidig skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal
behandles.
Det foreslåede vil kunne finde anvendelse, hvor den enkel-
te rets sager eller visse af disse som følge af helt særlige
tekniske vanskeligheder, eksempelvis systemnedbrud, ikke
kan behandles på domstolenes sagsportal, jf. pkt. 2.2.1.1 i de
almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til § 148 a,
stk. 6, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 22 som
fremsat, side 16.
Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for
den pågældende ret.
Hvis retspræsidenten beslutter, at alle eller visse af rettens
sager i en begrænset periode ikke skal behandles på straf-
fesagsportalen, vil retspræsidenten samtidig skulle beslut-
te, hvordan de omhandlede straffesager skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til retten.
Når hindringen for at behandle sagerne på straffesagsporta-
len ikke længere består, vil sagerne atter skulle behandles
på straffesagsportalen. Retspræsidenten vil træffe beslutning
om, hvornår dette er tilfældet.
Det følger af henvisningen til § 148 a, stk. 7, at retten
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en
advokat ikke kan anvende sagsportalen, vil kunne beslutte,
hvordan en straffesag skal anlægges og behandles, eller
hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten
og sagens parter m.v.
38
Bestemmelsen vil medføre, at retten, hvis der opstår tek-
niske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte,
at en sag skal anlægges og behandles, eller meddelelser
m.v. skal gives til retten og sagens øvrige parter på anden
måde end ved anvendelse af straffesagsportalen, f.eks. ved
at sende en e-mail til retten. Hvor en beslutning efter det
foreslåede, der træffes med henvisning til § 148 a, stk. 5
og 6, som udgangspunkt har retsvirkning for behandlingen
af hele sagen, vil en beslutning med henvisning til § 148
a, stk. 7, vedrøre det konkrete sagsskridt uden betydning
for sagens behandling i øvrigt. Bestemmelsen vil navnlig
vedrøre den situation, hvor behandling af en sag eller kom-
munikation med retten ikke kan ske på straffesagsportalen
på grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer
eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsnin-
ger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks.
MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en advokat
ikke kan tilgå eller logge ind på straffesagsportalen, hvor
log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har ad-
gang til sine sager, eller hvor det af andre årsager ikke er
muligt at anlægge en ny sag eller give meddelelser m.v.
til retten via portalen. Bestemmelsen omfatter situationer,
hvor vedkommende ikke kan anvende straffesagsportalen på
grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmin-
dre retspræsidenten med henvisning til § 148 a, stk. 6, har
truffet en generel beslutning om, at straffesagsportalen ikke
skal anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-sy-
stemer eller nedbrud, der skyldes mindre fejl, som opstår og
løses inden for kortere tid, vil som udgangspunkt ikke være
omfattet af det foreslåede, jf. pkt. 2.2.1.1 i de almindelige
bemærkninger, og bemærkningerne til § 148 a, stk. 7, jf.
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, side 68.
Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en advokat
på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan
overholde en frist fastsat ved lov eller af retten, f.eks. fristen
for anke eller kære af en afgørelse truffet af retten. I tilfælde,
hvor retten kan udsætte en frist, vil retten i stedet for at
træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne
meddele advokaten fristudsættelse.
Retten vil kunne beslutte, at en advokat, der ikke kan anven-
de straffesagsportalen, skal sende en kopi af egne dokumen-
ter og meddelelser til andre parter i straffesagen.
Der foreslås i § 148 d, stk. 5, 1. pkt., at rettens beslutninger
efter stk. 3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilla-
delse kan indbringes for højere ret. Det foreslås i 2. pkt.,
at Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære,
hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning
for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der
ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at
lade afgørelsen prøve af en højere ret. Det foreslås i 3. pkt.,
at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevil-
lingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af
stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Det foreslåede vil indebære, at en advokat, der efter den
foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 148 d, stk. 3, 1.
pkt., jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, har
fået afslag på en anmodning om ikke at anvende domstole-
nes straffesagsportal, ikke vil kunne kære rettens beslutning
til landsretten, uden at Procesbevillingsnævnet har givet til-
ladelse hertil.
Der foreslås i § 148 d, stk. 6, at beslutninger efter stk. 3, 2.
pkt., og stk. 4 ikke kan indbringes for højere ret.
Bestemmelsen vil indebære, at rettens beslutninger efter det
foreslåede stk. 3, 2. pkt., jf. bemærkningerne til denne be-
stemmelse ovenfor, om hvordan meddelelser eller dokumen-
ter skal gives på domstolenes straffesagsportal, når retten
har besluttet at undtage en advokat fra at anvende portalen
efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., ikke vil kunne indbringes
for højere ret.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at rettens beslutnin-
ger efter det foreslåede stk. 4, jf. bemærkningerne til denne
bestemmelse ovenfor, om ikke at anvende straffesagsporta-
len, ligeledes ikke vil kunne indbringes for højere ret.
Det foreslås i § 148 d, stk. 7, at justitsministeren kan fast-
sætte regler om, at andre personer eller myndigheder også
skal anvende domstolenes straffesagsportal til behandling og
kommunikation med retten i straffesager.
Bestemmelsen vil bemyndige justitsministeren til at fastsæt-
te regler om, at straffesagsportalen også skal anvendes af
andre personer end advokater eller af myndigheder til at
give skriftlige meddelelser til retten og forsvareren i en
straffesag.
Bemyndigelsen forudsættes udnyttet, hvis det tekniske og
praktiske grundlag for, at også andre persongrupper eller
myndigheder skal anvende straffesagsportalen til kommuni-
kation med retten i straffesager, er til stede.
Der foreslås i § 148 d, stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fast-
sætte nærmere regler om anvendelse af straffesagsportalen,
herunder om indførelse af data på straffesagsportalen. Dom-
stolsstyrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om,
at andre personer eller myndigheder har mulighed for at
anvende straffesagsportalen til at give skriftlige meddelelser
til retten.
Bestemmelsen vil bemyndige Domstolsstyrelsen til at fast-
sætte nærmere regler om anvendelse af straffesagsportalen,
herunder om indførelse af data på portalen, samt om, at an-
dre personer eller myndigheder har mulighed for at anvende
portalen til at give skriftlige meddelelser til retten.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes
regler om, hvilke oplysninger der videregives til advokater-
ne på straffesagsportalen i straffesagerne, og hvilke oplys-
ninger advokaterne skal give, når de anvender portalen. Der
vil endvidere kunne fastsættes regler om, på hvilken måde
de pågældende oplysninger nærmere skal gives og indføres
på straffesagsportalen, herunder om oplysningerne skal ind-
føres i bestemte felter eller på en bestemt måde. Bestem-
39
melsen vil endvidere bemyndige Domstolsstyrelsen til at
fastsætte regler, der nærmere regulerer, bl.a. hvordan oplys-
ningerne skal udfyldes på straffesagsportalen, samt stiller
tekniske krav til de data, der skal gives på portalen.
Bestemmelsen vil endvidere bemyndige Domstolsstyrelsen
til at fastsætte nærmere regler om, at andre personer eller
myndigheder skal have mulighed for at anvende straffesags-
portalen. Domstolsstyrelsen vil ikke med hjemmel i bestem-
melsen kunne fastsætte krav om, at de pågældende skal
anvende straffesagsportalen.
Det foreslås i § 148 d, stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fast-
sætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument
skal gives til retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
straffesagsportal ikke kan anvendes.
Bestemmelsen vil bemyndige Domstolsstyrelsen til at fast-
sætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument
skal gives til retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
straffesagsportal ikke kan anvendes. Domstolsstyrelsen vil
herunder kunne fastsætte regler, der angiver, hvordan og
hvornår en advokat kan sende en meddelelse til retten uden
om domstolenes straffesagsportal, når det ikke er muligt at
anvende portalen grundet tekniske problemer på domstole-
nes it-systemer eller problemer på offentlige og private in-
frastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhæn-
gige af, f.eks. MitID.
Bestemmelsen giver alene Domstolsstyrelsen bemyndigelse
til at fastsætte regler om, hvordan et dokument eller en
meddelelse gives til retten i tilfælde af it-nedbrud.
Det foreslås i § 148 d, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fast-
sætte regler om, at advokater, som efter stk. 1 skal anvende
domstolenes straffesagsportal, skal oplyse personnummer og
give andre nærmere bestemte oplysninger. Domstolsstyrel-
sen kan endvidere fastsætte regler om retternes registrering
og behandling af disse oplysninger.
Bestemmelsen vil bemyndige Domstolsstyrelsen til at fast-
sætte regler om, at advokater, som efter det foreslåede stk.
1 skal anvende domstolenes straffesagsportal, jf. bemærk-
ningerne til denne bestemmelse ovenfor, skal oplyse person-
nummer og give andre nærmere bestemte oplysninger, samt
om retternes registrering og behandling af disse oplysninger.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige
Domstolsstyrelsen til at fastsætte en pligt for en advokat
til at oplyse sit personnummer og give andre oplysninger,
som er nødvendige for at sikre entydig identifikation af
advokaten i forbindelse med rettens og den pågældendes
behandling af straffesagen.
Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne
bestemme, hvordan advokatens oplysninger skal registreres
og behandles af retterne.
Til nr. 16
Det fremgår af retsplejelovens § 886, 1 pkt., der angår næv-
ningesager, at anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt
af sagen, som skal indeholde de dokumenter, der er nævnt
i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1. Efter 3. pkt. fastsætter
Domstolsstyrelsen antallet af ekstrakter.
Det foreslås, at § 886, 3. pkt., ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i § 148 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, om
indførelse af straffesagsportalen til kommunikation mellem
retter og advokater i straffesager, der vil medføre, at doku-
menter i straffesager, herunder ekstrakter i nævningesager,
der behandles ved byretten, fremover vil skulle indgives di-
gitalt, hvorfor der ikke meningsfuldt kan fastsættes et antal
ekstrakter, der skal indgives til retten.
Til nr. 17
Det fremgår af retsplejelovens § 918, stk. 1, der angår an-
kesager ved landsretten, at anklagemyndigheden udarbejder
en ekstrakt, der skal indeholde udskrift af byrettens dom,
udskrift af retsbogen vedrørende hovedforhandlingen ved
byretten og de dokumenter, der er nævnt i § 837, stk. 1, og
§ 839, stk. 1. Det fremgår af stk. 2, 3. pkt., at landsrettens
præsident fastsætter antallet af ekstrakter.
Det foreslås, at § 918, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i § 148 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, om
indførelse af straffesagsportalen til kommunikation mellem
retter og advokater i straffesager, der vil medføre, at doku-
menter i straffesager, herunder ekstrakter i ankesager ved
landsretten, fremover vil skulle indgives digitalt, hvorfor der
ikke meningsfuldt kan fastsættes et antal ekstrakter, der skal
indgives til retten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærk-
ninger
Til § 2
Til nr. 1
Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt
med brugerne, og meddelelser til skifteretterne sendes ofte
digitalt, f.eks. via e-mail og Digital Post.
Det fremgår af konkurslovens § 237 a, stk. 1, at krav om
skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteret-
ten sendes som digital kommunikation. Det fremgår af stk.
2, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original
underskrift, når skifteretten finder anledning til det. Der gæl-
der således intet underskriftskrav i sager om forebyggende
rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering,
og kun i særlige tilfælde vil brugerne skulle forsyne medde-
lelser til skifteretten med original underskrift.
40
Efter konkurslovens § 237 a, stk. 3, 1. pkt., skal kurator,
rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper kunne modtage
meddelelser, der sendes som digital kommunikation. Efter
2. pkt. kan meddelelser til en fordringshaver sendes som
digital kommunikation, hvis fordringshaveren har anmeldt
sit krav til en af de i 1. pkt. nævnte personer ved anvendelse
af digital kommunikation.
Kommunikationen med kurator, rekonstruktør, tillidsmand
og medhjælper foregår i dag primært via e-mail.
Det fremgår af konkurslovens § 243, at behandlingen af
tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sag-
er med de ændringer, der følger af forholdets natur. Det
betyder bl.a., at ved skifterettens behandling af tvister i in-
solvensskiftesager gælder retsplejelovens regler om digital
kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a om dom-
stolenes sagsportal.
(Til § 6 a)
Det foreslås, at der efter konkurslovens § 6 indsættes en
ny § 6 a, der indebærer, at sager om forebyggende rekon-
struktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering som
udgangspunkt vil skulle behandles på domstolenes digitale
skifteportal i både skifteretterne, landsretterne og Højeste-
ret. I det omfang skifterettens beføjelser udøves af Sø- og
Handelsretten, jf. konkurslovens § 4, gælder de foreslåede
ændringer tillige Sø- og Handelsrettens behandling af sager-
ne.
Det foreslås i § 6 a, stk. 1, at sager om forebyggende rekon-
struktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering behand-
les ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at
enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal
gives på skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9.
Bestemmelsen vil indebære, at sager om forebyggende re-
konstruktion, rekonstruktion, konkurs og gældssanering vil
skulle behandles ved anvendelse af domstolenes skifteport-
al, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om
sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk.
3-6 og 9, der indeholder undtagelser til udgangspunktet, jf.
bemærkningerne til disse bestemmelser nedenfor.
Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang på
internettet, som brugerne kan tilgå i forbindelse med skifte-
rettens behandling af en insolvensskiftesag, dvs. sager, hvor
skifteretten har modtaget en begæring om forebyggende
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, kon-
kurs eller gældssanering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en udvidet anven-
delse af domstolenes eksisterende skifteportal. Behandlin-
gen af insolvensskiftesager i skifteretten, landsretten og
Højesteret vil således fremover skulle ske digitalt via skif-
teportalen.
Begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandling,
rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering vil
skulle indgives til skifteretten på domstolenes skifteport-
al, på den måde som angives på skifteportalen. Al skrift-
lig kommunikation om sagen – dvs. meddelelser og doku-
menter – der udveksles mellem skifteretten og skyldner,
fordringshaver, kurator, rekonstruktør, medhjælper m.fl., vil
skulle ske via skifteportalen. Skifteportalen vil med den
foreslåede bestemmelse blive én samlet indgang til skifte-
retten for alle aktører i forbindelse med behandlingen af
sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, kon-
kurs og gældssanering. Anmeldelse af fordringer i gældssa-
neringsager vil i praksis normalt skulle ske til skifterettens
medhjælper, men hvis fordringshaver i en gældssanerings-
sag skal anmelde fordringer mod en skyldner til skifteretten,
vil fordringshaverne ligeledes skulle anvende skifteportalen.
Kravet om at anvende domstolenes skifteportal til skriftlig
kommunikation med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i
processen meddelelser og dokumenter i sagen gives, dvs. fra
begæringen om forebyggende rekonstruktionsbehandling,
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering ind-
gives til skifteretten på skifteportalen, til skifterettens be-
handling af sagen er afsluttet. Kære af skifterettens afgørel-
ser vil skulle ske på skifteportalen, medmindre kære sker
mundtligt til retsbogen. Kæremål behandles ligeledes på
skifteportalen.
Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument
i en sag uden om domstolenes skifteportal, vil skifteretten
skulle returnere meddelelsen eller dokumentet og vejlede
den pågældende om at anvende portalen og om muligheden
for at søge om at blive undtaget fra at anvende portalen, jf.
bemærkningerne til stk. 3 og 4 nedenfor.
Det foreslås i § 6 a, stk. 2, at en digital meddelelse skal
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
skifteretten.
Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil
skulle anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for skifteretten, hvorved forstås det tidspunkt, hvor skifteret-
ten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det
vil således være uden betydning, hvornår skifteretten faktisk
gør sig bekendt med meddelelsen.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på
skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er
undtaget fra at anvende skifteportalen, vil skulle anses for at
være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først
er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør
den pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automa-
tisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som
følge af problemer med domstolenes it-system eller andre
lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kom-
met frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt,
hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelses-
tidspunktet.
Det foreslås i § 6 a, stk. 3, 1. pkt., at skifteretten kan beslutte
41
at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der
foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må
forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslut-
te at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis
der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må
forventes ikke at kunne anvende portalen.
Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der
er en del af sagen, f.eks. skyldner, fordringshaver, kurator,
rekonstruktør, medhjælper og tillidsmand.
Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom
kurator, rekonstruktør, medhjælper og advokater, vil være
i stand til at anvende skifteportalen. Det forventes ligele-
des, at virksomheder og myndigheder vil være i stand til
at anvende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en,
som kan anvende portalen. Professionelle parter og aktører
forventes derfor ikke at kunne blive undtaget fra kravet om
at anvende skifteportalen, medmindre de er hjemmehørende
i udlandet, eller andre særlige forhold gør sig gældende. En
aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at
anvende skifteportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet
om brug af portalen.
Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at an-
vende skifteportalen kan træffes af egen drift eller på an-
modning fra brugeren. Beslutningen vil som udgangspunkt
skulle træffes på grundlag af den pågældende brugers egen
beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være situationer,
hvor beslutningen kan træffes uden at høre brugeren eller
uden at modtage anmodning fra den pågældende om und-
tagelse, navnlig hvor den pågældende tidligere har været
undtaget.
Muligheden for at blive undtaget fra at anvende skifteporta-
len skal hovedsagelig imødekomme borgere med særlige
behov. Der kan f.eks. være tale om borgere med særlige
handicap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsned-
sættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge
hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt
udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse,
borgere med sprogvanskeligheder m.fl.
Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende
er afskåret fra adgang til en computer, eksempelvis på grund
af fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod
ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende ikke har inter-
netadgang eller adgang til en computer på sin bopæl. I så-
danne tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang
til en computer i skifteretten.
Er en borger i forvejen fritaget fra kravet om Digital Post
fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som
kan være med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan
anvende skifteportalen. Det vil imidlertid fortsat være en
konkret vurdering, om borgeren kan anvende skifteportalen,
og betingelserne for at fritage borgeren fra at anvende Digi-
tal Post i kommunikationen med offentlige myndigheder er
ikke sammenfaldende med vurderingen af, om borgeren kan
henvende sig til skifteretten ved anvendelse af portalen.
Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsva-
rende elektronisk identifikationsordning for private og juri-
diske personer. Hvis en borger ikke har mulighed for at få
MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræ-
sentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende
domstolenes skifteportal. Der kan eksempelvis være tale om
en EU-/EØS-borger, som ikke kan anvende MitID eller an-
den relevant elektronisk identifikationsordning. Der vil ikke
kunne stilles krav om anvendelse af skifteportalen, hvis en
borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i praksis
ikke vil kunne anvende portalen. Hvis brugeren derimod
opfylder betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det,
kan dette ikke i sig selv begrunde undtagelse. Skifteretten
vil i så fald skulle vejlede brugeren om reglerne og vil her-
under kunne henvise til Digitaliseringsstyrelsen for nærmere
vejledning om anskaffelse af MitID eller lignende.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågælden-
de med vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende
domstolenes skifteportal.
Skifterettens beslutning om at undtage en person fra at
skulle anvende skifteportalen vil som udgangspunkt have
retsvirkning for behandlingen af hele sagen, men beslutnin-
gen kan omgøres efter retsplejelovens § 222, når omstæn-
dighederne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke
at anvende portalen skyldes en hindring, som senere forsvin-
der. Beslutningen har som udgangspunkt også retsvirkning
under en eventuel appel, men vil for så vidt angår appelsa-
gen kunne omgøres af appelinstansen, hvis der er grundlag
for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslut-
ning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.
Det foreslås i § 6 a, stk. 3, 2. pkt., at skifteretten endvidere
kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstole-
nes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede begæringer.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslut-
te at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis
brugeren anvender portalen til at fremsætte et stort antal
ensartede begæringer.
Bestemmelsen svarer retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt.,
som indsat ved § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring
af retsplejeloven m.v., hvorefter retten kan beslutte at ude-
lukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis
brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et stort antal
ensartede anmodninger.
I overensstemmelse med, hvad der fremgår af bemærknin-
gerne til § 148 a, stk. 4, 2. pkt., jf. Folketingstidende
2023-24, tillæg A, L 115 som fremsat, side 57, tager den
foreslåede bestemmelse således sigte på ekstraordinære til-
fælde, hvor en brugers anvendelse af skifteportalen på den
angivne måde påfører domstolene og eventuelt modparten
eller modparterne en uforholdsmæssig byrde set i forhold
42
til det reelle indhold af den eller de sager, brugeren har på
portalen.
Bestemmelsen tager ikke sigte på tilfælde, hvor en bruger
har vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt i en konkret
sag og eksempelvis indgiver irrelevante eller overflødige
anmodninger i en verserende sag eller giver ufuldstændige
svar på henvendelser fra retten, sådan at retten og eventuelt
modparten skal bruge mere tid på sagen end ellers. Proble-
mer af den karakter forudsættes stadig at skulle håndteres
af retten gennem vejledning af brugeren og i yderste konse-
kvens, hvis det er nødvendigt og betingelserne er opfyldt,
ved at give et advokatpålæg.
Det vil være en betingelse, at den pågældende bruger har
anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensar-
tede begæringer. Det vil ikke være et krav, at det store
antal ensartede begæringer er fremsat i den sag, hvor skif-
teretten beslutter at udelukke brugeren fra at anvende skifte-
portalen. De mange ensartede anmodninger vil også kunne
bestå i, at brugeren anlægger mange ensartede retssager eller
fremsætter mange ensartede anmodninger i en eller flere
tidligere sager.
Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en
eller flere sager ved andre skifteretter har fremsat et stort
antal ensartede begæringer, hvis skifteretten har kendskab
hertil, herunder hvis landsretten har henledt en skifterets
opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort
antal ensartede begæringer, eller hvis Højesteret har henledt
en landsrets eller en skifterets opmærksomhed på, at en be-
stemt bruger har fremsat et stort antal ensartede begæringer.
Det vil være en betingelse, at antallet af begæringer fra
den pågældende bruger er stort, og at begæringerne er ens-
artede. Det vil ikke være et krav, at begæringerne er identi-
ske. Betingelsen om, at begæringerne skal være ensartede,
vil være opfyldt, når en begæring ikke i substansen adskiller
sig fra en eller flere tidligere begæringer.
Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens
skøn, om brugeren skal udelukkes fra at anvende skifte-
portalen. Skifteretten bør navnlig tage hensyn til, om en
udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen for-
ventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af dom-
stolene, som brugerens adfærd medfører. Ved denne vurde-
ring bør skifteretten også inddrage belastningen af andre
skifteretter, herunder i givet fald appelinstanser.
Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være hen-
sigtsmæssigt i første omgang at advare brugeren om, at den
pågældendes måde at anvende skifteportalen på kan føre til,
at brugeren udelukkes fra at anvende portalen, hvis brugeren
ikke ændrer adfærd, eller om det er mere hensigtsmæssigt at
udelukke brugeren fra at anvende portalen uden forudgående
varsel. Det vil ikke være et krav, at brugeren har fået lejlig-
hed til at udtale sig om spørgsmålet, før skifteretten træffer
afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at ude-
lukke brugeren fra at anvende skifteportalen i en konkret
sag. Hvis brugeren fremsætter begæringer i flere sager, vil
det derfor kunne være nødvendigt at træffe en særskilt be-
slutning i hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende
skifteportalen. Er begæringerne modtaget inden for en kor-
tere periode, vil skifteretten imidlertid kunne basere sin be-
slutning om at udelukke brugeren fra at anvende skifteporta-
len i en senere sag på det grundlag, der forelå ved den tilsva-
rende beslutning i en tidligere sag. I sådanne tilfælde giver
bestemmelsen således mulighed for at udelukke brugeren
fra at anvende skifteportalen umiddelbart efter modtagelse
af begæringen, uden at skifteretten behøver at foretage nye
undersøgelser eller overvejelser i forhold til det grundlag,
der forelå ved den tidligere afgørelse.
Det vil være op til skifterettens skøn, om skifteretten syste-
matisk vil udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen i
sager om begæringer, der modtages inden for en kortere tid,
når først det er konstateret, at brugeren har anvendt skifte-
portalen til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer,
eller om skifteretten i en eller flere sager vil undlade at
udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen, fordi den
eller de pågældende sager adskiller sig fra de andre sager, og
brugeren foreløbig ikke i den eller de pågældende sager har
anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensarte-
de begæringer. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en
bruger ud over selv at have indleveret et stort antal ensartede
begæringer også er sagsdeltager i en sag, der ikke har noget
med sagerne om de ensartede begæringer at gøre.
Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken
en bruger kan udelukkes fra at anvende skifteportalen, når
det er konstateret, at brugeren har anvendt skifteportalen
til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Det
forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end 2 til 3 år
ikke har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal
ensartede begæringer, vil brugeren ikke kunne udelukkes fra
at anvende skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny
anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensarte-
de begæringer. Dette vil gælde i nye sager. Når en bruger
med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende
skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne op-
retholdes, indtil sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor
lang tid det måtte vare.
Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning
om at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis
det findes hensigtsmæssigt, jf. retsplejelovens § 222.
Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
beslutter at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen,
vil skifteretten teknisk fjerne brugerens adgang til sagens
funktioner på portalen. Det vil medføre, at brugeren ikke vil
kunne anvende skifteportalen til at indgive f.eks. anmodnin-
ger om kære i sagen.
Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anven-
delsen af skifteportalen vil ikke kunne indbringes for højere
43
ret, jf. konkurslovens § 249, 1. pkt., der foreslås ændret, jf.
lovforslagets § 2, nr. 14 og 15.
Det foreslås i § 6 a, stk. 3, 3. pkt., at skifteretten samtidig
beslutter, hvordan sagen skal behandles, og hvordan medde-
lelser og dokumenter skal gives.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten samtidig med,
at skifteretten efter det foreslåede § 6 a, stk. 3, 1. eller
2. pkt., træffer beslutning om at undtage eller udelukke
en bruger fra skifteportalen, jf. bemærkningerne til disse
bestemmelser ovenfor, skal beslutte, hvordan sagen skal be-
handles, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder
begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandling, re-
konstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering, skal gi-
ves til skifteretten.
Det foreslås i § 6 a, stk. 4, 1. pkt., at skifteretten kan beslut-
te, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller
et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse
af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det. Det foreslås i 2. pkt., at
skifteretten samtidig beslutter, hvordan sagen skal behand-
les, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til
skifteretten.
Det foreslåede vil indebære, skifteretten vil kunne beslut-
te, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse
eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anven-
delse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til
statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumen-
ternes format eller omfang taler for det, samt at skifteret-
ten samtidig vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behand-
les, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder begæ-
ringer om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekon-
struktionsbehandling, konkurs og gældssanering, skal gives
til skifteretten.
Det forudsættes, at det foreslåede alene vil blive anvendt i
ganske ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til
statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for
det, eller hvor domstolenes skifteportal i øvrigt ikke er egnet
til at håndtere en bestemt situation.
Skifteretten vil desuden efter bestemmelsen undtagelsesvis
kunne beslutte, at et eller flere dokumenter ikke skal ind-
læses digitalt på domstolenes skifteportal. Denne del af be-
stemmelsen forudsættes anvendt i de situationer, hvor skif-
teportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter af en
bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt
lader sig overføre til portalen, eller hvor dokumenterne er så
omfattende, at de teknisk ikke, eller kun meget vanskeligt,
kan håndteres på portalen.
Skifterettens beslutning om, at en sag ikke skal behandles
på skifteportalen, eller at visse dokumenter eller meddelelser
ikke skal gives til skifteretten via skifteportalen, vil som
udgangspunkt have retsvirkning for hele sagens behandling
ved domstolene, herunder også under en eventuel appel. Be-
slutningen vil, når omstændighederne taler for det, kunne
omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen om-
gøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens
behandling ved appelinstansen.
Det foreslås i § 6 a, stk. 5, 1. pkt., at vedkommende rets-
præsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke
kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle
eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset
periode ikke skal behandles på skifteportalen. Det foreslås
i 2. pkt., at retspræsidenten samtidig beslutter, hvordan de
omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives til skifteretten.
Det foreslåede vil medføre, at vedkommende retspræsident
i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anven-
de domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske ned-
brud eller driftsforstyrrelser, større udfald i it-infrastrukturen
eller andre udefrakommende årsager, vil kunne beslutte, at
alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset
periode ikke skal behandles på portalen, samt at retspræsi-
denten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede
sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumen-
ter, herunder begæringer om forebyggende rekonstruktions-
behandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssa-
nering, skal gives til skifteretten.
Det foreslåede forudsættes anvendt sjældent og omfatter
som udgangspunkt ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl,
f.eks. kabelbrud eller lokale strømsvigt, som opstår og løses
inden for kortere tid, eller planlagte lokale strømafbrydel-
ser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at drifts-
forstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende
skifteportalen.
Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for
den pågældende skifteret.
Når hindringen for at behandle sagerne på skifteportalen
ikke længere består, vil sagerne atter skulle behandles på
skifteportalen. Retspræsidenten vil skulle træffe beslutning
om, hvornår dette er tilfældet.
Det foreslås i § 6 a, stk. 6, 1. pkt., at skifteretten ved tekni-
ske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger
ikke kan anvende domstolenes skifteportal, kan beslutte,
hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens øv-
rige brugere.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skifteretten,
hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan
beslutte, at en konkret sag skal behandles, og at meddelel-
ser og dokumenter, herunder begæringer om forebyggende
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, kon-
kurs og gældssanering, i den konkrete sag skal gives til
skifteretten og skifteportalens øvrige brugere på anden måde
end ved anvendelse af skifteportalen.
44
Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor be-
handling af en sag eller kommunikation med skifteretten ik-
ke kan ske på skifteportalen på grund af tekniske problemer
på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og
private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer
er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om
tilfælde, hvor en bruger ikke kan logge ind på skifteportalen,
hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har
adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen virker, og den
pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke
er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten
via portalen. Bestemmelsen vil også omfatte situationer,
hvor brugerne ikke kan anvende skifteportalen på grund
af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre rets-
præsidenten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5, jf.
bemærkningerne til denne ovenfor, har truffet en generel
beslutning om, at portalen ikke skal anvendes. Planlagte
opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der
skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere
tid, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på en brugers
egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes
egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke
kan gennemføres via skifteportalen, vil ligeledes ikke være
omfattet.
Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger
på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan
overholde en frist fastsat ved lov eller af skifteretten, f.eks.
fristen for kære af en afgørelse truffet af skifteretten. I til-
fælde, hvor skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten
i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestem-
melse kunne meddele brugeren fristudsættelse.
Skifteretten har efter den foreslåede bestemmelse mulighed
for at beslutte, at den bruger, der ikke kan anvende skifte-
portalen, skal sende en kopi af egne dokumenter og medde-
lelser til andre.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de
foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 9, jf. bemærkningerne til
disse henholdsvis ovenfor og nedenfor, hvorefter retspræsi-
denten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis beslutte
og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal ikke skal
anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skif-
teretten vil efter den foreslåede bestemmelse alene skulle
træffe beslutning, hvis vedkommende retspræsident ikke har
truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal
anvendes, eller forholdet ikke er omfattet af de generelle
regler, som Domstolsstyrelsen forventes at fastsætte.
Det foreslås i § 6 a, stk. 6, 2. pkt., at skifteretten kan beslut-
te, at en anmeldelse af en fordring til skifteretten, jf. § 208
a, stk. 1, der er indgivet til skifteretten på anden måde end
på domstolenes skifteportal, skal anses for at være kommet
frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ik-
ke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med
rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe be-
slutning efter 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det i de forven-
teligt ganske få situationer, der vil være omfattet af denne
del af bestemmelsen, vil være muligt for skifteretten at be-
slutte, at en anmeldelse til skifteretten, jf. § 208 a, stk. 1, der
foreslås ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, skal anses for at
være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor
brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren
ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at
træffe beslutning efter 1. pkt.
Bestemmelsen vil alene kunne finde anvendelse, hvis føl-
gende kumulative betingelser er opfyldt.
For det første omfatter bestemmelsen kun tilfælde, hvor
skifteretten efter at have indledt en gældssaneringssag helt
undtagelsesvis har besluttet, at fordringer mod en skyldner
skal anmeldes til skifteretten, hvilket efter ændringen af §
208 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, vil skulle ske på
domstolenes skifteportal. I praksis vil anmeldelse normalt
skulle ske til skifterettens medhjælper, hvorfor denne betin-
gelse antageligvis sjældent vil være opfyldt.
For det andet vil anmeldelse på skifteportalen skulle være
forhindret af de tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser,
der tillige er omfattet af bestemmelsens 1. pkt., jf. den
ovenstående beskrivelse og afgrænsning heraf. Der vil f.eks.
kunne være tale om tilfælde, hvor en bruger ikke kan logge
ind på skifteportalen, hvor log-in-funktionen virker, men
den pågældende ikke har adgang til sagen, eller hvor log-in-
funktionen virker, og den pågældende har adgang til sagen,
men det eksempelvis ikke er muligt at give meddelelser og
dokumenter til skifteretten via portalen.
For det tredje skal brugeren ikke med rimelighed have kun-
net anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.
Betingelsen vil som udgangspunkt medføre, at anmeldelser,
der indgives inden for skifterettens åbningstid, ikke vil være
omfattede af bestemmelsen. Sender en fordringshaver såle-
des f.eks. anmeldelse til skifteretten via e-mail inden for
skifterettens åbningstid, vil anmeldelsen ikke efterfølgende
kunne anses at være kommet frem til skifteretten efter 2.
pkt. Fordringshaveren bør i stedet anmode skifteretten om at
træffe beslutning efter bestemmelsens 1. pkt. og derefter –
hvis skifteretten beslutter, at anmeldelse til skifteretten kan
ske via e-mail – sende kravet til skifteretten via e-mail.
Det foreslåede i 2. pkt. forudsættes alene anvendt i tilfælde,
hvor det ikke er muligt at anmode skifteretten om at træffe
beslutning efter 1. pkt., fordi der, hvis anmeldelsen til skifte-
retten udsættes, vil ske overskridelse af en frist. Der vil ho-
vedsagelig være tale om situationer, hvor det ikke er muligt
at kontakte skifteretten inden for fristen for anmeldelse af en
fordring mod skyldneren, jf. konkurslovens § 208, stk. 2, nr.
2, hvorefter skifteretten ved proklama indrykker én bekendt-
gørelse i Statstidende, der bl.a. skal indeholde oplysning om
45
opfordring til enhver, der har en fordring mod skyldneren,
til at anmelde fordringen inden 8 uger efter bekendtgørelsen
(proklamafristen).
Det foreslåede i 2. pkt. skal ses i sammenhæng med de
foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 9, jf. bemærkningerne
til disse bestemmelser henholdsvis ovenfor og nedenfor,
hvorefter retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne
henholdsvis beslutte og fastsætte regler om, at domstolenes
skifteportal ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser. Det forudsættes, at skifteretten alene vil
træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse, hvis
vedkommende retspræsident ikke har truffet en generel be-
slutning om, at skifteportalen ikke skulle anvendes, eller
forholdet ikke er omfattet af de generelle regler, som Dom-
stolsstyrelsen forventes at fastsætte.
Det foreslås i § 6 a, stk. 7, at bestemmelserne i stk. 1-6 og
9 finder tilsvarende anvendelse på insolvensskiftesager, der
behandles af landsretterne og Højesteret.
Bestemmelsen vil indebære, at appelsager behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal, og at enhver skrift-
lig meddelelse til landsretten og Højesteret i en appelsag
skal ske på skifteportalen. Hvis landsretten og Højesteret
modtager en meddelelse i en insolvensskiftesag uden om
skifteportalen, vil landsretten og Højesteret skulle vejlede
den pågældende om at anvende portalen og om muligheden
for at søge om at blive undtaget fra at anvende portalen.
Henvisningen til stk. 3 vil medføre, at landsretten og Højes-
teret vil kunne undtage personer fra at bruge skifteportalen,
herunder i tilfælde hvor vedkommende fik afslag på undta-
gelse i skifteretten, hvis der foreligger særlige forhold, som
gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende
portalen. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne
beslutte at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen,
hvis brugeren anvender portalen til at fremsætte et stort
antal ensartede begæringer. Landsretten og Højesteret vil,
samtidig med at der træffes beslutning med henvisning til
stk. 3, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 4 vil medføre, at landsretten og Hø-
jesteret vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles
på domstolenes skifteportal, eller at en meddelelse eller et
dokument ikke skal gives til landsretten eller Højesteret
ved anvendelse af portalen, hvis navnlig hensyn til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det. Landsretten og Højesteret
vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning
til stk. 4, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 5 vil medføre, at retspræsidenten for
en landsret eller Højesteret i særlige situationer, herunder
hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på
grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil
kunne beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en nærme-
re afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen,
og at retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan
de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelel-
ser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 6 vil medføre, at landsretten eller Hø-
jesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der
gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal,
vil kunne beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvor-
dan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og
skifteportalens øvrige brugere. Landsretten eller Højesteret
vil desuden kunne beslutte, at en anmeldelse af en fordring
til skifteretten, jf. § 208 a, der er indgivet til skifteretten på
anden måde end på domstolenes skifteportalen, skal anses
for at være kommet frem til retten, jf. stk. 2, i tilfælde,
hvor brugeren ikke har kunnet anvende portalen på grund af
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren
ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at
træffe beslutning efter 1. pkt.
I vurderingen af, om der er grundlag for at tage beslutning
med henvisning til stk. 3-6, vil landsretten og Højesteret
skulle lægge vægt på de momenter, der er beskrevet i be-
mærkningerne til stk. 3-6 ovenfor.
Henvisningen til stk. 9 vil medføre, at Domstolsstyrelsen be-
myndiges til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse
eller et dokument skal gives til landsretten eller Højesteret
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes
it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Det forslås i § 6 a, stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal,
herunder om den tekniske indførelse af data på skifteporta-
len.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes
regler om, hvilke oplysninger der videregives til brugerne
af domstolenes skifteportal i insolvensskiftesager, og hvilke
oplysninger brugerne af portalen skal give, når de anvender
portalen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, på
hvilken måde de pågældende oplysninger nærmere skal gi-
ves og indføres på skifteportalen. En række af oplysninger-
ne vil skulle indføres i bestemte felter og på en bestemt
måde. Domstolsstyrelsen vil blive bemyndiget til nærmere
at regulere, bl.a. hvordan oplysningerne skal udfyldes på
skifteportalen, og til at stille tekniske krav til de data, som
skal gives på portalen.
Det foreslås i § 6 a, stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsæt-
te regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal
gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen
hjemmel til at fastsætte generelle regler, der angiver, hvor-
dan og hvornår en bruger af domstolenes skifteportal kan
sende en meddelelse til skifteretten uden om portalen, når
46
det ikke er muligt at anvende portalen grundet tekniske
problemer på domstolenes it-systemer eller infrastrukturløs-
ninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks.
MitID.
Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen
til at fastsætte regler om, at skifteportalen ikke skal anven-
des, hvis brugeren den pågældende dag har en frist til at fo-
retage en handling, hvis nedbruddet eller driftsforstyrrelsen
fortsætter eller opstår uden for skifterettens åbningstid, og
det fremgår af domstolenes hjemmeside, at der er identifice-
ret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke er
løst.
Domstolsstyrelsen forventes endvidere at fastsætte generelle
regler om, hvordan en bruger orienterer sig om skifteporta-
lens aktuelle driftsstatus, herunder om der er opstået et ned-
brud eller en driftsforstyrrelse på domstolenes it-systemer
eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at portalen ikke
skal anvendes, og hvordan en meddelelse i så fald teknisk
skal gives til skifteretten, f.eks. ved at sende en e-mail til
skifteretten.
Bestemmelsen tager alene sigte på at give Domstolsstyrel-
sen bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument teknisk gives til skifteretten
i tilfælde af it-nedbrud.
Den foreslåede bestemmelse skal således ses i sammenhæng
med de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6, jf. bemærk-
ningerne til disse ovenfor, hvorefter vedkommende retspræ-
sident henholdsvis skifteretten kan beslutte, at skifteportalen
ikke skal anvendes i særlige situationer, herunder ved tekni-
ske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Domstolsstyrelsen vil
efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene kunne
fastsætte regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes
it-systemer eller tilknyttede it-systemer i visse nærmere af-
grænsede tilfælde, mens retspræsidenterne vil kunne træffe
en generel beslutning om, at portalen ikke skal anvendes
i særlige situationer, hvor portalen ikke er tilgængelig for
brugerne på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrel-
ser. Skifteretten vil ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser også i andre tilfælde end angivet i reglerne fastsat
af Domstolsstyrelsen kunne beslutte, hvordan en bruger tek-
nisk skal give meddelelser og dokumenter til skifteretten,
men vil ikke skulle træffe beslutning herom, hvis retspræsi-
dent har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen
ikke skal anvendes.
Det foreslås i § 6 a, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fast-
sætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker
at udpege som kurator, beskikke som rekonstruktør eller
tillidsmand eller antage som medhjælper, skal oplyse per-
sonnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger
til brug for udpegelsen som kurator, beskikkelsen som re-
konstruktør eller tillidsmand og antagelsen som medhjæl-
per. Domstolsstyrelsen kan desuden fastsætte regler om skif-
teretternes registrering og behandling af disse oplysninger.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige
Domstolsstyrelsen til at fastsætte en pligt for en kurator,
rekonstruktør, tillidsmand eller medhjælper til at oplyse sit
personnummer og give andre oplysninger, som er nødvendi-
ge for at sikre entydig identifikation af kurator, rekonstruk-
tør, tillidsmand eller medhjælper i forbindelse med skifte-
rettens udpegning, beskikkelse eller antagelse af den pågæl-
dende til at varetage behandlingen af en insolvensskiftesag.
Domstolsstyrelsen vil desuden kunne fastsætte regler om,
hvordan kurators, rekonstruktørs, tillidsmands og medhjæl-
pers oplysninger registreres og behandles af skifteretterne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets 2.3.2 i de almindelige
bemærkninger.
(Til § 6 b)
Det foreslås i § 6 b, stk. 1, at skifteretten kan bestemme,
at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original
underskrift, når skifteretten finder anledning til det.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten vil kunne bestem-
me, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med origi-
nal underskrift, når skifteretten finder anledning til det.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til konkurslovens §
237 a, stk. 2, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr.
13. Bestemmelsen vil medføre, alle regler om kommunika-
tion med skifteretten samles i konkurslovens kapitel 1 om
indledende bestemmelser, men vil ikke medføre ændringer
af gældende ret.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten, i overensstem-
melse med hvad der fremgår af bemærkningerne til § 237 a,
stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som
fremsat, side 81, fortsat i særlige tilfælde kan stille krav
om, at meddelelser til skifteretten forsynes med original
underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis skifteretten
er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den pågæl-
dende part.
Bestemmelsen vil ikke ændre på, at retsplejelovens regler
om digital kommunikation i borgerlige retssager finder an-
vendelse ved skifterettens behandling af tvister efter kon-
kurslovens § 243.
Det foreslås i § 6 b, stk. 2, at kurator, rekonstruktør, tillids-
mand og medhjælper skal kunne modtage meddelelser, der
sendes som digital kommunikation. Hvis en fordringshaver
har anmeldt sit krav til en af de personer, der er nævnt i
1. pkt., ved anvendelse af digital kommunikation, kan med-
delelser til fordringshaveren sendes som digital kommunika-
tion.
Bestemmelsen vil medføre, at kurator, rekonstruktør, tillids-
mand og medhjælper vil skulle kunne modtage meddelelser,
der sendes som digital kommunikation, samt at meddelelser
til fordringshaveren vil kunne sendes som digital kommu-
nikation, hvis en fordringshaver har anmeldt sit krav til
47
kurator, rekonstruktør, tillidsmand eller medhjælper ved an-
vendelse af digital kommunikation.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til konkurslovens §
237 a, stk. 3, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2,
nr. 13, og vil, i overensstemmelse med bemærkningerne til
§ 237 a, stk. 3, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L
181 som fremsat, side 203, indebære, at de nævnte person-
er fortsat skal kunne modtage digitale meddelelser såsom
e-mails. Dette kan bl.a. være en meddelelse fra en fordrings-
haver, som ønsker at anmelde et krav via e-mail. Det vil
være tilstrækkeligt, hvis de nævnte personer kan modtage
digital kommunikation i form af e-mail, som overholder de
databeskyttelsesretlige regler.
Bestemmelsen vil ikke ændre på, at retsplejelovens regler
om digital kommunikation i borgerlige retssager finder an-
vendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at alle regler om kommunikation
med skifteretten samles i konkurslovens kapitel 1 om ind-
ledende bestemmelser, men vil ikke medføre ændringer af
gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af konkurslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., at be-
gæring om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekon-
struktionsbehandling, konkurs eller gældssanering indgives
skriftligt og så vidt muligt skal angive skyldnerens navn,
personnummer og bopæl, det navn, hvorunder han eventuelt
driver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt hvorfra
hans erhvervsvirksomhed drives.
Det foreslås i § 7, stk. 1, 1. pkt., at ændre »skriftligt« til »på
domstolenes skifteportal«.
Ændringen vil medføre, at begæring om forebyggende
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, kon-
kurs eller gældssanering vil skulle indgives på domstolenes
skifteportal og så vidt muligt skal angive skyldnerens navn,
personnummer og bopæl, det navn, hvorunder han eventuelt
driver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt hvorfra
hans erhvervsvirksomhed drives.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 1, hvorefter sager om forebyggende rekonstruktions-
behandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssa-
nering behandles ved anvendelse af domstolenes skifteporta-
len, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten
om sagen skal gives på skifteportalen.
Ændringen vil medføre, at begæringer om forebyggende
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, kon-
kurs og gældssanering vil skulle indgives på skifteportalen
og f.eks. ikke vil kunne sendes til skifteretten via e-mail.
Den foreslåede ændring vil ikke berøre regler i konkurslo-
ven om udfærdigelsen af begæringer.
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domsto-
lenes skifteportal, jf. det foreslåede § 6 a, stk. 3, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 1, eller hvor en sag ikke skal behandles ved
anvendelse af skifteportalen, jf. det foreslåede § 6 a, stk. 4,
jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil skifteretten skulle bestemme,
hvordan en begæring til skifteretten skal gives. Det forud-
sættes, at det i sådanne tilfælde fortsat vil være et formkrav,
at begæringen skal være skriftlig.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
Det fremgår af konkurslovens § 13 a, stk. 2, at en anmod-
ning om forlængelse af en rekonstruktionsbehandling skal
være skriftlig og indeholde en redegørelse for baggrunden
for og formålet med forlængelsen.
Det foreslås i § 13 a, stk. 2, at ændre »være skriftlig« til
»gives på domstolenes skifteportal«.
Ændringen vil indebære, at en anmodning om forlængelse af
en rekonstruktionsbehandling vil skulle gives på domstole-
nes skifteportal og indeholde en redegørelse for baggrunden
for og formålet med forlængelsen.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 1, hvorefter sager om forebyggende rekonstruktions-
behandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssa-
nering skal behandles ved anvendelse af domstolenes skif-
teportal, herunder at enhver anden skriftlig meddelelse til
skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen.
Ændringen vil medføre, at en anmodning om forlængelse
af en rekonstruktionsbehandling vil skulle indgives på skif-
teportalen og f.eks. ikke vil kunne sendes til skifteretten via
e-mail.
Den foreslåede ændring vil ikke ændre bestemmelsens krav
til udfærdigelsen af anmodningen.
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domsto-
lenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a,
stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, eller hvor en sag ikke
skal behandles ved anvendelse af portalen, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 6 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1,
vil skifteretten skulle bestemme, hvordan en anmodning om
forlængelse til skifteretten skal gives. Det forudsættes, at
det i sådanne tilfælde fortsat vil være et formkrav, at anmod-
ningen om forlængelse skal være skriftlig. Der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt i
øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
48
Det fremgår af konkurslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., at en for-
dringshavers konkursbegæring skal angive de omstændighe-
der, hvorpå begæringen støttes. Det fremgår af 2. pkt., at
begæringen skal indgives i to eksemplarer.
Det foreslås, at § 23, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Ophævelsen vil medføre, at kravet om, at en fordringshavers
konkursbegæring skal indgives i to eksemplarer, udgår.
Ændringen er en konsekvensændring af, at begæringer om
konkurs efter den foreslåede § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 1, fremover vil skulle indgives på domstolenes skif-
teportal. Begæringer vil således skulle indgives digitalt på
skifteportalen og vil ikke kunne gives til skifteretten som
et fysisk dokument, medmindre brugeren er blevet undtaget
fra at anvende portalen, jf. den foreslåede bestemmelse i §
6 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og skifteretten har
bestemt, at brugeren skal sende meddelelser til skifteretten
med fysisk brev. I tilfælde, hvor en sag ikke skal behandles
ved anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 6 a, stk. 4 i lovforslagets § 2, nr. 1, vil skifteretten
tilsvarende kunne bestemme, hvordan en begæring skal gi-
ves til skifteretten.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5
Det fremgår af konkurslovens § 23, stk. 2, at skifteretten
straks lader en begæring om konkurs forkynde for skyldne-
ren og samtidig med mindst aftens varsel indkalder skyldne-
ren og vedkommende fordringshaver til et møde i skifteret-
ten, der så vidt muligt bør afholdes senest tre dage efter
konkursbegæringens modtagelse
Efter konkurslovens § 23, stk. 3, kan forkyndelse af kon-
kursbegæringen undlades, hvis skyldneren på anden måde er
gjort bekendt med begæringen.
Det fremgår af konkurslovens § 23, stk. 5, at skifteretten
kan tillægge skyldnerens udeblivelse uden lovligt forfald
eller hans undladelse af at give fyldestgørende svar på skif-
terettens spørgsmål betydning som bevis for rigtigheden af
fordringshaverens anbringender. Finder skifteretten i særlige
tilfælde ikke på forsvarlig måde at kunne træffe afgørelse i
spørgsmålet om konkurs uden skyldnerens tilstedeværelse,
kan skifteretten bestemme, at skyldneren skal fremstilles af
politiet.
Retsplejelovens kapitel 17 (§§ 153-167) indeholder regler
om meddelelser og forkyndelse af meddelelser fra retten,
herunder om forkyndelsesmåderne. For en nærmere gen-
nemgang af disse regler henvises til pkt. 2.3.1.4 i de almin-
delige bemærkninger.
Det foreslås i konkurslovens § 23, at indsætte et nyt stk. 3,
der fastsætter, at retsplejelovens §§ 155-159 og 161-165 fin-
der tilsvarende anvendelse ved forkyndelse af konkursbegæ-
ringen og tidspunktet for konkursbegæringens foretagelse.
Bestemmelsen vil indebære, at retsplejelovens §§ 155-159
og 161-165 vil finde tilsvarende anvendelse ved forkyndelse
af konkursbegæringen og tidspunktet for konkursbegærin-
gens foretagelse, således at det udtrykkeligt kommer til at
fremgå, at retsplejelovens regler om brevforkyndelse, digital
forkyndelse, forenklet digital forkyndelse, postforkyndelse,
stævningsmandsforkyndelse og telefonforkyndelse samt reg-
lerne om forkyndelse i udlandet og i Statstidende m.v. finder
tilsvarende anvendelse, når konkursbegæringen og tidspunk-
tet for konkursbegæringens foretagelse forkyndes for skyld-
ner og vedkommende fordringshaver. Da skifteretterne i dag
i praksis forkynder konkursbegæringer m.v. i overensstem-
melse med retsplejelovens regler om forkyndelse, indebærer
forslaget en kodificering af den praksis for forkyndelse, som
skifteretterne allerede anvender. Der er således ikke tilsigtet
en ændring af gældende praksis.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 6
Det fremgår af konkurslovens § 108, stk. 2, 1. pkt., at skifte-
samling til valg af kurator og kreditorudvalg skal indkaldes,
hvis kurator eller en fordringshaver begærer det. Efter 2.
pkt. skal begæring herom fremsættes skriftligt over for skif-
teretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf.
§ 109.
Det foreslås i § 108, stk. 2, 2. pkt., at ændre »skriftligt over
for skifteretten« til »over for skifteretten på domstolenes
skifteportal«.
Ændringen vil indebære, at begæring om skiftesamling til
valg af kurator og kreditorudvalg vil skulle fremsættes over
for skifteretten på domstolenes skifteportal senest 3 uger
efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter sager om forebyggende
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, kon-
kurs og gældssanering skal behandles ved anvendelse af
domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig med-
delelse til skifteretten om sagen som udgangspunkt skal gi-
ves på skifteportalen.
Ændringen vil medføre, at en begæring om skiftesamling
til valg af kurator og kreditorudvalg vil skulle indgives på
domstolenes skifteportal og f.eks. ikke vil kunne sendes til
skifteretten via e-mail.
Den foreslåede ændring vil ikke ændre reglerne i konkurslo-
ven om udfærdigelsen af begæringer.
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domsto-
lenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a,
49
stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, eller hvor en sag ikke skal
behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i § 6 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1,
vil skifteretten skulle bestemme, hvordan en begæring skal
gives. Det forudsættes, at det i sådanne tilfælde fortsat vil
være et formkrav, at begæringen skal være skriftlig.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 7
Det fremgår af konkurslovens § 202, stk. 1, at begæring
om gældssanering skal ledsages af en opgørelse over skyld-
nerens aktiver og passiver, en fortegnelse over fordringsha-
verne, oplysning om skyldnerens og den øvrige husstands
indkomst samt øvrige oplysninger af betydning for skifte-
rettens afgørelse om, hvorvidt gældssaneringssag skal indle-
des. Begæringen skal ledsages af skyldnerens erklæring på
tro og love om rigtigheden af de afgivne oplysninger og om,
at skyldneren har givet oplysning om alt, hvad skyldneren
ejer og skylder. Efter stk. 2 kan justitsministeren fastsætte
nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal ledsage en
begæring, og bestemme, at der skal anvendes en særlig blan-
ket.
Justitsministeren har i medfør af bemyndigelsesbestemmel-
sen udstedt bekendtgørelse nr. 1133 af 6. juli 2022 om
gældssanering. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal en
begæring om gældssanering indgives på den blanket, der er
medtaget som bilag 1 til bekendtgørelsen, og efter § 1, stk.
3, skal begæringen vedlægges de dokumenter, der er nævnt i
blanketten.
Det fremgår af konkurslovens § 202, stk. 4, 1. pkt., at skifte-
retten afviser en begæring, der ikke opfylder kravene i stk. 1
eller i regler, der er fastsat i medfør af stk. 2.
Det foreslås i § 202, stk. 2, at ændre », hvilke oplysninger
der skal ledsage en begæring, og kan bestemme, at der skal
anvendes en særlig blanket« til »udfærdigelse af en begæ-
ring om gældssanering og om, hvilke oplysninger der skal
ledsage begæringen«.
Ændringen vil medføre, at justitsministeren vil kunne fast-
sætte nærmere regler om udfærdigelse af en begæring om
gældssanering og om, hvilke oplysninger der skal ledsage
begæringen, idet det ikke længere forudsættes, at skyldneren
anvender en blanket, når begæringen indgives til skifteret-
ten.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets §
2, nr. 1, hvorefter enhver skriftlig meddelelse til skifteretten
om sagen skal gives på domstolenes skifteportal. En begæ-
ring om gældssanering vil efter det foreslåede herefter som
udgangspunkt skulle indgives på skifteportalen og ikke ved
anvendelse af en blanket.
Justitsministeren forudsættes at foretage en ændring af be-
kendtgørelse nr. 1133 af 6. juli 2022 om gældssanering,
hvorved der vil blive fastsat regler om, at en begæring, der
indgives til skifteretten, skal udfærdiges på en bestemt må-
de, både i tilfælde hvor begæringen indgives på domstolenes
skifteportal, og i tilfælde hvor en bruger er undtaget fra at
anvende domstolenes skifteportal, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 6 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, eller hvor en
sag ikke skal behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 4, jf. lovforslagets §
2, nr. 1.
Til nr. 8 og 9
Det fremgår af konkurslovens § 208, stk. 1, at proklama skal
udstedes straks efter gældssaneringssagens indledning.
Det fremgår af stk. 2, at skifteretten ved proklama indrykker
én bekendtgørelse i Statstidende. Bekendtgørelsen skal bl.a.
indeholde oplysning om en person, til hvem anmeldelse skal
ske, jf. stk. 2, nr. 3.
Det fremgår af stk. 3, 1. pkt., at genpart af bekendtgørelsen
straks sendes til alle fordringshavere, som er eller bliver
skifteretten bekendt. Efter 2. pkt. skal genparten i de i § 197
a, stk. 1, nævnte tilfælde, hvorefter uafklarede forhold, der
skyldes, at skyldneren m.fl. var under konkursbehandling,
da skifteretten modtog forslaget om gældssanering, ikke er
til hinder for afsigelse af kendelse om gældssanering, inde-
holde opfordring om at fremkomme med oplysninger om
omstændigheder af betydning for afgørelsen efter § 197 a,
stk. 2, hvorefter stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis skyld-
nerens gæld i det væsentlige stammer fra erhvervsmæssig
virksomhed, og virksomhedens ledelse i ikke uvæsentligt
omfang har tilsidesat nærmere angivne forpligtelser eller i
øvrigt har undladt at lede virksomheden forsvarligt.
Efter stk. 4 kan skifteretten bestemme, at proklama tillige
skal optages i lokale eller almindeligt læste blade.
Efter stk. 5 sender skifteretten straks efter gældssaneringssa-
gens indledning meddelelse herom til virksomhedspanthave-
re, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf.
tinglysningslovens § 47 d.
Efter konkurslovens § 218, stk. 3, bekendtgør skifteretten
straks udfaldet af en gældssaneringssag i Statstidende, når
skyldnerens forslag tages helt eller delvis til følge. Genpart
af bekendtgørelsen sendes samtidig til samtlige kendte for-
dringshavere.
Det foreslås i § 208, stk. 3, 1. pkt., og § 218, stk. 3, 2. pkt., at
ændre »Genpart af« til »Meddelelse om«.
Det foreslås i § 208, stk. 3, 2. pkt., at ændre »genparten« til
»meddelelsen«.
Ændringerne i § 208, stk. 3, 1. og 2. pkt., vil medføre, at
der, straks efter bekendtgørelsen om gældssaneringssagens
indledning er blevet indrykket i Statstidende, frem for en
50
genpart af bekendtgørelsen vil skulle sendes en meddelelse
om bekendtgørelsen til alle fordringshavere, som er eller
bliver skifteretten bekendt, samt at meddelelsen, ligesom
genparten efter gældende ret, i de i § 197 a, stk. 1, nævnte
tilfælde skal indeholde opfordring om at fremkomme med
oplysninger om omstændigheder af betydning for afgørelsen
efter § 197 a, stk. 2.
Ændringen i § 218, stk. 3, 2. pkt., vil medføre, at der, når
skyldnerens forslag helt eller delvis tages til følge, og skifte-
retten bekendtgør sagens udfald i Statstidende, frem for en
genpart af bekendtgørelsen vil skulle sendes en meddelelse
om bekendtgørelsen til samtlige kendte fordringshavere.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf.
lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter alle insolvensskiftesager,
herunder sager om gældssanering, skal behandles ved an-
vendelse af domstolenes skifteportal, og hvorefter enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen som udgangs-
punkt skal gives på skifteportalen. Kommunikationen mel-
lem skifteretten og fordringshaverne i forbindelse med en
gældssaneringssag vil herefter skulle foregå via skifteporta-
len. Skifteretten vil efter det foreslåede ikke skulle sende
genparter af bekendtgørelser i Statstidende til de kendte for-
dringshavere, men vil i stedet give meddelelser om bekendt-
gørelser til de pågældende via skifteportalen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 10
Det fremgår af konkurslovens § 208 a, stk. 1, at anmeldelser
skal være skriftlige og angive fordringshaverens fordring
samt eventuelle krav på renter og omkostninger. En anmel-
delse bør indeholde oplysning om fordringens stiftelsestids-
punkt, en postadresse, hvortil senere henvendelser kan sen-
des, og en konto i et pengeinstitut, hvortil afdrag kan beta-
les.
Det foreslås at ophæve § 208 a, stk. 1, 1. pkt., og i stedet
indsætte, at anmeldelser skal være skriftlige. Hvis anmel-
delse skal ske til skifteretten, skal anmeldelser indgives
på domstolenes skifteportal. Anmeldelser skal angive for-
dringshaverens fordring samt eventuelle krav på renter og
omkostninger.
Ændringen vil indebære, at hvis anmeldelse skal ske til
skifteretten, skal anmeldelser indgives på domstolenes skif-
teportal, samt at anmeldelser ikke som hidtil skal indeholde
oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, en postadres-
se, hvortil senere henvendelser kan sendes, og en konto i et
pengeinstitut, hvortil afdrag kan betales.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets §
2, nr. 1, hvorefter sager om forebyggende rekonstruktionsbe-
handling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssane-
ring skal behandles ved anvendelse af domstolenes sagsport-
al, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om
sagen som udgangspunkt skal gives på skifteportalen.
Anmeldelser, der skal ske til andre end skifteretten, f.eks.
skifterettens medhjælper, vil fortsat skulle være skriftli-
ge. Anmeldelse af fordringer i gældssaneringsager vil i
praksis normalt skulle ske til skifterettens medhjælper.
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domsto-
lenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i konkurs-
lovens § 6 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, eller hvor
en sag ikke skal behandles ved anvendelse af skifteportalen,
jf. den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 4,
jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil skifteretten skulle bestemme,
hvordan den skriftlige anmeldelse til skifteretten skal gives.
Bestemmelsen vil indebære, at anmeldelser af ordens- og
bevismæssige grunde fortsat skal være skriftlige. En anmel-
delse vil dog fortsat inden for fristen kunne fremsættes
mundtligt ved et møde i skifteretten eller ved et møde
hos skifterettens medhjælper, idet det fortsat forudsættes,
at anmeldelsen i disse tilfælde tilføres gældssaneringssagens
akter.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 11
Det fremgår af konkurslovens § 208 a, stk. 3, at indsendes
en anmeldelse af en fordring i to eksemplarer, tilbagesendes
det ene med påtegning om modtagelsen.
Det fremgår af § 219, stk. 1, 1. pkt., at skifteretten kan
antage en medhjælper til under skifterettens tilsyn at udføre
bl.a. den § 208 a, stk. 3, nævnte forretning.
Det foreslås at ophæve § 208 a, stk. 3.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse
i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr.
1, hvorefter sager om forebyggende rekonstruktionsbehand-
ling, rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering
skal behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal,
herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om
sagen som udgangspunkt skal gives på domstolenes skifte-
portal. Efter det foreslåede vil kreditor således skulle anmel-
de en fordring til skifteretten på domstolenes skifteportal,
hvis skifteretten efter at have indledt en gældssaneringssag
helt undtagelsesvis har besluttet, at anmeldelse af fordringer
skal ske til skifteretten. Skifteretten vil derfor ikke længere
modtage et fysisk eksemplar af anmeldelsen, der kan tilba-
gesendes med en påtegning til kreditor.
I tilfælde, hvor skifteretten i medfør af § 219, stk. 1, har
antaget en medhjælper, som kreditor skal anmelde sin ford-
ring til, sender kreditorerne i dag kun i sjældne tilfælde
en fysisk anmeldelse til medhjælperen. Kommunikationen
51
mellem kreditor og medhjælperen er således allerede som
udgangspunkt digital, og eksemplarer tilbagesendes derfor
ikke med en påtegning om modtagelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 12
Det fremgår af konkurslovens § 219, stk. 1, 1. pkt., at skif-
teretten under en gældssaneringssag kan antage en medhjæl-
per til under skifterettens tilsyn at udføre nærmere angivne
forretninger, herunder at sørge for at tilbagesende det ene
eksemplar af en anmeldelse af en fordring med en påtegning
til fordringshaver, hvis anmeldelsen er indsendt i to eksem-
plarer, jf. konkurslovens § 208 a, stk. 3.
Det foreslås i § 219, stk. 1, 1. pkt., at »§ 208 a, stk. 3,«
udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at konkurslovens § 208 a,
stk. 3, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 11.
Den foreslåede ændring vil ikke i øvrigt medføre en ændring
af gældende ret.
Til nr. 13
Kapitel 29 a i konkursloven indeholder i § 237 a regler om
digital kommunikation.
Det fremgår af konkurslovens § 237 a, stk. 1, at krav om
skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skifte-
retten sendes som digital kommunikation. Efter stk. 2 kan
skifteretten bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal
forsynes med original underskrift, når den finder anledning
til det. Efter stk. 3 skal kurator, rekonstruktør, tillidsmand
og medhjælper kunne modtage meddelelser, der sendes som
digital kommunikation, ligesom kurator, rekonstruktør, til-
lidsmand og medhjælper kan sende meddelelser som digital
kommunikation til en fordringshaver, der har anmeldt sit
krav til en af dem ved anvendelse af digital kommunikation.
Det foreslås, at kapitel 29 a ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets §
2, nr. 1, hvorefter sager om forebyggende rekonstruktion, re-
konstruktion, konkurs og gældssanering som udgangspunkt
vil skulle behandles på domstolenes digitale skifteportal. Da
al skriftlig kommunikation efter det foreslåede fremover vil
skulle foregå digitalt på skifteportalen, bliver § 237 a, stk. 1,
overflødig.
Det foreslås, at der i § 6 b indføres regler med samme
ordlyd og indhold som § 237 a, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 1.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 14
Adgang til anke og kære af skifterettens afgørelser er regu-
leret i konkurslovens § 249.
Det fremgår af § 249, 1. pkt., at skifterettens afgørelser efter
§ 8, § 9 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120
og 121, § 13 d, stk. 3 og 5, § 13 e, stk. 4, § 21, § 113, stk.
2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 164 a, stk. 1, ikke kan
indbringes for højere ret.
Det foreslås at der i § 249, 1. pkt., efter »efter« indsættes: »§
6 a, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6,«.
Indsættelsen vil indebære, at beslutninger efter det foreslå-
ede § 6 a, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, om
at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, fordi
brugeren har fremsat et stort antal ensartede anmodninger på
portalen, ikke vil kunne indbringes for højere ret.
Indsættelsen vil ligeledes indebære, at skifterettens beslut-
ninger efter de foreslåede bestemmelser i § 6 a, stk. 3, 3.
pkt., og stk. 4 og 6, og retspræsidentens beslutninger efter
den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 5, jf. lovforslagets §
2, nr. 1, om at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes,
og om hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelel-
ser og dokumenter skal gives, når skifteportalen ikke skal
anvendes, ikke vil kunne indbringes for højere ret.
Indsættelsen vil ikke i øvrigt medføre nogen ændring af
gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærk-
ninger og § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 15
Det fremgår af konkurslovens § 249, stk. 1, 1. pkt., at skifte-
rettens afgørelser efter § 8, § 9 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 d, stk.
2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, § 13 d, stk. 3 og 5, § 13 e, stk.
4, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 164 a,
stk. 1, ikke kan indbringes for højere ret. Efter 2. pkt. gælder
det samme afgørelser efter § 11 e, stk. 2 eller 5, § 12 a, stk. 1
eller 3, § 12 k, stk. 1, herunder jf. § 223, stk. 1, 2. pkt., eller
§ 13 a, stk. 1, jf. § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og 121, og
jf. § 13 d, stk. 3 og 5
Det foreslås i § 249 at indsætte to nye stykker.
Efter det foreslåede § 249, stk. 2, kan beslutninger efter § 6
a, stk. 3, 1. pkt. ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse
indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan med-
dele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål
af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i
øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere
ret.
Bestemmelsen vil indebære, at en beslutning efter det fore-
slåede § 6 a, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, ikke
52
uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for
højere ret.
En bruger, der efter den foreslåede bestemmelse i konkurs-
lovens § 6 a, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1,
har fået afslag på en anmodning om at blive undtaget fra
at anvende skifteportalen, vil således ikke kunne kære skif-
terettens beslutning til landsretten, uden at Procesbevillings-
nævnet har givet tilladelse hertil.
Det foreslås i § 249, stk. 3, at ansøgning om kæretilladelse
skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter
at beslutningen er truffet.
Bestemmelsen vil indebære, at ansøgning om tilladelse til at
kære en beslutning truffet efter konkurslovens § 6 a, stk. 3,
1. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, skal indgives til Procesbe-
villingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.
Der henvises til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger og
§ 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Til § 3
Til nr. 1
Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt
med brugerne, og meddelelser til skifteretterne sendes ofte
digitalt, f.eks. via e-mail og Digital Post.
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 1, at krav
om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til
skifteretten sendes som digital kommunikation. Det fremgår
af stk. 2, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse
til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når
skifteretten finder anledning til det.
Der gælder således intet underskriftskrav i sager om ægte-
fælleskifte m.v., og kun i særlige tilfælde vil brugerne skulle
forsyne meddelelser til skifteretten med original underskrift.
Det fremgår af ægtefællesskiftelovens § 2, stk. 4, at rets-
plejelovens regler om borgerlige sager finder anvendelse
ved skifterettens behandling af sager efterægtefælleskiftelo-
vens § 2, stk. 1 og 2. Ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 1,
angår sager om enkelttvister, der opstår under den pågæl-
dende skifterets behandling af et bo efter § 1 eller under
privat skifte af ægtefællers fællesbo eller sameje om flere
særejeaktiver, mens stk. 2 angår selvstændige sager mellem
ægtefæller om kompensationskrav i særlige situationer og
tilsidesættelse, ændring eller fortolkning af ægtefællers bo-
delingsaftaler. Det betyder, at ved skifterettens behandling af
enkelttvister under en bobehandling og selvstændige sager
i henhold til ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, jf. stk. 1 og
2, gælder retsplejelovens regler om digital kommunikation,
herunder retsplejelovens § 148 a om domstolenes sagsportal.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 1 a i ægtefælleskiftelo-
ven om digital behandling.
(Til § 8 a)
Det foreslås i det ny kapitel 1 a at indsætte en ny bestem-
melse som § 8 a.
Det foreslås i § 8 a, stk. 1, at sager om ægtefælleskifte m.v.
som nævnt i § 1 behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om
sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk.
3-6 og 9.
Bestemmelsen vil indebære, at sager om ægtefælleskifte
m.v. som nævnt i § 1 vil skulle behandles ved anvendelse
af domstolenes digitale skifteportal, og at enhver skriftlig
meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på portalen,
jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9, der indeholder undtagel-
ser til udgangspunktet, jf. bemærkninger hertil nedenfor.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at retsplejelovens regler om
digital kommunikation i borgerlige retssager finder anven-
delse ved skifterettens behandling af enkelttvister og selv-
stændige sager i henhold til § 2, stk. 4, jf. § 2, stk. 1 og 2.
Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang
på internettet, som brugerne kan tilgå i forbindelse med
skifterettens behandling af en sag om ægtefælleskifte m.v.,
dvs. sager, hvor skifteretten har modtage en anmodning
om bistand til deling af ægtefællers fællesbo, opløsning af
ægtefællers sameje om flere særejeaktiviteter, opløsning af
ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i forbindelse
med samlivets ophør og opløsning af andre boer, herunder
interessentskabsboer og lign., der ikke behandles efter kon-
kursreglerne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en udvidet anven-
delse af domstolenes eksisterende skifteportal. Behandlin-
gen af sager om ægtefælleskifte m.v. i skifteretterne, lands-
retterne og Højesteret vil således fremover skulle ske digitalt
via skifteportalen.
Anmodninger om ægtefælleskifte m.v. vil skulle indgives til
skifteretten på domstolenes skifteportal på den måde, som
angives på portalen. Al skriftlig kommunikation om sagen,
dvs. meddelelser og dokumenter, der udveksles mellem skif-
teretten og parterne, bobehandleren, sagkyndige m.v. vil
skulle ske via skifteportalen. Skifteportalen vil med den
foreslåede bestemmelse blive én samlet indgang til skifte-
retten for alle aktørerne i forbindelse med behandlingen af
sager om ægtefælleskifte m.v.
Kravet om at anvende domstolenes skifteportal til skriftlig
kommunikation med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i
processen meddelelser og dokumenter i sagen gives, dvs. fra
anmodningen om bistand til ægtefælleskifte m.v. indgives til
skifteretten på portalen, til skifterettens behandling af sagen
er afsluttet. Kære af skifterettens afgørelser vil skulle ske
på skifteportalen, medmindre kære sker mundtligt til retsbo-
gen. Kæremålet vil skulle behandles via skifteportalen.
Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument
i en sag om ægtefælleskifte m.v. uden om domstolenes skif-
teportal, vil skifteretten skulle returnere meddelelsen eller
53
dokumentet og vejlede den pågældende om at anvende por-
talen og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra
at anvende portalen.
Det foreslås i § 8 a, stk. 2, at en digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil
skulle anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for retten, hvorved forstås det tidspunkt, hvor retten er i
stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det vil således
være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt
med meddelelsen.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på
skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er
undtaget fra at anvende portalen, vil skulle anses for at være
kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er
blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den
pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automa-
tisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som
følge af problemer med domstolenes it-system eller andre
lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kom-
met frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt,
hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelses-
tidspunktet.
Det foreslås i § 8 a, stk. 3, 1. pkt., at skifteretten kan beslutte
at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der
foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må
forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslut-
te at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis
der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må
forventes ikke at kunne anvende portalen.
Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der
er en del af sagen, f.eks. parter, bobehandler og sagkyndige.
Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom
bobehandlere og advokater, vil være i stand til at anvende
skifteportalen. Det forventes ligeledes, at virksomheder og
myndigheder vil være i stand til at anvende skifteportalen
eller lade sig repræsentere af en, som kan anvende porta-
len. Professionelle parter og aktører forventes derfor ikke at
kunne blive undtaget fra kravet om at anvende skifteporta-
len, medmindre de er hjemmehørende i udlandet, eller andre
særlige forhold gør sig gældende. En aktør, som har en
partsrepræsentant, der er i stand til at anvende skifteporta-
len, vil ikke kunne undtages fra kravet om brug af portalen.
Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at an-
vende skifteportalen vil kunne træffes af egen drift eller
på anmodning fra brugeren. Beslutningen vil som udgangs-
punkt skulle træffes på grundlag af den pågældende brugers
egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være situati-
oner, hvor beslutningen kan træffes uden at høre brugeren
eller uden at modtage anmodning fra den pågældende om
undtagelse, navnlig hvor den pågældende tidligere har været
undtaget.
Muligheden for at blive undtaget fra at anvende skifteporta-
len skal hovedsagelig imødekomme borgere med særlige
behov. Der kan f.eks. være tale om borgere med særlige
handicap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsned-
sættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge
hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt
udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse,
borgere med sprogvanskeligheder m.fl.
Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende
er afskåret fra adgang til en computer, eksempelvis på grund
af fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod
ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende ikke har inter-
netadgang eller adgang til en computer på sin bopæl. I så-
danne tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang
til en computer i skifteretten.
Er en borger i forvejen fritaget fra kravet om Digital Post
fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som
kan være med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan
anvende skifteportalen. Det vil imidlertid fortsat være en
konkret vurdering, om borgeren kan anvende skifteportalen,
og betingelserne for at fritage borgeren fra at anvende Digi-
tal Post i kommunikationen med offentlige myndigheder er
ikke sammenfaldende med vurderingen af, om borgeren kan
henvende sig til skifteretten ved anvendelse af skifteporta-
len.
Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsva-
rende elektronisk identifikationsordning for private og juri-
diske personer. Hvis en borger ikke har mulighed for at få
MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræ-
sentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende
domstolenes skifteportal. Der kan eksempelvis være tale om
en EU-/EØS-borger, som ikke kan anvende MitID eller an-
den relevant elektronisk identifikationsordning. Der vil ikke
kunne stilles krav om anvendelse af skifteportalen, hvis en
borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i praksis
ikke vil kunne anvende portalen. Hvis brugeren derimod
opfylder betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det,
kan dette ikke i sig selv begrunde undtagelse. Skifteretten
vil i så fald skulle vejlede brugeren om reglerne og vil her-
under kunne henvise til Digitaliseringsstyrelsen for nærmere
vejledning om anskaffelse af MitID eller lignende..
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågælden-
de med vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende
domstolenes skifteportal.
Skifterettens beslutning om at undtage en person fra at skul-
le anvende skifteportalen vil som udgangspunkt have rets-
virkning for behandlingen af hele sagen, men beslutningen
kan omgøres efter retsplejelovens § 222, når omstændighe-
derne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at an-
vende skifteportalen skyldes en hindring, som senere forsv-
54
inder. Beslutningen har som udgangspunkt også retsvirkning
under en eventuel appel, men vil for så vidt angår appelsa-
gen kunne omgøres af appelinstansen, hvis der er grundlag
for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslut-
ning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.
Det foreslås i § 8 a, stk. 3, 2. pkt., at skifteretten endvidere
kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstole-
nes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslut-
te at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis
brugeren anvender portalen til at fremsætte et stort antal
ensartede anmodninger.
Bestemmelsen svarer til retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2.
pkt., som indsat ved § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om
ændring af retsplejeloven m.v., hvorefter retten kan beslutte
at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsport-
al, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et
stort antal ensartede anmodninger. Det følger heraf, i over-
ensstemmelse med bemærkningerne til § 148 a, stk. 4, 2.
pkt., jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 115 som
fremsat, side 57, at bestemmelsen tager sigte på ekstraordi-
nære tilfælde, hvor en brugers anvendelse af sagsportalen
på den angivne måde påfører domstolene og eventuelt mod-
parten eller modparterne en uforholdsmæssig byrde set i for-
hold til det reelle indhold af den eller de sager, brugeren har
på sagsportalen. Bestemmelsen tager ikke sigte på tilfælde,
hvor en bruger har vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt
i en konkret sag og eksempelvis indgiver irrelevante eller
overflødige anmodninger i en verserende sag eller giver
ufuldstændige svar på henvendelser fra retten, sådan at ret-
ten og eventuelt modparten skal bruge mere tid på sagen end
ellers. Problemer af den karakter forudsættes stadig at skulle
håndteres af retten gennem vejledning af brugeren og i yder-
ste konsekvens, hvis det er nødvendigt og betingelserne er
opfyldt, ved at give et advokatpålæg.
Det er efter bestemmelsen en betingelse, at den pågældende
bruger har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort
antal ensartede anmodninger. Det vil ikke være et krav, at
det store antal ensartede anmodninger er fremsat i den sag,
hvor skifteretten beslutter at udelukke brugeren fra at an-
vende skifteportalen. De mange ensartede anmodninger vil
også kunne bestå i, at brugeren har fremsat mange ensartede
anmodninger i en eller flere tidligere sager.
Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en
eller flere sager ved andre skifteretter har fremsat et stort
antal ensartede anmodninger, hvis skifteretten har kendskab
hertil, herunder hvis landsretten har henledt en skifterets
opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et
stort antal ensartede anmodninger, eller hvis Højesteret har
henledt en landsrets eller en skifterets opmærksomhed på,
at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede
anmodninger.
Det vil være en betingelse, at antallet af anmodninger fra
den pågældende bruger er stort, og at anmodningerne er
ensartede. Det vil ikke være et krav, at anmodningerne er
identiske. Betingelsen om, at anmodningerne skal være ens-
artede, vil være opfyldt, når en anmodning ikke i substansen
adskiller sig fra en eller flere tidligere anmodninger.
Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens
skøn, om brugeren skal udelukkes fra at anvende skifte-
portalen. Skifteretten bør navnlig tage hensyn til, om en
udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen for-
ventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af dom-
stolene, som brugerens adfærd medfører. Ved denne vurde-
ring bør skifteretten også inddrage belastningen af andre
skifteretter, herunder i givet fald appelinstanser.
Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være hen-
sigtsmæssigt i første omgang at advare brugeren om, at den
pågældendes måde at anvende skifteportalen på kan føre til,
at brugeren udelukkes fra at anvende portalen, hvis brugeren
ikke ændrer adfærd, eller om det er mere hensigtsmæssigt at
udelukke brugeren fra at anvende portalen uden forudgående
varsel. Det vil ikke være et krav, at brugeren har fået lejlig-
hed til at udtale sig om spørgsmålet, før skifteretten træffer
afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse giver alene mulighed for at
udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen i en konkret
sag. Hvis brugeren fremsætter anmodninger i flere sager, vil
det derfor kunne være nødvendigt at træffe en særskilt be-
slutning i hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende
skifteportalen.
Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken
en bruger kan udelukkes fra at anvende skifteportalen, når
det er konstateret, at brugeren har anvendt skifteportalen
til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det
forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end to til tre år
ikke har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal
ensartede anmodninger, vil brugeren ikke kunne udelukkes
fra at anvende skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny
anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensarte-
de anmodninger. Dette vil gælde i nye sager. Når en bruger
med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende
skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne op-
retholdes, indtil sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor
lang tid det måtte vare.
Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning
om at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis
det findes hensigtsmæssigt, jf. retsplejelovens § 222.
Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
beslutter at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen,
vil skifteretten teknisk fjerne brugerens adgang til sagens
funktioner på skifteportalen. Det vil medføre, at brugeren
ikke vil kunne anvende skifteportalen til at indgive f.eks.
anmodninger om kære i sagen.
Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anven-
55
delsen af skifteportalen vil ikke kunne indbringes for højere
ret, jf. den foreslåede bestemmelse i ægtefælleskiftelovens §
79, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 7.
Det foreslås i § 8 a, stk. 3, 3. pkt., at skifteretten samtidig
beslutter, hvordan sagen skal behandles, og hvordan medde-
lelser og dokumenter skal gives.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten samtidig med, at
skifteretten efter det foreslåede stk. 3, 1. eller 2. pkt., træffer
beslutning om at undtage eller udelukke en bruger fra skifte-
portalen, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser ovenfor,
skal beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives.
Det foreslås i § 8 a, stk. 4, at skifteretten kan beslutte, at en
sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et doku-
ment ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af dom-
stolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikker-
hed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format
eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen vil indebære, skifteretten vil kunne beslutte,
at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller
et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse
af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til sta-
tens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenter-
nes format eller omfang taler for det, samt at skifteretten
samtidig vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder anmod-
ninger om ægtefælleskifte m.v., skal gives til skifteretten,
skal gives.
Det forudsættes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i
ganske ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til
statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for
det, eller hvor domstolenes skifteportal i øvrigt ikke er egnet
til at håndtere en bestemt situation.
Skifteretten vil desuden efter den foreslåede bestemmelse
undtagelsesvis kunne beslutte, at et eller flere dokumenter
ikke skal indlæses digitalt på domstolenes skifteportal. Den-
ne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i de situationer,
hvor skifteportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter
af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke
nemt lader sig overføre til portalen, eller hvor dokumenterne
er så omfattende, at de teknisk ikke, eller kun meget vanske-
ligt, kan håndteres på portalen.
Skifterettens beslutning efter om, at en sag ikke skal be-
handles på skifteportalen, eller at visse dokumenter eller
meddelelser ikke skal gives til skifteretten via skifteportalen,
vil som udgangspunkt have retsvirkning for hele sagens be-
handling ved domstolene, herunder også under en eventuel
appel. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for det,
kunne omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutnin-
gen omgøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre
sagens behandling ved appelinstansen.
Det foreslås i § 8 a, stk. 5, at vedkommende retspræsident
i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anven-
de domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske ned-
brud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle eller visse
af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke
skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter
samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter, skal gives til skifteret-
ten.
Bestemmelsen vil medføre, at vedkommende retspræsident
i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anven-
de domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske ned-
brud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller
visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode
ikke skal behandles på skifteportalen, og at retspræsidenten
samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, her-
under anmodning om ægtefælleskifte m.v., skal gives til
skifteretten.
Bestemmelsen vil give retspræsidenten mulighed for at be-
slutte, at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes i sær-
lige situationer, hvor kommunikation med skifteretten eller
behandling af skifterettens sager eller visse af disse ikke
kan ske på skifteportalen, f.eks. på grund af lokale tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder større udfald på
it-infrastrukturen, eller andre udefrakommende årsager.
Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og omfatter
som udgangspunkt ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl,
f.eks. kabelbrud eller lokale strømsvigt, som opstår og løses
inden for kortere tid, eller planlagte lokale strømafbrydel-
ser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at drifts-
forstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende
skifteportalen.
Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for
den pågældende skifteret.
Hvis retspræsidenten efter det foreslåede beslutter, at alle
eller visse af skifterettens sager i en begrænset periode
ikke skal behandles på skifteportalen, vil retspræsidenten
samtidig skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gi-
ves til skifteretten.
Når hindringen for at behandle sagerne på skifteportalen
ikke længere består, vil sagerne atter skulle behandles på
skifteportalen. Retspræsidenten vil skulle træffe beslutning
om, hvornår dette er tilfældet.
Det foreslås i § 8 a stk. 6, at skifteretten ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør at en bruger ikke
kan anvende domstolenes skifteportal, kan beslutte, hvordan
sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumen-
ter skal gives til skifteretten og sagens parter m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skifteretten,
hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan
56
beslutte, at en konkret sag skal behandles, og at meddelelser
og dokumenter, herunder anmodninger om ægtefælleskifte
m.v., i den konkrete sag skal gives til skifteretten og sagens
parter m.v. på anden måde end ved anvendelse af skifte-
portalen.
Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor be-
handling af en sag eller kommunikation med skifteretten ik-
ke kan ske på skifteportalen på grund af tekniske problemer
på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og
private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer
er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om
tilfælde, hvor en bruger ikke kan logge ind på skifteportalen,
hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har
adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen virker, og den
pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke
er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten
via skifteportalen. Bestemmelsen vil også omfatte situatio-
ner, hvor brugerne ikke kan anvende skifteportalen på grund
af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre rets-
præsidenten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5, jf.
bemærkningerne til denne ovenfor, har truffet en generel be-
slutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes. Planlagte
opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der
skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere
tid, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på en brugers
egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes
egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke
kan gennemføres via skifteportalen, vil ligeledes ikke være
omfattet.
Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger
på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan
overholde en frist fastsat ved lov eller af skifteretten, f.eks.
fristen for kære af en afgørelse truffet af skifteretten. I til-
fælde, hvor skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten
i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestem-
melse kunne meddele brugeren udsættelse af fristen.
Skifteretten har efter den foreslåede bestemmelse mulighed
for at beslutte, at en bruger, der ikke kan anvende skifte-
portalen, skal sende en kopi af egne dokumenter og medde-
lelser til andre.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 9, jf. bemærknin-
gerne til disse henholdsvis ovenfor og nedenfor, hvorefter
retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis
beslutte og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal
ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser. Skifteretten vil alene skulle træffe beslutning, hvis
vedkommende retspræsident ikke har truffet en generel be-
slutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller for-
holdet ikke er omfattet af de generelle regler, som Domstols-
styrelsen forventes at fastsætte.
Det foreslås i § 8 a, stk. 7, at bestemmelserne i stk. 1-6 og
9 finder tilsvarende anvendelse på sager om ægtefælleskifte
m.v., der behandles af landsretterne og Højesteret.
Bestemmelsen vil indebære, at de foreslåede bestemmelser
i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på insolvens-
skiftesager, der behandles af landsretterne og Højesteret, så-
ledes at kæremål behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, og at enhver skriftlig meddelelse til landsretten
og Højesteret i en kæresag skal ske på skifteportalen. Hvis
landsretten og Højesteret modtager en meddelelse i en sag
om ægtefælleskifte m.v. uden om skifteportalen, vil lands-
retten og Højesteret skulle vejlede den pågældende om at
anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om
at blive undtaget fra at anvende skifteportalen. I landsretten
opstilles computere til brugerne, mens dette ikke er tilfældet
i Højesteret.
Henvisningen til stk. 3 vil medføre, at landsretten og Hø-
jesteret vil kunne undtage personer fra at bruge skifteporta-
len, herunder i tilfælde hvor vedkommende fik afslag på
undtagelse i skifteretten, hvis der foreligger særlige forhold,
som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne an-
vende skifteportalen. Landsretten eller Højesteret vil endvi-
dere kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende
skifteportalen, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Landsretten
og Højesteret vil, samtidig med at der træffes beslutning
med henvisning til stk. 3, skulle beslutte, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives.
Henvisningen til stk. 4 vil medføre, at landsretten og Hø-
jesteret vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles
på domstolenes skifteportal, eller at en meddelelse eller et
dokument ikke skal gives til landsretten eller Højesteret ved
anvendelse af skifteportalen, hvis navnlig hensyn til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det. Landsretten og Højesteret
vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning
til stk. 4, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 5 vil medføre, at retspræsidenten for
en landsret eller Højesteret i særlige situationer, herunder
hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på
grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil
kunne beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en nærme-
re afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen,
og at retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan
de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelel-
ser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 6 vil medføre, at landsretten eller Hø-
jesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der
gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal,
vil kunne beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvor-
dan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og
sagens parter m.v.
57
I vurderingen af, om der er grundlag for at tage beslutning
efter det foreslåede med henvisning til stk. 4-6, vil landsret-
ten og Højesteret skulle lægge vægt på de momenter, der er
beskrevet i bemærkningerne til stk. 4-6 ovenfor.
Henvisningen til stk. 9 vil medføre, at Domstolsstyrelsen be-
myndiges til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse
eller et dokument skal gives til landsretten eller Højesteret
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes
it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Det forslås i § 8 a, stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal,
herunder om den tekniske indførelse af data på skifteporta-
len.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes
regler om, hvilke oplysninger der videregives til brugerne af
domstolenes skifteportal i sager om ægtefælleskifte m.v., og
hvilke oplysninger brugerne af skifteportalen skal give, når
de anvender skifteportalen. Der vil endvidere kunne fastsæt-
tes regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger
nærmere skal gives og indføres på skifteportalen. En række
af oplysningerne vil skulle indføres i bestemte felter og på
en bestemt måde. Domstolsstyrelsen vil blive bemyndiges
til nærmere at regulere, bl.a. hvordan oplysningerne skal
udfyldes på skifteportalen, og til at stille tekniske krav til de
data, som skal gives på skifteportalen.
Det foreslås i § 8 a, stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsæt-
te regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal
gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen
hjemmel til at fastsætte generelle regler, der angiver, hvor-
dan og hvornår en bruger af domstolenes skifteportal kan
sende en meddelelse til skifteretten uden om skifteportalen,
når det ikke er muligt at anvende skifteportalen grundet tek-
niske problemer på domstolenes it-systemer eller infrastruk-
turløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af,
f.eks. MitID.
Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen
til at fastsætte regler om, at skifteportalen ikke skal anven-
des, hvis brugeren den pågældende dag har en frist til at fo-
retage en handling, og hvis et nedbrud eller en driftsforstyr-
relse fortsætter eller opstår uden for skifterettens åbningstid,
og det fremgår af domstolenes hjemmeside, at der er identi-
ficeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke
er løst.
Domstolsstyrelsen forventes endvidere at fastsætte generelle
regler om, hvordan en bruger orienterer sig om skifteporta-
lens aktuelle driftsstatus, herunder om der er opstået et ned-
brud eller en driftsforstyrrelse på domstolenes it-systemer
eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at skifteportalen
ikke skal anvendes, og hvordan en meddelelse i så fald tek-
nisk skal gives til skifteretten, f.eks. ved at sende en e-mail
til skifteretten.
Bestemmelsen tager alene sigte på at give Domstolsstyrel-
sen bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument teknisk gives til skifteretten
i tilfælde af it-nedbrud.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de
foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6, jf. bemærkningerne
til disse ovenfor, hvorefter vedkommende retspræsident hen-
holdsvis skifteretten kan beslutte, at skifteportalen ikke skal
anvendes i særlige situationer, herunder ved tekniske ned-
brud eller driftsforstyrrelser. Domstolsstyrelsen vil efter den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene kunne fastsætte
regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer
eller tilknyttede it-systemer i visse nærmere afgrænsede til-
fælde, mens retspræsidenterne vil kunne træffe en generel
beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes i særli-
ge situationer, hvor skifteportalen ikke er tilgængelig for
brugerne på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrel-
ser. Skifteretten vil ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser også i andre tilfælde end angivet i reglerne fastsat
af Domstolsstyrelsen kunne beslutte, hvordan en bruger tek-
nisk skal indgive en anmodning og give meddelelser og
dokumenter til skifteretten, men vil ikke skulle træffe beslut-
ning herom, hvis retspræsident har truffet en generel beslut-
ning om, at skifteportalen ikke skal anvendes.
Det foreslås i § 8 a, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fast-
sætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker
at udpege som bobehandler, skal oplyse personnummer og
give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udpe-
gelsen som bobehandler og omskifteretternes registrering og
behandling af disse oplysninger.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen
hjemmel til at fastsætte en pligt for en bobehandler til at
oplyse sit personnummer og give andre oplysninger, som er
nødvendige for at sikre entydig identifikation af bobehand-
ler i forbindelse med skifterettens udpegning af bobehandler
til at varetage behandling af en sag om ægtefælleskifte m.v.
Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne
fastsætte regler om, hvordan bobehandlerens oplysninger
registreres og behandles af skifteretterne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
(Til § 8 b)
Det foreslås i det ny kapitel 1 a at indsætte en ny bestem-
melse som § 8 b.
Det foreslås i § 8 b, at skifteretten kan bestemme, at en med-
delelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift,
når skifteretten finder anledning til det.
58
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten vil kunne bestem-
me, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med origi-
nal underskrift, når skifteretten finder anledning til det.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende be-
stemmelse i ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, der foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.
Ændringen vil medføre, at alle regler om kommunikation
med skifteretten samles i det foreslåede kapitel 1 a i ægte-
fælleskifteloven om digital behandling. Den foreslåede æn-
dring vil ikke medføre en ændring af gældende ret.
Bestemmelsen vil, i overensstemmelse med bemærk-
ningerne til ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat,
side 80, medføre, at skifteretten fortsat i særlige tilfælde kan
stille krav om, at meddelelser til skifteretten forsynes med
original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra
den pågældende ægtefælle.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 29, stk. 2, at hver af
ægtefællerne inden for en frist på 4 uger efter modtagelsen
af udkastet til boopgørelse skriftligt kan gøre indsigelse til
skifteretten over udkastet, herunder bobehandlerens indstil-
ling vedrørende salær og fordeling af boomkostningerne.
Efter ægtefælleskiftelovens § 30, stk. 3, kan hver af æg-
tefællerne inden for en frist på 4 uger efter modtagelsen
skriftligt gøre indsigelse til skifteretten over bobehandlerens
indstilling vedrørende salær og fordeling af boomkostnin-
gerne. Bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor bobehandle-
ren har måttet afslutte sit arbejde, før der kan udfærdiges et
udkast til boopgørelsen, jf. stk. 1 (afbrudt skifte).
Det foreslås i § 29, stk. 2, og § 30, stk. 3, at ændre »skriftligt
gøre indsigelse til skifteretten« til »gøre indsigelse til skifte-
retten på domstolenes skifteportal«.
Ændringerne vil medføre, at en indsigelse mod bobehand-
lerens udkast til boopgørelsen eller indstilling vedrørende
salær og fordeling af boomkostningerne vil skulle indgives
på domstolenes skifteportal og ikke vil kunne sendes til
skifteretten f.eks. via e-mail.
Ændringerne skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i § 8 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 1,
hvorefter sager om ægtefælleskifte m.v. behandles ved an-
vendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på
domstolenes skifteportal.
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domsto-
lenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 a,
stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, eller hvor en sag ikke
skal behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf. den fore-
slåede bestemmelse i § 8 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr.
1, vil skifteretten skulle bestemme, hvordan en indsigelse
til skifteretten skal gives. Det forudsættes, at det i sådanne
tilfælde fortsat vil være et formkrav, at indsigelsen skal være
skriftlig.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne
hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 49, at klage over en
bobehandlers behandling af boet, herunder over, at denne
ikke fremmer behandlingen tilstrækkeligt, indgives skriftligt
til skifteretten, der træffer afgørelse herom.
Det foreslås i § 49 at ændre »skriftligt« til »på domstolenes
skifteportal«.
Ændringen vil medføre, at en klage over en bobehandlers
behandling af boet, herunder over, at denne ikke fremmer
behandlingen tilstrækkeligt, vil skulle indgives på domsto-
lenes skifteportal og ikke vil kunne sendes til skifteretten
f.eks. via e-mail.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3,
nr. 1, hvorefter sager om ægtefælleskifte m.v. skal behandles
ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at en-
hver anden skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal
gives på domstolenes skifteportal.
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domsto-
lenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 a,
stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, eller hvor en sag ikke skal
behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i § 8 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 1,
vil skifteretten skulle bestemme, hvordan en klage til skifte-
retten skal gives. Det forudsættes, at det i sådanne tilfælde
fortsat vil være et formkrav, at klagen skal være skriftlig.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne
hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
Ægtefælleskiftelovens § 70 indeholder regler om digital
kommunikation, og før bestemmelsen indeholder loven
overskriften »Digital kommunikation«.
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 1, at krav
om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skif-
teretten sendes som digital kommunikation. Det fremgår af
stk. 2, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den
finder anledning til det.
59
Det foreslås, at overskriften før § 70 ophæves.
Baggrunden for dette er, at det i lovforslagets § 3, nr. 5, jf.
bemærkningerne dertil nedenfor, foreslås, at § 70 ophæves,
da § 70, stk. 1, bliver overflødig som konsekvens af den
foreslåede bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 1,
jf. lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter sager om ægtefælleskif-
te m.v. som nævnt i ægtefælleskiftelovens § 1 behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal, og da ordlyden i og
indholdet af § 70, stk. 2, foreslås flyttet til den foreslåede
bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 8 b, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 1.
Overskriften før § 70 er herefter ikke længere retvisende og
foreslås derfor ophævet.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5, og bemærkningerne
hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 1, at krav
om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skif-
teretten sendes som digital kommunikation. Det fremgår af
stk. 2, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den
finder anledning til det.
Det foreslås, at § 70 ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 1, jf. lovforsla-
gets § 3, nr. 1, hvorefter sager om ægtefælleskifte m.v. som
nævnt i ægtefælleskiftelovens § 1 behandles ved anvendelse
af domstolenes skifteportal. Da al skriftlig kommunikation
fremover vil skulle foregå digitalt på skifteportalen, bliver §
70, stk. 1, overflødig.
Ordlyden i og indholdet af § 70, stk. 2, flyttes til den fore-
slåede bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 8 b, jf. lovfor-
slagets § 3, nr. 1.
Begrundelsen for forslaget er, at reglerne om kommunika-
tion med skifteretten foreslås samlet i det foreslåede kapitel
1 a i ægtefælleskifteloven om digital behandling, jf. lovfor-
slagets § 3, nr. 1.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne
hertil samt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 79, at skifterettens
afgørelser kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel
37.
Det foreslås i § 79 efter »retsplejelovens kapitel 37« at
indsætte: », jf. dog stk. 2 og 3«.
Ændringen vil medføre, at der fremover vil gælde de undta-
gelser til udgangspunktet om, at skifterettens afgørelser kan
kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37, der følger
af de foreslåede stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, og
bemærkningerne dertil nedenfor.
Til nr. 7
Det fremgår af ægtefælleskiftelovens § 79, at skifterettens
afgørelser kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel
37.
Det foreslås, at der i § 79 at indsætte tre nye stykker.
Det foreslås i § 79, stk. 2, at afgørelser efter de foreslåede §
8 a, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6, ikke kan indbringes for
højere ret.
Bestemmelsen vil indebære at beslutninger efter det foreslå-
ede § 8 a, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 1, om
at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, fordi
brugeren har fremsat mange ensartede anmodninger på por-
talen, ikke vil kunne indbringes for højere ret.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at skifterettens be-
slutninger efter de foreslåede bestemmelser i § 8 a, stk. 3,
3. pkt., og stk. 4 og 6, og retspræsidentens beslutninger
efter den foreslåede bestemmelse i § 8 a, stk. 5, jf. lovfor-
slagets § 3, nr. 1, om at domstolenes skifteportal ikke skal
anvendes, og om hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives, når portalen ikke
skal anvendes, ikke vil kunne indbringes for højere ret.
Bestemmelsen vil også omfatte beslutninger vedrørende
sager, der behandles af landsretterne, jf. bemærkningerne til
det foreslåede § 8 a, stk. 7, ovenfor.
Det foreslås i § 79, stk. 3, at beslutninger efter § 8 a, stk.
3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan
indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan med-
dele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål
af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i
øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere
ret.
Bestemmelsen vil indebære, at en beslutning efter det fore-
slåede § 8 a, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 1,
om at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skif-
teportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at
vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifte-
portalen, ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan
indbringes for højere ret.
En bruger, der har fået afslag på en anmodning om ikke
at anvende skifteportalen, vil således ikke kunne kære skif-
terettens beslutning til landsretten, uden at Procesbevillings-
nævnet har givet tilladelse hertil.
Det foreslås i § 79, stk. 4, at ansøgning om tilladelse til at
kære beslutninger omfattet af stk. 3, 1. pkt., skal indgives til
60
Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen
er truffet.
Bestemmelsen vil indebære, at ansøgning om tilladelse til at
kære en beslutning truffet efter konkurslovens § 8 a, stk. 3,
1. pkt. (jf. lovforslagets § 3, nr. 1), om at undtage en bruger
fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger
særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes
ikke at kunne anvende skifteportalen, skal indgives til Pro-
cesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er
truffet.
Der henvises for så vidt angår forslagene til § 8 a, stk. 3-6,
til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Til § 4
Til nr. 1
Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt
med brugerne, og meddelelser til skifteretterne sendes ofte
digitalt, f.eks. anmodninger om reassumption og udmeldelse
af skønsmænd.
Det foreslås at der efter selskabslovens § 8 c i kapitel 1
a indsættes to nye bestemmelser som § 8 d og § 8 e med
regler om anvendelse af domstolenes skifteportal i forbin-
delse med behandling af sager om tvangsopløsning, reas-
sumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd, samt en ny bestemmelse som § 8 f, hvor-
efter skifterettens behandling af tvister efter selskabsloven
vil skulle foregå på domstolenes sagsportal efter reglerne i
retsplejelovens § 148 a.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med, at selskabslo-
vens § 229 a, der indeholder de gældende regler om behand-
ling af tvangsopløsningssager ved anvendelse af skifteporta-
len, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.
Bestemmelserne vil indebære, at alle regler om digital kom-
munikation samles i selskabslovens kapitel 1 a om kommu-
nikation.
(Til § 8 d)
Det foreslås i § 8 d, stk. 1, at skifterettens sager om tvangs-
opløsning, reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og
udnævnelse af granskningsmænd behandles ved anvendelse
af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til
skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de
foreslåede stk. 3-6 og 9.
Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens sager om tvangs-
opløsning, reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og
udnævnelse af granskningsmænd vil skulle behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal, samt at enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen vil skulle gives
på portalen med de undtagelser, der følger af de foreslåede
stk. 3-6 og 9.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den
gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 1, der
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, dog således at
det med forslaget ikke alene vil være sager, hvor Erhvervs-
styrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse et
selskab, jf. §§ 225 eller 226, der vil skulle behandles på
domstolenes skifteportal, men også skifterettens sager om
reassumption efter § 235, udpegelse af vurderingsmænd ef-
ter §§ 36 og 37 og udnævnelse af granskningsmænd efter §
150.
Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang
på internettet, som brugerne kan tilgå i forbindelse med
skifterettens behandling af en sag om tvangsopløsning, reas-
sumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd.
Bestemmelsen vil medføre en udvidet anvendelse af dom-
stolenes eksisterende skifteportal. Behandlingen af skifteret-
tens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd
og udnævnelse af granskningsmænd i skifteretten, landsret-
ten og Højesteret vil således fremover skulle ske digitalt via
skifteportalen. I det omfang skifterettens beføjelser udøves
af Sø- og Handelsretten, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4
b, gælder de foreslåede ændringer tillige Sø- og Handelsret-
tens behandling af sagerne.
Al skriftlig kommunikation, dvs. meddelelser og dokumen-
ter, der udveksles mellem skifteretten og kapitalselskaber,
medlemmer af selskabets ledelse, selskabets eventuelle revi-
sor, advokater og andre rådgivere, som optræder på selska-
bets vegne, likvidator, kreditorer m.fl. vil skulle ske via
skifteportalen. Skifteportalen vil således med den foreslåede
bestemmelse også blive én samlet indgang til skifteretten for
alle aktørerne i forbindelse med behandlingen af skifteret-
tens sager om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd
og udnævnelse af granskningsmænd.
Kreditorer, der ønsker at anmelde et krav mod et selskab
under tvangsopløsning til skifteretten, eller debitorer, der
ønsker at oplyse skifteretten om et tilgodehavende, der til-
falder selskabet under tvangsopløsning, vil fortsat skulle
anvende skifteportalen. Det bemærkes i den forbindelse, at
skifteretten ikke vil skulle føre en gældbog efter det foreslå-
ede.
Kravet om at anvende skifteportalen til skriftlig kommuni-
kation med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i processen
meddelelser og dokumenter i sagen gives, dvs. fra Erhvervs-
styrelsen anmoder skifteretten om at opløse et selskab el-
ler fra anmodninger og begæringer indgives til skifteretten
på portalen til skifterettens behandling af sagen er afslut-
tet. Kære af skifterettens afgørelser vil skulle ske på skifte-
portalen, medmindre kære sker mundtligt til retsbogen. Kæ-
remålet vil skulle behandles på skifteportalen.
Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument
i en sag uden om skifteportalen, vil skifteretten skulle retur-
nere meddelelsen og vejlede den pågældende om at anvende
61
portalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget
fra at anvende portalen.
Det foreslås i § 8 d, stk. 2, at en digital meddelelse anses for
at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil
skulle anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for retten, hvorved forstås det tidspunkt, hvor retten er i
stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det vil således
være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt
med meddelelsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende be-
stemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 2, der foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, idet den foreslåede
bestemmelses ordlyd dog er ændret, således at skifteportalen
ikke nævnes, med henblik på at tydeliggøre, at den foreslå-
ede bestemmelse også vil omfatte digitale meddelelser leve-
ret uden om portalen, hvis en bruger eller sag er undtaget fra
portalen. Herudover adskiller den foreslåede bestemmelse
sig fra selskabslovens § 229 a, stk. 2, indholdsmæssigt, da
det ikke alene vil være enhver digital meddelelse i tvangs-
opløsningssager, men også enhver digital meddelelse i skif-
terettens sager om reassumption, udpegelse af vurderings-
mænd og udnævnelse af granskningsmænd, der vil skulle
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor skifte-
retten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det
vil fortsat være uden betydning, hvornår skifteretten faktisk
gør sig bekendt med meddelelsen.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på
skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er
undtaget fra at anvende skifteportalen, vil skulle anses for at
være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først
er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør
den pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automa-
tisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som
følge af problemer med domstolenes it-system eller andre
lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kom-
met frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt,
hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelses-
tidspunkt.
Det foreslås i § 8 d, stk. 3, 1. pkt., at skifteretten kan
beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes
skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør,
at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifte-
portalen.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslut-
te at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skif-
teportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at
vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifte-
portalen.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til selskabslovens §
229 a, stk. 3, 1. pkt., der foreslås ophævet (lovforslaget § 4,
nr. 2), dog således at enhver bruger, der fremover vil skulle
anvende skifteportalen efter den foreslåede bestemmelse i §
8 d, stk. 1, jf. bemærkninger til denne bestemmelse ovenfor,
vil kunne undtages fra at anvende skifteportalen.
Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der
er en del af sagen, f.eks. kapitalselskaber, medlemmer af
selskabets ledelse, selskabets eventuelle revisor, advokater
og andre rådgivere, som optræder på selskabets vegne, likvi-
dator, kreditorer m.fl.
Det vil derfor fremover ikke alene være f.eks. den hidtidi-
ge direktør i det selskab, der er under tvangsopløsning, og
eventuelle kreditorer og debitorer, der vil kunne undtages
fra at anvende skifteportalen, men også alle brugere af skif-
teportalen i skifterettens sager om reassumption, udpegelse
af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd.
Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom
likvidator, advokater, revisorer, vil være i stand til at anven-
de domstolenes skifteportal. Det forventes ligeledes, at virk-
somheder og myndigheder vil være i stand til at anvende
skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som kan
anvende portalen. Professionelle parter og aktører forventes
derfor ikke at kunne blive undtaget fra kravet om at anvende
skifteportalen, medmindre de er hjemmehørende i udlandet,
eller andre særlige forhold gør sig gældende. En aktør, som
har en partsrepræsentant, der er i stand til at anvende skif-
teportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet om brug af
portalen.
Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at an-
vende domstolenes skifteportal kan træffes af egen drift eller
på anmodning fra brugeren. Beslutningen vil som udgangs-
punkt skulle træffes på grundlag af den pågældende brugers
egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være situati-
oner, hvor beslutningen kan træffes uden at høre brugeren
eller uden at modtage anmodning fra den pågældende om
undtagelse, navnlig hvor den pågældende tidligere har været
undtaget.
Muligheden for at blive undtaget fra at anvende domstolenes
skifteportal skal hovedsagelig imødekomme borgere med
særlige behov. Der kan f.eks. være tale om borgere med sær-
lige handicap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktions-
nedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge
hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt
udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse,
borgere med sprogvanskeligheder m.fl.
Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende
er afskåret fra adgang til en computer, eksempelvis på grund
af fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod
ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende ikke har inter-
netadgang eller adgang til en computer på sin bopæl. I så-
danne tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang
til en computer i skifteretten.
Er en borger i forvejen fritaget fra kravet om Digital Post
fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som kan
62
være med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan anven-
de skifteportalen. Det vil imidlertid fortsat være en konkret
vurdering, om borgeren kan anvende skifteportalen, og be-
tingelserne for at fritage borgeren fra at anvende Digital
post i kommunikationen med offentlige myndigheder er ikke
sammenfaldende med vurderingen af, om borgeren kan hen-
vende sig til skifteretten ved anvendelse af skifteportalen.
Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsva-
rende elektronisk identifikationsordning for private og juri-
diske personer. Hvis en borger ikke har mulighed for at få
MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræ-
sentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende
domstolenes skifteportal. Der kan eksempelvis være tale om
en EU-/EØS-borger, som ikke kan anvende MitID eller an-
den relevant elektronisk identifikationsordning. Der vil ikke
kunne stilles krav om anvendelse af skifteportalen, hvis en
borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i praksis
ikke vil kunne anvende portalen. Hvis brugeren derimod
opfylder betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det,
kan dette ikke i sig selv begrunde undtagelse. Skifteretten
vil i så fald skulle vejlede brugeren om reglerne og vil her-
under kunne henvise til Digitaliseringsstyrelsen for nærmere
vejledning om anskaffelse af MitID eller lignende.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågælden-
de med vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende
domstolenes skifteportal.
Skifterettens beslutning om at undtage en person fra at
skulle anvende skifteportalen vil som udgangspunkt have
retsvirkning for behandlingen af hele sagen. Beslutningen
vil, når omstændighederne taler for det, kunne omgøres efter
retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under ap-
pel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved
appelinstansen.
Det foreslås i § 8 d, stk. 3, 2. pkt., at skifteretten endvidere
kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstole-
nes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten får mulighed for
at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, når
brugeren anvender portalen til at fremsætte et stort antal
ensartede anmodninger.
Bestemmelsen svarer til retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2.
pkt., som indsat ved § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om
ændring af retsplejeloven m.v., hvorefter retten kan beslutte
at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsport-
al, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et
stort antal ensartede anmodninger. Det følger heraf, i over-
ensstemmelse med bemærkningerne til § 148 a, stk. 4, 2.
pkt., jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 115 som
fremsat, side 57, at bestemmelsen tager sigte på ekstraordi-
nære tilfælde, hvor en brugers anvendelse af sagsportalen
på den angivne måde påfører domstolene og eventuelt mod-
parten eller modparterne en uforholdsmæssig byrde set i for-
hold til det reelle indhold af den eller de sager, brugeren har
på sagsportalen. Det fremgår videre, at forslaget ikke tager
sigte på tilfælde, hvor en bruger har vanskeligt ved at agere
hensigtsmæssigt i en konkret sag og eksempelvis indgiver
irrelevante eller overflødige anmodninger i en verserende
sag eller giver ufuldstændige svar på henvendelser fra ret-
ten, sådan at retten og eventuelt modparten skal bruge mere
tid på sagen end ellers. Problemer af den karakter forudsæt-
tes stadig at skulle håndteres af retten gennem vejledning af
brugeren og i yderste konsekvens, hvis det er nødvendigt og
betingelserne er opfyldt, ved at give et advokatpålæg.
Det er efter forslaget en betingelse, at den pågældende
bruger har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort
antal ensartede anmodninger. Det kræves ikke, at det store
antal ensartede anmodninger er fremsat i den sag, hvor skif-
teretten beslutter at udelukke brugeren fra at anvende skifte-
portalen. De mange ensartede anmodninger kan også bestå i,
at brugeren har fremsat mange ensartede anmodninger i en
eller flere tidligere sager.
Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en
eller flere sager ved andre skifteretter har fremsat et stort
antal ensartede anmodninger, hvis skifteretten har kendskab
hertil, herunder hvis landsretten har henledt en skifterets
opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et
stort antal ensartede anmodninger, eller hvis Højesteret har
henledt en landsrets eller en skifterets opmærksomhed på,
at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede
anmodninger.
Det er en betingelse, at antallet af anmodninger fra den
pågældende bruger er stort, og at anmodninger er ensarte-
de. Det er ikke et krav, at anmodningerne er identiske. Be-
tingelsen om, at anmodningerne er ensartede, vil være op-
fyldt, når en anmodning ikke i substansen adskiller sig fra
en eller flere tidligere anmodninger.
Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens
skøn, om brugeren skal udelukkes fra at anvende skifte-
portalen. Skifteretten bør navnlig tage hensyn til, om en
udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen for-
ventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af dom-
stolene, som brugerens adfærd medfører. Ved denne vurde-
ring bør skifteretten også inddrage belastningen af andre
skifteretter, herunder i givet fald appelinstanser.
Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være
hensigtsmæssigt i første omgang at advare brugeren om, at
den pågældendes måde at anvende skifteportalen på kan føre
til, at brugeren udelukkes fra at anvende skifteportalen, hvis
brugeren ikke ændrer adfærd, eller om det er mere hensigts-
mæssigt at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen
uden forudgående varsel. Det vil ikke være et krav, at bruge-
ren har fået lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, før
skifteretten træffer afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at udelukke
brugeren fra at anvende skifteportalen i en konkret sag. Hvis
63
brugeren fremsætter anmodninger i flere sager, vil det derfor
kunne være nødvendigt at træffe en særskilt beslutning i
hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende skifte-por-
talen.
Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken
en bruger kan udelukkes fra at anvende skifteportalen, når
det er konstateret, at brugeren har anvendt skifteportalen
til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det
forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end 2-3 år ikke
har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ens-
artede anmodninger, vil brugeren ikke kunne udelukkes fra
at anvende skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny
anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensarte-
de anmodninger. Dette vil gælde i nye sager. Når en bruger
med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende
skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne op-
retholdes, indtil sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor
lang tid det måtte vare.
Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning
om at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis
det findes hensigtsmæssigt, jf. retsplejelovens § 222.
Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
beslutter at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen,
vil skifteretten teknisk fjerne brugerens adgang til sagens
funktioner på skifteportalen. Det vil medføre, at brugeren
ikke vil kunne anvende skifteportalen til at indgive f.eks.
anmodninger om kære i sagen.
Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anven-
delsen af skifteportalen vil ikke kunne indbringes for høje-
re ret, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 d, stk. 8, og
bemærkningerne dertil nedenfor.
Det foreslås i § 8 d, stk. 3, 3. pkt., at skifteretten samtidig
beslutter, hvordan sagen skal behandles og hvordan medde-
lelser og dokumenter skal gives.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten samtidig med,
at den træffer beslutning om, at en bruger ikke skal an-
vende domstolenes skifteportal, eller at en bruger udeluk-
kes fra anvendelse af skifteportalen i en konkret sag, skal
træffe beslutning om, hvordan sagen skal behandles og
hvordan meddelelser og dokumenter, herunder begæringer
om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstrukti-
onsbehandling, konkurs og gældssanering, skal gives til
skifteretten.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende be-
stemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 3, 3. pkt., der
foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at en-
hver bruger, der fremover vil skulle anvende skifteportalen
efter den foreslåede bestemmelse i § 8 d, stk. 1, vil kunne
undtages fra at anvende skifteportalen.
Det foreslås i § 8 d, stk. 4, 1. pkt., at skifteretten kan beslut-
te, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller
et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse
af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslut-
te, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse
eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anven-
delse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til
statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumen-
ternes format eller omfang taler for det, samt at skifteretten
samtidig vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder anmod-
ninger om ægtefælleskifte m.v., skal gives til skifteretten,
skal gives.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den
gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 4, der
foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at
den foreslåede bestemmelse ikke alene omfatter tvangsop-
løsningssager, men også skifterettens sager om reassumpti-
on, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af gransk-
ningsmænd.
Det forudsættes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i
ganske ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til
statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for
det, eller hvor domstolenes skifteportal i øvrigt ikke er egnet
til at håndtere en bestemt situation.
Skifteretten vil desuden efter den foreslåede bestemmelse
undtagelsesvis kunne beslutte, at et eller flere dokumenter
ikke skal indlæses digitalt på domstolenes skifteportal. Den-
ne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i de situationer,
hvor skifteportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter
af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke
nemt lader sig overføre til skifteportalen, eller hvor doku-
menterne er så omfattende, at de teknisk ikke, eller kun
meget vanskeligt, kan håndteres på skifteportalen.
Skifterettens beslutning efter det foreslåede om, at en sag ik-
ke skal behandles på skifteportalen, eller at visse dokumen-
ter eller meddelelser ikke skal gives til skifteretten via skif-
teportalen, vil som udgangspunkt have retsvirkning for hele
sagens behandling ved domstolene, herunder også under en
eventuel appel. Beslutningen vil, når omstændighederne ta-
ler for det, kunne omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis
beslutningen omgøres under appel, vil denne beslutning kun
vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.
Det foreslås i § 8 d, stk. 4, 2. pkt., at skifteretten samtidig
beslutter, hvordan sagen skal behandles, og hvordan medde-
lelser og dokumenter skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten samtidig med, at
der træffes beslutning om, at en sag ikke skal behandles,
eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til
skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis
navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller
helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for
det, vil skulle beslutter, hvordan sagen skal behandles, og
64
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteret-
ten.
Det foreslås i § 8 d, stk. 5, at vedkommende retspræsident
i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anven-
de domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske ned-
brud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle eller visse
af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke
skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter
samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteret-
ten.
Bestemmelsen vil medføre, at vedkommende retspræsident
i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anven-
de domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske ned-
brud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller
visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode
ikke skal behandles på skifteportalen, samt at retspræsiden-
ten samtidig skal beslutte, hvordan de omhandlede sager
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives til skifteretten.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den
gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 5, der
foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at
den foreslåede bestemmelse ikke alene omfatter tvangsop-
løsningssager, men også skifterettens sager om reassumpti-
on, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af gransk-
ningsmænd.
Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og omfatter
som udgangspunkt ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl,
f.eks. kabelbrud eller lokale strømsvigt, som opstår og løses
inden for kortere tid, eller planlagte lokale strømafbrydel-
ser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at drifts-
forstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende
skifteportalen.
Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for
den pågældende skifteret.
Når hindringen for at behandle sagerne på skifteportalen
ikke længere består, vil sagerne atter skulle behandles på
skifteportalen. Retspræsidenten vil træffe beslutning om,
hvornår dette er tilfældet.
Det foreslås i § 8 d, stk. 6, at skifteretten ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke
kan anvende skifteportalen, kan beslutte, hvordan sagen skal
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gi-
ves til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten ved tekniske ned-
brud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan
anvende skifteportalen, vil kunne beslutte, hvordan en sag
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den
gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 6, der
foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at
den foreslåede bestemmelse ikke alene omfatter tvangsop-
løsningssager, men også skifterettens sager om reassumpti-
on, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af gransk-
ningsmænd.
Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor be-
handling af en sag eller kommunikation med skifteretten ik-
ke kan ske på skifteportalen på grund af tekniske problemer
på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og
private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer
er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om
tilfælde, hvor en bruger ikke kan logge ind på skifteportalen,
hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har
adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen virker, og den
pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke
er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten
via skifteportalen. Bestemmelsen vil også omfatte situatio-
ner, hvor brugerne ikke kan anvende skifteportalen på grund
af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre rets-
præsidenten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 har
truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal
anvendes, jf. bemærkningerne til denne ovenfor. Planlagte
opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der
skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere
tid, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på en brugers
egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes
egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke
kan gennemføres via skifteportalen, vil ligeledes ikke være
omfattet.
Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger
på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan
overholde en frist fastsat ved lov eller af skifteretten, f.eks.
fristen for kære af en afgørelse truffet af skifteretten. I til-
fælde, hvor skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten
i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestem-
melse kunne meddele brugeren udsættelse af fristen.
Skifteretten har efter den foreslåede bestemmelse mulighed
for at beslutte, at den bruger, der ikke kan anvende skifte-
portalen, skal sende en kopi af egne dokumenter og medde-
lelser til andre.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de
foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 11, jf. bemærkningerne
til disse henholdsvis ovenfor og nedenfor, hvorefter retspræ-
sidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis beslut-
te og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal ikke
skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrel-
ser. Skifteretten vil efter den foreslåede bestemmelse alene
skulle træffe beslutning, hvis vedkommende retspræsident
ikke har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen
ikke skal anvendes, eller forholdet ikke er omfattet af de ge-
nerelle regler, som Domstolsstyrelsen forventes at fastsætte.
Det foreslås i § 8 d, stk. 7, at bestemmelserne i stk. 1-6 og
65
11 finder tilsvarende anvendelse på sager, der behandles af
landsretterne og Højesteret.
Bestemmelsen vil medføre, at de foreslåede bestemmelser
i stk. 1-6 og 11 finder tilsvarende anvendelse på sager, der
behandles af landsretterne og Højesteret.
Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende be-
stemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 7, der foreslås op-
hævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således at bestemmelsen
også henviser til og finder anvendelse for § 8 d, stk. 11,
jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, hvoref-
ter Domstolsstyrelsen bemyndiges til at bestemme, hvordan
en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes
it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og ikke alene omfatter
tvangsopløsningssager, men også skifterettens sager om re-
assumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd.
Henvisningen til stk. 1 vil medføre, at kæremål i skifte-
rettens sager om tvangsopløsning, reassumption, udpegelse
af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd be-
handles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, og at
enhver skriftlig meddelelse til landsretten og Højesteret i en
kæresag skal ske på skifteportalen.
Hvis landsretten og Højesteret modtager en meddelelse i
en sag uden om skifteportalen, vil landsretten og Højesteret
skulle vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen
og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at
anvende skifteportalen. I landsretten opstilles computere til
brugerne, mens dette ikke er tilfældet i Højesteret.
Henvisningen til stk. 2 vil medføre, at en digital meddelelse
efter ovennævnte stk. 1 anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for landsretten eller Højesteret på
domstolenes skifteportal.
Henvisningen til stk. 3 vil medføre, at landsretten og Højes-
teret vil kunne beslutte at undtage personer fra at bruge
skifteportalen, herunder i tilfælde hvor vedkommende fik
afslag på undtagelse i skifteretten, hvis der foreligger særli-
ge forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at
kunne anvende skifteportalen. Landsretten eller Højesteret
vil endvidere kunne beslutte at udelukke en bruger fra at an-
vende skifteportalen, hvis brugeren anvender skifteportalen
til at fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Landsret-
ten og Højesteret vil samtidig med, at der træffes beslutning
med henvisning til stk. 3, skulle beslutte, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives.
Henvisningen til stk. 4 vil medføre, at landsretten og Hø-
jesteret vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles
på domstolenes skifteportal, eller at en meddelelse eller et
dokument ikke skal gives til landsretten eller Højesteret ved
anvendelse af skifteportalen, hvis navnlig hensyn til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det. Landsretten og Højesteret
vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning
til stk. 4, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 5 vil medføre, at retspræsidenten for
en landsret eller Højesteret i særlige situationer, herunder
hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på
grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil
kunne beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en nærme-
re afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen,
og at retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan
de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelel-
ser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 6 vil medføre, at landsretten eller Hø-
jesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der
gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal,
vil kunne beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvor-
dan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og
sagens parter m.v.
I vurderingen af, om der er grundlag for at tage beslutning
efter det foreslåede med henvisning til stk. 4-6, vil landsret-
ten og Højesteret skulle lægge vægt på de momenter, der er
beskrevet i bemærkningerne til stk. 4-6 ovenfor.
Henvisningen til stk. 11 vil medføre, at Domstolsstyrelsen
bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan en meddelel-
se eller et dokument skal gives til landsretten eller Højeste-
ret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domsto-
lenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke
kan anvendes.
Det foreslås i § 8 d, stk. 8, at skifterettens beslutninger efter
stk. 3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse
kan indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan
meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgs-
mål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgø-
rende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og
der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en
højere ret. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til
Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i
medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens beslutninger ef-
ter stk. 3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilla-
delse vil kunne indbringes for højere ret, samt at Procesbe-
villingsnævnet vil kunne meddele tilladelse til kære, hvis
beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sa-
gens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger
om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade
afgørelsen prøve af en højere ret. Bestemmelsen vil endvide-
re medføre, at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til
Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i
medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den
gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 8,
der foreslås ophævet (lovforslaget § 4, nr. 2), dog således
66
at bestemmelsen ikke alene omfatter brugere i en tvangsop-
løsningssag, men også brugere, der har fået afslag på en
anmodning om ikke at anvende skifteportalen i en skiftesag
om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnæv-
nelse af granskningsmænd. De pågældende vil ikke kunne
kære skifterettens beslutning til landsretten, uden at Proces-
bevillingsnævnet har givet tilladelse hertil.
Det foreslås i § 8 d, stk. 9, at beslutninger efter stk. 3, 2. og
3. pkt., og stk. 4-6 ikke kan indbringes for højere ret.
Bestemmelsen vil medføre, at beslutninger efter stk. 3,
2. og 3. pkt., om at udelukke en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal og den samtidig beslutning om,
hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives, ikke vil kunne indbringes for højere
ret. Bestemmelsen vil ligeledes indebære, at skifterettens
beslutninger efter stk. 4 og 6, og retspræsidentens beslutnin-
ger efter den foreslåede bestemmelse 5 om at domstolenes
skifteportal ikke skal anvendes, og om hvordan sagen skal
behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gi-
ves, når skifteportalen ikke skal anvendes, ikke vil kunne
indbringes for højere ret.
Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende be-
stemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 9, der foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, dog således at beslutnin-
ger efter det foreslåede § 8 d, stk. 3, 2. pkt., om at udeluk-
ke en bruger fra at anvende skifteportalen, fordi brugeren
har fremsat mange ensartede anmodninger på skifteportalen,
heller ikke vil kunne indbringes for højere ret.
Bestemmelsen vil også omfatte beslutninger vedrørende
sager, der behandles af landsretterne, jf. bemærkningerne til
det foreslåede stk. 7 ovenfor.
Det foreslås i § 8 d, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fast-
sætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifte-
portal, herunder om den tekniske indførelse af data på skif-
teportalen.
Bestemmelsen vil medføre, at Domstolsstyrelsen vil kunne
fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes
skifteportal, herunder om den tekniske indførelse af data på
skifteportalen.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til selskabslovens §
229 a, stk. 10, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr.
2, dog således, at den nye bemyndigelsesbestemmelse også
vil omfatte skifterettens sager om reassumption, udpegelse
af vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd og
ikke alene tvangsopløsningssager.
Det foreslås i § 8 d, stk. 11, at Domstolsstyrelsen kan fast-
sætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument
skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domsto-
lenes skifteportal ikke kan anvendes.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil medføre, at Domstolssty-
relsen vil kunne fastsætte regler om, hvordan en meddelelse
eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer,
der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende be-
stemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 11, der foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, dog således, at Dom-
stolsstyrelsens bemyndigelse med lovforslaget ikke alene vil
omfatte tvangsopløsningssager, men også skifterettens sager
om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnæv-
nelse af granskningsmænd.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at udstede en ny be-
kendtgørelse om anvendelse af domstolenes skifteportal i
sager om tvangsopløsning af kapitalselskaber, erhvervsdri-
vende fonde og virksomheder med begrænset ansvar, idet
bekendtgørelse nr. 256 af 13. marts 2024 vil bortfalde, når
selskabslovens § 229 a, stk. 11, ophæves, jf. lovforslagets §
4, nr. 2.
Det foreslås i § 8 d, stk. 12, at Domstolsstyrelsen kan fast-
sætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker at
udnævne som likvidator, skal oplyse personnummer og give
andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnel-
sen som likvidator, og om skifteretternes registrering og
behandling af disse oplysninger.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige
Domstolsstyrelsen til at fastsætte en pligt for en person,
som skifteretten påtænker at udnævne som likvidator, til at
oplyse sit personnummer og give andre oplysninger, som er
nødvendige for at sikre entydig identifikation af likvidator i
forbindelse med udnævnelsen af den pågældende.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den
gældende bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 12, der
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.
Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne
fastsætte regler om, hvordan likvidators oplysninger regi-
streres og behandles af skifteretterne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
(Til § 8 e)
Det foreslås i § 8 e, at skifteretten kan bestemme, at en med-
delelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift,
når skifteretten finder anledning til det.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten vil kunne bestem-
me, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med origi-
nal underskrift, når skifteretten finder anledning til det. Det-
te vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl
om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra det pågældende
medlem af selskabets ledelse eller den pågældende kreditor.
(Til § 8 f)
67
Det foreslås i § 8 f, at skifterettens behandling af tvister
foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med
de ændringer, som følger af forholdets natur.
Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens behandling af
tvister vil foregå efter retsplejelovens regler om borgerlige
sager med de ændringer, som følger af forholdets natur.
Den foreslåede bestemmelse svarer til konkurslovens § 243
og følger hovedprincipperne i retsplejelovens ordning, hvor-
efter tvister om krav mod boet og om boets behandling
påkendes af skifteretten efter de almindelige regler om be-
handling af borgerlige sager for byretten.
Bestemmelsen vil omfatte tvister om likvidators afvisning af
anmeldte fordringer i forbindelse med opløsning ved likvi-
dation af et kapitalselskab omfattet af selskabslovens § 221,
stk. 3, og tvister om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller
om hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, omfattet af
selskabslovens § 243, stk. 4, § 252, jf. § 243, stk. 4, § 261,
stk. 4, § 278, stk. 4, § 298, stk. 4, og § 318 f, stk. 4.
Henvisningen til retsplejelovens regler om borgerlige sager
omfatter retsplejelovens kapitel 1-5 og 13-39.
Bestemmelsen vil indebære, at tvister om afvisning af an-
meldte fordringer og sikkerhed for fordringer vil skulle ind-
bringes og behandles efter retsplejelovens regler om digital
kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a med de
ændringer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 4-13, og for-
holdets natur.
Kreditor vil således skulle anlægge sagen ved indlevering af
stævning til skifteretten på domstolenes sagsportal. Retsple-
jelovens almindelige regler om appel vil finde anvendelse på
skifterettens afgørelse af sagen og på skifterettens afgørelser
under sagens behandling. En sag om en tvist omfattet af
det foreslåede vil skulle afgøres ved dom, og retsplejelovens
almindelige regler om sagsomkostninger i kapitel 30 vil
finde anvendelse, herunder således at den tabende part som
udgangspunkt vil skulle betale sagsomkostninger til den vin-
dende part.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Selskabslovens § 229 a indeholder bestemmelser om digital
behandling af tvangsopløsningssager.
Det foreslås, at § 229 a ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforsla-
get foreslås at flytte indholdet af selskabslovens § 229 a
til den foreslåede bestemmelse i § 8 d, jf. lovforslagets §
4, nr. 1, bemærkninger dertil, dog således at der samtidig
tages højde for, at ikke kun sager om tvangsopløsning, men
også skifterettens sager om reassumption, udpegelse af vur-
deringsmænd og udnævnelse af granskningsmænd fremover
vil skulle behandles på skifteportalen. Forslaget indebærer,
at alle bestemmelser om anvendelse af domstolenes skifte-
portal vil blive samlet i selskabslovens kapitel 1 a om kom-
munikation.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne
hertil samt i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 5
Til nr. 1
Det foreslås i erhvervsvirksomhedsloven i kapitel 1 a om
kommunikation. efter § 5 c at indsætte tre nye bestemmelser
som § 5 d, § 5 e og § 5 f.
(Til § 5 d)
Det foreslås i § 5 d, at skifterettens sager om tvangsop-
løsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd be-
handles ved anvendelse af domstolenes skifteportal efter
reglerne i selskabslovens § 8 d.
Bestemmelsen vil indebære, at skifterettens sager om
tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderings-
mænd i sager omfattet af erhvervsvirksomhedslovens be-
stemmelser vil skulle behandles ved anvendelse af domsto-
lenes skifteportal efter selskabslovens § 8 d, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 1.
Henvisningen vil i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 1, in-
debære, at skifterettens behandling af skifterettens sager om
tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderings-
mænd efter reglerne i erhvervsvirksomhedsloven vil skulle
ske ved anvendelse af domstolenes skifteportal, samt at en-
hver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen vil skulle
gives på skifteportalen, dog med de med selskabslovens § 8
d, stk. 3-6 og 9, foreslåede undtagelser, jf. lovforslagets § 4,
nr. 1 og bemærkninger dertil.
Henvisningen vil også i medfør af selskabslovens § 8 d, stk.
2, indebære, at en digital meddelelse skal anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på
skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er
undtaget fra at anvende portalen, vil skulle anses for at være
kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er
blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den
pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automa-
tisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som
følge af problemer med domstolenes it-system eller andre
lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kom-
met frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt,
hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelses-
tidspunktet.
Henvisningen vil herudover i medfør af selskabslovens § 8
d, stk. 3, indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at und-
68
tage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis
der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må
forventes ikke at kunne anvende portalen, samt at skifteret-
ten vil få mulighed for at udelukke en bruger fra at anvende
portalen, hvis brugeren anvender portalen til at fremsætte et
stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten vil samtidig
skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen vil endvidere i medfør af selskabslovens §
8 d, stk. 4, indebære, at skifteretten vil kunne beslutte, at
en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et
dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af
domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det. Skifteretten vil samtidig
skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.
Henvisningen vil desuden i medfør af selskabslovens § 8
d, stk. 5, indebære, at vedkommende retspræsident i særlige
situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende dom-
stolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse
af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke
skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten vil skulle
beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteret-
ten.
Henvisningen vil yderligere i medfør af selskabslovens § 8
d, stk. 6, indebære, at skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende
skifteportalen, vil kunne beslutte, hvordan en sag skal be-
handles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives
til skifteretten og portalens øvrige brugere.
Henvisningen vil også i medfør af selskabslovens § 8 d, stk.
7, indebære, at selskabslovens § 8 d, stk. 1-6 og 11, vil finde
tilsvarende anvendelse på sager omfattet af den foreslåede
bestemmelse, der behandles af landsretterne og Højesteret.
Henvisningen vil herudover i medfør af selskabslovens § 8
d, stk. 8, indebære, at beslutninger truffet af skifteretten med
henvisning til selskabslovens § 8 d, stk. 3, 1. pkt., ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse vil kunne indbringes for
højere ret, samt at Procesbevillingsnævnet vil kunne med-
dele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål
af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der
i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en høje-
re ret. Bestemmelsen vil endvidere medføre, at ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet,
inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt.,
er truffet.
Henvisningen vil endvidere i medfør af selskabslovens §
8 d, stk. 9, indebære, at beslutninger truffet af skifteretten
med henvisning til selskabslovens § 8 d, stk. 3, 2. og 3.
pkt., om at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes
skifteportal og den samtidige beslutning, hvordan sagen skal
behandles og hvordan meddelelser og dokumenter skal gi-
ves, ikke vil kunne indbringes for højere ret. Henvisningen
vil desuden indebære, at skifterettens beslutninger efter stk.
4 og 6, og retspræsidentens beslutninger efter den foreslåede
bestemmelse 5 om at domstolenes skifteportal ikke skal an-
vendes, og om hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives, når skifteportalen
ikke skal anvendes, ikke vil kunne indbringes for højere ret.
Henvisningen vil desuden i medfør af selskabslovens § 8 d,
stk. 10, indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte
nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal,
herunder om den tekniske indførelse af data på skifteporta-
len.
Henvisningen vil yderligere i medfør af selskabslovens § 8
d, stk. 11, indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsæt-
te regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal
gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Endelig vil henvisningen i medfør af selskabslovens § 8 d,
stk. 12, indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte
regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udnæv-
ne som likvidator, skal oplyse personnummer og give andre
nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnelsen som
likvidator, og om skifteretternes registrering og behandling
af disse oplysninger.
Der henvises til bemærkningerne til selskabslovens § 8 d i
bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.
Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til selskabslo-
vens § 8 d svarer til henvisningen til selskabslovens § 229
a i erhvervsvirksomhedslovens § 20 a, stk. 3, der foreslås
ændret, jf. lovforslagets § 5, nr. 2, dog således at det i
den foreslåede bestemmelse ikke alene vil være sager, hvor
Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsop-
løse en virksomhed med begrænset ansvar efter erhvervs-
virksomhedslovens § 20 a, stk. 1, der vil skulle behandles
på domstolenes skifteportal, men også skifterettens sager
om reassumption af virksomheder med begrænset ansvar og
sager om udpegelse af vurderingsmænd i forbindelse med
fusion eller spaltning samt ved grænseoverskridende fusion
eller spaltning af virksomheder med begrænset ansvar.
(Til § 5 e)
Det foreslås i § 5 e, at skifteretten kan bestemme, at en med-
delelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift,
når skifteretten finder anledning til det.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis skifteretten er
i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra det pågæl-
dende medlem af selskabets ledelse eller den pågældende
kreditor.
69
Den foreslåede bestemmelse svarer til forslaget til selska-
bslovens § 8 e, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkninger-
ne dertil.
(Til § 5 f)
Det foreslås i § 5 f, at skifterettens behandling af tvister
foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med
de ændringer, som følger af forholdets natur.
Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens behandling af
tvister om krav mod boet og om boets behandling vil skulle
foregå efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med
de ændringer, som følger af forholdets natur.
Bestemmelsen svarer til konkurslovens § 243 og den fore-
slåede bestemmelse i selskabslovens § 8 f, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 1, og følger hovedprincipperne i retsplejelovens
ordning, hvorefter tvister om krav mod boet og om boets be-
handling påkendes af skifteretten efter de almindelige regler
om behandling af borgerlige sager for byretten.
Bestemmelsen vil omfatte tvister om likvidators afvisning af
anmeldte fordringer som omhandlet i selskabslovens § 221,
stk. 3, der efter erhvervsvirksomhedslovens § 20 gælder ved
opløsning af virksomheder med begrænset ansvar med de
fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes sær-
lige karakter, og tvister om, hvorvidt der skal stilles sikker-
hed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig,
som omhandlet i selskabslovens § 243, stk. 4, § 252, jf. §
243, stk. 4, § 261, stk. 4, § 278, stk. 4, og § 298, stk. 4,
der efter erhvervsvirksomhedslovens § 21 a, stk. 3, § 21 b,
stk. 3, § 21 c, stk. 1, og § 21 d, stk. 1, finder anvendelse
med de fornødne tilpasninger i forbindelse med fusion eller
spaltning samt ved grænseoverskridende fusion eller spalt-
ning af virksomheder med begrænset ansvar. Desuden vil
tvister om sikkerhedsstillelse i forbindelse med omdannelse
af virksomheder med begrænset ansvar til anpartsselskaber
eller aktieselskaber efter erhvervsvirksomhedslovens § 211,
stk. 4, være omfattet af bestemmelsen.
Henvisningen til retsplejelovens regler om borgerlige sager
omfatter retsplejelovens kapitel 1-5 og 13-39.
Bestemmelsen vil indebære, at tvister om afvisning af an-
meldte fordringer og sikkerhed for fordringer vil skulle ind-
bringes og behandles efter retsplejelovens regler om digital
kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a, stk. 1,
med de ændringer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 4-13,
og forholdets natur.
Kreditor vil således skulle anlægge sagen ved indlevering af
stævning til skifteretten på domstolenes sagsportal. Retsple-
jelovens almindelige regler om appel vil finde anvendelse på
skifterettens afgørelse af sagen og på skifterettens afgørelser
under sagens behandling. En sag om en tvist omfattet af
det foreslåede vil skulle afgøres ved dom, og retsplejelovens
almindelige regler om sagsomkostninger i kapitel 30 vil
finde anvendelse, herunder således at den tabende part som
udgangspunkt skal betale sagsomkostninger til den vindende
part.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Reglerne om tvangsopløsning af virksomheder omfattet
af erhvervsvirksomhedsloven fremgår af kapitel 6 (§§ 20
a-21).
Det fremgår af § 20 a, stk. 3, at tvangsopløsning gennemfø-
res efter selskabslovens §§ 226-229 a med de fornødne afvi-
gelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.
Det foreslås i § 20 a, stk. 3, at ændre »§§ 226-229 a« til »§§
226-229«.
Ændringen er en konsekvens af, at selskabslovens § 229 a
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.
Til § 6
Til nr. 1
Det foreslås i lov om erhvervsdrivende fonde at indsætte tre
nye bestemmelser som § 10 a, § 10 b og § 10 c i kapitel 2
om kommunikation.
(Til § 10 a)
Det foreslås i § 10 a, at skifterettens sager om tvangsop-
løsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd be-
handles ved anvendelse af domstolenes skifteportal efter
reglerne i selskabslovens § 8 d.
Bestemmelsen vil indebære, at skifterettens sager om
tvangsopløsning, reassumption og udpegelse af vurderings-
mænd vil skulle behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal efter reglerne i selskabslovens § 8 d, jf. lovfor-
slagets § 4, nr. 1.
Henvisningen vil i medfør af selskabslovens § 8 d, stk. 1,
indebære, at skifterettens behandling af sager om tvangsop-
løsning, reassumption og udpegelse af vurderingsmænd vil
skulle ske, samt at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten
om sagen vil skulle gives, på skifteportalen, dog med de
med selskabslovens § 8 d, stk. 3-6 og 9, foreslåede undtagel-
ser, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkninger dertil.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på
skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er
undtaget fra at anvende portalen, vil skulle anses for at være
kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er
blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den
pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automa-
tisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som
følge af problemer med domstolenes it-system eller andre
lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kom-
70
met frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt,
hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelses-
tidspunktet.
Henvisningen vil også i medfør af selskabslovens § 8 d, stk.
2, indebære, at en digital meddelelse skal anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Henvisningen vil herudover i medfør af selskabslovens § 8
d, stk. 3, indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at und-
tage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis
der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må
forventes ikke at kunne anvende portalen, samt at skifteret-
ten vil få mulighed for at udelukke en bruger fra at anvende
portalen, hvis brugeren anvender portalen til at fremsætte et
stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten vil samtidig
skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen vil endvidere i medfør af selskabslovens §
8 d, stk. 4, indebære, at skifteretten vil kunne beslutte, at
en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et
dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af
domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det. Skifteretten vil samtidig
skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.
Henvisningen vil desuden i medfør af selskabslovens § 8 d,
stk. 5, indebære, at vedkommende retspræsident i særlige si-
tuationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domsto-
lenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af
skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal
behandles på portalen. Retspræsidenten vil skulle beslutte,
hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.
Henvisningen vil yderligere i medfør af selskabslovens § 8
d, stk. 6, indebære, at skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende
skifteportalen, vil kunne beslutte, hvordan en sag skal be-
handles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives
til skifteretten og portalens øvrige brugere
Henvisningen vil også i medfør af selskabslovens § 8 d, stk.
7, indebære, at selskabslovens § 8 d, stk. 1-6 og 11, vil finde
tilsvarende anvendelse på sager omfattet af den foreslåede
bestemmelse, der behandles af landsretterne og Højesteret.
Henvisningen vil herudover i medfør af selskabslovens § 8
d, stk. 8, indebære, at beslutninger truffet af skifteretten med
henvisning til selskabslovens § 8 d, stk. 3, 1. pkt., ikke uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse vil kunne indbringes for
højere ret, samt at Procesbevillingsnævnet vil kunne med-
dele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål
af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der
i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en høje-
re ret. Bestemmelsen vil endvidere medføre, at ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet,
inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt.,
er truffet.
Henvisningen vil endvidere i medfør af selskabslovens §
8 d, stk. 9, indebære, at beslutninger truffet af skifteretten
med henvisning til selskabslovens § 8 d, stk. 3, 2. og 3.
pkt., om at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes
skifteportal og den samtidige beslutning, hvordan sagen skal
behandles og hvordan meddelelser og dokumenter skal gi-
ves, ikke vil kunne indbringes for højere ret. Henvisningen
vil desuden indebære, at skifterettens beslutninger efter stk.
4 og 6, og retspræsidentens beslutninger efter stk. 5 om at
domstolenes skifteportal ikke skal anvendes, og om hvordan
sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumen-
ter skal gives, når portalen ikke skal anvendes, ikke vil
kunne indbringes for højere ret.
Henvisningen vil desuden i medfør af selskabslovens § 8 d,
stk. 10, indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte
nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal,
herunder om den tekniske indførelse af data på portalen.
Henvisningen til yderligere i medfør af selskabslovens § 8 d,
stk. 11, indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte
regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal
gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Endelig vil henvisningen i medfør af selskabslovens § 8 d,
stk. 12, indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte
regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udnæv-
ne som likvidator, skal oplyse personnummer og give andre
nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnelsen som
likvidator, og om skifteretternes registrering og behandling
af disse oplysninger.
Der henvises til bemærkningerne til selskabslovens § 8 d i
bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.
Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til selskabslo-
vens § 8 d svarer til henvisningen til selskabslovens § 229
a i den gældende bestemmelse i § 117 a i lov om erhvervs-
drivende fonde, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
6, nr. 2, dog således at det med forslaget ikke alene vil
være sager, hvor Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten
om at tvangsopløse en erhvervsdrivende fond efter § 115 i
lov om erhvervsdrivende fonde, der vil skulle behandles på
domstolenes skifteportal, men også skifterettens sager om
reassumption efter § 121, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende
fonde, og sager om udpegelse af vurderingsmænd efter § 33,
stk. 2, § 94, stk. 2 og § 102, stk. 2, i lov om erhvervsdriven-
de fonde.
(Til § 10 b)
Det foreslås i § 10 b, at skifteretten kan bestemme, at en
71
meddelelse til skifteretten skal forsynes med original under-
skrift, når skifteretten finder anledning til det.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis skifteretten er
i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra det pågæl-
dende medlem af selskabets ledelse eller den pågældende
kreditor.
Den foreslåede bestemmelse svarer til forslaget til selska-
bslovens § 8 e, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkninger-
ne dertil.
(Til § 10 c)
Det foreslås i § 10 c, at skifterettens behandling af tvister
foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med
de ændringer, som følger af forholdets natur.
Bestemmelsen vil medføre, at skifterettens behandling af
tvister om krav mod boet og om boets behandling vil skulle
foregå efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med
de ændringer, som følger af forholdets natur.
Bestemmelsen svarer til konkurslovens § 243 og den fore-
slåede bestemmelse i selskabslovens § 8 f, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 1, og følger hovedprincipperne i retsplejelovens
ordning, hvorefter tvister om krav mod boet og om boets be-
handling påkendes af skifteretten efter de almindelige regler
om behandling af borgerlige sager for byretten.
Bestemmelsen vil omfatte tvister om likvidators afvisning af
anmeldte fordringer i forbindelse med opløsning ved likvi-
dation af en erhvervsdrivende fond som omhandlet i § 110,
stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.
Henvisningen til retsplejelovens regler om borgerlige sager
omfatter retsplejelovens kapitel 1-5 og 13-39.
Bestemmelsen vil indebære, at tvister om afvisning af an-
meldte fordringer og sikkerhed for fordringer vil skulle ind-
bringes og behandles efter retsplejelovens regler om digital
kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a med de
ændringer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 4-13.
Kreditor vil således skulle anlægge sagen ved indlevering af
stævning til skifteretten på domstolenes sagsportal. Retsple-
jelovens almindelige regler om appel finder anvendelse på
skifterettens afgørelse af sagen og på skifterettens afgørelser
under sagens behandling. En sag om en tvist omfattet af
det foreslåede vil skulle afgøres ved dom, og retsplejelovens
almindelige regler om sagsomkostninger i kapitel 30 vil
finde anvendelse, herunder således at den tabende part som
udgangspunkt skal betale sagsomkostninger til den vindende
part.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 117 a i lov om erhvervsdrivende fonde,
at ved tvangsopløsning af en erhvervsdrivende fond finder
selskabslovens § 229 a tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at § 117 a ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at selskabslovens § 229 a
foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.
Til § 7
Til nr. 1
Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt
med brugerne, og meddelelser til skifteretterne sendes ofte
digitalt, f.eks. via e-mail og Digital Post.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 1, at krav
om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til
skifteretten sendes som digital kommunikation. Det fremgår
af stk. 2, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse
til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når
den finder anledning til det. Der stilles således intet under-
skriftskrav i dødsboskiftesager, og kun i særlige tilfælde
vil brugerne skulle forsyne meddelelser til skifteretten med
original underskrift.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 98, retsplejelovens reg-
ler om borgerlige sager finder anvendelse, med de ændringer
som angives i denne lov, eller som følger af forholdets
natur. Det betyder bl.a., at ved skifterettens behandling af
tvister i dødsboskiftesager gælder retsplejelovens regler om
digital kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a om
domstolenes sagsportal.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, at oplysning
om besiddelse af afdødes aktiver gives til skifteretten på
domstolenes skifteportal eller til den person, som varetager
boets interesser. § 10 a, stk. 5-8 og 10, finder tilsvarende
anvendelse.
I dødsboskiftelovens § 10 a er fastsat regler om anmeldelse
af fordringer og andre krav samt tilgodehavender til skifte-
retten på skifteportalen. Bestemmelsen vil blive ændret, når
justitsministeren sætter § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10.
december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov. Det vil
efter ikrafttrædelsen fremgå af § 10 a, stk. 1, at fordringer og
andre krav mod afdøde anmeldes til skifteretten. Fordringer
og andre krav mod boet, som stiftes efter dødsfaldet, kan
anmeldes til skifteretten. Anmeldelse til skifteretten skal ske
på domstolenes skifteportal, jf. dog § 3 a, stk. 3-6, hvorefter
skifteretten eller vedkommende retspræsident i visse tilfælde
kan træffe beslutning om undtagelse eller udelukkes fra an-
vendelse af skifteportalen, og stk. 9, hvorefter Domstolssty-
relsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller
et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør,
at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.
Det vil desuden fremgå af stk. 2, at tilgodehavender, der
tilfalder boet, anmeldes til skifteretten eller til den person,
72
som varetager boets interesser. Anmeldelse til skifteretten
skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog § 3 a, stk. 3-6
og 9.
Det vil endvidere fremgå af stk. 3, at den person, der vare-
tager boets interesser, gør sig bekendt med anmeldte fordrin-
ger og andre krav, jf. stk. 1, tilgodehavender, der tilfalder
boet, jf. stk. 2, og oplysninger om besiddelse af afdødes
aktiver, jf. § 8, stk. 2, på domstolenes skifteportal, i det om-
fang anmeldelse eller oplysning er givet på skifteportalen, jf.
dog § 3 a, stk. 3-6, hvorefter skifteretten eller vedkommende
retspræsident i visse tilfælde kan træffe beslutning om und-
tagelse eller udelukkes fra anvendelse af skifteportalen, og
stk. 9, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om,
hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til
skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal
ikke kan anvendes.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 2 a i dødsboskiftelo-
ven om digital behandling.
Der er i forhold til § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december
2024 alene tale om en ændring i § 3 a, stk. 2, jf. bemærk-
ningerne nedenfor. § 3 a og § 3 b nyaffattes af lovtekniske
grunde dog i deres helhed, samtidig med at § 2, nr. 1, i
lov nr. 1464 af 10. december 2024 ophæves, jf. nærværende
lovforslags § 8, nr. 1, og bemærkninger dertil.
(Til § 3 a)
Det foreslås i det ny kapitel 2 a at indsætte en ny bestem-
melse som § 3 a.
Det foreslås i § 3 a, stk. 1, at sager om skifte af dødsboer
og skifte af en længstlevende ægtefælles del af fællesboet,
herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende æg-
tefælle er i live, behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skif-
teretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de
foreslåede stk. 3-6 og 9.
Bestemmelsen vil indebære, at sager om skifte af dødsboer
og skifte af en længstlevende ægtefælles del af fællesboet,
herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægte-
fælle er i live, vil skulle behandles ved anvendelse af dom-
stolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse
til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog
de foreslåede stk. 3-6 og 9, der indeholder undtagelser til
udgangspunktet, jf. bemærkninger hertil nedenfor.
Bestemmelsen vil ikke ændre på, at retsplejelovens regler
om borgerlige sager, med de ændringer som angives i døds-
boskifteloven, eller som følger af forholdets natur, finder
anvendelse ved skifterettens behandling af tvister i dødsbo-
skiftesager, jf. dødsboskiftelovens § 98.
Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang på
internettet, som brugerne kan tilgå i forbindelse med skifte-
rettens behandling af et dødsbo, dvs. ved den umiddelbare
behandling af boet efter en afdød person samt af dødsboer,
der genoptages.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en udvidet anven-
delse af domstolenes eksisterende skifteportal. Behandlin-
gen af dødsboskiftesager i skifteretten, landsretten og Hø-
jesteret vil således fremover skulle ske digitalt via skifte-
portalen. Al skriftlig kommunikation – dvs. meddelelser
og dokumenter – der f.eks. udveksles mellem skifteretten
og boets kontaktperson, midlertidig bobestyrer, bobestyrer,
længstlevende ægtefælle og andre arvinger, legatarer, skifte-
værger m.v. vil skulle ske via skifteportalen. Tilsvarende
vil Skatteforvaltningen, pengeinstitutter, pensionsselskaber,
kreditorer, debitorer m.v. skulle kommunikere skriftligt med
skifteretten via skifteportalen. Skifteportalen vil således med
den foreslåede bestemmelse blive én samlet indgang til skif-
teretten for alle aktørerne i forbindelse med behandlingen af
dødsboskiftesager.
Kravet om at anvende domstolenes skifteportal til skriftlig
kommunikation med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i
processen meddelelser og dokumenter i sagen gives, dvs. fra
sagen oprettes på skifteportalen, til skifterettens behandling
af sagen er afsluttet. Kære af skifterettens afgørelser vil
skulle ske på skifteportalen, medmindre kære sker mundt-
ligt til retsbogen. Kæremålet vil skulle behandles via skifte-
portalen.
Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument
i en dødsboskiftesag uden om domstolenes skifteportal, vil
skifteretten skulle returnere meddelelsen eller dokumentet
og vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen
og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at
anvende skifteportalen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 3 a, stk. 2, at en digital meddelelse skal
anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
skifteretten.
Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil
skulle anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for retten, hvorved forstås det tidspunkt, hvor retten er i
stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det vil således
være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt
med meddelelsen.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på
skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er
undtaget fra at anvende portalen, vil skulle anses for at være
kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er
blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den
pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automa-
tisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som
følge af problemer med domstolenes it-system eller andre
lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kom-
73
met frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt,
hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelses-
tidspunktet.
Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens
§ 10 a, stk. 3, der vil blive ophævet, når justitsministeren
sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i
kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog således at det vil
være enhver digital meddelelse, ikke alene anmeldelser af
krav og tilgodehavender på domstolenes skifteportal, der vil
skulle anses for at være kommet frem, når meddelelsen er
tilgængelig for skifteretten.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på
skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er
undtaget fra at anvende skifteportalen, vil skulle anses for at
være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først
er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør
den pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automa-
tisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som
følge af problemer med domstolenes it-system eller andre
lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kom-
met frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt,
hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelses-
tidspunkt.
Det foreslås i § 3 a, stk. 3, 1. pkt., at skifteretten kan
beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes
skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør,
at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifte-
portalen.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslut-
te at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis
der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må
forventes ikke at kunne anvende portalen.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelo-
vens § 10 a, stk. 5, 1. pkt., der vil blive ophævet, når
justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10.
december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog
således at bestemmelsen ikke alene angår undtagelse af en
bruger fra at anmelde fordringer og andre krav mod afdøde,
men anvendelse af domstolenes skifteportal efter den fore-
slåede bestemmelse i § 3 a, stk. 1, jf. bemærkningerne dertil
ovenfor.
Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der
er en del af dødsboskiftesagen, f.eks. boets kontaktperson,
længstlevende ægtefælle og andre arvinger, bobestyrer, lega-
tarer, værger samt eventuelle kreditorer og debitorer.
Det vil derfor fremover ikke alene være den person, der
giver oplysning om besiddelse af afdødes aktiver, jf. døds-
boskiftelovens § 8, stk. 2, anmeldere af krav og tilgodeha-
vender, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1 og 2, og kon-
taktpersonen, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 4, der kan
undtages fra at anvende skifteportalen, men alle brugere af
skifteportalen.
Det forventes, at alle professionelle brugere, såsom bobesty-
rer, advokater og inkassoselskaber, vil være i stand til at
anvende domstolenes skifteportal. Det forventes ligeledes,
at virksomheder og myndigheder vil være i stand til at an-
vende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som
kan anvende skifteportalen. Professionelle parter og aktører
forventes derfor ikke at kunne blive undtaget fra kravet om
at anvende skifteportalen, medmindre de er hjemmehørende
i udlandet, eller andre særlige forhold gør sig gældende. En
aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at
anvende skifteportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet
om brug af skifteportalen.
Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at an-
vende domstolenes skifteportal kan træffes af skifteretten af
egen drift eller på anmodning fra brugeren. Beslutningen vil
som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den pågæl-
dende brugers egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der
vil være situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at
høre brugeren eller uden at modtage anmodning fra den
pågældende om undtagelse, navnlig hvor den pågældende
tidligere har været undtaget.
Muligheden for at blive undtaget fra at anvende domstolenes
skifteportal skal hovedsagelig imødekomme borgere med
særlige behov. Der kan f.eks. være tale om borgere med sær-
lige handicap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktions-
nedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge
hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt
udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse,
borgere med sprogvanskeligheder m.v.
Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende
er afskåret fra adgang til en computer, f.eks. på grund af
fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke
være tilstrækkeligt, at den pågældende ikke har internetad-
gang eller adgang til en computer på sin bopæl. I sådanne
tilfælde vil den pågældende ofte kunne få adgang til en
computer i skifteretten.
Er en bruger i forvejen undtaget fra kravet om Digital Post
fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som
kan være med til at sandsynliggøre, at brugeren ikke kan
anvende domstolenes skifteportal. Det vil imidlertid fortsat
være en konkret vurdering, om brugeren kan anvende skif-
teportalen, og betingelserne for at fritage brugeren fra at an-
vende Digital Post i kommunikationen med offentlige myn-
digheder er ikke sammenfaldende med vurderingen af, om
brugeren kan henvende sig til skifteretten ved anvendelse af
skifteportalen.
Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsva-
rende elektronisk identifikationsordning for private og juri-
diske personer. Hvis en borger ikke har mulighed for at få
MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræ-
sentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende
74
domstolenes skifteportal. Der kan eksempelvis være tale om
en EU-/EØS-borger, som ikke kan anvende MitID eller an-
den relevant elektronisk identifikationsordning. Der vil ikke
kunne stilles krav om anvendelse af skifteportalen, hvis en
borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i praksis
ikke vil kunne anvende portalen. Hvis brugeren derimod
opfylder betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det,
kan dette ikke i sig selv begrunde undtagelse. Skifteretten
vil i så fald skulle vejlede brugeren om reglerne og vil her-
under kunne henvise til Digitaliseringsstyrelsen for nærmere
vejledning om anskaffelse af MitID eller lignende.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågælden-
de med vejledning vil kunne være i stand til at anvende
domstolenes skifteportal.
Skifterettens beslutning om at undtage en person fra at skul-
le anvende skifteportalen vil som udgangspunkt have rets-
virkning for behandlingen af hele sagen, men beslutningen
kan omgøres efter retsplejelovens § 222, når omstændighe-
derne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at an-
vende skifteportalen skyldes en hindring, som senere forsv-
inder. Beslutningen har som udgangspunkt også retsvirkning
under en eventuel appel, men vil for så vidt angår appelsa-
gen kunne omgøres af appelinstansen, hvis der er grundlag
for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslut-
ning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.
Det foreslås i § 3 a, stk. 3, 2. pkt., at skifteretten kan endvi-
dere beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstole-
nes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslut-
te at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifte-
portal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte
et stort antal ensartede anmodninger.
Bestemmelsen svarer til retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2.
pkt., som indsat ved § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om
ændring af retsplejeloven m.v., hvorefter retten kan beslutte
at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsport-
al, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et
stort antal ensartede anmodninger. Det følger heraf, i over-
ensstemmelse med bemærkningerne til § 148 a, stk. 4, 2.
pkt., jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 115 som
fremsat, side 57, at bestemmelsen tager sigte på ekstraordi-
nære tilfælde, hvor en brugers anvendelse af skifteportalen
på den angivne måde påfører domstolene og eventuelt mod-
parten eller modparterne en uforholdsmæssig byrde set i for-
hold til det reelle indhold af den eller de sager, brugeren har
på skifteportalen. Bestemmelsen tager ikke sigte på tilfælde,
hvor en bruger har vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt
i en konkret sag og eksempelvis indgiver irrelevante eller
overflødige anmodninger i en verserende sag eller giver
ufuldstændige svar på henvendelser fra retten, sådan at ret-
ten og eventuelt modparten skal bruge mere tid på sagen end
ellers. Problemer af den karakter forudsættes stadig at skulle
håndteres af retten gennem vejledning af brugeren og i yder-
ste konsekvens, hvis det er nødvendigt og betingelserne er
opfyldt, ved at give et advokatpålæg.
Det er efter bestemmelsen en betingelse, at den pågældende
bruger har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort
antal ensartede anmodninger. Det vil ikke være et krav, at
det store antal ensartede anmodninger er fremsat i den sag,
hvor skifteretten beslutter at udelukke brugeren fra at an-
vende skifteportalen. De mange ensartede anmodninger vil
også kunne bestå i, at brugeren har fremsat mange ensartede
anmodninger i en eller flere tidligere sager.
Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en
eller flere sager ved andre skifteretter har fremsat et stort
antal ensartede anmodninger, hvis skifteretten har kendskab
hertil, herunder hvis landsretten har henledt en skifterets
opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et
stort antal ensartede anmodninger, eller hvis Højesteret har
henledt en landsrets eller en skifterets opmærksomhed på,
at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede
anmodninger.
Det vil være en betingelse, at antallet af anmodninger fra
den pågældende bruger er stort, og at anmodningerne er
ensartede. Det vil ikke være et krav, at anmodningerne er
identiske. Betingelsen om, at anmodningerne skal være ens-
artede, vil være opfyldt, når en anmodning ikke i substansen
adskiller sig fra en eller flere tidligere anmodninger.
Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens
skøn, om brugeren skal udelukkes fra at anvende skifte-
portalen. Skifteretten bør navnlig tage hensyn til, om en
udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen for-
ventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af dom-
stolene, som brugerens adfærd medfører. Ved denne vurde-
ring bør skifteretten også inddrage belastningen af andre
skifteretter, herunder i givet fald appelinstanser.
Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være hen-
sigtsmæssigt i første omgang at advare brugeren om, at den
pågældendes måde at anvende skifteportalen på kan føre til,
at brugeren udelukkes fra at anvende portalen, hvis brugeren
ikke ændrer adfærd, eller om det er mere hensigtsmæssigt at
udelukke brugeren fra at anvende portalen uden forudgående
varsel. Det vil ikke være et krav, at brugeren har fået lejlig-
hed til at udtale sig om spørgsmålet, før skifteretten træffer
afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse giver alene mulighed for at
udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen i en konkret
sag. Hvis brugeren fremsætter anmodninger i flere sager, vil
det derfor kunne være nødvendigt at træffe en særskilt be-
slutning i hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende
skifteportalen.
Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken
en bruger kan udelukkes fra at anvende skifteportalen, når
det er konstateret, at brugeren har anvendt skifteportalen
til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det
forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end to til tre år
75
ikke har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal
ensartede anmodninger, vil brugeren ikke kunne udelukkes
fra at anvende skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny
anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensarte-
de anmodninger. Dette vil gælde i nye sager. Når en bruger
med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende
skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne op-
retholdes, indtil sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor
lang tid det måtte vare.
Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning
om at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis
det findes hensigtsmæssigt, jf. retsplejelovens § 222.
Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
beslutter at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen,
vil skifteretten teknisk fjerne brugerens adgang til sagens
funktioner på skifteportalen. Det vil medføre, at brugeren
ikke vil kunne anvende skifteportalen til at indgive f.eks.
anmodninger om kære i sagen.
Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anven-
delsen af skifteportalen vil ikke kunne indbringes for højere
ret, jf. dødsboskiftelovens § 105, stk. 2, med de ændringer
som vil følge, når justitsministeren sætter § 2, nr. 17, i lov
nr. 1464 af 10. december 2024, jf. samme lovs § 4, stk. 2.
Det foreslås i § 3 a, stk. 3, 3. pkt., at skifteretten beslutter
samtidig, hvordan sagen skal behandles og hvordan medde-
lelser og dokumenter skal gives.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten, samtidig med
at skifteretten efter det foreslåede stk. 3, 1. eller 2. pkt.,
træffer beslutning om at undtage eller udelukke en bruger
fra skifteportalen, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser
ovenfor, vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Det foreslås i § 3 a, stk. 4, at skifteretten kan beslutte, at en
sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et doku-
ment ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af dom-
stolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikker-
hed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format
eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives.
Bestemmelsen vil indebære, skifteretten vil kunne beslutte,
at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller
et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse
af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til sta-
tens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenter-
nes format eller omfang taler for det, samt at skifteretten
samtidig vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder anmod-
ninger om ægtefælleskifte m.v., skal gives til skifteretten,
skal gives.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende be-
stemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 6, der vil blive
ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464
af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog
således at det med forslaget vil være hele behandlingen af
dødsboskiftesagen samt alle meddelelser og dokumenter, ik-
ke kun anmeldelser af fordringer og andre krav mod afdøde,
der vil kunne være omfattet af bestemmelsen.
Det forudsættes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i
ganske ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til
statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for
det, eller hvor domstolenes skifteportal i øvrigt ikke er egnet
til at håndtere en bestemt situation.
Skifteretten vil desuden efter den foreslåede bestemmelse
undtagelsesvis kunne beslutte, at et eller flere dokumenter
ikke skal indlæses digitalt på domstolenes skifteportal. Den-
ne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i de situationer,
hvor skifteportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter
af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke
nemt lader sig overføre til portalen, eller hvor dokumenterne
er så omfattende, at de teknisk ikke, eller kun meget vanske-
ligt, kan håndteres på portalen.
Skifterettens beslutning efter om, at en sag ikke skal be-
handles på skifteportalen, eller at visse dokumenter eller
meddelelser ikke skal gives til skifteretten via skifteportalen,
vil som udgangspunkt have retsvirkning for hele sagens be-
handling ved domstolene, herunder også under en eventuel
appel. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for det,
kunne omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutnin-
gen omgøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre
sagens behandling ved appelinstansen.
Det foreslås i § 3 a, stk. 5, at vedkommende retspræsident
i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anven-
de domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske ned-
brud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle eller visse
af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke
skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter
samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter, skal gives til skifteret-
ten.
Bestemmelsen vil medføre, at vedkommende retspræsident
i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anven-
de domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske ned-
brud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller
visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode
ikke skal behandles på skifteportalen, og at retspræsidenten
samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, her-
under anmodning om ægtefælleskifte m.v., skal gives til
skifteretten.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende be-
stemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 7, der vil blive
ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464
af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog
således at retspræsidenten efter den foreslåede bestemmelse
76
for alle eller visse af skifterettens dødsboskiftesager, ikke
alene anmeldelser m.v., vil kunne beslutte, at domstolenes
skifteportal ikke skal behandles på skifteportalen.
Bestemmelsen vil give retspræsidenten mulighed for at be-
slutte, at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes i sær-
lige situationer, hvor kommunikation med skifteretten eller
behandling af skifterettens sager eller visse af disse ikke
kan ske på skifteportalen, f.eks. på grund af lokale tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder større udfald på
it-infrastrukturen, eller andre udefrakommende årsager.
Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og omfatter
som udgangspunkt ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl,
f.eks. kabelbrud eller lokale strømsvigt, som opstår og løses
inden for kortere tid, eller planlagte lokale strømafbrydel-
ser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at drifts-
forstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende
domstolenes skifteportal.
Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for
den pågældende skifteret.
Når hindringen for at behandle sagerne på domstolenes skif-
teportal ikke længere består, vil sagerne atter skulle behand-
les på skifteportalen. Retspræsidenten vil træffe beslutning
om, hvornår dette er tilfældet.
Det foreslås i § 3 a, stk. 6, 1. pkt., at skifteretten ved tekni-
ske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger
ikke kan anvende domstolenes skifteportal, kan beslutte,
hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende be-
stemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 8, 1. pkt., der
vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i
lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2,
dog således at den foreslåede bestemmelse ikke er alene
angår anmeldelser m.v., idet skifteretten vil kunne beslutte,
hvordan en sag skal behandles, og hvordan meddelelser og
dokumenter skal gives til skifteretten.
Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor be-
handling af en sag eller kommunikation med skifteretten ik-
ke kan ske på skifteportalen på grund af tekniske problemer
på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og
private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer
er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om
tilfælde, hvor en bruger ikke kan logge ind på skifteportalen,
hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har
adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen virker, og den
pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke
er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten
via skifteportalen. Bestemmelsen vil også omfatte situatio-
ner, hvor brugerne ikke kan anvende skifteportalen på grund
af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre rets-
præsidenten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5, jf.
bemærkningerne til denne ovenfor, har truffet en generel be-
slutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes. Planlagte
opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der
skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere
tid, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på en brugers
egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes
egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke
kan gennemføres via skifteportalen, vil ligeledes ikke være
omfattet.
Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger
på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan
overholde en frist fastsat ved lov eller af skifteretten, f.eks.
fristen for anmeldelse af krav mod afdøde, jf. dødsboskifte-
lovens § 81, stk. 3, nr. 2 (proklamafristen). I tilfælde, hvor
skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten i stedet for
at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne
meddele brugeren udsættelse af fristen.
Skifteretten har efter den foreslåede bestemmelse mulighed
for at beslutte, at en bruger, der ikke kan anvende skifte-
portalen, skal sende en kopi af egne dokumenter og medde-
lelser til andre.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 9, jf. bemærknin-
gerne til disse henholdsvis ovenfor og nedenfor, hvorefter
retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis
beslutte og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal
ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser. Skifteretten vil alene skulle træffe beslutning, hvis
vedkommende retspræsident ikke har truffet en generel be-
slutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller for-
holdet ikke er omfattet af de generelle regler, som Domstols-
styrelsen forventes at fastsætte.
Det foreslås i § 3 a, stk. 6, 2. pkt., at skifteretten kan
beslutte, at en anmeldelse af en fordring eller andet krav
mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet til
skifteretten på anden måde end på skifteportalen, skal anses
for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, hvis
brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren
ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at
træffe beslutning efter 1. pkt.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten vil kunne beslutte,
at en anmeldelse af en fordring eller andet krav mod afdøde,
jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet til skifteretten på an-
den måde end på skifteportalen, skal anses for at være kom-
met frem til skifteretten, jf. stk. 2, hvorefter en anmeldelse
på domstolenes skifteportal anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for retten, hvis brugeren ikke har
kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelig-
hed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning
efter 1. pkt. om at beslutte, hvordan sagen skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifte-
retten.
77
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende be-
stemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 8, 2. pkt., der vil
blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr.
1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2. Der er ikke
tilsigtet nogen ændring af gældende ret.
Det foreslås i § 3 a, stk. 7, at bestemmelserne i stk. 1-6
og 9 finder tilsvarende anvendelse på dødsboskiftesager, der
behandles af landsretterne og Højesteret.
Bestemmelsen vil indebære, at de foreslåede bestemmelser i
stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på dødsboskifte-
sager, der behandles af landsretterne og Højesteret, således
at kæremål behandles ved anvendelse af domstolenes skifte-
portal, og at enhver skriftlig meddelelse til landsretten og
Højesteret i en kæresag skal ske på skifteportalen. Hvis
landsretten og Højesteret modtager en meddelelse i en døds-
boskiftesag uden om skifteportalen, vil landsretten og Hø-
jesteret skulle returnere meddelelsen og vejlede den pågæl-
dende om at anvende skifteportalen og om muligheden for
at søge om at blive undtaget fra at anvende skifteportalen. I
landsretten opstilles computere til brugerne, mens dette ikke
er tilfældet i Højesteret.
Henvisningen til stk. 3 vil medføre, at landsretten og Højes-
teret vil kunne undtage personer fra at bruge skifteportalen,
herunder i tilfælde hvor vedkommende fik afslag på und-
tagelse i skifteretten, hvis der foreligger særlige forhold,
som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne
anvende skifteportalen. Hvis brugeren anvender skifteporta-
len til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger,
vil henholdsvis landsretten og Højesteret kunne beslutte at
udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteport-
al. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne beslutte
at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis
brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort
antal ensartede anmodninger. Landsretten og Højesteret vil,
samtidig med at der træffes beslutning med henvisning til
stk. 3, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 4 vil medføre, at landsretten og Hø-
jesteret vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles
på domstolenes skifteportal, eller at en meddelelse eller et
dokument ikke skal gives til landsretten eller Højesteret ved
anvendelse af skifteportalen, hvis navnlig hensyn til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang taler for det. Landsretten og Højesteret
vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning
til stk. 4, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 5 vil medføre, at retspræsidenten for
en landsret eller Højesteret i særlige situationer, herunder
hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på
grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil
kunne beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en nærme-
re afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen,
og at retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan
de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelel-
ser og dokumenter skal gives.
Henvisningen til stk. 6 vil medføre, at landsretten eller Hø-
jesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der
gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteport-
al, vil kunne beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteret-
ten. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne beslut-
te, at en anmeldelse af en fodring eller andet mod afdøde,
jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet til landsretten eller
Højesteret på anden måde end på domstolenes skifteportal,
skal anses for at være kommet frem til landsretten eller Hø-
jesteret, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet
anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed
har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter
1. pkt.
Henvisningen til stk. 9 vil medføre, at Domstolsstyrelsen be-
myndiges til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse
eller et dokument skal gives til landsretten eller Højesteret
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes
it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Det foreslås i § 3 a, stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fast-
sætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifte-
portal, herunder om den tekniske indførelse af data på skif-
teportalen.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes
regler om, hvilke oplysninger der videregives til brugerne
af domstolenes skifteportal i dødsboskiftesager, og hvilke
oplysninger brugerne af skifteportalen skal give, når de an-
vender skifteportalen. Der vil endvidere kunne fastsættes
regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger nær-
mere skal gives og indføres på skifteportalen. En række af
oplysningerne vil skulle indføres i bestemte felter og på en
bestemt måde. Domstolsstyrelsen vil blive bemyndiges til
nærmere at regulere, bl.a. hvordan oplysningerne skal udfyl-
des på skifteportalen, og til at stille tekniske krav til de data,
som skal gives på skifteportalen.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelo-
vens § 10 a, stk. 9, der vil blive ophævet, når justitsmini-
steren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december
2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, dog således at den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse vil omhandle hele behandlingen
af dødsboskiftesagen og ikke alene anmeldelser af krav og
tilgodehavender.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at
ændre bekendtgørelse nr. 1708 af 11. december 2023 om
anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om skifte af
dødsboer, der indeholder regler om bl.a., hvordan fordringer
og andre krav anmeldes på skifteportalen.
Det foreslås i § 3 a, stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsæt-
te regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal
78
gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen
hjemmel til at fastsætte generelle regler, der angiver, hvor-
dan og hvornår en bruger af domstolenes skifteportal kan
sende en meddelelse til skifteretten uden om skifteportalen,
når det ikke er muligt at anvende skifteportalen grundet tek-
niske problemer på domstolenes it-systemer eller infrastruk-
turløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af,
f.eks. MitID.
Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen
til at fastsætte regler om, at skifteportalen ikke skal anven-
des, hvis brugeren den pågældende dag har en frist til at fo-
retage en handling, og hvis et nedbrud eller en driftsforstyr-
relse fortsætter eller opstår uden for skifterettens åbningstid,
og det fremgår af domstolenes hjemmeside, at der er identi-
ficeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke
er løst.
Domstolsstyrelsen forventes endvidere at fastsætte generelle
regler om, hvordan en bruger orienterer sig om skifteporta-
lens aktuelle driftsstatus, herunder om der er opstået et ned-
brud eller en driftsforstyrrelse på domstolenes it-systemer
eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at skifteportalen
ikke skal anvendes, og hvordan en meddelelse i så fald tek-
nisk skal gives til skifteretten, f.eks. ved at sende en e-mail
til skifteretten.
Bestemmelsen tager alene sigte på at give Domstolsstyrel-
sen bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument teknisk gives til skifteretten
i tilfælde af it-nedbrud.
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelo-
vens § 10 a, stk. 10, der vil blive ophævet, når justitsmi-
nisteren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december
2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, dog vil Domstolsstyrelsen med
lovforslaget bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan
en meddelelse eller et dokument, ikke alene anmeldelser
af krav og tilgodehavender, teknisk gives til skifteretten i
tilfælde af it-nedbrud.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at
ændre bekendtgørelse nr. 1708 af 11. december 2023 om
anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om skifte af
dødsboer.
Det foreslås i § 3 a, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fast-
sætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker
at udpege som bobestyrer, skal oplyse personnummer og
give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udpe-
gelsen som bobestyrer, og om skifteretternes registrering og
behandling af disse oplysninger.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen
hjemmel til at fastsætte en pligt for en bobestyrer til at
oplyse sit personnummer og give andre oplysninger, som er
nødvendige for at sikre entydig identifikation af bobestyrer
i forbindelse med skifterettens udpegning af bobestyrer til at
varetage behandling af en dødsboskiftesag.
Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne
fastsætte regler om, hvordan bobestyrerens oplysninger vil
kunne registreres og behandles af skifteretterne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
(Til § 3 b)
Det foreslås i det ny kapitel 2 a at indsætte en ny bestem-
melse som § 3 b, hvorefter skifteretten kan bestemme, at en
meddelelse til skifteretten skal forsynes med original under-
skrift, når skifteretten finder anledning til det.
Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende be-
stemmelse i dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 2, der vil blive
ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 19, i lov nr.
1464 af 10. december kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov.
Skifteretten vil således, jf. bemærkningerne til dødsboskifte-
lovens § 115 a, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg
A, L 212 som fremsat, side 79, fortsat i særlige tilfælde kun-
ne stille krav om, at meddelelser til skifteretten skal forsynes
med original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet,
hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrø-
rer fra den pågældende arving.
Ovennævnte vil medføre, at alle regler om kommunikation
med skifteretten i dødsboskiftesager samles i det foreslåede
kapitel 2 a i dødsboskifteloven om digital behandling.
Til nr. 2
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 114, stk. 2, at enhver,
der har retlig interesse deri, kan få oplysning om boets be-
handlingsmåde hos skifteretten eller bobestyreren. Det frem-
går af stk. 3, at retsplejelovens kapitel 3 a finder tilsvarende
anvendelse på anmodninger om aktindsigt i boets dokumen-
ter.
Retsplejelovens kapitel 3 a (§§ 41-41 h) regulerer anmod-
ninger om aktindsigt.
Det følger af § 41, stk. 1, at enhver har ret til aktindsigt i
domme og kendelser efter reglerne i §§ 41 a-41 c, 41 e og
41 g. Det følger af stk. 2, at den, der uden at være part har
en særlig interesse i en sag, endvidere har ret til aktindsigt
efter reglerne i §§ 41 d og 41 e.
Det følger af § 41 d, stk. 1, 1. pkt., at den, der har en indi-
viduel væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, kan
forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrø-
rer en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler
i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for
vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.
79
Det foreslås i dødsboskiftelovens § 114 at indsætte et nyt
stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at anmodning om oplysninger
om boets behandlingsmåde, jf. stk. 2, anmodning om oplys-
ninger om den person, som varetager boets interesser, og an-
dre anmodninger efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, der
indgives skriftligt i konkrete sager omfattet af dødsboskif-
telovens § 1, skal indgives til skifteretten på domstolenes
skifteportal.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at anmodning om
oplysninger om boets behandlingsmåde, jf. stk. 2, anmod-
ning om oplysninger om den person, som varetager boets
interesser, og andre anmodninger efter stk. 3, jf. retsplejelo-
vens § 41 d, der indgives skriftligt i konkrete sager omfattet
af dødsboskiftelovens § 1, vil skulle indgives til skifteretten
på domstolenes skifteportal.
Det betyder, at det bliver obligatorisk at indgive en skriftlig
anmodning om oplysning om boets behandlingsmåde, det
vil sige skifteformen, på skifteportalen.
Ligeledes vil en anmodning om oplysninger om den person,
som varetager boets interesser, og andre anmodninger, der
indgives skriftligt i konkrete sager efter stk. 3, jf. retsplejelo-
vens § 41 d, skulle indgives på skifteportalen.
Bestemmelsen vil omfatte alle anmodninger om dokumenter
i konkrete dødsboskiftesager, for eksempel anmodninger om
oplysning nærmeste pårørende og oplysning om testamenta-
riske forhold. Anmodninger om aktindsigt, der ikke angår
en konkret dødsbosag, f.eks. anmodning om statistiske op-
lysninger om dødsboskiftesager, vil ikke være omfattet af
bestemmelsen og af kravet om anvendelse af skifteportalen.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at § 3 a, stk. 3-6 og 9, finder
tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen vil indebære, at dødsboskiftelovens § 3 a,
stk. 3-6 og 9, når de bliver sat i kraft, jf. pkt. 2.3.1 i de
almindelige bemærkninger, vil finde tilsvarende anvendelse
på anmodninger om aktindsigt efter det foreslåede stk. 4, 1.
pkt.
Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 3, vil inde-
bære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en bruger
fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger
særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ik-
ke at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten vil endvide-
re kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende dom-
stolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen
til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skif-
teretten vil samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal be-
handles og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives
til skifteretten.
Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 4, vil inde-
bære, at skifteretten vil kunne beslutte, at en sag om aktind-
sigt omfattet af det foreslåede 1. pkt. ikke skal behandles,
eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til
skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis
navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller
helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for
det. Skifteretten vil samtidig skulle beslutte, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives til skifteretten.
Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 5, vil inde-
bære, at vedkommende retspræsident i særlige situationer,
herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skif-
teportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsfor-
styrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af skifte-
rettens sager om aktindsigt omfattet af det foreslåede 1.
pkt. i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles
på portalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de
omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives til skifteretten.
Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 6, vil inde-
bære, at skifteretten vil kunne beslutte, hvordan en sag om
aktindsigt omfattet af det foreslåede 1. pkt. skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifte-
retten, hvis tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser gør, at
en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal. Skifte-
retten vil endvidere kunne beslutte, at en anmodning fremsat
i en sag omfattet af det foreslåede 1. pkt. skal anses for at
være kommet frem til skifteretten i tilfælde, hvor brugeren
ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med
rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe be-
slutning efter 1. pkt.
Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 9, vil inde-
bære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om,
hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til
skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på
domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal
ikke kan anvendes.
Til § 8
Til nr. 1
Det følger af § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december
2024, at der i dødsboskifteloven efter kapitel 2 indsættes
et nyt kapitel 2 om digital behandling indeholdende nye
bestemmelser i §§ 3 a og 3 b.
Det fremgår af § 4, stk. 2, at justitsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af bl.a. § 2, nr. 1. Bestemmelsen
er ikke trådt i kraft. Der er ikke fastsat et ikrafttrædelsestids-
punktet for bestemmelserne.
Det foreslås, at § 2, nr. 1, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af det foreslåede i § 7, nr. 1, jf.
bemærkningerne hertil.
Til § 9
80
Det foreslås i § 9, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at justitsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 2, 11, 14 og 15, og
§§ 2-7. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
Bestemmelsen vil indebære, at justitsministeren bemyndiges
til at fastsætte, hvornår forøgelsen af antallet af landsdom-
mere ved Vestre Landsret med først en og sidenhen yderli-
gere en landsdommer, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, skal
træde i kraft. Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt
er udpeget henholdsvis landsdommere fra Vestre landsret til
Undersøgelseskommissionen om SKAT og Undersøgelses-
kommissionen om hjemsendelser i Forsvarets Efterretnings-
tjeneste (FE-kommission II). Formålet er at sikre, at to af
de ekstra stillinger, der med hjemmel i henholdsvis tekstan-
mærkning nr. 101. ad 11.41.02. og tekstanmærkning nr. 126.
ad 11.41.02. på finanslovens § 11, er etableret ved Vestre
Landsret i forbindelse med udpegningen af dommerne til
undersøgelseskommissionerne, ikke bortfalder ved første le-
dighed i en fast stilling ved Vestre Landsret, efter dommerne
er returneret til embedet.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at justitsministeren
bemyndiges til at fastsætte, hvornår de foreslåede regler
om anvendelse af domstolenes straffesagsportal henholdsvis
domstolenes skifteportal i de sager, der er omfattet af loven,
skal træde i kraft.
Bestemmelsen skyldes behovet for administrativt at kunne
sætte de foreslåede bestemmelser i kraft for de enkelte sags-
områder, når det tekniske og praktiske grundlag er til stede
for udrulning af domstolenes nye it-systemer og derved for-
pligte de pågældende retsinstanser og øvrige aktører til at
anvende henholdsvis domstolenes skifteportal i de resteren-
de skiftesager og domstolenes straffesagsportal til behand-
lingen af straffesagerne omfattet af dette lovforslag.
Det forudsættes, at bestemmelserne vil blive sat i kraft, når
det tekniske og praktiske grundlag som nævnt er til stede,
uanset at dette vil fravige regeringens målsætning om, at
erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft enten den 1.
januar eller den 1. juli.
Det foreslås i § 9, stk. 3, at § 1, nr. 14-17, ikke finder
anvendelse på straffesager, hvor retten har modtaget ankla-
geskrift eller begæring fra anklagemyndigheden før bestem-
melsernes ikrafttræden. For sådanne straffesager finder de
hidtil hældende regler anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at § 1, nr. 14-17, ikke vil finde
anvendelse i straffesager, hvor retten har modtaget anklage-
skrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der
medvirker advokat, før bestemmelsernes ikrafttræden. Så-
danne straffesager vil skulle behandles efter de hidtil gæl-
dende regler. Hvis justitsministeren i medfør af § 9, stk. 2,
2. pkt., jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor,
fastsætter forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for bestem-
melserne i § 1, nr. 14-17, vil det foreslåede gælde for hver
bestemmelse særskilt. Appelleres en afgørelse i en straffe-
sag, hvori de hidtil gældende regler finder anvendelse, vil
de hidtil gældende regler ligeledes finde anvendelse i appel-
sagen.
Det foreslås i § 9, stk. 4, at § 2 ikke finder anvendelse
på begæringer om forebyggende rekonstruktionsbehandlin-
ger, rekonstruktionsbehandlinger eller konkursbehandlinger
indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For
sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler anven-
delse.
Bestemmelsen vil medføre, de hidtil gældende regler vil fin-
de anvendelse i sager om begæringer om forebyggende re-
konstruktionsbehandlinger, rekonstruktionsbehandlinger el-
ler konkursbehandlinger indgivet før bestemmelsens ikraft-
træden. Appelleres en afgørelse i en skiftesag, hvori de hid-
til gældende regler finder anvendelse, vil de hidtil gældende
regler ligeledes finde anvendelse i appelsagen.
Det foreslås i § 9, stk. 5, at § 2 ikke finder anvendelse
på begæringer om gældssanering indgivet til skifteretten før
bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne begæringer finder
de hidtil gældende regler anvendelse. Er en kendelse om
gældssanering afsagt efter de hidtil gældende regler, skal
spørgsmål om genoptagelse eller ophævelse af kendelsen
behandles efter de hidtil gældende regler.
Bestemmelsen vil medføre, at § 2 ikke vil finder anvendel-
se på begæringer om gældssanering indgivet til skifteretten
før bestemmelsens ikrafttræden, samt at de hidtil gældende
regler vil finde anvendelse på sådanne begæringer. Er en
kendelse om gældssanering afsagt efter de hidtil gældende
regler, vil spørgsmålet om genoptagelse eller ophævelse af
kendelsen skulle behandles efter de hidtil gældende regler.
Dette medfører, at regler for sager om gældssanering i §
2 alene vil skulle finde anvendelse, hvor begæringen om
gældssaneringen er indgivet til skifteretten efter bestemmel-
sens ikrafttræden. Er begæringen om gældssanering indgivet
før bestemmelsens ikrafttræden, eller opstår der spørgsmål
om genoptagelse eller ophævelse af en kendelse om gælds-
sanering afsagt efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil
gældende regler skulle finde anvendelse. Appelleres en af-
gørelse i en gældsaneringssag, hvori de hidtil gældende reg-
ler finder anvendelse, vil de hidtil gældende regler ligeledes
skulle finde anvendelse i appelsagen.
Det foreslås i § 9, stk. 6, at § 3 ikke finder anvendelse på an-
modninger om ægtefælleskifte m.v. indgivet til skifteretten
før bestemmelsens ikrafttræden. For sådanne anmodninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at § 3 ikke vil finde anvendelse
på anmodninger om ægtefælleskifte m.v. indgivet til skifte-
retten før bestemmelsens ikrafttræden, samt at de hidtil gæl-
dende regler vil finde anvendelse for sådanne anmodninger.
Dette vil medføre, at § 3 alene vil finde anvendelse, hvor
81
en anmodning i en sag om ægtefælleskifte m.v. som nævnt
i ægtefælleskiftelovens § 1 er indgivet til skifteretten efter
bestemmelsens ikrafttræden. Bestemmelsen vil omfatte an-
modninger om bistand til deling af ægtefællers fællesbo,
opløsning af ægtefællers sameje om flere særejeaktiviteter,
opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i
forbindelse med samlivets ophør og opløsning af andre boer,
herunder interessentskabsboer og lign., der ikke behandles
efter konkursreglerne. Appelleres en afgørelse i en sag om
ægtefælleskifte m.v., hvori de hidtil gældende regler finder
anvendelse, vil de hidtil gældende regler ligeledes skulle
finde anvendelse i appelsagen.
Det foreslås i § 9, stk. 7, at § 4 ikke finder anvendelse
på skifterettens sager om reassumption indbragt før bestem-
melsens ikrafttræden og på anmodninger om udpegelse af
vurderingsmænd og udnævnelse af granskningsmænd regler
indgivet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden. For
sådanne sager og anmodninger finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at § 4 ikke vil finde anvendelse
på sager om reassumption efter selskabslovens regler ind-
bragt for skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden og på
anmodninger om udpegelse af vurderingsmænd og udnæv-
nelse af granskningsmænd efter selskabslovens regler indgi-
vet til skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden, og at de
hidtil gældende regler vil finde anvendelse for sådanne sager
og anmodninger.
Dette vil medføre, at sager om reassumption, som er ind-
bragt for skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden, og
anmodninger om udpegelser af vurderingsmænd og udnæv-
nelse af granskningsmænd, som er indgivet til skifteretten
før bestemmelsens ikrafttræden, ikke vil skulle behandles på
domstolenes skifteportal. Appelleres en afgørelse i en sag
om reassumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnæv-
nelse af granskningsmænd, hvori de hidtil gældende regler
finder anvendelse, vil de hidtil gældende regler ligeledes
finde anvendelse i appelsagen.
Det foreslås i § 9, stk. 8, at §§ 5 og 6 ikke finder anvendelse
på skifterettens sager om reassumption indbragt før bestem-
melsernes ikrafttræden og på anmodninger om udpegelse af
vurderingsmænd indgivet til skifteretten før bestemmelser-
nes ikrafttræden. For sådanne sager og anmodninger finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at §§ 5 og 6 ikke vil finde
anvendelse på sager om reassumption efter henholdsvis
erhvervsvirksomhedslovens regler og regler i lov om er-
hvervsdrivende fonde indbragt før bestemmelsernes ikraft-
træden og på anmodninger om udpegelse af vurderings-
mænd efter henholdsvis erhvervsvirksomhedslovens regler
og regler i lov om erhvervsdrivende fonde indgivet til skif-
teretten før bestemmelsernes ikrafttræden, og at de hidtil
gældende regler vil finde anvendelse for sådanne sager og
anmodninger
Dette vil medføre, at sager om reassumption, som er ind-
bragt for skifteretten før bestemmelsens ikrafttræden, og an-
modninger om udpegelser af vurderingsmænd, som er indgi-
vet til skifteretten før bestemmelsernes ikrafttræden, ikke vil
skulle behandles på domstolenes skifteportal. Appelleres en
afgørelse i en sag om reassumption eller udpegelse af vurde-
ringsmænd, hvori de hidtil gældende regler finder anvendel-
se, vil de hidtil gældende regler ligeledes finde anvendelse i
appelsagen.
Det foreslås i § 9, stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at § 1, nr. 11, 14 og 15, og §§ 2-7 efter bestem-
melsernes ikrafttræden, jf. stk. 2, ikke finder anvendelse i
bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat
periode. For disse behandlinger og sager finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at Domstolsstyrelsen vil kunne
fastsætte regler om, at § 1, nr. 11 og 14 og 15, og §§ 2-7
ikke skal finde anvendelse i bestemte retskredse og retsin-
stanser i en nærmere fastsat periode efter bestemmelsernes
ikrafttræden, jf. stk. 2, hvorefter justitsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1, 2, 11, 14 og 15,
og §§ 2-7, og at de hidtil gældende regler anvendelse finder
anvendelse for behandlinger og sager i disse retskredse og
retsinstanser.
Bestemmelsen er begrundet i, at den praktiske udrulning af
de nye it-systemer til understøttelse af straffe- og skifterets-
områderne ved domstolene vil skulle ske i etaper. Det fore-
slås derfor, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte,
hvornår de nye it-løsninger vil skulle anvendes i de forskel-
lige retskredse og af de forskellige retsinstanser. Domstols-
styrelsen vil f.eks. kunne fastsætte bestemmelser om, at der
i en pilotperiode alene vil blive stillet krav om og være
mulighed for ved udvalgte retter at anvende domstolenes
straffesagsportal til behandling af straffesager, herunder til
kommunikation med retterne. Efter en sådan pilotperiode
vil straffesagsportalen forventeligt i løbet af nogle måneder
skulle anvendes til al skriftlig kommunikation med alle ret-
ter. Der vil alene blive stillet krav om og være mulighed
for at anvende domstolenes skifteportal og domstolenes
straffesagsportal til skriftlig kommunikation med de rets-
kredse og retsinstanser, som har taget de nye it-løsninger i
brug. Landsretterne og Højesteret forventes at tage de nye
it-løsninger i brug senere end de øvrige retter.
Det foreslås i § 9, stk. 10, at byretten og landsretten kan
beslutte, at straffesager, hvor anklageskrift eller begæring fra
anklagemyndigheden er modtaget før lovens ikrafttræden,
eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende regler,
jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter retsplejelovens §§ 148
c og 148 d, som affattet ved denne lovs i § 1, nr. 14 og 15.
Bestemmelsen vil medføre, at byretten eller landsretten
vil kunne beslutte, at straffesager, hvor anklageskrift eller
begæring fra anklagemyndigheden er modtaget før lovens
ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil
gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., jf. 1. pkt., hvorefter
82
Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at § 1,
nr. 11, 14 og 15, og §§ 2-7 ikke skal finde anvendelse i
bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat
periode efter bestemmelsernes ikrafttræden, skal behandles
på straffesagsportalen efter retsplejelovens §§ 148 c og 148
d, som affattet ved denne lovs i § 1, nr. 14 og 15.
En sådan beslutning tænkes navnlig truffet, hvor byretten el-
ler landsretten vurderer, at der vil være en ressourcemæssig
gevinst forbundet med at lade en sag overgå til behandling
på straffesagsportalen, f.eks. fordi sagen må forventes at
versere i længere tid. Bestemmelsen vil medføre, at byretten
henholdsvis landsretten vil skulle gøre sagen tilgængelig på
straffesagsportalen, hvis der træffes beslutning om at lade en
sag overgå til behandling på portalen.
Det foreslås i § 9, stk. 11, at skifteretten og landsretten
kan beslutte, at en sag, hvor begæringen om forebyggende
rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, kon-
kursbehandling eller gældssanering er indgivet før lovens
ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de gældende
regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter bestemmelserne
i § 2.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten eller landsret-
ten vil kunne beslutte, at en sag, hvor begæringen om
forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktions-
behandling, konkursbehandling eller gældssanering er ind-
givet før lovens ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker
efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., jf. 1. pkt.,
hvorefter Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om,
at § 1, nr. 11, 14 og 15, og §§ 2-7 ikke skal finde anvendelse
i bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat
periode efter bestemmelsernes ikrafttræden, skal behandles
på skifteportalen efter de foreslåede bestemmelser i § 2.
En sådan beslutning tænkes navnlig truffet, hvor skifteretten
eller landsretten vurderer, at der vil være en ressourcemæs-
sig gevinst forbundet med at lade en sag overgå til behand-
ling på skifteportalen, f.eks. fordi sagen må forventes at ver-
sere i længere tid. Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten
henholdsvis landsretten vil skulle gøre sagen tilgængelig på
skifteportalen, hvis der træffes beslutning om at lade en sag
overgå til behandling på portalen.
Det foreslås i § 9, stk. 12, at skifteretten og landsretten kan
beslutte, at sager om ægtefælleskifte m.v., hvor anmodnin-
gen om ægtefælleskifte m.v. er indgivet før lovens ikrafttræ-
den, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil gældende
regler, jf. stk. 9, 2. pkt., skal behandles efter bestemmelserne
i § 3.
Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten eller landsretten
vil kunne beslutte, at sager om ægtefælleskifte m.v., hvor
anmodningen om ægtefælleskifte m.v. er indgivet før lovens
ikrafttræden, eller hvor behandlingen sker efter de hidtil
gældende regler, jf. stk. 9, 2. pkt., jf. 1. pkt., hvorefter
Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at § 1,
nr. 11, 14 og 15, og §§ 2-7 ikke skal finde anvendelse i
bestemte retskredse og retsinstanser i en nærmere fastsat
periode efter bestemmelsernes ikrafttræden, skal behandles
på skifteportalen efter de foreslåede bestemmelser i § 3.
En sådan beslutning tænkes navnlig truffet, hvor skifteretten
eller landsretten vurderer, at der vil være en ressourcemæs-
sig gevinst forbundet med at lade en sag overgå til behand-
ling på skifteportalen, f.eks. fordi sagen må forventes at
versere i længere tid. Bestemmelsen vil medføre, at skifte-
retten henholdsvis landsretten skal gøre sagen tilgængelig på
skifteportalen, hvis der træffes beslutning om at lade en sag
overgå til behandling på portalen,
Det foreslås i § 9, stk. 13, 1. pkt., at beslutninger truffet efter
stk. 10-12 ikke skal kunne indbringes for højere ret uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Bestemmelsen vil medføre, at beslutninger truffet af en ret
efter stk. 10-12 om at lade en sag overgå til behandling på
skifteportalen ikke vil kunne indbringes for højere ret uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Det foreslås i 2. pkt., at Procesbevillingsnævnet dog kan
meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgs-
mål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgø-
rende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og
der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en
højere ret, og i 3. pkt., at ansøgning om kæretilladelse skal
indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at
beslutningen er truffet.
Bestemmelsen vil medføre, at Procesbevillingsnævnet kan
meddele tilladelse til kære af en beslutning truffet efter
stk. 10-12 om at lade en sag overgå til behandling på skif-
teportalen, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig
betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for
den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anled-
ning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret, forudsat
ansøgning om kæretilladelse er indgivet til Procesbevillings-
nævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.
Der foreslås i § 9, stk. 14, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at alle verserende straffesager og skiftesager skal
behandles efter bestemmelserne i § 1, nr. 14 og 15, og §§
2-7.
Bestemmelsen vil medføre, at Domstolsstyrelsen vil kunne
bestemme, at alle verserende straffesager og skiftesager skal
behandles efter bestemmelserne i de foreslåede bestemmel-
ser i § 1, nr. 14 og 15, og §§ 2-7.
Det forudsættes, at denne mulighed alene vil blive udnyttet,
når der resterer et mindre antal sager, som ikke behandles
digitalt. Bestemmelsen vil desuden kunne anvendes, hvis de
nuværende DSI-systemer ikke længere anvendes af domsto-
lene.
Det vil påhvile skifteretterne, retterne, landsretterne og Hø-
jesteret at digitalisere de resterende sager.
83
Skifteretten eller retten vil i det tilfælde efter de foreslåede
bestemmelser i retsplejelovens § 148 d, stk. 4, jf. § 148
a, stk. 5, jf. henholdsvis lovforslagets § 1, nr. 15 og 7,
konkurslovens § 6 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1,
ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr.
1, og selskabslovens § 8 d, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr.
1, kunne beslutte, at en konkret sag ikke skal behandles,
eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til
skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis
navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller
helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for
det.
Til § 10
Det foreslås i § 10, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
For Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove, og
lovforslagets § 1 skal derfor ikke kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at §§ 2-7 ved kongelig anordning
helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at §§ 2, 3 og 7 ved kongelig
anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Færøerne har pr. 1. januar 2008 overtaget lovgivningskom-
petencen på selskabsområdet.
84
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. no-
vember 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 735 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændringer:
§ 5. ---
Stk. 2. Østre Landsret, der har sit sæde i København,
består af en præsident og mindst 62 andre landsdomme-
re. Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en
præsident og mindst 38 andre landsdommere.
1. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »38« til: »39«.
2. § 5, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en
præsident og mindst 40 andre landsdommere.«
Stk. 3-6. ---
§ 9. ---
Stk. 2. Københavns Byret, består af en præsident og
mindst 39 andre dommere.
Stk. 3. Retten i Glostrup består af en præsident og mindst
14 andre dommere.
Stk. 4. Retterne i Aarhus og Odense består af en præsident
og mindst 11 andre dommere.
Stk. 5. Retten i Aalborg og retten på Frederiksberg består
af en præsident og mindst 10 andre dommere.
Stk. 6. Retten i Roskilde består af en præsident og mindst
9 andre dommere.
Stk. 7. Retterne i Kolding og Sønderborg består af en
præsident og mindst 8 andre dommere.
Stk. 8. Retterne i Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby
består af en præsident og mindst 7 andre dommere.
Stk. 9. Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og
Helsingør består af en præsident og mindst 6 andre domme-
re.
Stk. 10. Retterne i Viborg, Holstebro, Herning, Horsens,
Svendborg og Holbæk består af en præsident og mindst 5
andre dommere.
Stk. 11. Retten på Bornholm består af en præsident og
mindst en anden dommer.
Stk. 12. Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk.
2-11, udnævnes yderligere 44 dommere ved byretterne. For
at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse
på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8
dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 8 dommere
ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yderligere 6
dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og
yderligere 1 dommer ved Retten på Bornholm. Ved ledighed
i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en el-
3. § 9, stk. 2-12, affattes således:
»Stk. 2. Københavns Byret består af en præsident og
mindst 42 andre dommere.
Stk. 3. Retten i Glostrup består af en præsident og mindst
16 andre dommere.
Stk. 4. Retten i Aarhus og Retten på Frederiksberg består
af en præsident og mindst 12 andre dommere.
Stk. 5. Retten i Odense består af en præsident og mindst 11
andre dommere.
Stk. 6. Retterne i Aalborg, Roskilde og Kolding består af
en præsident og mindst 10 andre dommere.
Stk. 7. Retterne i Sønderborg og Næstved består af en
præsident og mindst 8 andre dommere.
Stk. 8. Retterne i Randers, Hillerød, Lyngby og Viborg
består af en præsident og mindst 7 andre dommere.
Stk. 9. Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster,
Helsingør og Herning består af en præsident og mindst 6
andre dommere.
Stk. 10. Retterne i Holstebro, Horsens, Svendborg og Hol-
bæk består af en præsident og mindst 5 andre dommere.
Stk. 11. Retten på Bornholm består af en præsident og
mindst en anden dommer.
Stk. 12. Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk.
2-11, kan der udnævnes højst yderligere 44 dommere ved
byretterne. For at give mulighed for, at dommere kan overgå
til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderli-
gere op til 8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 8
dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yder-
ligere 6 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk.
6-10, og yderligere 1 dommer ved Retten på Bornholm. Ved
ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt
en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolssty-
relsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.«
85
ler flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen,
ved hvilken ret stillingen skal placeres.
§ 148 a. Borgerlige retssager, sager om forbud eller på-
bud i en borgerlig sag og sager om optagelse af bevis om
borgerlige krav anlægges og behandles ved anvendelse af
en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed. En-
hver skriftlig meddelelse om sagen skal ske på domstolenes
sagsportal, jf. dog stk. 3-7 og 12.
4. I § 148 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »en digital sagsportal,
som domstolene stiller til rådighed« til: »domstolenes sags-
portal«.
5. I § 148 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »om sagen skal ske« til:
»til retten om sagen skal gives«.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Retten kan beslutte at undtage en bruger fra at
anvende domstolenes sagsportal, hvis der foreligger særlige
forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at
kunne anvende sagsportalen. Retten kan endvidere beslutte
at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsport-
al, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et
stort antal ensartede anmodninger. Retten beslutter samtidig,
hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan
meddelelser eller dokumenter skal gives.
6. I § 148 a, stk. 4, 3. pkt., ændres »en sag skal anlægges og
behandles, eller hvordan meddelelser eller« til: »sagen skal
anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og«.
Stk. 5. Retten kan beslutte, at en sag ikke skal anlægges og
behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal
gives til retten ved anvendelse af domstolenes sagsportal,
hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv el-
ler helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for
det. Retten beslutter samtidig, hvordan sagen skal anlægges
og behandles, eller hvordan meddelelser eller dokumenter
skal gives.
7. I § 148 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »eller hvordan meddelel-
ser eller« til: »og hvordan meddelelser og«.
Stk. 6. Vedkommende retspræsident kan i særlige situatio-
ner, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
sagsportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, beslutte, at visse af eller alle rettens sager i
en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på sags-
portalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de
omhandlede sager skal behandles.
8. I § 148 a, stk. 6, 1. pkt., ændres »visse af eller alle rettens
sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal« til: »alle
eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset periode
ikke skal anlægges og«.
9. I § 148 a, stk. 6, 2. pkt., ændres »behandles« til: »anlæg-
ges og behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter
skal gives«.
Stk. 7. Retten kan ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser, der gør, at en bruger ikke kan anvende sagsportalen,
beslutte, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller
hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten
og sagens parter m.v.
10. I § 148 a, stk. 7, ændres »sagsportalen, beslutte, hvordan
en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan en medde-
lelse eller et dokument« til: »domstolenes sagsportal, beslut-
te, hvordan sagen skal anlægges og behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter«.
Stk. 8-9. ---
Stk. 10. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at beta-
lingspåkrav, jf. kapitel 44 a, anke og kære af afgørelser,
som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, og kære af
afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem,
der efter dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2,
stk. 4, og konkurslovens § 243 behandles efter den borgerli-
ge retspleje, skal indleveres og behandles ved anvendelse af
domstolenes sagsportal.
11. § 148 a, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at beta-
lingspåkrav, jf. kapitel 44 a, og anke og kære af afgørelser,
som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, skal indle-
veres og behandles ved anvendelse af domstolenes sagsport-
al.«
Stk. 11. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes sagsportal.
12. I § 148 a, stk. 11, indsættes efter »domstolenes sagsport-
al«: », herunder om indførelse af data på sagsportalen«.
Stk. 12. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvor-
dan en sag skal anlægges eller hvordan en meddelelse eller
et dokument skal gives til retten ved tekniske nedbrud eller
13. I § 148 a, stk. 12, ændres »anlægges eller« til: »anlæg-
ges, og«.
86
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at
domstolenes sagsportal ikke kan anvendes.
§ 148 c. Krav om skriftlighed i strafferetsplejen er ikke til
hinder for anvendelse af digital kommunikation eller anven-
delse af digitale dokumenter m.v. under retsmøder.
Stk. 2. Regler, der stiller krav om underskrift, er ikke
til hinder for, at meddelelser sendes med digital post, hvis
meddelelsen er forsynet med digital signatur.
14. § 148 c, stk. 1 og 2, affattes således:
»Krav om skriftlighed i strafferetsplejen er ikke til hinder
for anvendelse af digitale dokumenter m.v. under retsmøder
eller for, at meddelelser og dokumenter til retten sendes som
digital kommunikation, jf. dog § 148 d, stk. 1.
Stk. 2. Retten kan bestemme, at en meddelelse til retten
skal forsynes med original underskrift, når retten finder an-
ledning til det.«
Stk. 3. ---
15. Efter § 148 c indsættes:
Ȥ 148 d. Straffesager, hvori retten har modtaget anklage-
skrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der
medvirker en advokat, behandles ved anvendelse af domsto-
lenes straffesagsportal. Enhver skriftlig meddelelse fra en
advokat til retten om straffesagen skal gives på straffesags-
portalen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for retten.
Stk. 3. Retten kan beslutte at undtage en advokat fra at
anvende domstolenes straffesagsportal, hvis vedkommende
i helt særlige situationer må forventes ikke at kunne anven-
de straffesagsportalen. Retten beslutter samtidig, hvordan
straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser og do-
kumenter skal gives.
Stk. 4. Beslutning om, at domstolenes straffesagsportal
ikke skal anvendes, kan endvidere træffes efter reglerne i §
148 a, stk. 5-7.
Stk. 5. Rettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., kan ik-
ke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for
højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse
til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig
betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for
den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anled-
ning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet,
inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt.,
er truffet.
Stk. 6. Beslutninger efter stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 kan ikke
indbringes for højere ret.
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at dom-
stolenes straffesagsportal også skal anvendes af andre per-
soner eller myndigheder til behandling og kommunikation
med retten i straffesager.
Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes straffesagsportal, herunder
om indførelse af data på straffesagsportalen. Domstolsstyrel-
sen kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at andre
personer eller myndigheder har mulighed for at anvende
straffesagsportalen til at give skriftlige meddelelser til retten.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan
en meddelelse eller et dokument skal gives til retten ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-
87
systemer, der gør, at domstolenes straffesagsportal ikke kan
anvendes.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at ad-
vokater, som efter stk. 1 skal anvende domstolenes straffe-
sagsportal, skal oplyse personnummer og give andre nærme-
re bestemte oplysninger. Domstolsstyrelsen kan endvidere
fastsætte regler om retternes registrering og behandling af
disse oplysninger.«
§ 886. Anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt af
sagen, som skal indeholde de dokumenter, der er nævnt i
§ 837, stk. 1, og § 839, stk. 1. Anklagemyndigheden sender
ekstrakten til retten og forsvareren så vidt muligt senest 2
uger før hovedforhandlingen. Domstolsstyrelsen fastsætter
antallet af ekstrakter.
16. § 886, 3. pkt., ophæves.
§ 918. ---
Stk. 2. Ekstrakten indsendes til landsretten og forsvareren
så vidt muligt senest 2 uger før hovedforhandlingen. Hvis
sagen behandles efter §§ 930 a eller 930 b, indsendes eks-
trakten til landsretten og forsvareren senest samtidig med
anklagerens første procedureindlæg. Landsrettens præsident
fastsætter antallet af ekstrakter.
17. § 918, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
§ 2
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 9. no-
vember 2024, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6 a. Sager om forebyggende rekonstruktion, rekon-
struktion, konkurs og gældssanering behandles ved anven-
delse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelel-
se til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf.
dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra
at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger sær-
lige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvide-
re beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstole-
nes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede begæringer. Skifteretten
beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvor-
dan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal be-
handles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal
gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifte-
portal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers
liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang
taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives.
Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situatio-
ner, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller drifts-
88
forstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager
i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skif-
teportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de
omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domsto-
lenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skif-
teretten og skifteportalens øvrige brugere. Skifteretten kan
beslutte, at en anmeldelse af en fordring til skifteretten, jf.
§ 208 a, der er indgivet til skifteretten på anden måde end
på domstolenes skifteportal, skal anses for at være kommet
frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ik-
ke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med
rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe be-
slutning efter 1. pkt.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende
anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Hø-
jesteret.
Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indfø-
relse af data på skifteportalen.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan
en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes
it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en
person, som skifteretten påtænker at udpege som kurator,
beskikke som rekonstruktør eller tillidsmand eller antage
som medhjælper, skal oplyse personnummer og give andre
nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som
kurator, beskikkelsen som rekonstruktør eller tillidsmand og
antagelsen som medhjælper og om skifteretternes registre-
ring og behandling af disse oplysninger.
§ 6 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.
Stk. 2. Kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper
skal kunne modtage meddelelser, der sendes som digital
kommunikation. Hvis en fordringshaver har anmeldt sit krav
til en af de personer, der er nævnt i 1. pkt., ved anvendelse af
digital kommunikation, kan meddelelser til fordringshaveren
sendes som digital kommunikation.«
§ 7. Begæring om forebyggende rekonstruktionsbehand-
ling, rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssane-
ring indgives skriftligt og skal så vidt muligt angive skyld-
nerens fulde navn, personnummer og bopæl, det navn,
hvorunder han eventuelt driver forretning (firma), hans
erhvervsgren, samt hvorfra hans erhvervsvirksomhed dri-
ves. Er skyldneren et aktie- eller anpartsselskab, skal regi-
2. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »skriftligt« til: »på domstole-
nes skifteportal«.
89
streringsnummeret så vidt muligt angives. Dokumenter, der
påberåbes, vedlægges.
Stk. 2. ---
§ 13 a. ---
Stk. 2. Anmodningen om forlængelse skal være skriftlig
og indeholde en redegørelse for baggrunden for og formålet
med forlængelsen.
3. I § 13 a, stk. 2, ændres »være skriftlig« til: »gives på
domstolenes skifteportal«.
Stk. 3. ---
§ 23. En fordringshavers konkursbegæring skal angive
de omstændigheder, hvorpå begæringen støttes. Begæringen
indgives i to eksemplarer.
4. § 23, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. Skifteretten lader straks begæringen forkynde for
skyldneren og indkalder samtidig med mindst aftens varsel
skyldneren og vedkommende fordringshaver til et møde i
skifteretten, der så vidt muligt bør afholdes senest tre dage
efter konkursbegæringens modtagelse.
5. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved forkyndelse af konkursbegæringen og tids-
punktet for konkursbegæringens foretagelse finder retspleje-
lovens §§ 155-159 og 161-165 tilsvarende anvendelse.«
Stk. 3-5. --- Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 108. ---
Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator og kreditorudvalg
skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer
det. Begæring herom skal fremsættes skriftligt over for skif-
teretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf.
§ 109. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger fra modtagelse
af begæring herom. Skifteretten indrykker straks bekendtgø-
relse om skiftesamlingen i Statstidende.
6. I § 108, stk. 2, 2. pkt., ændres »skriftligt over for skifteret-
ten« til: »over for skifteretten på domstolenes skifteportal«.
Stk. 3. ---
§ 202. ---
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke oplysninger der skal ledsage en begæring, og kan
bestemme, at der skal anvendes en særlig blanket.
7. I § 202, stk. 2, ændres », hvilke oplysninger der skal
ledsage en begæring, og kan bestemme, at der skal anvendes
en særlig blanket« til: »udfærdigelse af en begæring om
gældssanering og om, hvilke oplysninger der skal ledsage
begæringen«.
Stk. 3-5. ---
§ 208. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Genpart af bekendtgørelsen sendes straks til alle
fordringshavere, som er eller bliver skifteretten bekendt. I de
i § 197 a, stk. 1, nævnte tilfælde skal genparten indeholde
opfordring om at fremkomme med oplysninger om omstæn-
digheder af betydning for afgørelsen efter § 197 a, stk. 2.
8. I § 208, stk. 3, 1. pkt., og § 218, stk. 3, 2. pkt., ændres
»Genpart af« til: »Meddelelse om«.
9. I § 208, stk. 3, 2. pkt., ændres »genparten« til: »meddelel-
sen«.
Stk. 4-5. ---
§ 208 a. Anmeldelser skal være skriftlige og angive for-
dringshaverens fordring samt eventuelle krav på renter og
omkostninger. En anmeldelse bør indeholde oplysning om
fordringens stiftelsestidspunkt, en postadresse, hvortil senere
henvendelser kan sendes, og en konto i et pengeinstitut,
hvortil afdrag kan betales.
10. § 208 a, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Anmeldelser skal være skriftlige. Hvis anmeldelse skal
ske til skifteretten, skal anmeldelser indgives på domstole-
nes skifteportal. Anmeldelser skal angive fordringshaverens
fordring samt eventuelle krav på renter og omkostninger.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Indsendes en anmeldelse i to eksemplarer, tilbage-
sendes det ene med påtegning om modtagelsen.
11. § 208 a, stk. 3, ophæves.
90
§ 218. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis til føl-
ge, bekendtgør skifteretten straks sagens udfald i Statstiden-
de. Genpart af bekendtgørelsen sendes samtidig til samtlige
kendte fordringshavere.
9. I § 208, stk. 3, 2. pkt., ændres »genparten« til: »meddelel-
sen«.
§ 219. Skifteretten kan antage en medhjælper til under
skifterettens tilsyn at udføre de i § 208, § 208 a, stk. 3, §
209, stk. 2, §§ 210, 213 og 214, § 216, stk. 6, og § 218, stk.
2 og 3, nævnte forretninger. Er eller har skyldneren tidligere
været under konkursbehandling, kan de nævnte forretninger
ikke overlades til konkursboets kurator.
12. I § 219, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 208 a, stk. 3,«.
Stk. 2-3. ---
Kapitel 29 a
Digital kommunikation
§ 237 a. Krav om skriftlighed er ikke til hinder for, at
meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunika-
tion.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den
finder anledning til det.
Stk. 3. Kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper
skal kunne modtage meddelelser, der sendes som digital
kommunikation. Hvis en fordringshaver har anmeldt sit krav
til en af de i 1. pkt. nævnte personer ved anvendelse af
digital kommunikation, kan meddelelser til fordringshaveren
sendes som digital kommunikation.
13. Kapitel 29 a ophæves.
§ 249. Skifterettens afgørelser efter § 8, § 9 b, stk. 1, 1.
pkt., § 13 d, stk. 2, 2. pkt, jf. §§ 120 og 121, § 13 d, stk. 3 og
5, § 13 e, stk. 4, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122
og § 164 a, stk. 1, kan ikke indbringes for højere ret. Det
samme gælder afgørelser efter § 11 e, stk. 2 eller 5, § 12 a,
stk. 1 eller 3, § 12 k, stk. 1, herunder jf. § 223, stk. 1, 2. pkt.,
eller § 13 a, stk. 1, jf. § 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120 og
121, og jf. § 13 d, stk. 3 og 5.
14. I § 249, 1. pkt., indsættes efter »efter«: »§ 6 a, stk. 3, 2.
og 3. pkt., og stk. 4-6,«.
15. I § 249 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Beslutninger efter § 6 a, stk. 3, 1. pkt., kan ik-
ke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for
højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til
kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betyd-
ning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den,
der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning
til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.
Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Pro-
cesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er
truffet.«
§ 3
I lov om ægtefælleskifte m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1808 af 3. september 2021, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 1 indsættes:
»Kapitel 1 a
Digital behandling
91
§ 8 a. Sager om ægtefælleskifte m.v. som nævnt i § 1 be-
handles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på
skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra
at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger sær-
lige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvide-
re beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstole-
nes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten
beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvor-
dan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal be-
handles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal
gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifte-
portal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers
liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang
taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives.
Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situatio-
ner, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager
i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skif-
teportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de
omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domsto-
lenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteret-
ten og sagens parter m.v.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende
anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Hø-
jesteret.
Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indfø-
relse af data på skifteportalen.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan
en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes
it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en
person, som skifteretten påtænker at udpege som bobehand-
ler, skal oplyse personnummer og give andre nærmere be-
stemte oplysninger til brug for udpegelsen som bobehandler
og om skifteretternes registrering og behandling af disse
oplysninger.
92
§ 8 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.«
§ 29. ---
Stk. 2. Hver af ægtefællerne kan inden for en frist på
4 uger efter modtagelsen af udkastet til boopgørelse skrift-
ligt gøre indsigelse til skifteretten over udkastet, herunder
bobehandlerens indstilling vedrørende salær og fordeling af
boomkostningerne.
2. I § 29, stk. 2, og § 30, stk. 3, ændres »skriftligt gøre
indsigelse til skifteretten« til: »gøre indsigelse til skifteretten
på domstolenes skifteportal«.
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hver af ægtefællerne kan inden for en frist på
4 uger efter modtagelsen skriftligt gøre indsigelse til skifte-
retten over bobehandlerens indstilling vedrørende salær og
fordeling af boomkostningerne.
2. I § 29, stk. 2, og § 30, stk. 3, ændres »skriftligt gøre
indsigelse til skifteretten« til: »gøre indsigelse til skifteretten
på domstolenes skifteportal«.
§ 49. Klage over en bobehandlers behandling af boet,
herunder over, at denne ikke fremmer behandlingen tilstræk-
keligt, indgives skriftligt til skifteretten, der træffer afgørelse
herom.
3. I § 49 ændres »skriftligt« til: »på domstolenes skifteport-
al«.
Digital kommunikation 4. Overskriften før § 70 ophæves.
§ 70. Krav om skriftlighed er ikke til hinder for, at medde-
lelser til skifteretten sendes som digital kommunikation.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den
finder anledning til det.
5. § 70 ophæves.
§ 79. Skifterettens afgørelser kan kæres efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 37.
6. I § 79 indsættes efter »retsplejelovens kapitel 37«: », jf.
dog stk. 2 og 3«.
7. I § 79 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Afgørelser efter § 8 a, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk.
4-6, kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 3. Beslutninger efter § 8 a, stk. 3, 1. pkt., kan ikke
uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for hø-
jere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til
kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betyd-
ning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den,
der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning
til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.
Stk. 4. Ansøgning om kæretilladelse til beslutninger om-
fattet af stk. 3, 1. pkt., skal indgives til Procesbevillingsnæv-
net, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.«
§ 4
I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts
2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 710 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 8 c indsættes i kapitel 1 a:
93
»§ 8 d. Skifterettens sager om tvangsopløsning, reas-
sumption, udpegelse af vurderingsmænd og udnævnelse af
granskningsmænd behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal. Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om
sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 11.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra
at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger sær-
lige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvide-
re beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstole-
nes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten
beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvor-
dan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal be-
handles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal
gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifte-
portal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers
liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang
taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives.
Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situatio-
ner, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager
i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skif-
teportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de
omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domsto-
lenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteret-
ten og skifteportalens øvrige brugere.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 11 finder tilsvarende
anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Hø-
jesteret.
Stk. 8. Skifterettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., kan
ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for
højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse
til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig
betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for
den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anled-
ning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet,
inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt.,
er truffet.
Stk. 9. Beslutninger efter stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4-6
kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om
indførelse af data på skifteportalen.
94
Stk. 11. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvor-
dan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteret-
ten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domsto-
lenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke
kan anvendes.
Stk. 12. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en
person, som skifteretten påtænker at udnævne som likvida-
tor, skal oplyse personnummer og give andre nærmere be-
stemte oplysninger til brug for udnævnelsen som likvidator,
og om skifteretternes registrering og behandling af disse
oplysninger.
§ 8 e. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.
§ 8 f. Skifterettens behandling af tvister foregår efter rets-
plejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer,
som følger af forholdets natur.«
§ 229 a. Sager om tvangsopløsning behandles ved anven-
delse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig meddelel-
se til skifteretten om tvangsopløsningssager skal gives på
skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 11.
Stk. 2. En digital meddelelse efter stk. 1 anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten på dom-
stolenes skifteportal.
Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger
fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger
særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes
ikke at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten beslutter
samtidig, hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en tvangsopløsningssag
ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument
ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstole-
nes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed,
personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller
omfang taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situati-
oner, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstole-
nes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens
tvangsopløsningssager i en nærmere afgrænset periode ikke
skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter
samtidig, hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende dom-
stolenes skifteportal, beslutte, hvordan meddelelser og doku-
menter skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige
brugere.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende anven-
delse på tvangsopløsningssager, der behandles af landsretter-
ne og Højesteret.
2. § 229 a ophæves.
95
Stk. 8. Skifterettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., kan
ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for
højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til
kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betyd-
ning for sagens forløb eller er af afgørende betydning for
den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anled-
ning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning
om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet,
inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt.,
er truffet.
Stk. 9. Beslutninger efter stk. 3, 2. pkt., og stk. 4-6 kan
ikke indbringes for højere ret.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om
indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 11. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvor-
dan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteret-
ten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domsto-
lenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke
kan anvendes.
Stk. 12. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at per-
soner, som skifteretten påtænker at antage som likvidator,
skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte
oplysninger til brug for udnævnelsen som likvidator, og om
skifteretternes registrering og behandling af disse oplysnin-
ger.
§ 5
I erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 330
af 20. marts 2025, som ændret ved § 3 i lov nr. 710 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 5 c indsættes i kapitel 1 a:
»§ 5 d. Skifterettens sager om tvangsopløsning, reassump-
tion og udpegelse af vurderingsmænd behandles ved anven-
delse af domstolenes skifteportal efter reglerne i selskabslo-
vens § 8 d.
§ 5 e. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.
§ 5 f. Skifterettens behandling af tvister foregår efter rets-
plejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer,
som følger af forholdets natur.«
§ 20 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Tvangsopløsningen gennemføres efter bestemmel-
serne i selskabslovens §§ 226-229 a med de fornødne afvi-
gelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.
2. I § 20 a, stk. 3, ændres »§§ 226-229 a« til: »§§ 226-229«.
§ 6
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr.
321 af 20. marts 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 710 af
20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
96
1. Efter § 10 indsættes i kapitel 2:
»§ 10 a. Skifterettens sager om tvangsopløsning, reas-
sumption og udpegelse af vurderingsmænd behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal efter reglerne i sel-
skabslovens § 8 d.
§ 10 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.
§ 10 c. Skifterettens behandling af tvister foregår efter
retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændrin-
ger, som følger af forholdets natur.«
§ 117 a. Ved tvangsopløsning af en erhvervsdrivende fond
finder selskabslovens § 229 a tilsvarende anvendelse.
2. § 117 a ophæves.
§ 7
I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1807
af 3. september 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 697 af
24. maj 2022, § 44 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 4 i lov
nr. 1553 af 12. december 2023 og § 2 i lov nr. 1464 af 10.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Digital behandling
§ 3 a. Sager om skifte af dødsboer og skifte af en længst-
levende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af
uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live, be-
handles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på
skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for skifteretten.
Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra
at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger sær-
lige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvide-
re beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstole-
nes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten
beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvor-
dan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal be-
handles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal
gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifte-
portal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers
liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang
taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives.
97
Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situatio-
ner, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager
i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skif-
teportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de
omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domsto-
lenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteret-
ten. Skifteretten kan beslutte, at en anmeldelse af en fordring
eller andet krav mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er
indgivet til skifteretten på anden måde end på domstolenes
skifteportal, skal anses for at være kommet frem til skifte-
retten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet
anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har
kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1.
pkt.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende
anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Hø-
jesteret.
Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indfø-
relse af data på skifteportalen.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan
en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes
it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en
person, som skifteretten påtænker at udpege som bobestyrer,
skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte
oplysninger til brug for udpegelsen som bobestyrer, og om
skifteretternes registrering og behandling af disse oplysnin-
ger.
§ 3 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.«
§ 114. ---
Stk. 2-3. ---
2. I § 114 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Anmodning om oplysninger om boets behand-
lingsmåde, jf. stk. 2, anmodning om oplysninger om den
person, som varetager boets interesser, og andre anmodnin-
ger efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, der indgives skrift-
ligt i konkrete sager omfattet af denne lovs § 1, skal indgives
til skifteretten på domstolenes skifteportal. § 3 a, stk. 3-6 og
9, finder tilsvarende anvendelse.«
§ 8
98
I lov nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af rets-
plejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven (Revi-
sion af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse
af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers beta-
ling af sagsomkostninger og digital behandling af sager om
skifte af dødsboer) foretages følgende ændringer:
§ 2
I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1807
af 3. september 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 697 af 24.
maj 2022, § 44 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 4 i lov nr.
1553 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 2 indsættes: 1. § 2, nr. 1, ophæves.
»Kapitel 2 a
Digital behandling
§ 3 a. Sager om skifte af dødsboer og skifte af en længst-
levende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af
uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live, be-
handles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Enhver
skriftlig meddelelse til skifteretten om dødsboskiftesager
skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2. En digital meddelelse efter stk. 1 anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten på dom-
stolenes skifteportal.
Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra
at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger sær-
lige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvide-
re beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstole-
nes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten
beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvor-
dan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal be-
handles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal
gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifte-
portal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers
liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang
taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives.
Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situatio-
ner, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager
i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skif-
teportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de
omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domsto-
lenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteret-
99
ten. Skifteretten kan beslutte, at en anmeldelse af en fordring
eller andet krav mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er
indgivet til skifteretten på anden måde end på domstolenes
skifteportal, skal anses for at være kommet frem til skifte-
retten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet
anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har
kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1.
pkt.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende
anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Hø-
jesteret.
Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om indfø-
relse af data på skifteportalen.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan
en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes
it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en
person, som skifteretten påtænker at udpege som bobestyrer,
skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte
oplysninger til brug for udpegelsen som bobestyrer, og om
skifteretternes registrering og behandling af disse oplysnin-
ger.
§ 3 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.«
100