Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)

Tilhører sager:

Aktører:


    DG1188

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l9/20251_l9_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)
    Transportministeren (Thomas Danielsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ophævelse af 37 love på
    Transportministeriets område
    (Lovforslag nr. L 9)
    Lovforslagets formål er at ophæve 37 love på Transport-
    ministeriet område.
    Lovforslaget er en opfølgning på et større regelforen-
    klingsarbejde rettet mod love på Transportministeriets områ-
    de.
    Ophævelsen af de pågældende love foreslås for at gøre
    det nemmere for borgere, virksomheder og myndigheder at
    orientere sig i lovgivningen på Transportministeriets ressort-
    område.
    Lovforslaget har primært til formål at ophæve en række
    ældre projekterings- og anlægslove, der ikke længere er re-
    levante eller ikke har fundet anvendelse, da det projekt, som
    loven regulerer, er anlagt eller aldrig er blevet anlagt. Der-
    udover ophæves en række øvrige love, da de ikke længere er
    relevante.
    Ophævelsen af størstedelen af lovene i lovforslaget vil
    ikke medføre nogen materiel retsvirkning. Ophævelsen af
    seks konkrete anlægslove vil have en materiel retsvirkning,
    da en ophævelse vil medføre, at der gives afkald på statens
    ret til vederlagsfrit ved privatbanernes nedlæggelse at over-
    tage den pågældende jernbaneinfrastruktur. Dette skal ses i
    lyset af, at privatbanerne i dag alle er i offentligt majoritets-
    ejerskab gennem det pågældende regionale trafikselskab.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 9 Folketinget 2025-26
    Transportmin., j.nr. 2025-803
    DG001188