Fremsat den 8. oktober 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ3336

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l15/20251_l15_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 8. oktober 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
    Forslag
    til
    Lov om undtagelse fra regulering på Erhvervsministeriets ressort for
    internationale finansielle institutioner med virke i Grønland
    § 1. Erhvervsministeren kan, efter aftale med Naalakker-
    suisut, fastsætte nærmere regler om undtagelse af internatio-
    nale finansielle institutioner, som Danmark er medlem af,
    fra i Grønland gældende regulering på områder, der ikke er
    overtaget af Grønland.
    § 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtiden-
    de.
    Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2025-26
    2025-2088
    CQ003336
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    I Danmark er visse internationale finansielle institutioner,
    som Danmark er medlem af, undtaget fra visse typer re-
    gulering, herunder f.eks. finansiel regulering. Det skyldes,
    at institutionernes virke reguleres af EU-retsakter eller mel-
    lemstatslige aftaler, som Danmark har tiltrådt.
    Grønland er ikke medlem af EU og har dermed ikke til-
    trådt de EU-retsakter, som bl.a. regulerer visse internationa-
    le finansielle institutioners virke. Tilsvarende kan der være
    mellemstatslige aftaler om internationale finansielle institu-
    tioners virke, som er tiltrådt af Danmark, men ikke af Grøn-
    land. Der kan derfor opstå situationer, hvor internationale
    finansielle institutioner, som Danmark er medlem af, ikke
    har de samme rettigheder i Grønland som i Danmark.
    Det er hensigtsmæssigt for at understøtte udviklingen i
    Grønland, at internationale finansielle institutioner, som
    Danmark er medlem af, som f.eks. den Europæiske Investe-
    ringsbank (EIB), kan tilbyde deres produkter i Grønland
    inden for rammer, der er sammenlignelige med institutio-
    nens rammer i andre lande, institutionen opererer i. Derfor
    foreslås det at give erhvervsministeren bemyndigelse til, ef-
    ter aftale med Naalakkersuisut, at fastsætte nærmere regler
    om undtagelse af internationale finansielle institutioner, som
    Danmark er medlem af, fra i Grønland gældende regulering
    på områder, der ikke er overtaget af Grønland.
    Grønland er inddraget i lovgivningsprocessen i overens-
    stemmelse med de retningslinjer, der følger af Statsministe-
    riets vejledning nr. 9001 af 2. januar 2023 om ministeriers
    behandling af sager vedrørende Grønland.
    2. Erhvervsministeren bemyndiges til at undtage inter-
    nationale finansielle institutioner fra regulering under
    Erhvervsministeriets ressort
    2.1. Gældende ret
    Visse dele af reguleringen på erhvervsområdet er ikke over-
    taget af Grønland og er dermed dansk ansvarsområde under
    danske myndigheder.
    Et eksempel er området for finansiel regulering, hvor tilla-
    delses- og tilsynskrav efter den finansielle regulering hen-
    hører under erhvervsministerens ressort. Andre eksempler
    er valuta- og pengepolitik, som ikke er overtaget af Grøn-
    land. Eksemplificeringerne er ikke en udtømmende opreg-
    ning af områder på erhvervsministerens ressort, som ikke er
    overtaget af Grønland.
    Nedenfor gennemgås en række eksempler på tilladelses- og
    tilsynskrav på det finansielle område, som er sat i kraft for
    Grønland. Gennemgangen er ikke en udtømmende opreg-
    ning af, hvilken regulering eller tilladelses- og tilsynskrav,
    som er sat i kraft for Grønland.
    I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland
    ved kongelig anordning nr. 1252 af 15. december 2004,
    som senest ændret ved anordning nr. 858 af 26. juni 2024,
    følger det, at virksomheder, som bl.a. yder lån for egen
    regning, skal have tilladelse som pengeinstitut. Af lov om
    værdipapirhandel, som sat i kraft for Grønland ved konge-
    lig anordning nr. 839 af 17. august 2012, følger det, at
    Finanstilsynet påser overholdelsen af anordningen og regler,
    der er udstedt i medfør heraf. Anden finansiel regulering
    kan indeholde lignende tilladelses- og tilsynskrav for andre
    finansielle aktiviteter end dem, som er nævnt. Formålet med
    de gældende tilladelses- og tilsynskrav er at sikre en sund,
    stabil og velfungerende finansiel sektor med henblik på at
    styrke tilliden til den grønlandske økonomi, og at den finan-
    sielle sektor kan tilbyde finansielle produkter eller ydelser til
    virksomheder og husholdninger på et reguleret marked.
    I Danmark er visse internationale finansielle institutioner,
    som Danmark er medlem af, undtaget fra visse typer regule-
    ring, herunder på Erhvervsministerens ressort, fordi instituti-
    onernes virke i stedet reguleres ved EU-retsakter eller mel-
    lemstatslige aftaler, som Danmark har tiltrådt. Et eksempel
    på en sådan institution er EIB, der er oprettet med hjemmel
    i artikel 308 og 309 i traktaten om Den Europæiske Unions
    funktionsmåde. Organiseringen og reguleringen af EIBs ak-
    tiviteter er specificeret i statutterne for EIB, som er et bilag
    til traktaten. EIB er derfor ikke underlagt en række krav
    i dansk lovgivning, herunder tilladelses- og tilsynskrav i
    den finansielle regulering, og Finanstilsynet fører ikke tilsyn
    med EIBs aktiviteter i Danmark.
    Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og
    den tilknyttede særlige regulering af EIBs aktiviteter i EU
    er ikke gældende i Grønland, da Grønland ikke er medlem
    af EU og dermed ikke har tiltrådt traktaten. Dermed vil
    en institution som EIB ikke med de nuværende regler på
    Erhvervsministeriets ressort, der er sat i kraft for Grønland,
    have de samme rettigheder i Grønland som i Danmark.
    Der er ikke i den eksisterende regulering på Erhvervsmini-
    sterens ressort, som er sat i kraft for Grønland, hjemmel
    til undtagelse af internationale finansielle institutioner, som
    Danmark er medlem af, fra de i reguleringen fastlagte krav,
    f.eks. tilladelses- og tilsynskrav til finansielle institutioner.
    2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
    2
    For at understøtte investeringer i Grønland kan Naalakker-
    suisut og andre offentlige eller private aktører med aktivi-
    teter i Grønland have interesse i at kunne modtage finan-
    siering og rådgivning i tilknytning hertil fra internationale
    finansielle institutioner som f.eks. EIB.
    Ofte vil det være en forudsætning for, at internationale fi-
    nansielle institutioner ønsker at udbyde deres finansierings-
    produkter i Grønland, at institutionerne sikres samme undta-
    gelser fra regulering på f.eks. det finansielle område, når
    institutionen opererer i Grønland, som institutionen har i
    Danmark og andre lande, som institutionen opererer i.
    Konkret ønsker Naalakkersuisut, at der kan indgås en ram-
    meaftale med EIB, der gør det muligt for EIB at yde fi-
    nansiering i Grønland. Det forudsætter, at EIB i Grønland
    undtages fra visse typer regulering, herunder på erhvervsmi-
    nisterens ressortområde, på samme vis som EIB ikke er
    underlagt denne type regulering i andre lande, som EIB ope-
    rerer i, i og uden for EU, herunder i Danmark. Der henvises
    til afsnit 2.1 i forhold til det retsgrundlag, EIB opererer
    under inden for EU.
    Der kan også være andre internationale finansielle institutio-
    ner, som Danmark er medlem af, som har særlige rettigheder
    stadfæstet ved internationale aftaler eller traktater, som Dan-
    mark har tilsluttet sig, men som Grønland ikke har tilsluttet
    sig, hvor der senere kan opstå ønske om, at disse internatio-
    nale finansielle institutioner kan operere i Grønland.
    Erhvervsministeriet finder det væsentligt, at Grønland frem-
    over kan sikres mulighed for at opnå eventuelle fordele, som
    det grønlandske samfund kan realisere ved at samarbejde
    med internationale finansielle institutioner, som Danmark
    er medlem af. Der kan være tale om institutioner, der opere-
    rer i Danmark som følge af det danske medlemskab, som
    f.eks. EIB. Der kan også være tale om, at der fremadrettet
    viser sig fordele for Grønland ved, at andre internationale
    finansielle institutioner, som Danmark er medlem af, får
    mulighed for at operere i Grønland inden for rammer, der er
    sammenlignelige med institutionens rammer i andre lande,
    som institutionerne opererer i. Den Europæiske Bank for
    Genopbygning og Udvikling er et eksempel på en internatio-
    nal finansiel institution, som Danmark er medlem af, men
    som ikke yder finansiering i Danmark.
    Erhvervsministeriet finder det endvidere væsentligt, at der
    etableres en fremtidssikret lovhjemmel, som kan sikre mu-
    lighed for en smidig proces også i eventuelle fremtidige
    tilfælde, hvor der fra grønlandsk side måtte opstå ønske om,
    at der indgås aftale med en international finansiel institution,
    som Danmark er medlem af, om fritagelse fra i Grønland
    gældende regulering, som ikke er overtaget af Grønland. De
    nærmere regler skal kunne sikre den internationale finansiel-
    le institution vilkår, der er sammenlignelige med institutio-
    nens vilkår i øvrige lande, som institutionen opererer i.
    Erhvervsministeriet har overvejet hensigtsmæssigheden i
    at specificere den konkrete lovgivning på erhvervsministe-
    rens ressort, som internationale finansielle institutioner, som
    Danmark er medlem af, kan undtages fra i Grønland, eller
    alternativt at indarbejde sådanne undtagelsesmuligheder i
    alle relevante love og love, som er sat i kraft ved kongelige
    anordninger, under erhvervsministerens ressort. Imidlertid
    vil en sådan løsning kunne vise sig mindre robust over
    tid. Dels fordi der kan opstå fremtidige tilfælde, hvor der
    viser sig behov for at fravige anden regulering end den, der
    er aktuel i forhold til den konkrete forespørgsel vedrørende
    EIB. Dels fordi der løbende udvikles lovgivning på nye om-
    råder, som det tilsvarende kan vise sig relevant at undtage
    fra.
    Erhvervsministeriet vurderer derfor, at den mest hensigts-
    mæssige måde at etablere en fremtidssikret lovhjemmel på
    er, at erhvervsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse
    at kunne fastsætte regler om undtagelse af en international
    finansiel institution, som Danmark er medlem af, fra rele-
    vante dele af den gældende lovgivning i Grønland.
    2.3. Den foreslåede ordning
    Den foreslåede ordning vil medføre, at erhvervsministeren
    bemyndiges til, efter aftale med Naalakkersuisut, at fastsæt-
    te nærmere regler om undtagelse af internationale finansielle
    institutioner, som Danmark er medlem af, fra i Grønland
    gældende regulering på områder, der ikke er overtaget af
    Grønland. De nærmere regler skal kunne sikre den internati-
    onale finansielle institution vilkår, der er sammenlignelige
    med institutionens vilkår i øvrige lande, som institutionen
    opererer i.
    Lovforslaget indebærer, at erhvervsministeren ved bekendt-
    gørelse, efter aftale med Naalakkersuitut, kan undtage en
    international finansiel institution, som Danmark er medlem
    af, fra i Grønland gældende regulering på områder, som ikke
    er overtaget af Grønland. Der kan f.eks. indebære, at den
    internationale finansielle institution undtages fra den ellers
    gældende finansielle lovgivning i Grønland, herunder f.eks.
    særlige tilladelseskrav og tilsyn fra det danske Finanstilsyn,
    ligesom det kan indebære, at den internationale finansielle
    institution undtages fra visse andre krav på erhvervsministe-
    rens ressort, som ellers er gældende i Grønland.
    Lovforslaget skal sikre mulighed for, at internationale finan-
    sielle institutioner, som Danmark er medlem af, kan udbyde
    deres produkter i Grønland, såfremt der er ønske herom fra
    Naaalakkersuisut, og interesse herfor fra den pågældende
    internationale finansielle institution. Det er hensigten med
    lovforslaget, at relevante internationale finansielle institutio-
    ner skal kunne gives mulighed for at operere i Grønland på
    3
    vilkår, der er sammenlignelige med de vilkår, den internatio-
    nale finansielle institution har i øvrige lande, som institutio-
    nen opererer i.
    Lovforslaget indebærer, at erhvervsministeren ved bekendt-
    gørelse kan undtage en international finansiel institution,
    som Danmark er medlem af, fra i Grønland gældende regu-
    lering på områder, som ikke er overtaget af Grønland. Den
    foreslåede lov vil indebære, at der sikres mulighed for en
    smidig proces også i eventuelle fremtidige tilfælde, hvor der
    fra grønlandsk side måtte være ønske om, at der indgås afta-
    le med en international finansiel institution, som Danmark
    er medlem af, om fritagelse fra i Grønland gældende regule-
    ring på områder, som ikke er overtaget af Grønland. De nær-
    mere regler skal kunne sikre den internationale finansielle
    institution vilkår, der er sammenlignelige med institutionens
    vilkår i øvrige lande, institutionen opererer i.
    Endelig indebærer lovforslaget, at erhvervsministeren alene
    efter aftale med Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere reg-
    ler om undtagelse af internationale finansielle institutioner,
    som Danmark er medlem af, fra i Grønland gældende regu-
    lering på områder, der ikke er overtaget af Grønland.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de økonomi-
    ske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
    offentlige ikke er vurderet.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de økonomi-
    ske konsekvenser og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet ikke er vurderet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de administra-
    tive konsekvenser for borgerne ikke er vurderet.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de klimamæs-
    sige konsekvenser ikke er vurderet.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de miljø- og
    naturmæssige konsekvenser ikke er vurderet.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget ændrer ikke på Grønlands retlige forhold til
    EU, jf. Traktat af 13. marts 1984 om ændring af traktaterne
    om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber for så vidt
    angår Grønland. Lovforslaget vil endvidere ikke medføre, at
    EU-institutioner uden foregående aftale med Naalakkersui-
    sut opnår anden retsstilling end den, som gælder i dag.
    9. Konsekvenser for verdensmålene
    Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor konsekvenser
    for verdensmålene ikke er vurderet.
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juni 2025
    til den 4. juli 2025 (24 dage) været sendt i høring i Grøn-
    land.
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreud-
    gifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
    anfør »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merud-
    gifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
    anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
    muner og regioner
    Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
    vet m.v.
    Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    Administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    Administrative konsekvenser for borgerne Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    Klimamæssige konsekvenser Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    4
    Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    Ikke vurderet, fordi lovforslaget
    ikke gælder i Danmark
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget ændrer ikke på Grønlands retlige forhold til EU, jf.
    Traktat af 13. marts 1984 om ændring af traktaterne om oprettelse
    af De Europæiske Fællesskaber for så vidt angår Grønland. Lovfor-
    slaget vil endvidere ikke medføre, at EU-institutioner uden foregå-
    ende aftale med Naalakkersuisut opnår anden retsstilling end den,
    som gælder i dag.
    Er i strid med de fem principper for imple-
    mentering
    af erhvervsrettet EU-regulering (der i rele-
    vant omfang også gælder ved implemente-
    ring af ikke-erhvervsrettet EU-regulering)
    (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Visse dele af reguleringen på erhvervsområdet er ikke over-
    taget af Grønland og er dermed dansk ansvarsområde under
    danske myndigheder.
    Et eksempel er området for finansiel regulering, hvor tilla-
    delses- og tilsynskrav efter den finansielle regulering hen-
    hører under erhvervsministerens ressort. Andre eksempler
    er valuta- og pengepolitik, som ikke er overtaget af Grøn-
    land. Eksemplificeringerne er ikke en udtømmende opreg-
    ning af områder på erhvervsministerens ressort, som ikke er
    overtaget af Grønland.
    Nedenfor gennemgås en række eksempler på tilladelses- og
    tilsynskrav på det finansielle område, som er sat i kraft for
    Grønland. Gennemgangen er ikke en udtømmende opreg-
    ning af, hvilken regulering eller tilladelses- og tilsynskrav,
    som er sat i kraft for Grønland.
    Efter gældende ret følger der blandt andet tilladelses- og
    tilsynskrav efter lov om finansiel virksomhed og lov om
    værdipapirhandel, som sat i kraft for Grønland.
    I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland
    ved kongelig anordning nr. 1252 af 15. december 2004, som
    senest ændret ved anordning nr. 858 af 26. juni 2024, kan
    f.eks. nævnes § 7, hvorefter en virksomhed, der udøver virk-
    somhed, som består i fra offentligheden at modtage indlån
    eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån
    for egen regning, skal have tilladelse som pengeinstitut. Be-
    tingelserne for, at Finanstilsynet kan give en tilladelse, føl-
    ger af lovens § 14. Det vil således være i strid med lov om
    finansiel virksomhed, hvis en international finansiel institu-
    tion udøver aktiviteter omfattet af § 7 i Grønland uden den
    fornødne tilladelse. Endvidere skal Finanstilsynet i medfør
    af § 346, stk. 1, undersøge de finansielle virksomheders
    og finansielle holdingvirksomheders forhold, herunder ved
    gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner
    i den enkelte virksomhed. Dette medfører, at Finanstilsynet
    fører løbende tilsyn med aktiviteter reguleret af lov om fi-
    nansiel virksomhed.
    Som et andet eksempel kan i lov om værdipapirhandel, som
    sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 839 af
    17. august 2012, nævnes § 83, hvoraf det følger, at Finanstil-
    synet påser overholdelsen af anordningen og regler, der er
    udstedt i medfør af anordningen.
    Formålet med de gældende tilladelses- og tilsynskrav er at
    sikre en sund, stabil og velfungerende finansiel sektor med
    henblik på at styrke tilliden til den grønlandske økonomi, og
    at den finansielle sektor kan tilbyde finansielle produkter el-
    ler ydelser til virksomheder og husholdninger på et reguleret
    marked.
    Anden regulering, som er sat i kraft for Grønland, kan
    indeholde andre krav, herunder tilladelses- og tilsynskrav
    for andre aktiviteter Det afgørende for, hvorvidt der gælder
    tilladelses- og tilsynskrav, vil være de konkrete aktiviteter,
    som den internationale finansielle institution vil udøve.
    Forskellige lovkrav, herunder tilladelses- og tilsynskrav for
    udøvelsen af forskelligartede finansielle aktiviteter, herunder
    for eksempel långivning, gøres ikke gældende i Danmark
    over for internationale finansielle institutioner, hvis instituti-
    onen udøver sin virksomhed på baggrund af EU-regulering,
    der er direkte gældende i Danmark, eller på baggrund af
    mellemstatslige aftaler, som Danmark har tiltrådt, og som
    undtager institutionen fra nationale bestemmelser om f.eks.
    tilladelses- og tilsynskrav. Herefter vil Finanstilsynet ikke
    kræve, at organisationen eller institutionen opnår tilladelse
    5
    til de påtænkte aktiviteter, og vil ikke efterfølgende føre
    løbende tilsyn hermed.
    Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og
    den tilknyttede særlige regulering af EIBs aktiviteter i EU er
    ikke gældende i Grønland, da Grønland ikke er medlem af
    EU og dermed ikke har tiltrådt traktaten.
    Der er ikke i den eksisterende regulering på erhvervsmini-
    sterens ressort, som er sat i kraft for Grønland, hjemmel
    til undtagelse af internationale finansielle institutioner, som
    Danmark er medlem af, fra de i reguleringen fastlagte krav,
    f.eks. tilladelses- og tilsynskrav til finansielle institutioner.
    Det foreslås i § 1, at erhvervsministeren bemyndiges til,
    efter aftale med Naalakkersuisut, at fastsætte nærmere regler
    om undtagelse af internationale finansielle institutioner, som
    Danmark er medlem af, fra i Grønland gældende regulering
    på områder, der ikke er overtaget af Grønland. De nærmere
    regler skal kunne sikre den internationale finansielle institu-
    tion vilkår, der er sammenlignelige med institutionens vilkår
    i øvrige lande, som institutionen opererer i.
    Det foreslåede medfører, at erhvervsministeren ved bekendt-
    gørelse, efter aftale med Naalakkersuitut, kan undtage en
    international finansiel institution, som Danmark er medlem
    af, fra i Grønland gældende regulering på områder, som ikke
    er overtaget af Grønland. Det kan f.eks. indebære, at den
    internationale finansielle institution undtages fra den ellers
    gældende finansielle lovgivning i Grønland, herunder f.eks.
    særlige tilladelseskrav og underlæggelse af tilsyn fra Finans-
    tilsynet.
    Den konkrete lovgivning, en international finansiel institu-
    tion undtages fra i henhold til bestemmelsen, kan variere
    over tid, da der alene er tale om lovgivning på områder
    inden for Erhvervsministerens ressort, som ikke er overtaget
    af Grønland. Såfremt visse typer lovgivning hjemtages af
    Grønland, vil en undtagelse fra lovgivningen for en interna-
    tional finansiel institution således overgå til at være grøn-
    landsk kompetence og ikke længere reguleres af denne be-
    stemmelse. Såfremt der indføres ny lovgivning på Erhvervs-
    ministerens ressort, som også sættes i kraft i Grønland, vil
    dette blive omfattet af bestemmelsen.
    Erhvervsministerens bemyndigelse er ikke begrænset til al-
    lerede eksisterende regulering inden for de dele af erhvervs-
    ministerens ressortområde, der ikke er overtaget af Grøn-
    land, og ændringer heraf, idet den også omfatter fremtidig
    regulering inden for Erhvervsministerens ressortområde, der
    ikke er overtaget af Grønland, hvis reguleringen forhindrer,
    at den internationale finansielle institution kan udbyde sine
    produkter i Grønland på vilkår, der er sammenlignelige med
    vilkår i øvrige lande, som institutionen opererer i.
    Den foreslåede bestemmelse vil sikre mulighed for, at inter-
    nationale finansielle institutioner, som Danmark er medlem
    af, kan udbyde deres produkter i Grønland, såfremt der er
    ønske herom fra det grønlandske Naaalakkersuisut, og inte-
    resse herfor fra den pågældende internationale finansielle
    institution.
    Det forudsættes endvidere, at bestemmelsen alene vil kunne
    bringes i anvendelse i de tilfælde, hvor der er en klar tilken-
    degivelse fra den internationale finansielle institution om,
    at dette er en forudsætning for, at institutionen vil udbyde
    sine produkter i Grønland. Det er endvidere hensigten, at
    bestemmelsen skal sikre den internationale finansielle insti-
    tution vilkår, der er sammenlignelige med de vilkår, den
    internationale finansielle institution har i øvrige lande, som
    institutionen opererer i.
    Bestemmelsen vil kunne blive bragt i anvendelse i forhold
    til internationale finansielle institutioner, der opererer i Dan-
    mark som følge af det danske medlemskab af institutio-
    nen. Et eksempel på en sådan institution er EIB, der er
    oprettet med hjemmel i artikel 308 og 309 i traktaten om
    Den Europæiske Unions funktionsmåde. Organiseringen og
    reguleringen af EIBs aktiviteter er specificeret i statutterne
    for EIB, som er et bilag til traktaten. På denne baggrund
    er EIB ikke underlagt en række krav i dansk lovgivning,
    herunder bl.a. tilladelses- og tilsynskrav i den finansielle
    regulering, og Finanstilsynet fører ikke tilsyn med EIBs ak-
    tiviteter i Danmark.
    Bestemmelsen kan også bringes i anvendelse i forhold til in-
    ternationale finansielle institutioner, som Danmark er med-
    lem af, men som ikke udøver aktiviteter i Danmark. Den
    Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling er et
    eksempel på en international institution, som Danmark er
    medlem af, men som ikke opererer i Danmark
    Den foreslåede bestemmelse vil sikre mulighed for en smi-
    dig proces også i eventuelle fremtidige tilfælde, hvor der fra
    grønlandsk side måtte være ønske om, at der indgås aftale
    med en international finansiel institution, som Danmark er
    medlem af, fra i Grønland gældende regulering på områder,
    som ikke er overtaget af Grønland. De nærmere regler skal
    kunne sikre den internationale finansielle institution vilkår,
    der er sammenlignelige med institutionens vilkår øvrige lan-
    de, som institutionen opererer i.
    Det foreslås, at erhvervsministeren alene efter aftale med
    Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler, der undta-
    ger internationale finansielle institutioner, som Danmark er
    medlem af, fra i Grønland gældende regulering på områder,
    der ikke er overtaget af Grønland.
    Til § 2
    6
    Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft ved bekendtgørel-
    sen i Lovtidende.
    Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af et ønske
    fra grønlandske side om, at der hurtigst muligt, og gerne i
    starten af december 2025, kan indgås en aftale med EIB, der
    giver EIB mulighed for at udbyde sine produkter i Grønland,
    herunder yde finansiering til konkrete projekter i Grønland.
    Bestemmelsen om ikrafttrædelse ved bekendtgørelse i Lov-
    tidende i lovforslaget er begrundet i behovet for hurtigst
    muligt at kunne imødekomme det grønlandske ønske om at
    kunne give internationale finansielle institutioner mulighed
    for at udbyde deres produkter i Grønland og dermed for at
    kunne bidrage til medfinansieringen af konkrete projekter i
    Grønland, hvor der aktuelt pågår dialog med EIB om mulig
    medfinansiering af et konkret grønlandsk projekt af betyde-
    lig samfundsmæssig interesse.
    7