Fremsat den 8. oktober 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 8. oktober 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov
om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love1)
(Ophævelse af national prospektgrænse, delvis ophævelse af forbud mod aktieklasser i finansielle virksomheder,
forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber, ændring af offentliggørelseskrav ved optagelse til handel på en multilateral
handelsfacilitet, styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed m.v.)
§ 1
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af
10. juni 2025, som ændret ved § 6 i lov nr. 712 af 20. juni
2025, foretages følgende ændringer:
1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel udgår »Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001,
EF-Tidende 2001, nr. L 184, side 1,«, efter »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober
2013, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13,« indsættes:
»dele af«, »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2177 af 18. december 2019, EU-Tidende 2019, nr. L
334, side 155, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2021/338 af 16. februar 2021, EU-Tidende 2021, nr.
L 68, side 14« ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/790 af 28. februar 2024, EU-Tidende, L
af 8. marts 2024, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024, EU-Tidende, L af 14.
november 2024«, og »og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-
Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163« ændres til: »dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU
af 14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side
153-163, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024, EU-Tidende, L af 14.
november 2024«.
2. I § 3, nr. 6, indsættes efter »(MHF)«: »eller et segment
heraf«.
3. I § 3 indsættes som nr. 40 og 41:
»40) Aktier med flere stemmer (MVS): En aktie, der tilhø-
rer en særskilt og separat aktieklasse, i hvilken aktie-
rne har flere stemmer pr. aktie end i en anden aktie-
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024 om ændring af
direktiv 2014/65/EU med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og
mellemstore virksomheder, EU-Tidende, L af 14. november 2024, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024
om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet, EU-Tidende,
L af 14. november 2024, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for
så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, EU-Tidende, L af 19. juni 2024, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2022/87 af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og
investeringsselskaber i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994
af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrationsrisici som
følge af eksponeringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner, EU-Tidende, L af 4.
december 2024, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for
så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes lånudstedelse, EU-Tidende, L af 26. marts 2024, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december
2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 for
så vidt angår digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til
betalingskonti med basale funktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 214.
Lovforslag nr. L 12 Folketinget 2025-26
24-017908
CQ003334
klasse, og hvor aktierne har stemmeret i beslutninger,
der skal tages på selskabets generalforsamling.
41) Struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struk-
tur): En aktiestruktur i aktieselskaber, der indeholder
mindst én klasse af aktier med flere stemmer (MVS).«
4. § 10, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
5. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Oplysningsforpligtelser for aktieselskaber med en struktur
med aktier med flere stemmer (MVS-struktur)
§ 11. Et aktieselskab med en struktur med aktier med
flere stemmer (MVS-struktur), hvis aktier handles eller skal
handles på et SMV-vækstmarked, skal, efter indførelse af
en MVS-struktur i overensstemmelse med de selskabsretlige
regler, medtage de i § 13 nævnte oplysninger i det prospekt,
der er nævnt i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om det prospekt, der skal offentliggøres, når vær-
dipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel
på et reguleret marked og det vækstorienterede EU-udsted-
elsesprospekt, der er nævnt i forordningens artikel 15 a. Til-
svarende gælder i forhold til det optagelsesdokument, der er
nævnt i artikel 33, stk. 3, litra c, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter.
§ 12. Et aktieselskab med en struktur med aktier med
flere stemmer (MVS-struktur), hvis aktier handles eller skal
handles på en multilateral handelsfacilitet (MHF), der ikke
er registreret som et SMV-vækstmarked, skal, efter indførel-
se af en MVS-struktur i overensstemmelse med de selska-
bsretlige regler, medtage de i § 13 nævnte oplysninger i det
prospekt, der er nævnt i artikel 6 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om det prospekt, der skal offentliggøres,
når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel på et reguleret marked og det vækstorienterede EU-
udstedelsesprospekt, der er nævnt i forordningens artikel 15
a. Tilsvarende gælder i forhold til det optagelsesdokument,
der kræves i henhold til national ret eller den relevante mul-
tilaterale handelsfacilitets (MHF’ens) regler, i tilfælde hvor
selskabet offentliggør et sådant prospekt eller dokument.
§ 13. De oplysninger, der er nævnt i §§ 11 og 12, skal
bestå af detaljerede oplysninger om følgende:
1) Aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de
forskellige aktieklasser, herunder aktier, der ikke er op-
taget til handel, og oplysninger for hver aktieklasse om
a) de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til
aktierne i den pågældende klasse,
b) den procentdel af den samlede aktiekapital eller af
det samlede antal aktier, som aktierne i den pågæl-
dende klasse udgør, og
c) det samlede antal stemmer, som aktierne i den på-
gældende klasse udgør.
2) Enhver begrænsning ved overdragelse af aktier, herun-
der aftaler mellem aktionærer, som selskabet har kend-
skab til, og som kan medføre sådanne begrænsninger.
3) Enhver begrænsning i aktiers stemmerettigheder, her-
under aftaler mellem aktionærer, som selskabet har
kendskab til, og som kan medføre sådanne begrænsnin-
ger.
4) Identiteten, hvis aktieselskabet har kendskab til den, af
de aktionærer, der besidder aktier med flere stemmer
(MVS), der udgør mere end 5 pct. af stemmerettighe-
derne for alle aktier i selskabet, og af de fysiske per-
soner eller juridiske enheder, der har ret til at udøve
stemmerettigheder på vegne af disse aktionærer, når det
er relevant. Er de aktionærer eller personer, der har ret
til at udøve stemmerettigheder på aktionærernes vegne,
fysiske personer, kræver offentliggørelse af deres iden-
titet kun formidling af deres navne.
§ 14. Et aktieselskab med en struktur med aktier med
flere stemmer (MVS-struktur), hvis aktier handles eller skal
handles på en multilateral handelsfacilitet (MHF), herunder
på et SMV-vækstmarked, skal underrette den relevante mar-
kedsoperatør om eksistensen af MVS-strukturen.«
6. I § 50 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
opgørelsen af kvalificerede andele efter stk. 1.«
7. Efter § 76 indsættes:
»§ 76 a. Ved aktiers optagelse til handel, skal en operatør
af et reguleret marked stille krav om, at den forventede
markedsværdi for det selskab, hvis aktier der ansøges om
optagelse til handel af, eller, hvis denne værdi ikke kan
anslås, dette selskabs egenkapital, herunder resultatet, fra
det seneste regnskabsår, skal være på mindst 1 mio. euro.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på optagelse til han-
del af aktier, der er fungible med aktier, der allerede er
optaget til handel.
Stk. 3. En operatør af et reguleret marked skal i tillæg
til kravet i stk. 1 stille krav om, at mindst 10 pct. af den
tegnede kapital, som den aktieklasse, der er omfattet af an-
søgningen om optagelse til handel, repræsenterer, er ejet af
offentligheden på tidspunktet for optagelse til handel.
Stk. 4. Ansøges der om optagelse til handel af aktier, der
er fungible med aktier, der allerede er optaget til handel,
vurderer operatøren af det regulerede marked for at opfylde
kravet i stk. 3, om der er en tilstrækkelig spredning af aktier
i offentligheden i forbindelse med alle udstedte aktier og
ikke kun i forbindelse med de aktier, der er fungible med
aktier, der allerede er optaget til handel.«
8. Overskriften før § 83 ophæves og § 83 ophæves.
9. Efter § 92 indsættes:
»§ 92 a. En operatør af en multilateral handelsfacilitet
(MHF) skal klart identificere aktieselskaber med strukturer
med aktier med flere stemmer (MVS-strukturer), der er op-
taget til handel på den pågældende multilaterale handelsfaci-
litet (MHF), som aktieselskaber med en sådan struktur.«
10. Efter § 96 indsættes i kapitel 18:
2
»§ 96 a. En operatør af en multilateral handelsfacilitet
(MHF) må ikke afvise optagelse til handel af et aktiesel-
skabs aktier med den begrundelse, at selskabet har indført
en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur) i
overensstemmelse med de selskabsretlige regler herom.«
11. I § 110, stk. 1, indsættes efter »(MHF)«: »eller et seg-
ment heraf«, og efter »(MHF’en)« indsættes: »eller segmen-
tet heraf«.
12. I § 110, stk. 2, indsættes efter »(MHF)«: »eller et seg-
ment heraf«.
13. I § 111 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En operatør af en multilateral handelsfacilitet
(MHF), hvor et segment heraf er et SMV-vækstmarked, skal
have regler, systemer og procedurer, der sikrer, at betingel-
serne i stk. 1 og følgende betingelser er opfyldt:
1) Det segment af den multilaterale handelsfacilitet
(MHF᾽en), der er registreret som SMV-vækstmarked,
er klart adskilt fra de andre markedssegmenter, der dri-
ves af investeringsselskabet eller markedsoperatøren,
der driver den multilaterale handelsfacilitet (MHF᾽en),
hvilket bl.a. er angivet med et andet navn, et andet re-
gelsæt, en anden markedsføringsstrategi og anden mar-
kedsføring samt en specifik tildeling af markedsiden-
tifikationskoden til segmentet, der er registreret som
SMV-vækstmarkedssegment.
2) Transaktionerne på det pågældende SMV-vækstmar-
kedssegment er klart adskilt fra andre markedsakti-
viteter inden for den multilaterale handelsfacilitets
(MHF᾽ens) andre segmenter.
3) Efter anmodning fra Finanstilsynet skal den multilate-
rale handelsfacilitet (MHF᾽en) fremlægge en samlet lis-
te over de instrumenter, der er noteret på det pågælden-
de SMV-vækstmarkedssegment, samt oplysninger om
driften af SMV-vækstmarkedssegmentet, som Finans-
tilsynet kan anmode om.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
14. I § 111, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »(MHF)«:
»eller et segment heraf«, og efter »stk. 1« indsættes: »og 2«.
15. I § 112 indsættes efter »(MHF)«: »eller et segment her-
af«.
16. § 113 affattes således:
Ȥ 113. Et finansielt instrument fra en udsteder, der er
optaget til handel på et bestemt SMV-vækstmarked, kan kun
handles på en anden markedsplads, hvis udstederen er blevet
informeret herom og ikke har gjort indsigelse. Er den anden
markedsplads et SMV-vækstmarked, er udstederen hverken
underlagt forpligtelser i forbindelse med god selskabsledel-
se eller oplysningskrav indledningsvis, løbende eller på ad
hoc-basis med hensyn til dette andet SMV-vækstmarked. Er
den anden markedsplads ikke et SMV-vækstmarked, skal
udsteder informeres om enhver forpligtelse, som udsteder
vil blive underlagt i forbindelse med god selskabsledelse
eller oplysningskrav indledningsvis, løbende eller på ad hoc-
basis med hensyn til denne anden markedsplads.«
17. I § 180 a indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan efter anmodning fra en ejer af
et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne i § 177,
stk. 2, dispensere fra kravet om, at it-operatøren af samme
detailbetalingssystem skal opnå tilladelse fra Finanstilsynet,
jf. stk. 1. En dispensation kræver, at it-operatøren er belig-
gende indenfor Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
og at ejeren sikrer, at Finanstilsynet fortsat kan modtage
de nødvendige informationer om it-operatøren til brug for
Finanstilsynets vurdering af, at forholdene i § 180 c og §
180 g, stk. 1 og 2, er opfyldt.
Stk. 7. Finanstilsynet kan ophæve en meddelt dispensa-
tion, hvis betingelsen i stk. 6, 2. pkt., ikke længere er op-
fyldt.«
18. Overskriften før § 222 ophæves, § 222 og § 232, stk. 4,
ophæves.
19. I § 247, stk. 1, indsættes efter »76«: », § 76 a, stk. 1 og
3«, og efter »§ 111, stk. 1« indsættes: »og 2«.
20. I § 253 c udgår: »artikel 14, stk. 1 og 2,« og »artikel 15,
stk. 1,«.
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
650 af 9. juni 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 712 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel ændres »og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af
11. april 2024 om ændring af direktiv 2014/59/EU og for-
ordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår visse aspekter
af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsre-
levante passiver, EU-Tidende, L af 22. april 2024« til: »dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174
af 11. april 2024 om ændring af direktiv 2014/59/EU og for-
ordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår visse aspekter
af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsre-
levante passiver, EU-Tidende, L af 22. april 2024, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af
23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stem-
mer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til
handel på en multilateral handelsfacilitet, EU-Tidende, L af
14. november 2024«.
2. I § 5, stk. 6, indsættes som nr. 11:
»11) Supplerende kapitalkrav i overensstemmelse med §
125.«
3. I § 13, stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.
4. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselska-
ber, realkreditinstitutter og finansielle holdingvirksomheder,
3
der er registreret som aktieselskaber, hvis aktier ikke alle-
rede er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet (MHF), kan indføre en struktur
med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til
handel af virksomhedens aktier på en multilateral handelsfa-
cilitet (MHF).«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
5. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. gælder dog ikke virksomheder omfattet af
stk. 3.«
6. I § 13, stk. 4, 1. pkt., der bliver til stk. 5, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
7. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) ansøgeren, som søger tilladelse efter § 10, stk. 1,
har mindst to fysiske personer ansat på fuld tid, der
er bosiddende i Den Europæiske Union, og som fast-
lægger investeringsforvaltningsselskabets forretnings-
adfærd, og som opfylder kravene i § 64, stk. 1, eller
§ 64 c, stk. 9,«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
8. I § 64 c indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse for
ansatte i et investeringsforvaltningsselskab, der fastlægger
investeringsforvaltningsselskabets forretningsadfærd, jf. §
14, stk. 1, nr. 8.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
9. § 106 a, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) køb og salg af andre aktiver end de, som er nævnt i
bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter, herunder pantebreve, foretages
til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsvær-
dien.«
10. Efter § 124 b indsættes:
»§ 125. Et finansielt konglomerat, jf. § 307 b, skal opfyl-
de et supplerende kapitalkrav.
Stk. 2. Det supplerende kapitalkrav og kapital til dækning
heraf opgøres kvartalsvis, og resultatet af opgørelsen indbe-
rettes til Finanstilsynet.
Stk. 3. I finansielle konglomerater finder § 124, stk. 1,
med de fornødne tilpasninger anvendelse for det suppleren-
de kapitalkrav. Den øverste modervirksomhed i konglomera-
tet påser overholdelsen af denne bestemmelse.
Stk. 4. Opfylder et finansielt konglomerat ikke det supple-
rende kapitalkrav, eller er der sandsynlighed for, at kravet
ikke bliver opfyldt, kan Finanstilsynet påbyde modervirk-
somheden i konglomeratet at begrænse udlodning. Udlod-
ningsbegrænsninger omfatter handlingerne nævnt i § 125 b,
stk. 5.
Stk. 5. Opfylder et finansielt konglomerat ikke det supple-
rende kapitalkrav finder § 125 c og § 125 d, stk. 1, med
de fornødne tilpasninger anvendelse. Den øverste moder-
virksomhed i konglomeratet påser overholdelsen af denne
bestemmelse.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgø-
relse af det supplerende kapitalkrav, jf. stk. 1, og kapital til
dækning heraf.«
11. Efter afsnit VII indsættes:
»Afsnit VIII b
Finansielle konglomerater
Kapitel 18 b
Identifikation af finansielle konglomerater
§ 307 b. Finanstilsynet udpeger én gang årligt de koncer-
ner, der er finansielle konglomerater, jf. stk. 2.
Stk. 2. En koncern udpeges som et finansielt konglomerat,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Koncernen ledes af en finansiel virksomhed som defi-
neret i § 5, stk. 1, nr. 1, litra a eller b.
2) Mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er et
forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller et for-
sikringsholdingselskab.
3) De konsoliderede aktiviteter i enhederne i koncernen
inden for henholdsvis forsikringssektoren og bank- og
investeringsservicesektoren, anses for at være væsentli-
ge, jf. stk. 3.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for, hvor-
når de konsoliderede aktiviteter i stk. 2, nr. 3, anses for at
være væsentlige.«
12. I § 333, stk. 1, nr. 2, udgår », som operatører af finansiel-
le digitale infrastrukturer«.
13. I § 351, stk. 4, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet kan påbyde et investeringsforvaltnings-
selskab at afsætte en ansat, der fastlægger investeringsfor-
valtningsselskabets forretningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 8,
hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 9, ikke
kan bestride stillingen.«
14. I § 351, stk. 5, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at
afsætte en direktør eller ansat i et investeringsforvaltnings-
selskab, der fastlægger selskabets forretningsadfærd i med-
før af § 14, stk. 1, nr. 8, når der er rejst tiltale mod den
pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære,
at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3,
eller at den ansatte i investeringsforvaltningsselskabet ikke
opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. 64 c, stk. 9.«
15. Efter § 356 indsættes før overskriften før § 357:
»Finanstilsynets uafhængighed
§ 356 a. Medlemmer af Finanstilsynets direktion, som har
ansvar for tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som
4
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, må ikke fortsætte i deres stilling i mere end
14 år.
§ 356 b. Finanstilsynets ansatte, som fører tilsyn med
eller har ansvar for tilsyn med institutter efter Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, må ikke handle med finansielle
instrumenter, der er udstedt af eller baseret på de virksomhe-
der, der er under tilsyn af Finanstilsynet, og virksomheder-
nes direkte eller indirekte moderselskaber, datterselskaber
eller tilknyttede selskaber.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på
1) finansielle instrumenter, der forvaltes af tredjeparter,
forudsat at indehaverne af disse instrumenter er afskå-
ret fra at gribe ind i forvaltningen af porteføljen eller
2) investeringer i kollektive investeringsordninger.
Stk. 3. Finanstilsynets ansatte, jf. stk. 1, skal forud for
ansættelsen eller udpegelsen og efterfølgende en gang om
året udfylde en erklæring, der indeholder oplysninger om de
pågældendes besiddelser i form af aktier, værdipapirer, obli-
gationer, investeringsforeninger, investeringsfonde, blande-
de fonde, hedgefonde og børshandlede fonde.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at ansatte, jf. stk. 1, som
på tidspunktet for ansættelsen eller udpegelsen eller senere
ejer finansielle instrumenter, der kan give anledning til inte-
ressekonflikter, inden for en rimelig tidshorisont sælger eller
afhænder sådanne finansielle instrumenter.
Stk. 5. Finanstilsynet kan tillade, at ansatte, jf. stk. 1,
sælger eller afhænder finansielle instrumenter, som de ejede
på tidspunktet for ansættelsen eller udpegelsen, uden at det
er et brud på handelsforbuddet i stk. 1.
§ 356 c. Finanstilsynets ansatte, som fører tilsyn med
eller har ansvar for tilsyn med institutter efter Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, må ikke i en karensperiode lade
sig ansætte af eller acceptere nogen form for kontrakt om
levering af erhvervsmæssige tjenesteydelser med institutter,
hvor den ansatte har været direkte involveret i tilsyn eller
beslutningstagning, herunder virksomhedernes direkte eller
indirekte moderselskaber, datterselskaber eller tilknyttede
selskaber. Tilsvarende gælder ansættelse i enheder, der ud-
øver lobby- og fortalervirksomhed rettet mod Finanstilsynet
vedrørende spørgsmål, som den ansatte var ansvarlig for
under sin ansættelse eller i sin embedsperiode.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
karensperioder, jf. stk. 1, herunder om begyndelsestidspunkt
og varighed.«
16. § 361, stk. 2, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-16 bliver herefter nr. 13-15.
17. I § 373, stk. 1, indsættes efter »§ 124, stk. 1, 2 og 5,«: »§
125, stk. 1-5,«.
18. I § 373, stk. 10, indsættes efter »§ 124, stk. 1 og 2,«: »§
125, stk. 1-5,«.
§ 3
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. november 2024, som
ændret ved § 7 i lov nr. 1666 af 30. december 2024, § 16 i
lov nr. 1668 af 30. december 2024 og § 3 i lov nr. 712 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. 1. pkt. i fodnoten til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Kom-
missionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gen-
nemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning
af love og administrative bestemmelser om visse institut-
ter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsin-
stitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner,
EU-Tidende 2007, nr. L 79, side 11, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om sam-
ordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investe-
ringsinstitutter) (UCITS-direktivet), som ændret ved Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13.
december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt
angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og
dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023,
EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens di-
rektiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så
vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god for-
retningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem
en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende 2010,
nr. L 176, side 42, Kommissionens direktiv 2010/44/EU af
1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestem-
melser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og
anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 28,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU
af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om sam-
ordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investe-
ringsinstitutter) for så vidt angår depositar-funktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257,
side 186 (UCITS V-direktivet), dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2012/648/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2017/828/EU af 17. maj 2017 om ændring af direktiv
2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet ak-
tivt ejerskab, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU
af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849
5
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1160/EU af
20. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 188, side 106, dele af
Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21.
april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt
angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer,
der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter),
EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141, dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts
2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF
for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring,
indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og
opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånud-
stedelse og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direk-
tiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt
angår behandling af koncentrationsrisici som følge af ekspo-
neringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i
forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner, EU-
Tidende, L af 4. december 2024.«
2. I § 2 indsættes som nr. 29:
»29) Central modpart (CCP): En central modpart (CCP)
som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre.«
3. I § 9, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) investeringsforeningen eller administrationsselskabet,
hvis investeringsforeningen har delegeret den daglige
ledelse hertil, har mindst to fysiske personer ansat på
fuld tid, som er bosiddende i Den Europæiske Uni-
on, der fastlægger investeringsforeningens forretnings-
adfærd, og som opfylder kravene i § 57, stk. 1-3, jf. §
57, stk. 9,«.«
Nr. 4-12 bliver herefter nr. 5-13.
4. I § 10, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) SIKAV’en eller administrationsselskabet, hvis SI-
KAV’en har delegeret den daglige ledelse hertil, har
mindst to fysiske personer ansat på fuld tid, som er
bosiddende i Den Europæiske Union, der fastlægger
SIKAV’ens forretningsadfærd, og som opfylder krave-
ne i § 57, stk. 1-3, jf. § 57, stk. 9,«.«
Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.
5. I § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., og i nr. 6 ændres »§ 9,
stk. 1, nr. 9« til: »§ 9, stk. 1, nr. 10«.
6. I § 57 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse for person-
er omfattet af § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4.«
7. I § 147, stk. 1, nr. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»Grænsen på 40 pct. gælder ikke for indskud i eller trans-
aktioner med afledte finansielle instrumenter med finansielle
institutioner, der er underlagt tilsyn.«
8. § 152, stk. 1, affattes således:
»Såfremt en afdeling anvender afledte finansielle instru-
menter i en transaktion, der ikke cleares centralt af en cen-
tral modpart, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel
14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-de-
rivater, centrale modparter og transaktionsregistre, eller som
er anerkendt i henhold til samme forordnings artikel 25, må
afdelingens risikoeksponering mod kontraktmodparten ikke
overstige
1) 10 pct. af afdelingens formue, hvis modparten er et
kreditinstitut, der opfylder betingelserne i § 141, stk. 1,
eller
2) 5 pct. af afdelingens formue i andre tilfælde.«
9. I § 172, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »direktør«:
», eller en ansat der fastlægger forretningsadfærden,«.
§ 4
I lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024,
som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, §
4 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 8 i lov nr. 1666 af 30.
december 2024 og senest ved § 5 i lov nr. 712 af 20. juni
2025, foretages følgende ændringer:
1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens 1. titel ændres »og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af
11. april 2024, EU-Tidende, L af 22. april 2024« til: »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174 af
11. april 2024, EU-Tidende, L af 22. april 2024, dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23.
oktober 2023, EU-Tidende, L af 14. november 2024, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811
af 23. oktober 2024, EU-Tidende, L af 14. november 2024,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv
2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt
angår behandling af koncentrationsrisici som følge af ekspo-
neringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i
forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner, EU-
Tidende, L af 4. december 2024«.
2. I § 10 indsættes som nr. 67:
»67) Central modpart (CCP): En central modpart (CCP)
som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre.«
3. § 26, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
4. I § 239 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskaber
at reducere eksponeringer mod en central modpart eller
6
at tilpasse eksponeringer på tværs af deres clearingkonti
i overensstemmelse med artikel 7 a i forordning om OTC-
derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, hvis
Finanstilsynet finder, at der er en uforholdsmæssigt høj kon-
centrationsrisiko, der opstår som følge af eksponeringer mod
den pågældende centrale modpart.«
5. Efter § 246 indsættes før overskriften før § 247:
Ȥ 246 a. Finanstilsynet kan udstede advarsler for at
informere offentligheden om, at udstedersponsorerede ana-
lyser ikke er udarbejdet i overensstemmelse med EU-ad-
færdskodekset for udstedersponsorerede analyser. Det gæl-
der hvor analyser, der er betegnet som udstedersponsorerede
analyser, og som distribueres af et investeringsselskab, ikke
er udarbejdet i overensstemmelse med EU-adfærdskodekset
for udstedersponsorerede analyser.«
§ 5
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
169 af 16. februar 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 711 af
20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel udgår »dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om
mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem
medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene
og bevare supplerende pensionsrettigheder (portabilitetsdi-
rektivet), EU-Tidende 2014, nr. L 128, side 1,«, »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464
af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr.
537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og di-
rektiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bære-
dygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side
15« ændres til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring
af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, di-
rektiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt an-
går virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende
2022, nr. L 322, side 15, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022 om
ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU,
2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og
(EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel mod-
standsdygtighed i den finansielle sektor, nr. L 333, side
153-163«, og »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om ændring
af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af det fæl-
les europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde, EU-
Tidende, L af 20. december 2023« ændres til: »dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13.
december 2023 om ændring af visse direktiver for så vidt
angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt og
dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier
med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres
aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet,
EU-Tidende, L af 14. november 2024«.
2. I § 40, stk. 2, indsættes efter »sted«: », jf. dog stk. 3«.
3. I § 40 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Forsikringsselskaber, der er registreret som ak-
tieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet
(MHF), kan indføre en struktur med aktier med flere stem-
mer med henblik på optagelse til handel af virksomhedens
aktier på en multilateral handelsfacilitet (MHF).«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I § 132, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »it-området«: »og
for gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder navnlig net- og informationssystemer, der oprettes
og styres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om digital operationel modstandsdygtig-
hed i den finansielle sektor«.
5. I § 168, 1. pkt., § 169, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
ændres »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direktiv
2014/51/EF af 16. april 2014« til: »Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014«.
6. I § 322 ændres »§ 40, stk. 4« til: »§ 40, stk. 5«.
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 1. marts 2024, som ændret
bl.a. ved § 5 i lov nr. 481 af 22. maj 2024 og senest ved
§ 2 i lov nr. 712 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
1. § 11, stk. 3, nr. 3, affattes således:
»3) forvalteren har mindst to fysiske personer ansat på fuld
tid, der fastlægger forvalterens forretningsadfærd, som
er bosiddende i Den Europæiske Union, og som opfyl-
der kravene i § 13, stk. 1-3, jf. § 13, stk. 9,«.«
2. I § 13 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse for person-
er omfattet af § 11, stk. 3, nr. 3.«
3. § 98 affattes således:
Ȥ 98. En forvalter af alternative investeringsfonde med
registreret hjemsted i Danmark, der ønsker at markedsføre
andele i de i § 97 nævnte fonde til professionelle investorer
i Danmark, et land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal opfylde alle krav i denne lov og regler udstedt
i medfør af heraf med undtagelse af reglerne i kapitel 13 og
14. Derudover skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mel-
lem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i
landet, hvor den alternative investeringsfond, jf. § 97,
nr. 1, eller masterfonden for feederfonden, jf. § 97, nr.
7
2, har sit registrerede hjemsted, der lever op til interna-
tionale standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand
til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov,
herunder overvåge de systemiske risici.
2) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond
er etableret, må ikke være identificeret som et højrisi-
kotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
3) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er
etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og
med alle de lande i Den Europæiske Union og lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvor den alternative investeringsfond planlæg-
ges markedsført, som overholder standarderne i artikel
26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og
Udviklings modelbeskatningsoverenskomst vedrørende
indkomst og formue, og som sikrer en effektiv udveks-
ling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplys-
ninger i relation til multilaterale skatteaftaler, og tredje-
landet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner
om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige
skattejurisdiktioner.«
4. § 117 affattes således:
»§ 117. Det er en forudsætning for, at Finanstilsynet kan
meddele tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de til forvaltere med registreret hjemsted i et tredjeland, at
følgende betingelser er opfyldt:
1) Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mel-
lem Finanstilsynet, de kompetente myndigheder i de
berørte alternative investeringsfondes hjemlande og til-
synsmyndighederne i det land, hvor forvalteren har sit
registrerede hjemsted, der sikrer en effektiv udveksling
af oplysninger, og som sætter Finanstilsynet i stand til
at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov,
herunder overvåge de systemiske risici.
2) Det tredjeland, hvor forvalteren har sit registrerede
hjemsted, må ikke være identificeret som værende et
højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvask af penge eller finansiering af terroris-
me.
3) Det tredjeland, hvor forvalteren har sit registrerede
hjemsted, skal have indgået en aftale med Danmark,
som overholder standarderne i artikel 26 i Organisatio-
nen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings model-
beskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og for-
mue, og som sikrer en effektiv udveksling af oplysnin-
ger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til
multilaterale skatteaftaler, og tredjelandet er ikke nævnt
i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-
liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
4) Finanstilsynets tilsynsopgaver ifølge denne lov hverken
forhindres af et tredjelands love eller administrative
bestemmelser, som forvalteren er underlagt, eller af
begrænsninger i de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser,
som gælder for det pågældende tredjelands tilsynsmyn-
digheder.
Stk. 2. Identificeres det tredjeland, hvor en forvalter med
tilladelse efter stk. 1 har sit registrerede hjemsted, som
et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, jf. stk.
1, nr. 2, eller tilføjes det til bilag I til Rådets konklusioner
om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skat-
tejurisdiktioner, jf. stk. 1, nr. 3, efter meddelelse af tilladel-
se, skal forvalteren inden for en passende frist træffe de
foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på situa-
tionen, for så vidt angår de alternative investeringsfonde,
den forvalter, under behørig hensyntagen til investorernes
interesser. Denne frist må ikke være længere end to år.«
5. § 128 affattes således:
Ȥ 128. En forvalter af alternative investeringsfonde med
registreret hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt Dan-
mark som referenceland, og som har fået tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde i henhold til § 11,
jf. § 116, der ønsker at markedsføre andele i en alternativ
investeringsfond, som forvalteren forvalter, til professionel-
le investorer i Danmark eller et andet land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal indgive en skrift-
lig anmeldelse herom til Finanstilsynet for hver alternativ
investeringsfond, som forvalteren planlægger at markedsfø-
re. Anmeldelsen skal udfærdiges på et sprog, der er gængs i
den internationale finansverden.
Stk. 2. Er den alternative investeringsfond, som forvalte-
ren ønsker at markedsføre i henhold til stk. 1, fra et tredje-
land, skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mel-
lem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i
landet, hvor den alternative investeringsfond er etable-
ret, der lever op til internationale standarder, og som
sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med for-
valteren i henhold til denne lov, herunder overvåge de
systemiske risici.
2) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er
etableret, må ikke være identificeret som værende et
højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvask af penge eller finansiering af terroris-
me.
3) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er
etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og
med alle de lande i Den Europæiske Union og lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvor den alternative investeringsfond planlæg-
ges markedsført, som overholder standarderne i artikel
26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og
Udviklings modelbeskatningsoverenskomst vedrørende
indkomst og formue, og som sikrer en effektiv udveks-
8
ling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplys-
ninger i relation til multilaterale skatteaftaler, og tredje-
landet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusioner
om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige
skattejurisdiktioner.
Stk. 3. Ønsker forvalteren at markedsføre en alternativ
investeringsfond i Danmark efter stk. 1, skal forvalteren
vedlægge følgende dokumentation og oplysninger:
1) En anmeldelse, der er vedlagt en driftsplan med en en-
tydig identifikation af de alternative investeringsfonde,
som forvalteren planlægger at markedsføre, og oplys-
ning om, hvor fondene er etableret.
2) Hver fonds regler eller vedtægter.
3) Angivelse af hver fonds depositar.
4) En beskrivelse af de fonde, som er tilgængelige for
investorer.
5) Oplysninger om, hvor masterfonden er etableret, hvis
en af fondene er en feederfond.
6) Eventuelle yderligere oplysninger, jf. § 62, stk. 1, om
hver fond, som forvalteren har til hensigt at markedsfø-
re.
7) Hvor det er relevant, oplysninger om de foranstaltnin-
ger, der er truffet for at forhindre, at andele i fonden
markedsføres til detailinvestorer, også når forvalteren
benytter uafhængige enheder til at levere investerings-
ydelser i forbindelse med fonden.
Stk. 4. Senest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en
fyldestgørende anmeldelse om markedsføring i Danmark
i henhold til stk. 1, skal Finanstilsynet give forvalteren
meddelelse om, hvorvidt forvalteren kan påbegynde mar-
kedsføring af den eller de alternative investeringsfonde i
Danmark. Afslag på markedsføring må kun meddeles, hvis
forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond
ikke er i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt
i medfør heraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke overholder
denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Forvalteren kan
påbegynde markedsføring af den alternative investerings-
fond i Danmark fra den dato, hvor Finanstilsynet har under-
rettet forvalteren om, at markedsføring kan påbegyndes.
Stk. 5. Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om, at forvalte-
ren har fået tilladelse til at markedsføre andele i den alterna-
tive investeringsfond i Danmark. Er fonden fra et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstil-
synet også underrette den alternative investeringsfonds kom-
petente myndigheder.
Stk. 6. Ønskes den alternative investeringsfond markeds-
ført i andre lande inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal anmeldelsen efter stk. 1 vedlægges følgende
dokumentation og oplysninger:
1) En anmeldelse, der er vedlagt en driftsplan med en en-
tydig identifikation af de alternative investeringsfonde,
som forvalteren planlægger at markedsføre, og oplys-
ning om, hvor fondene er etableret.
2) Hver fonds regler eller vedtægter.
3) Angivelse af hver fonds depositar.
4) En beskrivelse af de fonde, som er tilgængelige for
investorer.
5) Oplysninger om, hvor masterfonden er etableret, hvis
en af fondene er en feederfond.
6) Eventuelle yderligere oplysninger, jf. § 62, stk. 1, om
hver fond, som forvalteren har til hensigt at markedsfø-
re.
7) Oplysninger om den eller de medlemsstater, hvor for-
valteren har til hensigt at markedsføre andele til profes-
sionelle investorer for hver fond.
8) Oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for
at markedsføre fonde, og eventuelle oplysninger om de
foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at andele
i hver fond markedsføres til detailinvestorer, også når
forvalteren benytter uafhængige enheder til at levere
investeringsydelser i forbindelse med fonden.
Stk. 7. Senest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en
fyldestgørende anmeldelse om markedsføring i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, som opfylder
betingelserne i stk. 6, skal Finanstilsynet fremsende anmel-
delsen til de kompetente myndigheder i det land, hvor det
er hensigten, at den alternative investeringsfond skal mar-
kedsføres. Finanstilsynet fremsender kun anmeldelsen, hvis
forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond
er i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i
medfør heraf, og forvalteren i øvrigt overholder denne lov
og regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet vedlægger
en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forval-
te alternative investeringsfonde med en investeringsstrategi,
som den pågældende alternative investeringsfond følger.
Stk. 8. Når Finanstilsynet har sendt anmeldelsen til de
kompetente myndigheder i værtslandet, jf. stk. 7, underretter
Finanstilsynet straks forvalteren om fremsendelsen. Forval-
teren kan påbegynde markedsføringen af den alternative in-
vesteringsfond i værtslandet efter at have modtaget denne
underretning.
Stk. 9. Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om, at forvalte-
ren kan påbegynde markedsføringen af andele i den alterna-
tive investeringsfond i værtslandet, jf. stk. 8. Er fonden fra
et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
skal Finanstilsynet også underrette den alternative investe-
ringsfonds kompetente myndigheder.
Stk. 10. Forvalteren skal skriftligt underrette Finanstilsy-
net, hvis der sker væsentlige ændringer i de oplysninger, der
er afgivet i henhold til stk. 3 eller 6. For planlagte ændringer
skal underretningen ske senest 1 måned inden, ændringerne
iværksættes. Uforudsete ændringer skal meddeles Finanstil-
synet straks efter, at ændringen har fundet sted.
Stk. 11. Medfører de planlagte ændringer, at forvalterens
forvaltning af den alternative investeringsfond ikke længere
vil kunne overholde denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, kan Finanstilsynet påbyde forvalteren, at denne ikke
må iværksætte ændringerne. Finanstilsynet skal meddele
forvalteren dette straks efter modtagelse af meddelelsen i
stk. 10.
9
Stk. 12. Iværksættes en planlagt ændring på trods af Fi-
nanstilsynets meddelelse efter stk. 11, eller hvis der har
fundet en uforudset ændring sted, hvorved forvalterens for-
valtning af den alternative investeringsfond ikke længere
overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf,
eller hvis forvalteren på anden måde ikke længere overhol-
der denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal Fi-
nanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder
om nødvendigt forbyde markedsføring af den alternative
investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 17.
Stk. 13. Er de meddelte ændringer ikke i strid med regler-
ne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, under-
retter Finanstilsynet straks Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed, hvis ændringerne vedrører ophør
af markedsføring af visse alternative investeringsfonde eller
markedsføring af yderligere fonde, og, hvis det er relevant,
de kompetente myndigheder i de værtslande, hvor fondene
markedsføres.
Stk. 14. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
1) formen og indholdet af anmeldelser efter stk. 1, og
2) formen for den skriftlige underretning, som forvalteren
skal indsende efter stk. 10.«
6. I § 168, stk. 1, indsættes efter »direktionen«: », eller en
ansat der fastlægger forretningsadfærden,«.
7. § 168, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alternative
investeringsfonde at afsætte et medlem af direktionen, el-
ler en ansat der fastlægger forretningsadfærden, når der er
rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant
lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse
vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 13,
stk. 3, nr. 1.«
8. I § 192, stk. 3, ændres »§§ 97-108 og 111-129« til: »§§
97, 99-108, 111-116, 118-127 og 129«.
§ 7
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1655 af 30. december 2024 og § 3 i
lov nr. 711 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 27, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020
om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer«: », artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemsig-
tighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale
og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.
2. I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »og regler udstedt i medfør
heraf« til: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger
med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder
og bæredygtighed og regler udstedt i medfør heraf«.
3. I § 27 e indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af
en ramme til fremme af bæredygtige investeringer«: », arti-
kel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om gennemsigtighed og integritet i
forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
(ESG) vurderingsaktiviteter«.
4. Efter § 27 m indsættes i kapitel 9:
Ȥ 27 n. Finanstilsynet er indsamlingsorgan for de op-
lysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre
dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt
(ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finan-
sielle tjenesteydelser.
Stk. 2. Finanstilsynet er endvidere indsamlingsorgan for
de oplysninger, der indsendes på frivillig basis med hen-
blik på at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske
adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til
offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finan-
sielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed.«
5. I § 32 a, stk. 2, indsættes efter »artikel 13, stk. 1«: »og 3,
1. afsnit«.
6. I § 32 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra
c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæs-
sige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktivite-
ter straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 8
I lov om firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr.
183 af 26. februar 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 481 af
22. maj 2024, § 7 i lov nr. 712 af 20. juni 2025 og § 2 i lov
nr. 730 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I 1. pkt. til fodnoten til lovens titel indsættes efter »dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af
17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt
angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-Tidende
2017, nr. L 132, side 1,«: »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022 om
ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU,
2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og
(EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel mod-
standsdygtighed i den finansielle sektor, nr. L 333, side
153-163,«.
10
2. I § 29, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »it-området«: »og,
når det er relevant, navnlig net- og informationssystemer,
der oprettes og styres i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om digital operationel mod-
standsdygtighed i den finansielle sektor«.
§ 9
I lov om betalingskonti og basale erhvervskonti, jf.
lovbekendtgørelse nr. 407 af 29. marts 2022, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1666 af 30. december 2024 og § 20 i lov nr.
712 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Forbud mod forskelsbehandling
§ 8 a. Et pengeinstitut må ikke forskelsbehandle forbruge-
re med lovligt ophold i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, på grund af forbrugernes nationalitet,
bopæl eller af anden grund omhandlet i artikel 21 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
når forbrugerne ansøger om eller anvender en betalingskon-
to i et land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de. Betingelserne for at have en basal betalingskonto må på
ingen måde medføre forskelsbehandling.«
§ 10
I lov nr. 1534 af 12. december 2023 om
kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, som ændret ved
§ 9 i lov nr. 1666 af 30. december 2024 og § 12 i lov nr. 712
af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. § 21, stk. 7, ophæves.
§ 11
I lov om forbrugslånsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 115 af 2. februar 2025, som ændret ved § 10 i lov nr. 712
af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 21, stk. 1, 1. og 8. pkt., og i stk. 2 ændres »§ 345, stk.
7,« til: »§ 345, stk. 12,«.
§ 12
I lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 21. oktober 2024, som
ændret ved § 14 i lov nr. 1666 af 30. december 2024, § 11 i
lov nr. 1668 af 30. december 2024 og § 9 i lov nr. 712 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 2, 1. og 3. pkt., og § 6, stk. 2, udgår »en
finansiel rådgiver,«.
§ 13
I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. juni
2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 3 i
lov nr. 1666 af 30. december 2024 og § 4 i lov nr. 712 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændring:
1. Efter § 38 a indsættes i kapitel 8:
Ȥ 38 b. Advokater skal ved behandling af betroede mid-
ler på en samleklientbankkonto indhente identitetsoplysnin-
ger på den eller de reelle ejere af midlerne, uanset om der
ydes bistand m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13.
Stk. 2. Advokater skal endvidere ved behandling efter stk.
1 gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere
den eller de reelle ejeres identitet, således at advokaten med
sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere af midlerne er,
uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr.
13.
Stk. 3. Advokater skal ved behandling efter stk. 1 uden
ugrundet ophold efter indbetalingen stille identitetsoplysnin-
ger og kopi af dokumenter, data eller oplysninger efter stk. 2
til rådighed for det pengeinstitut, hvori samleklientbankkon-
toen føres. I særlige tilfælde kan advokaten stille oplysnin-
ger efter 1. pkt. til rådighed for pengeinstituttet inden for
rimelig tid efter indbetalingen, forudsat at advokaten uden
ugrundet ophold giver pengeinstituttet skriftlig meddelelse
med angivelse af forhold, der ligger til grund herfor.«
§ 14
I lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger
m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love
(Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-
omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes
ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer,
tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande
uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til
Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser
af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af
disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-
UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen
af national og international hvidvask og oprettelse af et
fælles europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en
række offentliggjorte oplysninger m.v.) foretages følgende
ændringer:
1. § 4, nr. 3, ophæves.
2. § 6, nr. 1, ophæves.
3. I § 22, stk. 4, udgår »§ 4, nr. 3,«.
4. I § 22, stk. 12, udgår »nr. 1,«.
11
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk.
2-13.
Stk. 2. § 2, nr. 15, træder i kraft den 11. januar 2026.
Stk. 3. § 7, nr. 1, træder i kraft den 1. marts 2026.
Stk. 4. § 1, nr. 20, træder i kraft den 5. marts 2026.
Stk. 5. § 2, nr. 7, 8, 13 og 14, § 3, nr. 3-6 og 9, og § 6, nr.
1, 2, 6 og 7, træder i kraft den 16. april 2026.
Stk. 6. § 1, nr. 4, træder i kraft den 5. juni 2026.
Stk. 7. § 1, nr. 2, 7, 8, 11-16, 18 og 19, § 2, nr. 16, og § 4,
nr. 5, træder i kraft den 6. juni 2026.
Stk. 8. § 3, nr. 1, 2, 7 og 8, og § 4, nr. 2 og 4, træder i kraft
den 25. juni 2026.
Stk. 9. § 7, nr. 3, 5 og 6, træder i kraft den 2. juli 2026.
Stk. 10. § 1, nr. 3, 5, 9 og 10, § 2, nr. 1 og 3-6, § 4, nr. 3,
og § 5, nr. 2, 3 og 6, træder i kraft den 5. december 2026.
Stk. 11. § 7, nr. 4, træder i kraft den 9. januar 2028.
Stk. 12. § 7, nr. 2, træder i kraft den 10. januar 2028.
Stk. 13. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af §§ 98, 117 og 128, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v., som affattet ved denne
lovs § 6, nr. 3-5.
Stk. 14. § 27 n, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 4, har virkning
fra den 9. januar 2030.
§ 16
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-6 og 8-14 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1-4, 6 og 9-14 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
12
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af prospektgrænsen
2.2. Mulighed for at registrere et segment af en multilateral handelsfacilitet som et SMV-vækstmarked
2.3. Ophævelse af officiel notering og videreførelse af regler om aktiers optagelse til handel
2.4. Investeringsanalyser fra tredjemand
2.5. Indførelse af aktieklasser
2.6. Oplysningspligt i prospekter og optagelsesdokumenter og pligter for operatørerne af multilaterale
handelsfaciliteter
2.7. Styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed
2.7.1. Embedsperiode for medlemmer af Finanstilsynets direktion
2.7.2. Handelsforbud for ansatte i Finanstilsynet
2.7.3. Karensperioder for ansatte i Finanstilsynet
2.8. Identifikation af finansielle konglomerater
2.9. Supplerende kapitalkrav for konglomerater
2.10. Krav om mindst to fuldtidsansatte bosat i EU, der fastlægger investeringsforvaltningsselskabers og
forvaltere af alternative investeringsfondes forretningsadfærd
2.11. Afskaffelse af grænser for modpartsrisici i forbindelse med transaktioner, der er clearet af en CPP
2.12. Reducering af eksponering mod en central modpart
2.13. Nationalt tilsyn med ESG-vurderingsforordningen og ændring af disclosureforordningen for ATP
2.14. Ændringer i ATP-loven som følge af ESAP-forordningen
2.15. Pengeinstitutters behandling af advokaters samleklientbankkonti
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række justeringer og præciserin-
ger af den gældende finansielle regulering, der er nødvendi-
ge for at holde reguleringen relevant i lyset af samfundsud-
viklingen samt for at sikre korrekt implementering af ny
fælleseuropæisk regulering.
Lovforslaget har til formål at medvirke til at gøre offentlige
kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for danske virk-
somheder og lette adgangen til kapital for små og mellem-
store virksomheder. Det sker ved bl.a. at lette byrderne for
udstedere af værdipapirer ved at hæve tærsklen for, hvornår
der skal udarbejdes prospekt. Desuden foretages en revision
af reglerne for markedet for små og mellemstore virksomhe-
der (SMV-markeder), bl.a. ved at fastsætte regler om, at et
segment af en multilateral handelsfacilitet kan være registre-
ret som et SMV-marked. Lovforslaget implementerer den
såkaldte Listing Act, der er Kommissionens reguleringspak-
ke af EU-retsakter, der reviderer adgangen til kapitalmarke-
der i EU.
Lovforslaget ændrer desuden reglerne for aktieklasser i fi-
nansielle virksomheder, hvilket har til formål at gøre note-
ring mere attraktivt på markedspladser, der især anvendes af
små og mellemstore aktieselskaber, dvs. multilaterale han-
delsfaciliteter (MHF’er). I Danmark kan aktieselskaber, der
anmoder om optagelse til handel på en MHF, allerede i dag
være opdelt i aktieklasser, men med lovforslaget gennem-
føres visse justeringer, herunder blandt andet en lempelse
af forbuddet mod deling af aktiekapitalen i klasser med
forskellig stemmeværdi i finansielle virksomheder og forsik-
ringsselskaber samt ophævelse af forbuddet for så vidt angår
fondsmæglerselskaber. Lovforslaget implementerer dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af
23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stem-
mer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til
handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD).
Det er vigtigt af hensyn til tilliden til det finansielle sy-
13
stem, at Finanstilsynet i udøvelsen af dets tilsynsaktiviteter
med de finansielle virksomheder kan handle objektivt og
uafhængigt af virksomheder under tilsyn, samt udvise den
højeste grad af integritet i relation til virksomheder under
tilsyn. For at sikre dette fastsættes der med lovforslaget en
række nærmere regler for Finanstilsynets medlemmer af di-
rektionen samt dets medarbejdere ved udøvelsen af tilsyns-
funktioner med kreditinstitutter. Det foreslås, at der indføres
en maksimal embedsperiode på 14 år for medlemmer af
Finanstilsynets direktion, som har ansvar for tilsyn med kre-
ditinstitutter. Det foreslås desuden, at der for Finanstilsynets
ansatte, indføres et forbud mod at handle med finansielle in-
strumenter udstedt af virksomheder underlagt tilsyn. Endelig
foreslås det, at der indføres krav om karensperioder for vis-
se medlemmer af Finanstilsynets direktion og ansatte, som
fører tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring
af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser,
sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige risici (herefter CRD VI). Lovforslaget im-
plementerer visse dele af CRD VI.
Lovforslaget har også til formål at justere kapitalkravene
til bankledede finansielle konglomerater (konglomerater) i
Danmark og samtidig indføre regler for identifikation af
sådanne konglomerater. Det supplerende kapitalkrav skal
bidrage til at sikre, at der findes tilstrækkeligt kapital i
konglomeratet til at dække de akkumulerede kapitalkrav,
som det enkelte konglomerats regulerede enheder hver især
er underlagt. Endvidere sikres, at der på konglomeratplan
ikke kan anvendes samme kapital til at dække kapitalkrav i
forskellige sektorer.
Lovforslaget moderniserer reglerne på investeringsfondsom-
rådet, særligt for at forbedre investorbeskyttelsesniveauet og
beskytte den finansielle stabilitet. Der indføres bl.a. krav
om, at investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af
alternative investeringsfonde skal have mindst to fysiske
personer ansat på fuld tid, som er bosiddende i EU, der
fastlægger virksomhedens forretningsadfærd. Kravet skal
sikre, at der er tilstrækkelige menneskelige ressourcer og
kompetencer i selskaberne. Disse personer skal opfylde kra-
vene til egnethed og hæderlighed. Lovforslaget implemente-
rer derved dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegerings-
aftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik
på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og
alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-
UCITS II-direktivet).
Med lovforslaget ændres også de gældende regler om handel
med afledte finansielle instrumenter for UCITS og fonds-
mæglere. Blandt andet får Finanstilsynet mulighed for at
kunne pålægge fondsmæglerselskaber at reducere ekspone-
ringer mod en central modpart eller at tilpasse eksponeringer
på tværs af deres clearingkonti. Ændringerne skal medvirke
til, at centrale clearingordninger giver en større sikkerhed
i handler med afledte finansielle instrumenter. Ændringen
skal sikre overensstemmelse med de nye clearingkrav, der
følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale mod-
parter og transaktionsregistre (herefter EMIR), som blev
indsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/2987 af 27. november 2024 om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2017/1131
for så vidt angår foranstaltninger til at imødegå uforholds-
mæssigt store eksponeringer mod tredjelandes centrale mod-
parter og forbedre effektiviteten af Unionens clearingmarke-
der.
Med lovforslaget implementeres også ændringer i lov om
forsikringsvirksomhed, som understøtter arbejdet med at
sikre, at hele den finansielle sektor har et stærkt og robust
cybersikkerhedsniveau. Indholdet følger af ændringerne til
Solvens II-direktivet og IORP II-direktivet, der kom med
moderniseringen af reglerne for tilsyn med it- og cybersik-
kerhed i den finansielle sektor med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2022/2554 af 14. december 2022 om di-
gital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sek-
tor (herefter DORA-forordningen).
Med lovforslaget sikres det også, at Finanstilsynet bliver
udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med
ATP’s overholdelse af en bestemmelse i ESG-vurderingsfor-
ordningen, der bl.a. har til formål at sikre gennemsigtighed
omkring metoder for udarbejdelse af ESG-vurderinger og
hermed øge investorers og kunders tillid til bæredygtige
finansielle produkter. Det sikres også, at de oplysninger,
ATP offentliggør i henhold til disclosureforordningen bliver
indsendt til det nyetablerede fælleseuropæiske adgangspunkt
(herefter ESAP). Med lovforslaget gennemføres således de
ændringer, der er nødvendige for at sikre, at de berørte op-
lysninger bliver indsendt til ESAP.
Ved lov nr. 712 af 20. juni 2025 blev der bl.a. indført en ny
bestemmelse i hvidvaskloven, der fra 1. januar 2026 forplig-
ter advokater til at indhente og kontrollere identitetsoplys-
ninger på de af deres klienter, der har midler stående på en
samleklientbankkonto, og stille oplysningerne til rådighed
for det pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres.
Lovforslaget har til formål at ændre, hvem der vil skulle
indhentes identitetsoplysninger på, og hvilke oplysninger
der vil skulle indhentes og stilles til rådighed, i de tilfælde,
hvor en advokats klient er en juridisk person, således at
advokaten i sådanne tilfælde alene skal indhente oplysninger
på den juridiske person som f.eks. navn og cvr-nummer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af prospektgrænsen
14
2.1.1. Gældende ret
Regler om prospekter findes i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel på et reguleret mar-
ked (herefter prospektforordningen). Det fremgår af artikel
3, stk. 1, i prospektforordningen, at værdipapirer først må
udbydes til offentligheden i Unionen, når der forinden er of-
fentliggjort et prospekt i overensstemmelse med forordnin-
gen. Artikel 3, stk. 2, fastsætter, at en medlemsstat kan be-
slutte at fritage udbud af værdipapirer til offentligheden fra
forpligtelsen i stk. 1 til at offentliggøre et prospekt, forudsat,
at udbuddene ikke er omfattet af kravet om meddelelse efter
forordningens artikel 25, og at den samlede værdi af ethvert
sådant udbud i Unionen er mindre end 8 mio. euro beregnet
over en periode på 12 måneder.
Forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i overensstem-
melse med prospektforordningen finder ikke anvendelse på
udbud af værdipapirer i Danmark, hvis den samlede værdi af
udbuddet er under 8 mio. euro, og hvis der ikke anmodes
om et godkendelsescertifikat for udbuddet, jf. artikel 25
i prospektforordningen. Grænsen på 8 mio. euro beregnes
over en periode på 12 måneder. Dette fremgår af § 10, stk. 1,
i lov om kapitalmarkeder.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
For at gøre de offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere at-
traktive for selskaber og lette adgangen til kapital for små og
mellemstore virksomheder er der foretaget visse ændringer
i prospektforordningen. Ændringerne følger af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809 af 23. okto-
ber 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU)
nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre
offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for sel-
skaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore
virksomheder (herefter ændringsforordning 2024/2809).
Med de nye regler erstattes det eksisterende system af et
system med to fritagelsestærskler. En fritagelsestærskel på
en samlet værdi i Unionen på 12 mio. euro pr. udsteder eller
udbyder beregnet over en periode på 12 måneder udgør en
ny harmoniseret tærskel. Medlemsstaterne kan dog vælge i
stedet at anvende en fritagelsestærskel på 5 mio. euro.
Med henblik på at forbedre vilkårene for vækstvirksomhe-
der i Danmark mest muligt er det vurderingen, at den for-
højede grænse på 12 mio. euro bør anvendes. Med den
forhøjede harmoniserede tærskel på 12 mio. euro lettes de
administrative byrder for vækstvirksomheder, idet forpligtel-
sen til at offentliggøre et prospekt ikke vil finde anvendel-
se på udbud af værdipapirer i Danmark, hvis den samlede
værdi af udbuddet er under 12 mio. euro pr. udsteder eller
udbyder beregnet over en periode på 12 måneder, og dermed
lettes også adgangen til kapital for disse virksomheder.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov
om kapitalmarkeder ophæves, så Danmark følger den nye
harmoniserede grænse i prospektforordningen på 12 mio.
euro.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærk-
ningerne hertil.
2.2. Mulighed for at registrere et segment af en multila-
teral handelsfacilitet som et SMV-vækstmarked
2.2.1. Gældende ret
Lov om kapitalmarkeder definerer et SMV-vækstmarked,
som en multilateral handelsfacilitet (MHF), der er registreret
som et SMV-vækstmarked i overensstemmelse med lovens §
110. Definitionen fremgår af § 3, nr. 6.
En multilateral handelsfacilitet er et handelssystem, hvor
værdipapirer kan handles i henhold til faste regler herfor,
men som ikke er underlagt lige så strenge krav som et regu-
leret marked. En multilateral handelsfacilitet kan lade sig
registrere som et SMV-vækstmarked, hvilket vil medføre, at
reguleringen lempes yderligere. Herved sænkes omkostnin-
gerne for små og mellemstore virksomheder.
Kravene til operatøren af en multilateral handelsfacilitet
(MHF) som et SMV-vækstmarked fremgår af § 111, stk. 1,
i lov om kapitalmarkeder. En operatør af en multilateral han-
delsfacilitet (MHF) kan indføre krav, der supplerer kravene i
stk. 1. Dette følger af § 111, stk. 2.
Et finansielt instrument fra en udsteder, der er optaget til
handel på et SMV-vækstmarked, kan kun handles på et
andet SMV-vækstmarked, hvis udstederen er blevet infor-
meret herom og ikke har gjort indsigelser. Over for det
andet SMV-vækstmarked er udstederen hverken underlagt
forpligtelser i forbindelse med god selskabsledelse eller for-
pligtelser til indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at
videregive oplysninger.
De bestemmelser i lov om kapitalmarkeder, der kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, fremgår af § 247 i lov om kapitalmarkeder. Be-
stemmelsen strafbelægger bl.a. § 110, stk. 1, og § 111, stk.
1, der indeholder kravene til et SMV-vækstmarked.
De ovennævnte bestemmelser og den øvrige regulering
af SMV-vækstmarkeder i lov om kapitalmarkeder imple-
menterer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
15
2024/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter (herefter MiFID II).
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
Med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Uni-
onen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til
kapital for små og mellemstore virksomheder ændres be-
stemmelserne om SMV-vækstmarkeder i lov om kapitalmar-
keder. Med de nye regler ændres definitionen af et SMV-
vækstmarked, så det også kan være et segment af en mul-
tilateral handelsfacilitet (MHF), der er registreret som et
SMV-vækstmarked. Det vil sige, at det ikke behøver at væ-
re hele den multilaterale handelsfacilitet, der vil udgøre et
SMV-vækstmarked, men kun en del af den. Herved begræn-
ses de organisatoriske byrder for markedsoperatører, der dri-
ver multilaterale handelsfaciliteter (MHF’er).
Denne del af lovforslaget implementerer visse ændringer af
MiFID II, herunder bestemmelserne om SMV-vækstmarke-
der, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024 om ændring af direktiv
2014/65/EU (herefter ændringsdirektiv 2024/2811).
Ændring af definitionen medfører en del konsekvensændrin-
ger i andre bestemmelser om SMV-vækstmarkeder i lov
om kapitalmarkeder, så der både henvises til en multilateral
handelsfacilitet (MHF) og et segment heraf.
Udover konsekvensændringer som følge af, at definitionen
af et SMV-vækstmarked ændres, indføres nye særlige krav
til segmentet af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der
er et SMV-vækstmarked, som skal gælde udover de generel-
le krav til et SMV-vækstmarked. Kravene indebærer, at seg-
mentet skal være klart adskilt fra resten af den multilaterale
handelsfacilitet (MHF’en).
Endeligt medfører ændringerne, at et finansielt instrument
fra en udsteder, der optages til handel på et bestemt SMV-
vækstmarked, kun skal kunne handles på en anden markeds-
plads, der ikke er et SMV-vækstmarked, hvis udstederen er
blevet informeret og ikke har gjort indsigelse. Udstederen
skal underrettes om enhver forpligtelse, som udstederen vil
være underlagt i forbindelse med god selskabsledelse og
forskellige oplysningsforpligtelser med hensyn til denne an-
den markedsplads. De gældende regler indeholder ikke et
krav om manglende indsigelse fra udsteders side, hvis den
anden markedsplads er en anden type markedsplads end et
SMV-vækstmarked, hvorfor der heller ikke for nuværende
findes et sådan krav i lov om kapitalmarkeder.
Desuden foreslås det, at straffebestemmelsen for overtrædel-
se af bestemmelser i lov om kapitalmarkeder justeres, så
den omfatter de nye krav til segmentet af en multilateral
handelsfacilitet, der er et SMV-vækstmarked.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 11-16 og 18,
og bemærkningerne hertil.
2.3. Ophævelse af officiel notering og videreførelse af
regler om aktiers optagelse til handel
2.3.1. Gældende ret
Lov om kapitalmarkeder indeholder i kapitel 14 regler om
optagelse til handel, suspension, sletning og overvågning. §
83 handler om officiel notering. § 83, stk. 1, fastsætter,
at Finanstilsynet efter anmodning fra en udsteder af aktier,
aktiecertifikater eller obligationer kan træffe beslutning om
officiel notering af det pågældende finansielle instrument,
hvis det er optaget eller vil blive optaget til handel på et
reguleret marked. § 83, stk. 2, fastsætter, at erhvervsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for
officiel notering efter stk. 1 og om suspension fra officiel
notering. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr.
1170 af 31. oktober 2017 om betingelserne for officiel note-
ring.
Finanstilsynet har i medfør af § 222 i lov om kapitalmar-
keder muligheden for at delegere Finanstilsynets beføjelser
i § 83 om officiel notering til en operatør af et reguleret
marked. Finanstilsynet har delegeret sine kompetencer til
officiel notering til Nasdaq Copenhagen A/S ved bekendtgø-
relse nr. 1180 af 2. november 2017 om delegation af beføjel-
ser til Nasdaq Copenhagen A/S.
En udsteder, som anmoder om Finanstilsynets officielle no-
tering af aktier, aktiecertifikater eller obligationer, betaler
27.500 kr. i afgift pr. anmodning. De pågældende udstede-
re betaler herefter 3.700 kr. årligt, så længe det finansielle
instrument er officielt noteret. Finanstilsynet opkræver ikke
afgift efter bestemmelsen, når kompetencen er delegeret. Af-
giften fremgår af § 361, stk. 2, nr. 13, i lov om finansiel
virksomhed.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28.
maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers opta-
gelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger,
der skal offentliggøres om disse værdipapirer (herefter be-
tingelses- og oplysningsdirektivet) indeholder bestemmelser
om betingelser for værdipapirers optagelse til officiel note-
ring på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggø-
res om disse værdipapirer. Betingelses- og oplysningsdirek-
tivet er implementeret i § 83 i lov om kapitalmarkeder og
bekendtgørelse nr. 1170 af 31. oktober 2017 om betingelser
for officiel notering, der er udstedt med hjemmel i § 83.
16
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
Med artikel 2 i ændringsdirektiv 2024/2811 ophæves be-
tingelses- og oplysningsdirektivet med virkning fra den 5.
december 2026, da store dele af direktivet er blevet overflø-
digt. Ved ophævelse af betingelses- og oplysningsdirektivet
afskaffes konceptet om, at et selskab har en ”officiel note-
ring”. Begrebet anvendes ikke længere generelt, da MiFID
II allerede indeholder begrebet ”finansielle instrumenters
optagelse til handel på et reguleret marked”.
Med lovforslaget foreslås det derfor at ophæve de bestem-
melser i lov om kapitalmarkeder, der gennemfører betin-
gelses- og oplysningsdirektivet, herunder bestemmelser om
officiel notering. Ophævelse af de lovbestemmelser, der
danner grundlag for bekendtgørelse om betingelserne for of-
ficiel notering og bekendtgørelse om delegation af beføjelser
til Nasdaq Copenhagen A/S vil medføre, at disse bekendtgø-
relser bortfalder. Sidstnævnte bekendtgørelse omhandler kun
beføjelser iht. officiel notering, og ophævelsen vil derfor
ikke få andre konsekvenser for de generelle aktiviteter i
Nasdaq Copenhagen A/S.
Få bestemmelser i betingelses- og oplysningsdirektivet er
fortsat relevante. Det omfatter bestemmelser om betingelser
for aktiers optagelse til handel, herunder kravet om, hvor
mange aktier, der skal være i frit omløb hos offentlige inve-
storer (”free float”). Disse bestemmelser videreføres derfor
i MiFID II med ændringsdirektiv 2024/2811. Krav til free
float sænkes med ændringsdirektivet samtidig fra 25 pct. til
10 pct. Herved får udstederne mere fleksibilitet, og kapital-
markederne bliver mere konkurrencedygtige, samtidig med
at der sikres et tilstrækkeligt likviditetsniveau på markedet.
Det foreslås med lovforslaget, at de omtalte bestemmelser i
betingelses- og oplysningsdirektivet, der fortsat er relevante,
og som videreføres i MiFID II, implementeres i lov om
kapitalmarkeder i en ny § 76 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
2.4. Investeringsanalyser fra tredjemand
2.4.1. Gældende ret
I dag er det muligt for et pengeinstitut eller fondsmæglersel-
skab at modtage analyser fra et selskab og videregive disse
til deres kunder med henblik på at få dem til at investere
i selskabet. Det skal dog enten ske mod betaling af egne
midler fra det pågældende pengeinstitut eller fondsmægler-
selskab eller mod betaling fra kunder via gebyr. Alternativt
kan det ske samlet for både betaling af ordreudførelse og
analyser fra kunden.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
Når en analyse bestilles og betales af en virksomhed, som
kan have interesse i et bestemt resultat, kan det medføre
tvivl om en analyses uafhængighed og objektivitet. Med æn-
dringsdirektiv 2024/2811 indføres et nyt EU-adfærdskodeks
for denne form for analyser, som omtales som udstederspon-
sorerede analyser. Dette EU-adfærdskodeks udformes i en
teknisk standard af Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed (ESMA) og vil fastsætte standarder
for uafhængighed og objektivitet og præcisere procedurer
og foranstaltninger til effektiv identifikation, forebyggelse
og offentliggørelse af interessekonflikter. Formålet med ad-
færdskodekset er således at sikre, at disse analyser er baseret
på fakta og ikke er misvisende.
Med lovforslaget foreslås der indført mulighed for, at Fi-
nanstilsynet kan udstede advarsler for at informere offentlig-
heden om udstedersponsorerede analyser, dvs. analyser, som
er lavet med henblik på at få kunder til at investere i bestem-
te værdipapirer, som ikke er udarbejdet i overensstemmelse
med EU-adfærdskodeksen for udstedersponsorerede analy-
ser.
Det er vurderingen, at dette kan bidrage til en større tillid til
denne form for analyser, som en forudsætning for at kunne
aktivere flere potentielle investorer til at investere i selska-
ber til gavn for den økonomiske vækst, jf. lovforslagets § 4,
nr. 5.
2.5. Indførelse af aktieklasser
2.5.1. Gældende ret
Dansk selskabslovgivning tillader at kapitalselskaber, herun-
der aktie- og anpartsselskaber, opdeler deres selskabskapital
i kapitalklasser. Desuden kan aktieselskaber, der anmoder
om at deres aktier optages til handel på MHF’er, have kapi-
talklasser. Et anpartsselskab kan ikke optages til handel på
en MHF.
I kapitalselskaber har alle kapitalandele lige ret i selska-
bet. Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal være for-
skellige kapitalklasser. I så fald skal vedtægterne angive de
forskelle, der knytter sig til den enkelte klasse af kapitalan-
dele, og størrelsen af den enkelte klasse. Visse beslutninger
om vedtægtsændringer er kun gyldige, hvis de tiltrædes af
mindst 9/10 såvel af de afgivne stemmer som af den på
generalforsamlingen repræsenterede selskabskapital.
Findes der flere kapitalklasser i kapitalselskabet, er en ved-
tægtsændring, der medfører en forskydning af retsforholdet
mellem disse, enten ved en ændring af allerede etablerede
eller ved indførelse af nye forskelle, kun gyldig, hvis den
tiltrædes af kapitalejere, der ejer mindst 2/3 af den del af
den kapitalklasse, hvis retsstilling forringes, som deltager i
generalforsamlingen.
17
De selskabsretlige muligheder er imidlertid begrænsede for
bestemte virksomheder omfattet af lov om finansiel virk-
somhed, lov om forsikringsvirksomhed og lov om fonds-
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Det fremgår af § 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
at deling af selskabskapitalen i klasser med forskellig stem-
meværdi ikke kan finde sted i pengeinstitutter, investerings-
forvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og finansielle hol-
dingvirksomheder. Bestemmelsen indebærer lige stemmeret
for alle kapitalandele i virksomheder omfattet af bestemmel-
sen og dermed, at der ikke kan være stemmeløse aktier. For-
målet med bestemmelsen har siden dens indførelse navnlig
været at forhindre, at aktionærer med kun en beskeden kapi-
tal kan dominere en finansiel virksomhed.
Forbuddet forhindrer alene en opdeling i kapitalklasser med
forskellig stemmeværdi. Den forhindrer ikke, at selskabska-
pitalen opdeles i kapitalklasser med forskellige rettigheder
med hensyn til f.eks. udbytte, eller at aktionærernes adgang
til at stemme reguleres, f.eks. ved at der indføres et stemme-
loft.
Der er en undtagelse til forbuddet mod stemmeklasser i lov
om finansiel virksomhed § 13, stk. 3, hvorefter der i vedtæg-
terne i realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselska-
ber, og hvor en fond eller forening oprettet i forbindelse
med omdannelsen er hovedaktionær, kan ske en deling af
instituttets aktiekapital i aktieklasser med og uden stemme-
ret. I lov om finansiel virksomhed § 13, stk. 4, er der en
række uddybende betingelser til stk. 3, hvis der udstedes
stemmeløse aktier.
Det fremgår af § 40, stk. 2, i lov om forsikringsvirksom-
hed, at deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig
stemmeværdi ikke kan finde sted i forsikringsselskaber.
Tilsvarende fremgår det af § 26, stk. 3, i lov om fondsmæg-
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at i fonds-
mæglerselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser
med forskellig stemmeværdi ikke finde sted.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
For at gøre notering mere attraktiv på markedspladser, der
hovedsagelig anvendes af små og mellemstore virksomheder
(SMV᾽er), såsom SMV-vækstmarkeder og andre multilatera-
le handelsfaciliteter (MHF᾽er), har Europa-Parlamentet og
Rådet vedtaget direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024
om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber,
der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en
multilateral handelsfacilitet (MVSD).
De nye regler giver aktieselskaber mulighed for at anmode
om optagelse til handel på en MHF, uden at deres eksi-
sterende aktionærer må give afkald på kontrollen med sel-
skaberne. Direktivet fastsætter således regler om aktieklas-
ser. Efter artikel 3, stk. 1, 1. pkt., skal medlemsstaterne
sikre, at et selskab, hvis aktier ikke allerede er optaget til
handel på et reguleret marked eller en MHF, har ret til
at indføre en struktur med aktier med flere stemmer med
henblik på optagelse til handel af sine aktier på MHF. Det
vil i realiteten gøre det lettere for aktieselskaberne at rejse
kapital, idet det i praksis kan ske ved, at nyudstedte aktier
indplaceres i en anden aktieklasse, hvor de tillægges færre
stemmerettigheder end de eksisterende aktier.
Direktivet anvender begrebet ”struktur med aktier med flere
stemmer” om aktieklasser i direktivets forstand, hvorfor det-
te begreb også anvendes i lovforslaget.
Det foreslås på denne baggrund at tilføje en ny bestemmelse
i lov om finansiel virksomhed, § 13, stk. 3, hvorefter pen-
geinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditin-
stitutter og finansielle holdingvirksomheder, der er aktiesel-
skaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på
et reguleret marked eller en MHF, kan indføre en struktur
med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til
handel af virksomhedens aktier på en MHF.
Det foreslås ligeledes at tilføje en ny bestemmelse i lov om
forsikringsvirksomhed, § 40, stk. 3, hvorefter forsikringssel-
skaber, der er aktieselskaber, hvis aktier ikke allerede er
optaget til handel på et reguleret marked eller en MHF,
kan indføre en struktur med aktier med flere stemmer med
henblik på optagelse til handel af virksomhedens aktier på
en MHF.
Den foreslåede ordning vil medføre, at de nævnte virksom-
hedstyper fremover kan etablere strukturer med flere stem-
meklasser med henblik på at anmode om optagelse på en
MHF.
Det bemærkes, at der for så vidt angår pengeinstitutter, inve-
steringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter, finansiel-
le holdingvirksomheder og forsikringsselskaber ikke lægges
op til at ophæve det eksisterende forbud mod stemmeklasser
i videre omfang end direktivet foreskriver, idet det vurderes,
at de eksisterende regler på området tilgodeser erhvervs-
og samfundsmæssige hensyn. Det oprindelige hensyn bag
bestemmelsen for de nævnte virksomhedstyper, hvorefter
aktionærer med kun en beskeden kapital ikke bør kunne do-
minere en finansiel virksomhed, er således fortsat nødvendig
af hensyn til at sikre selskabets robusthed og investorbeskyt-
telse for virksomheder omfattet af lov om forsikringsvirk-
somhed og lov om finansiel virksomhed.
Da regulering af fondsmæglerselskaber blev udskilt fra lov
om finansiel virksomhed blev det forbud mod stemmeklas-
18
ser, der fandtes i lov om finansiel virksomhed, flyttet med
til den nye lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter. Hensynene bag reglen gør sig imid-
lertid kun i beskeden grad gældende for fondsmæglersel-
skaber sammenholdt med eksempelvis kreditinstitutter, og
den europæiske rammeregulering for fondsmæglerselskaber
indeholder ikke et forbud mod, at aktiekapitalen i et fonds-
mæglerselskab opdeles i klasser.
Fondsmæglerselskaber har ikke kundernes midler på deres
balance og er som virksomhedstype markant forskellig fra
kreditinstitutter. Endelig vurderes der ikke at findes særlige
danske forhold, der kan begrunde en mere skærpet regule-
ring af danske fondsmæglerselskaber end det niveau, der er
fastlagt i EU-reguleringen.
Det er på den baggrund vurderingen, at der ikke er behov
for at opretholde hverken et helt eller et delvist forbud
mod stemmeklasser i fondsmæglerselskaber, der reguleres
af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og
aktiviteter. Det foreslås derfor at ophæve § 26, stk. 3, i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktivi-
teter. Det betyder, at fondsmæglerselskaber efter reglerne i
selskabsloven vil kunne indføre en struktur, hvor aktiekapi-
talen opdeles i forskellige klasser. Det kan f.eks. være en
struktur, hvor en aktieklasse har flere stemmer per aktie end
en anden.
Ophævelsen af forbuddet sikrer både overensstemmelse med
MVSD, og at lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter på dette punkt er direktivnært imple-
menteret. Fondsmæglerselskaber, der bliver så store eller
har banklignende aktiviteter, der medfører, at de omfattes af
CRD-reglerne, vil være omfattet af bestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 3-6, § 4, nr. 1 og
3, og § 5, nr. 1-3 og 6, og bemærkningerne hertil.
2.6. Oplysningspligt i prospekter og optagelsesdokumen-
ter og pligter for operatørerne af multilaterale handels-
faciliteter
2.6.1. Gældende ret
Oplysningskravene for prospekter, herunder vækstprospek-
ter, er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal
offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden
eller optages til handel på et reguleret marked, og om op-
hævelse af direktiv 2003/71/EF (herefter prospektforordnin-
gen).
Det følger af prospektforordningen, at prospektet skal in-
deholde de nødvendige oplysninger, der er væsentlige for,
at en investor kan foretage en velbegrundet vurdering af
udstederens og en eventuel garants aktiver og passiver, for-
tjeneste og tab, finansielle stilling og forventede udvikling,
de rettigheder, der er knyttet til værdipapirerne, og årsagerne
til udstedelsen og dens konsekvenser for udstederen.
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/2809 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning
(EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014
med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen
mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital
for små og mellemstore virksomheder er der kommet en
række nye regler for prospekter, herunder nye bestemmelser
om de oplysninger, der skal gives i prospekterne. Reglerne
for EU-vækstprospekter er erstattet med reglerne for det
vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt.
Der er desuden mulighed for at udarbejde et optagelsesdo-
kument i stedet for at udarbejde et prospekt. I dansk ret
følger denne mulighed af § 111, stk. 1, nr. 3, i lov om
kapitalmarkeder. Denne mulighed anvendes dog sjældent.
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
Med lovforslaget foreslås en række ændringer af lov om
kapitalmarkeder, der har til formål at implementere Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23.
oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i
selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel
på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD), for så
vidt angår de dele der vedrører prospekter og optagelsesdo-
kumenter.
Målene med MVSD er at øge finansieringsmuligheder for
selskaber og gøre notering på multilaterale handelsfaciliteter
mere attraktive, herunder særligt for små og mellemstore
virksomheder.
Det følger af MVSD, at medlemsstaterne skal sikre, at
selskaber med en struktur med aktier med flere stemmer
(MVS-strukturer), hvis aktier handles eller skal handles på
en multilateral handelsfacilitet (MHF), herunder et SMV-
vækstmarked, skal medtage en række oplysninger i pro-
spekterne. Tilsvarende er der oplysningskrav for det vækst-
orienterede EU-udstedelsesprospekt og optagelsesdokumen-
ter. Pligten gælder ikke selskaber som allerede i dag har
MVS-strukturer.
Baggrunden for oplysningskravene er, at offentliggørelse af
nøjagtige og omfattende oplysninger om selskaber danner
grundlag for investorernes tillid og er nødvendige for, at
investeringsbeslutninger kan ske på et oplyst grundlag. Mu-
ligheden for at kunne træffe investeringsbeslutninger på et
19
oplyst grundlag er således væsentlig for både investorbe-
skyttelse og markedseffektivitet.
I nærværende lovforslag er begrebet »EU-vækstprospekt«,
som det fremgår af MVSD, erstattet med begrebet »det
vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt«.
De oplysninger, der skal gives, omfatter oplysninger om ak-
tieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige
aktieklasser, begrænsninger i muligheden for at overdrage
aktierne, begrænsninger i stemmerettigheder og identiteten
på aktionærerne.
Med lovforslaget foreslås det endvidere i overensstemmelse
med MVSD, at en operatør af en MHF klart skal identificere
aktieselskaber med MVS-strukturer, der er optaget til handel
på den pågældende multilaterale handelsfacilitet.
Det foreslås, at der indføres en regel i overensstemmelse
med direktivet ved ny bestemmelse i § 92 a lov om kapital-
markeder.
Det er allerede almindelig dansk praksis blandt operatørerne
i dag, at have en identifikation ved angivelse af klasse A, B,
C m.v., og der vil som følge af lovforslaget alene være tale
om en mindre ændring af gældende ret.
Desuden foreslås i overensstemmelse med MVSD, at en
operatør af en MHF ikke må afvise optagelse til handel af
et aktieselskabs aktier med den begrundelse, at selskabet har
indført en struktur med aktier med flere stemmer. Hensigten
er at fremme gennemsigtighed, offentlig forståelse og inve-
steringsbeslutninger på et oplyst grundlag. Gennemførelsen
af direktivet på dette punkt vil ligeledes medføre en mindre
ændring af gældende ret og det foreslås, at der indføres en
regel i overensstemmelse med direktivet ved ny bestemmel-
se i § 96 a lov om kapitalmarkeder.
For nærmere om ændringerne til lov om kapitalmarkeder
henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 5, 9 og 10, og be-
mærkningerne hertil.
Erhvervsministeriet har overvejet, hvorvidt de foreslåede
bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 5, 9 og 10,
skulle strafbelægges, men vurderer, at de eksisterende reak-
tionsmuligheder er tilstrækkelige, herunder f.eks. påtale ved
manglende regelefterlevelse.
2.7. Styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed
2.7.1. Embedsperiode for medlemmer af Finanstilsynets
direktion
2.7.1.1. Gældende ret
Der gælder i dag ikke en overordnet maksimal tidsbegræns-
ning af embedsperioden for medlemmer af Finanstilsynets
direktion. Medlemmerne af direktionen er ansat på åremåls-
kontrakter, og ansættelsen udløber derfor efter det givne åre-
mål, medmindre der indgås aftale om forlængelse for en vis
periode, ligesom der kan ske genansættelse. Det gælder også
for direktøren for Finanstilsynet, der efter bestemmelsen i
§ 345, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, udpeges af er-
hvervsministeren efter høring af Finanstilsynets bestyrelse.
2.7.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
For at forebygge interessekonflikter i de kompetente tilsyns-
myndigheder fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af
direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser,
sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige risici (herefter CRD VI) en maksimal em-
bedsperiode for medlemmer af den kompetente myndigheds
ledelsesorgan.
Efter CRD VI artikel 4 a, stk. 1, forstås medlemmer af den
kompetente myndigheds ledelsesorgan som fysiske person-
er, der udgør en del af den kompetente myndigheds øverste
kollektive beslutningstagende organ, og som tillægges befø-
jelse til at udøve ledelsesfunktioner vedrørende den daglige
ledelse af den kompetente myndigheds tilsynsfunktion, med
undtagelse af chefer for nationale centralbanker. I forståel-
sen heraf lægger Kommissionen vægt på den daglige kom-
petence og ledelsesfunktioner med hensyn til tilsynsaktivite-
ter. Det er Finanstilsynets direktion, som har beføjelse til
at udøve ledelsesfunktioner vedrørende den daglige ledelse
af Finanstilsynets tilsynsfunktion. Det er således Finanstil-
synets direktion, som er omfattet af direktivets bestemmelse,
som retter sig mod den kompetente myndigheds ledelsesor-
gan. Finanstilsynets bestyrelse anses ikke for omfattet af
begrebet ledelsesorgan, som defineret i artikel 4 a, og er
derfor ikke omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås med lovforslaget, at der indføres en ny bestem-
melse i lov om finansiel virksomhed, hvorefter medlemmer
af Finanstilsynets direktion, som har ansvar for tilsyn med
institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, maksi-
malt kan fortsætte i deres stilling i 14 år. Formålet er at
sikre, at medlemmer af ledelsesorganet handler objektivt og
uafhængigt af virksomheder under tilsyn.
Bestemmelsen finder anvendelse for medlemmer af Finans-
tilsynets direktion, som har ansvar for tilsyn med institutter
efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber. Det betyder, at be-
20
stemmelsen ikke finder anvendelse for alle medlemmerne af
Finanstilsynets direktion.
Den maksimale embedsperiode foreslås i overensstemmelse
med direktivet at gælde for ansættelsesforhold, der påbegyn-
des efter den 11. januar 2026. Det betyder, at medlemmer
af direktionen, som er ansat forud for den 11. januar 2026,
først vil blive omfattet af bestemmelsen, hvis de genansæt-
tes efter udløbet af deres nuværende åremålsansættelse. En
forlængelse af et ansættelsesforhold er ikke en genansættel-
se og vil dermed ikke medføre, at den maksimale periode på
14 år aktiveres.
For yderligere henvises der til lovforslagets § 2, nr. 15, og
bemærkningerne hertil.
2.7.2. Handelsforbud for ansatte i Finanstilsynet
2.7.2.1. Gældende ret
Bestemmelsen i § 356, i lov om finansiel virksomhed, fast-
sætter et forbud for ansatte i Finanstilsynet mod at drive
anden virksomhed. Forbuddet er delt op i to, dels en gene-
rel del, hvorefter medarbejdere i Finanstilsynet ikke uden
tilladelse fra Finanstilsynets direktør må eje eller drive selv-
stændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller
driften af en erhvervsvirksomhed, dels en specifik regel,
hvorefter det er forbudt at deltage i ledelsen af eller være
ansat i virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet,
og i virksomhedernes organisationer.
Finanstilsynets ansatte må desuden ikke for egen regning
udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. § 356, stk.
2, jf. § 77, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Efter bestemmelsen i § 356, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed, må Finanstilsynets direktør ikke uden erhvervsmi-
nisterens tilladelse indgå aftaler med eller stille sikkerhed
overfor finansielle virksomheder, der medfører en ekspone-
ring. Det betyder, at Finanstilsynets direktør f.eks. ikke uden
tilladelse må optage lån, der indebærer en kreditrisiko for
den finansielle virksomhed. For øvrige medarbejdere er der
udarbejdet interne retningslinjer, som indebærer, at eventu-
elle lån, kreditter og sikkerhedsstillelse overfor finansielle
virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn med, skal ind-
berettes, og Finanstilsynet har indsigelsesmulighed over for
aftalerne.
Derudover fastsætter Finanstilsynets interne retningslinjer
generelle regler for ansattes køb og salg af finansielle instru-
menter. De interne retningslinjer udgør en del af Finanstilsy-
nets personalepolitik.
2.7.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
For at forebygge interessekonflikter og derved sikre, at
de kompetente myndigheder handler uafhængigt og ob-
jektivt indfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæs-
sige risici (herefter CRD VI) et krav om, at der bliver
fastsat et handelsforbud for de kompetente myndigheders
medarbejdere og medlemmerne af deres ledelsesorganer, jf.
definitionen i artikel 4 a, stk. 1.
Forbuddet indebærer, at ansatte i de kompetente myndighe-
der ikke må handle med finansielle instrumenter, som er
udstedt af eller baseret på de institutter, der er under tilsyn af
deres kompetente myndigheder, og disse institutters direkte
eller indirekte moderselskaber, datterselskaber eller tilknyt-
tede selskaber.
CRD VI fastsætter to undtagelser til handelsforbuddet, for
henholdsvis handel med finansielle instrumenter, der forval-
tes af tredjeparter, og investeringer i kollektive investerings-
ordninger.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at der indføres en ny
bestemmelse i § 356 b, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, hvorefter Finanstilsynets ansatte, som fører tilsyn med
eller har ansvar for tilsyn med institutter efter Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, som hovedregel ikke må handle
med finansielle instrumenter, der er udstedt af eller baseret
på de virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet,
og virksomhedernes direkte eller indirekte moderselskaber,
datterselskaber eller tilknyttede selskaber.
Der foreslås i § 356 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
to undtagelser til handelsforbuddet, for henholdsvis handel
med finansielle instrumenter, der forvaltes af tredjeparter, og
investeringer i kollektive investeringsordninger.
For at sikre en implementering af artikel 4 a, stk. 7, foreslås
det i § 356 b, stk. 3, at Finanstilsynets ansatte og medlem-
mer af Finanstilsynets direktion forud for ansættelsen eller
udpegelsen og efterfølgende en gang om året skal udfylde
en erklæring, der skal indeholde oplysninger om de pågæl-
dendes besiddelser i form af aktier, værdipapirer, obliga-
tioner, investeringsforeninger, investeringsfonde, blandede
fonde, hedgefonde og børshandlede fonde, som kan give
anledning til interessekonflikter.
For at sikre implementering af artikel 4 a, stk. 8, foreslås
det i § 356 b, stk. 4, at Finanstilsynet kan kræve, at ansat-
te eller medlemmer af ledelsesorganet, der på tidspunktet
for ansættelsen eller udpegelsen eller senere ejer finansielle
instrumenter, der kan give anledning til interessekonflikter,
21
inden for en rimelig tidshorisont sælger eller afhænder så-
danne finansielle instrumenter.
Det foreslås desuden i § 356 b, stk. 5, at Finanstilsynet
kan tillade, at ansatte eller medlemmer af ledelsesorganet
sælger eller afhænder finansielle instrumenter, som de ejede
på tidspunktet for ansættelsen eller udpegelsen, uden at det
er et brud på handelsforbuddet i stk. 1.
For yderligere henvises der til lovforslagets § 2, nr. 15, og
bemærkningerne hertil.
2.7.3. Karensperioder for ansatte i Finanstilsynet
2.7.3.1. Gældende ret
Der gælder i dag ingen særlige regler om karensperioder for
langt de fleste ansatte i Finanstilsynet, når de fratræder deres
stilling.
For medlemmer af direktionen og visse andre chefer i Fi-
nanstilsynet er der indgået en lokalaftale om karensperioder
efter deres ansættelse i Finanstilsynet. Aftalen om vilkår for
vidensklausuler fra 2020, der er indgået mellem Danmarks
Jurist- og Økonomforbund (DJØF) og Erhvervsministeriet,
fastsætter en karensperiode for Finanstilsynets chefer, i det
omfang de skifter direkte til et job i virksomheder og orga-
nisationer i den finansielle sektor, som er nævnt i lokalaf-
talen. Lokalaftalen udmønter initiativ nr. 14 i Aftale om
styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet af 27. marts
2019 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti. Karensperioden for Finanstilsynets direktion er seks
måneder, underdirektører har tre måneders karensperiode
og for kontorchefer for tilsynskontorer med vidensklausu-
ler er karensperioden to måneder. De omfattede stillinger
er stillinger med særlige funktioner, som giver stillingsind-
ehaveren en særlig indsigt i institutternes forhold. Aftalen
fastsætter desuden en gradueret kompensation for at være
underlagt vidensklausulen.
2.7.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
For at de nationale tilsynsmyndigheder ikke påvirkes af inte-
ressekonflikter eller andre usaglige hensyn fastsætter Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31.
maj 2024 om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt
angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og mil-
jømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (herefter CRD
VI) regler om karensperiode for ansatte i tilsynsmyndighe-
derne.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at der indføres karens-
perioder, for Finanstilsynets ansatte, herunder medlemmer
af Finanstilsynets direktion, hvis disse har haft tilsynsansvar
eller deltaget i tilsynsarbejde med hjemmel i CRD-rammen.
Formålet er at sikre Finanstilsynets troværdighed, herunder
at Finanstilsynet i udøvelsen af tilsynsvirksomheden ikke
påvirkes af interessekonflikter eller andre usaglige hensyn.
Det foreslås med lovforslaget at indføre lovfastsatte karens-
perioder for de af Finanstilsynets ansatte, som er direkte
involveret i tilsyn eller beslutningstagning vedrørende kre-
ditinstitutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, hvor-
ved det tydeliggøres over for omverdenen, at Finanstilsynet
handler objektivt og uafhængigt af virksomheder under til-
syn, samt udviser den højeste grad af integritet, når det
tilrettelægger sit tilsyn, i gennemførelsen heraf og i sin be-
handling af sager.
Den foreslåede ordning vil medføre, at visse af Finanstilsy-
nets ansatte, herunder visse medlemmer af Finanstilsynets
direktion, i en periode efter endt ansættelse ikke må tage an-
sættelse i kreditinstitutter, hvor den ansatte eller medlemmet
af ledelsesorganet har været direkte involveret i tilsyn eller
beslutningstagning. Tilsvarende må de pågældende ikke tage
ansættelse i enheder, der leverer tjenesteydelser til en eller
flere af de nævnte kreditinstitutter, medmindre den ansatte
eller medlemmet af ledelsesorganet er fuldstændig afskåret
fra at deltage i leveringen af disse tjenesteydelser i karenspe-
rioden. Forbuddet gælder også ansættelse i enheder, der udø-
ver lobby- og fortalervirksomhed rettet mod Finanstilsynet
vedrørende spørgsmål, som den ansatte eller medlemmet af
ledelsesorganet var ansvarlig for under sin ansættelse eller i
sin embedsperiode.
For medlemmer af Finanstilsynets direktion og chefer, som
er omfattet af den eksisterende lokalaftale, og som bliver
omfattet af den foreslåede lovmæssige regulering, vil det
indebære visse ændringer, herunder vedrørende karensperio-
dens varighed og indhold.
Det følger af CRD VI, at de kompetente myndigheders med-
arbejdere og medlemmer af ledelsesorganer, der er underlagt
karensperioder, bør have ret til en passende kompensation
for, at de i en vis periode ikke har mulighed for at blive
ansat i enheder, som karensrestriktionerne finder anvendelse
på. Passende kompensation implementeres via en lokalaftale
efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter i overensstem-
melse med den danske model.
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse
til erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler angåen-
de karensperioder. Det gælder både en præcisering af hvilke
ansatte, der er omfattet, hvilke institutter og organisationer,
22
som karensrestriktionerne gælder for, og den tidsmæssige
udstrækning af karensperioden.
For yderligere henvises der til lovforslagets § 2, nr. 15, og
bemærkningerne hertil.
2.8. Identifikation af finansielle konglomerater
2.8.1. Gældende ret
I dag findes der ikke regler i lov om finansiel virksomhed
om identifikation af konglomerater. Konglomerater omfattes
i dansk lovgivning i dag af begrebet koncerner.
Det følger af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditin-
stitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et
finansielt konglomerat (herefter konglomeratdirektivet), at
Finanstilsynet, som kompetent myndighed, skal identificere
de koncerner, der også er konglomerater. Reglerne om iden-
tifikation af et konglomerat er beskrevet i konglomeratdirek-
tivets artikel 2, 3 og 5.
I praksis udpeger Finanstilsynet konglomerater. Danske
konglomerater fremgår derfor også af opgørelsen over alle
konglomerater i EU/EØS-lande. Listen føres af Det Fælles
Udvalg for finansielle konglomerater og offentliggøres på de
tre europæiske tilsynsmyndigheders hjemmesider (European
Banking Authority (EBA), European Securities and Markets
Authority (ESMA) og European Insurance and Occupational
Pensions Authority (EIOPA)).
2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
Med lovforslaget foreslås det, at konglomerater skal opfyl-
de et supplerende kapitalkrav, jf. nærmere nedenfor afsnit
2.9. Derfor foreslås det at indsætte en klar definition af,
hvilke koncerner, der anses som konglomerater. Det er nød-
vendigt for at sikre, at det supplerende kapitalkrav kun er
gældende for netop konglomerater.
Det foreslåede vil medføre, at det bliver mere klart, hvornår
en finansiel koncern også kan identificeres som konglomerat
og dermed være underlagt supplerende kapitalkrav og andre
krav f.eks. om indberetning. Identifikationen foreslås i over-
ensstemmelse med konglomeratdirektivet at ske årligt.
Med lovforslaget foreslås det, at de grundlæggende betin-
gelser for at kunne udpeges som konglomerat følger direk-
te af lov om finansiel virksomhed, da konglomerater skal
overholde det supplerende kapitalkrav. Betingelserne er, at
koncernen skal ledes af en finansiel virksomhed, at mindst
én af dattervirksomhederne er et forsikringsselskab, og at de
konsoliderede aktiver i enheden anses for væsentlige. I for-
længelse heraf foreslås det, at de nærmere regler og tærskler
for, hvornår aktiviteterne i henholdsvis forsikringssektoren
og bank- eller investeringsservicesektoren er væsentlige,
fastsættes af Finanstilsynet i en bekendtgørelse.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 11, og bemærkninger-
ne hertil.
2.9. Supplerende kapitalkrav for konglomerater
2.9.1. Gældende ret
Konglomerater er reguleret i lov om finansiel virksom-
hed. Konglomerater er koncerner, der har væsentlige aktivi-
teter i både forsikringssektoren og bank- eller investerings-
servicesektoren (konglomeratets regulerede enheder). Det
medfører en særlig risiko at operere som konglomerat, for-
di disse konstruktioner, modsat finansielle koncerner, har
enheder i sektorer, som er reguleret af forskellig sektorlov-
givning. Der findes særskilte regler for at sikre tilstrækkelig
kapital og styring heraf inden for hver enkelt sektor, men
ikke på tværs af sektorerne. Der er derfor afsmittende risiko
mellem sektorerne i konglomerater. Det betyder i praksis,
at konglomeratets kapitalkrav er højere end, hvad der identi-
ficeres i hver enkelt sektor. Derudover er konglomeraterne
blandt de største koncerner i den finansielle sektor. Skulle
et konglomerat komme i vanskeligheder, kan det i alvorlig
grad destabilisere den finansielle sektor, da problemer i pen-
geinstitutter vil kunne påvirke selskaber i forsikringssekto-
ren og omvendt.
Efter gældende regler afdækkes denne risiko dels ved et
fradrag i modervirksomheders kapitalgrundlag og dels ved
et tillæg til modervirksomhedernes kapitalkrav.
Det fremgår af artikel 36, stk. 1, litra i, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter (herefter CRR), at et
institut skal foretage fradrag i egentlige kernekapitalposter
for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige
kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor,
når instituttet har væsentlige besiddelser i disse enheder. Ar-
tikel 48 i CRR giver mulighed for at risikovægte en del af
besiddelsen.
For konglomerater er der en alternativ behandling efter ar-
tikel 49, stk. 1, i CRR. Bestemmelsen giver danske konglo-
merater mulighed for at ansøge Finanstilsynet om tilladelse
til en lempeligere kapitalbehandling af besiddelserne. De
konglomerater, som får en sådan tilladelse, skal foretage
fradrag i kapitalgrundlaget i overensstemmelse med § 10 i
bekendtgørelse nr. 677 af 12. juni 2025 om opgørelse af
risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov. Der-
med afdækkes de risici, som er forbundet med at være et
konglomerat, med et fradrag, der kapitalbelaster modervirk-
somheden, fremfor et supplerende kapitalkrav, jf. konglome-
ratdirektivets artikel 6.
23
Det indebærer, at der foretages fradrag for en forholdsmæs-
sig andel af forsikringsdatterselskabets solvenskapitalkrav,
justeret med den direkte eller indirekte ejede andel af kapital
i forsikringsdatterselskabet.
Konglomeratdirektivets øvrige bestemmelser om suppleren-
de tilsyn med konglomerater er i dag reguleret i lov om
finansiel virksomhed eller i bekendtgørelser udstedt med
hjemmel heri.
2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
Det foreslås, at den særlige risiko, forbundet med et fi-
nansielt konglomerat, fremover i stedet for denne nuværen-
de kapitalbelastning i modervirksomhederne skal afdækkes
med et supplerende kapitalkrav for konglomeraterne som
helhed. Modervirksomheden i det enkelte konglomerat skal
sikre, at der holdes nok kapital til at dække krav i alle kon-
glomeratets regulerede enheder. Dette vil fortsat tage højde
for den risiko, der er forbundet med konglomerater.
Formålet med lovforslaget er at tilpasse implementeringen
af konglomeratdirektivet, så den danske lovgivning bliver
mere direktivnær ved at indføre et kapitalkrav, der vil er-
statte de nuværende regler for kapitalbelastning i modervirk-
somheder.
Ændringen fra den nuværende kapitalbelastning for moder-
virksomheder til et supplerende kapitalkrav for konglomera-
ter vil betyde, at modervirksomheder skal sikre, at der er
tilstrækkelig kapital til at dække det supplerende krav. Æn-
dringen vil samtidig betyde, at modervirksomhedernes eget
kapitalgrundlag, der indgår til dækning af det supplerende
kapitalkrav, vil stige, da krav om fradrag bortfalder. Supple-
rende kapitalkrav er summen af de sektorspecifikke krav
korrigeret for kapitalkrav, der er relateret til koncerninterne
eksponeringer. Kapitalen, der kan anvendes til dækning af
supplerende kapitalkrav, er summen af de sektorspecifikke
kapitalgrundlag korrigeret for koncerninterne kapitalbesid-
delser. Det vil afhænge af det konkrete konglomerats organi-
sering og økonomiske forhold, hvad effekten for modervirk-
somhederne vil være. Denne del af lovforslaget vil indebære
en kapitallempelse for konglomerater, som forventeligt vil
være af betydelig størrelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det nuværende krav
om at foretage fradrag i kapitalgrundlaget ophører.
Som en del af det supplerende tilsyn med konglomerater,
indeholder lovforslaget også et krav om, at konglomeratets
modervirksomheds bestyrelse og direktion sikrer, at der er
et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at dække kravet, og at
modervirksomheden råder over interne procedurer til risiko-
måling og risikostyring til vurdering og opretholdelse af
kapitalgrundlaget.
Finanstilsynet vil med lovforslaget få beføjelser til at påby-
de modervirksomheden at begrænse udlodningen og indsen-
de en kapitalbevaringsplan, hvis kravet bliver brudt, eller
der er risiko herfor. Har de påbudte foranstaltninger ikke
resulteret i, at konglomeratet igen vil kunne opfylde det
supplerende kapitalkrav, vil det ikke som under gældende
ret være umiddelbart og direkte muligt for Finanstilsynet at
inddrage tilladelsen hos modervirksomheden i konglomera-
tet. Hvis den manglende opfyldelse af det supplerende kapi-
talkrav samtidigt indebærer brud på andre kapitalkrav, hvor
indgrebsmuligheden er at inddrage tilladelsen, vil tilladelsen
kunne blive inddraget.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 10, og bemærkninger-
ne hertil.
2.10. Krav om mindst to fuldtidsansatte bosat i EU, der
fastlægger investeringsforvaltningsselskabers og forval-
tere af alternative investeringsfondes forretningsadfærd
2.10.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8.
juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde
(herefter FAIF-direktivet) fastsætter regler om tilladelse til
at være forvalter af en alternativ investeringsfond. Disse
regler er implementeret i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13.
juli 2009 om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investering i værdi-
papirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet)
indeholder bl.a. regler om tilladelse for investeringsforvalt-
ningsselskaber og UCITS. Disse regler er implementeret i
lov om finansiel virksomhed og i lov om investeringsfor-
eninger m.v.
Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at virksomheder skal have tilladelse som investeringsforvalt-
ningsselskab for at udføre den daglige ledelse af investe-
ringsforeninger og administrere andre UCITS.
Det fremgår af § 14 i lov om finansiel virksomhed, hvornår
Finanstilsynet giver tilladelse, herunder hvilke betingelser
der skal være opfyldt.
Den gældende § 64 i lov om finansiel virksomhed fastsætter
egnetheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af bestyrel-
sen eller direktionen i en finansiel virksomhed, herunder for
investeringsforvaltningsselskaber.
24
Den gældende § 64 c i lov om finansiel virksomhed, in-
deholder regler om identificering af nøglepersoner i penge-
institutter og realkreditinstitutter. Bestemmelsen fastsætter
også, i hvilket omfang de identificerede nøglepersoner skal
leve op til krav om egnethed og hæderlighed.
Det fremgår af § 11, stk. 3, nr. 3, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., hvornår Finanstilsynet
giver en virksomhed tilladelse til at forvalte alternative in-
vesteringsfonde, herunder hvilke betingelser der skal være
opfyldt.
Den gældende § 13 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. fastsætter egnetheds- og hæderligheds-
krav til medlemmer af ledelsen i en forvalter med tilladelse
til at forvalte alternative investeringsfonde.
Det fremgår af §§ 9 og 10 i lov om investeringsforeninger
m.v., hvornår Finanstilsynet tillader en investeringsforening
og en SIKAV at udøve virksomhed, herunder hvilke betin-
gelser der skal være opfyldt.
Den gældende § 57 i lov om investeringsforeninger m.v.
fastsætter egnetheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen i en investeringsforening eller
medlemmer af bestyrelsen i en SIKAV.
2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
Det foreslås, at der indføres nye krav for udpegning af
fysiske personer, der fastlægger forretningsadfærd i investe-
ringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investe-
ringsfonde, investeringsforeninger og SIKAV’er. Herunder
indføres bl.a. krav om egnethed- og hæderlighedsgodkendel-
se. Formålet er at sikre, at virksomhederne har tilstrækkelige
menneskelige ressourcer og kompetencer til at varetage op-
gaverne.
Ændringerne implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring
af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår
delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med
henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydel-
ser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter
FAIF-UCITS II-direktivet).
Det foreslås, at der for investeringsforvaltningsselskaber,
forvaltere af alternative investeringsfonde, investeringsfor-
eninger og SIKAV’er fastsættes krav om, at virksomhederne
for at få tilladelse, og løbende for at opretholde tilladelsen,
skal have mindst to fysiske personer, der er fastlægger virk-
somhedens forretningsadfærd, som er ansat på fuld tid og
bosiddende i EU. Personer, som fastlægger forvalterens for-
retningsadfærd skal forstås som medlemmer af direktionen
og bestyrelsen eller ansatte, som er en del af den faktiske
ledelse. Fuld tid skal forstås som det antal timer, det er
kutyme i branchen for en fuldtidsansat at være ansat til.
Udover krav om bopælspligt i EU og krav om fuld tid skal
personerne også opfylde kravene til egnethed og hæderlig-
hed. Det vil betyde, at de personer, der fastlægger virksom-
hedens forretningsadfærd, vil blive omfattet af egnetheds-
og hæderlighedskravene i § 64, stk. 1, eller § 64 c, jf. § 64,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 13, stk. 1-3, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. eller § 57,
stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger m.v.
Forslaget skal sikre, at der allerede på tidspunktet for til-
ladelsen skal være tilstrækkelig med ressourcer til stede i
FAIF’en til at kunne udføre sine opgaver. Der er tale om et
lovfæstet minimum, og der kan derfor være brug for flere
ressourcer i de enkelte virksomheder afhængigt af deres
størrelse og kompleksitet.
Forslaget træder i kraft den 16. april 2026, hvilket bety-
der, at virksomheder, som allerede har en tilladelse, fra
dette tidspunkt vil skulle overholde de nye krav for at
leve op til de gældende regler. Er det ikke tilfældet, vil
Finanstilsynet kunne påbyde virksomheden at rette op på
forholdet. Virksomheder, som har ansøgt om tilladelse forud
for ikrafttrædelse, men hvor Finanstilsynet endnu ikke har
færdigbehandlet ansøgningen, og virksomheder, som søger
om tilladelse efter ikrafttrædelsestidstidspunktet, vil skulle
opfylde kravene for at opnå tilladelse.
For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til lovfor-
slagets § 2, nr. 7, 8, 13 og 14, § 3, nr. 3-6 og 9, og § 6, nr. 1,
2, 6 og 7, og bemærkningerne hertil.
2.11. Afskaffelse af grænser for modpartsrisici i forbin-
delse med transaktioner, der er clearet af en CPP
2.11.1. Gældende ret
Der er i dag fastsat grænser for, hvor stor en del af en
investeringsforenings afdelings formue, der må være i risiko
i forbindelse med en transaktion med afledte finansielle in-
strumenter, som handles OTC (over-the-counter). Modparts-
risikoen på kontraktmodparten må ikke overstige 10 pct. af
afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut, der
opfylder betingelserne i § 141, stk. 1, i lov om investerings-
foreninger m.v. eller 5 pct. af afdelingens formue i andre
tilfælde.
Disse grænser gælder for både transaktioner, der er blevet
clearet af en central modpart, og dem der ikke er. Dette
fremgår af § 152 i lov om investeringsforeninger m.v.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
25
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale mod-
parter og transaktionsregistre (herefter EMIR) fastlægger
regler for clearing- og bilaterale risikostyringskrav til over-
the-counter (OTC)-derivataftaler, herunder hvordan centrale
modparter (CCP’er) udøver deres aktiviteter. EMIR har ge-
nerelt til formål at reducere systemiske risici forbundet med
OTC-derivataftaler, øge gennemsigtigheden på OTC-marke-
det og styrke den finansielle stabilitet. Et derivat er et finan-
sielt instrument, hvis værdi afhænger af udviklingen i et
underliggende aktiv, som kan være eksempelvis aktier, ob-
ligationer, valuta eller lignende. Prædikatet ”OTC”-derivat
hentyder til, at derivatet ikke handles på et egentligt marked,
men direkte mellem parterne, f.eks. to banker.
En central modpart (CCP) er en virksomhed, som indtræder
i en handel mellem to parter, og derved bliver køber for
sælger og sælger for køber. Handlens oprindelige parter er
derved ikke længere eksponeret over for hinanden, men i
stedet over for den centrale modpart. De handlende har der-
for kun en modpartsrisiko over for den centrale modpart og
ikke indbyrdes. Den centrale modpart påtager sig dermed
risikoen for køber og sælger i tidsrummet, fra handlen er
indgået og til den er endeligt afsluttet. Hvis én af modpar-
terne går konkurs, inden handlen er afsluttet, er CCP’en
således forpligtet over for den anden part. Denne proces
omtales som clearing.
2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
Der er indført en række nye bestemmelser i EMIR ved-
rørende clearing. Da centrale clearingordninger reducerer
den modpartsrisiko, som transaktioner om afledte finansielle
instrumenter er forbundet med, er det hensigtsmæssigt at
reglerne om grænser for modpartsrisikoen tager hensyn til,
om en transaktion med afledte finansielle instrumenter er
blevet clearet centralt af en central modpart (CCP), der er
meddelt tilladelse eller anerkendt i overensstemmelse med
EMIR. Det vil skabe lige vilkår for henholdsvis afledte fi-
nansielle instrumenter, der handles på markedspladser, og
afledte finansielle instrumenter, der handles over the counter
(OTC)-derivater ved fastsættelsen af de gældende grænser
for modpartsrisici. Samtidig vil dette være en byrdelettelse.
Det foreslås at ændre lov om investeringsforeninger m.v.,
så de reguleringsmæssige grænser for, hvor stor en del af
en afdelings formue, der må være i risiko, når en UCITS
handler med afledte finansielle instrumenter, fremover kun
vil gælde for transaktioner, der ikke cleares af en central
modpart. Det er dog en betingelse, at der er tale om en
central modpart, der er meddelt tilladelse eller er anerkendt i
henhold til EMIR. Ændringen foretages i § 152, stk. 1, i lov
om investeringsforeninger m.v.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 8, og bemærk-
ningerne hertil.
2.12. Reducering af eksponering mod en central mod-
part
2.12.1. Gældende ret
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab at foretage
nødvendige foranstaltninger inden for en frist fastsat af Fi-
nanstilsynet, hvis det er sandsynligt, at fondsmæglerselska-
bet vil overtræde en række af lovens bestemmelser inden for
12 måneder. Dette fremgår af § 239 i lov om fondsmægler-
selskaber og investeringsservice og –aktiviteter.
Der er ikke i gældende ret regler for, at Finanstilsynet kan
pålægge fondsmæglerselskaber at reducere eksponeringer
mod en central modpart.
2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
Det foreslås at indsætte et nyt § 239, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
hvorefter Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskaber
at reducere eksponeringer mod en central modpart eller
at tilpasse eksponeringer på tværs af deres clearingkonti i
overensstemmelse med artikel 7 a i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om
OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre
(herefter EMIR). Kravet kan pålægges, hvis Finanstilsynet
finder, at en uforholdsmæssigt høj koncentrationsrisiko op-
står som følge af eksponeringer mod den pågældende cen-
trale modpart.
Formålet med ændringen er, at fremme identifikation, sty-
ring og overvågning af koncentrationsrisici, der opstår som
følge af eksponeringer mod centrale modparter (CCP᾽er).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 4, og bemærk-
ningerne hertil.
2.13. Nationalt tilsyn med ESG-vurderingsforordningen
og ændring af disclosureforordningen for ATP
2.13.1. Gældende ret
Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2024/3005 af 27. november 2024 om gennem-
sigtighed og integritet af miljømæssige, sociale og ledelses-
mæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (herefter ESG-vurde-
ringsforordningen), skal finansielle virksomheder offentlig-
gøre en række oplysninger, når de udsteder en ESG-vurde-
ring, der er indarbejdet i et produkt eller tjenesteydelse, og
når virksomheden videregiver ESG-vurderingen til en tred-
jepart, som en del af markedsføringskommunikationen for
produktet eller tjenesteydelsen, medmindre markedsførings-
kommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088
26
af 27. november 2019 (herefter disclosureforordningen), jf.
artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderings-
forordningen.
Ved finansielle virksomheder forstås bl.a. ATP, jf. artikel 3,
nr. 5, litra h, i ESG-vurderingsforordningen.
Er markedsføringskommunikationen omfattet af artikel 13,
stk. 3, i disclosureforordningen, skal virksomheden offent-
liggøre oplysninger i overensstemmelse med denne bestem-
melse. Artikel 13, stk. 3, er tilføjet i disclosureforordningen
med vedtagelsen af ESG-vurderingsforordningen.
De oplysninger, som bl.a. en finansiel markedsdeltager skal
offentliggøre i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i
disclosureforordningen, når denne udsteder og videregiver
en ESG-vurdering, er de samme oplysninger, der skal of-
fentliggøres efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i
ESG-vurderingsforordningen.
Finanstilsynet er i dag i flere sektorspecifikke love, udpeget
som kompetent myndighed til at påse en række finansielle
virksomheders overholdelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra
c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordning og artikel 13, stk.
3, 1. afsnit, i disclosureforordningen. Finanstilsynet er dog
endnu ikke udpeget som kompetent myndighed til at påse
ATP’s overholdelse af disse bestemmelser.
2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
ESG-vurderingsforordningen har bl.a. til formål at sikre
gennemsigtighed omkring finansielle virksomheders meto-
der for udarbejdelse af ESG-vurderinger og dermed sikre, at
investorer og kunder træffer bæredygtige investeringsbeslut-
ninger på et oplyst grundlag.
ESG-vurderingsforordningen finder direkte anvendelse og
skal derfor ikke gennemføres i national lovgivning. Det er
dog nødvendigt at indføre regler i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension (herefter ATP-loven), der sikrer, at Finanstil-
synet udpeges som kompetent myndighed til at føre tilsyn
med ATP’s overholdelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c,
2. afsnit, der stiller krav om at en finansiel virksomhed på
sin hjemmeside skal medtage de oplysninger, der kræves i
henhold til punkt 1, i bilag 3 i ESG-vurderingsforordningen,
hvis ATP udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet
i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vurderingen
bliver videregivet til tredjeparter som en del af markedsfø-
ringskommunikationen.
ATP blev ved lov nr. 2382 af 14. december 2021 omfattet af
disclosureforordningen, som en finansiel markedsdeltager,
jf. artikel 16, stk. 1, 2. pkt., jf. artikel 2, nr. 1, litra d,
i forordningen. Finanstilsynet er derfor i forvejen udpeget
som kompetent myndighed til at påse ATP’s overholdelse af
markedsføringskommunikationen omfattet af den nuværen-
de artikel 13 i disclosureforordningen.
Overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i
ESG-vurderingsforordningen og artikel 13, stk. 3, i disclosu-
reforordningen, er i dag strafbelagt i den øvrige finansielle
lovgivning, såsom lov om finansiel virksomhed, lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
og lov om firmapensionskasser m.v.
Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet vurderer
det derfor hensigtsmæssigt, at overtrædelse af artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen
og artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, i disclosureforordningen også
strafbelægges i ATP-loven.
I den forbindelse foreslås en række ændringer i tilsynsbe-
stemmelser i ATP-loven. Ændringerne vil bl.a. sikre, at Fi-
nanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen,
ved bl.a. at kunne give påbud eller påtaler for overtrædelser
heraf. I den forbindelse foreslås det også at strafbelægge
overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, jf.
lovforslagets § 7, nr. 6.
Da ATP samtidig er omfattet af disclosureforordningen som
en finansiel markedsdeltager, foreslås det samtidig at straf-
belægge overtrædelse af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, i disclo-
sureforordningen, jf. lovforslagets § 7, nr. 5.
2.14. Ændringer i ATP-loven som følge af ESAP-forord-
ningen
2.14.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859
af 13. december 2023 om oprettelse af et fælles europæ-
isk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offent-
ligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle
tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (herefter
ESAP-forordningen) har bl.a. til formål at oprette et system,
der understøtter, et fælles europæisk adgangspunkt, hvor bå-
de offentliggjorte finansielle og ikke-finansielle oplysninger
herunder oplysninger om bæredygtighed er samlet for at
sikre en let og struktureret adgang til oplysninger på tværs af
medlemslandene.
ESAP-forordningen fastslår bl.a., at de fysiske og juridiske
personer, der er forpligtede til at indsende oplysninger, skal
korrigere og genindsende oplysninger, som afvises eller fjer-
nes af et indsamlingsorgan, fordi oplysningerne ikke over-
holder kravene til format og metadata.
Som følge af vedtagelsen af ESAP-forordningen, der har til
27
formål at etablere et fælles europæisk adgangspunkt (heref-
ter ESAP), er bl.a. 19 forordninger blevet ændret i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2869
af 13. december 2023 om ændring af visse forordninger
for så vidt angår oprettelse af det fælles europæiske ad-
gangspunkt og dets funktionsmåde (herefter omnibusforord-
ningen).
Omnibusforordningen indeholder ændringer i bl.a. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27.
november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser (herefter disclosure-
forordningen), som er under Finanstilsynets område.
Ændringerne i disclosureforordningen indebærer, at fra den
10. januar 2028 skal finansielle markedsdeltagere og finan-
sielle rådgivere, når de offentliggør oplysninger som om-
handlet i disclosureforordningens artikel 3, stk. 1 og 2, arti-
kel 4, stk. 1 og 3-5, artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 1,
samtidig indsende disse oplysninger til et indsamlingsorgan
med henblik på at gøre dem tilgængelige på ESAP, som er
oprettet i henhold til ESAP-forordningen, jf. artikel 18 a,
stk. 1, i disclosureforordningen, jf. artikel 17 i omnibusfor-
ordningen.
ATP er omfattet af disclosureforordningen som en finansiel
markedsdeltager, jf. artikel 16, stk. 1, 2. pkt., jf. artikel 2, nr.
1, litra d, i forordningen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13.2
i de almindelige bemærkninger.
Finanstilsynet er dog i dag hverken udpeget som indsam-
lingsorgan for ESAP i ATP-loven eller kompetent myndig-
hed til at påse ATP’s overholdelse af ESAP-forordningen.
2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-
de ordning
Det primære formål med ESAP er at sikre en let og struk-
tureret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed, der gør det muligt for investorer og kunder
at træffe velbegrundede investeringsbeslutninger.
Som følge af omnibusforordningen, skal ATP indsende en
række oplysninger i henhold til disclosureforordningen til et
indsamlingsorgan, med henblik på at gøre dem tilgængelige
på ESAP, jf. artikel 18 a, stk. 3, i disclosureforordningen, jf.
artikel 17 i omnibusforordningen.
Finanstilsynet er i dag udpeget som indsamlingsorgan i flere
sektorspecifikke love på det finansielle område, herunder
bl.a. lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter, lov om forsikringsvirksomhed, lov om fir-
mapensionskasser m.fl. Finanstilsynet er i disse love også
udpeget som kompetent myndighed til at påse de finansielle
virksomheders overholdelse af ESAP-forordningen.
På denne baggrund finder Erhvervsministeriet og Beskæfti-
gelsesministeriet det hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet ud-
peges som indsamlingsorgan for de oplysninger ATP som
finansiel markedsdeltager skal indsende i henhold til disclo-
sureforordningen. Det findes samtidig hensigtsmæssigt, at
Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at på-
se ATP’s overholdelse af ESAP-forordningen.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at Finanstilsynet bliver
udpeget som indsamlingsorgan og som kompetent myndig-
hed til at føre tilsyn med ATP’s overholdelse af ESAP-for-
ordningen, for så vidt angår disclosureforordningen, der hø-
rer under Finanstilsynets område.
Med lovforslaget gennemføres de ændringer af ATP-loven,
der er nødvendige for at sikre anvendelse af ESAP-forord-
ningen og omnibusforordningen i dansk ret og dermed sik-
re, at de berørte oplysninger bliver indsendt til ESAP og
overholder de specifikke krav til format og metadata, jf.
lovforslagets § 7, nr. 4.
2.15. Pengeinstitutters behandling af advokaters samle-
klientbankkonti
2.15.1. Gældende ret
Det fremgår af retsplejelovens § 127, at Advokatsamfundet
udarbejder regler om advokaters pligter med hensyn til be-
handlingen af betroede midler, sikkerhed mod økonomisk
ansvar, som kan pådrages under udøvelse af advokatvirk-
somhed, og meddelelse af alle fornødne regnskabsmæssi-
ge og økonomiske oplysninger til Advokatsamfundet samt
regler om iværksættelse af de fornødne kontrolforanstaltnin-
ger. Reglerne skal godkendes af justitsministeren.
Vedtægt om advokaters pligter med hensyn til betroede mid-
ler (klientkontovedtægten) er udstedt i medfør af retsplejelo-
vens § 127. Klientkontovedtægten er sammenskrevet som
bilag 2 til bekendtgørelse nr. 2010 af 25. oktober 2021 om
godkendelse af ændringer af vedtægt om advokaters pligter
med hensyn til behandlingen af betroede midler. Klientkon-
tovedtægten beskriver advokaters forpligtelser med hensyn
til behandlingen af betroede midler.
Af vedtægtens § 7, stk. 1, fremgår det, at en klientbankkonto
oprettes i advokatens eller advokatselskabets navn og er
undergivet henholdsvis advokatens eller advokatselskabets
rådighed.
Efter stk. 2 betegnes en klientbankkonto, hvor flere klienters
penge indestår, ”samleklientbankkonto”.
28
Det fremgår af stk. 3, at en advokat eller et advokatselskab
kun kan have én samleklientbankkonto i hver valuta, med-
mindre advokaten eller advokatselskabet til enhver tid kan
dokumentere, i hvilket pengeinstitut den enkelte klients mid-
ler er indestående.
Endvidere fremgår det af stk. 4, at hvis der kun på en kli-
entbankkonto indestår penge vedrørende en enkelt klient,
betegnes kontoen ”separat klientbankkonto”. En advokat og
et advokatselskab kan have én eller flere separate klient-
bankkonti. Separate klientbankkonti skal have vedtegning
om den pågældende klients navn.
Det bemærkes, at midlerne på en klientbankkonto tilhører
den enkelte klient. Klienterne er med andre ord de reelle
ejere af indeståenderne på kontoen.
Efter vedtægtens § 9, stk. 1, må advokaten og advokatsel-
skabet på en klientbankkonto kun hæve beløb, som 1) udbe-
tales til en klient eller som led i behandling af klientens
sag, 2) advokaten eller advokatselskabet har til gode hos en
klient i henhold til bogført mellemværende, der berettiger
til modregning, eller 3) efter opgørelse og afstemning over-
stiger advokatens eller advokatselskabets samlede tilsvar.
Det fremgår af stk. 2, at beløb, som hæves i henhold til stk.
1, nr. 1 eller 2, ikke må overstige tilsvaret over for klienten.
Af stk. 3 fremgår det, at beløb, som hæves i henhold til stk.
1, nr. 2 eller 3, skal indsættes på advokatens eller advokat-
selskabets driftskonto i et pengeinstitut.
Endvidere fremgår det af stk. 4, at salærer, selv om de er
indtjent, ikke må hæves på klientbankkontoen, uden at salæ-
ret samtidig bogføres, og faktura tilstilles klienten.
Som det fremgår ovenfor har en advokat i henhold til klient-
kontovedtægten i forbindelse med sit virke mulighed for at
oprette såvel separate klientbankkonti som en samleklient-
bankkonto, hvor midler fra flere af advokatens klienter ind-
sættes på én og samme konto.
Hvidvaskloven fastsætter i kapitel 3 en række regler om,
hvornår virksomheder og personer omfattet af loven skal
gennemføre såkaldte kundekendskabsprocedurer. Forpligtel-
sen til at foretage kundekendskabsprocedurer skal iagttages
fra etableringen af en forretningsforbindelse med en kun-
de og gennem hele forretningsforbindelsens forløb. Kunde-
kendskabsprocedurer omfatter bl.a., at virksomheden eller
personen skal indhente og kontrollere kundens identitet, jf.
hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 1 og 2. I den forbindelse
skal der bl.a. indhentes identitetsoplysninger på den eller
de reelle ejere, jf. nærmere herom umiddelbart nedenfor, og
gennemføres rimelige foranstaltninger for at kontrollere den
eller de reelle ejeres identitet, således at virksomheden eller
personen med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere
er, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 3.
Reglerne har til formål at sikre, at de af hvidvaskloven
omfattede virksomheder og personer har kendskab til deres
kunder. Kendskabet til den enkelte kunde skal baseres på en
risikovurdering af kunden ud fra oplysninger om bl.a. forret-
ningsforbindelsens formål, omfang og regelmæssighed, jf.
hvidvasklovens § 11, stk. 3. Virksomheden eller personen
skal kunne godtgøre, at kendskabet til kunden er tilstrække-
ligt i forhold til risikoen for hvidvask og finansiering af
terrorisme, jf. hvidvasklovens § 11, stk. 4.
Identitetsoplysninger, der skal indhentes efter hvidvasklo-
vens § 11, stk. 1, nr. 3, skal for fysiske personer omfatte
navn og cpr-nummer el.lign., og hvis den pågældende ikke
har et cpr-nummer el.lign., skal identitetsoplysninger omfat-
te fødselsdato, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, litra a.
Af bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, i for-
slag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven), jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side
99, fremgår det bl.a., at for personer, der ikke er hjemme-
hørende i Danmark, kan et alternativ til cpr-nummer f.eks.
være et lignende nationalt id-nummer eller, hvis et sådan ik-
ke haves, oplysning om fødselsdato. Såfremt virksomheden
eller personen anvender en kundes nationale id-nummer, er
det væsentligt, at denne sikrer, at der er tale om et unikt
nummer, og at nummeret er varigt eller i hvert fald kundens
aktive nationale nummer, idet det i enkelte lande er muligt
at få et nyt nationalt id-nummer. Fødselsdato kan alene an-
vendes i det relativt sjældne tilfælde, hvor der ikke i øvrigt
foreligger et unikt nummer.
I relation til advokaters samleklientbankkonti betyder det, at
pengeinstitutter skal gennemføre tilstrækkelige kundekend-
skabsprocedurer ud fra en risikovurdering af advokaten, som
er pengeinstituttets kunde, og bl.a. kende advokatens forret-
ningsmodel og normale transaktionsmønstre. Pengeinstitut-
terne er herudover forpligtet til at holde øje med og undersø-
ge mistænkelige transaktioner på alle kontotyper, herunder
også samleklientbankkonti, og omgående underrette Hvid-
vasksekretariatet ved en formodning eller mistanke om, at
en transaktion eller midler har tilknytning til hvidvask eller
terrorfinansiering, jf. hvidvasklovens § 26, stk. 1.
I hvidvaskloven defineres reelle ejere som den eller de fy-
siske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en
kunde, eller den eller de fysiske personer, på hvis vegne en
transaktion eller aktivitet gennemføres, jf. hvidvasklovens §
2, nr. 9. I bemærkningerne til bestemmelsen i forslag til lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finan-
siering af terrorisme (Hvidvaskloven), jf. Folketingstidende
29
2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 77, fremgår det
bl.a. videre, at ved f.eks. en advokats samleklientbankkonto
vil klienten blive betragtet som reel ejer af midlerne på
kontoen, da klienten er den fysiske person, på hvis vegne
en transaktion eller aktivitet gennemføres. Det er i den for-
bindelse ikke afgørende, hvor stor en del af det samlede in-
destående klienten repræsenterer på en samleklientbankkon-
to. Er der flere klienter, bliver de alle betragtet som reelle
ejere.
Det betyder, at der skal indhentes identitetsoplysninger på
klienterne (den eller de reelle ejere) og gennemføres rimeli-
ge foranstaltninger for at kontrollere deres identitet, så pen-
geinstituttet med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle
ejere er.
Det fremgår af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, at hvidvas-
kloven finder anvendelse på advokater,
a) når de yder bistand ved rådgivning om eller udførelse af
transaktioner for deres klienter i forbindelse med
i) køb og salg af fast ejendom eller virksomheder,
ii) forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre
aktiver,
iii) åbning eller forvaltning af bankkonti eller værdipapirde-
poter,
iv) tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift
eller ledelse af virksomheder eller
v) oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, fonde m.v.,
eller
b) når de på en klients vegne og for dennes regning foreta-
ger en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende
fast ejendom.
Advokater er således ikke omfattet af hvidvaskloven med
hele deres virksomhed, men kun i det omfang de udfører
de opregnede typer af bistand m.v. Advokaters bistand med
f.eks. udførelse af retssager og inkassosager falder således
uden for hvidvasklovens område.
Af hvidvasklovens § 26, stk. 1, fremgår det, at virksomheder
og personer omgående skal underrette Hvidvasksekretaria-
tet ved bl.a. mistanke om, at en transaktion, midler eller
en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller
finansiering af terrorisme. Efter stk. 2 kan medlemmer af
Advokatsamfundet i tilfælde af mistanke underrette sekreta-
riatet for Advokatsamfundet, der efter en vurdering af, om
der er underretningspligt i henhold til stk. 1, omgående og
uredigeret skal videregive underretningen til Hvidvasksekre-
tariatet.
Dog fremgår det af hvidvasklovens § 27, stk. 1, der gennem-
fører artikel 14, stk. 4, afsnit 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (4.
hvidvaskdirektiv), at advokater er undtaget fra pligten i § 26
til at foretage underretning på baggrund af oplysninger, som
disse modtager fra eller indhenter om en klient, i forbindelse
med at advokaten fastslår den pågældende klients retsstilling
eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbin-
delse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller
undgå et sagsanlæg. Dette gælder endvidere sager, der føres
i Landsskatteretten, og sager ved en voldgiftsret. Undtagel-
serne gælder, uanset om oplysningerne modtages før, under
eller efter retssagen eller sagen, eller i forbindelse med at
den pågældende klients retsstilling fastslås.
Baggrunden for denne undtagelse er, at en advokat er under-
lagt tavshedspligt vedrørende oplysninger, som er kommet
til vedkommendes kundskab under udførelsen af sit hverv.
Det fremgår således af retsplejelovens § 129, at straffelo-
vens §§ 144, 150-152 og 155-157 finder tilsvarende anven-
delse på advokater samt deres autoriserede fuldmægtige,
partnere, personale og andre, som i øvrigt beskæftiges i
advokatvirksomheden.
Advokater er desuden omfattet af reglerne om vidneudeluk-
kelse som følge af tavshedspligt og må derfor ikke mod dens
ønske, som har krav på hemmeligholdelse, afgive forklaring
som vidne i en retssag om det, som er kommet til deres
kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed, jf. retspleje-
lovens § 170, stk. 1. Retten kan dog efter § 170, stk. 2,
pålægge advokater, bortset fra forsvarere i straffesager, at
afgive vidneforklaring, når forklaringen anses for at være af
afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffen-
hed og dens betydning for vedkommende part eller samfun-
det findes at berettige til, at forklaring afkræves. Sådan et
pålæg kan dog i borgerlige sager ikke udstrækkes til, hvad
en advokat har erfaret i en retssag, som har været betroet
denne til udførelse, eller hvori dennes råd har været søgt.
Advokaters tavshedspligt gælder både, når en advokat yder
bistand m.v., som er omfattet af hvidvaskloven, og når en
advokat yder bistand m.v., som ikke er omfattet af hvidvas-
kloven. Tavshedspligten omfatter således som udgangspunkt
f.eks. også oplysning om, at en klient i det hele taget har
søgt bistand hos advokaten.
Det er almindeligt antaget, at en advokats klient vil kun-
30
ne frigøre advokaten fra advokatens tavshedspligt ved at
afgive et samtykke. En anmodning om samtykke skal inde-
holde tilstrækkelige oplysninger til, at det fremstår klart,
hvad der meddeles samtykke til. Anmodningen skal således
vedrøre konkrete, identificerbare oplysninger og kan ikke
vedrøre oplysninger, som advokaten måtte modtage i frem-
tiden. Endvidere er advokaten ikke bundet af sin tavsheds-
pligt, hvis der er tale om et tilfælde, der er omfattet af
straffelovens § 152 e.
Af straffelovens § 152 e fremgår det således, at bestemmel-
serne i §§ 152-152 d ikke omfatter tilfælde, hvor den pågæl-
dende:
1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller
2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse
eller af eget eller andres tarv.
Lovgivningen indeholder forskellige steder forpligtelser til
at videregive oplysninger. Sådanne forpligtelser er undtagel-
ser til tavshedspligten efter straffelovens § 152 e, nr. 1.
En sådan forpligtelse fremgår f.eks. af skatteindberetnings-
lovens § 12. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at bl.a.
advokater, der modtager eller formidler indskud, hvert år
skal indberette til Skatteforvaltningen om størrelsen af yde-
de, tilskrevne eller opkrævede renter og andet afkast til
de enkelte kontohavere og eventuelle rentenydere i det for-
udgående år samt størrelsen af det indestående beløb ved
udløbet af det forudgående år og de enkelte kontohaveres
ejerandel heraf.
Endvidere fremgår det af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
1016 af 22. juni 2023 om skatteindberetning m.v., at den,
der skal indberettes om, til brug for indberetningen skal
oplyse den indberetningspligtige om navn, adresse – ved
udenlandsk adresse tillige hjemland – og cpr-nummer.
På baggrund af bestemmelserne i skattelovgivningen har ad-
vokater således en indberetningspligt til Skatteforvaltningen,
for så vidt angår renter og indestående vedrørende klienter,
som har eller har haft indeståender på en samleklientbank-
konto. Det bemærkes, at indberetningsforpligtelsen i forhold
til separate klientbankkonti påhviler pengeinstitutterne.
Reglen i straffelovens § 152 e, nr. 2, hvor den pågældende
handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse
eller af eget eller andres tarv, er blevet forholdsvis beskedent
beskrevet i trykt retspraksis, navnlig i forhold til advokater.
Når en advokats klient benytter advokatens samleklient-
bankkonto, kan advokaten således alene stille identifikati-
onsoplysninger m.v. om klienten til rådighed for det penge-
institut, hvori samleklientbankkontoen føres, hvis advokaten
enten har indhentet et samtykke fra klienten, eller forholdet
er omfattet af tilfældene i straffelovens § 152 e. Hvis der er
tale om en separat klientbankkonto, er pengeinstituttet i be-
siddelse af klientens navn og cvr-/cpr-nummer, idet separate
klientbankkonti oprettes med en vedtegning herom.
Ved § 4, nr. 3, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring
af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger
m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love (Håndtering
af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingspla-
ner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruk-
tur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler
for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS
(tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om god-
kendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre
selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, moder-
nisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse
af reglerne om bekæmpelsen af national og international
hvidvask og oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt
(ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysnin-
ger m.v.) blev der indført en bestemmelse i hvidvasklovens
§ 38 b, som fra 1. januar 2026 vil forpligte advokater til at
indhente og kontrollere identitetsoplysninger på deres klien-
ter, når klienterne har midler stående på en samleklientbank-
konto, og stille oplysningerne til rådighed for det pengeinsti-
tut, hvori samleklientbankkontoen føres.
2.15.2. Erhvervsministeriets og Justitsministeriets over-
vejelser og den foreslåede ordning
Ved lov nr. 712 af 20. juni 2025 blev der som beskrevet
under pkt. 2.15.1. indført en bestemmelse i hvidvasklovens
§ 38 b, som fastsætter regler for advokaters behandling af
midler på en samleklientbankkonto med hensyn til indhen-
telse og kontrol af klienters identitetsoplysninger og videre-
givelse af oplysningerne til pengeinstitutterne.
Erhvervsministeriet og Justitsministeriet finder dog, at der
forinden ikrafttrædelsen af bestemmelsen den 1. januar 2026
bør foretages en ændring af reglerne for, hvem advokater-
ne nærmere vil skulle indhente identitetsoplysninger på, og
hvad identitetsoplysningerne vil skulle omfatte, i de tilfælde,
hvor advokaternes klienter er juridiske personer.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at advokater ved be-
handling af betroede midler på en samleklientbankkonto
skal indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle
ejere af midlerne, uanset om der ydes bistand omfattet af
hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13.
Af bemærkningerne til § 4, nr. 3 (§ 38 b i hvidvaskloven), i
forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov
31
om investeringsforeninger, hvidvaskloven og forskellige an-
dre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse
af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for insti-
tutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporterings-
linjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra
lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til
Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af
kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosu-
reforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-
direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national
og international hvidvask og oprettelse af et fælleseuropæisk
adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentlig-
gjorte oplysninger m.v.) fremgår det, at udtrykket ”reelle
ejere” skal forstås i overensstemmelse med definitionen i
hvidvasklovens § 2, nr. 9, hvilket i denne sammenhæng er
advokatens klienter. Det fremgår videre, at i tilfælde, hvor
advokatens klient er en juridisk person, forstås den reelle
ejer i overensstemmelse med § 2, nr. 9, litra a-c. Yderlige-
re fremgår det, at de identitetsoplysninger, som advokaten
vil skulle indhente på sine klienter, skal omfatte navn og
cpr-nummer eller lignende, hvis den pågældende ikke har et
cpr-nummer. Har den pågældende ikke et cpr-nummer eller
lignende, skal identitetsoplysningerne omfatte fødselsdato,
jf. i det hele Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 193 som
fremsat, side 336.
På baggrund af et fortolkningsbidrag fra EU-Kommissio-
nen modtaget efter vedtagelsen af lov nr. 712 af 20. juni
2025 er det dog Erhvervsministeriets og Justitsministeriets
vurdering, at dette går videre end påkrævet efter hvidvas-
kloven i øvrigt og Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (4. hvid-
vaskdirektiv) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU)
2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendel-
se af det finansielle system til hvidvask af penge eller finan-
siering af terrorisme (5. hvidvaskdirektiv), som hvidvasklo-
ven gennemfører, i den situation, hvor advokatens klient er
en juridisk person. Ministerierne bemærker, at pengeinstitut-
terne i henhold til hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 3, skal
have kendskab til den eller de reelle ejere, hvilket indebærer,
at der skal indhentes identitetsoplysninger på den eller de
reelle ejere og gennemføres rimelige foranstaltninger for at
kontrollere den eller de reelle ejeres identitet. I relation til
en advokats samleklientbankkonto er de reelle ejere advoka-
tens klienter, da klienterne er de fysiske personer, på hvis
vegne en transaktion eller aktivitet på samleklientbankkon-
toen gennemføres. På baggrund af fortolkningsbidraget fra
EU-Kommissionen er det ministeriernes opfattelse, at kun-
dekendskabskravet i § 11, stk. 1, nr. 3, ikke kan udstrækkes
til, at pengeinstitutterne – når advokatens klient er en jurid-
isk person – skal have kendskab til den eller de reelle ejere
af den juridiske person. Det vurderes, at det i disse tilfælde
er tilstrækkeligt, at pengeinstitutterne kender identiteten på
den juridiske person, og at der således kun bør stilles krav
om, at der indhentes identitetsoplysninger på den juridiske
person.
Erhvervsministeriet og Justitsministeriet finder derfor af
lovtekniske grunde, at § 4, nr. 3, i lov nr. 712 af 20. juni
2025 bør ophæves og hvidvasklovens § 38 b affattes på
ny med uændret ordlyd, så det i bemærkningerne til bestem-
melsen kan anføres, at der ved advokaters indhentelse af
identitetsoplysninger på klienter, som er juridiske personer,
skal indhentes identitetsoplysninger på den juridiske person
som f.eks. navn og cvr-nummer.
Erhvervsministeriet og Justitsministeriet lægger ved overve-
jelserne om at indføre bestemmelsen til grund, at advokaters
klienter i et ikke ubetydeligt omfang indsætter midler på
samleklientbankkonti. En samleklientbankkonto er den type
konto, langt de fleste advokater i dag benytter som indgang
for alle betalinger, navnlig i de situationer hvor det vurderes,
at det forhold, som indbetalingen vedrører, ikke kan afvente
oprettelsen af en separat klientbankkonto.
Erhvervsministeriet og Justitsministeriet noterer sig, at hvid-
vaskloven, herunder kapitel 3 om kundekendskabsprocedu-
rer, finder anvendelse på advokater, når advokater yder bi-
stand m.v., der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 13. En
advokat forudsættes således i disse tilfælde at have de for-
nødne identitetsoplysninger m.v. på en klient, når klienten
har indestående midler på advokatens samleklientbankkon-
to.
Som det fremgår af pkt. 2.15.1., falder advokaters bistand
med f.eks. udførelse af retssager og inkassosager omvendt
uden for hvidvasklovens område, og advokater er derfor
ikke i disse tilfælde forpligtet til at gennemføre kundekend-
skabsprocedurer i relation til deres klienter.
Der vil således være tilfælde, hvor en advokats klient har
midler stående på advokatens samleklientbankkonto, men
hvor advokaten på den ene side ikke selv er forpligtet til at
gennemføre kundekendskabsprocedurer i relation til klien-
ten, fordi advokatens bistand m.v. ikke er omfattet af hvid-
vaskloven, mens advokatens pengeinstitut på den anden side
i medfør af hvidvaskloven er forpligtet til at kende identite-
ten på den reelle ejer (klienten), som har midler stående på
advokatens samleklientbankkonto.
Imidlertid har advokaten – uanset om den bistand m.v., som
vedkommende yder, er omfattet af hvidvaskloven eller ej –
i medfør af sin tavshedspligt som altovervejende hovedregel
alene mulighed for at stille de nødvendige identifikationsop-
lysninger samt kopi af dokumenter, data eller oplysninger,
som advokaten har indhentet til kontrol heraf, til rådighed
for sit pengeinstitut, hvis advokaten fra klienten indhenter et
samtykke, eller hvis straffelovens § 152 e finder anvendelse.
32
Både Erhvervsministeriet og Justitsministeriet finder, at det
er uhensigtsmæssigt, at en advokat på grund af sin tavsheds-
pligt som udgangspunkt ikke kan stille klientens identifika-
tionsoplysninger samt kopi af dokumenter, data eller oplys-
ninger, som advokaten har indhentet til kontrol heraf, til
rådighed for sit pengeinstitut til brug for, at pengeinstituttet
anvender oplysningerne i forbindelse med pengeinstituttets
gennemførelse af de nødvendige kundekendskabsprocedurer
i relation til at fastslå identiteten på den reelle ejer (klienten)
af midlerne på advokatens samleklientbankkonto.
Erhvervsministeriet og Justitsministeriet finder videre, at
også i de tilfælde, hvor advokatens klient har midler ståen-
de på samleklientbankkontoen, men hvor advokaten ikke
selv er forpligtet til at foretage kundekendskabsprocedurer
af klienten efter hvidvaskloven, bør advokaten på grund af
klientforholdet kunne indhente identitetsoplysninger fra sin
klient og stille disse til rådighed for sit pengeinstitut til
brug for, at pengeinstituttet anvender oplysningerne i forbin-
delse med pengeinstituttets gennemførelse af de nødvendige
kundekendskabsprocedurer i relation til at fastslå identiteten
på den reelle ejer (klienten) af midlerne på samleklientbank-
kontoen. Erhvervsministeriet og Justitsministeriet har ved
afvejningen af, hvem der bør indhente de nødvendige oplys-
ninger fra klienten i denne sammenhæng, navnlig lagt vægt
på, at advokaten er nærmest til at kende klienten – og at
det derfor også bør være advokaten, der skal kontrollere
identiteten på klienten ved hjælp af dokumenter, data eller
oplysninger – ligesom det også er advokatens ansvar, at
advokatens samleklientbankkonto føres efter bestemmelser-
ne i klientkontovedtægten. Det bemærkes, at lovforslaget
ikke i øvrigt berører pengeinstitutternes forpligtelser efter
hvidvaskloven i forhold til reglerne om reelle ejere, og at
de generelle pligter i henhold til hvidvaskloven, herunder
bl.a. kravene i kapitel 2 om risikostyring og kapitel 3 om
kundekendskabsprocedurer, fortsat ikke finder anvendelse
på de sager, som advokater behandler, der ikke er omfattet
af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13.
Det foreslås på den baggrund at indføre en bestemmelse i
hvidvaskloven om advokaters pligt til at indhente oplysnin-
ger på den eller de reelle ejere af betroede midler på en
samleklientbankkonto.
Forslaget vil samlet set sikre, at en advokat skal indhente
identifikationsoplysninger fra en klient og gennemføre rime-
lige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle
ejeres identitet ved indhentelse af kontroldokumenter, såle-
des at advokaten med sikkerhed ved, hvem den eller de
reelle ejere af midlerne er. Oplysningerne og dokumenterne
skal stilles til rådighed for det pengeinstitut, hvori advoka-
tens samleklientbankkonto føres, til brug for, at pengeinsti-
tuttet anvender oplysningerne og dokumenterne i forbindel-
se med pengeinstituttets gennemførelse af de nødvendige
kundekendskabsprocedurer i relation til at fastslå identiteten
på den reelle ejer (klienten) af midlerne på samleklientbank-
kontoen. Forslaget vil desuden medføre, at oplysningerne
og dokumenterne kan stilles til rådighed for pengeinstituttet
uden, at advokaten derved bryder sin tavshedspligt.
Forslaget vil vanskeliggøre misbrug, der er forbundet med
advokaters samleklientbankkonti, da identiteten på de kli-
enter, der indsætter eller modtager midler på advokatens
samleklientbankkonto, bliver kendt for pengeinstituttet, der
herefter kan inddrage oplysningerne i pengeinstituttets over-
vågning af transaktioner på kontoen.
Det foreslås, at der indføres en pligt til, at advokater ved
behandling af betroede midler på en samleklientbankkonto
skal indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle
ejere af midlerne, uanset om der ydes bistand m.v. omfattet
af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13.
Udtrykket ”reelle ejere” skal forstås i overensstemmelse
med hvidvasklovens § 2, nr. 9, hvilket i denne sammenhæng
er advokatens klienter.
De oplysninger, der skal indhentes, vil være sammenfalden-
de med identitetsoplysningerne nævnt i hvidvasklovens §
11, stk. 1, nr. 1, litra a. Identitetsoplysninger skal således
omfatte navn og cpr-nummer el.lign., hvis den pågælden-
de ikke har et cpr-nummer. Har den pågældende ikke et
cpr-nummer el.lign. id-nummer, skal identitetsoplysninger
omfatte fødselsdato.
I de tilfælde, hvor advokatens klient er en juridisk person,
vil de oplysninger, som advokaten skal indhente, være sam-
menfaldende med identitetsoplysningerne nævnt i hvidvas-
klovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra b. Identitetsoplysninger skal
dermed omfatte navn og cvr-nummer el.lign., hvis den juri-
diske person ikke har et cvr-nummer.
Det foreslås endvidere, at advokater ved behandling af be-
troede midler på en samleklientbankkonto skal gennemføre
rimelige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle
ejeres identitet, således at advokaten med sikkerhed ved,
hvem den eller de reelle ejere er, uanset om der ydes bistand
m.v. omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13.
I de tilfælde, hvor betroede klientmidler bliver indsat på en
samleklientbankkonto af en anden end advokatens klient,
f.eks. en modpart som opfølgning på et forlig eller en retsaf-
gørelse eller en inkassodebitor som led i afvikling af skyld-
forhold, er advokatens klient at anse som den reelle ejer
af midlerne. Derfor vil advokaten også efter den foreslåede
bestemmelse skulle indhente og kontrollere advokatens kli-
ents identitetsoplysninger – og ikke den indbetalende tredje-
mands identitetsoplysninger – i disse tilfælde.
Desuden foreslås det, at advokater ved behandling af betroe-
33
de midler på en samleklientbankkonto uden ugrundet ophold
efter indbetalingen skal stille de indhentede og kontrollerede
identitetsoplysninger og kopi af dokumenter, data eller op-
lysninger på den eller de reelle ejere af midlerne til rådighed
for det pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres. I
særlige tilfælde kan advokaten stille identitetsoplysninger
og kopi af dokumenter, data eller oplysninger på den eller
de reelle ejere af midlerne til rådighed for pengeinstituttet
inden for rimelig tid efter indbetalingen, forudsat at advo-
katen uden ugrundet ophold giver pengeinstituttet skriftlig
meddelelse med angivelse af de forhold, der ligger til grund
herfor.
Endelig foreslås det som konsekvens af den foreslåede be-
stemmelse at ophæve § 4, nr. 3, i lov nr. 712 af 20. juni
2025.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13 og § 14, nr. 1 og
3, og bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Lovforslagets del om ESG-vurderingsforordningen indehol-
der ændringer, der omhandler oplysninger og personoplys-
ninger, da lovforslaget supplerer ESG-vurderingsforordnin-
gen. Finanstilsynet udpeges med lovforslaget som kompe-
tent myndighed til at påse finansielle virksomheders over-
holdelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i
forordningen. Finanstilsynet kan derfor i sit tilsyn eksempel-
vis komme til at behandle personoplysninger, som modtages
uopfordret, der bliver sendt af ATP.
Lovforslagets del om ESAP indeholder ændringer, der om-
handler oplysninger og personoplysninger, da de oplysnin-
ger, der skal indsendes til ESAP, kan indeholde personoplys-
ninger.
Finanstilsynet indsamler ikke flere oplysninger end, hvad
der er nødvendigt af hensyn til formålet, jf. princippet om
dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, litra c, og overholder relevante regler i databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttelsesloven.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Finanstilsynet skal føre tilsyn med nye krav, der foreslås
fastsat i lov om kapitalmarkeder som følge af implemente-
ring af ændringer til MiFID II. Tilsynet kan føres inden for
Finanstilsynets eksisterende ramme, og der er derfor ikke
behov for at tilføre yderligere årsværk til Finanstilsynet.
Lovforslaget vil potentielt medføre, at færre udstedelser
vil være omfattet af prospektpligt, hvilket kan medføre, at
Finanstilsynet skal gennemgå og godkende færre prospek-
ter. Omfanget af den administrative lettelse for Finanstilsy-
net vil afhænge direkte af, hvor mange udbud der i fremti-
den fritages for prospektpligt på grund af den nye prospekt-
grænse, hvilket ikke kan anslås på forhånd. En gennemgang
af vækstprospekter, der blev godkendt i Danmark i 2021 og
2022, viser, at to prospekter ville have været undtaget fra
prospektpligt med den nye grænse på 12 mio. euro, da de
øvrige udbud lå over 12 mio. euro.
Lovforslagets del vedrørende styrkelse af Finanstilsynets
uafhængighed vil medføre, at Finanstilsynet skal udarbejde
en procedure for håndtering af karensperioder. Dette forven-
tes at medføre implementeringsmæssige konsekvenser. De
implementeringsmæssige konsekvenser kan ikke kvantifice-
res på nuværende tidspunkt.
Der indsættes desuden et krav om afgivelse af interesseer-
klæringer. Det indebærer, at Finanstilsynet skal behandle
interesseerklæringer fra Finanstilsynets ansatte i forbindelse
med ansættelsen og løbende én gang årligt. Behandlingen
forventes at medføre implementeringsmæssige konsekven-
ser. De implementeringsmæssige konsekvenser kan ikke
kvantificeres på nuværende tidspunkt.
For så vidt angår lovforslagets del om ESAP bemærkes, at
denne ikke medfører økonomiske konsekvenser eller imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige udover det, der
allerede er håndteret i forbindelse med lov nr. 712 af 20. juni
2025.
Lovforslaget efterlever princip nr. 1 og 4 for digitaliserings-
klar lovgivning, da lovforslaget generelt bidrager til at præ-
cisere og klargøre ATP’s retsstilling på de berørte områder,
ligesom lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr.
4 om sammenhæng på tværs, da lovforslaget bidrager til at
harmonisere regler på tværs af sektoren nationalt såvel som
internationalt. Det samme gør sig gældende vedr. kravene
fra følgedirektivet til DORA-forordningen der gælder ensar-
tet for hele finanssektoren. Ensretningen er ligeledes i tråd
med princip nr. 4 om at skabe sammenhæng på tværs af
lovgivningen ved at bruge ensartede begreber.
For så vidt angår princip nr. 2, 3 og 5-7 for digitaliserings-
klar lovgivning, vurderes disse ikke at være af relevans for
lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets del vedrørende styrkelse af Finanstilsynets
uafhængighed vil medføre negative økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget vil medføre, at der
mellem arbejdsmarkedets parter skal aftales en passende
kompensation for de ansatte, der underlægges karensperio-
34
der. Formålet er at kompensere den personkreds, der omfat-
tes af karensperioder, for, at de i en vis periode ikke har
mulighed for at blive ansat i enheder, som disse karensre-
striktioner finder anvendelse på. Finanstilsynet er afgiftsfi-
nansieret, hvorfor en generel forøgelse af Finanstilsynets
driftsomkostninger i form af øgede lønomkostninger som
følge af en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, jf. det
foreslåede § 356 c, stk. 1, vil medføre en øget afgiftsbetaling
for virksomheder under Finanstilsynets tilsyn. De økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet kan ikke kvantificeres på
nuværende tidspunkt.
Lovforslaget indebærer i øvrigt ikke væsentlige økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes
imidlertid at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantifi-
ceres nærmere.
Lovforslaget vil medføre begrænsede administrative lettel-
ser for udstedere, da færre virksomheder vil skulle udarbej-
de prospekter, når grænsen herfor hæves fra 8 mio. euro til
12 mio. euro.
Lovforslagets del om indførelse af mulighed for strukturer
med aktier med flere stemmer for visse finansielle virksom-
heder forventes at medføre yderst begrænsede økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, da de nye muligheder kun
forventes at blive anvendt i begrænset omfang.
Oplysningskravene og underretningspligterne, som foreslås
indsat som §§ 11-14 i lov om kapitalmarkeder og på tværs af
den finansielle regulering, forventes kun at medføre begræn-
sede administrative omkostninger for erhvervslivet. Der er
i vidt omfang tale om oplysninger, der skal gives i dag,
ligesom der vil være tale om oplysninger, som let kan frem-
skaffes af aktieselskaberne. Bestemmelsen om operatørernes
pligt til at identificere aktieselskaber med strukturer med
aktier med flere stemmer i det foreslåede § 92 a i lov om
kapitalmarkeder forventes ligeledes kun at medføre yderst
begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Den kvartalsvise indberetning om det supplerende kapital-
krav for finansielle konglomerater er ikke nyt, men vil skul-
le tilpasses de nye regler, og vil derfor kun medføre begræn-
sede yderligere administrative konsekvenser. Lovforslaget
vil potentielt medføre en væsentlig lempelse af kapitalkrave-
ne for danske konglomerater. Omfanget af lempelsen afhæn-
ger af et konglomerats konkrete forhold.
For så vidt angår lovforslagets del om fastsættelse af krav
for investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde, investeringsforeninger og SIKAV’er
om, at virksomhederne skal have mindst to fysiske personer
ansat på fuld tid, som er bosiddende i EU, der fastlægger
virksomhedens forretningsadfærd, medfører dette økonomi-
ske og administrative konsekvenser for de virksomheder,
som ikke allerede i dag lever til kravene. I dag er der ikke
krav om to fuldtidsansatte personer med bopæl i EU. Konse-
kvenserne vurderes dog på samfundsniveau at være begræn-
sede for danske virksomheder.
Lovforslagets § 13 om advokaters indhentelse og kontrol af
identitetsoplysninger på reelle ejere, der har midler stående
på advokatens samleklientbankkonto, og tilgængeliggørelse
for pengeinstituttet af oplysningerne og dokumentationen
forventes at medføre begrænsede positive administrative
konsekvenser for erhvervslivet sammenholdt med bestem-
melsen som indført ved § 4, nr. 3, i lov nr. 712 af 20. juni
2025, der med lovforslagets § 14 foreslås ophævet.
Lovforslaget vil medføre, at advokater ved behandling af
klienters betroede midler på en samleklientbankkonto, når
klienterne er juridiske personer, alene vil skulle indhente
identitetsoplysninger på den juridiske person som f.eks.
navn og cvr-nummer, hvilket vurderes at være mindre res-
sourcekrævende at efterleve end kravet om, at der i disse
tilfælde skal indhentes identitetsoplysninger på den eller de
reelle ejere af den juridiske person.
Lovforslagets øvrige dele forventes ikke at medføre økono-
miske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder forslag til ændringer til lov om ka-
pitalmarkeder på baggrund af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024 om
ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014
og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige
kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og
lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksom-
35
heder (herefter ændringsforordning 2024/2809). Fristen for
den nationale gennemførelse af forordningen er den 5. juni
2026.
Lovforslaget vil implementere dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024 om
ændring af direktiv 2014/65/EU med henblik på at gøre
offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for
selskaber og lette adgangen til kapital for små og mellem-
store virksomheder og om ophævelse af direktiv 2001/34/EF
(ændringsdirektiv 2024/2811). Fristen for den nationale im-
plementering af direktivet er den 5. juni 2026, og bestem-
melserne skal anvendes fra den 6. juni 2026.
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om
strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der an-
moder om, at deres aktier optages til handel på en MHF. Fri-
sten for den nationale implementering af direktivet er den 5.
december 2026.
Lovforslaget vil implementere dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om
ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsyns-
beføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige risici (herefter CRD VI), for
så vidt angår forebyggelse af interessekonflikter, herunder
karensperioder for Finanstilsynets ansatte og medlemmer
af Finanstilsynets direktion, handelsforbud for Finanstilsy-
nets ansatte og medlemmer af Finanstilsynets direktion og
maksimal embedsperiode for medlemmer af Finanstilsynets
direktion. Fristen for den nationale implementering af direk-
tivet er den 10. januar 2026, og bestemmelserne finder an-
vendelse fra den 11. januar 2026.
Lovforslaget vil implementere dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om
supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber
og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (herefter
konglomeratdirektivet). Dette sker ved, at der nu indføres et
supplerende kapitalkrav og en hjemmel til at udpege finan-
sielle konglomerater, jf. lovforslagets § 2, nr. 10 og 11.
Lovforslagets del om FAIF-UCITS II-direktivet vil imple-
mentere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF. Fristen for
den nationale implementering er den 16. april 2026.
Lovforslagets del om centrale modparter vil implemente-
re Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2024/2994 om
ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU)
2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrations-
risici som følge af eksponeringer mod centrale modparter
samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede
derivattransaktioner. Fristen for den nationale implemente-
ring er den 25. juni 2026.
Lovforslaget vil implementere dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december
2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF,
2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU)
2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital
operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor. Di-
rektivet er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 2022/2554 af 14. december 2022 om digi-
tal operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor
(DORA-forordningen). Implementeringsfristen var den 17.
januar 2025. Lovforslaget har til formål at rette op på den
manglende implementering. Implementeringsfristen var den
17. januar 2025. Lovforslaget har til formål at rette op på
den manglende implementering.
Lovforslaget supplerer ESG-vurderingsforordningen, ved
bl.a. at udpege Finanstilsynet som kompetent myndighed
til at sikre ATP’s overholdelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit,
litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen og artikel 13,
skt. 3, 1. afsnit, i disclosureforordningen. ESG-vurderings-
forordningen finder anvendelse fra den 2. juli 2026.
Lovforslagets del om etableringen af nyt fælleseuropæisk
adgangspunkt (ESAP) supplerer ESAP-forordningen samt
omnibusforordningen, ved bl.a. at udpege Finanstilsynet
som indsamlingsorgan og kompetent myndighed til at sik-
re og påse ATP’s indsendelse af oplysninger i henhold til
disclosureforordningen. Fristen for at udpege Finanstilsynet
som indsamlingsorgan og kompetent myndighed er den 9.
januar 2028.
Forslaget til § 8 a i lov om betalingskonti og basale er-
hvervskonti styrker gennemsigtigheden om retstilstanden,
således at rettighederne og forpligtelserne i artikel 15 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli
2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med
betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til beta-
lingskonti med basale funktioner (herefter betalingskontodi-
rektivet) tydeliggøres i dansk ret.
Lovforslaget overholder principperne for implementering
af erhvervsrettet EU-regulering, da implementeringen ikke
antages at gå videre end minimumskravene i EU-regulerin-
gen. Det prioriteres, at danske virksomheder ikke stilles dår-
ligere i den internationale konkurrence.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Aiia
A/S, Akademisk Arkitektforening, Akademikerne, Andels-
kassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspen-
36
sion (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark,
CBS, CEPOS, Computershare. CO:PLAY Advokatpartner-
selskab. DAFINA, Danmarks Nationalbank, Danmarks
Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Automat Brancheforening (DAB),
Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Dansk
Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM),
Dansk Industri, Dansk Industri Ejendom, Dansk Iværksæt-
ter forening, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Inve-
stor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk
Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsik-
ringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Dan-
ske Rederier, Danske Regioner, Danske Soloselvstændige,
Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fonds-
mæglerforening, Det nationale netværk af virksomhedslede-
re, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretari-
at (DØRS), Drivkraft Danmark, Den Europæiske Central-
bank, e-nettet, EjendomDanmark, Equity Law Advokatan-
partsselskab, Eurocard, Experian, Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæg-
lere og ForsikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for Di-
stance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Lea-
sing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, First
North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Forenin-
gen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselska-
ber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, For-
sikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæg-
lerforeningen, FSR – danske revisorer, Garantiformuen,
Gode penge, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark
Chapter, IT-branchen, Kasinoforeningen, KommuneKredit,
Kommunernes Landsforening, Komiteen for god selskabsle-
delse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns
Universitet, Landbased Gambling Association Denmark
(LGA), Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fælles-
råd, Landsdækkende banker, Landsforeningen af forsvars-
advokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Le-
dernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Loka-
le Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Ma-
stercard, Mellemfolkeligt Samvirke, MobilePay, Mybanker,
Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain
Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening,
Penneo A/S, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Uni-
versitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverfor-
ening, Spillebranchen, Syddansk Universitet, Telekommuni-
kationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA,
VP Securities A/S, Western Union, Transparency Internatio-
nal Denmark, Ældre sagen og Ørsted.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Finanstilsynet skal potentielt gennem-
gå og godkende færre prospekter. De
potentielle positive økonomiske kon-
sekvenser forbundet hermed kan ikke
kvantificeres på nuværende tidspunkt.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslagets del vedrørende styr-
kelse af Finanstilsynets uafhæn-
gighed forventes at medføre im-
plementeringsmæssige konsekven-
ser. De implementeringsmæssige
konsekvenser kan ikke kvantifice-
res på nuværende tidspunkt.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Færre udstedelser vil være omfattet
af prospektpligt. Omfanget af de po-
sitive økonomiske konsekvenser vil
afhænge direkte af, hvor mange ud-
bud, der undtages fra prospektpligt
på grund af den nye prospektgræn-
se. Omfanget kan ikke kvantificeres
på nuværende tidspunkt.
Indførelsen af mulighed for strukturer
med aktier med flere stemmer for vis-
se finansielle virksomheder forventes
Lovforslagets del vedrørende styr-
kelse af Finanstilsynets uafhængig-
hed vil medføre økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslagets del om implemente-
ring af FAIF II-UCITS II-direktivet
vil medføre økonomiske efterlevel-
seskonsekvenser.
Ændringen til § 239 i lov om
37
at medføre mindre positive økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet.
Indførelsen af forbud mod at afvise
optagelse til handel af et aktieselskabs
aktier med den begrundelse, at selska-
bet har indført en struktur med aktier
med flere stemmer, forventes at med-
føre begrænsede økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vil medføre en potentielt
væsentlig lempelse af kapitalkravene
for danske konglomerater. Omfanget
af kapitallempelsen afhænger af et
konglomeratets konkrete forhold.
Lovforslaget har begrænsede positi-
ve økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, da advokater ved behand-
ling af klienters betroede midler på en
samleklientbankkonto, når klienterne
er juridiske personer, alene vil skulle
indhente identitetsoplysninger på den
juridiske person som f.eks. navn og
cvr-nummer.
fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og -aktiviteter vil ha-
ve begrænsede økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, da Fi-
nanstilsynet kan pålægge fonds-
mæglerselskaber at reducere ekspo-
neringer mod en central modpart
eller at tilpasse eksponeringer på
tværs af deres clearingkonti.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Færre udstedelser vil være omfattet
af prospektpligt. Omfanget af de posi-
tive administrative konsekvenser vil
afhænge direkte af, hvor mange ud-
bud, der undtages fra prospektpligt
på grund af den nye prospektgræn-
se. Omfanget kan ikke kvantificeres
på nuværende tidspunkt.
Lovforslaget har begrænsede positive
administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, da advokater ved behand-
ling af klienters betroede midler på en
samleklientbankkonto, når klienterne
er juridiske personer, alene vil skulle
indhente identitetsoplysninger på den
juridiske person som f.eks. navn og
cvr-nummer.
Oplysningskrav og underretnings-
pligter, som foreslås indsat som §§
11-14 i lov om kapitalmarkeder,
forventes at medføre begrænsede
administrative omkostninger for er-
hvervslivet.
Operatørernes pligt til at identifi-
cere aktieselskaber med strukturer
med aktier med flere stemmer i
det foreslåede § 92 a forventes at
medføre begrænsede administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslagets del om implemente-
ring af FAIF-UCITS II-direktivet
vil medføre begrænsede admini-
strative udgifter. Nogle virksomhe-
der vil kunne blive pålagt at ind-
sende egnetheds- og hæderligheds-
ansøgninger for enkelte personer,
der ikke i dag er omfattet af sådan-
ne krav.
Ændringen til § 239 i lov om
38
fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og -aktiviteter vil ha-
ve begrænsede administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet, da Fi-
nanstilsynet kan pålægge fonds-
mæglerselskaber at reducere ekspo-
neringer mod en central modpart
eller at tilpasse eksponeringer på
tværs af deres clearingkonti.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget vil gennemføre visse ændringer til prospektforordningen,
der følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2809
af 23. oktober 2024 om ændring af forordning (EU) 2017/1129, (EU)
nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014 med henblik på at gøre offentlige
kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen
til kapital for små og mellemstore virksomheder.
Lovforslaget vil derudover implementere visse ændringer til MiFID II,
der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af
23. oktober 2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU med henblik på at
gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for selskaber
og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder og om
ophævelse af direktiv 2001/34/EF.
Lovforslaget vil i lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed,
lov om forsikringsvirksomhed og lov om fondsmæglerselskaber og inve-
steringsservice og -aktiviteter implementere dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer
med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier
optages til handel på en MHF.
Lovforslaget vil implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfi-
lialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, for så vidt
angår forebyggelse af interessekonflikter, herunder karensperioder for
Finanstilsynets ansatte og medlemmer af Finanstilsynets direktion, han-
delsforbud for ansatte i Finanstilsynet og medlemmer af Finanstilsynets
direktion og maksimalembedsperiode for medlemmer.
Lovforslaget vil implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med
kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finan-
sielt konglomerat.
39
Lovforslaget vil implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF.
Lovforslaget vil implementere artikel 1 og 3 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af
direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår
behandling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod cen-
trale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede
derivattransaktioner.
Lovforslaget vil implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022 om ændring af direk-
tiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU,
2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital
operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor.
Lovforslaget vil supplere ESG-vurderingsforordningen, ved bl.a. at udpe-
ge Finanstilsynet som kompetent myndighed til at sikre ATP’s overhol-
delse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsfor-
ordningen og artikel 13, skt. 3, 1. afsnit, i disclosureforordningen.
Lovforslaget vil supplere ESAP-forordningen samt omnibusforordningen,
ved bl.a. at udpege Finanstilsynet som indsamlingsorgan og kompetent
myndighed til at sikre og påse ATP’s indsendelse af oplysninger i henhold
til disclosureforordningen. Lovforslaget understøtter hermed indirekte
FNs verdensmål 13 om klimaindsats, da ESG-vurderingsforordningen og
ESAP-forordningen, herunder omnibusforordningen, indirekte understøt-
ter klimaindsatsen gennem bedre datadeling og gennemsigtighed.
Lovforslaget vil styrke gennemsigtigheden om retstilstanden, således at
rettighederne og forpligtelserne i artikel 15 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af
gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og
adgang til betalingskonti med basale funktioner (betalingskontodirektivet)
tydeliggøres i dansk ret.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lov om kapitalmarkeder)
Det foreslås i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel, at »Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj
2001, EF-Tidende 2001, nr. L 184, side 1,« udgår.
Med dette lovforslag vil bestemmelser, der implementerer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28.
maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers opta-
gelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger,
der skal offentliggøres om disse værdipapirer (herefter be-
tingelses- og oplysningsdirektivet) blive ophævet. Med den
foreslåede ændring vil Europa-Parlamentets og Rådets di-
40
rektiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 udgå af fodnoten til lov
om kapitalmarkeder.
Det foreslås endvidere i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel
at efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013, EU-Tidende 2013, nr. L
294, side 13,« indsættes »dele af«, og at »Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2019/2177 af 18. december
2019, EU-Tidende 2019, nr. L 334, side 155, og Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar
2021, EU-Tidende 2021, nr. L 68, side 14« ændres til »Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28.
februar 2024, EU-Tidende, L af 8. marts 2024, Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober
2024, EU-Tidende, L af 14. november 2024«.
Denne ændring blev også foreslået med § 6, nr. 1, i lov nr.
712 af 20. juni 2025, men ved en fejl, blev det i lovens
ikrafttrædelsesbestemmelse fastsat, at ændringen skulle træ-
de i kraft den 10. januar 2030, hvilket retligt skulle have
været den 29. september 2025. Det har medført, at det ikke
har været muligt at foretage de nødvendige ændringer i fod-
noten som følge af dette lovforslag. For at rette op på fejlen,
foreslås § 6, nr. 1, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 ophævet,
jf. lovforslagets § 14, nr. 2. For at sikre et korrekt affattet 1.
pkt. i fodnoten til lovens titel, har det derfor været nødven-
digt at ophæve ændringen og genindsætte den i nærværende
lovforslag.
Ændringen indebærer en tilføjelse til fodnoten om, at lov
om kapitalmarkeder indeholder bestemmelser, der gennem-
fører af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/790 af 28. februar 2024 om ændring af direk-
tiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter
(herefter MiFID II Review), som indeholder ændringer til
MiFID II.
Med ændringen bliver det præciseret, at det alene er dele af
MiFID II, der er gennemført i lov om kapitalmarkeder. Des-
uden vil det med ændringen fremgå af fodnoten til lov om
kapitalmarkeder, at loven gennemfører dele af MiFID II,
som ændret ved dele af MiFID II Review. Af hensyn til
fodnotens omfang blev det ved lov nr. 712 af 20. juni 2025
foreslået, at indsættelsen af MiFID II Review vil erstatte de
tidligere oplistede ændringer til MiFID II.
Med dette lovforslag vil også dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024 om
ændring af direktiv 2014/65/EU med henblik på at gøre
offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for sel-
skaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore
virksomheder og om ophævelse af direktiv 2001/34/EF (her-
efter ændringsdirektiv 2024/2811), blive implementeret.
Ændringen vil medføre, at det vil fremgå af fodnoten til
lov om kapitalmarkeder, at loven gennemfører Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014
om markeder for finansielle instrumenter (herefter MiFID
II) som bl.a. ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024.
Endelige foreslås det, i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel
at »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2022/2556/EU af 14. december 2022, EU-Tidende 2022,
nr. L 333, side 153-163« ændres til »dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december
2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af
23. oktober 2024, EU-Tidende, L af 14. november 2024«.
Med lovforslaget vil også dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om
strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der
anmoder om, at deres aktier optages til handel på en mul-
tilateral handelsfacilitet (herefter MVSD) blive implemen-
teret. Fodnoten til lov om kapitalmarkeders titel foreslås
derfor opdateret som følge heraf.
Med den foreslåede ændring vil det dermed komme til at
fremgå af fodnoten til lov om kapitalmarkeder, at loven også
gennemfører dele af MVSD.
Til nr. 2 (§ 3, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 3, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder, at der i
denne lov ved SMV-vækstmarked (vækstmarked for små og
mellemstore virksomheder) forstås: En multilateral handels-
facilitet (MHF), der er registreret som et SMV-vækstmarked
i overensstemmelse med § 110 i lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås i § 3, nr. 6, efter »(MHF)« at indsætte »eller et
segment heraf«.
Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 1,
i ændringsdirektiv 2024/2811, der ændrer artikel 4, stk. 1,
nr. 12, i MiFID II. Artikel 4, stk. 1, nr. 12, i MiFID II
indeholder definitionen af et SMV-vækstmarked, der inden
ændringen definerede et SMV-vækstmarked som en mul-
tilateral handelsfacilitet (MHF), der er registreret som et
SMV-vækstmarked i overensstemmelse med artikel 33. De-
finitionen er implementeret i § 3, nr. 6, i lov om kapitalmar-
keder. Definitionen af et SMV-vækstmarked i MiFID II æn-
dres, så det fremgår, at et SMV-vækstmarked også kan være
et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF). Da de-
finitionen af SMV-vækstmarked i MiFID II ændres, foreslås
det at ændre den implementerende bestemmelse i lov om
kapitalmarkeder i overensstemmelse hermed.
Den foreslåede ændring vil sikre, at definitionen af SMV-
vækstmarked i lov om kapitalmarkeder er i overensstemmel-
41
se med definitionen i MiFID II. Ændringen vil medføre, at
et SMV-vækstmarked i lov om kapitalmarkeder defineres
som en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller et segment
heraf, der er registreret som et SMV-vækstmarked i overens-
stemmelse med § 110.
Til nr. 3 (§ 3 i lov om kapitalmarkeder)
§ 3 i lov om kapitalmarkeder fastsætter definitioner på en
række centrale begreber, der anvendes i loven.
Det foreslås, at der indsættes to nye definitioner i § 3 i lov
om kapitalmarkeder, som følge af implementeringen af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23.
oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i
selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel
på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD).
Det foreslås således i § 3, nr. 40, at definere aktier med
flere stemmer (MVS) som en aktie, der tilhører en særskilt
og separat aktieklasse, i hvilken aktierne har flere stemmer
pr. aktie end i en anden aktieklasse, og hvor aktierne har
stemmeret i beslutninger, der skal tages på selskabets gene-
ralforsamling.
Den foreslåede nr. 40 er ny og vil implementere artikel 2, nr.
2, i MVSD, hvor aktier med flere stemmer er defineret.
Den foreslåede nr. 40 vil medføre, at når der anvendes ud-
trykket aktier med flere stemmer i lov om kapitalmarkeder,
vil det være aktier med flere stemmer i overensstemmelse
med definitionen i MVSD.
Det foreslåede nr. 40 vil indebære, at der f.eks. ikke kan
være tale om stemmeløse aktier. Der kan derfor f.eks. ikke
være en opdeling i to aktieklasser, hvor aktionærerne i den
ene aktieklasse ikke kan stemme på generalforsamlingen. En
opdeling med stemmeløse aktier vil falde uden for definitio-
nen og anvendelsesområdet for strukturer med aktier med
flere stemmer, som beskrevet nedenfor.
Det foreslås desuden i § 3, nr. 41, at definere struktur med
aktier med flere stemmer (MVS-struktur) som en aktiestruk-
tur i aktieselskaber, der indeholder mindst én klasse af aktier
med flere stemmer.
Det foreslåede nr. 41 vil implementere artikel 2, nr. 3, i
MVSD, hvor en struktur med aktier med flere stemmer er
defineret.
Den foreslåede nr. 41 vil medføre, at når der anvendes ud-
trykket struktur med aktier med flere stemmer i lov om kapi-
talmarkeder, vil det være en struktur med aktier med flere
stemmer i overensstemmelse med definitionen i MVSD.
De foreslåede regler i lovforslaget om aktier med flere stem-
mer vil ikke medføre ændringer i den kendte selskabsretlige
aktieklassestruktur i Danmark, som blandt andet er reguleret
i § 45, 2. pkt., i selskabsloven, hvorefter vedtægterne kan
bestemme, at der skal være forskellige kapitalklasser. Der
henvises til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder,
at forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i overens-
stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal
offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden
eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophæ-
velse af direktiv 20023/71/EF (herefter prospektforordnin-
gen) ikke finder anvendelse på udbud af værdipapirer i Dan-
mark, hvis den samlede værdi af udbuddet er under 8 mio.
euro, og hvis der ikke anmodes om et godkendelsescertifikat
for udbuddet, jf. artikel 25 i prospektforordningen. Grænsen
på 8 mio. euro behandles over en periode på 12 måneder.
Det foreslås, at § 10, stk. 1, ophæves.
Artikel 1, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2024/2809 af 23. oktober 2024 om ændring af
forordning (EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr.
600/2014 med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder
i Unionen mere attraktive for selskaber og lette adgangen til
kapital for små og mellemstore virksomheder (herefter æn-
dringsforordning 2024/2809) erstatter artikel 3, stk. 1 og 2, i
prospektforordningen. Efter ændringen fremgår det af artikel
3, stk. 2, litra b, at udbud af værdipapirer til offentligheden
fritages fra forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt som
nævnt i stk. 1, forudsat at den samlede værdi i Unionen
af de udbudte værdipapirer er mindre end 12 mio. euro pr.
udsteder eller udbyder beregnet over en periode på 12 måne-
der. Efter ændringen følger det af den nye artikel 3, stk. 2 a,
at medlemsstaterne i stedet kan vælge en fritagelsesgrænse
på 5 mio. euro. Da Danmark med det foreslåede vil vælge
at følge den nye harmoniserede grænse på 12 mio. euro i
prospektforordningen, foreslås det at ophæve § 10, stk. 1, i
lov om kapitalmarkeder.
Den foreslåede ændring vil medføre, at forpligtelsen til at
offentliggøre et prospekt i overensstemmelse prospektfor-
ordningen ikke finder anvendelse på udbud af værdipapirer
i Danmark, hvis den samlede værdi af udbuddet er under
12 mio. euro pr. udsteder eller udbyder beregnet over en
periode på 12 måneder. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de
almindelige bemærkninger.
42
Til nr. 5 (Kapitel 3 a i lov om kapitalmarkeder)
Der gælder ikke i dag særlige regler om oplysningsforplig-
telser for aktieselskaber med en struktur med aktier med
flere stemmer, hvis aktier handles eller skal handles på
en multilateral handelsfacilitet (MHF), herunder et SMV-
vækstmarked. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilføje en ny
overskrift til et nyt kapitel 3 a, som indeholder bestemmel-
ser om de oplysningsforpligtelser for aktieselskaber med en
struktur med aktier med flere stemmer, der følger af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23.
oktober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i
selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel
på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD).
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 3 a i lov om ka-
pitalmarkeder om oplysningsforpligtelser for aktieselskaber
med en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struk-
tur). Det foreslåede kapitel vil indeholde bestemmelserne §§
11-14.
Det nye kapitel vil indebære, at oplysningspligterne i hen-
hold til MVSD er samlet under et enkelt kapitel.
MVSD omfatter alene aktieselskaber, herunder partnersel-
skaber (kommanditaktieselskaber), idet anpartsselskaber ef-
ter selskabslovens § 1, stk. 4, ikke må optage selskabets
kapitalandele på en MHF.
Aktieselskaber kan have aktieklasser og dermed have en
struktur med aktier med flere stemmer, hvis det er fastsat i
vedtægterne, jf. selskabslovens § 45, 2. pkt.
Selvom der ikke er et særligt regelsæt i dag, er der i vidt
omfang regler om de pågældende oplysningsforpligtelser
forskellige steder i den gældende lovgivning, som også om-
fatter aktieselskaber med en struktur med aktier med flere
stemmer. Der er redegjort nærmere for dette nedenfor til
det foreslåede § 13 om oplysningsforpligtelser, hvortil der
henvises.
(Til § 11)
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i § 11 i lov om
kapitalmarkeder, hvoraf det fremgår, at et aktieselskab med
en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur),
hvis aktier handles eller skal handles på et SMV-vækstmar-
ked, skal, efter indførelse af en MVS-struktur i overensstem-
melse med de selskabsretlige regler, medtage de i § 13
nævnte oplysninger i det prospekt, der er nævnt i artikel 6 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det prospekt,
der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel på et reguleret marked og
det vækstorienterede EU-udstedelsesprospekt, der er nævnt
i forordningens artikel 15 a. Tilsvarende gælder i forhold til
det optagelsesdokument, der er nævnt i artikel 33, stk. 3, li-
tra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder
for finansielle instrumenter.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk.
1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier
med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres
aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet
(herefter MVSD). Bestemmelsen vedrører forpligtelsen til at
medtage visse oplysninger i prospekter og optagelsesdoku-
menter.
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/2809 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning
(EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014
med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen
mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital
for små og mellemstore virksomheder blev reglerne for
EU-vækstprospekter erstattet med reglerne for det vækstori-
enterede EU-udstedelsesprospekt. Med ændringen sker der
en lempelse for de berørte virksomheder. I nærværende
lovforslag er begrebet »EU-vækstprospekt« i MVSD erstat-
tet med begrebet »det vækstorienterede EU-udstedelsespro-
spekt«. Der er som følge heraf en forskel mellem ordvalget i
MVSD og nærværende lovforslag.
Det foreslåede § 11 vil medføre, at et aktieselskab med en
struktur med aktier med flere stemmer, hvis aktier handles
på et SMV-vækstmarked, skal give en række oplysninger
i prospekter og optagelsesdokumenter, som er nærmere an-
givet i bemærkningerne til det foreslåede § 13, jf. neden-
for. Bestemmelsen omfatter dog alene aktieselskaber, der
som noget nyt indfører strukturer med aktier med flere stem-
mer efter optagelse til handel på et SMV-vækstmarked. Op-
lysningsforpligtelserne kommer derfor ikke til at gælde for
udstedere, som allerede har strukturer med aktier med flere
stemmer.
De oplysninger, der vil skulle gives, omfatter oplysninger
om aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de
forskellige aktieklasser, begrænsninger i muligheden for
at overdrage aktierne, som selskabet har kendskab til, be-
grænsninger i stemmerettigheder, som selskabet har kend-
skab til, og identiteten på aktionærer.
Bestemmelsen vil ligeledes medføre, at aktieselskaber som
endnu ikke handles, men som skal handles på et SMV-
vækstmarked, skal medtage oplysningerne, hvis de som no-
get nyt indfører strukturer med aktier med flere stemmer
med henblik på at anmode om optagelse til handel på et
SMV-vækstmarked. Bestemmelsen vil derfor indebære, at
aktieselskaber, som indfører eller ændrer strukturer med
aktier med flere stemmer med henblik på at anmode om
43
optagelse til handel på et SMV-vækstmarked, skal medtage
oplysningerne i prospekter og optagelsesdokumenter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
(Til § 12)
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i § 12 i lov
om kapitalmarkeder, hvoraf det fremgår, at et aktieselskab
med en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struk-
tur), hvis aktier handles eller skal handles på en multilateral
handelsfacilitet (MHF), der ikke er registreret som et SMV-
vækstmarked, skal, efter indførelse af en MVS-struktur i
overensstemmelse med de selskabsretlige regler, medtage de
i den foreslåede § 13 nævnte oplysninger i det prospekt,
der er nævnt i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om det prospekt, der skal offentliggøres, når vær-
dipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel
på et reguleret marked og det vækstorienterede EU-udsted-
elsesprospekt, der er nævnt i forordningens artikel 15 a. Til-
svarende gælder i forhold til det optagelsesdokument, der
kræves i henhold til national ret eller den relevante multi-
laterale handelsfacilitets (MHF’ens) regler, i tilfælde hvor
selskabet offentliggør et sådant prospekt eller dokument.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk.
2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier
med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres
aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet
(herefter MVSD). Bestemmelsen vedrører forpligtelsen til at
medtage visse oplysninger i prospekter og optagelsesdoku-
menter.
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/2809 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning
(EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014
med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen
mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital
for små og mellemstore virksomheder blev reglerne for EU-
vækstprospekter erstattet med reglerne for det vækstoriente-
rede EU-udstedelsesprospekt. Med ændringen sker der en
lempelse for de berørte virksomheder. I nærværende lovfor-
slag er begrebet »EU-vækstprospekt« i MVSD derfor erstat-
tet med begrebet »det vækstorienterede EU-udstedelsespro-
spekt«. Der er som følge heraf en forskel mellem ordvalget i
MVSD og nærværende lovforslag.
Det foreslåede § 12 vil medføre, at et aktieselskab med en
struktur med aktier med flere stemmer, hvis aktie handles på
en MHF, der ikke er registreret som et SMV-vækstmarked,
skal medtage de oplysninger i prospekter og optagelsesdo-
kumenter, som er nærmere angivet i den foreslåede bestem-
melse i § 13, jf. nedenfor. Bestemmelsen omfatter dog alene
aktieselskaber, der som noget nyt indfører strukturer med
aktier med flere stemmer efter optagelse til handel på en
MHF. Oplysningsforpligtelserne kommer derfor ikke til at
gælde for udstedere, som allerede har strukturer med aktier
med flere stemmer.
De oplysninger, der vil skulle gives, omfatter oplysninger
om aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de
forskellige aktieklasser, begrænsninger i muligheden for
at overdrage aktierne, som selskabet har kendskab til, be-
grænsninger i stemmerettigheder, som selskabet har kend-
skab til, og identiteten på aktionærer.
Tilsvarende skal aktieselskaber, som endnu ikke handles,
men som skal handles på en sådan MHF, medtage oplysnin-
gerne, hvis de som noget nyt indfører strukturer med aktier
med flere stemmer, med henblik på at anmode om optagelse
til handel på en MHF. Bestemmelsen vil derfor indebære,
at aktieselskaber, som indfører eller ændrer strukturer med
aktier med flere stemmer med henblik på at anmode om
optagelse til handel på en MHF, skal medtage oplysningerne
i prospekter og optagelsesdokumenter.
(Til § 13)
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal
offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden
eller optages til handel på et reguleret marked (herefter pro-
spektforordningen), at der er en række oplysningskrav til
prospekter.
Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/2809 af 23. oktober 2024 om ændring af forordning
(EU) 2017/1129, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 600/2014
med henblik på at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen
mere attraktive for selskaber og lette adgangen til kapital
for små og mellemstore virksomheder er der kommet en
række nye regler for prospekter, herunder til de oplysninger,
der skal gives i prospekterne. Der er en række oplysnings-
forpligtelser i bilagene I til IX, som træder i stedet for de
tidligere.
Kommissionen har beføjelse til at supplere bilagskravene
ved delegerede retsakter.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 13 i lov om
kapitalmarkeder, hvorefter de oplysninger, der er nævnt i
§§ 11 og 12, skal bestå af detaljerede oplysninger om de
opregnede forhold i de foreslåede nr. 1-4 i bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk.
3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810
af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere
stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier opta-
ges til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter
44
MVSD), for så vidt angår indholdet af oplysningsforpligtel-
ser i prospekter og optagelsesdokumenter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fremgår af §
13 i lov om kapitalmarkeder, hvilke detaljerede oplysninger,
der skal gives i prospekter og optagelsesdokumenter.
Det drejer sig om oplysninger om aktiestrukturen, eventuelle
begrænsninger med hensyn til overdragelse af aktier, som
selskabet har kendskab til, eventuelle begrænsninger med
hensyn til stemmeret, som selskabet har kendskab til, og
oplysninger om identiteten på indehavere af aktier med flere
stemmer, der besidder mere end 5 pct. af stemmerettigheder-
ne for alle aktier i selskabet.
Oplysningerne vil gøre det muligt for investorer at træffe
beslutninger på et oplyst grundlag og dermed styrke deres
tillid til kapitalmarkederne.
Hvis et selskabs kontrollerende aktionærer ønsker at bevare
beslutningskompetencen i selskabet og samtidig tilvejebrin-
ge midler fra et offentligt marked, er oplysninger om bl.a. de
store aktionærer nødvendige for at give potentielle investo-
rer mulighed for at træffe forsvarlige investeringsbeslutnin-
ger.
Det foreslås i § 13, nr. 1, at der skal gives oplysninger
om aktieselskabets aktiestruktur med en angivelse af de for-
skellige aktieklasser, herunder aktier, der ikke er optaget til
handel, og oplysninger for hver aktieklasse om det, som
fremgår af litra a-c.
Det betyder, at oplysningerne, som aktieselskaber er forplig-
tet til at give efter nr. 1, vil omfatte oplysninger om aktie-
selskabets aktiestruktur med en angivelse af de forskellige
aktieklasser, herunder aktier, der ikke er optaget til handel,
og oplysninger for hver aktieklasse om de i bestemmelsens
litra a-c nævnte oplysninger.
Det foreslås i § 13, nr. 1, litra a, at oplysningerne om ak-
tieselskabets aktiestruktur skal omfatte oplysninger om de
rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til aktierne i den
pågældende klasse.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk.
3, litra a, nr. i, i MVSD.
Bestemmelsen vil medføre, at det fremgår, at oplysninger
om rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til aktierne i
den pågældende klasse, skal oplyses i prospekter og optagel-
sesdokumenter.
Det foreslås, i § 13, nr. 1, litra b, at oplysningerne om ak-
tieselskabets aktiestruktur skal omfatte oplysninger om den
procentdel af den samlede aktiekapital eller af det samlede
antal aktier, som aktierne i den pågældende klasse udgør.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere aktieklassedi-
rektivets artikel 5, stk. 3, litra a, nr. ii, i MVSD.
Bestemmelsen vil medføre, at det fremgår, at oplysninger
om den procentdel af den samlede aktiekapital eller af det
samlede antal aktier, som aktierne i den pågældende klasse
udgør, skal oplyses i prospekter og optagelsesdokumenter.
Det foreslås i § 13, nr. 1, litra c, at oplysningerne nævnt om
aktieselskabets aktiestruktur skal omfatte oplysninger om
det samlede antal stemmer, som aktierne i den pågældende
klasse udgør.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere aktieklassedi-
rektivets artikel 5, stk. 3, litra a, nr. iii, i MVSD.
Bestemmelsen vil medføre, at det fremgår, at det samlede
antal stemmer, som aktierne i den pågældende klasse udgør,
skal oplyses i prospekter og optagelsesdokumenter.
Pligten til at give oplysningerne efter den foreslåede § 13,
nr. 1, litra a-c, vil synliggøre selskabets aktiestruktur i pro-
spekter og optagelsesdokumenter, herunder bl.a. med angi-
velse af nærmere oplysninger om rettigheder og forpligtel-
ser, der knytter sig til aktierne i den pågældende klasse.
Det foreslås i § 13, nr. 2, at der skal gives oplysninger
om enhver begrænsning ved overdragelse af aktier, herunder
aftaler mellem aktionærer, som selskabet har kendskab til,
og som kan medføre sådanne begrænsninger.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk.
3, litra b, i MVSD.
Den foreslåede pligt til at give oplysningerne i prospekter og
optagelsesdokumenter, vil synliggøre enhver begrænsning
ved overdragelse af aktier, som selskabet har kendskab til,
og som kan medføre sådanne begrænsninger.
Det foreslås i § 13, nr. 3, at der skal gives oplysninger om
enhver begrænsning i aktiers stemmerettigheder, herunder
aftaler mellem aktionærer, som selskabet har kendskab til,
og som kan medføre sådanne begrænsninger.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk.
3, litra c, i MVSD.
Den foreslåede pligt til at give oplysningerne i prospekter og
45
optagelsesdokumenter, vil synliggøre enhver begrænsning i
aktiers stemmerettigheder, som selskabet har kendskab til,
f.eks. oplysninger i vedtægterne om, at bestemte aktionærer
kun kan stemme for en bestemt del af deres kapital.
Det foreslås i § 13, nr. 4, at der skal gives oplysninger om
identiteten, hvis aktieselskabet har kendskab til den, af de
aktionærer, der besidder aktier med flere stemmer (MVS),
der udgør mere end 5 pct. af stemmerettighederne for alle
aktier i selskabet, og af de fysiske personer eller juridiske
enheder, der har ret til at udøve stemmerettigheder på vegne
af disse aktionærer, når det er relevant. Er de aktionærer
eller personer, der har ret til at udøve stemmerettigheder
på aktionærernes vegne, fysiske personer, kræver offentlig-
gørelse af deres identitet kun formidling af deres navne.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk.
3, litra d, i MVSD.
Den foreslåede pligt til at give oplysningerne i prospekter
og optagelsesdokumenter om aktionærer, der besidder aktier
med flere stemmer, der udgør mere end 5 pct. af stemmeret-
tighederne (store aktionærer), vil bl.a. understøtte, at inve-
storer kan foretage investeringer på baggrund af en tilstræk-
kelig indsigt i ejerforholdene.
(Til § 14)
Der er ikke regler om, at aktieselskaber med en struktur
med aktier med flere stemmer, hvis aktier handles eller skal
handles på en MHF, skal underrette markedsoperatøren om
eksistensen af strukturen.
Det foreslås at indsætte en ny § 14 i lov om kapitalmarkeder,
hvorefter et aktieselskab med en struktur med aktier med
flere stemmer (MVS-struktur), hvis aktier handles eller skal
handles på en multilateral handelsfacilitet (MHF), herunder
på et SMV-vækstmarked, skal underrette den relevante mar-
kedsoperatør om eksistensen af MVS-strukturen.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk.
4, 2. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier
med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres
aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet
(herefter MVSD).
Det følger af artikel 5, stk. 5, 1. og 2. pkt., i MVSD, at
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
(ESMA) udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, hvordan de pågæl-
dende selskaber skal underrette de relevante operatører om
eksistensen af strukturer med aktier med flere stemmer. Det
følger videre af bestemmelsens 3. pkt., at ESMA ved udar-
bejdelsen af disse udkast, skal tage hensyn til etablerede
markedsstandarder og velfungerende praksis for identifika-
tion af selskaber med MVS-strukturer.
Det er aktieselskabet, som bærer ansvaret for, at der foreta-
ges underretning til den relevante operatør.
Kommissionen har beføjelse til at supplere direktivet med
tekniske standarder om, hvordan operatørerne skal identifi-
cere aktier i selskaber med MVS-strukturer.
Det var forventet, at ESMA ville fremsende udkast til de
reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen
senest den 5. december 2025. ESMA har dog oplyst, at
de er forsinkede, hvorfor de reguleringsmæssige tekniske
standarder først vil blive fremsendt på et senere tidspunkt.
Bestemmelsen vil medføre, at et aktieselskab skal underrette
den relevante markedsoperatør om eksistensen af en struktur
med aktier med flere stemmer, når aktier handles eller skal
handles på en MHF.
Der er ikke nærmere formkrav til underretningen, men de
reguleringsmæssige tekniske standarder må forventes, at
præcisere, hvordan de pågældende selskaber skal underrette
de relevante investeringsselskaber og markedsoperatører om
eksistensen af disse MVS-strukturer.
Til nr. 6 (§ 50, stk. 7, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 50 i lov om kapitalmarkeder indeholder
regler om, at en operatør af et reguleret marked skal gi-
ve Finanstilsynet meddelelse om alle direkte og indirekte
ejere i virksomheden, der ejer en kvalificeret andel i opera-
tøren. Bestemmelsen fastlægger pligten for en operatør af
et reguleret marked til at give Finanstilsynet besked om æn-
dringer i kvalificerede andele og Finanstilsynets mulighed
for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer.
Bestemmelsen viderefører reglerne i §§ 10-10 d i lov om
værdipapirhandel m.v. dog med en mindre detaljeret regule-
ring af operatørens forpligtelser.
§ 51 i lov om kapitalmarkeder fastlægger regler om adgan-
gen til at eje og kontrollere betydelige kapitalandele i en
operatør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en
organiseret handelsfacilitet (OHF). Bestemmelsen viderefø-
rer reglerne i § 10, stk. 1 og 9, og § 10 a i lov om værdipa-
pirhandel m.v., idet anvendelsesområdet dog er ændret, så
bestemmelsen alene omfatter operatører af en MHF eller en
OHF og ikke regulerede markeder.
Reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. indeholdte en be-
myndigelse, hvorefter Finanstilsynet kunne fastsætte regler
om, hvornår en erhvervelse skulle medregnes i opgørelsen
46
af kvalificerede andele. Denne bemyndigelse blev videreført
i § 51 angående reglerne om erhvervelse af kvalificerede
andele i en MHF eller en OHF, men ikke i § 50 angående
reglerne om ejere af kvalificerede andele i en operatør af et
reguleret marked, hvilket er en fejl.
Der er fastsat regler om opgørelse af kvalificerede andele i
bekendtgørelse nr. 1422 af 5. december 2024 om opgørelse
af kvalificerede andele. Det fremgår af § 1, at bekendtgørel-
sen finder anvendelse ved opgørelsen af kvalificerede ande-
le i medfør af lov om finansiel virksomhed § 61, stk. 1, lov
om forsikringsvirksomhed § 87, stk. 1, lov om fondsmæg-
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 59, stk.
1, og lov om kapitalmarkeder § 51, stk. 1.
Det foreslås, at der i § 50 indsættes et nyt stk. 7, hvorefter
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen
af kvalificerede andele efter stk. 1.
Derved vil den omtalte bemyndigelse ligeledes blive indsat
i § 50, så fejlen rettes. Dette vil medføre, at der vil være
hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af kvalificerede
andele efter § 50, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.
Til nr. 7 (§ 76 a i lov om kapitalmarkeder)
Kapitel 14 i lov om kapitalmarkeder, der omfatter §§ 75-83,
handler om optagelse til handel af finansielle instrumenter,
suspension eller sletning af et finansielt instrument fra han-
del på et reguleret marked og overvågning af overholdelsen
af reglerne på det regulerede marked. Bestemmelserne i ka-
pitel 14 implementerer bl.a. dele af artikel 51 og 52 i MiFID
II, der indeholder bestemmelser om henholdsvis finansielle
instrumenters optagelse til handel og suspension af handelen
og fjernelse af finansielle instrumenter fra handelen på et
reguleret marked.
Det foreslås at indsætte en ny § 76 a, der fastsætter særlige
betingelser for aktiers optagelse til handel på et reguleret
marked.
Artikel 1, nr. 4, i ændringsdirektiv 2024/2811 indsætter en
ny artikel 51 a, der indeholder særlige betingelser for aktiers
optagelse til handel på et reguleret marked. Dette omfatter
krav til selskabets markedsværdi eller egenkapital samt krav
om, hvor mange aktier der skal være i frit omløb hos offent-
lige investorer (”free float”). Dele af artikel 51 i MiFID II
er implementeret i §§ 75-77 i lov om kapitalmarkeder, mens
dele af artikel 52 i MiFID II er implementeret i §§ 78 og
79 i lov om kapitalmarkeder. Det er derfor hensigtsmæssigt,
at betingelserne i den nye artikel 51 a i MiFID II vil blive
implementeret i en ny § 76 a i lov om kapitalmarkeder. De
særlige betingelser for aktiers optagelse til handel skal sup-
plere de generelle bestemmelser om finansielle instrumen-
ters optagelse til handel.
Det foreslås i § 76 a, stk. 1, at ved aktiers optagelse til han-
del, skal en operatør af et reguleret marked stille krav om,
at den forventede markedsværdi for det selskab, hvis aktier,
der ansøges om optagelse til handel af, eller, hvis denne
værdi ikke kan anslås, dette selskabs egenkapital, herunder
resultatet, fra det seneste regnskabsår, skal være på mindst 1
mio. euro.
Artikel 51 a, stk. 1, foreslås implementeret i § 76 a, stk. 1,
der fastsætter krav om en forventet markedsværdi på mindst
1 mio. euro for det selskab, hvis aktier ønskes optaget til
handel på et reguleret marked. Hvis markedsværdien ikke
kan anslås, skal det være selskabets egenkapital, herunder
resultatet, fra det seneste regnskabsår, der skal være mindst
1 mio. euro.
Det foreslås i § 76 a, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse
på optagelse til handel af aktier, der er fungible med aktier,
der allerede er optaget til handel.
Artikel 51 a, stk. 2, foreslås implementeret i § 76 a, stk. 2,
der fastsætter, at kravet til markedsværdi/egenkapital i stk. 1
ikke gælder ved optagelse til handel af aktier, der er fungible
med aktier, der allerede er optaget til handel.
Det foreslås i § 76 a, stk. 3, at en operatør af et reguleret
marked i tillæg til kravet i stk. 1 skal stille krav om, at
mindst 10 pct. af den tegnede kapital, som den aktieklasse,
der er omfattet af ansøgningen om optagelse til handel,
repræsenterer, er ejet af offentligheden på tidspunktet for
optagelse til handel.
Artikel 51 a, stk. 4, foreslås implementeret i § 76 a, stk.
3, der fastsætter et minimumsniveau for frit omløb på 10
pct. (”free float-kravet”). Det betyder, at på tidspunktet for
aktiernes optagelse til handel, skal mindst 10 pct. af den
tegnede kapital, som den aktieklasse, der ønskes optaget til
handel, repræsenterer, være ejet af offentligheden. Denne
tærskel vurderes at give udstederne fleksibilitet og gøre mar-
kederne konkurrencedygtige, samtidig med at der sikres et
tilstrækkeligt likviditetsniveau på markedet. Free float-kra-
vet indeholder ikke en geografisk begrænsning om, at den
tilstrækkelige spredning skal være i en eller flere medlems-
stater.
Det foreslås i § 76 a, stk. 4, at hvis der ansøges om optagelse
til handel af aktier, der er fungible med aktier, der allerede
er optaget til handel, vurderer operatøren af det regulerede
marked for at opfylde kravet i stk. 3, om der er tilstrække-
lig spredning af aktier i offentligheden i forbindelse med
47
udstedte aktier og ikke kun i forbindelse med de aktier, der
er fungible med aktier, der allerede er optaget til handel.
Artikel 51 a, stk. 6, foreslås implementeret i § 76 a, stk.
4, der fastsætter, at ved optagelse til handel af aktier, der
er fungible med aktier, der allerede er optaget til handel,
vurderer operatøren af et reguleret marked for at opfylde
free float-kravet, om der er tilstrækkelig spredning af aktier i
offentligheden i forbindelse med udstedte aktier og ikke kun
i forbindelse med de aktier, der er fungible med aktier, der
allerede er optaget til handel.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i lov om kapital-
markeder indføres særlige betingelser for aktiers optagelse
til handel på et reguleret marked.
Artikel 51 a, stk. 3, er kun relevant, hvis markedsværdien i
stk. 1 udtrykkes i national valuta og ikke euro, hvorfor den
ikke implementeres i lov om kapitalmarkeder. Artikel 51 a,
stk. 5, giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte en
skønsmæssig vurdering af tilstrækkelig free float som alter-
nativ til det faste krav på 10 pct. af kapitalen i artikel 51 a,
stk. 4, men da det foreslås, at stk. 4 implementeres, kræver
stk. 5 ikke implementering i lov om kapitalmarkeder. Artikel
51 a, stk. 7, er rettet mod Kommissionen og kræver derfor
ikke implementering i lov om kapitalmarkeder.
Til nr. 8 (overskriften før § 83 og § 83 i lov om kapitalmar-
keder)
§ 83 i lov om kapitalmarkeder har overskriften »Officiel
notering«.
Det fremgår af § 83, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at
Finanstilsynet efter anmodning fra en udsteder af aktier, ak-
tiecertifikater eller obligationer kan træffe beslutning om of-
ficiel notering af det pågældende finansielle instrument, hvis
det er optaget eller vil blive optaget til handel på et reguleret
marked. Af § 83, stk. 2, fremgår det, at erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for officiel
notering af aktier, aktiecertifikater og obligationer efter stk.
1 og om suspension fra officiel notering. Bemyndigelsen er
udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1170 af 31. oktober 2017
om betingelserne for officiel notering.
Det foreslås, at overskriften før § 83 ophæves og at § 83
ophæves.
§ 83 implementerer dele af betingelses- og oplysningsdirek-
tivet. Artikel 2 i ændringsdirektiv 2024/2811 ophæver betin-
gelses- og oplysningsdirektivet med virkning fra den 5. de-
cember 2026. Derfor bør bestemmelser, der implementerer
direktivet, ligeledes ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen i § 83 ophæves
og dermed, at konceptet om officiel notering afskaffes. Op-
hævelse af § 83, der danner grundlag for bekendtgørelse
om betingelserne for officiel notering, vil medføre, at denne
bekendtgørelse ligeledes bortfalder ved ophævelse af hjem-
melsbestemmelsen.
Da det foreslås at ophæve § 83 i lov om kapitalmarkeder,
bør overskriften før § 83 ligeledes ophæves.
Til nr. 9 (§ 92 a i lov om kapitalmarkeder)
De gældende regler for operatører af multilaterale handels-
faciliteter fastsætter ikke regler, hvorefter operatørerne skal
identificere aktieselskaber med strukturer med aktier med
flere stemmer, der er optaget til handel på den pågældende
multilaterale handelsfacilitet.
Reglerne for operatører af multilaterale handelsfaciliteter
omfatter efter § 3, nr. 8, i lov om kapitalmarkeder operatø-
rer af regulerede markeder og fondsmæglerselskaber, der er
meddelt tilladelse efter § 86 i lov om kapitalmarkeder eller
§ 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter, og hvis virksomhed består i at drive
en MHF.
Det foreslås at indsætte en ny § 92 a i lov om kapitalmarke-
der, hvorefter en operatør af en multilateral handelsfacilitet
(MHF) klart skal identificere aktieselskaber med strukturer
med aktier med flere stemmer (MVS-strukturer), der er op-
taget til handel på den pågældende multilaterale handelsfaci-
litet (MHF), som sådanne.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 5, stk.
4, 1. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier
med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres
aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet
(herefter MVSD).
Bestemmelsen vil medføre, at operatører af multilaterale
handelsfaciliteter klart identificerer, at aktieselskaber, der er
optaget til handel på den pågældende multilaterale handels-
facilitet, har en struktur med aktier med flere stemmer. Den-
ne identifikation kan f.eks. opnås ved i sådanne selskabers
aktienavn at medtage en markør, der anvendes af markeds-
operatører, der driver en MHF. Det kan tilføjes i den unikke
tickerkode (tickersymbol), som identificerer det pågældende
aktieselskab på MHF’en.
Det følger af artikel 5, stk. 5, 1. pkt., i MVSD, at ESMA
udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der med henblik på at præcisere, hvordan operatørerne skal
48
identificere aktier i selskaber med strukturer med aktier med
flere stemmer.
Kommissionen har beføjelse til at supplere direktivet med
tekniske standarder om, hvordan operatørerne skal identifi-
cere aktier i selskaber med MVS-strukturer.
Det var forventet, at ESMA ville fremsende udkast til de
reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen
senest den 5. december 2025. ESMA har dog oplyst, at
de er forsinkede, hvorfor de reguleringsmæssige tekniske
standarder først vil blive fremsendt på et senere tidspunkt.
MVSD fastsætter ikke nærmere regler om tilsynsmyndighe-
dernes reaktionsmuligheder ved manglende efterlevelse af
reglerne.
Det følger af § 211, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at
Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler
fastsat i medfør heraf. Finanstilsynet kan give reaktioner
såsom påbud og påtaler ved overtrædelse af loven i medfør
af § 211.
Finanstilsynet har derfor eksempelvis mulighed for at med-
dele påbud og påtale ved manglende overholdelse af den
foreslåede § 92 a. Dvs. hvis markedsoperatøren ikke foreta-
ger den påkrævede identifikation, vil dette kunne munde ud
i et påbud eller en påtale.
Til nr. 10 (§ 96 a i lov om kapitalmarkeder)
De gældende regler for operatører af multilaterale handels-
faciliteter (MHF’er) fastsætter ikke regler, hvorefter opera-
tørerne ikke må afvise optagelse til handel af et aktiesel-
skabs aktier med den begrundelse, at selskabet har indført en
struktur med aktier med flere stemmer.
Reglerne for operatører af multilaterale handelsfaciliteter
omfatter efter § 3, nr. 8, i lov om kapitalmarkeder operatø-
rer af regulerede markeder og fondsmæglerselskaber, der er
meddelt tilladelse efter § 86 i lov om kapitalmarkeder eller
§ 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter, og hvis virksomhed består i at drive
en MHF.
Aktieselskaber kan have aktieklasser og dermed have en
struktur med aktier med flere stemmer, hvis det er fastsat i
vedtægterne, jf. selskabslovens § 45, 2. pkt.
Det foreslås at indsætte en ny § 96 a i lov om kapitalmarke-
der, hvorefter en operatør af en multilateral handelsfacilitet
(MHF) ikke må afvise optagelse til handel af et aktiesel-
skabs aktier med den begrundelse, at selskabet har indført
en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur) i
overensstemmelse med de selskabsretlige regler herom.
De selskabsretlige regler, som den foreslåede § 96 a henvi-
ser til, er selskabslovens § 45, 2. pkt.
Det foreslåede vil implementere artikel 3, stk. 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. ok-
tober 2024 om strukturer med aktier med flere stemmer i
selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel
på en multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD).
Bestemmelsen vil medføre, at operatørerne af multilaterale
handelsfaciliteter er forpligtede til at optage et aktieselskabs
aktier til handel, selvom den har en struktur med aktier med
flere stemmer (MVS-struktur), når alle øvrige betingelser
for optagelse til handel er opfyldt.
Til nr. 11 (§ 110, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 110, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at
drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF) som et SMV-
vækstmarked ikke må påbegyndes, før Finanstilsynet har
registreret den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) som
et SMV-vækstmarked.
Det foreslås i § 110, stk. 1, at der efter »(MHF)« indsættes
»eller et segment heraf«, og efter »(MHF’en)« indsættes
»eller segmentet heraf«.
Definitionen af et SMV-vækstmarked er ændret ved artikel
1, nr. 1, i ændringsdirektiv 2024/2811, hvorefter et SMV-
vækstmarked også kan være et segment af en multilateral
handelsfacilitet (MHF). Der henvises i øvrigt til lovforsla-
gets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede
ændring vil implementere artikel 1, nr. 3, litra a, i ændrings-
direktiv 2024/2811, der ændrer artikel 33, stk. 1 og 2, i
MiFID II. Ændringen skyldes, at definitionen af et SMV-
vækstmarked ændres, hvilket medfører konsekvensændrin-
ger af artikel 33, stk. 1 og 2, i MiFID II, så det fremgår,
at også et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF)
kan registreres som et SMV-vækstmarked, hvis den multila-
terale handelsfacilitet (MHF’en) eller segmentet heraf opfyl-
der kravene i artikel 33, stk. 3, henholdsvis stk. 3 a. Det
vil sige, at en multilateral handelsfacilitet (MHF), der er
et SMV-vækstmarked, skal overholde kravene i artikel 33,
stk. 3, mens en multilateral handelsfacilitet (MHF), hvor
et segment heraf er et SMV-vækstmarked, skal overholde
kravene i såvel artikel 33, stk. 3 og 3 a.
Artikel 33, stk. 1 og 2, er implementeret i § 110 i lov om
kapitalmarkeder, og § 110, stk. 1, bør dermed konsekvens-
ændres i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1 og 2.
49
Den foreslåede ændring vil medføre, at også et segment af
en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan registreres som et
SMV-vækstmarked.
Til nr. 12 (§ 110, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 110, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder,
at Finanstilsynet registrerer en multilateral handelsfacilitet
(MHF) som et SMV-vækstmarked, når operatøren af den
multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) opfylder kravene i
dette kapitel.
Det foreslås i § 110, stk. 2, at der efter »(MHF)« indsættes
»eller et segment heraf«.
Definitionen af et SMV-vækstmarked er ændret ved artikel
1, nr. 1, i ændringsdirektiv 2024/2811, hvorefter et SMV-
vækstmarked også kan være et segment af en multilateral
handelsfacilitet (MHF). Der henvises i øvrigt til lovforsla-
gets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Den foreslåede
ændring implementerer artikel 1, nr. 3, litra a, i ændrings-
direktiv 2024/2811, der ændrer i artikel 33, stk. 1 og 2, i
MiFID II. Da definitionen af et SMV-vækstmarked ændres,
medfører det konsekvensændringer af artikel 33, stk. 1 og
2, i MiFID II, så det fremgår, at også et segment af en
multilateral handelsfacilitet (MHF) kan registreres som et
SMV-vækstmarked, hvis den multilaterale handelsfacilitet
(MHF’en) eller segmentet heraf opfylder kravene i artikel
33, stk. 3, henholdsvis stk. 3 a. Det vil sige, at en multila-
teral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked,
skal overholde kravene i artikel 33, stk. 3, mens en multi-
lateral handelsfacilitet (MHF), hvor et segment heraf er et
SMV-vækstmarked, skal overholde kravene i såvel artikel
33, stk. 3, og 3 a.
Artikel 33, stk. 1 og 2, er implementeret i § 110 i lov om
kapitalmarkeder, og § 110, stk. 2, bør dermed konsekvens-
ændres i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at også et segment af
en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan registreres som et
SMV-vækstmarked, hvis kravene i kapitlet overholdes.
Til nr. 13 (§ 111, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder)
§ 111, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder fastsætter kravene
til operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF) som
et SMV-vækstmarked. I § 111, stk. 2, fremgår det, at en ope-
ratør af en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan indføre
krav, der supplerer kravene i stk. 1.
Det foreslås, at der i § 111 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf
det fremgår, at en operatør af en multilateral handelsfacilitet
(MHF), hvor et segment heraf er et SMV-vækstmarked, skal
have regler, systemer og procedurer, der sikrer, at betingel-
serne i stk. 1 og stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.
Det foreslås i § 111, stk. 2, nr. 1, at det segment, af den
multilaterale handelsfacilitet (MHF’en), der er registreret
som et SMV-vækstmarked, er klart adskilt fra de andre mar-
kedssegmenter, der drives af investeringsselskabet eller mar-
kedsoperatøren, der driver den multilaterale handelsfacilitet
(MHF’en), hvilket bl.a. er angivet med et andet navn, et
andet regelsæt, en anden markedsføringsstrategi og anden
markedsføring samt en specifik tildeling af markedsidentifi-
kationskoden til segmentet, der er registreret som et SMV-
vækstmarkedssegment.
Det foreslås i § 111, stk. 2, nr. 2, at transaktionerne på
det pågældende SMV-vækstmarkedssegment er klart adskilt
fra andre markedsaktiviteter inden for den multilaterale han-
delsfacilitets (MHF’ens) andre segmenter.
Det foreslås i § 111, stk. 2, nr. 3, at efter anmodning
fra Finanstilsynet skal den multilaterale handelsfacilitet
(MHF’en) fremlægge en samlet liste over de instrumenter,
der er noteret på det pågældende SMV-vækstmarkedsseg-
ment, samt oplysninger om driften af SMV-vækstmarkeds-
segmentet, som Finanstilsynet kan anmode om.
Artikel 33, stk. 3, i MiFID II indeholder kravene til en mul-
tilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-vækstmar-
ked. Artikel 33, stk. 3, er implementeret i § 111, stk. 1, i lov
om kapitalmarkeder. Definitionen af et SMV-vækstmarked
ændres ved artikel 1, nr. 1, i ændringsdirektiv 2024/2811,
så også et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF)
kan registreres som et SMV-vækstmarked. Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Finanstilsynets hjemmel til at kræve oplysninger fra opera-
tøren fremgår af § 214 i lov om kapitalmarkeder.
Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 3,
litra b, i ændringsdirektiv 2024/2811, der ændrer artikel 33
i MiFID II ved at indsætte et nyt stk. 3 a. Det nye stk. 3 a
fastsætter særlige krav for det relevante segment af den mul-
tilaterale handelsfacilitet (MHF’en), der er et SMV-vækst-
marked, der gælder udover kravene i stk. 3. Dette omfatter
krav om, at det segment, der er et SMV-vækstmarked, samt
transaktionerne herpå er adskilt fra de andre markedsseg-
menter og markedsaktiviteter. De særlige krav til segmentet
af den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) bør derfor
implementeres i lov om kapitalmarkeder.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 111, stk. 2,
nr. 1-3, fastsættes særlige krav udover kravene i § 111, stk.
1, som operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF)
skal opfylde, hvis et segment af en multilateral handelsfaci-
50
litet er registreret som et SMV-vækstmarked. Formålet med
kravene er at sikre adskillelsen af segmentet, der er et SMV-
vækstmarked, fra resten af den multilaterale handelsfacilitet
(MHF).
Til nr. 14 (§ 111, stk. 3, i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 111, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, at
en operatør at en multilateral handelsfacilitet (MHF) kan
indføre krav, der supplerer kravene i stk. 1.
Det foreslås i § 111, stk. 2, der bliver stk. 3, efter »(MHF)«
at indsætte »eller et segment heraf«, og efter »stk. 1« at
indsætte »og 2«.
Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 3,
litra c, i ændringsdirektiv 2024/2811, der ændrer i artikel
33, stk. 4-8, i MiFID II. Da definitionen af et SMV-vækst-
marked ændres, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, medfører det
konsekvensændringer af artikel 33, stk. 4, i MiFID II, så der
efter »MHF’en« er tilføjet »eller et segment heraf«. Artikel
33, stk. 4, er implementeret i § 111, stk. 2, i lov om kapital-
markeder. Der bør derfor også i § 111, stk. 2, der bliver stk.
3, tilføjes »eller et segment heraf«.
Af artikel 33, stk. 4, fremgår det, at en markedsoperatør kan
indføre supplerende krav udover kravene i stk. 3. Ændringen
af artiklen tilføjer også en henvisning til kravene i stk. 3 a,
der indføres ved artikel 1, nr. 3, litra b, i ændringsdirektiv
2024/2811. Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslaget §
1, nr. 13. Kravene i artikel 33, stk. 3, er implementeret i
§ 111, stk. 1, mens kravene i artikel 33, stk. 3 a, foreslås
implementeret i et nyt stk. 2 til § 111, jf. lovforslaget § 1,
nr. 13. Derfor bør § 111, stk. 2, der bliver stk. 3, ligeledes
henvise til bestemmelsens stk. 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en operatør af en
multilateral handelsfacilitet (MHF) eller et segment heraf
også kan indføre krav, der supplerer de foreslåede krav i stk.
2.
Til nr. 15 (§ 112 i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 112 i lov om kapitalmarkeder, at Finanstil-
synet kan afregistrere en multilateral handelsfacilitet (MHF)
som et SMV-vækstmarked, når operatøren, der driver SMV-
vækstmarkedet, ansøger om dets afregistrering eller operatø-
ren, der driver SMV-vækstmarkedet, ikke længere opfylder
kravene i dette kapital.
Det foreslås i § 112, at der efter »(MHF)« indsættes »eller et
segment heraf«.
Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 3,
litra c, i ændringsdirektiv 2024/2811, der ændrer i artikel
33, stk. 4-8, i MiFID II. Da definitionen af et SMV-vækst-
marked ændres, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, medfører det
konsekvensændringer af artikel 33, stk. 5, i MiFID II, så der
efter »MHF’en« er tilføjet »eller et segment heraf«. Artikel
33, stk. 5, er implementeret i § 112 i lov om kapitalmarke-
der. Derfor bør der også i § 112 tilføjes »eller et segment
heraf«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet kan
afregistrere en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller et
segment heraf som et SMV-vækstmarked, når operatøren,
der driver SMV-vækstmarkedet, ansøger om dets afregistre-
ring eller operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ikke
længere opfylder kravene i kapitlet.
Til nr. 16 (§ 113 i lov om kapitalmarkeder)
Det fremgår af § 113 i lov om kapitalmarkeder, at et finan-
sielt instrument fra en udsteder, der er optaget til handel
på et SMV-vækstmarked, kun kan handles på et andet SMV-
vækstmarked, hvis udstederen er blevet informeret herom
og ikke har gjort indsigelser. Over for sidstnævnte SMV-
vækstmarked er udstederen hverken underlagt forpligtelser
i forbindelse med god selskabsledelse eller forpligtelser til
indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive
oplysninger.
Det foreslås, at § 113 nyaffattes, hvorefter et finansielt in-
strument fra en udsteder, der er optaget til handel på et
bestemt SMV-vækstmarked, kun kan handles på en anden
markedsplads, hvis udstederen er blevet informeret herom
og ikke har gjort indsigelse. Er den anden markedsplads
et SMV-vækstmarked, er udstederen hverken underlagt for-
pligtelser i forbindelse med god selskabsledelse eller op-
lysningskrav indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis
med hensyn til dette andet SMV-vækstmarked. Er den an-
den markedsplads ikke et SMV-vækstmarked, skal udsteder
informeres om enhver forpligtelse, som udsteder vil blive
underlagt i forbindelse med god selskabsledelse eller oplys-
ningskrav indledningsvis, løbende eller på ad hoc-basis med
hensyn til denne anden markedsplads.
Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, nr. 3,
litra c, i ændringsdirektiv 2024/2811, der ændrer i artikel
33, stk. 4-8, i MiFID II. Af artikel 33, stk. 7, fremgik
det, at et finansielt instrument, der er optaget til handel
på et bestemt SMV-vækstmarked, kun må handles på et
andet SMV-vækstmarked, hvis udstederen af det finansielle
instrument er blevet informeret og ikke har gjort indsigel-
se. Bestemmelsen indeholdt dog ikke et tilsvarende krav om
manglende indsigelse fra udstederens side, hvis den anden
markedsplads er en anden type markedsplads end et SMV-
vækstmarked. Kravet om manglende indsigelse fra udstede-
rens side ved handel på et SMV-vækstmarked af vedkom-
51
mendes instrumenter, der allerede er optaget til handel på et
andet SMV-vækstmarked, udvides derfor ved artikel 1, nr.
3, litra c, i ændringsdirektiv 2024/2811 til at omfatte enhver
anden type markedsplads for yderligere at mindske risikoen
for fragmentering af disse instrumenters likviditet. Hvis et
finansielt instrument, der er optaget til handel på et SMV-
vækstmarked, også handles på en anden type markedsplads,
bør udstederen opfylde enhver forpligtelse i forbindelse med
god selskabsledelse eller forskellige oplysningsforpligtelser,
med hensyn til denne anden markedsplads.
Artikel 33, stk. 7, i MiFID II er implementeret i § 113 i
lov om kapitalmarkeder. § 113 bør derfor nyaffattes, så den
stemmer overens med den ændrede ordlyd af artikel 33, stk.
7.
Den foreslåede ændring vil medføre, at et finansielt instru-
ment fra en udsteder, der er optaget til handel på et be-
stemt SMV-vækstmarked, kun kan handles på en anden
markedsplads, hvis udstederen er blevet informeret herom
og ikke har gjort indsigelse. Hvis den anden markedsplads
er et SMV-vækstmarked, er udstederen hverken underlagt
forpligtelser i forbindelse med god selskabsledelse eller for-
skellige oplysningsforpligtelser med hensyn til dette andet
SMV-vækstmarked. Hvis den anden markedsplads ikke er et
SMV-vækstmarked, skal udsteder informeres om enhver for-
pligtelse, som udsteder vil blive underlagt i forbindelse med
god selskabsledelse eller forskellige oplysningsforpligtelser
med hensyn til denne anden markedsplads.
Til nr. 17 (§ 180 a, stk. 6 og 7, i lov om kapitalmarkeder)
Det følger af § 177, stk. 1, 1. pkt., i lov om kapitalmarke-
der, at et betalingssystem, der er undergivet dansk ret, og
hvor mindst en deltager har sit hovedsæde i Danmark, kan
registreres af Finanstilsynet. Af § 177, stk. 2, følger det, at
Finanstilsynet kan kræve registrering af betalingssystemer
efter stk. 1, hvor væsentlige hensyn til betalingsafviklingen
eller samfundsmæssige hensyn i øvrigt tilsiger dette.
Det følger af § 180 i lov om kapitalmarkeder, at beføjelser
efter §§ 176-179 udøves af Danmarks Nationalbank, når der
er tale om betalingssystemer, der har væsentlig betydning
for betalingsafviklingen eller gennemførelse af Danmarks
Nationalbanks pengepolitiske transaktioner.
Det følger af § 180 a, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at it-
drift af et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne
i § 177, stk. 2, ikke må påbegyndes, før Finanstilsynet har
meddelt it-operatøren tilladelse hertil. Kravene for at opnå
tilladelse er oplistet i § 180 a, stk. 2. Finanstilsynet varetager
opgaven i § 180 a, stk. 1, der er rettet mod it-operatøren af
systemet fremfor ejeren af systemet, uanset om systemet er
registreret iht. § 177, stk. 2, af Finanstilsynet eller Danmarks
Nationalbank.
Det følger af § 180 c, stk. 1, at bestyrelsen i en it-operatør af
et detailbetalingssystem skal sikre en effektiv og forsvarlig
ledelse af it-operatøren. Bestyrelsen skal herunder vurdere,
om direktionen varetager sine opgaver i forbindelse med
it-driften af detailbetalingssystemet på en betryggende må-
de og i overensstemmelse med it-operatørens forpligtelser i
medfør af § 180 g, stk. 1 og 2.
Det følger af § 180 g, stk. 1 og 2, at en it-operatør af et
detailbetalingssystem er ansvarlig for, at it-driften af det på-
gældende detailbetalingssystem udføres på en betryggende
måde, og at it-operatøren skal kunne styre de risici, som it-
driften af detailbetalingssystemet indebærer, herunder kunne
påvise alle væsentlige risici, og indføre effektive foranstalt-
ninger til at modvirke disse risici og have betryggende kon-
trol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
En it-operatør af et detailbetalingssystem er defineret i § 3,
nr. 30, i lov om kapitalmarkeder som en fysisk eller juridisk
person, der er meddelt tilladelse til efter § 180 a at udføre
it-drift af et detailbetalingssystem.
Ved et detailbetalingssystem forstås et betalingssystem,
hvormed der i væsentligt omfang udføres clearing af beta-
linger i danske kroner mellem enkeltpersoner, virksomheder
og offentlige myndigheder og mellem disse personer indbyr-
des. Det følger af § 3, nr. 29, i lov om kapitalmarkeder.
§ 180 a, § 180 c, stk. 1, og § 180 g, stk. 1 og 2, i lov
om kapitalmarkeder er danske særregler, som er indført i
lov om kapitalmarkeder med lov nr. 2382 af 14. december
2021. Det skyldes, at der i modsætning til de fleste andre
virksomheder på det finansielle område, ikke er fastsat EU-
regler, der fastsætter tilladelseskrav eller regulerer mulighe-
den for at udbyde grænseoverskridende tjenesteydelser af
it-drift af et detailbetalingssystem.
Formålet med reglerne er at give Finanstilsynet mulighed
for at udøve myndighedskontrol over en it-operatør af et
betalingssystem, der varetager væsentlige danske detailbeta-
linger, uanset om operatøren af systemet er beliggende i
Danmark eller et hvilket som helst andet land. Det er af
afgørende betydning for danske borgere og virksomheder,
at betalingssystemer fungerer sikkert og effektivt, da dette
er en forudsætning for, at udbetaling af løn og pension, beta-
ling for køb af varer og betaling af regninger kan foretages
uden væsentlige forsinkelser.
It-operatører, der har tilladelse i medfør af § 180 a, kan
udpeges som operatør af finansiel digital infrastruktur, jf.
§ 333 i lov om finansiel virksomhed. Det medfører, at virk-
somheden omfattes af en række krav i kapitel 19 c i lov
om finansiel virksomhed, der i vid udstrækning modsvarer
kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
52
2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel
modstandsdygtighed i den finansielle sektor (herefter DO-
RA).
Det foreslås i § 180 a, stk. 6, 1. pkt., at Finanstilsynet,
efter anmodning fra en ejer af et detailbetalingssystem, der
opfylder betingelserne i § 177, stk. 2, kan dispensere fra
kravet om, at it-operatøren af samme detailbetalingssystem,
skal opnå tilladelse fra Finanstilsynet, jf. stk. 1.
Det følger af § 180 a, stk. 1, at it-drift af et detailbetalings-
system, der opfylder betingelserne i § 177, stk. 2, ikke må
påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt it-operatøren til-
ladelse hertil. I forhold til vurderingen af, hvornår der er
tale om et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne
i § 177, stk. 2, vil dette være tilfældet, hvor betalingssyste-
met har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, eller
af andre årsager for eksempel af forbrugerhensyn har stor
samfundsmæssig betydning, jf. bemærkningerne til § 177,
stk. 2, jf. Folketingstindende 2016-2017, tillæg A, L 155
som fremsat, side 274.
En ejer af et detailbetalingssystem er den juridiske person,
der ejer systemet og er ansvarlig for det tilhørende aftale-
grundlag.
Detailbetalingssystemer vil i flere tilfælde være ejet af de
finansielle virksomheder, der foretager betalinger via syste-
met. It-driften kan derimod være udført af en leverandør,
eller dennes eventuelle underleverandører. Denne leverandør
eller underleverandør kan være beliggende i andre lande end
Danmark, såvel indenfor som udenfor EU/EØS.
En it-operatør af et detailbetalingssystem er den virksom-
hed, der udfører it-driften af detailbetalingssystemet. Af-
hængigt af de nærmere omstændigheder kan ejeren og ope-
ratøren være den samme juridiske person, der kan være et
direkte leverandørforhold mellem ejeren og operatøren, og
der kan være et indirekte leverandørforhold mellem ejeren
og operatøren, i det tilfælde hvor operatøren er underleve-
randør til den virksomhed, der har det direkte leverandørfor-
hold til ejeren.
Det foreslåede vil indebære, at en ejer af et detailbetalings-
system omfattet af § 177, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder
kan ansøge Finanstilsynet om dispensation for, at operatø-
ren kan undtages fra tilladelseskravet, da ejeren påtager sig
forpligtelser på vegne af operatøren, og skal sikre at Finans-
tilsynet fortsat kan modtage de nødvendige informationer
om it-operatøren til brug for Finanstilsynets vurdering af, at
forholdene i § 180 c og § 180 g, stk. 1 og 2, er opfyldt.
Denne mulighed vil særligt være relevant i det tilfælde, hvor
operatøren er beliggende uden for Danmark. Ejeren, der
er beliggende i Danmark, vil i det tilfælde kunne indgive
ansøgningen på vegne af operatøren. Det er en forudsætning
herfor, at de privatretlige aftaler mellem ejere og leverandør,
og dennes eventuelle underleverandører, giver mulighed for,
at ejeren kan indgive ansøgningen på vegne af den virksom-
hed som forestår it-driften og derved virker som operatøren.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan meddele
dispensation, hvis ejeren af detailbetalingssystemet kan sik-
re, at Finanstilsynet kan modtage oplysninger om it-operatø-
ren af detailbetalingssystemet, der i det væsentlige modsva-
rer de oplysninger, Finanstilsynet ville have modtaget, hvis
it-operatøren var under tilsyn.
En dispensation vil indebære, at operatøren ikke er forplig-
tet til at opnå tilladelse, jf. § 180 a, og derfor vil kunne
forestå it-driften af et detailbetalingssystem uden tilladelse
fra Finanstilsynet.
Den foreslåede bemyndigelse skal som udgangspunkt an-
vendes restriktivt. Det vil sige, at der skal være tungtvejende
grunde til at anvende bestemmelsen. Dette vil være tilfældet,
hvor det vil forekomme urimeligt byrdefuldt at lade tilla-
delseskravet finde anvendelse. Det vil for eksempel være
tilfældet, hvor it-operatøren af systemet allerede er omfattet
af tilsvarende regler, der sikrer et it-sikkerhedsniveau, der
er sammenligneligt med, hvad der ville være tilfældet, hvis
tilladelseskravet blev anvendt.
Det foreslås i § 180 a, stk. 6, 2. pkt., at en dispensation
kræver, at it-operatøren er beliggende indenfor Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, og at ejeren sikrer, at Finans-
tilsynet fortsat kan modtage de nødvendige informationer
om it-operatøren til brug for Finanstilsynets vurdering af, at
forholdene i § 180 c og § 180 g, stk. 1 og 2, er opfyldt.
Det foreslåede vil medføre, at det er en betingelse, at it-
operatøren er beliggende indenfor EU/EØS. Det skal sikre,
at it-operatøren grundlæggende er forpligtet af de samme
EU-retlige rammer om eksempelvis persondatabeskyttelse
og net- og informationssikkerhed, som hvis den havde været
beliggende i Danmark.
Det foreslåede vil medføre, at dispensationsbemyndigelsen
kun vil kunne anvendes i det tilfælde, hvor ejeren af detail-
betalingssystemet kan redegøre for, at operatøren er omfattet
af regler, hvis indhold er tilsvarende indholdet i § 180 c
og § 180 g, stk. 1 og 2, i lov om kapitalmarkeder, og at
ejeren vil være i stand til løbende at give Finanstilsynet alle
de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan
vurdere, hvilke it-risici de tilsluttede finansielle virksomhe-
der løber i relation til den anvendte leverandør, og dennes
underleverandører.
53
Finanstilsynet skal vurdere betingelserne i § 180 g, stk. 1 og
2, i overensstemmelse med de nærmere specificerede krav
i kapitel 19 c i lov om finansiel virksomhed. Det skyldes,
at reglerne i § 180 g, stk. 1 og 2, skal ses i sammenhæng
med kapitel 19 c i lov om finansiel virksomhed, da it-opera-
tører af detailbetalingssystemer sædvanligvis udpeges som
operatører af finansiel digital infrastruktur, jf. § 333 i lov
om finansiel virksomhed, og derved omfattes af hele kapi-
tel 19 c. Opnår en it-operatør tilladelse, vil denne derfor
være omfattet af kapitel 19 c, og Finanstilsynet vil modtage
alle de oplysninger, som kapitlet forudsætter. Det er derfor
en forudsætning for opnåelse af dispensation, at ejeren af
detailbetalingssystemet sikrer, at Finanstilsynet vil kunne få
oplysninger, der i det væsentlige modsvarer disse oplysnin-
ger.
Kravene til it-sikkerhed i kapitel 19 c i lov om finansiel
virksomhed svarer i vid udstrækning til kravene i DO-
RA. Kapitel 19 c fastsætter regler for en it-operatørs foran-
staltninger til styring af it- og cyberrisici. Foranstaltningerne
omfatter it-operatørens politikker for risikoanalyse og infor-
mationssystemsikkerhed, håndtering af hændelser og planer
for driftskontinuitet, herunder krisestyring. Det omfatter og-
så it-operatørens ramme for risikostyring af forsyningskæ-
desikkerhed og sikkerhed i forbindelse med erhvervelse,
udvikling og vedligeholdelse af net- og informationssyste-
mer. Derudover omfatter det it-operatørens politikker og
procedurer til styring af cybersikkerhedsrisici og adgangs-
kontrol.
Finanstilsynet skal bruge oplysningerne i sit tilsyn med de
finansielle virksomheder, der er tilsluttet detailbetalingssy-
stemet. Finanstilsynet skal bruge oplysningerne til at vurde-
re, om de tilsluttede finansielle virksomheder løbende vur-
derer og forholder sig til de risici, det medfører for dem
at den pågældende operatør forestår it-driften af detailbeta-
lingssystemet, f.eks. i form af betryggende beredskabspla-
ner. Dette indgår i Finanstilsynets løbende tilsyn med de
finansielle virksomheder.
Det vil således være en forudsætning for meddelelse af dis-
pensation, at ejeren af systemet sikrer, at Finanstilsynet kan
modtage de nødvendige oplysninger om it-operatøren. Enten
direkte fra it-operatøren, eller hvor it-operatøren er underle-
verandør, via den virksomhed som ejeren har indgået en le-
verandøraftale med. Betingelsen skal sikre, at Finanstilsynet
fortsat modtager alle de nødvendige oplysninger til at kunne
vurdere, hvilke it-risici de finansielle virksomheder har, da
selve it-operatøren ikke vil være omfattet af Finanstilsynets
tilsyn. Det er særlig vigtigt, hvis operatøren ligger uden
for Danmark, fordi Finanstilsynet i det tilfælde ikke har
mulighed for at udøve nogen form for jurisdiktion overfor
it-operatøren, hvorfor ejerens evne til at sikre Finanstilsynet
de nødvendige oplysninger vil være afgørende. Det vil være
en forudsætning, at de privatretlige aftaler mellem ejeren
og leverandøren, herunder dennes eventuelle underleveran-
dører, giver tilstrækkelig mulighed for, at ejeren kan give
Finanstilsynet de nødvendige oplysninger om operatøren.
Drift af detailbetalingssystemer er ikke reguleret på EU-
niveau, og det fremgår af DORA, at forordningen ikke
finder anvendelse for betalingssystemer. I euro-zonen er
sådanne systemer, der har systemisk betydning, i stedet
omfattet af overvågning og tilsyn af Den Europæiske
Centralbank, ECB, som følge af Den Europæiske Central-
banks forordning (EU) nr. 795/2014 af 3. juli 2014 om
overvågningskrav for systemisk vigtige betalingssystemer
(herefter SIPS-forordningen). SIPS-forordningen implemen-
terer CPMI-IOSCO-principperne for finansielle markedsin-
frastrukturer (PFMI). CPMI-IOSCO-principperne indehol-
der krav til en ejers styring af kritiske leverandører.
For at undgå, at it-operatører omfattes af dobbeltregulering
indføres dispensationsadgangen. En it-operatør beliggende i
et andet land indenfor EU/EØS kan være forpligtet af tilsva-
rende lovgivningsmæssige rammer, som operatører belig-
gende i Danmark, f.eks. i form af SIPS-forordningen. Hvis
it-operatøren kan sikre et tilsvarende sikkerhedsniveau og
adgang til tilsyn, som det er tilfældet for it-operatører i Dan-
mark, bør de derfor kunne levere deres tjenester i Danmark
på samme vilkår som i de øvrige EU-lande. På den måde
undgås det at opstille foranstaltninger, der hindrer den frie
bevægelighed, og anerkender at it-operatører der er etableret
indenfor et EU/EØS-land, kan tilbyde sine tjenesteydelser i
Danmark, såfremt de er omfattet af lovgivning, som sikrer et
tilsvarende sikkerhedsniveau, der ville følge efter gældende
dansk ret.
I forbindelse med en ansøgning om dispensation vil ejeren
på vegne af operatøren skulle kunne redegøre for, at ope-
ratørens konkrete implementering af de forpligtelser, der
eksempelvis følger af SIPS-forordningen og CPMI-IOSCO-
principperne, svarer til et sikkerhedsniveau, der ville være
opnået ved overholdelse af § 180 c og § 180 g, stk. 1 og 2, i
lov om kapitalmarkeder og derigennem kapitel 19 c i lov om
finansiel virksomhed.
Danmarks Nationalbank overvåger registrerede betalingssy-
stemer i Danmark, jf. kapitel 32 i lov om kapitalmarke-
der. Danmarks Nationalbank fører overvågning i Danmark
efter CPMI-IOSCO-principperne. Det foreslåede vil ikke
ændre Danmarks Nationalbanks opgaver eller de hjemler,
Nationalbanken har til at udføre opgaverne. Danmarks Nati-
onalbanks overvågning foretages af ejeren af det registrere-
de betalingssystem.
En dispensation vil medføre, at Finanstilsynet også skal ind-
hente oplysninger fra ejeren af detailbetalingssystemet. Med
henblik på at undgå dobbelt myndighedskontrol og unød-
vendige administrative byrder for virksomhederne, forud-
sættes det, at Finanstilsynet og Nationalbanken samarbej-
54
der. Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet har i dag en
samarbejdsaftale (MoU), der fastsætter rammerne for samar-
bejdet.
Det foreslås i § 180 a, stk. 7, at Finanstilsynet kan ophæve
en meddelt dispensation, hvis betingelsen i stk. 6, 2. pkt.,
ikke længere er opfyldt.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet vil kunne træf-
fe afgørelse om at ophæve dispensationen på et senere tids-
punkt. Det vil få den konsekvens, at tilladelseskravet i §
180 a vil have virkning, og en fortsat it-drift af systemet vil
udgøre ulovlig virksomhed. Overtrædelse af § 180 a, stk.
1, straffes med bøde. Det følger af § 247, stk. 1, i lov om
kapitalmarkeder. Det vil i det tilfælde være it-operatøren,
der udfører den tilladelsespligtige aktivitet, som er den an-
svarlige.
Dispensationen vil således kunne ophæves, hvis ejeren af
systemet ikke længere kan sikre, at Finanstilsynet har mulig-
hed for at modtage de nødvendige oplysninger om it-opera-
tørens foranstaltninger og kontrolramme for styring af it-
og cyberrisici, eksempelvis hvis operatøren nægter at udle-
vere dem. Dispensationen vil ligeledes kunne ophæves, hvis
it-operatøren flytter it-driften til et land udenfor EU/EØS.
En afgørelse om at ophæve dispensation kan have meget
indgribende karakter for både ejere og it-operatøren af de-
tailbetalingssystemet samt de finansielle virksomheder, der
anvender systemet til at gennemføre betalinger. Medmindre
forholdet er af meget væsentlig karakter, eksempelvis hvis
it-operatøren tilbageholder oplysninger om forhold, der i
væsentlig grad udgør en trussel mod betalingssystemets sta-
bilitet, forudsættes det derfor, at ophævelse af en dispensa-
tion kun bliver aktuel efter, at der har været givet frist til
berigtigelse af forholdet, og at dette ikke er sket.
Til nr. 18 (overskriften før § 222, § 222 og § 232, stk. 4, i
lov om kapitalmarkeder)
§ 222 i lov om kapitalmarkeder har overskriften »Delega-
tion«.
§ 222 i lov om kapitalmarkeder indeholder regler om mu-
ligheden for delegation af Finanstilsynets beføjelser efter §
83, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 83, stk. 2, til en
operatør af et reguleret marked. Finanstilsynet har delegeret
sine kompetencer efter § 83, stk. 1 og 2, i lov om kapital-
markeder til Nasdaq Copenhagen A/S ved bekendtgørelsen
nr. 1180 af 2. november 2017 om delegation af beføjelser til
Nasdaq Copenhagen A/S.
§ 232 i lov om kapitalmarkeder indeholder regler om mu-
ligheden for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Er-
hvervsankenævnet. Det fremgår af § 232, stk. 4, at stk. 1-3
også gælder for afgørelser truffet af virksomheder, der udø-
ver beføjelser på Finanstilsynets vegne i medfør af § 222.
Det foreslås, at overskriften før § 222 ophæves, og at § 222
og § 232, stk. 4, ophæves.
Finanstilsynets beføjelser efter § 83 i lov om kapitalmarke-
der handler om beslutning om officiel notering af finansielle
instrumenter, der er optaget eller vil blive optaget til handel
på et reguleret marked. § 83 foreslås ophævet, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 8. Derfor bør bestemmelser om delegation af
beføjelser efter § 83 ligeledes ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen om
regler for delegation af Finanstilsynets beføjelser efter §
83, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 83, stk. 2, ophæ-
ves. Ophævelse af § 222, der danner grundlag for bekendt-
gørelse om delegation af beføjelser til Nasdaq Copenhagen
A/S vil medføre, at denne bekendtgørelse bortfalder. Be-
kendtgørelsen omhandler kun beføjelser iht. officiel note-
ring, og ophævelsen vil derfor ikke få andre konsekvenser
for de generelle aktiviteter i Nasdaq Copenhagen A/S.
Det foreslås at ophæve § 222 i lov om kapitalmarkeder. Da
der efter det foreslåede ikke vil være hjemmel til, at virk-
somheder kan træffe afgørelser på vegne af Finanstilsynet
i medfør af § 222, vil bestemmelsen om klageadgang for
sådanne afgørelser ikke længere være relevant.
Derfor bør overskriften til § 222 også ophæves. Samtidig
bør bestemmelser, der henviser til § 222, ligeledes ophæves.
Til nr. 19 (§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 247 i lov om kapitalmarkeder fastsætter
hvilke bestemmelser i lov om kapitalmarkeder, der kan
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning.
Det foreslås i § 247, stk. 1, efter »76« at indsætte », § 76 a,
stk. 1 og 3«, og efter »§ 111, stk. 1« at indsætte »og 2«.
§ 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder implementerer bl.a.
artikel 70, stk. 3, litra a, i MiFID II, der fastlægger, hvilke
bestemmelser i MiFID II, hvis overtrædelse som minimum
skal betragtes som en tilsidesættelse af direktivet. § 247, stk.
1, strafbelægger bl.a. §§ 75 og 76, § 77, stk. 2, § 78, stk.
1-3, og §§ 79-82, der alle er bestemmelser i kapitel 14 i lov
om kapitalmarkeder, som handler om optagelse til handel,
suspension, sletning og overvågning.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
55
§ 1, nr. 7, hvor der vil blive indsat en ny § 76 a, der vil
implementere de særlige krav til aktiers optagelse til handel
i den nye artikel 51 a i MiFID II. Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil. Stk. 1 og
3 i den foreslåede § 76 a bør ligeledes strafbelægges i over-
ensstemmelse med de generelle bestemmelser om finansielle
instrumenters optagelse til handel.
Derudover er § 111, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, som
handler om krav til operatøren af en multilateral handelsfa-
cilitet (MHF), der er et SMV-vækstmarked, også strafbelagt
i § 247, stk. 1. Lovforslagets § 1, nr. 13, indsætter et nyt
§ 111, stk. 2, der fastsætter hvilke krav, som et segment
af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der er et SMV-
vækstmarked, skal overholde udover kravene i stk. 1. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærk-
ningerne hertil. Den foreslåede § 111, stk. 2, bør ligeledes
strafbelægges i overensstemmelse med de generelle krav til
operatøren af en multilateral handelsfacilitet (MHF) som er
et SMV-vækstmarked i § 111, stk. 1.
Lovforslaget vil medføre, at overtrædelse af § 76 a, stk. 1
og 3, og § 111, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder kan straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning.
Af den foreslåede § 76 a, stk. 1, fremgår det, at ved ak-
tiers optagelse til handel, skal en operatør af et reguleret
marked stille krav om, at den forventede markedsværdi for
det selskab, hvis aktier der ansøges om optagelse til handel
af, eller, hvis denne værdi ikke kan anslås, dette selskabs
egenkapital, herunder resultatet, fra det seneste regnskabsår,
skal være på mindst 1 mio. euro.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 76 a, stk. 1, er opera-
tøren af et reguleret marked. Den strafbare handling består
i at undlade at stille det pågældende krav til selskabets
forventede markedsværdi eller egenkapital ved dets aktiers
optagelse til handel.
Af den foreslåede § 76 a, stk. 3, fremgår det, at en operatør
af reguleret marked i tillæg til kravet i stk. 1 skal stille
krav om, at mindst 10 pct. af den tegnede kapital, som den
aktieklasse, der er omfattet af ansøgningen om optagelse til
handel, repræsenterer, er ejet af offentligheden på tidspunk-
tet for optagelse til handel.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 76 a, stk. 3, er opera-
tøren af et reguleret marked. Den strafbare handling består i
at undlade at stille det pågældende krav om offentlighedens
ejerskab ved aktiers optagelse til handel.
Af den foreslåede § 111, stk. 2, fremgår det hvilke krav, som
et segment af en multilateral handelsfacilitet (MHF), der
er et SMV-vækstmarked, skal overholde udover kravene i
stk. 1. Kravene omfatter, at segmentet, der er et SMV-vækst-
marked, skal være klart adskilt fra resten af MHF’en, at
transaktionerne på SMV-vækstmarkedssegmentet er adskilt
fra resten af MHF’en, og at MHF’en på Finanstilsynets
anmodning skal fremlægge en liste over instrumenter, der
er noteret på SMV-vækstmarkedssegmentet, og oplysninger
om driften af segmentet.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 111, stk. 2, er opera-
tøren af den multilaterale handelsfacilitet (MHF), hvor et
segment heraf er et SMV-vækstmarked. Den strafbare hand-
ling består i ikke at overholde et eller flere af fastsatte krav
til segmentet. En overtrædelse kan for eksempel bestå i, at
operatøren driver SMV-vækstmarkedet under samme navn
og/eller med samme markedsføring som resten af MHF’en,
eller ikke holder transaktionerne på segmentet adskilt fra
resten af MHF’en.
Til nr. 20 (§ 253 c i lov om kapitalmarkeder)
Den gældende § 253 c i lov om kapitalmarkeder strafbelæg-
ger de overtrædelser af prospektforordningen, som i medfør
af artikel 38, stk. 1, i prospektforordningen skal kunne sank-
tioneres af de nationale kompetente myndigheder.
Det foreslås i § 253 c, at »artikel 14, stk. 1 og 2,« og »artikel
15, stk. 1,« udgår.
Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, nr. 24, i
ændringsforordning 2024/2809, som ændrer artikel 38, stk.
1, 1. afsnit, litra a, i prospektforordningen. Ved ændringen
udgår både artikel 14 og 15 fra oplistningen af bestemmelser
i prospektforordningen, der skal være strafbelagt i national
ret. Det skyldes, at både artikel 14 og 15 i prospektforord-
ningen ophæves, jf. artikel 1, nr. 11 og 13, i ændringsfor-
ordning 2024/2809. Idet artikel 14 og 15 i prospektforord-
ningen ophæves, bør disse bestemmelser ligeledes udgå af
oplistningen i § 253 c i lov kapitalmarkeder.
Ændringen vil medføre, at artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel
15, stk. 1, i prospektforordningen ikke længere vil være
strafbelagt i lov om kapitalmarkeder, fordi bestemmelserne
ophæves i prospektforordningen.
Til § 2
Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lov om finansiel virksomhed)
Fodnoten til lov om finansiel virksomhed indeholder en
opregning af de direktiver og forordninger, der helt eller
delvist er gennemført i loven.
Det foreslås i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel at ænd-
56
re »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv
2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt an-
går visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende, L af 22. april
2024« til »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/1174 af 11. april 2024 om ændring af direktiv
2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt an-
går visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende, L af 22. april
2024, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med ak-
tier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres
aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet,
EU-Tidende, L af 14. november 2024«.
Med lovforslaget vil dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer
med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om,
at deres aktier optages til handel på en multilateral handels-
facilitet (herefter MVSD), blive implementeret. Fodnoten til
lov om finansiel virksomheds titel foreslås derfor opdateret
som følge heraf.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af fodnoten til
lov om finansiel virksomhed, at loven implementerer dele af
MVSD.
Til nr. 2 (§ 5, stk. 6, nr. 11, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed indeholder defini-
tioner af de væsentligste begreber om opgørelse af finansiel-
le virksomheders solvens.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 11 i § 5, stk. 6, som tilføjer
»supplerende kapitalkrav i overensstemmelse med § 125« til
definitionerne.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet supplerende kapital-
krav bliver defineret, så der ikke opstår tvivl om begrebets
anvendelse.
For nærmere om definitionen henvises til det foreslåede §
125 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 2, nr.
10, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 13 i lov om finansiel virksomhed stiller
krav til aktiekapitalen i finansielle virksomheder, herunder
for indbetaling, aktieklasser, indløsning og sikkerhedsstillel-
se, ligesom den giver Finanstilsynet mulighed for at fastsæt-
te egne regler.
Det følger af § 13, stk. 2, at i pengeinstitutter, investerings-
forvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og finansielle hol-
dingvirksomheder kan deling af aktiekapitalen eller anpart-
skapitalen i klasser med forskellig stemmeværdi ikke finde
sted, jf. dog stk. 3.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at ændre »stk. 3« til »stk. 3 og 4«.
Forslaget er en konsekvens af den nye § 13, stk. 3, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 4, hvor der indføres en ny undtagelse til stk.
2, som indebærer, at det gældende stk. 3-6 bliver stk. 4-7.
Med den nye § 13, stk. 3, udvides adgangen til at have
strukturer med aktier med flere stemmer, idet pengeinstitut-
ter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og
finansielle holdingvirksomheder, der er registreret som ak-
tieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet
(MHF), kan indføre en struktur med aktier med flere stem-
mer med henblik på optagelse til handel af sine aktier på en
multilateral handelsfacilitet (MHF).
Den nuværende undtagelse i § 13, stk. 3, der med lovforsla-
get bliver § 13, stk. 4, bibeholdes med de ændringer der
fremgår af lovforslagets § 2, nr. 4.
Til nr. 4 (§ 13, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 13 i lov om finansiel virksomhed stiller
krav til aktiekapitalen i finansielle virksomheder, herunder
for indbetaling, aktieklasser, indløsning og sikkerhedsstillel-
se, ligesom den fastsætter Finanstilsynets mulighed for at
fastsætte egne regler.
Det følger af den gældende § 13, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed, at i pengeinstitutter, investeringsforvalt-
ningsselskaber, realkreditinstitutter, og finansielle holding-
virksomheder kan deling af aktiekapitalen eller anpartskapi-
talen i klasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted,
jf. dog stk. 3.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter pengeinsti-
tutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter
og finansielle holdingvirksomheder, der er registreret som
aktieselskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet
(MHF), kan indføre en struktur med aktier med flere stem-
mer med henblik på optagelse til handel af virksomhedens
aktier på en multilateral handelsfacilitet (MHF).
57
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 3, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med
aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at
deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfaci-
litet (herefter MVSD), hvorefter medlemsstaterne skal sikre,
at et selskab, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel
på et reguleret marked eller en MHF, har ret til at indføre
en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på
optagelse af sine aktier til handel på en MHF. Selskabet har
ret til at indføre en MVS-struktur, inden det anmoder om
optagelse til handel af sine aktier på en MHF, jf. artikel 3,
stk. 2, i MVSD.
Bestemmelsen vil medføre, at pengeinstitutter, investerings-
forvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og finansielle hol-
dingvirksomheder under nærmere betingelser kan indføre
en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på
optagelse til handel af sine aktier på en MHF.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 13, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 13, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed, at der i realkreditinstitutter, der er omdannet til
aktieselskaber, og hvor en fond eller forening oprettet i for-
bindelse med omdannelsen er hovedaktionær, i vedtægterne
kan ske en deling af instituttets aktiekapital i aktieklasser
med og uden stemmeret. Alle aktier med stemmeret skal
have samme stemmeværdi.
Det foreslås, at der i § 13, stk. 3, der med lovforslaget bliver
§ 13, stk. 4, indsættes et 3. pkt., hvorefter 1. og 2. pkt. ikke
gælder for virksomheder omfattet af stk. 3.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den nye stk. 3, jf.
lovforslagets § 2, nr. 4, hvoraf det følger, at pengeinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter og fi-
nansielle holdingvirksomheder, der er registreret som aktie-
selskaber, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel på
et reguleret marked eller en MHF, kan indføre en struktur
med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til
handel af sine aktier på en MHF.
Forslaget vil implementere artikel 3, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810
af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere
stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier opta-
ges til handel på en multilateral handelsfacilitet (herefter
MVSD). Artikel 3, stk. 1, 1. pkt., i MVSD indebærer, at
medlemsstaterne skal sikre, at et selskab, hvis aktier ikke
allerede er optaget til handel på et reguleret marked eller
en MHF, har ret til at indføre en struktur med aktier med
flere stemmer med henblik på optagelse af sine aktier til
handel på en MHF. Artikel 3, stk. 2, i MVSD indebærer, at
selskabet har ret til at indføre en MVS-struktur, inden det
anmoder om optagelse til handel af sine aktier på en MHF.
Lovforslaget vil medføre, at § 13, stk. 3, der med lovforsla-
get bliver til stk. 4, ikke begrænser mulighederne for at
indføre strukturer med aktier med flere stemmer i overens-
stemmelse med den foreslåede § 13, stk. 3. Den gældende §
13, stk. 3, 1. og 2. pkt., der med lovforslaget bliver til stk.
4, 1. og 2. pkt., som gælder for realkreditinstitutter, der er
omdannet til aktieselskaber, og hvor en fond eller forening
oprettet i forbindelse med omdannelsen er hovedaktionær,
regulerer derfor ikke de tilfælde, der er omfattet af det fore-
slåede stk. 3. Dvs. bestemmelserne regulerer ikke adgangen
til, at et pengeinstitut, realkreditinstitut m.v., kan indføre
en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på
optagelse til handel af sine aktier på en MHF i henhold til
den foreslåede § 13, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6 (§ 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 13, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed, at der i realkreditinstitutter, der er omdannet til
aktieselskaber, og hvor en fond eller forening oprettet i for-
bindelse med omdannelsen er hovedaktionær, i vedtægterne
kan ske en deling af instituttets aktiekapital i aktieklasser
med og uden stemmeret. Alle aktier med stemmeret skal
have samme stemmeværdi.
Det følger af det gældende § 13, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed, at hvis et realkreditinstitut, der er omdannet
til et aktieselskab, og hvor en fond eller forening oprettet
i forbindelse med omdannelsen er hovedaktionær, udsteder
stemmeløse aktier, jf. lovens stk. 3, finder selskabslovens
§ 73 om indløsningsret for minoritetsaktionærer og selska-
bslovens § 70 om indløsningsret for hovedaktionæren ikke
anvendelse for disse aktier. Hvis realkreditinstituttet har en
eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret mar-
ked eller en alternativ markedsplads og en aktiepost over-
drages som led i et overtagelsestilbud, finder 1. pkt. ikke
anvendelse.
Det foreslås i § 13, stk. 4, 1. pkt., der bliver § 13, stk. 5, 1.
pkt., at ændre »stk. 3« til »stk. 4«.
Forslaget er en konsekvens af, at der i lovforslagets § 2,
nr. 4, foreslås indsat et nyt stk. 3, som medfører, at det
gældende stk. 3 bliver stk. 4.
58
Til nr. 7 (§ 14, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 10 i lov om finansiel virk-
somhed, at virksomheder skal have tilladelse som investe-
ringsforvaltningsselskab for at udføre den daglige ledelse af
investeringsforeninger og administrere andre UCITS.
Det følger af den gældende § 14, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at Finanstilsynet giver tilladelse, når en række
betingelser er opfyldt. Disse betingelser fremgår af § 14, stk.
1, nr. 1-9.
Det foreslås at indsætte et nyt § 14, stk. 1, nr. 8, i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter ansøgeren, som søger tilla-
delse efter § 10, stk. 1, har mindst to fysiske personer ansat
på fuld tid, der er bosiddende i Den Europæiske Union,
og som fastlægger investeringsforvaltningsselskabets forret-
ningsadfærd, og som opfylder kravene i § 64, stk. 1, eller §
64 c, stk. 9.
Det foreslåede vil medføre, at et investeringsforvaltningssel-
skab for at opnå tilladelse og til enhver tid efterfølgende
skal have mindst to fysiske personer ansat på fuld tid til
at fastlægge investeringsforvaltningsselskabets forretnings-
adfærd. Det omfatter virksomhedens forretningsmodel og
strategiske beslutninger forbundet med at drive forretnin-
gen. Personer, som fastlægger forvalterens forretningsad-
færd, vil i praksis ofte være direktionsmedlemmer, bestyrel-
sesmedlemmer eller ansatte, som er en del af den faktiske
ledelse.
Ændringen forventes i praksis at medføre, at en forvalter
af alternative investeringsfonde vil have to fuldtidsansatte
medlemmer af direktionen.
Det foreslåede vil medføre, at mindst to af de fysiske per-
soner, som udpeges til at fastlægge et investeringsforvalt-
ningsselskabs forretningsadfærd vil skulle være ansat på
fuld tid i investeringsforvaltningsselskabet. I dag er der ikke
et krav om, at hverken medlemmer af direktionen eller be-
styrelsen skal være fuldtidsansat, men der er et krav om, at
de skal afsætte tilstrækkeligt tid til at varetage sit hverv. Et
medlem af bestyrelsen eller direktionen i et investeringsfor-
valtningsselskab vil fortsat skulle opfylde kravene i § 64 a
i lov om finansiel virksomhed om afsættelse af tilstrækkelig
tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem eller sin
stilling som direktør i den pågældende virksomhed.
Fuld tid skal forstås som det antal timer, det er kutyme
i branchen for en fuldtidsansat at være ansat til. Der er
dog ikke noget til hinder for, at de fysiske personer, der
fastlægger investeringsforvaltningsselskabets forretningsad-
færd, også varetager andre opgaver, da det ikke er tanken, at
man ikke må varetage andre opgaver, så længe der afsat til-
strækkelige ressourcer til at fastlægge forretningsadfærden.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at de fysiske personer,
som udpeges til at fastlægge et investeringsforvaltningssel-
skabs forretningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 8, vil skulle
være bosiddende i Den Europæiske Union. Kravet skal være
opfyldt fra ansættelsens start og løbende gennem hele ansæt-
telsen.
Ved bosiddende i Den Europæiske Union skal forstås, at
vedkommende har sit sædvanlige opholdssted i Den Euro-
pæiske Union.
Det foreslåede vil desuden medføre, at de fysiske person-
er, der fastlægger et investeringsforvaltningsselskabs forret-
ningsadfærd, vil skulle opfylde kravene til egnethed og hæ-
derlighed i § 64, stk. 1, eller § 64 c, stk. 9, i lov om finansiel
virksomhed. Kravene skal være opfyldt ved ansættelsens
start og løbende gennem hele ansættelsen. For nærmere om
egnetheds- og hæderlighedskravene henvises til bemærknin-
gerne til den gældende § 64 i lov om finansiel virksomhed
samt bemærkningerne til det foreslåede i § 64 c, stk. 9, i lov
om finansiel virksomhed.
Det foreslåede vil implementere dele af artikel 2, stk. 3, litra
a, nr. i, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegerings-
aftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik
på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og
alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-
UCITS II-direktivet), som ændrer i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit,
litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF
af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direk-
tivet). I direktivet bruges begrebet ”forretningspolitik”, som
en oversættelse af ”conduct of the business”, men i lovfor-
slaget bruges i stedet begrebet forretningsadfærd.
Til nr. 8 (§ 64 c, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 64, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at et medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen i en finansiel virksomhed 1) skal have tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage
hvervet eller stillingen, 2) skal have tilstrækkelig godt om-
dømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstræk-
kelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillin-
gen, 3) ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse
af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden rele-
vant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på betryggende måde, 4) ikke må have indgivet begæring
59
om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs
eller gældssanering og 5) ikke må have udvist en sådan
adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke vil
varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Det fremgår af det gældende § 64, stk. 2, at når en person
tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling
som direktør for en finansiel virksomhed, påser Finanstilsy-
net, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskrave-
ne i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt per-
sonen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende
virksomhed.
Det fremgår af det gældende § 64, stk. 3, at vurderer Finans-
tilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5,
skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.
Det fremgår af det gældende § 64, stk. 4, at Finanstilsynet
kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en
person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller
erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen,
som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at
personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte be-
tingelser.
Det fremgår af det gældende § 64, stk. 5, 1. pkt., at med-
lemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virk-
somhed skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold
som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i den
finansielle virksomheds ledelse og om forhold som nævnt i
stk. 1, nr. 1-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Det foreslås i § 64 c at indsætte et nyt stk. 9, i lov om
finansiel virksomhed, hvorefter § 64, stk. 1-5, finder tilsva-
rende anvendelse for ansatte i et investeringsforvaltningssel-
skab, der fastlægger investeringsforvaltningsselskabets for-
retningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 8.
Det foreslåede vil medføre, at de fysiske personer, som
fastlægger et investeringsforvaltningsselskabs forretningsad-
færd efter det foreslåede § 14, stk. 1, nr. 8, vil skulle opfylde
kravene i § 64, stk. 1-5.
Det foreslåede vil medføre, at personer, der er udpeget efter
det foreslåede § 14, stk. 1, nr. 8, skal have tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage
hvervet eller stillingen, og skal have tilstrækkelig godt om-
dømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstræk-
kelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillin-
gen.
Det foreslåede vil endvidere medføre at personer, udpeget
efter det foreslåede § 14, stk. 1, nr. 8, ikke må være pålagt
strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædel-
sen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage
sit hverv eller sin stilling på betryggende måde. Personen
må heller ikke have indgivet begæring om eller være under
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og
må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at
antage, at personen ikke vil varetage hvervet eller stillingen
på forsvarlig måde.
§ 64, stk. 2, finder nu anvendelse på personer udpeget efter
§ 14, stk. 1, nr. 8, så når en person ansættes til at fastlægge
et investeringsforvaltningsselskabs forretningsadfærd, jf. §
14, stk. 1, nr. 8, påser Finanstilsynet, at personen opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet
eller stillingen i den pågældende virksomhed.
§ 64, stk. 3, finder anvendelse, så kravet om, at hvis Finans-
tilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1,
nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen, også
vil gælde for personer udpeget efter det foreslåede § 14, stk.
1, nr. 8.
§ 64, stk. 4, finder anvendelse, så muligheden for at give be-
tingede afgørelser også vil gælde for personer udpeget efter
det foreslåede § 14, stk. 1, nr. 8. Det vil dog være et krav,
at der altid er mindst to fysiske personer ansat i investerings-
forvaltningsselskabet, som er ubetinget godkendt, som skal
være udpeget til at fastlægge investeringsforvaltningsselska-
bets forretningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 8.
§ 64, stk. 5, finder anvendelse, så personer udpeget efter
§ 14, stk. 1, nr. 8, skal meddele Finanstilsynet oplysninger
om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres
indtræden i stillingen i investeringsforvaltningsselskabet og
om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 1-5, hvis forholdene
efterfølgende ændres.
Overtrædelse af § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. § 373, stk.
1.
Den foreslåede ændring vil implementere dele af artikel 2,
stk. 3, litra a, nr. i, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring
af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår de-
legeringsaftaler, likviditetsstyring, indberetning med henblik
på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og
alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF
UCITS II-direktivet), som ændrer i artikel 7, stk. 1, 1. afsnit,
litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF
af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
60
værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direk-
tivet).
Til nr. 9 (§ 106 a, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af den gældende § 106 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, at et depotselskab for en dansk UCITS har en
række forpligtigelser, som den skal sikre, er overholdt. Det
omfatter bl.a. nr. 6 i bestemmelsen, hvoraf det følger, at køb
og salg af aktiver, herunder pantebreve, foretages til priser,
der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien.
Det foreslås at nyaffatte § 106 a, stk. 1, nr. 6, så køb og salg
af andre aktiver end de, som er nævnt i bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er mindre
fordelagtige end dagsværdien.
Med den forslåede ændring vil det blive præciseret, at kra-
vene til køb og salg af aktiver efter § 106 a, stk. 1, nr.
6, ikke omfatter aktiver, som er nævnt i bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Med § 1, nr. 50, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring
af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger
m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love, blev den
tidligere § 106 a, stk. 1, nr. 6, ophævet. Herefter blev det
tidligere nr. 7 til nr. 6 i bestemmelsen.
Denne tidligere og nu ophævede § 106 a, stk. 1, nr. 6,
medførte, at et depotselskab overfor en dansk UCITS var
forpligtet til at sikre, at køb og salg af de i bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
nævnte instrumenter skete i overensstemmelse med § 70 i
lov om investeringsforeninger m.v. Da § 106 a, stk. 1, nr.
6, blev ophævet, blev der ikke foretaget en korrekt konse-
kvensændring af § 106 a, stk. 1, nr. 7, som blev nr. 6, og
derfor blev de instrumenter, der er nævnt i bilag 2, utilsigtet
omfattet af den nugældende § 106 a, stk. 1, nr. 6.
Med lovforslaget rettes der dermed op på en utilsigtet rets-
stilling, så det fastslås, at de i bilag 2 nævnte instrumenter i
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -ak-
tiviteter ikke er omfattet af et depotselskabs forpligtigelse
overfor en UCITS i form af at sikre, at køb og salg foretages
til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien.
Til nr. 10 (§ 125 i lov om finansiel virksomhed)
Konglomerater er i dag ikke underlagt krav om at opfylde
et supplerende kapitalkrav i dansk lovgivning. I stedet skal
modervirksomheden foretage et fradrag. Beregningen af fra-
draget afhænger af, om modervirksomheden i konglomeratet
skal følge artikel 36, stk. 1, litra i, og artikel 48 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber (herefter CRR), eller om konglo-
meratet har fået tilladelse efter artikel 49, stk. 1, i CRR. I
tilfælde af, at en sådan tilladelse er givet, fremgår metoden
for beregning af fradraget af § 10 i bekendtgørelse nr. 2155
af 3. december 2020 om opgørelse af risikoeksponeringer,
kapitalgrundlag og solvensbehov. Efter denne bestemmelse
skal der foretages fradrag for en forholdsmæssig andel af
forsikringsdatterselskabets solvenskapitalkrav, justeret med
den direkte eller indirekte ejede andel af kapital i forsik-
ringsdatterselskabet. Uanset fradragsmetode, skal den del af
modervirksomhedens besiddelser, der ikke fradrages, risiko-
vægtes efter reglerne i artikel 46, 48 og 49 i CRR.
Det foreslås at indsætte en ny § 125 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås i stk. 1, at et finansielle konglomerat,
jf. § 307 b, skal opfylde et supplerende kapitalkrav.
Formålet med ændringen er at sikre, at den danske im-
plementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter,
forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt
konglomerat (herefter konglomeratdirektivet) bliver mere
direktivnær.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at konglomerater
fremover skal opfylde et supplerende kapitalkrav, som vil
bestå af summen af kapitalkrav i konglomeratets regulerede
enheder. Dette vil ske i stedet for at foretage fradrag. Det-
te krav skal dækkes af et kapitalgrundlag på konglomerat-
plan. Særligt for kapitalgrundlaget på konglomeratplan gæl-
der, at der skal ske eliminering for dobbeltanvendelse af ka-
pital. Det vil sige, at kapital indenfor konglomeratet, f.eks.
modervirksomhedens besiddelser af aktiekapital i dattervirk-
somheden, elimineres.
Finanstilsynet vil løbende føre tilsyn med konglomeratets
overholdelse af det supplerende kapitalkrav. Finanstilsynet
vil have forskellige reaktionsmuligheder ved brud på det
supplerende kapitalkrav, og disse vil gradvist blive mere
indgribende for instituttet.
Finanstilsynet vil ikke umiddelbart som under gældende
ret kunne inddrage tilladelsen hos modervirksomheden i
konglomeratet alene som følge af brud på det supplerende
kapitalkrav. Hvis et konglomerat bryder med det suppleren-
de kapitalkrav, samtidig med at konglomeratet bryder med
andre krav, hvorefter reaktionsmuligheden er inddragelse af
tilladelsen, vil det stadig være muligt for Finanstilsynet at
inddrage tilladelsen.
61
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 6, stk.
2, 1. afsnit, i konglomeratdirektivet.
Det foreslås i § 125, stk. 2, at det supplerende kapitalkrav og
kapital til dækning heraf opgøres kvartalsvis, og resultatet af
opgørelsen indberettes til Finanstilsynet.
Der findes allerede i dag en pligt i artikel 433 a, stk. 1,
litra a, og artikel 438, stk. 1, litra g, i CRR til, at konglome-
rater årligt skal offentliggøre deres supplerende kapitalkrav
og kapitalprocent. Kapitalprocenten beregnes som det sup-
plerende kapitalkrav sat i forhold til det supplerende kapital-
grundlag.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at tilsynet med over-
holdelse af det supplerende kapitalkrav sker løbende. Fre-
kvensen for indberetning er den samme, som der i dag
kræves ved indberetning af kapitalgrundlag og kapitalgrund-
lagskrav på institutniveau for virksomheder i den finansielle
sektor.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 6, stk.
2, 5. afsnit, i konglomeratdirektivet.
Det foreslås i § 125, stk. 3, at i finansielle konglomerater
finder § 124, stk. 1, med de fornødne tilpasninger anven-
delse for det supplerende kapitalkrav. Den øverste moder-
virksomhed i konglomeratet påser overholdelsen af denne
bestemmelse.
Det foreslås, at bestemmelsen skal finde anvendelse med de
tilpasninger, der er nødvendige for at tage højde for, at et
konglomerat er en del af en anderledes koncernstruktur end
et selvstændigt penge- eller realkreditinstitut. Der vil herud-
over være nogle andre risici, der skal afdækkes af de interne
procedurer til risikomåling og risikostyring på konglomerat-
niveau, grundet koncernstrukturen, end på institutniveau, jf.
§ 124. Det påhviler ifølge § 125, stk. 3, modervirksomheden
at overholde denne foreslåede bestemmelse på konglomerat-
niveau.
Det fremgår af § 124, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, at ledelsen i kreditinstitutter skal sikre et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag og interne risikoprocedurer til risikomåling
og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af
kapitalgrundlaget. Forpligtigelsen til løbende at sikre et til-
strækkeligt kapitalgrundlag og kontrol findes i dag kun for
koncerner, der alene opererer indenfor hhv. forsikringssekto-
ren eller bank- og investeringsservicesektoren.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
procedurerne for at sikre, at instituttet har et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag, også skal underkastes regelmæssig intern
kontrol sådan, at de altid er fyldestgørende. Forpligtigelsen
til at sikre, at konglomeratet har et tilstrækkeligt kapital-
grundlag til at dække det supplerende kapitalkrav i § 125,
stk. 1, og råder over interne procedurer til risikomåling og
risikostyring, vil påhvile ledelsen i konglomeratets moder-
virksomhed, dvs. direktion og bestyrelse.
Konglomeratets risikovurderingsprocedure skal bl.a. inde-
holde periodisk gennemgang af strategier og politikker, stra-
tegier til opfyldelse af kapitalkrav, procedurer for velintegre-
rede risikoovervågningssystemer og ordninger for udarbej-
delse af genopretningsplaner. Konglomeratets interne kon-
trolmekanismer skal bl.a. omfatte mekanismer med henblik
på identifikation og overvågning af risici og mekanismer for
forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedurer.
Bestemmelsen har ikke til hensigt at skabe hjemmel til at
pålægge et tillæg til det supplerende kapitalkrav.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 6, stk.
2, 2. afsnit, og artikel 9, stk. 1, i konglomeratdirektivet.
Det foreslås i § 125, stk. 4, at opfylder et finansielt kon-
glomerat ikke det supplerende kapitalkrav, eller er der sand-
synlighed for, at kravet bliver brudt, kan Finanstilsynet
påbyde modervirksomheden i konglomeratet at begrænse
udlodning. Udlodningsbegrænsninger omfatter handlingerne
nævnt i § 125 b, stk. 5.
Forslaget vil medføre, at Finanstilsynet får beføjelser til at
kunne stille krav om udlodningsbegrænsning med henblik
på at afhjælpe den situation, konglomeratet er i eller er på
vej imod.
Forslaget vil indebære, at modervirksomheder kan blive på-
budt at begrænse udlodning, hvis konglomeratet ikke over-
holder, eller der er sandsynlighed for, at konglomeratet ikke
vil overholde det supplerende kapitalkrav, som foreslået i §
125, stk. 1. Det er sandsynligt, at kravet ikke vil overholdes,
hvis det forventes at instituttets situation vil ændres i nær
fremtid, og at dette medfører, at kravet ikke længere vil være
overholdt.
Udlodningsbegrænsninger kan omfatte udlodning af egent-
lig kernekapital, betaling af variabel løn, skønsmæssigt fast-
satte pensionsydelser og forpligtelse til at betale variabel løn
og betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstrumen-
ter. Disse handlinger følger af § 125 b, stk. 5, nr. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed. Det er de samme begrænsninger,
som gælder for penge- og realkreditinstitutter, der ikke op-
fylder det kombinerede kapitalbufferkrav.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 16,
stk. 1, 1. afsnit, i konglomeratdirektivet.
62
Efter gældende regler sker udlodningsbegrænsningen auto-
matisk via reglerne for modervirksomhedens kapital og det
fradrag for konglomeratdelen, der er foretaget heri.
Det foreslås i § 125, stk. 5, at opfylder et finansielt konglo-
merat ikke det supplerende kapitalkrav finder § 125 c og §
125 d, stk. 1, med de fornødne tilpasninger anvendelse. Den
øverste modervirksomhed i konglomeratet påser overholdel-
sen af denne bestemmelse.
Det foreslåede vil medføre, at konglomerater, som bryder
med det supplerende kapitalkrav, skal udarbejde og indsende
en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet. De regler, der al-
lerede gælder vedrørende kapitalbevaringsplaner for penge-
og realkreditinstitutter, der bryder med det kombinerede ka-
pitalbufferkrav, findes i § 125 c i lov om finansiel virksom-
hed. Det vil påhvile modervirksomheden at overholde denne
foreslåede bestemmelse.
Formålet med forslaget er at sætte et krav om at udarbejde
en kapitalbevaringsplan som en nødvendig foranstaltning,
der skal medvirke til at afhjælpe den situation, som konglo-
meratet befinder sig i, når der sker brud på det supplerende
kapitalkrav. Kapitalbevaringsplanen skal bl.a. indeholde et
estimat for udviklingen i konglomeratets balanceposter, plan
og tidsramme for at øge konglomeratets kapitalgrundlag og
en plan for udlodning gennem handlingerne nævnt i § 125 b,
stk. 5, nr. 1-3.
I tillæg til kapitalbevaringsplanen skal ledelsen i konglome-
ratet også give oplysninger efter § 125 d, stk. 1. Anven-
delsen af bestemmelsen vil ske med de tilpasninger, der
er nødvendige for, at det passer på konglomeraters koncer-
nstruktur. Ledelsen skal eksempelvis give oplysninger om
størrelsen af konglomeratets kapital, forventet overskud, og
hvordan der forventes at ske udlodning af overskuddet.
Efter gældende regler følger dette krav af reglerne for mo-
dervirksomheden.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 16,
stk. 1, 1. afsnit, i konglomeratdirektivet.
De foreslåede § 125, stk. 1-5, foreslås strafbelagt, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 17. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til nr. 17.
Det foreslås i § 125, stk. 6, at Finanstilsynet fastsætter regler
for opgørelse af det supplerende kapitalkrav og kapital til
dækning heraf.
Konglomeratdirektivets bilag I indeholder tre mulige be-
regningsmetoder til at bestemme det supplerende kapital-
krav. Det påhviler tilsynsmyndighederne at beslutte, hvilken
metode der skal anvendes. Der findes desuden en række
muligheder for, at tilsynsmyndighederne kan vælge at und-
tage bestemte enheder fra at indgå i beregningen af det
supplerende kapitalkrav, jf. artikel 6, stk. 5, i konglomeratdi-
rektivet.
Konglomeratdirektivets bilag I indeholder også en række
tekniske principper for kapitalgrundlaget på konglomerat-
plan, som skal bruges til at dække det supplerende kapital-
krav.
Det foreslås, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fast-
sætte og nærmere beskrive beregningsmetoder for opgørelse
af et kapitalgrundlag på konglomeratniveau i en bekendtgø-
relse.
Beregningsmetoderne, som beskrives i bilag I til konglome-
ratdirektivet, er præciseret i Kommissionens delegerede for-
ordning (EU) nr. 342/2014 af 21. januar 2014 om suppleren-
de regler til bl.a. konglomeratdirektivet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11 (§ 307 b i lov om finansiel virksomhed)
Der findes i dag ikke regler i lov om finansiel virksomhed
om identifikation eller udpegning af konglomerater.
I praksis udpeger Finanstilsynet finansielle konglomera-
ter. Dette er bl.a. til brug for ESA’erne, der omfatter EBA
(European Banking Authority), ESMA (European Securities
and Markets Authority) og EIOPA (European Insurance and
Occupational Pensions Authority), som gennem Det Fælles
Udvalg for finansielle konglomerater årligt offentliggør en
liste over de konglomerater, som er udpeget i EU/EØS-lan-
dene. Finanstilsynet bidrager til listen med input om danske
konglomerater.
Det foreslås at indsætte et nyt afsnit VIII b i lov om finansiel
virksomhed. Afsnittet vil indeholde regler for identifikation
af finansielle konglomerater.
Det foreslås at indsætte en ny § 307 b i det foreslåede afsnit.
Det foreslås i § 307 b, stk. 1, at Finanstilsynet én gang årligt
udpeger de koncerner, der er finansielle konglomerater, jf.
stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet én gang årligt
63
skal udpege de koncerner, som kan identificeres som kon-
glomerater.
Formålet med den nye bestemmelse er at indsætte en ud-
trykkelig hjemmel i lov om finansiel virksomhed til, at
Finanstilsynet kan identificere og udpege finansielle kon-
glomerater. Det foreslås, at udpegning foretages årligt af
hensyn til konglomeratdirektivets intention om at undgå for
pludselige skift i, hvilken regulering koncerner skal følge.
Finanstilsynet vil årligt udpege nye konglomerater og vur-
dere, om eksisterende konglomerater fortsat opfylder alle
tre betingelser oplistet i bestemmelsens foreslåede stk. 2. Fi-
nanstilsynet underretter modervirksomheden i spidsen for en
koncern i tilfælde af udpegning som konglomerat, eller hvis
koncernen ikke længere er udpeget som konglomerat.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 4, stk.
1, i konglomeratdirektivet.
Det foreslås i § 307 b, stk. 2, at en koncern udpeges som
et finansielt konglomerat, hvis de tre oplistede betingelser er
opfyldt.
Der foreslås således tre betingelser for, at en koncern falder
indenfor definitionen af et konglomerat. Alle tre betingelser
skal være opfyldt, hvis koncernen skal udpeges som konglo-
merat.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at koncernen skal ledes af en
finansiel virksomhed som defineret i § 5, stk. 1, nr. 1, litra a
eller b.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at mindst én af dattervirksomhe-
derne i koncernen skal være et forsikringsselskab, genforsik-
ringsselskab eller forsikringsholdingselskab.
Det medfører, at en koncern kun kan blive udpeget som
finansielt konglomerat, hvis der i koncernen både er aktivi-
teter i bank- og investeringsservicesektoren og i forsikrings-
sektoren.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at de konsoliderede aktiviteter
i enhederne i koncernen inden for hhv. forsikringssektoren
og bank- eller investeringsservicesektoren, skal anses for at
være væsentlige.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 2, nr.
14, litra a, i konglomeratdirektivet.
Det foreslås i § 307 b, stk. 3, at Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for, hvornår konsoliderede aktiviteter i kon-
cernen anses for at være væsentlige.
Konglomeratdirektivets artikel 3 indeholder en række tærsk-
ler til identifikation af konglomerater. Tærsklerne bruges
til at afgøre, hvorvidt de konsoliderede aktiviteter er væ-
sentlige. Der er bl.a. opstillet tærskler for, hvornår balan-
cesummen og solvenskravene i henholdsvis bank- eller in-
vesteringsservicesektoren og forsikringssektoren udgør en
væsentlig størrelse af konglomeratets samlede balancesum
og solvenskrav. Der er også opsat minimumstærskler for den
mindste sektor, så denne kan undtages, hvis sektoren, uanset
dens relative størrelse til konglomeratets samlede balance, er
lille.
Artiklen indeholder også mulighed for, at tilsynsmyndighe-
derne kan vælge at udelukke en eller flere kapitalinteresser i
opgørelsen af sektorernes væsentlighed i konglomeratet. Til-
synsmyndighederne kan vælge først at foretage udpegning,
hvis tærsklerne er overholdt i 3 på hinanden følgende
år. Undtagelserne revurderes årligt.
Det foreslås, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fast-
sætte og nærmere beskrive tærsklerne og kriterierne for ude-
lukkelse af bestemte kapitalinteresser, hvis de ikke anses for
væsentlige, i en bekendtgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12 (§ 333, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 333, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastsætter kriterierne for, at en virksomhed kan udpeges af
Finanstilsynet som operatør af digital finansiel infrastruk-
tur. Det fremgår af § 333, stk. 1, nr. 2, at det er et kriterie,
at virksomhedens væsentligste aktiviteter består i at drive,
administrere eller udvikle tjenester, der er nødvendige for
kritiske og vigtige forretningsfunktioner i virksomheder, der
er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operatio-
nel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, som opera-
tører af finansielle digitale infrastrukturer.
§ 333 blev oprindeligt indsat i lov om finansiel virksomhed
ved § 1, nr. 26, i lov nr. 481 af 22. maj 2024 om ændring
af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om
kapitalmarkeder og forskellige andre love.
Det foreslås i § 333, stk. 1, nr. 2, at », som operatører af
finansielle digitale infrastrukturer« udgår.
Idet § 333, stk. 1, fastsætter kriterierne for, at en virksomhed
64
kan udpeges som operatør af digital finansiel infrastruktur,
giver det ikke mening, at det i § 333, stk. 1, nr. 2, er et
krav at virksomhedens væsentligste aktiviteter består i at
drive, administrere eller udvikle tjenester, der er nødvendige
for kritiske og vigtige forretningsfunktioner i virksomheder,
som operatører af finansielle digitale infrastrukturer. Der er
tale om en sproglig fejl.
Ved at lade », som operatører af finansielle digitale infra-
strukturer« udgå af kriteriet i § 333, stk. 1, nr. 2, fjernes et
element, der ikke giver mening og er uden betydning for, om
det funktionelle kriterie er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der rettes op
på en sproglig fejl. Ændringen vil ikke have betydning for
bestemmelsens materielle indhold.
Til nr. 13 (§ 351, stk. 4, 4. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af den gældende § 351, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde visse penge-
og realkreditinstitutter at afsætte ansatte, der er identificeret
som nøglepersoner i et pengeinstitut eller realkreditinstitut,
for så vidt angår de roller, som Finanstilsynet egnethed-
og hæderlighedsgodkender den pågældende rolle, og hvor
personen ikke længere opfylder kravene til egnet- og hæder-
lighed.
Det følger bl.a. af § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finan-
siel virksomhed skal have tilstrækkelig viden, faglig kompe-
tence og erfaring samt tilstrækkeligt godt omdømme til at
varetage hvervet eller stillingen som medlem af bestyrelsen
eller direktionen i en finansiel virksomhed.
Det foreslås i § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed at
tilføje et 4. pkt., hvorefter Finanstilsynet kan påbyde et inve-
steringsforvaltningsselskab at afsætte en ansat, der fastlæg-
ger investeringsforvaltningsselskabets forretningsadfærd, jf.
§ 14, stk. 1, nr. 8, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. §
64 c, stk. 9, ikke kan bestride stillingen.
Den foreslåede bestemmelse vil udvide § 351, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed og medføre, at Finanstilsynet
kan påbyde et investeringsforvaltningsselskab at afsætte en
ansat, der fastlægger forretningsadfærden, i form at forret-
ningsmodel og strategiske beslutninger knyttet hertil, hvis
Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke længere er
tilstrækkelig egnet- og hæderlig.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 8, der udvider anvendelsesområdet for § 64 c til også
at omfatte investeringsforvaltningsselskaber. Den foreslåede
ændring vil indebære, at Finanstilsynet vil få samme reak-
tionsmulighed overfor ansatte der fastlægger forretningsad-
færden i et investeringsforvaltningsselskab, som i dag gæl-
der for nøglepersoner i et penge- eller realkreditinstitut, et
SIFI eller et G-SIFI.
Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbud-
det. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i §
351, stk. 1, 1. pkt., påbyde en finansiel virksomhed at af-
sætte en direktør eller påbyde et medlem af bestyrelsen i
en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv, jf. § 351,
stk. 2. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet.
Til nr. 14 (§ 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af den gældende § 351, stk. 5, i lov om finan-
siel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør eller en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson i henhold til kravene i § 64 c, i
lov om finansiel virksomhed, når der er rejst tiltale mod den
pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære,
at direktøren eller nøglepersonen ikke opfylder kravene i §
64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed, som sætter kravene i § 64, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed i kraft for de relevante nøglepersoner. Finanstil-
synet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Det følger af § 64, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virk-
somhed, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
finansiel virksomhed ikke må være pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer en
risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller
stilling på betryggende måde.
Det foreslås i § 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
at indsætte et nyt punktum efter 3. pkt., hvorefter Finans-
tilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en
direktør eller ansat i et investeringsforvaltningsselskab, der
fastlægger selskabets forretningsadfærd i medfør af § 14,
stk. 1, nr. 8, når der er rejst tiltale mod den pågældende i
en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle
lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesa-
gen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren
ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, eller at den ansatte
i investeringsforvaltningsselskabet ikke opfylder kravene i §
64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 9.
Den foreslåede bestemmelse vil udvide § 351, stk. 5, i
lov om finansiel virksomhed og medføre, at Finanstilsynet
kan påbyde et investeringsforvaltningsselskab at afsætte en
direktør eller en ansat, der fastlægger forretningsadfærden,
65
hvis der er rejst tiltale mod vedkommende i en straffesag for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning som kompromitterer personens
egnethed eller hæderlighed, indtil straffesagen er afgjort ved
endelig afgørelse, såfremt domfældelse vil føre til, at perso-
nen ikke anses for at opfylde kravet i § 64, stk. 1, nr. 3,
om strafansvar der indebærer en risiko for, at vedkommende
ikke kan varetage stilling på en betryggende måde, og der-
med ikke anses for at være tilstrækkelig hæderlig. Såfremt
personen frifindes, kan personen genindtræde.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 8, der udvider anvendelsesområdet for § 64 c til også
at omfatte investeringsforvaltningsselskaber.
Til nr. 15 (§§ 356 a-c i lov om finansiel virksomhed)
(Til § 356 a)
Der gælder i dag ikke en maksimal embedsperiode for med-
lemmer af Finanstilsynets direktion. Det følger af de almin-
delige ansættelsesretlige regler, at en ansat kan afskediges,
som følge af tjenesteforseelse, stillingsnedlæggelse, opgave-
bortfald, uegnethed eller sygdom. Afgørelse om afsked skal
følge forvaltningslovens regler om saglighed, dokumenta-
tion, begrundelse og partshøring, og for tjenestemænd også
reglerne om tjenstligt forhør i tjenestemandsloven. Der må
ikke lægges vægt på usaglige hensyn ved afskedigelse af en
ansat. Dansk ret indeholder ikke specifikke bestemmelser,
som udtømmende opremser samtlige mulige afskedigelses-
grunde, men både begrebet tjenesteforseelse og begrebet
uegnethed kan dække over flere forhold og vurderes altid i
forhold til den konkrete stilling.
Medlemmerne af Finanstilsynets direktion er ansat på åre-
målskontrakter, og ansættelsen udløber derfor efter det givne
åremål, medmindre der indgås aftale om forlængelse for en
vis periode ligesom der kan ske genansættelse. Det gælder
også for direktøren for Finanstilsynet, der efter bestemmel-
sen i § 345, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, udpeges
af erhvervsministeren. Direktøren udpeges efter høring af
bestyrelsen.
Hvis et medlem af Finanstilsynets direktion bliver dømt for
en alvorlig strafbar handling, kan medlemmet afskediges af
erhvervsministeren. Det følger af artikel 4 a, stk. 2, 2. afsnit,
2. pkt., 2. led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæs-
sige risici (herefter CRD VI). Det medfører ikke nogen æn-
dring i den nuværende retstilstand.
Der gælder et generelt dekorumkrav for offentligt ansat-
te. Dekorum er udtryk for et værdighedskrav. Dekorum
vurderes i forhold til stillingens art og indhold, og der må
ligeledes i vurderingen tages hensyn til de omgivelser, hvori
hvervet udføres. Afskedigelse med baggrund i brud på deko-
rum kan f.eks. ske i forbindelse med den ansattes strafbare
handlinger, men værdighedskravet kan også være overtrådt,
selvom den ansattes handling ikke er strafbar efter straffelo-
ven eller anden lovgivning.
CRD VI artikel 4 a, stk. 2, 2. afsnit, 3. pkt., foreskriver, at
årsagerne til afskedigelse af et medlem af det kompetente le-
delsesorgan skal offentliggøres, medmindre det pågældende
medlem af den kompetente myndigheds ledelsesorgan gør
indsigelse mod offentliggørelsen. Sager om enkeltpersoners
ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste er i henhold til
offentlighedslovens § 21, stk. 2, undtaget fra aktindsigt. Dog
er oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse,
lønmæssige forhold m.v. omfattet af loven, jf. offentligheds-
lovens § 21, stk. 3, 1. pkt.
Endvidere følger det af offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2.
pkt., at retten til aktindsigt, for så vidt angår ansatte i chef-
stillinger, omfatter oplysninger om disciplinære reaktioner i
form af advarsler eller derover, inden for et tidsrum af 2 år
efter, at den endelige afgørelse er truffet.
Det betyder, at oplysninger om selve den disciplinære reak-
tion, dvs. ansættelsesmyndighedens skrivelse med den ende-
lige afgørelse, er omfattet af offentlighedslovens § 21, stk. 3,
2. pkt.
Begrundelsen for en disciplinær afskedigelse af et direkti-
onsmedlem kan således ikke undtages fra aktindsigt, uanset
om udlevering vil være imod den pågældendes ønske.
CRD VI går videre i artikel 4 a, stk. 2, 2. afsnit, 3. pkt., hvor
det fastslås, at årsagen bag afskedigelsen skal offentliggøres,
medmindre det pågældende medlem af Finanstilsynets di-
rektion gør indsigelse. Offentliggørelsesreglen i CRD VI har
ikke indvirkning på offentlighedsloven og de almindelige
regler om aktindsigt. Der skal fastsættes interne procedurer
vedrørende offentliggørelse af begrundelsen for en eventuel
afskedigelse efter CRD VI.
Direktivets præcisering af, at medlemmer af en kompetent
myndigheds ledelsesorgan skal udnævnes på grundlag af
offentliggjorte kriterier, der er objektive og gennemsigtige,
og at disse medlemmer kan afskediges, hvis de ikke længere
opfylder kriterierne for udnævnelse eller er blevet dømt for
en alvorlig strafbar handling, foreslås ikke implementeret
direkte i lovteksten, da dette allerede er gældende ret.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 356 a,
hvorefter medlemmer af Finanstilsynets direktion, som har
ansvar for tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets
66
og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, ikke må fortsætte i deres stilling i mere end
14 år.
Det foreslåede gælder alene for medlemmer af direktionen,
som har ansvar for tilsyn med institutter efter CRD VI. Det
foreslåede finder desuden alene anvendelse på ansættelses-
forhold, der påbegyndes efter den 11. januar 2026. For di-
rektionsmedlemmer, som er medlemmer af direktionen før
11. januar 2026, aktiveres reglen om maksimal embedsperi-
ode på 14 år, hvis stillingen efter opslag genbesættes efter
11. januar 2026 af samme direktionsmedlem. En forlængelse
af et direktionsmedlems åremålsansættelse efter 11. januar
2026 vil derimod ikke aktivere 14 års-reglen. Reglen om
maksimal embedsperiode på 14 år er absolut. Det betyder,
at hvis et medlem af direktionen skifter mellem to stillinger
med ansvar for tilsyn efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinsti-
tut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, vil begge perioder tælle med i den samlede maksimale
periode på 14 år.
Det foreslåede er en implementering af artikel 4 a, stk. 2, 2.
afsnit, 1. pkt., i CRD VI.
Det foreslåede § 356 a finder alene anvendelse på ansættel-
sesforhold, der påbegyndes efter den 11. januar 2026.
For direktionsmedlemmer, som er medlemmer af direktio-
nen før 11. januar 2026, aktiveres 14 års-reglen, hvis stil-
lingen efter opslag genbesættes af samme direktionsmed-
lem. En forlængelse af et direktionsmedlems åremålsansæt-
telse efter 11. januar 2026 vil derimod ikke aktivere 14
års-reglen.
Det fremgår af artikel 4 a, stk. 9, i CRD VI, at Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed (EBA) senest den 10. juli 2026
udsteder retningslinjer til de kompetente myndigheder om
forebyggelse af interessekonflikter og om deres uafhængig-
hed på grundlag af international bedste praksis.
(Til § 356 b)
Ansatte i Finanstilsynet må efter bestemmelsen i § 356, stk.
2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed ikke for egen reg-
ning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. § 77,
stk. 1. Erhvervsministeren skal for Finanstilsynets direktør,
vicedirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslin-
jer om indberetning af formuedispositioner, jf. § 356, stk. 2,
2. pkt.
Formålet med Finanstilsynets interne retningslinjer er at
fastlægge rammerne for de ansattes arbejde i Finanstilsy-
net. Retningslinjerne indeholder bl.a. en række regler om de
ansattes mulighed for bijob, handel med værdipapirer samt
indberetning og godkendelse af lån og kreditter.
De gældende interne retningslinjer fastsætter, at nyansatte i
Finanstilsynet senest samtidig med, at de tiltræder jobbet,
skriftligt skal indberette om de har beholdninger af finan-
sielle instrumenter, beholdningens indhold og eventuelle op-
tjente rettigheder til medarbejderaktier fra en medarbejder-
aktieordning hos en tidligere arbejdsgiver.
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i § 356 b, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynets
ansatte, som fører tilsyn med eller har ansvar for tilsyn med
institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, ikke må
handle med finansielle instrumenter, der er udstedt af eller
baseret på de virksomheder, der er under tilsyn af Finanstil-
synet, og virksomhedernes direkte eller indirekte modersel-
skaber, datterselskaber eller tilknyttede selskaber.
Det foreslåede er en implementering af artikel 4 a, stk.
3, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæs-
sige risici (herefter CRD VI).
Virkningen af det foreslåede vil være, at der som supple-
ment til den gældende § 356 om forbud mod at deltage
i spekulationsforretninger og de generelle markedsmisbrugs-
regler, fastsættes et handelsforbud i lov om finansiel virk-
somhed, som vil gælde for Finanstilsynets ansatte, som fører
tilsyn med institutter efter Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinsti-
tut og om tilsyn med kreditinstitutter. Handelsforbuddet vil
omfatte finansielle instrumenter, der er udstedt af eller base-
ret på de virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet,
og virksomhedernes direkte eller indirekte moderselskaber,
datterselskaber eller tilknyttede selskaber.
Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 ikke finder ikke anvendelse på:
1) finansielle instrumenter, der forvaltes af tredjeparter, for-
udsat at indehaverne af disse instrumenter er afskåret fra at
gribe ind i forvaltningen af porteføljen, eller
2) investeringer i kollektive investeringsordninger.
Det foreslåede er en implementering af artikel 4 a, stk. 3,
litra a, nr. 1 og 2, i CRD VI.
Virkningen af det foreslåede er, at der vil gælde to undta-
gelser til handelsforbuddet i stk. 1, for henholdsvis handel
67
med finansielle instrumenter, der forvaltes af tredjeparter og
investeringer i kollektive investeringsordninger.
For så vidt angår den første undtagelse for handel med fi-
nansielle instrumenter, der forvaltes af tredjeparter, svarer
denne til Finanstilsynets gældende interne retningslinjer,
hvorefter ansatte for egen regning kan handle med finansiel-
le instrumenter, hvor man alene har mulighed for at basere
sine dispositioner på sædvanlige markedsvilkår, og ikke kan
udnytte viden, som man får kendskab til gennem sit arbejde
i Finanstilsynet. Det indebærer, at man må foretage investe-
ringer, når investeringsansvaret er overladt til en anden, og
man ikke har indflydelse på konkrete investeringsdispositio-
ner.
Den anden undtagelse vedrører placering af midler i inve-
steringsforeninger, specialforeninger, professionelle forenin-
ger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger og an-
dre kollektive investeringsordninger.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynets ansatte, jf. stk. 1, for-
ud for ansættelsen eller udpegelsen og efterfølgende en gang
om året skal udfylde en interesseerklæring, der indeholder
oplysninger om de pågældendes besiddelser i form af ak-
tier, værdipapirer, obligationer, investeringsforeninger, inve-
steringsfonde, blandede fonde, hedgefonde og børshandlede
fonde.
Det foreslåede er en implementering af artikel 4 a, stk. 7, i
CRD VI.
Det foreslåede vil indebære, at Finanstilsynets ansatte i
lighed med det der gælder for ansatte i dag, forud for an-
sættelsen eller udpegelsen skal udfylde en erklæring, der
skal indeholde oplysninger om de pågældendes besiddelser
i form af aktier, værdipapirer, obligationer, investeringsfor-
eninger, investeringsfonde, blandede fonde, hedgefonde og
børshandlede fonde, som kan give anledning til interesse-
konflikter. Som noget nyt skal Finanstilsynets ansatte desu-
den indgive interesseerklæringen årligt.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan kræve, at ansatte,
jf. stk. 1, som på tidspunktet for ansættelsen eller udpegel-
sen eller senere ejer finansielle instrumenter, der kan give
anledning til interessekonflikter, inden for en rimelig tidsho-
risont sælger eller afhænder sådanne finansielle instrumen-
ter.
Det foreslåede er en implementering af artikel 4 a, stk. 8, 1.
pkt., i CRD VI.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan kræve,
at ansatte eller medlemmer af ledelsesorganet, der på tids-
punktet for ansættelsen eller udpegelsen eller senere ejer
finansielle instrumenter, der kan give anledning til interes-
sekonflikter, inden for en rimelig tidshorisont sælger eller
afhænder sådanne finansielle instrumenter. Finanstilsynets
beføjelse om at det kan kræves, at ansatte eller medlemmer
af ledelsesorganet skal sælge eller afhænde finansielle in-
strumenter, går videre end den eksisterende praksis efter Fi-
nanstilsynets interne retningslinjer, hvorefter Finanstilsynet
udelukkende skal give en tilladelse til salg eller afhændelse.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet kan tillade, at ansatte,
jf. stk. 1, sælger eller afhænder finansielle instrumenter, som
de ejede på tidspunktet for ansættelsen eller udpegelsen,
uden at det er et brud på handelsforbuddet i stk. 1.
Det foreslåede er en implementering af artikel 4 a, stk. 8, 2.
pkt., i CRD VI.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet uanset handels-
forbuddet i stk. 1, kan tillade efterfølgende salg eller afhæn-
delse af finansielle instrumenter, som den ansatte ejede på
tidspunktet for ansættelsen eller udpegelsen. Det foreslåede
har til formål at sikre, at ansatte ikke sælger eller afhænder
finansielle instrumenter som følge af den viden, de kan få
kendskab til gennem deres arbejde i Finanstilsynet. Dette
svarer til den praksis, der allerede gælder i dag. Finanstilsy-
net kan tilsvarende tillade at ansatte sælger eller afhænder
finansielle instrumenter, som de har erhvervet efter deres
ansættelse eller udpegning, f.eks. ved arv eller gave.
Det fremgår af artikel 4 a, stk. 9, i CRD VI, at EBA senest
den 10. juli 2026 udsteder retningslinjer til de kompeten-
te myndigheder om forebyggelse af interessekonflikter og
om deres uafhængighed på grundlag af international bedste
praksis.
(Til § 356 c)
Der gælder i dag ikke en lovmæssig regulering af karens-
perioder for tiden efter embedsperiodens ophør for medlem-
mer af Finanstilsynets direktion.
Aftalen om vidensklausuler fra 2020, der er indgået mel-
lem Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) og Er-
hvervsministeriet, fastsætter imidlertid en karensperiode for
Finanstilsynets chefer. Aftalen udmønter initiativ nr. 14 i
Aftale om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet
af 27. marts 2019 mellem den daværende regering (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti.
Karensperioden for Finanstilsynets direktion er seks måne-
der, underdirektører har en tre måneders karensperiode og
for kontorchefer er karensperioden to måneder. Aftalen fast-
68
sætter endvidere en nærmere regulering af en gradueret
kompensation efter stillingsniveau.
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i § 356 c, stk.
1, hvorefter Finanstilsynets ansatte, som fører tilsyn med
eller har ansvar for tilsyn med institutter efter Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, i en karensperiode ikke må lade
sig ansætte af eller acceptere nogen form for kontrakt om
levering af erhvervsmæssige tjenesteydelser med institutter,
hvor den ansatte har været direkte involveret i tilsyn eller
beslutningstagning, herunder virksomhedernes direkte eller
indirekte moderselskaber, datterselskaber eller tilknyttede
selskaber. Tilsvarende gælder ansættelse i enheder, der ud-
øver lobby- og fortalervirksomhed rettet mod Finanstilsynet
vedrørende spørgsmål, som den ansatte var ansvarlig for
under sin ansættelse eller i sin embedsperiode.
Det foreslåede vil medføre, at ansatte i Finanstilsynet, her-
under medlemmer af direktionen, som har tilsynsansvar, og
medarbejdere som fører tilsyn efter Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om
ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsyns-
beføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige risici (herefter CRD VI) i en vis
periode ikke har mulighed for at blive ansat i virksomheder
eller enheder, som de foreslåede karensrestriktioner finder
anvendelse på.
Karensperioden gælder også ansættelse hos underleverandø-
rer til institutter, som har ansvar for tilsyn med institutter
efter CRD VI, medmindre vedkommende er fuldstændig
afskåret fra at deltage i leveringen af disse tjenesteydelser
i karensperioden. Som eksempel på sådanne enheder, der
leverer tjenesteydelser, er datacentraler, advokatfirmaer og
revisionshuse.
Det foreslåede vil understøtte, at Finanstilsynet er uafhæn-
gigt, når det tilrettelægger sit tilsyn, i gennemførelsen heraf
og i sin behandling af sager. Fastsættelse af karensperioder
vil sikre en implementering af artikel 4 a, stk. 3, litra b, i
CRD VI.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærme-
re regler om karensperioder, jf. stk. 1, herunder begyndelses-
tidspunkt og varighed.
Det foreslåede vil indebære, at erhvervsministeren kan fast-
sætte den nærmere udmøntning af kravet om karensperio-
der. Bemyndigelsen agtes udnyttet til at fastsætte person-
kredsen, der omfattes af karensrestriktionen, karensperio-
dens begyndelsestidspunkt og varighed, og regler om at
Finanstilsynets ansatte skal være afskåret fra at have adgang
til fortrolige eller følsomme oplysninger i de respektive ka-
rensperioder.
Det fremgår af artikel 4 a, stk. 9, i CRD VI, at EBA senest
den 10. juli 2026 udsteder retningslinjer til de kompeten-
te myndigheder om forebyggelse af interessekonflikter og
om deres uafhængighed på grundlag af international bedste
praksis.
Til nr. 16 (§ 361, stk. 2, nr. 13, i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 361, stk. 2, nr. 13, i lov om finansiel
virksomhed, at udstedere, som anmoder om Finanstilsynets
officielle notering af aktier, aktiecertifikater eller obligatio-
ner, betaler 27.500 kr. i afgift pr. anmodning. De pågælden-
de udstedere betaler herefter 3.700 kr. årligt, så længe det
finansielle instrument er officielt noteret.
Det foreslås, at § 361, stk. 2, nr. 13, ophæves.
Det foreslås i § 1, nr. 8, at § 83 i lov om kapitalmarkeder, og
dermed muligheden for officiel notering, ophæves. Da kon-
ceptet for officiel notering ophæves, bør bestemmelsen om
afgift i forbindelse med officiel notering ligeledes ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at reglerne om afgift
for officiel notering ophæves. Ophævelsen sker med virk-
ning fra den 6. juni 2026, jf. lovforslagets § 15, stk. 7.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 17 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er en straffebe-
stemmelse, som fastsætter, hvilke overtræder af loven og
EU-forordninger, der kan straffes.
Det foreslås i § 373, stk. 1, efter »§ 124, stk. 1, 2 og 5,« at
indsætte »§ 125, stk. 1-5,«.
Det foreslåede vil medføre at overtrædelse af § 125, stk. 1-5,
kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Ansvarssubjekterne er modervirksomheden og medlemmer
af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion. Efter stk.
1 består den strafbare handling i, at konglomeratet ikke op-
fylder det supplerende kapitalkrav. Efter stk. 2 består den
strafbare handling i, at det supplerende kapitalkrav og kapi-
tal til dækning heraf ikke opgøres kvartalsvis, eller at der ik-
69
ke foretages indberetning af det supplerende kapitalkrav og
kapital til dækning heraf til Finanstilsynet. Efter stk. 3 består
den strafbare handling eksempelvis i, at medlemmer af mo-
dervirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke sikrer, at
konglomeratet har tilstrækkeligt med midler til den videre
drift samt undlader at gennemføre løbende kontrol heraf. Ef-
ter stk. 4 består den strafbare handling i, at virksomheden
foretager udlodning, efter Finanstilsynet har udstedt påbud
om at begrænse udlodning. Efter stk. 5 består den strafbare
handling eksempelvis i, at modervirksomhedens bestyrelse
eller direktion undlader at udarbejde og indsende en kapital-
bevaringsplan til Finanstilsynet inden for den angivne frist.
Det følger af § 273, stk. 5, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter 5. kapitel i straf-
feloven. Af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven fremgår, at
strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden
for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan
tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede per-
soner eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige an-
svarssubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, som oftest medlemmer
af ledelsen. Ved valg af ansvarssubjekt rejses tiltalen som
udgangspunkt mod den juridiske person. Der kan i nogle
tilfælde være anledning til også at rejse tiltale mod en eller
flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har
handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Til nr. 18 (§ 373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 373, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, at
forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser
eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år, jf. dog stk. 10.
Det følger af § 373, stk. 10, at forældelsesfristen dog er 10
år for overtrædelse af en række oplistede bestemmelser i
loven og EU-forordninger.
Det foreslås i § 373, stk. 10, efter »§ 124, stk. 1 og 2,« at
indsætte »§ 125, stk. 1-5,«.
Det foreslåede vil indebære, at forældelsesfristen for straf-
ansvar ved overtrædelse af den foreslåede § 125, stk. 1-5,
fastsættes til 10 år.
Fælles for de relevante stykker i bestemmelsen er, at de kan
være alvorlige og vanskelige for Finanstilsynet at føre et
effektivt tilsyn med. Dette kan skyldes, at en konstatering
af en overtrædelse ofte vil kræve gennemgang af omfatten-
de materiale og længerevarende undersøgelser. Dette kan
eksempelvis være, hvis bestyrelse eller direktion i moder-
virksomheden ikke har tilstrækkelig kontrol med midler til
den videre drift af konglomeratet.
Formålet med den foreslåede forældelsesfrist er således at
sikre en øget og styrket håndhævelses- og sanktionerings-
mulighed over for overtrædelser, som kan være vanskelige
for Finanstilsynet at føre et effektivt tilsyn med.
Til § 3
Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lovens titel i lov om investe-
ringsforeninger m.v.)
Den gældende fodnote til lov om investeringsforeninger
m.v. indeholder i 1. pkt. en oplistning af de direktiver og
ændringsdirektiver, som er implementeret helt eller delvist i
loven.
Det foreslås at nyaffatte 1. pkt. i fodnoten til lovens titel
for at sikre en korrekt affattet fodnote, således at loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens
direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse
af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med
hensyn til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende
2007, nr. L 79, side 11, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
(UCITS-direktivet), som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023
om ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af
det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde,
EU-Tidende, L af 20. december 2023, EU-Tidende 2009,
nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv 2010/43/EU
af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisa-
toriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risiko-
styring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et
administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side
42, Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om
fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelses-
procedure, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 28, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositar-funktioner, aflønnings-
politik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side
186 (UCITS V-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,
70
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2012/648/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv
2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2017/828/EU af 17. maj 2017 om ændring af direktiv
2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet ak-
tivt ejerskab, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU
af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1160/EU af
20. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 188, side 106, dele af
Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21.
april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt
angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer,
der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter),
EU-Tidende 2021, nr. L 277, side 141, dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts
2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF
for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring,
indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og
opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånud-
stedelse og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direk-
tiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt
angår behandling af koncentrationsrisici som følge af ekspo-
neringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i
forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner, EU-
Tidende, L af 4. december 2024.
Den foreslåede ændring vil videreføre det gældende 1. pkt. i
fodnoten til lovens titel og tilføje, at loven gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994
af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behand-
ling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod
centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med
centralt clearede derivattransaktioner, som bl.a. ændrer i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli
2009 om samordning af love og administrative bestemmel-
ser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapi-
rer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet).
Nyaffattelsen foreslås på baggrund af, at det nye tilføjede
til 1. pkt. i fodnoten, ikke kunne indsættes i den gælden-
de fodnote grundet § 3, nr. 1, i lov nr. 712 af 20. juni
2025 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om in-
vesteringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskellige an-
dre love (Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse
af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for insti-
tutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporterings-
linjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra
lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til
Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser
af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclo-
sureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS
II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af na-
tional og international hvidvask og oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række
offentliggjorte oplysninger m.v.), jf. § 22, stk. 6, da denne
ændring først træder i kraft den 16. april 2026. For at sikre,
at 1. pkt. er korrekt affattet, er det derfor nødvendigt at
nyaffatte 1. pkt. i fodnoten til lovens titel.
Den foreslåede nyaffattelse vil medføre et korrekt affattet
1. pkt., og at det fremgår af fodnoten, at loven vil implemen-
tere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv
2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt
angår behandling af koncentrationsrisici som følge af ekspo-
neringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i
forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner.
Til nr. 2 (§ 2, nr. 29, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 2 i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder de cen-
trale definitioner i loven.
En central modpart (CCP) er ikke i dag defineret som et
selvstændigt begreb i lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i § 2, nr. 29, at definere en central modpart
(CCP) i overensstemmelse med artikel 2, nr. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, cen-
trale modparter og transaktionsregistre.
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale mod-
parter og transaktionsregistre (herefter EMIR) defineres en
CCP som en juridisk person, der intervenerer mellem mod-
parterne i aftaler, som handles på et eller flere finansielle
markeder, og bliver køber over for enhver sælger og sælger
over for enhver køber.
Den foreslåede definition vil medføre, at det vil blive tyde-
ligt, hvad der falder ind under begrebet centrale modparter.
Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, stk. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2994
af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behand-
ling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod
centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med
centralt clearede derivattransaktioner, som indsætter et nyt
artikel 2, stk. 1, litra v, i Europa-Parlamentets og Rådets
71
direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af lo-
ve og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
(herefter UCITS-direktivet).
Til nr. 3 (§ 9, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 9, stk. 1, nr. 4, i lov om
investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet tillader en in-
vesteringsforening at udøve virksomhed, hvis den opfylder
en række betingelser, som oplistet i nr. 1-12.
Det foreslås at indsætte et nyt § 9, stk. 1, nr. 4, i lov in-
vesteringsforeninger m.v., hvorefter investeringsforeningen
eller administrationsselskabet, hvis investeringsforeningen
har delegeret den daglige ledelse hertil, har mindst to fysi-
ske personer ansat på fuld tid, som er bosiddende i Den
Europæiske Union, der fastlægger investeringsforeningens
forretningsadfærd, og som opfylder kravene i § 57, stk. 1-3,
jf. § 57, stk. 9.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den effektive udfø-
relse af investeringsforeningens virksomhed vil skulle fore-
tages af mindst to personer, som opfylder betingelser om
at have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling og
desuden har et tilstrækkelig godt omdømme og udviser hæ-
derlighed, integritet og uafhængighed i overensstemmelse
med betingelserne fastsat i § 57 i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Disse personer vil desuden skulle være ansat
på fuld tid af investeringsforeningen, hvilket også kan ske
indirekte via ansættelse i administrationsselskabet, for at
opfylde kravet om fuldtidsansættelse. Det er dog ikke et
krav, at vedkommende ikke må varetage andre opgaver i
investeringsforeningen eller administrationsselskabet, men
kontrakten skal være på fuld tid, dvs. hvad der sædvanligvis
er fuld tid i denne branche. Disse personer skal desuden
være bosiddende i Den Europæiske Union.
Fuld tid forstås som det antal timer, der er kutyme i bran-
chen for en fuldtidsansat at være ansat til.
Bosiddende i Den Europæiske Union skal forstås i den for-
stand, at de har deres sædvanlige opholdssted i Den Europæ-
iske Union.
De foreslåede ændringer vil implementere dele af arti-
kel 2, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaf-
taler, likviditetsstyring, indberetning med henblik på tilsyn,
levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-
direktivet), som ændrer artikel 29, stk. 1, 2. afsnit, litra b, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13.
juli 2009 om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investering i værdi-
papirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet).
Til nr. 4 (§ 10, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 10, stk. 1, nr. 4, i lov
om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet tillader en
SIKAV at udøve virksomhed, hvis den opfylder en række
betingelser, som oplistet i nr. 1-10.
Det foreslås at indsætte et nyt § 10, stk. 1, nr. 4, i lov
om investeringsforeninger m.v., hvorefter SIKAV’en eller
administrationsselskabet, hvis SIKAV’en har delegeret den
daglige ledelse hertil, har mindst to fysiske personer ansat
på fuld tid, som er bosiddende i Den Europæiske Union, der
fastlægger SIKAV᾽ens forretningsadfærd, og som opfylder
kravene i § 57, stk. 1-3, jf. § 57, stk. 9.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den effektive ud-
førelse af SIKAV’ens virksomhed vil skulle foretages af
mindst to personer, som opfylder betingelser om at have
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-
ne udøve sit hverv eller varetage sin stilling og desuden
har et tilstrækkelig godt omdømme og udviser hæderlighed,
integritet og uafhængighed i overensstemmelse med betin-
gelserne fastsat i § 57 i lov om investeringsforeninger m.v.
Personer, som fastlægger SIKAV’ens forretningsadfærd, vil
i praksis ofte være direktionsmedlemmer eller ansatte, som
er en del af den faktiske ledelse. Ændringen forventes i
praksis at medføre, at en investeringsforening vil have to
fuldtidsansatte medlemmer af direktionen.
Disse personer vil desuden skulle være ansat på fuld tid
af SIKAV’en, hvilket også kan ske indirekte via ansættel-
se i investeringsforvaltningsselskabet, for at opfylde kra-
vet om fuld tids ansættelse. Det er dog ikke et krav, at
vedkommende ikke må varetage andre opgaver i SIKAV’en
eller administrationsselskabet, men kontrakten skal være på
fuld tid, dvs. hvad der sædvanligvis er fuld tid i denne bran-
che. Disse personer skal desuden være bosiddende i Den
Europæiske Union.
Fuld tid forstås som det antal timer, der er kutyme i bran-
chen for en fuldtidsansat at være ansat til.
Bosiddende i Den Europæiske Union skal forstås i den for-
stand, at de har deres sædvanlige opholdssted i Den Europæ-
iske Union.
72
De foreslåede ændringer vil implementere dele af arti-
kel 2, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaf-
taler, likviditetsstyring, indberetning med henblik på tilsyn,
levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-
direktivet), som ændrer artikel 29, stk. 1, 2. afsnit, litra b, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13.
juli 2009 om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investering i værdi-
papirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet).
Til nr. 5 (§ 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., og nr. 6, i lov om
investeringsforeninger m.v.)
§ 48 a i lov om investeringsforeninger m.v. indeholder regler
om aflønning af medlemmer af bestyrelsen og direktionen
og andre ansatte i en investeringsforening, hvis aktiviteter
har en væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers
risikoprofil, samt at bestyrelsen skal sikre sig, at en række
betingelser er opfyldt i den forbindelse.
Det følger af § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., at in-
vesteringsforeningen på anmodning fra Finanstilsynet skal
godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i
strid med investeringsforeningens mulighed for at bevare en
tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9.
Det følger af § 48 a, stk. 1, nr. 6, at investeringsforeningen
kan undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvis,
såfremt udbetaling af den variable løndel ikke giver inve-
steringsforeningen mulighed for at bevare en tilstrækkelig
startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet
vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.
Det foreslås i § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt., og i nr. 6 at
ændre »§ 9, stk. 1, nr. 9« til »§ 9, stk. 1, nr. 10«.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 9,
stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets
§ 3, nr. 3, hvor der indsættes et nyt nummer, som medfører
at nr. 4-12 bliver nr. 5-13.
Den foreslåede ændring af § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, og nr.
6, i lov om investeringsforeninger m.v., er alene en konse-
kvensændring. Der er således ikke tale om nogen materielle
ændringer.
Til nr. 6 (§ 57, stk. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den gældende § 57, stk. 1-3, i lov om investeringsforenin-
ger m.v. fastsætter egnetheds- og hæderlighedskrav til med-
lemmer af bestyrelsen eller direktionen i en investeringsfor-
ening eller SIKAV. Disse krav er også kaldet fit and pro-
per-krav. Egnethedskravet følger af § 57, stk. 1, hvorefter
medlemmer af ledelsen til enhver tid skal have tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage
hvervet eller stillingen. § 57, stk. 1-8, indeholder bl.a. reg-
lerne om, at Finanstilsynet påser om kravene i § 57, stk. 1-3,
er opfyldt og træffer afgørelse herom, samt regler om betin-
get godkendelse, oplysningspligten, hvis forholdene ændrer
sig m.v.
Det foreslås i § 57 i lov om investeringsforeninger m.v. at
indsætte et nyt stk. 9, hvorefter stk. 1-8 finder tilsvarende
anvendelse for personer omfattet af de foreslåede § 9, stk. 1,
nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4.
Det foreslåede vil medføre, at § 57, stk. 1-3, fastlægger
kravene til egnethed og hæderlighed for personer, der efter
den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, er udpeget til at fastlægge
en investeringsforenings forretningsadfærd, eller efter den
foreslåede § 10, stk. 1, nr. 4, er udpeget til at fastlægge en
SIKAV’s forretningsadfærd.
Kravene i § 57, stk. 1-3, vil indebære, at personerne udpeget
efter de foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4, til
enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence
og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
og til enhver tid skal have tilstrækkelig godt omdømme
og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uaf-
hængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget
efter de foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1,
nr. 4, ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse
af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden rele-
vant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at
vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på betryggende måde. Personen må heller ikke have indgi-
vet begæring om eller være under rekonstruktionsbehand-
ling, konkurs eller gældssanering.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget
efter de foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr.
4, ikke på grund af sin økonomiske situation eller via en
virksomhed, som vedkommende ejer, deltager i driften af
eller har en væsentlig indflydelse på, må have påført eller
påføre forvalteren eller de fonde, som forvalteren forvalter,
tab eller risiko for tab.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget
efter de foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr.
4, ikke må have udvist eller udvise en adfærd, hvor der
er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage
hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
73
Det foreslåede vil endvidere medføre, at når en person til-
træder sin stilling, efter de foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, og
§ 10, stk. 1, nr. 4, som den der fastlægger en investeringsfor-
ening eller SIKAV’s forretningsadfærd, påser Finanstilsynet,
at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i
§ 57, stk. 1-3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt
personen kan bestride stillingen i den pågældende virksom-
hed.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene
i § 57, stk. 2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen, jf. § 57, stk. 5.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forud-
sætninger eller erfaring i forhold til stillingen, jf. de fore-
slåede § 9, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4, som den
pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen
kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.
Ved vurderingen af, om personen lever op til kravene i § 57,
stk. 1-3, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde
tilliden til den finansielle sektor.
Personerne vil derudover være omfattet af forpligtelsen i
§ 57, stk. 7, til at meddele Finanstilsynet oplysninger om
forhold som nævnt i stk. 1 og 3 i forbindelse med deres
indtræden i forvalterens virksomhed og forhold som nævnt i
stk. 2 og 3, hvis forholdene efterfølgende ændres.
De foreslåede ændringer vil implementere dele af arti-
kel 2, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaf-
taler, likviditetsstyring, indberetning med henblik på tilsyn,
levering af depositar- og opbevaringsydelser og alternative
investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-
direktivet), som ændrer artikel 29, stk. 1, 2. afsnit, litra b, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13.
juli 2009 om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investering i værdi-
papirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet).
Til nr. 7 (§ 147, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Det fremgår af den gældende § 147, stk. 1, i lov om investe-
ringsforeninger m.v., at en afdeling højst må investere sin
formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt
af samme emittent eller emittenter i samme koncern inden
for en række grænser oplistet i nr. 1-4.
Det fremgår af den gældende § 147, stk. 1, nr. 1, at grænsen
er 5 pct. af afdelingens formue. Denne grænse kan dog
forhøjes til 10 pct., hvis den samlede værdi af investeringer,
der overstiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct. af afdelingens
formue. Ved beregning af grænsen på 40 pct. medregnes
de af nr. 2-4 omfattede værdipapirer og pengemarkedsinstru-
menter ikke som investeringer, der overstiger 5 pct.
Det fremgår af de gældende § 147, stk. 1, nr. 2-4, hvilke
grænser der gælder i særlige tilfælde som undtagelser til §
147, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i § 147, stk. 1, nr. 1, efter 2. pkt. som nyt
punktum at indsætte »Grænsen på 40 pct. gælder ikke for
indskud i eller transaktioner med afledte finansielle instru-
menter med finansielle institutioner, der er underlagt tilsyn.«
Den foreslåede ændring vil medføre, at grænsen på 40 pct.
i § 147, stk. 1, nr. 1, ikke finder anvendelse ved indskud i
eller transaktioner med afledte finansielle instrumenter med
finansielle institutioner, der er underlagt Finanstilsynets til-
syn.
Den foreslåede ændring vil rette op på en manglende imple-
mentering af dele af artikel 52, stk. 2, 1. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-
vesteringsinstitutter) (herefter UCITS-direktivet).
Den foreslåede ændring vil desuden implementere artikel 1,
stk. 2, litra b, nr. i, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/2994 af 27. november 2024, som ændrer indled-
ningen i artikel 52, stk. 2, 1. afsnit, i UCITS-direktivet.
Til nr. 8 (§ 152, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det fremgår af den gældende § 152, stk. 1, i lov om in-
vesteringsforeninger m.v., at såfremt en afdeling anvender
afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, må mod-
partsrisikoen på kontraktmodparten ikke overstige 10 pct.
af afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut,
der opfylder betingelserne i § 141, stk. 1, eller 5 pct. af
afdelingens formue i andre tilfælde.
Det foreslås at nyaffatte § 152, stk. 1, således, at såfremt en
afdeling anvender afledte finansielle instrumenter i en trans-
aktion, der ikke cleares centralt af en central modpart, der
er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre, eller som er anerkendt i
henhold til samme forordnings artikel 25, må afdelingens
risikoeksponering mod kontraktmodparten ikke overstige
1) 10 pct. af afdelingens formue, hvis modparten er et kre-
ditinstitut, der opfylder betingelserne i § 141, stk. 1, eller
74
2) 5 pct. af afdelingens formue i andre tilfælde.
Den foreslåede ændring vil medføre, at transaktioner, der
cleares af en central modpart (CCP), ikke fremover vil være
underlagt grænserne for, hvor stor risikoeksponeringen mod
kontraktmodparten må være i forbindelse med transaktioner
med afledte finansielle instrumenter.
Risikoeksponeringen mod kontraktmodparten refererer til
den samlede risiko, en afdeling har, når de indgår finansielle
aftaler med en modpart, hvor der er risiko for, at modparten
ikke kan opfylde sine forpligtelser.
Den foreslåede ændring vil implementere artikel 1, stk.
2, litra, a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2994, som ændrer indledningen i artikel 52, stk. 1, 2.
afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF
af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) (herefter UCITS-direk-
tivet).
Til nr. 9 (§ 172, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., i lov om investe-
ringsforeninger m.v.)
Det fremgår af den gældende § 172, stk. 1, i lov om in-
vesteringsforeninger m.v., at Finanstilsynet kan påbyde en
investeringsforenings bestyrelse at afsætte en direktør inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 57,
stk. 2 og 3, ikke kan bestride stillingen.
Det fremgår af den gældende § 172, stk. 3, 1. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet kan påbyde en
investeringsforenings bestyrelse at afsætte en direktør, når
der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse
af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil inde-
bære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 57, stk. 3,
nr. 1.
Det foreslås i § 172, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v., at der efter »direktør« indsættes
», eller en ansat der fastlægger forretningsadfærden,«.
Det foreslåede vil medføre, at ansatte, der fastlægger forret-
ningsadfærden i en investeringsforening, jf. det foreslåede i
§ 9, stk. 1, nr. 4, vil blive omfattet af § 172, stk. 1, og stk. 3,
1. pkt.
Det vil betyde, at Finanstilsynet vil kunne påbyde en inve-
steringsforenings bestyrelse at afsætte en ansat, der fastlæg-
ger investeringsforeningens forretningsadfærd, jf. det fore-
slåede i § 9, stk. 1, nr. 4, inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, hvis denne efter § 57, stk. 2 og 3, ikke kan
bestride stillingen.
Det vil også betyde, at Finanstilsynet vil kunne påbyde
en investeringsforenings bestyrelse at afsætte en ansat, der
fastlægger investeringsforeningens forretningsadfærd, jf. det
foreslåede i § 9, stk. 1, nr. 4, når der er rejst tiltale mod den
ansatte i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den-
ne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen
er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende
ikke opfylder kravene i § 57, stk. 3, nr. 1.
Til § 4
Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter)
Fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter indeholder en opregning af de direkti-
ver og forordninger, der er helt eller delvist gennemført i
loven.
Det foreslås i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel at ændre
»og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/1174 af 11. april 2024, EU-Tidende, L af 22. april
2024« til »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/1174 af 11. april 2024, EU-Tidende, L af 22.
april 2024, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/2810 af 23. oktober 2023, EU-Tidende, L af
14. november 2024, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024, EU-Tidende,
L af 14. november 2024, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024
om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU)
2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrations-
risici som følge af eksponeringer mod centrale modparter
samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede
derivattransaktioner, EU-Tidende, L af 4. december 2024«.
Med dette lovforslag vil dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om
strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber, der
anmoder om, at deres aktier optages til handel på en multila-
teral handelsfacilitet (herefter MVSD) blive implementeret.
Med dette lovforslag vil også dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024 om
ændring af direktiv 2014/65/EU med henblik på at gøre
offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attraktive for sel-
skaber og lette adgangen til kapital for små og mellemstore
virksomheder og om ophævelse af direktiv 2001/34/EF (her-
efter ændringsdirektiv 2024/2811) blive implementeret.
Slutteligt vil dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direk-
75
tiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt
angår behandling af koncentrationsrisici som følge af ekspo-
neringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i
forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner blive
implementeret.
Fodnoten til lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteters titel foreslås derfor ændret.
Med den foreslåede ændring vil det dermed fremgå af fod-
noten til lov om fondsmæglerselskaber og investeringsser-
vice og -aktiviteter, at loven vil implementere dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23.
oktober 2024, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024, som bl.a. ændrer
i IFD, og dele af MVSD.
Til nr. 2 (§ 10, nr. 67, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter, indeholder de centrale definitioner i loven.
En central modpart (CCP) er ikke i dag defineret som et
selvstændigt begreb i lov om fondsmæglerselskaber og inve-
steringsservice og -aktiviteter.
Det foreslås i § 10, nr. 67, at definere en central modpart
(CCP) i overensstemmelse med artikel 2, nr. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, cen-
trale modparter og transaktionsregistre.
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale mod-
parter og transaktionsregistre (herefter EMIR) defineres en
CCP, som en juridisk person, der intervenerer mellem mod-
parterne i aftaler, som handles på et eller flere finansielle
markeder, og bliver køber over for enhver sælger og sælger
over for enhver køber.
Den foreslåede definition vil medføre, at det vil blive tyde-
ligt, hvad der falder ind under begrebet centrale modparter.
Den foreslåede ændring vil implementere dele af artikel
3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2994 af 27. november 2024 om ændring af direktiv
2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt
angår behandling af koncentrationsrisici som følge af ekspo-
neringer mod centrale modparter samt modpartsrisikoen i
forbindelse med centralt clearede derivattransaktioner. Den-
ne indsætter et nyt artikel 3, stk. 1, nr. 34, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november
2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af
direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU,
2014/59/EU og 2014/65/EU (herefter IFD).
Til nr. 3 (§ 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Den gældende § 26 stiller krav om og til aktiekapitalen
i fondsmæglerselskaber, herunder om indbetaling, aktieklas-
ser og sikkerhedsstillelse, ligesom den giver Finanstilsynet
mulighed for at fastsætte egne regler.
Det følger af den gældende § 26, stk. 3, at deling af fonds-
mæglerselskabers aktiekapital i aktieklasser med forskellig
stemmeværdi ikke kan finde sted.
Det foreslås, at § 26, stk. 3, ophæves.
Det foreslåede vil gøre det muligt for fondsmæglerselskaber
at indføre en struktur med aktier med flere stemmer.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. sikre overensstemmel-
se med artikel 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024
om strukturer med aktier med flere stemmer i selskaber,
der anmoder om, at deres aktier optages til handel på en
multilateral handelsfacilitet (herefter MVSD). Artikel 3, stk.
1, 1. pkt., i MVSD indebærer, at medlemsstaterne skal sikre,
at et selskab, hvis aktier ikke allerede er optaget til handel
på et reguleret marked eller en MHF, har ret til at indføre
en struktur med aktier med flere stemmer med henblik på
optagelse af sine aktier til handel på en MHF. Artikel 3,
stk. 2, i MVSD indebærer, at selskabet har ret til at indføre
en struktur med aktier med flere stemmer (MVS-struktur),
inden det anmoder om optagelse til handel af sine aktier på
en MHF.
Det foreslåede vil generelt medføre, at fondsmæglerselska-
ber i overensstemmelse med de almindelige selskabsretlige
regler om aktieklasser kan indføre en MVS-struktur. Der-
med fjernes det eksisterende danske forbud mod stemme-
klasser helt og ikke kun i en grad, der sikrer overensstem-
melse med MVSD.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 239, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter)
Det fremgår af den gældende § 239, stk. 1, i lov om fonds-
mæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter at Fi-
nanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at foretage
nødvendige foranstaltninger, hvis det er sandsynligt, at et
76
fondsmæglerselskab vil overtræde en række bestemmelser
inden for 12 måneder.
Der findes ikke i dag regler, hvorefter Finanstilsynet kan på-
lægge fondsmæglerselskaber at reducere eksponeringer mod
en central modpart eller at tilpasse eksponeringer på tværs af
deres clearingkonti.
Det foreslås at indsætte et nyt § 239, stk. 2, hvorefter Fi-
nanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskaber at reduce-
re eksponeringer mod en central modpart eller at tilpasse
eksponeringer på tværs af deres clearingkonti i overensstem-
melse med artikel 7 a i forordning om OTC-derivater, cen-
trale modparter og transaktionsregistre. Kravet kan pålæg-
ges, hvis Finanstilsynet finder, at en uforholdsmæssigt høj
koncentrationsrisiko opstår som følge af eksponeringer mod
den pågældende centrale modpart.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet får
en beføjelse til pålægge et fondsmæglerselskab at reducere
eksponeringer mod en central modpart eller at tilpasse eks-
poneringer på tværs af clearingkonti. En for høj koncentrati-
onsrisiko vil dermed kunne undgås, så risikoen for investe-
ringsforeningen begrænses. Hvis man ikke følger et sådan
påbud, vil det være muligt for Finanstilsynet at gøre brug af
yderligere eller andre tiltag eksempelvis politianmeldelse.
Reglerne for clearingkonti fremgår af artikel 7 a i EMIR,
hvorefter modparter, der er omfattet af clearingforpligtelsen
i samme forordning, skal have mindst én aktiv konto hos en
central modpart (CCP).
Finanstilsynet skal i hvert enkelt tilfælde, hvor bestemmel-
sen anvendes, konkret vurdere koncentrationsrisikoen, der
opstår som følge af eksponeringer mod en central modpart.
Ændringen vil implementere artikel 3, stk. 5, litra b, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2024/2994
af 27. november 2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for så vidt angår behand-
ling af koncentrationsrisici som følge af eksponeringer mod
centrale modparter samt modpartsrisikoen i forbindelse med
centralt clearede derivattransaktioner, som tilføjer artikel 39,
stk. 2, litra n, i IFD.
Til nr. 5 (§ 246 a i lov om fondsmæglerselskaber og investe-
ringsservice og -aktiviteter)
Det følger af bilag 1, afsnit B, nr. 5, til lov om fondsmæg-
lerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et in-
vesteringsselskab kan få tilladelse til at tilbyde investerings-
analyser og finansielle analyser eller andre former for gene-
relle anbefalinger vedrørende finansielle instrumenter som
eksempelvis aktier.
Det gælder, at investeringsselskaber er forpligtiget til at
handle ærligt, redeligt og professionelt og i investeringssel-
skabernes kunders bedste interesse. Der er i dag ikke fastsat
rammer for, hvad dette indebærer med hensyn til indholdet i
investeringsanalyser fra tredjeperson.
Det forslås at indsætte en ny § 246 a, hvorefter Finanstilsy-
net kan udstede advarsler for at informere offentligheden
om, at udstedersponsorerede analyser ikke er udarbejdet
i overensstemmelse med EU-adfærdskodekset for udsteder-
sponsorerede analyser. Det gælder hvor analyser, der er be-
tegnet som udstedersponsorerede analyser, og som distribue-
res af et investeringsselskab, ikke er udarbejdet i overens-
stemmelse med EU-adfærdskodekset for udstedersponserede
analyser.
Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet kan advare
offentligt om udstedersponsorerede analyser distribueret fra
et investeringsselskab, som ikke lever op til EU-adfærdsko-
dekset for udstedersponsorerede analyser. Med Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober
2024 om ændring af direktiv 2014/65/EU med henblik på
at gøre offentlige kapitalmarkeder i Unionen mere attrakti-
ve for selskaber og lette adgangen til kapital for små og
mellemstore virksomheder og om ophævelse af direktiv
2001/34/EF indføres der således bestemmelser om, at ud-
stedersponsorerede analyser skal udarbejdes i overensstem-
melse med EU-adfærdskodekset.
ESMA udarbejder i den forbindelse reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at fastlægge dette EU-
adfærdskodeks for udstedersponsorerede analyser. Dette ad-
færdskodeks skal fastsætte standarder for uafhængighed og
objektivitet og præcisere procedurer og foranstaltninger til
effektiv identifikation, forebyggelse og offentliggørelse af
interessekonflikter.
For at sikre, at udstedersponsorerede analyser, der er be-
tegnet som sådanne, udarbejdes i overensstemmelse med
EU-adfærdskodekset for udstedersponsorerede analyser, vil
Finanstilsynet med implementering af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024
skulle kontrollere, at investeringsselskaber, der udarbejder
eller distribuerer sådanne analyser, har indført organisatori-
ske ordninger til at sikre en sådan overholdelse.
Overholder et investeringsselskab ikke dette foreslåede EU-
adfærdskodeks, vil Finanstilsynet kunne suspendere distri-
butionen af analyserne og dertil kunne advare offentligheden
om, at de udstedersponsorerede analyser på trods af deres
betegnelse ikke er udarbejdet i overensstemmelse med EU-
adfærdskodekset for udstedersponsorerede analyser.
Den foreslåede ændring vil implementere dele af artikel
77
1, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2811 af 23. oktober 2024, som indsætter litra x i arti-
kel 69, stk. 2, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for fi-
nansielle instrumenter.
Til § 5
Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel i lov om forsikringsvirk-
somhed)
Fodnoten til lov om forsikringsvirksomhed indeholder en
opregning af de direktiver, som helt eller delvist er gennem-
ført i loven.
Det følger bl.a. af fodnoten, at loven gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16.
april 2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens
mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre mulighe-
der for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder
(portabilitetsdirektivet).
I den oprindelige hovedlov nr. 718 af 13. juni 2023 blev
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16.
april 2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens
mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre mulighe-
der for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder
fejlagtigt indsat i fodnoten til lovens titel to gange.
Det foreslås i fodnoten til lovens titel, at »dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16.
april 2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens
mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre mulig-
heder for at optjene og bevare supplerende pensionsret-
tigheder (portabilitetsdirektivet), EU-Tidende 2014, nr. L
128, side 1,« udgår, at »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022
om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU
for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapporte-
ring, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15« ændres til
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forord-
ning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv
2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virk-
somheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022,
nr. L 322, side 15, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022 om
ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU,
2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og
(EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel mod-
standsdygtighed i den finansielle sektor, nr. L 333, side
153-163«, og at »og dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023 om
ændring af visse direktiver for så vidt angår oprettelse af
det fælles europæiske adgangspunkt og dets funktionsmåde,
EU-Tidende, L af 20. december 2023« ændres til »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af
13. december 2023 om ændring af visse direktiver for så
vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangspunkt
og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. december
2023, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med ak-
tier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres
aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet,
EU-Tidende, L af 14. november 2024«.
Første del af den foreslåede ændring vil medføre, at
henvisningen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/50/EU af 16. april 2014 kun fremgår én gang af fodno-
ten til lovens titel, og formålet er at sikre en korrekt affattet
fodnote.
Den foreslåede ændring af fodnoten vil endvidere med-
føre, at der indsættes en henvisning til implementerin-
gen af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2022/2556/EU af 14. december 2022 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU,
2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og (EU)
2016/2341 for så vidt angår digital operationel modstands-
dygtighed i den finansielle sektor. Denne henvisning tilføjes,
idet lovforslaget vil implementere dele af artikel 2, stk. 1,
i direktivet, der vedrører ændringer til artikel 41, stk. 4, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2009/138/EF
af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsik-
rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Direktivet
er et følgedirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2022/2554 om digital operationel modstandsdyg-
tighed i den finansielle sektor (herefter DORA-forordnin-
gen).
Med lovforslaget vil dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer
med aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om,
at deres aktier optages til handel på en multilateral handels-
facilitet (herefter MVSD), blive implementeret. Fodnoten til
lov om forsikringsvirksomheds titel foreslås derfor ændret.
Med den sidste del af ændringen til fodnoten til lovens titel
vil det dermed også fremgå af fodnoten til lov om forsik-
ringsvirksomhed, at loven vil implementere dele af MVSD.
Til nr. 2 (§ 40, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed)
Den gældende § 40 i lov om forsikringsvirksomhed stiller
krav til aktiekapitalen i forsikringsselskaber, herunder for
indbetaling, aktieklasser og sikkerhedsstillelse, ligesom den
giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte egne regler.
78
Det følger af § 40, stk. 2, at i forsikringsselskaber kan deling
af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi
ikke finde sted.
Det foreslås i § 40, stk. 2, at der efter »sted« indsættes », jf.
dog stk. 3«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det nye stk. 3, jf.
lovforslaget § 5, nr. 3, hvor adgangen til at have strukturer
med aktier med flere stemmer udvides, og hvor de tidligere
stk. 3 og 4 bliver stk. 4 og 5.
Til nr. 3 (§ 40 stk. 3, lov om forsikringsvirksomhed)
Den gældende § 40 i lov om forsikringsvirksomhed stiller
krav til aktiekapitalen i forsikringsselskaber, herunder for
indbetaling, aktieklasser og sikkerhedsstillelse, ligesom den
giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte egne regler.
Det følger af den gældende § 40, stk. 2, at i forsikrings-
selskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med
forskellig stemmeværdi ikke finde sted.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter forsikrings-
selskaber, der er registreret som aktieselskaber, hvis aktier
ikke allerede er optaget til handel på et reguleret marked
eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), kan indføre en
struktur med aktier med flere stemmer med henblik på opta-
gelse til handel af virksomhedens aktier på en multilateral
handelsfacilitet (MHF).
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 3, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med
aktier med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at
deres aktier optages til handel på en multilateral handelsfa-
cilitet (herefter MVSD). Artikel 3, stk. 1, 1. pkt., i MVSD
indebærer, at medlemsstaterne skal sikre, at et selskab, hvis
aktier ikke allerede er optaget til handel på et reguleret mar-
ked eller en MHF, har ret til at indføre en struktur med aktier
med flere stemmer med henblik på optagelse af sine aktier
til handel på en MHF. Artikel 3, stk. 2, i MVSD indebærer,
at selskabet har ret til at indføre en MVS-struktur, inden det
anmoder om optagelse til handel af sine aktier på en MHF.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsikringssel-
skaber under nærmere betingelser kan indføre en struktur
med aktier med flere stemmer med henblik på optagelse til
handel af sine aktier på en MHF.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 132, stk. 1, nr. 8, i lov om forsikringsvirksom-
hed)
§ 132, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, fastsætter
krav om, at et forsikringsselskab og en forsikringsholding-
virksomhed skal have effektive former for virksomhedssty-
ring. Dette inkluderer bl.a. betryggende kontrol- og sikrings-
foranstaltninger på it-området efter § 132, stk. 1, nr. 8.
§ 132, stk. 1, implementerer bl.a. artikel 41, stk. 4, i Solvens
II.
Det foreslås i § 132, stk. 1, nr. 8, at efter »it-området« ind-
sættes »og for gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikrings-
holdingvirksomheder navnlig net- og informationssystemer,
der oprettes og styres i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om digital operationel mod-
standsdygtighed i den finansielle sektor«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at et gruppe 1-forsik-
ringsselskab og en forsikringsholdingvirksomhed skal ha-
ve betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger navn-
lig hvad angår net- og informationssystemer, der oprettes
og styres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022
om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle
sektor (herefter DORA-forordningen).
DORA-forordningen fastsætter ensartede krav til sikkerhe-
den i de net- og informationssystemer, der understøtter
finansielle enheders forretningsprocesser. DORA-forordnin-
gen finder direkte anvendelse på gruppe 1-forsikringsselska-
ber og forsikringsholdingvirksomheder, men ikke på gruppe
2-forsikringsselskaber. Gruppe 2-forsikringsselskaber skal
have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-
området i overensstemmelse med de nærmere regler fastsat i
bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber
m.v. udstedt i medfør af bl.a. § 132, stk. 2, i lov om forsik-
ringsvirksomhed.
Ved net- og informationssystem forstås efter § 2, nr. 1,
i lov om net- og informationssikkerhed for domænenavns-
systemer og visse digitale tjenester a) elektronisk kommu-
nikationsnet i form af radiofrekvens- eller kabelbaseret te-
leinfrastruktur, der anvendes til formidling af tjenester, b)
enhver anordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller
beslægtede anordninger, hvoraf en eller flere ved hjælp af
et program udfører automatisk behandling af digitale data,
eller c) digitale data, som lagres, behandles, fremfindes eller
overføres af elementer i litra a og b med henblik på deres
drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse.
Bestemmelsen vil implementere dele af artikel 2, nr. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af
79
14. december 2022, der er et følgedirektiv til DORA-forord-
ningen, der ændrer i artikel 41, stk. 4, i Solvens II.
Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til at
påse overholdelsen af DORA-forordningen, jf. § 259 i lov
om forsikringsvirksomhed.
DORA-forordningen har fundet anvendelse siden den 17.
januar 2025.
Til nr. 5 (§ 168, 1. pkt., og § 169, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i
lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af § 168, 1. pkt., i lov om forsikringsvirksom-
hed, at er der truffet afgørelse efter § 167, stk. 1, kan
Finanstilsynet indgå aftale med tilsynsmyndigheder i andre
medlemsstater i overensstemmelse med artikel 217, stk. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014.
Det følger af § 169, stk. 1, 1. pkt., i lov om forsikringsvirk-
somhed, at Finanstilsynet i fællesskab med andre relevante
tilsynsmyndigheder skal indhente udtalelse fra koncernen,
inden der træffes afgørelse om, hvilken af flere medlemssta-
ters tilsynsmyndigheder der er koncerntilsynsførende efter
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II), i de særlige tilfælde
omfattet af artikel 247, stk. 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direktiv 2014/51/EF
af 16. april 2014.
Det følger af § 169, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed,
at hvis Finanstilsynet er udpeget som koncerntilsynsførende
efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF
af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsik-
rings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), påhviler
det Finanstilsynet at meddele en begrundet afgørelse til kon-
cernen og tilsynskollegiet i tilfælde, hvor Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspen-
sionsordninger (EIOPA) træffer afgørelse i overensstemmel-
se med artikel 247, stk. 4 og 5, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direktiv 2014/51/EF
af 16. april 2014.
I den oprindelige hovedlov nr. 718 af 13. juni 2023 blev
ordet direktiv fejlagtig indsat i § 168, 1. pkt., og § 169, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, i henvisningen til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014.
Det foreslås i § 168, 1. pkt., og § 169, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, at ændre »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direk-
tiv 2014/51/EF af 16. april 2014« til »Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/51/EF af 16. april 2014«.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at § 168, 1.
pkt., og § 169, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, er korrekt affattet.
Den foreslåede ændring vil medføre korrekt henvisning til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EF af 16.
april 2014. Der rettes op på en sproglig fejl.
Til nr. 6 (§ 322 i lov om forsikringsvirksomhed)
Det følger af § 40, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed, at
Finanstilsynet kan fastsætte regler for egne udstedte instru-
menter, der kan indgå i kapitalgrundlaget, herunder regler
om indløsning og erhvervelse af egne udstedte instrumenter
for finansielle holdingvirksomheder, som ikke er omfattet
af Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber.
Det følger af § 322 i lov om forsikringsvirksomhed, at regler
fastsat i medfør af § 1, stk. 3, 2. pkt., § 6, § 13, stk. 6, § 18,
stk. 1 og 3, § 19, stk. 2, § 20, stk. 3, § 21, stk. 6, §§ 37 og
42, § 43, stk. 2, 3, 7 og 9, § 56, § 56 a, § 60, stk. 4, § 60 a,
stk. 2, § 61, stk. 9, § 64 b, stk. 4, § 65, stk. 2, § 70, stk. 6, §
71, stk. 2, § 72 b, stk. 6, § 77 i, § 108, stk. 6, § 126 b, stk.
5, § 126 c, stk. 6, § 126 e, stk. 5 og 6, § 126 g, stk. 2, § 128,
stk. 2 og 3, § 128 a, § 143, stk. 1, nr. 1-3, § 167, stk. 6, § 175
b, stk. 10, § 181, stk. 1, § 183, stk. 6, § 188, stk. 3, § 192,
2. pkt., § 195, stk. 3, § 196, § 199, stk. 12 og 13, §§ 205
og 242, § 248, stk. 2, § 248 a, stk. 5, § 248 b, stk. 3, § 283,
stk. 3, §§ 347 a, 371 og 372 a, § 373, stk. 4, 5 og 13, § 373
a, stk. 1, og § 417 b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler
udstedt i medfør af § 3, § 20, stk. 2, § 27, stk. 3, § 29, stk.
4, § 30, stk. 7, § 40, stk. 4, §§ 60 og 66, § 67, stk. 2-4, § 70,
stk. 2, § 71 a, § 74, stk. 4, § 77, stk. 2, § 87, stk. 2, § 95, stk.
6, § 96, stk. 2, § 109, stk. 5, § 132, stk. 2, § 134, stk. 6, §
139, stk. 5, § 152, § 153, stk. 5, § 154, stk. 6, § 155, stk. 7,
§ 157, stk. 2, § 158, stk. 4 og 5, § 160, stk. 2, § 161, § 162,
nr. 1-3, § 164, stk. 3, § 166, stk. 10, § 172, stk. 1, § 185, stk.
3, § 189, stk. 4, § 190, § 193, stk. 13 og 14, §§ 196 og 218, §
219, stk. 6, § 223, stk. 5, § 224, stk. 3, § 225, stk. 2, §§ 301,
305 og 308, § 320, stk. 1, og § 332, stk. 6.
Der er endnu ikke udstedt en bekendtgørelse med hjemmel
i § 40, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed. Der er der-
imod udstedt bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital
80
for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapi-
talgrundlag for visse fondsmæglerselskaber med hjemmel i
§ 13, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, som ved tilbli-
velsen af lov om forsikringsvirksomhed, blev videreført i §
40, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed. Bekendtgørelsen
er fortsat i kraft i overensstemmelse med overgangsbestem-
melsen i § 322 i lov om forsikringsvirksomhed.
Det foreslås i § 322, at ændre »§ 40, stk. 4« til »§ 40, stk.
5«.
Forslaget er en konsekvens af, at der i lovforslagets § 5, nr.
3, foreslås indsat et nyt stk. 3 i § 40, som vil medføre, at det
gældende stk. 4 bliver stk. 5.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 11, stk. 3, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 3, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v., hvornår Finanstilsynet
giver en virksomhed tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde.
Det fremgår af den gældende § 11, stk. 3, nr. 3, at en af be-
tingelserne for tilladelse er, når fastlæggelsen af forvalterens
forretningsadfærd altid foretages af mindst to personer fra
ledelsen af forvalteren.
Det foreslås, at nyaffatte § 11, stk. 3, nr. 3, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v., så det følger, at
forvalteren har mindst to fysiske personer ansat på fuld tid,
der fastlægger forvalterens forretningsadfærd, som er bosid-
dende i Den Europæiske Union, og som opfylder kravene i §
13, stk. 1-3, jf. § 13, stk. 9.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forvalterens
forretningsadfærd i form af forretningsmodel og strategiske
beslutninger knyttet hertil, skal fastlægges af mindst to per-
soner, som opfylder betingelserne i § 13. § 13, stk. 1-3,
fastsætter egnetheds- og hæderlighedskrav til medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen i en forvalter af alternative in-
vesteringsfond. Personer, som fastlægger forvalterens forret-
ningsadfærd, vil i praksis ofte være direktionsmedlemmer,
bestyrelsesmedlemmer eller ansatte, som er en del af den
faktiske ledelse.
Ændringen forventes i praksis at medføre, at en forvalter
af alternative investeringsfonde vil have to fuldtidsansatte
medlemmer af direktionen.
Egnethedskravet følger af § 13, stk. 1, hvorefter medlemmer
af ledelsen til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller
stillingen. Udover kravene til egnethed kræves med stk. 2,
at vedkommende har et tilstrækkeligt godt omdømme og er
hæderlig. Det indebærer bl.a. med stk. 3, at vedkommende
ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelser af straf-
feloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lov-
givning på en sådan måde, at overtrædelsen indebærer en
risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller
stilling på en betryggende måde. Det indebærer også, at
vedkommendes økonomiske situation enten personlige øko-
nomiske situation eller ved ejerskab af virksomhed eller væ-
sentlig indflydelse på kan påvirke forvalteren negativt. Des-
uden må vedkommende ikke have udvist eller udvise en
adfærd, der giver grund til at antage, at vedkommende ikke
vil varetage hvervet eller stillingen på en forsvarlig måde.
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at de to per-
soner, som udpeges til at fastlægge forvalterens forretnings-
adfærd, jf. § 11, stk. 3, nr. 3, vil skulle være ansat på fuld
tid.
Fuld tid forstås som det antal timer, der er kutyme i bran-
chen for en fuldtidsansat at være ansat til.
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at de to per-
soner, som udpeges til at fastlægge en forvalters forretnings-
adfærd, jf. § 11, stk. 3, nr. 3, vil skulle være bosiddende i
Den Europæiske Union.
Bosiddende i Den Europæiske Union skal forstås i den for-
stand, at de har deres sædvanlige opholdssted i Den Europæ-
iske Union.
De foreslåede ændringer vil implementere dele af arti-
kel 1, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegerings-
aftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik
på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og
alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-
UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 8, stk. 1, litra c,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af
8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde
(herefter FAIF-direktivet).
Til nr. 2 (§ 13, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den gældende § 13, stk. 1-3, i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v., fastsætter egnetheds- og hæder-
lighedskrav til medlemmer af bestyrelsen eller direktionen
i en forvalter af alternative investeringsfond. Disse krav er
også kaldet fit and proper-krav. Egnethedskravet følger af §
81
13, stk. 1, hvorefter medlemmer af ledelsen til enhver tid
skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
til at kunne varetage hvervet eller stillingen. § 13, stk. 4-8,
indeholder bl.a. reglerne om, at Finanstilsynet påser om kra-
vene i § 13, stk. 1-3, er opfyldt og træffer afgørelse herom,
samt regler om betinget godkendelse, oplysningspligten,
hvis forholdende ændrer sig m.v.
Det foreslås i § 13, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., at indsætte et nyt stk. 9, hvorefter stk. 1-8
finder tilsvarende anvendelse på personer omfattet af § 11,
stk. 3, nr. 3.
Det foreslåede vil medføre, at de personer, som fastlægger
en forvalters forretningsadfærd efter det foreslåede § 11, stk.
3, nr. 3, vil skulle opfylde alle kravene i § 13, stk. 1-8.
Med det foreslåede § 13, stk. 9, vil § 13, stk. 1-8, udvides,
til også at gælde for personer uden for direktionen og besty-
relsen, hvis der udpeges personer uden for direktionen og
bestyrelsen til at fastlægge forvalterens forretningsadfærd.
Det foreslåede vil medføre, at § 13, stk. 1-3, fastlægger
kravene til egnethed og hæderlighed for personer, der efter
§ 11, stk. 3, nr. 3, er udpeget til at fastlægge forvalterens
forretningsadfærd. Kravene indebærer, at personerne udpe-
get efter § 11, stk. 3, nr. 3, til enhver tid skal have tilstræk-
kelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne va-
retage hvervet eller stillingen, og til enhver tid skal have
tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed,
integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af
hvervet eller stillingen.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget
efter § 11, stk. 3, nr. 3, ikke må være pålagt strafansvar for
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer ri-
siko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller
sin stilling på betryggende måde. Personen må heller ikke
have indgivet begæring om eller være under rekonstrukti-
onsbehandling, konkurs eller gældssanering.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer udpeget
efter § 11, stk. 3, nr. 3, ikke på grund af sin økonomiske
situation eller via en virksomhed, som vedkommende ejer,
deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på,
må have påført eller påføre forvalteren eller de fonde, som
forvalteren forvalter, tab eller risiko for tab.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at personer, udpeget,
jf. § 11, stk. 3, nr. 3, ikke må have udvist eller udvise en
adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende
ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at inden en person,
jf. § 11, stk. 3, nr. 3, indtræder i stillingen, som den der fast-
lægger en forvalters forretningsadfærd, påser Finanstilsynet,
at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i
§ 13, stk. 1-3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt
personen kan bestride stillingen i den pågældende virksom-
hed.
Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene
i § 13, stk. 2 og 3, skal afgørelsens varighed fremgå af
afgørelsen, jf. § 13, stk. 5.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet
vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forud-
sætninger eller erfaring i forhold til stillingen, jf. § 11, stk. 3,
nr. 3, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om,
at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte
betingelser.
Ved vurderingen af, om et medlem af ledelsen lever op til
kravene i stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 3 og 4, skal der lægges
vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle
sektor.
Personerne, der fastlægger forvalterens forretningsadfærd,
vil være omfattet af forpligtelsen i stk. 8, til at meddele
Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og
3 i forbindelse med deres indtræden i forvalterens virksom-
hed og forhold som nævnt i stk. 2 og 3, hvis forholdene
efterfølgende ændres.
De foreslåede ændringer vil implementere dele af arti-
kel 1, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegerings-
aftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik
på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og
alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-
UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 8, stk. 1, litra c,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af
8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde
(herefter FAIF-direktivet).
Til nr. 3 (§ 98 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.)
§ 98 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
omhandler, at en forvalter med tilladelse med registreret
hjemsted i Danmark, der ønsker at markedsføre alternative
investeringsfonde, som ikke er fra et EU/EØS-land m.v., til
professionelle investorer i Danmark eller et EU/EØS-land
m.v., skal opfylde alle lovens krav samt regler udstedt i
medfør af loven med undtagelse af reglerne i kapitel 13 og
14. Det fremgår af § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af
82
alternative investeringsfonde m.v., at bestemmelsen sættes i
kraft af ministeren. Dette er ikke sket endnu.
§ 98 vil implementere artikel 35, stk. 2, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om
forvaltere af alternative investeringsfonde (herefter FAIF-di-
rektivet). Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen for at im-
plementere dele af artikel 1, stk. 14, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om æn-
dring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt an-
går delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning
med henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbeva-
ringsydelser og alternative investeringsfondes lånudstedelse
(herefter FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer artikel 35,
stk. 2, litra b og c, i FAIF-direktivet. Det medfører ændrin-
ger i den nuværende bestemmelses nr. 2 og 3, men fordi
bestemmelsen endnu ikke er sat i kraft, er det nødvendigt at
nyaffatte bestemmelsen helt.
Det foreslås således at videreføre den gældende § 98, 1.
pkt., hvorefter en forvalter med tilladelse med registreret
hjemsted i Danmark, der ønsker at markedsføre andele i de
i § 97 nævnte fonde til professionelle investorer i Danmark,
et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
skal opfylde alle lovens krav samt regler udstedt i medfør af
loven med undtagelse af reglerne i kapitel 13 og 14.
Det foreslås i nr. 1, at der skal være indgået passende sam-
arbejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de kompetente myn-
digheder i landet, hvor den alternative investeringsfond, jf. §
97, nr. 1, eller masterfonden for feederfonden, jf. § 97, nr. 2,
har sit registrerede hjemsted, der lever op til internationale
standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre
tilsyn med forvalteren i henhold til denne lov, herunder bl.a.
at overvåge systemiske risici.
Betingelsen er en videreførelse af den nuværende bestem-
melse.
Det foreslås i nr. 2, at det tredjeland, hvor den alternative
investeringsfond er etableret, ikke må være identificeret
som et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Denne betingelse er nyaffattet og vil medføre, at en alter-
nativ investeringsfond, som forvaltes af en forvalter inden
for Den Europæiske Union, for at kunne markedsføres i
Danmark med markedsføringspas, ikke må være etableret i
et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj
2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme (herefter hvidvaskdirektivet).
Det foreslås endelig som den tredje betingelse i nr. 3, at
det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er etab-
leret, skal have indgået en aftale med Danmark og med alle
de lande i Den Europæiske Union og lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den
alternative investeringsfond planlægges markedsført, som
overholder standarderne i artikel 26 i Organisationen for
Økonomisk Samarbejde og Udviklings modelbeskatnings-
overenskomst vedrørende indkomst og formue, og som sik-
rer en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold,
herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler
og tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til Rådets konklusio-
ner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige
skattejurisdiktioner.
Betingelsen er en delvis videreførelse af den nuværende be-
stemmelse, hvor alene den sidste del er ny og vil implemen-
tere dele af artikel 1, stk. 14, i FAIF-UCITS II-direktivet,
som ændrer artikel 35, stk. 2, litra c, i FAIF-direktivet.
Det foreslåede nr. 3 vil medføre, at en alternativ investe-
ringsfond, som forvaltes af en forvalter inden for Den Euro-
pæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark med
markedsføringspas, ikke må være etableret i et land, der
anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområdet.
Den foreslåede § 98 skal sikre, at den information, som er
nødvendig for at føre et effektivt tilsyn med forvalteren og
den markedsførte fond, er til stede. Derudover skal reglen
sikre, at de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med
skattemyndighedernes arbejde samt andet myndighedsarbej-
de, der involverer et behov for information om finansielle
transaktioner og formuer, udveksles.
Efter § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v., fastsætter erhvervs- og vækstministeren
tidspunktet for ikrafttrædelse af den oprindelige § 98. Det
skyldes, at artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-
direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-41 først
skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt
en delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår de
nævnte artikler skal finde anvendelse. Det foreslås igen, at
erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse
af § 98. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 15, stk. 13.
Til nr. 4 (§ 117 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
§ 117 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. omhandler de nødvendige supplerende betingelser, der
skal være opfyldt for, at Finanstilsynet kan meddele en for-
83
valter med registreret hjemsted i et tredjeland tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde. Det fremgår af § 192,
stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v., at bestemmelsen sættes i kraft af ministeren. Dette er
ikke sket endnu.
§ 117 vil implementere dele af artikel 37 og 40 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (heref-
ter FAIF-direktivet). Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen
for at implementere dele af artikel 1, stk. 16, litra a og b,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927
af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og
2009/65/EF for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditets-
risikostyring, indberetning med henblik på tilsyn, levering
af depositar- og opbevaringsydelser og alternative investe-
ringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-UCITS II-direkti-
vet), som ændrer artikel 37, stk. 7, litra e og f, samt indsæt-
ter et nyt afsnit til artikel 37, stk. 7, i FAIF-direktivet. Det
medfører ændringer i den nuværende bestemmelses nr. 2 og
3, samt et nyt stk. 2, men fordi bestemmelsen endnu ikke er
sat i kraft, er det nødvendigt at affatte bestemmelsen på ny.
Det foreslås at videreføre den gældende § 117, stk. 1, nr.
1, hvorefter der skal være indgået passende samarbejdsafta-
ler mellem Finanstilsynet, de kompetente myndigheder i de
berørte alternative investeringsfondes hjemlande og tilsyns-
myndighederne i det land, hvor forvalteren har sit registre-
rede hjemsted, der sikrer en effektiv udveksling af oplysnin-
ger, og som sætter Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn
med forvalteren i henhold til denne lov, herunder overvåge
de systemiske risici.
Det foreslåede § 117, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at det er
en betingelse for, at Finanstilsynet kan meddele en forvalter
med registreret hjemsted i et tredjeland tilladelse til at for-
valte alternative investeringsfonde, at der er indgået passen-
de samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet, de kompeten-
te myndigheder i de berørte alternative investeringsfondes
hjemlande og tilsynsmyndighederne i det land, hvor forval-
teren har sit registrerede hjemsted. Samarbejdsaftalerne skal
sætte Finanstilsynet i stand til at føre tilsyn med forvalteren
i henhold til denne lov, herunder overvåge de systemiske
risici. Det er en forudsætning for, at samarbejdsaftalerne kan
påberåbes af forvalteren, at aftalerne sikrer en udveksling
af oplysninger, der sætter Finanstilsynet i stand til at kunne
udføre sine opgaver i henhold til denne lov. Vurderingen af
aftalerne foretages af Finanstilsynet, når forvalteren søger
om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde. Det
forhold, at en aftale én gang er indgået, udelukker ikke,
at Finanstilsynet kan anlægge den vurdering, at aftalen i
praksis ikke har vist sig tilstrækkelig effektiv, hvorefter til-
synet vil kunne nægte yderligere forvaltere tilladelse med
baggrund i de samme samarbejdsaftaler.
Det foreslåede § 117, stk. 1, nr. 1, vil implementere artikel
37, stk. 7, litra d, og artikel 40, stk. 2, litra a, i FAIF-direkti-
vet.
Det foreslås i § 117, stk. 1, nr. 2, at det tredjeland, hvor
forvalteren har sit registrerede hjemsted, ikke må være iden-
tificeret som værende et højrisikoland i henhold til artikel
9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Denne betingelse er nyaffattet og vil medføre, at det tredje-
land, hvor forvalteren har sit registrerede hjemsted, ikke må
være identificeret som værende et højrisikoland i henhold til
artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstalt-
ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask
af penge eller finansiering af terrorisme (herefter hvidvask-
direktivet).
Det foreslåede § 117, stk. 1, nr. 2, vil implementere dele af
artikel 1, stk. 16, litra a, i FAIF-UCITS II-direktivet, som
ændrer artikel 37, stk. 7, litra e, i FAIF-direktivet.
Det foreslås i § 117, stk. 1, nr. 3, at det tredjeland, hvor for-
valteren har sit registrerede hjemsted, skal have indgået en
aftale med Danmark, som overholder standarderne i artikel
26 i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvik-
lings modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst
og formue, og som sikrer en effektiv udveksling af oplys-
ninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til
multilaterale skatteaftaler, og tredjelandet er ikke nævnt i
bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste
over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Det foreslåede § 117, stk. 1, nr. 3, vil medføre, at en forval-
ter af en alternativ investeringsfond, ikke må være etableret
i et land, der anses for ikke at være samarbejdsvillig på
skatteområdet. Det skal ses i lyset af EU-medlemsstaternes
fælles indsats vedrørende ikkesamarbejdsvillige skattejuris-
diktioner.
Betingelsen er en delvis videreførelse af den nuværende
bestemmelse, hvor alene den sidste del er ny og vil imple-
mentere dele af artikel 1, stk. 16, litra a, i FAIF-UCITS
II-direktivet, som ændrer artikel 37, stk. 7, litra f, i FAIF-di-
rektivet.
Det foreslås at videreføre den gældende § 117, stk. 1, nr.
4, hvorefter Finanstilsynets tilsynsopgaver ifølge denne lov
hverken forhindres af et tredjelands love eller administrati-
ve bestemmelser, som forvalteren er underlagt, eller af be-
grænsninger i de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, som
gælder for det pågældende tredjelands tilsynsmyndigheder.
84
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, vil medføre, at Finanstilsynets
effektive gennemførelse af sine tilsynsopgaver i henhold til
loven ikke må forhindres af et tredjelands love eller admini-
strative bestemmelser, som forvalteren er underlagt, eller af
begrænsninger i de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, som
gælder for de pågældende tredjelandes tilsynsmyndigheder.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, vil implementere artikel 37, stk.
7, litra g, i FAIF-direktivet.
Det foreslås i § 117, stk. 2, at identificeres det tredjeland,
hvor en forvalter med tilladelse efter stk. 1, har sit regi-
strerede hjemsted, som et højrisikotredjeland i henhold til
artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme, jf. stk. 1, nr. 2, eller tilføjes det til bilag I
til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over
ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. stk. 1, nr. 3,
efter meddelelse af tilladelse, skal forvalteren inden for en
passende frist træffe de foranstaltninger, der er nødvendige
for at rette op på situationen for så vidt angår de alternative
investeringsfonde, den forvalter, under behørig hensyntagen
til investorernes interesser. Denne periode må ikke være
længere end to år.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at hvis tredjelandet, som
en forvalter er etableret i, efter at have fået tilladelse, bliver
tilføjet som højrisikoland efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, el-
ler ikkesamarbejdsvillig skattejurisdiktion efter det foreslåe-
de stk. 1, nr. 3, skal tredjelandet træffe foranstaltninger, der
er nødvendige for at rette op på situationen. De foranstalt-
ninger, der er nødvendige for at rette op på situationen, skal
være gennemført inden for to år.
Det foreslåede stk. 2 vil implementere artikel 1, stk. 16, litra
b, i FAIF-UCITS II-direktivet, som indsætter et nyt afsnit til
artikel 37, stk. 7, i FAIF-direktivet.
Efter § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v., fastsætter erhvervs- og vækstministeren
tidspunktet for ikrafttrædelse af den oprindelige § 117. Det
skyldes, at artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-
direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-41 først
skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt
en delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår de
nævnte artikler skal finde anvendelse. Det foreslås igen, at
erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse
af § 117. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 15, stk. 13.
Til nr. 5 (§ 128 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
§ 128 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. indeholder regler for de tilfælde, hvor en forvalter
med registreret hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt
Danmark som referenceland, ønsker at markedsføre andele
i en alternativ investeringsfond i et EU/EØS-land m.v. til
professionelle investorer.
§ 128 vil implementere dele af artikel 39 og 40 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni
2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (heref-
ter FAIF-direktivet). Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen
for at implementere dele af artikel 1, stk. 17, i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts
2024 om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF
for så vidt angår delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring,
indberetning med henblik på tilsyn, levering af depositar- og
opbevaringsydelser og alternative investeringsfondes lånud-
stedelse (herefter FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer
artikel 40, stk. 2, 1. afsnit, litra b og c, i FAIF-direktivet. Det
medfører ændringer i den nuværende bestemmelses stk. 2,
nr. 2 og 3, men fordi bestemmelsen endnu ikke er sat i kraft,
er det nødvendigt af nyaffatte bestemmelsen helt.
Det foreslås at videreføre den gældende § 128, stk. 1, hvor-
efter en forvalter af alternative investeringsfonde med regi-
streret hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt Danmark
som referenceland, og som har fået tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde i henhold til § 11, jf. § 116, der
ønsker at markedsføre andele i en alternativ investerings-
fond som forvalteren forvalter, til professionelle investorer
i Danmark eller et andet land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, skal indgive en skriftlig anmeldelse
herom til Finanstilsynet for hver alternativ investeringsfond,
som forvalteren planlægger at markedsføre. Anmeldelsen
skal udfærdiges på et sprog, der er gængs i den internatio-
nale finansverden. Det kan f.eks. være engelsk. Det valgte
sprog skal således kunne læses af modtager.
Samtlige forvaltere, der har fået tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde i henhold til FAIF-direktivet, har
et såkaldt »markedsføringspas«, dog skal dette for forvaltere
af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i
et tredjeland ses i lyset af de overgangsregler, der gælder
herom. Det vil sige, at tilladelsen til at forvalte alternative
investeringsfonde giver forvalteren ret til at markedsføre
andele til professionelle investorer i alle EU/EØS-lande m.v.
på nærmere angivne vilkår. Hermed er det hensigten, at
FAIF-direktivet skal styrke kapitalens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser i det indre marked.
Markedsføringspasset gælder kun markedsføring til profes-
sionelle investorer. Hermed er det en afgørende forskel i
FAIF-direktivet, om markedsføringen sker til professionelle
eller detailinvestorer, jf. definitionen i § 3, stk. 1, nr. 39
og 42, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
85
m.v. FAIF-direktivet følger den sædvanlige definition af en
detailkunde i henhold til EU-retten.
Markedsføring til detailinvestorer følger nationale regler,
hvorfor forvaltere ikke har et retskrav efter FAIF-direktivet
på at kunne markedsføre sig til private investorer. Dog må
andre EU/EØS-lande m.v. ikke forskelsbehandle alternative
investeringsfonde fra EU/EØS-landes m.v. markedsføring til
detailinvestorer.
Den foreslåede § 128 implementerer markedsføringspasset
for forvaltere fra tredjelande. Det foreslåede stk. 1 vedrører
således en forvalter med registreret hjemsted i et tredjeland,
der har fået tildelt Danmark som referenceland, og som
har fået tilladelse af Finanstilsynet. Bestemmelsen vedrører
det tilfælde, at forvalteren ønsker at markedsføre andele
i en alternativ investeringsfond i et EU/EØS-land m.v. til
professionelle investorer. Det foreslåede stk. 1 foreskriver,
at forvalteren skal indgive en anmeldelse til Finanstilsynet
herom for hver fond, forvalteren planlægger at markedsføre
i et EU/EØS-land m.v. De oplysninger, som forvalteren skal
indgive, følger af det foreslåede stk. 4, såfremt markedsfø-
ringen af fonden skal ske i Danmark og det foreslåede stk.
7, såfremt markedsføringen af fonden skal ske i et andet EU/
EØS-land m.v. Anmeldelsen skal udfærdiges på et sprog,
der er gængs i den internationale finansverden. Det kan
f.eks. være engelsk.
Den foreslåede § 128, stk. 1, vil implementere artikel 39,
stk. 2 og 4, og artikel 40, stk. 3 og 5, i FAIF-direktivet.
Det foreslås i stk. 2, at er den alternative investeringsfond,
som forvalteren ønsker at markedsføre i henhold til stk. 1,
fra et tredjeland, skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler mellem
Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i landet, hvor
den alternative investeringsfond er etableret, der lever op
til internationale standarder, og som sætter Finanstilsynet i
stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne
lov, herunder overvåge de systemiske risici.
2) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er
etableret, må ikke være identificeret som værende et højri-
sikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltnin-
ger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme.
3) Det tredjeland, hvor den alternative investeringsfond er
etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og
med alle de lande i Den Europæiske Union og lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor den alternative investeringsfond planlægges markeds-
ført, som overholder standarderne i artikel 26 i Organisa-
tionen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings modelbe-
skatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og
som sikrer en effektiv udveksling af oplysninger om skat-
teforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale
skatteaftaler, og tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til Rå-
dets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesam-
arbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Bestemmelsen vil medføre, at hvis den alternative investe-
ringsfond, som forvalteren ønsker at markedsføre i henhold
til stk. 1, er fra et tredjeland, dvs. ikke er etableret i et EU/
EØS-land m.v., skal tre betingelser være opfyldt.
Den foreslåede betingelse i nr. 1 er en videreførelse af den
nuværende bestemmelse og vil medføre at det er en betin-
gelse, at der er indgået passende samarbejdsaftaler mellem
Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i landet, hvor
den alternative investeringsfond er etableret, der lever op
til internationale standarder, og som sætter Finanstilsynet i
stand til at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne
lov, herunder overvåge de systemiske risici.
Den foreslåede betingelse i nr. 2 er nyaffattet og vil med-
føre, at en alternativ investeringsfond, som forvaltes af en
forvalter uden for Den Europæiske Union, for at kunne
markedsføres i Danmark med markedsføringspas, ikke må
være etableret i et højrisikotredjeland, i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj
2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme.
Den foreslåede betingelse i nr. 3 vil medføre, at en alternativ
investeringsfond, som forvaltes af en forvalter uden for Den
Europæiske Union, for at kunne markedsføres i Danmark
med markedsføringspas, ikke må være etableret i et land,
der anses for ikke at være samarbejdsvillig på skatteområ-
det.
Det foreslåede nr. 3 er en delvis videreførelse af den nu-
værende bestemmelse, hvor alene den sidste del er ny og
vil implementere dele af artikel 1, stk. 17, i FAIF-UCITS
II-direktivet, som ændrer artikel 40, stk. 2, 1. afsnit, litra c, i
FAIF-direktivet.
Det foreslåede stk. 2 vil implementere artikel 40, stk. 2,
litra a-c, i FAIF-direktivet, og dele af artikel 1, stk. 17, i
FAIF-UCITS II-direktivet, som ændrer artikel 40, stk. 2, 1.
afsnit, litra b og c, i FAIF-direktivet
Det foreslås at videreføre den gældende stk. 3, som pålæg-
ger forvalteren, der ønsker at markedsføre en alternativ
investeringsfond i Danmark efter stk. 1, at vedlægge den
dokumentation og de oplysninger, der fremgår af det fore-
slåede stk. 3, nr. 1-7.
86
Det foreslås i nr. 1, at anmeldelsen skal omfatte en drifts-
plan med en entydig identifikation af de alternative investe-
ringsfonde, som forvalteren planlægger at markedsføre og
oplysning om, hvor fondene er etableret. Det foreslås i nr.
2, at anmeldelsen skal vedlægges hver fonds regler eller
vedtægter. Det foreslås i nr. 3, at anmeldelsen skal indeholde
en angivelse af hver fonds depositar. Det foreslås i nr. 4,
at anmeldelsen skal indeholde en beskrivelse af de fonde,
som er tilgængelige for investorer. Det foreslås i nr. 5, at an-
meldelsen skal indeholde oplysninger om, hvor master-fon-
den er etableret, hvis en af fondene er en feeder-fond. Det
foreslås i nr. 6, at anmeldelsen skal indeholde eventuelle
yderligere oplysninger, jf. § 62, stk. 1, om hver fond, som
forvalteren har til hensigt at markedsføre. Det foreslås i nr.
7, at anmeldelsen skal, hvor det er relevant, indeholde oplys-
ninger om de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre,
at andele i fonden markedsføres til detailinvestorer, også
når forvalteren benytter uafhængige enheder til at levere
investeringsydelser i forbindelse med fonden.
Det foreslåede stk. 3 vil implementere artikel 39, stk. 2, 2.
afsnit, i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende stk. 4, hvorefter
Finanstilsynet senest 20 arbejdsdage efter at have modtaget
en fyldestgørende anmeldelse om markedsføring i Danmark
i henhold til stk. 1, skal give forvalteren meddelelse om,
hvorvidt forvalteren kan påbegynde markedsføringen af den
eller de alternative investeringsfonde i Danmark. Afslag
på markedsføring må kun meddeles, hvis forvalterens for-
valtning af den alternative investeringsfond ikke er i over-
ensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør
heraf, eller hvis forvalteren i øvrigt ikke overholder denne
lov og regler udstedt i medfør heraf. Forvalteren kan påbe-
gynde markedsføring af den alternative investeringsfond i
Danmark fra den dato, hvor Finanstilsynet har underrettet
forvalteren om, at markedsføring kan påbegyndes.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet har en frist på
20 arbejdsdage efter at have modtaget en fyldestgørende an-
meldelse til at meddele forvalteren, om denne kan påbegyn-
de den ønskede markedsføring i Danmark. Finanstilsynet
vil kun kunne give afslag. hvis Finanstilsynet vurderer, at
forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond
ikke er i overensstemmelse med loven og regler udstedt
i medfør af loven. Det samme kan Finanstilsynet, hvis for-
valteren i øvrigt ikke overholder loven og regler udstedt i
medfør heraf.
Det foreslåede stk. 4 vil implementere artikel 39, stk. 3, og
artikel 40, stk. 4, i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende stk. 5, hvorefter
Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske Værdipapir-
og Markedstilsynsmyndighed om, at forvalteren har fået
tilladelse til at markedsføre andele i den alternative investe-
ringsfond i Danmark. Er fonden fra et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet og-
så underrette den alternative investeringsfonds kompetente
myndigheder.
Det foreslåede stk. 5 vil implementere artikel 40, stk. 4, 2.
afsnit, og artikel 39, stk. 6, 2. afsnit.
Det foreslås at videreføre den gældende stk. 6, som fastslår
hvilken dokumentation og oplysninger, som skal vedlægges
anmeldelsen, når den alternative investeringsfond ønskes
markedsført i andre lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område.
Det foreslås i nr. 1, at anmeldelsen skal omfatte en driftsplan
med en entydig identifikation af de alternative investerings-
fonde, som forvalteren planlægger at markedsføre og oplys-
ning om, hvor fondene er etableret. Det foreslås i nr. 2, at
anmeldelsen skal vedlægges hver fonds regler eller vedtæg-
ter. Det foreslås i nr. 3, at anmeldelsen skal indeholde en
angivelse af hver fonds depositar. Det foreslås i nr. 4, at an-
meldelsen skal indeholde en beskrivelse af de fonde, som er
tilgængelige for investorer. Det foreslås i nr. 5, at anmeldel-
sen skal indeholde oplysninger om, hvor master-fonden er
etableret, hvis en af fondene er en feederfond. Det foreslås
i nr. 6, at anmeldelsen skal indeholde eventuelle yderligere
oplysninger, jf. § 62, stk. 1, om hver fond, som forvalte-
ren har til hensigt at markedsføre. Det foreslås i nr. 7, at
anmeldelsen skal indeholde oplysninger om den eller de
medlemsstater, hvor forvalteren har til hensigt at markeds-
føre andele til professionelle investorer for hver fond. Det
foreslås i nr. 8, at anmeldelsen skal indeholde oplysninger
om de foranstaltninger, der er truffet for at markedsføre
fonde og eventuelle oplysninger om de foranstaltninger, der
er truffet for at forhindre, at andele i hver fond markedsføres
til detailinvestorer, også når forvalteren benytter uafhængige
enheder til at levere investeringsydelser i forbindelse med
fonden.
Det foreslåede stk. 6 vil implementere artikel 39, stk. 4, og
artikel 40, stk. 5, i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende stk. 7, hvorefter
Finanstilsynet senest 20 arbejdsdage efter at have modta-
get en fyldestgørende anmeldelse om markedsføring i et
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
som opfylder betingelserne i stk. 6, skal fremsende anmel-
delsen til de kompetente myndigheder i det land, hvor det
er hensigten, at den alternative investeringsfond skal mar-
kedsføres. Finanstilsynet fremsender kun anmeldelsen, hvis
forvalterens forvaltning af den alternative investeringsfond
87
er i overensstemmelse med loven og regler udstedt i medfør
heraf, og forvalteren i øvrigt overholder loven og regler ud-
stedt i medfør heraf. Finanstilsynet vedlægger en erklæring
om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde med en investeringsstrategi, som den på-
gældende alternative investeringsfond følger.
Det foreslåede stk. 7 vil implementere artikel 39, stk. 5, og
artikel 40, stk. 6, i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende stk. 8, som angi-
ver, at når Finanstilsynet har sendt anmeldelsen til de kom-
petente myndigheder i værtslandet, jf. stk. 7, underretter
Finanstilsynet straks forvalteren om fremsendelsen. Forval-
teren kan påbegynde markedsføringen af den alternative in-
vesteringsfond i værtslandet efter at have modtaget denne
underretning.
Det foreslåede stk. 8 vil implementere artikel 39, stk. 3,
1. afsnit, 3. pkt., og artikel 40, stk. 4, 1. afsnit, 3. pkt., i
FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende stk. 9, hvorefter Fi-
nanstilsynet skal underrette Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed om at forvalteren kan påbegynde
markedsføring af andele i den alternative investeringsfond
i værtslandet, jf. det foreslåede stk. 8. Er fonden fra et
land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
skal Finanstilsynet også underrette den alternative investe-
ringsfonds kompetente myndighed.
Det foreslåede stk. 9 vil implementere artikel 39, stk. 3, 2.
afsnit, og artikel 40, stk. 7, 2. afsnit, i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende stk. 10, hvorefter
forvalteren skriftligt skal underrette Finanstilsynet, hvis der
sker væsentlige ændringer i de oplysninger, der er afgivet
i henhold til det foreslåede stk. 3 eller 6. For planlagte
ændringer skal underretningen ske senest 1 måned inden,
ændringerne iværksættes. Uforudsete ændringer skal medde-
les til Finanstilsynet straks efter, at ændringen har fundet
sted.
Det foreslåede stk. 10 vil implementere artikel 39, stk. 9, 1.
afsnit, og artikel 40, stk. 10, 1. afsnit, i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende stk. 11, som angiver,
at medfører de planlagte ændringer, at forvalterens forvalt-
ning af den alternative investeringsfond ikke længere vil
overholde denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, kan
Finanstilsynet påbyde forvalteren, at denne ikke må iværk-
sætte ændringerne. Finanstilsynet skal meddele forvalteren
dette straks efter modtagelse af meddelelsen i det foreslåede
stk. 10.
Det foreslåede stk. 11 vil implementere artikel 39, stk. 9, 2.
afsnit, og artikel 40, stk. 10, 2. afsnit, i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende stk. 12, som angi-
ver, at iværksættes en planlagt ændring på trods af Finans-
tilsynets meddelelse efter det foreslåede stk. 11, eller hvis
der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved forval-
terens forvaltning af den alternative investeringsfond ikke
længere overholder denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, eller hvis forvalteren på anden måde ikke længere
overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal
Finanstilsynet træffe de nødvendige foranstaltninger, herun-
der om nødvendigt forbyde markedsføring af den alternative
investeringsfond eller inddrage forvalterens tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 17.
Det foreslåede stk. 12 vil implementere artikel 39, stk. 9, 3.
afsnit, og artikel 40, stk. 10, 3. afsnit, i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende stk. 13, som angi-
ver, at er de meddelte ændringer ikke i strid med reglerne
i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, underret-
ter Finanstilsynet straks Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed, hvis ændringerne vedrører ophør
af markedsføring af visse alternative investeringsfonde eller
markedsføring af yderligere fonde, og, hvis det er relevant,
de kompetente myndigheder i de værtslande, hvor fondene
markedsføres.
Det foreslåede stk. 13 vil implementere artikel 39, stk. 9, 4.
afsnit, og artikel 40, stk. 10, 4. afsnit, i FAIF-direktivet.
Det foreslås at videreføre den gældende stk. 14, hvorefter
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om formen og
indholdet af anmeldelser efter det foreslåede stk. 1 og for-
men for den skriftlige underretning, som forvalteren skal
indsende efter stk. 10.
Denne foreslåede hjemmelsbestemmelse i stk. 14 er indsat
med henblik på, at Finanstilsynet kan udstede regler, der
gennemfører regler, som EU-Kommissionen forventes at ud-
stede vedrørende formen af underretningen, jf. artikel 39,
stk. 10, og artikel 40, stk. 16, i FAIF-direktivet.
Efter § 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v., fastsætter erhvervs- og vækstministeren
tidspunktet for ikrafttrædelse af den oprindelige § 128. Det
skyldes, at artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-
direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-41 først
skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt
en delegeret retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår de
88
nævnte artikler skal finde anvendelse. Det foreslås igen, at
erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse
af § 128. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 15, stk. 13.
Til nr. 6 (§ 168, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 168, stk. 1, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v., at Finanstilsynet
kan påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde at
afsætte et medlem af direktionen i en forvalter inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 13, stk. 2 og
3, ikke kan bestride stillingen.
Det foreslås i § 168, stk. 1, i lov om alternative investerings-
fonde m.v., at der efter »direktionen« indsættes », eller en
ansat der fastlægger forretningsadfærden,«.
Det foreslåede vil medføre, at ansatte, der fastlægger forret-
ningsadfærden i forvalteren i form af forretningsplan og
strategiske beslutninger knyttet hertil, jf. det foreslåede i §
11, stk. 3, nr. 3, vil blive omfattet af § 168, stk. 1, hvorved
Finanstilsynet kan afsætte vedkommende under visse forud-
sætninger.
Finanstilsynet vil med det foreslåede have mulighed for at
påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde at afsæt-
te et medlem af direktionen eller en ansat, der fastlægger
forvalterens forretningsadfærd, hvis vedkommende ikke kan
bestride stillingen i henhold til § 13, stk. 2 og 3. Det vil sige,
hvis vedkommende ikke længere er tilstrækkelig hæderlig.
Til nr. 7 (§ 168, stk. 3, 1. pkt., i lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.)
Det fremgår af den gældende § 168, stk. 3, 1. pkt., i lov
om forvaltere alternative investeringsfonde m.v., at Finans-
tilsynet kan påbyde en forvalter af alternative investerings-
fonde at afsætte et medlem af direktionen, når der er rejst
tiltale mod medlemmet af direktionen i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis
domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 13, stk. 3, nr. 1.
Det foreslås at nyaffatte § 168, stk. 3, 1. pkt., således, at
Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alternative investe-
ringsfonde at afsætte et medlem af direktionen, eller en an-
sat der fastlægger forretningsadfærden, når der er rejst tiltale
mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære,
at vedkommende ikke opfylder kravene i § 13, stk. 3, nr. 1.
Det foreslåede vil medføre, at ansatte, der fastlægger forret-
ningsadfærden i forvalteren, jf. det foreslåede i § 11, stk. 3,
nr. 3, vil blive omfattet af § 168, stk. 3.
Det foreslåede vil betyde, at Finanstilsynet vil kunne påbyde
en forvalter af alternative investeringsfonde at afsætte en
ansat, der fastlægger forvalterens forretningsadfærd, jf. det
foreslåede i § 11, stk. 3, nr. 3, når der er rejst tiltale mod
den ansatte i en straffesag om overtrædelse af straffeloven,
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, som
kompromitterer vedkommendes egnethed eller hæderlighed,
indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære,
at vedkommende ikke opfylder kravene i § 13, stk. 3, nr. 1.
Til nr. 8 (§ 192, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
§ 192 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. er lovens ikrafttrædelsesbestemmelse. Det fremgår af
§ 192, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af §§ 97-108 og 111-129, § 181,
stk. 6, og § 197, nr. 8.
Det foreslås i § 192, stk. 3, at ændre »§§ 97-108 og
111-129« til »§§ 97, 99-108, 111-116, 118-127 og 129«.
Det foreslåede vil medføre, at §§ 98, 117 og 128 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., ikke længere
fremgår af hovedlovens ikrafttrædelsesbestemmelse. Dette
skyldes, at §§ 98, 117 og 128 med lovforslagets § 6, nr. 3-5,
nyaffattes.
§§ 98, 117 og 128 foreslås nyaffattet som følge af at sikre
korrekt implementering af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring
af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår
delegeringsaftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med
henblik på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydel-
ser og alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter
FAIF-UCITS II-direktivet), som ændrer i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om for-
valtere af alternative investeringsfonde (herefter FAIF-direk-
tivet).
Da §§ 98, 117 og 128 endnu ikke er sat i kraft, jf. § 192, stk.
3, er det nødvendigt at nyaffatte bestemmelserne helt.
Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 13, at erhvervsministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 98, 117
og 128. Det skyldes, at artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67,
stk. 6, i FAIF-direktivet fastslår, at direktivets artikel 35 og
37-41 først skal sættes i kraft efter, at EU-Kommissionen
har udstedt en delegeret retsakt, der fastsætter datoen for,
hvornår de nævnte artikler skal finde anvendelse.
89
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6, nr. 3-5, og § 15,
stk. 13, og bemærkningerne hertil.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
Den gældende § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser og forord-
ninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås at der i § 27, stk. 1, 2. pkt., efter »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020
om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige in-
vesteringer« indsættes », artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gen-
nemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter«.
Formået med det foreslåede er, at der indsættes en henvis-
ning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005
af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet
i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssi-
ge (ESG) vurderingsaktiviteter (herefter ESG-vurderingsfor-
ordningen).
Bestemmelsen er ny og vil medføre, at Finanstilsynet vil bli-
ve udpeget som kompetent myndighed til at føre tilsyn med
overholdelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit,
i ESG-vurderingsforordningen. Desuden vil den foreslåede
ændring medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede
påbud og påtaler for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, fastslår, at hvis
en reguleret finansiel virksomhed udsteder en ESG-vurde-
ring, der er indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse,
og ESG-vurderingen bliver videregivet til tredjeparter som
en del af sin markedsføringskommunikation, skal den regu-
lerede finansielle virksomhed på sin hjemmeside medtage
de oplysninger, der kræves i henhold til bilag 3, punkt 1,
i ESG-vurderingsforordningen. Den regulerede finansielle
virksomhed skal samtidig også i markedsføringskommuni-
kationen indsætte et link til de nævnte hjemmesideoplysnin-
ger, medmindre markedsføringskommunikationen er omfat-
tet af artikel 13, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 (herefter
disclosureforordningen).
Efter artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 3. afsnit, i ESG-vur-
deringsforordningen, skal de kompetente myndigheder, der
allerede er udpeget som kompetent myndighed i overens-
stemmelse med sektorlovgivning, påse regulerede finansiel-
le virksomheders overholdelse af kravene i artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i overensstemmelse med de
beføjelser, som disse sektorlovgivninger giver.
Ved regulerede finansielle virksomheder forstås bl.a. ATP,
jf. artikel 3, nr. 5, litra h, i ESG-vurderingsforordningen.
Med ESG-vurdering menes i ESG-vurderingsforordningen
en udtalelse, en score eller en kombination af begge, ved-
rørende et vurderet elements profil og karakteristika med
hensyn til miljømæssige, sociale og menneskerettigheder,
ledelsesmæssige (ESG) faktorer eller vedrørende et vurde-
ret elements eksponering for risici eller indvirkningen på
ESG-faktorer, som er baseret på både en fastlagt metode
og defineret klassificeringssystem for vurderingskategorier,
uanset om en sådan ESG-vurdering betegnes som "ESG-
vurdering", "ESG-udtalelse" eller "ESG-score", jf. artikel 3,
nr. 1, i forordningen.
Bestemmelsen vil gennemføre artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra
c, 3. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen.
Til nr. 2 (§ 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
Den gældende § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser og forord-
ninger Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås at i § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »og regler
udstedt i medfør heraf« til », Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangs-
punkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgænge-
lige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser,
kapitalmarkeder og bæredygtighed og regler udstedt i med-
før heraf«.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Finanstilsy-
net vil blive udpeget som kompetent myndighed til at føre
tilsyn med overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om op-
rettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver cen-
traliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med
relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og
bæredygtighed (herefter ESAP-forordningen) og de regler,
som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af
forordningen.
Finanstilsynet vil med bestemmelsen skulle påse indsendel-
sen af oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finan-
sielle tjenesteydelser (herefter disclosureforordningen) med
90
det formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP. Den
foreslåede ændring vil medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil
kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelser af ESAP-
forordningen og regler udstedt i medfør heraf.
ESAP-forordningen har til formål at etablere et fælles euro-
pæisk adgangspunkt, der skal sikre lettilgængelig adgang
til offentliggjorte finansielle, ikke-finansielle og bæredygti-
ge oplysninger. ESAP-forordningen fastsætter en række for-
pligtelser for de fysiske og juridiske personer, der enten
på frivillig eller obligatorisk basis indsender oplysninger til
et indsamlingsorgan med henblik på at gøre oplysningerne
tilgængelige på ESAP. Artikel 5, stk. 5 og 6, i forordningen
fastslår bl.a., at personen er ansvarlig for fuldstændigheden
og nøjagtigheden af oplysningerne, og at personen skal kor-
rigere og genindsende oplysninger, der er blevet afvist eller
fjernet af indsamlingsorganet. Er der tale om oplysninger,
som personen har indsendt på frivillig basis, fastslår artikel
3, stk. 1, at personen bl.a. skal anvende et dataekstraherbart
format og sikre, at oplysningerne ledsages af en række meta-
data til brug for søgefunktionen i ESAP.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 27 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det følger af den gældende § 27 e i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, at afgørelser truffet af Finanstilsynet
i henhold til loven, regler udstedt i medfør af loven, Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27.
november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i
sektoren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om
fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investe-
ringer eller regler udstedt i medfør heraf kan af den, som
afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågælden-
de.
Det vil sige, at bestemmelsen indeholder en klageadgang
til Erhvervsankenævnet for den, som en afgørelse truffet
af Finanstilsynet retter sig til. Bestemmelsen nævner bl.a.
afgørelser truffet af Finanstilsynet i medfør af lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og en række forordninger på
det finansielle område.
Det foreslås i § 27 e efter »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse
af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer« at
indsætte », artikel 2, stk. 2, 1, afsnit, litra c, 2. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005
af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet i
forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
(ESG) vurderingsaktiviteter«.
Formålet med det foreslåede er, at der indsættes en hen-
visning til artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005
af 27. november 2024 om gennemsigtighed og integritet
i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssi-
ge (ESG) vurderingsaktiviteter (herefter ESG-vurderingsfor-
ordningen), hvorefter afgørelser truffet af Finanstilsynet i
medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet, se-
nest 4 uger efter af afgørelsen er meddelt den pågældende,
som afgørelsen retter sig til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ATP, som Finanstil-
synet har truffet afgørelse overfor i medfør af artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, eller regler udstedt i medfør
heraf, vil kunne indbringe Finanstilsynets afgørelse for Er-
hvervsankenævnet.
Til nr. 4 (§ 27 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Som en konsekvens af oprettelsen af ESAP skal hver med-
lemsstat udpege et indsamlingsorgan til indsamling af de
oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Det følger af de
enkelte retsakter, der er anført i bilaget til ESAP-forordnin-
gen, hvornår medlemsstaterne skal udpege et indsamlings-
organ. På andre områder har retsakterne udpeget den kom-
petente myndighed, ESMA, EBA eller EIOPA som indsam-
lingsorgan.
Derudover følger det af artikel 3, stk. 2, i ESAP-forordnin-
gen, at hver enkelt medlemsstat senest den 9. januar 2030
skal udpege mindst ét indsamlingsorgan til indsamling af de
oplysninger, der indsendes til ESAP på frivillig basis.
Det foreslås i § 27 n, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at Finanstilsynet er indsamlingsorgan for
de oplysninger, der skal indsendes med henblik på at gøre
dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt
(ESAP). Dette gælder for oplysninger, der skal indsendes i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finan-
sielle tjenesteydelser.
Den foreslåede bestemmelse er ny og vil medføre, at Fi-
nanstilsynet bliver indsamlingsorgan for de oplysninger, der
bliver indsendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæ-
redygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansiel-
le tjenesteydelser (herefter disclosureforordningen) med det
formål at gøre oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-for-
ordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplys-
ninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre
oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer
91
og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP
i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere
sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordnin-
gen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 18 a, stk.
3, i disclosureforordningen, der er indsat i medfør af arti-
kel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2023/2869 af 13. december 2023 om ændring af visse for-
ordninger for så vidt angår oprettelse af det fælles europæ-
iske adgangspunkt og dets funktionsmåde (herefter omni-
busforordningen).
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet endvidere er indsam-
lingsorgan for de oplysninger, der indsendes på frivillig ba-
sis med henblik på at gøre dem tilgængelige på det fælles
europæiske adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 3, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af
et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret
adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans
for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredyg-
tighed.
Med det foreslåede vil Finanstilsynet blive indsamlingsor-
gan for oplysninger, som en fysisk eller juridisk person
vælger at indsende på frivillig basis med henblik på at gøre
oplysningerne tilgængelige på ESAP.
Frivillige oplysninger er defineret i artikel 1, stk. 1, litra
b, i ESAP-forordningen som oplysninger, som en fysisk
eller juridisk person vælger at gøre tilgængelige på ESAP
på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1,
og som er omhandlet i de EU-retsakter, der er anført i bila-
get til ESAP-forordningen, eller i andre juridisk bindende
EU-retsakter, der indeholder bestemmelser om centraliseret
elektronisk adgang til oplysninger på ESAP.
Muligheden for at indsende frivillige oplysninger til ESAP
har især til formål at øge mulighederne for små og mellem-
store virksomheders (SMV’ers) vækst, synlighed og innova-
tion.
Finanstilsynet vil blive indsamlingsorgan for oplysninger,
der bliver indsendt på frivillig basis, når Finanstilsynet i
forvejen er indsamlingsorgan for den relevante EU-retsakt i
medfør af den foreslåede § 27 n, stk. 1. Er der tale om en
juridisk person, skal denne have sit vedtægtsmæssige hjem-
sted i Danmark, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-forordningen.
Indsamlingsorganets opgaver følger af artikel 5 i ESAP-for-
ordningen. Indsamlingsorganet skal bl.a. indsamle de oplys-
ninger, som fysiske og juridiske personer indsender, lagre
oplysningerne, foretage tekniske automatiske valideringer
og sikre, at oplysningerne forbliver tilgængelige på ESAP
i mindst 10 år, medmindre andet følger af de relevante EU-
retsakter. Indsamlingsorganet har mulighed for at uddelegere
sine opgaver i medfør af artikel 5, stk. 8, i ESAP-forordnin-
gen.
Fysiske og juridiske personer kan indsende frivillige oplys-
ninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk. 1, i ESAP-
forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil supplere artikel 3, stk. 2, i
ESAP-forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 32 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
Den gældende bestemmelse i § 32 a, stk. 2, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastslår hvilke overtræ-
delser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelate-
rede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser
(herefter disclosureforordningen) der kan straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt i den øvrige lovgivning.
Det foreslås, at der i § 32 a, stk. 2, efter »artikel 13, stk. 1«
indsættes »og 3, 1. afsnit«.
Det fremgår af artikel 13, stk. 3, 1. afsnit, at hvis en
finansiel markedsdeltager eller en finansiel rådgiver udste-
der en ESG-vurdering og videregiver ESG-vurderingen til
tredjeparter som en del af sin markedsføringskommunika-
tion, skal den finansielle markedsdeltager eller finansielle
rådgiver på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der
kræves i henhold til punkt 1 i bilag 3 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 af 27. novem-
ber 2024 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse
med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vur-
deringsaktiviteter og ændring af forordning (EU) 2019/2088
og 2023/2859 (herefter ESG-vurderingsforordningen). Den
finansielle markedsdeltager skal samtidig også offentliggøre
et link til de nævnte hjemmesideoplysninger i markedsfø-
ringskommunikationen.
Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen i artikel
13, stk. 3, 1. afsnit, er ATP, hvis denne udsteder en ESG-
vurdering og videregiver den til tredjeparter, som en del
af sin markedsføringskommunikation af et produkt omfat-
tet af disclosureforordningen. Den strafbare handling består
eksempelvis i, at ATP ikke på sin hjemmeside medtager
de oplysninger der følger af bilag 3, punkt 1, i ESG-vurde-
ringsforordningen, når ATP videregiver en ESG-vurdering
92
til tredjeparter, som en del af sin markedsføringskommuni-
kation omkring produktet.
Til nr. 6 (§ 32 a, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
Den gældende bestemmelse i § 32 a i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension fastslår hvilke overtrædelser af lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det foreslås at indsætte et nyt § 32 a, stk. 3, hvorefter over-
trædelse af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3005 om
gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæs-
sige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktivite-
ter straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
Det foreslåede vil medføre, at overtrædelser af artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurderingsforordningen
kan straffes med bøde.
Artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i ESG-vurde-
ringsforordningen indeholder krav om, at hvis en reguleret
finansiel virksomhed, udsteder en ESG-vurdering, der er
indarbejdet i et produkt eller en tjenesteydelse, og ESG-vur-
deringen bliver videregivet til tredjeparter som en del af
markedsføringskommunikationen, skal den finansielle virk-
somhed på sin hjemmeside medtage de oplysninger, der
kræves i henhold til bilag 3, punkt 1, i ESG-vurderingsfor-
ordningen. Videre skal den finansielle virksomhed samtidig
også indsætte i markedsføringskommunikationen, et link til
de nævnte hjemmesideoplysninger, medmindre markedsfø-
ringskommunikationen er omfattet af artikel 13, stk. 3, i
forordningen (EU) 2019/2088 (herefter disclosureforordnin-
gen).
Ansvarssubjektet for overtrædelse af artikel 2, stk. 2, 1.
afsnit, litra c, 2. afsnit, er ATP.
Den strafbare handling består eksempelvis i, at ATP ikke på
sin hjemmeside offentliggør oplysningerne, der fremgår af
bilag 3, punkt 1, til ESG-vurderingsforordningen, når ATP
udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i et produkt
eller tjenesteydelse, og ATP videregiver ESG-vurderingen
til tredjepart, som en del af markedsføringskommunikatio-
nen for produktet eller tjenesteydelsen.
Overtrædelser af artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i
ESG-vurderingsforordningen kan ske af både fysiske og ju-
ridiske personer. I de situationer, hvor ansvarssubjektet er en
virksomhed, vil det være udgangspunktet, at tiltalen rejses
mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være
anledning til – ud over tiltalen mod den juridiske person –
tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis
den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist
grov uagtsomhed. Et eksempel på hvornår virksomheden
udviser grov uagtsomhed, består i, at virksomheden ikke på
sin hjemmeside offentliggør oplysningerne der fremgår af
bilag 3, punkt 1, til ESG-vurderingsforordningen, når virk-
somheden udsteder en ESG-vurdering, der er indarbejdet i
et produkt eller tjenesteydelse, og virksomheden videregiver
ESG-vurderingen til tredjepart, som en del af markedsfø-
ringskommunikationen for produktet eller tjenesteydelsen.
Fastsættelsen af bødestraffen vil bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstæn-
digheder i sagen. Bødeniveauet vil derfor tage hensyn til
hvorvidt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige reg-
ler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 8
Til nr. 1 (1. pkt. i fodnoten til lovens titel i lov om firmapen-
sionskasser)
Den gældende fodnote til titlen i lov om firmapensionskas-
ser indeholder en opregning af de direktiver og forordninger,
som loven helt eller delvist gennemfører.
Det foreslås i 1. pkt. i fodnoten til lovens titel efter »dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af
17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt
angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-Tidende
2017, nr. L 132, side 1,« indsættes »dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. decem-
ber 2022 om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF,
2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU)
2015/2366 og (EU) 2016/2341 for så vidt angår digital ope-
rationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, nr. L
333, side 153-163,«.
Det foreslåede vil medføre, at der indsættes en hen-
visning til, at der med denne lov foretages en imple-
mentering af dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022 om æn-
dring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU,
2013/36/EU, 2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU) 2015/2366 og
(EU) 2016/2341 for så vidt angår digital operationel mod-
standsdygtighed i den finansielle sektor. Denne henvisning
tilføjes, idet lovforslaget vil implementere dele af artikel
8 i direktivet, der vedrører ændringer til artikel 21, stk. 5,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341
af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensi-
onskassers (IORP᾽ers) aktiviteter og tilsynet hermed (her-
efter IORP II-direktivet). Direktivet er et følgedirektiv til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554
93
om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle
sektor (herefter DORA-forordningen).
Til nr. 2 (§ 29, stk. 1, nr. 8, i lov om firmapensionskasser)
§ 29, stk. 1, i lov om firmapensionskasser fastsætter krav
om, at en firmapensionskasse skal have effektive former
for virksomhedsstyring. Dette inkluderer bl.a. betryggende
kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området efter § 29,
stk. 1, nr. 8.
§ 29, stk. 1, vil implementere blandt andet artikel 21, stk. 5,
i IORP II-direktivet.
Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 8, efter »it-området« at ind-
sætte »og, når det er relevant, navnlig net- og informations-
systemer, der oprettes og styres i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digital opera-
tionel modstandsdygtighed i den finansielle sektor«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en firmapensions-
kasse skal have betryggende kontrol- og sikringsforanstalt-
ninger navnlig hvad angår net- og informationssystemer, der
oprettes og styres i overensstemmelse med DORA-forord-
ningen, når det er relevant. DORA-forordningen foreskriver
i artikel 2, stk. 3, litra c, at forordningen ikke finder anven-
delse på firmapensionskasser, som forvalter pensionsordnin-
ger, som tilsammen ikke har mere end 15 medlemmer i
alt. Derfor gælder kravene i den foreslåede bestemmelse
heller ikke for disse firmapensionskasser.
DORA-forordningen fastsætter ensartede krav til sikkerhe-
den i de net- og informationssystemer, der understøtter fi-
nansielle enheders forretningsprocesser.
Ved net- og informationssystem forstås efter § 2, nr. 1,
i lov om net- og informationssikkerhed for domænenavns-
systemer og visse digitale tjenester a) elektronisk kommu-
nikationsnet i form af radiofrekvens- eller kabelbaseret te-
leinfrastruktur, der anvendes til formidling af tjenester, b)
enhver anordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller
beslægtede anordninger, hvoraf en eller flere ved hjælp af
et program udfører automatisk behandling af digitale data,
eller c) digitale data, som lagres, behandles, fremfindes eller
overføres af elementer i litra a og b med henblik på deres
drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse.
Bestemmelsen vil implementere dele af artikel 8 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af 14.
december 2022, der er et følgedirektiv til DORA-forordnin-
gen, der ændrer i artikel 21, stk. 5, i IORP II-direktivet.
Finanstilsynet er udpeget som kompetent myndighed til at
påse overholdelsen af DORA-forordningen, jf. § 97 i lov om
firmapensionskasser.
DORA-forordningen har fundet anvendelse siden den 17.
januar 2025.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 8 a i lov om betalingskonti og basale erhvervs-
konti)
Det fremgår af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed
af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af be-
talingskonti og adgang til betalingskonti med basale funkti-
oner (herefter betalingskontodirektivet), at medlemsstaterne
sikrer, at kreditinstitutter ikke forskelsbehandler forbrugere,
der har lovligt ophold i Unionen, på grund af deres nationa-
litet eller bopæl eller af nogen anden grund omhandlet i
artikel 21 i chartret, når sådanne forbrugere ansøger om eller
anvender en betalingskonto i Unionen. Betingelserne for at
have en betalingskonto med basale funktioner må på ingen
måde medføre forskelsbehandling.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for
finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed skal handle
redeligt og loyalt over for sine kunder.
Forskelsbehandling i strid med betalingskontodirektivets ar-
tikel 15 vil også være i strid med kravet om, at en finansiel
virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kun-
der efter § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle
virksomheder.
Bestemmelsen i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik
for finansielle virksomheder er en generalklausul, der om-
fatter alle diskriminerende grunde, der er nævnt i artikel
15 i betalingskontodirektivet, herunder i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheders artikel 21
(chartret). Generalklausulens formulering om, at en finan-
siel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine
kunder, indebærer, at al adfærd nævnt i betalingskontodirek-
tivets artikel 15, det være sig ulovlig forskelsbehandling i
relation til forbrugernes ansøgning om eller anvendelse af en
betalingskonto eller forskelsbehandling i relation til basale
betalingskonti, vil være i strid med bekendtgørelsens § 3,
stk. 1.
Det fremgår af chartrets artikel 21, stk. 1, at enhver for-
skelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller
social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro,
politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt
mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel
orientering eller ethvert andet forhold er forbudt. Det frem-
går endvidere af chartrets artikel 21, stk. 2, at inden for
94
traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af deres
særlige bestemmelser er enhver forskelsbehandling på grund
af nationalitet forbudt.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 3 a i lov om beta-
lingskonti og basale erhvervskonti om forbud mod forskels-
behandling i lov om betalingskonti og basale erhvervskon-
ti. Det forslåede kapitel indeholder den foreslåede bestem-
melse § 8 a.
Det foreslås i § 8 a, at et pengeinstitut ikke må forskelsbe-
handle forbrugere med lovligt ophold i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, på grund af forbruger-
nes nationalitet, bopæl eller af anden grund omhandlet i arti-
kel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, når forbrugerne ansøger om eller anvender en
betalingskonto i et land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område. Betingelserne for at have en basal beta-
lingskonto må på ingen måde medføre forskelsbehandling.
Bestemmelsen vil styrke gennemsigtigheden om retstilstan-
den, således at rettighederne og forpligtelserne i artikel 15 i
betalingskontodirektivet tydeliggøres i dansk ret.
Der er ikke tiltænkt nogen materiel ændring af retstilstan-
den, idet forskelsbehandling i strid med betalingskontodi-
rektivets artikel 15 er i strid med kravet om, at en finansiel
virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kun-
der efter § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle
virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et pengeinstitut
ikke må forskelsbehandle forbrugere med lovligt ophold i
EU/EØS på grund af forbrugernes nationalitet, bopæl eller
forhold nævnt i chartrets artikel 21, når forbrugerne ansøger
om eller anvender en betalingskonto i EU/EØS. Bestemmel-
sen vil endvidere medføre, at betingelserne for at have en
basal betalingskonto på ingen måde må medføre forskelsbe-
handling.
Den foreslåede § 8 a omfatter både forskelsbehandling i for-
bindelse med ansøgning og anvendelse af en betalingskonto
samt i forbindelse med betingelserne for at have en basal
betalingskonto. Selvom det ikke udtrykkeligt fremgår af den
danske oversættelse af artikel 15 i betalingskontodirektivet,
vil en forskelsbehandling skulle udgøre en diskrimination af
kunden for at være omfattet af forbuddet i den foreslåede
§ 8 a. I den engelske, tyske og franske version af betalings-
kontodirektivet, er det diskrimination, som forbydes i artikel
15 og ikke enhver forskelsbehandling. Det vil altid bero
på en konkret vurdering om en praksis medfører forskelsbe-
handling i strid med den foreslåede § 8 a.
Ved vurderingen vil der kunne lægges vægt på, om der er
tale om diskrimination eller en forskelsbehandling med en
saglig begrundelse. En forskelsbehandling, der er sagligt
begrundet, vil ikke udgøre diskrimination. I forhold til vur-
deringen af, om der foreligger en forskelsbehandling i strid
med bestemmelsen, vil det derfor bl.a. være afgørende, om
der kan være en saglig grund til at behandle grupper af
kunder forskelligt, og om forskelsbehandlingen er rimelig
og proportional.
Ved en vurdering af, om der foreligger usaglig forskelsbe-
handling, vil der f.eks. kunne lægges vægt på, om der er
objektive forskelle på de berørte forbrugere. Det vil for ek-
sempel ikke nødvendigvis være en usaglig forskelsbehand-
ling at behandle kunder henholdsvis inden for og uden for
et pengeinstituts særlige forretningsområde forskelligt, hvis
det skyldes, at det er forbundet med ekstra omkostninger at
foretage kontrol med efterlevelse af reglerne i hvidvasklov-
givningen, når kunder har bopæl uden for pengeinstituttets
sædvanlige forretningsområde. Ved vurderingen af, om der
er tale om usaglig forskelsbehandling vil der endvidere kun-
ne ses på, om forskelsbehandlingen er rimelig og proportio-
nal.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 21, stk. 7, i lov om kreditservicevirksomheder og
kreditkøbere)
Det følger af § 21, stk. 7, i lov om kreditservicevirksomhed
og kreditkøbere, at erhvervsministeren kan fastsætte nærme-
re regler om etablering af en klageinstans for klager fra
låntagere vedrørende kreditkøbere, kreditservicevirksomhe-
der og kreditserviceleverandører, for så vidt angår aktiviteter
omfattet af loven.
Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er at give er-
hvervsministeren mulighed for at etablere en klageinstans,
hvor låntagere kan indgive klager relateret til kreditkøbe-
res, kreditservicevirksomheders og kreditserviceleverandø-
rers aktiviteter omfattet af loven. Dette skal sikre implemen-
tering af artikel 24, stk. 3, og artikel 10, stk. 2, litra i,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167
af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kre-
ditkøbere (herefter NPL-direktivet).
Bemyndigelsen i § 21, stk. 7, i lov om kreditservicevirksom-
hed og kreditkøbere er ikke udnyttet.
Det foreslås, at § 21, stk. 7, ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen til, at er-
hvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om etable-
ring af en klageinstans, hvortil låntagerne kan indgive klager
vedrørende kreditkøbere, kreditservicevirksomheder og kre-
95
ditserviceleverandører, for så vidt angår aktiviteter omfattet
af loven, bortfalder.
Bestemmelsen foreslås ophævet, fordi det ved efterfølgende
fortolkning af artikel 24, stk. 3, og artikel 10, stk. 2, litra
i, i NPL-direktivet vurderes, at der ikke er behov for at
etablering af en klageinstans for at opfylde NPL-direktivets
krav vedrørende låntageres klageadgang.
Låntageres klager vedrørende kreditkøberes, kreditservice-
virksomheders og kreditserviceleverandørers aktiviteter vil,
som det allerede er tilfældet i dag, kunne indgives til Finans-
tilsynet. Finanstilsynet vil som kompetent myndighed skulle
behandle disse klager i overensstemmelse med kravene i
NPL-direktivet.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 21, stk. 1, 1. og 8. pkt., og stk. 2, i lov om
forbrugslånsvirksomheder)
Det følger af § 21, stk. 1, i lov om forbrugslånsvirksomhe-
der, at tilsynsreaktioner givet efter § 15, stk. 2, jf. § 345, stk.
7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og tilsynsreaktioner
givet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en
virksomhed omfattet af denne lov skal offentliggøres med
angivelse af virksomhedens navn, og virksomheden skal of-
fentliggøre oplysningerne på sin eventuelle hjemmeside. Det
følger endvidere, at reaktioner givet i henhold til § 15, stk.
2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og
Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager efter den-
ne lov eller regler udstedt i medfør af loven til politimæssig
efterforskning, skal offentliggøres som resumé på Finanstil-
synets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn.
Det følger af § 21, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomhe-
der, at reaktioner givet i henhold til § 15, stk. 2, jf. § 345,
stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller af Fi-
nanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til
en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhe-
dens navn.
I lov nr. 1563 af 27. december 2019 om ændring af hvidvas-
kloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love blev der indsat fem nye stykker i § 345 i lov om finan-
siel virksomhed, som medførte en rykning af de dagældende
stk. 3-15, som blev stk. 8-20.
Dette medførte en konsekvensrettelse i § 15, stk. 2, i lov om
forbrugslånsvirksomheder, men samme konsekvensændring
blev fejlagtigt ikke foretaget i § 21, stk. 1 og 2, i lov om
forbrugslånsvirksomheder. Fejlen har dog ikke haft praktisk
betydning.
Det foreslås derfor i 21, stk. 1, 1. og 8. pkt., og i stk. 2 at
ændre »§ 345, stk. 7,« til »§ 345, stk. 12,«.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 21, stk. 1 og 2, i lov
om forbrugslånsvirksomheder henvises til det rette stykke i
§ 345 i lov om finansiel virksomhed om, dels at bestyrelsen
træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karak-
ter og i sager, der har videregående betydelige følger, dels at
bestyrelsen træffer beslutning om at overgive sager omfattet
af til politimæssig efterforskning.
Den foreslåede ændring medfører ingen materiel ændring af
§ 21, stk. 1 og 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder.
Til § 12
Til nr. 1 (§ 4, stk. 2, 1. og 3. pkt., og § 6, stk. 2, i lov om
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere)
Det fremgår af § 4, stk. 2, i lov om investeringsrådgive-
re og boligkreditformidlere, at når en person tiltræder et
hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i
en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en bolig-
kreditformidler, påser Finanstilsynet, at personen opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet
eller stillingen i den pågældende virksomhed. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse for indehaveren af en finansiel
rådgiver, en investeringsrådgiver eller boligkreditformidler,
der er en enkeltmandsvirksomhed.
Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om investeringsrådgivere og
boligkreditformidlere, at erhvervsministeren fastsætter nær-
mere regler om kompetencekrav til ansatte hos en finansiel
rådgiver, en investeringsrådgiver eller boligkreditformidler,
jf. stk. 1.
Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. og 3. pkt., og § 6, stk. 2, at »en
finansiel rådgiver,« udgår.
Det foreslåede er en konsekvens af, at det ved lov nr. 1668
af 30. december 2024 om ændring af selskabsloven, årsregn-
skabsloven, lov om erhvervsfremme, lov om finansiel virk-
somhed og forskellige andre love (Ændring af visse love
og bestemmelser på Erhvervsministeriets område som følge
af opgavebortfald) blev besluttet at afskaffe tilladelsen som
finansiel rådgiver.
Afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver blev sat
i kraft ved ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 828 af
23. juni 2025 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov
om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven, lov om
erhvervsfremme, lov om finansiel virksomhed og forskellige
andre love (Ændring af visse love og bestemmelser på Er-
96
hvervsministeriets område som følge af opgavebortfald) og i
lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v., hvidvasklo-
ven og forskellige andre love vedrørende afskaffelsen af
tilladelsen som finansiel rådgiver (Håndtering af kryptoeks-
poneringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye do-
kumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvars-
fordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilla-
delse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredje-
lande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse
af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber,
strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af
reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne
om bekæmpelsen af national og international hvidvask og
oprettelse af et fælleseuropæisk adgangspunkt (ESAP) til
indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.).
Til § 13
Til nr. 1 (§ 38 b i hvidvaskloven)
I forhold til § 38 b i hvidvaskloven som affattet ved § 4,
nr. 3, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 er bestemmelsen uænd-
ret. Da § 4, nr. 3, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 endnu ikke
er trådt i kraft, er det for at justere i bemærkningerne til §
38 b nødvendigt at affatte bestemmelsen i sin helhed i dette
lovforslags § 13, samtidig med at § 4, nr. 3, i lov nr. 712 af
20. juni 2025 ophæves, jf. § 14, nr. 1.
Formålet hermed er at ændre på det i bemærkningerne an-
førte om, hvem advokater ved behandling af betroede midler
på en samleklientbankkonto vil skulle indhente identitetsop-
lysninger på, og hvilke oplysninger der vil skulle indhentes
og stilles til rådighed for pengeinstitutterne, i de tilfælde,
hvor en advokats klient er en juridisk person, således at
advokaten i sådanne tilfælde alene skal indhente oplysninger
på den juridiske person som f.eks. navn og cvr-nummer.
Om den nærmere baggrund for den foreslåede ændring hen-
vises til lovforslagets pkt. 2.15.2.
Efter gældende ret finder hvidvaskloven anvendelse for ad-
vokater, i det omfang advokater udfører de opregnede ty-
per af bistand m.v., der fremgår af lovens § 1, stk. 1, nr.
13. Når en advokat yder bistand i en sag, der er omfattet
af hvidvaskloven, er advokaten bl.a. forpligtet til at gen-
nemføre såkaldte kundekendskabsprocedurer efter kapitel 3,
hvilket bl.a. indebærer at indhente klientens identitetsoplys-
ninger. Advokater har dog ikke en generel forpligtelse til at
indhente identitetsoplysninger om deres klienter.
Det følger videre af hvidvaskloven, at når en advokats kli-
ent har midler stående på advokatens samleklientbankkonto,
skal pengeinstituttet indhente identitetsoplysninger på klien-
ten (den eller de reelle ejere) og gennemføre rimelige foran-
staltninger for at kontrollere klientens identitet, så pengein-
stituttet med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er.
Advokater er imidlertid underlagt tavshedspligt vedrørende
oplysninger, som er kommet til deres kundskab under udfø-
relsen af deres hverv, jf. retsplejelovens § 129, jf. straffelo-
vens §§ 152-152 e. Tavshedspligten gælder både, når advo-
katen yder bistand m.v., som er omfattet af hvidvaskloven,
og når advokaten yder bistand m.v., som ikke er omfattet af
hvidvaskloven. Tavshedspligten omfatter således f.eks. også
oplysning om, at en klient i det hele taget har søgt bistand
hos advokaten.
Når en advokats klient har midler stående på advokatens
samleklientbankkonto, kan advokaten således alene stille
identifikationsoplysninger m.v. om klienten til rådighed for
det pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen føres, hvis
advokaten enten har indhentet et samtykke fra klienten, eller
ét af tilfældene omfattet af straffelovens § 152 e er opfyldt.
Med stk. 1 i den foreslåede bestemmelse foreslås det, at der
indføres en bestemmelse om, at advokater ved behandling af
betroede midler på en samleklientbankkonto skal indhente
identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne,
uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af hvidvasklovens
§ 1, stk. 1, nr. 13.
Udtrykket ”reelle ejere” skal forstås i overensstemmelse
med definitionen i hvidvasklovens § 2, nr. 9, hvilket i denne
sammenhæng er advokatens klienter.
De oplysninger, der skal indhentes efter den foreslåede be-
stemmelse, vil være sammenfaldende med identitetsoplys-
ningerne nævnt i § 11, stk. 1, nr. 1, litra a.
Identitetsoplysninger skal således omfatte navn og cpr-num-
mer el.lign., hvis den pågældende ikke har et cpr-num-
mer. Har den pågældende ikke et cpr-nummer el.lign., skal
identitetsoplysninger omfatte fødselsdato.
For personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, vil et
alternativ til cpr-nummer f.eks. kunne være et lignende nati-
onalt id-nummer eller, hvis et sådan ikke haves, oplysning
om fødselsdato, hvilket også bl.a. fremgår af bemærkninger-
ne til § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, i forslag til lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af
terrorisme (Hvidvaskloven), jf. Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, L 41 som fremsat, side 99. Såfremt advokaten vil
anvende en klients nationale id-nummer, er det væsentligt,
at denne kan sikre, at der er tale om et unikt nummer, og
at nummeret er varigt eller i hvert fald klientens aktive nati-
onale nummer, idet det i enkelte lande er muligt at få et nyt
97
nationalt id-nummer. Fødselsdato vil alene kunne anvendes i
det relativt sjældne tilfælde, hvor der ikke i øvrigt foreligger
et unikt nummer.
I de tilfælde, hvor advokatens klient er en juridisk person,
vil de oplysninger, som advokaten skal indhente efter den
foreslåede bestemmelse, være sammenfaldende med identi-
tetsoplysningerne nævnt i § 11, stk. 1, nr. 1, litra b.
Identitetsoplysninger skal dermed omfatte navn og cvr-num-
mer el.lign., hvis den juridiske person ikke har et cvr-num-
mer.
For juridiske personer, der ikke er hjemmehørende i Dan-
mark, kan lignende identifikation være en anden form
for identificerbart registreringsnummer, f.eks. TIN-nummer
(Tax Identification Number), LEI-kode (Legal Entity Identi-
fier) eller et nationalt unikt registreringsnummer, jf. også
bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 1, litra b, i forslag til lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finan-
siering af terrorisme (Hvidvaskloven), jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side 99. Som fremgår
samme sted, er det for klienter, der ikke har et cvr-nummer,
endvidere afgørende, at advokaten har oplysninger om kli-
entens juridiske status.
Den foreslåede bestemmelse berører ikke kravene til advo-
katers opbevaring og sletning af indhentede identitetsoplys-
ninger m.v. efter hvidvasklovens § 30. En advokat vil såle-
des kun være omfattet af bestemmelsen i tilfælde, hvor der
ydes bistand m.v. omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 13.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at advokater ved behand-
ling af betroede midler på en samleklientbankkonto skal
gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere den
eller de reelle ejeres identitet, således at advokaten med
sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er, uanset om
der ydes bistand m.v. omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1,
nr. 13.
De identitetsoplysninger, som skal indhentes om den eller de
reelle ejere af midlerne, skal af advokaten kontrolleres ved
dokumenter, data eller oplysninger.
Kontrollen kan f.eks. bestå i en undersøgelse af offent-
ligt udstedte legitimationsdokumenter, som f.eks. pas, kø-
rekort, legitimationskort, sundhedskort, dåbs- eller navneat-
test. Elektroniske identifikationsmidler kan benyttes, herun-
der eksempelvis relevante tillidstjenester eller enhver anden
sikker form for fjernidentifikationsproces eller elektronisk
identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt, godkendt
eller accepteret af de kompetente nationale myndigheder.
I de tilfælde, hvor advokatens klient er en juridisk person,
kan kontrollen bestå af opslag i Det Centrale Virksomheds-
register, udskrifter fra SKAT indeholdende oplysninger om
klientens identitet eller et sammenskrevet selskabsresumé
fra Erhvervsstyrelsen.
Der må i den konkrete situation ikke være anledning til tvivl
om den eller de reelle ejeres identitet.
Der henvises til bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr. 3,
i forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme (Hvidvaskloven), jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 41 som fremsat, side
100 f, hvor det bl.a. fremgår, at kravet om gennemførsel af
”rimelige foranstaltninger” for at kontrollere en reel ejers
identitetsoplysninger eksempelvis vil kunne opfyldes ved, at
der indhentes legitimationsdokumenter fra en pålidelig og
uafhængig kilde. Begrebet ”med sikkerhed ved” skal forstås
således, at der ikke må foreligge omstændigheder, som giver
anledning til tvivl om, at oplysningerne om den eller de
reelle ejere er forkerte.
I de tilfælde, hvor betroede klientmidler bliver indsat på en
samleklientbankkonto af en anden end advokatens klient,
f.eks. en modpart som opfølgning på et forlig eller en retsaf-
gørelse eller en inkassodebitor som led i afvikling af skyld-
forhold, vil advokatens klient være at anse som den reelle
ejer af midlerne. Derfor vil advokaten også efter den fore-
slåede bestemmelse skulle indhente og kontrollere advoka-
tens klients identitetsoplysninger – og ikke den indbetalende
tredjemands identitetsoplysninger.
Det foreslås i stk. 3, at advokater ved behandling af betroede
midler på en samleklientbankkonto uden ugrundet ophold
efter indbetalingen skal stille identitetsoplysninger og kopi
af dokumenter, data eller oplysninger efter stk. 1 og 2 til rå-
dighed for det pengeinstitut, hvori samleklientbankkontoen
føres. I særlige tilfælde kan advokaten stille identitetsoplys-
ninger og kopi af dokumenter, data eller oplysninger på
den eller de reelle ejere af midlerne til rådighed for penge-
instituttet inden for rimelig tid efter indbetalingen, forudsat
at advokaten uden ugrundet ophold giver pengeinstituttet
skriftlig meddelelse med angivelse af de forhold, der ligger
til grund herfor.
En advokats indhentelse, kontrol og tilgængeliggørelse af
identitetsoplysninger og kontroldokumenter vil kunne ske
forud for, at klientens midler indsættes på advokatens samle-
klientbankkonto, f.eks. hvis klienten eller evt. dennes mod-
part er blevet givet en frist til at indbetale midlerne. En ad-
vokat vil således kunne indhente de pågældende oplysninger
og dokumenter allerede ved en sags påtagelse, hvis advoka-
ten på baggrund af de indledende drøftelser med klienten
eller de øvrige foreliggende oplysninger i sagen vurderer,
at der er en mulighed for, at advokatens samleklientbank-
konto kan komme i anvendelse i forbindelse med advoka-
98
tens behandling af sagen. Advokaten bør dog først stille
de pågældende identitetsoplysninger og kontroldokumenter
til rådighed for pengeinstituttet inden for en vis tidsmæssig
sammenhæng med indbetalingen. En antagelse om, at en kli-
ent sandsynligvis på et senere tidspunkt vil modtage midler,
som skal indsættes på kontoen, vil ikke være tilstrækkelig
til, at et pengeinstitut vil kunne betragte klienten som reel
ejer af midler på samleklientbankkontoen. Der vil således
skulle være en vis aktualitet i advokatens dokumentation
for klienter med midler på kontoen, som advokaten vil
skulle stille rådighed for pengeinstituttet. I forbindelse med
tilgængeliggørelsen vil advokaten skulle sikre sig, at identi-
tetsoplysninger og kontroldokumenter, der er indhentet på et
tidligere tidspunkt, forsat er aktuelle og gyldige, da klientens
identitetsoplysninger, f.eks. navn, vil kunne have ændret sig,
og kontroldokumenter vil kunne være udløbet.
I tilfælde, hvor der løbende indbetales midler tilhørende en
klient på samleklientbankkontoen, vil advokaten ikke være
forpligtet til at gennemføre rimelige foranstaltninger for at
kontrollere klientens identitet ved hver indbetaling. Advo-
katen vil dog skulle foretage kontrol i et omfang, der er
tilstrækkeligt til at sikre, at identitetsoplysningerne og kon-
troldokumenterne fortsat er aktuelle og gyldige. Advokaten
vil desuden i forbindelse med hver indbetaling til klienten
skulle stille identitetsoplysninger og kontroldokumenter til
rådighed for pengeinstituttet.
Der vil kunne være tilfælde, hvor det ikke viser sig muligt
for advokaten at stille identitetsoplysningerne og kontrold-
okumenterne til rådighed forud for indbetalingen. Det vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis klienten har indbetalt mid-
ler til advokatens samleklientbankkonto, uden at advokaten
har anmodet herom eller har været bekendt med det. Da
formålet med at indhente identitetsoplysninger på klienterne
(den eller de reelle ejere) og gennemføre rimelige foranstalt-
ninger for at kontrollere deres identitet imidlertid er at sikre
øget gennemsigtighed i ejerforhold, der skal medvirke til
at hindre hvidvask og finansiering af terrorisme, anses en
hurtig tilgængeliggørelse for at være nødvendig. Tilgænge-
liggørelse vil derfor ikke uden særlig anerkendelsesværdig
grund kunne vente flere dage, men skal som udgangspunkt
ske samme dag, som midlerne indbetales på kontoen for at
sikre aktualitet i pengeinstituttets oversigt over reelle ejere
af midler på advokatens samleklientbankkonto.
I situationer, hvor det ikke er muligt for advokaten at stille
identitetsoplysninger og kontroldokumenter til rådighed i
umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med indbetalingen af
midlerne, vil advokaten uden ugrundet ophold skulle give
pengeinstituttet skriftlig meddelelse herom med angivelse af
de forhold, der ligger til grund herfor. Hermed sikres, at
pengeinstituttet i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med
pengeinstituttets overholdelse af hvidvaskloven vil kunne
godtgøre over for Finanstilsynet, hvorfor oplysningerne om
den eller de reelle ejere ikke var til rådighed for pengein-
stituttet i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med indbeta-
lingen af midlerne.
Et pengeinstitut bør være påpasselig med at spærre for en-
kelte ind- og udbetalinger af midler på en advokats samle-
klientbankkonto med henvisning til, at advokaten ikke inden
for rimelig tid har stillet identitetsoplysninger og kontroldo-
kumenter m.v. på en eller enkelte klienter, der har midler
stående på kontoen, til rådighed for pengeinstituttet. Dette
skal dels ses i lyset af de ovenfor nævnte tilfælde, dels
at en advokats samleklientbankkonto bl.a. anvendes til ind-
betaling af retsafgifter, og at det hænder, at retssager skal
anlægges med meget kort varsel, eksempelvis samme dag
som advokaten modtager henvendelsen fra klienten, f.eks.
i sager angående midlertidige afgørelser om forbud og på-
bud, jf. retsplejelovens kapitel 40, eller ved advokatskift i
ankesager. Spærring for enkelte ind- og udbetalinger af mid-
ler kan dog være nødvendig af hensyn til pengeinstituttets
overholdelse af love og forordninger indeholdende regler
om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, ju-
ridiske enheder eller organer. Hvis advokaten flere gange
ikke stiller identitetsoplysninger og kontroldokumenter til
rådighed for pengeinstituttet inden for rimelig tid efter ind-
betalingen, eller i en konkret sag ikke stiller sådanne oplys-
ninger til rådighed inden for rimelig tid, selv om der ikke
er en egentlig hindring herfor, bør pengeinstituttet nærmere
overveje, hvilken reaktion pengeinstituttet skal iværksætte
over for advokaten, herunder om samleklientbankkontoen
skal opsiges eller afvikles i henhold til hvidvasklovens § 14,
stk. 5, og § 15.
I den forbindelse må pengeinstituttet ikke gennemføre yder-
ligere transaktioner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 14
Til nr. 1 og 3 (Lov nr. 712 af 20. juni 2025)
Den foreslåede ophævelse af § 4, nr. 3, i lov nr. 712 af
20. juni 2025 om ændring af lov om finansiel virksomhed,
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov
om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven og forskelli-
ge andre love er en konsekvens af lovforslagets § 13.
Der henvises til pkt. 2.15. i de almindelige bemærkninger,
lovforslagets § 13 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2 (Lov nr. 712 af 20. juni 2025)
Det følger af § 6, nr. 1, i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om
ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere
99
af alternative investeringsfonde m.v., lov om investerings-
foreninger m.v., hvidvaskloven og forskellige andre love,
at der foretages en række ændringer til fodnoten i lov om
kapitalmarkeder.
Det foreslås at § 6, nr. 1, ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 1, skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 1, nr. 1, idet bestemmelsen med
dette ændringsnummer foreslås ophævet, men genindsat i
§ 1, nr. 1, i nærværende lovforslag grundet en fejlagtig fast-
sættelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 712 af 20.
juni 2025.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 4 (Lov nr. 712 af 20. juni 2025)
§ 22 i lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v.,
hvidvaskloven og forskellige andre er lovens ikrafttrædel-
sesbestemmelse.
Det følger af § 22, stk. 12, at en række ændringer træder i
kraft den 10. januar 2030, heriblandt § 6, nr. 1, der vedrører
fodnoten til lov om kapitalmarkeder.
Det foreslås i § 22, stk. 12, at »nr. 1,« udgår.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 14, nr.
2, hvortil § 6, nr. 1, i lov nr. 712 af 20. juni 2025, foreslås
ophævet. Da § 6, nr. 1, foreslås ophævet, skal henvisningen
til § 6, nr. 1, i ikrafttrædelsesbestemmelsen ligeledes udgå.
Det foreslåede vil medføre, at § 22, stk. 12, i lov nr. 712 af
20. juni 2025, er korrekt affattet.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2026, jf. dog stk. 2-13.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 15, træder i kraft den 11.
januar 2026.
§ 2, nr. 15, vedrører §§ 356 a-c i lov om finansiel virksom-
hed.
Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/1619 af 31. maj 2024 om ændring af direktiv
2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner,
tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæs-
sige risici (herefter CRD VI) artikel 2, stk. 1, at implemente-
ringen skal træde i kraft den 11. januar 2026.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 7, nr. 1, skal træde i
kraft den 1. marts 2026.
§ 7, nr. 1, vedrører § 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension.
Baggrunden herfor er, at Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2024/3005 om gennemsigtighed og integri-
tet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæs-
sige (ESG) vurderingsaktiviteter (herefter ESG-vurderings-
forordningen) fastslår, at medlemsstaterne senest den 2. april
2026 skal udpege en kompetent myndighed i forbindelse
med denne forordning. Ikrafttrædelsen den 1. marts 2026 er
i overensstemmelse med lov nr. 712 af 20. juni 2025, jf.
lovens § 22, stk. 5.
Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 20, skal træde i kraft den 5.
marts 2026.
§ 1, nr. 20, vedrører § 253 c i lov om kapitalmarkeder.
Den foreslåede bestemmelse udgør en fravigelse fra de fæl-
les ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering. Bag-
grunden herfor er, at lovforslagets § 1, nr. 20, foreslår at
ændre § 253 c i lov om kapitalmarkeder, der strafbelægger
visse bestemmelser i prospektforordningen, ved at lade arti-
kel 14, stk. 1 og 2, og artikel 15, stk. 1, udgå. Det skyldes,
at både artikel 14 og 15 i prospektforordningen ophæves, jf.
artikel 1, nr. 11 og 13, i ændringsforordning 2024/2809. Op-
hævelsen af de to bestemmelser i prospektforordningen sker
med virkning fra 5. marts 2026, jf. artikel 4, nr. 2, i æn-
dringsforordningen, hvorfor lovændringen først bør træde i
kraft på denne dato.
Det foreslås i stk. 5, at § 2, nr. 7, 8, 13 og 14, § 3, nr. 3-6 og
9, og § 6, nr. 1, 2, 6 og 7, træder i kraft den 16. april 2026.
De oplistede ændringsnumre vedrører § 14, stk. 1, nr. 8, §
64 c, stk. 9, § 351, stk. 4 og 5, 4. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, § 9, stk. 1, nr. 4, § 10, stk. 1, nr. 4, § 48 a, stk.
1, nr. 3, litra c, 2. pkt., og nr. 6, § 57, stk. 9, § 172, stk. 1
og 3, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., og § 11,
stk. 3, nr. 3, § 13, stk. 9, § 168, stk. 1 og 3, 1. pkt., i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/927 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv
2011/61/EU og 2009/65/EF for så vidt angår delegerings-
100
aftaler, likviditetsrisikostyring, indberetning med henblik
på tilsyn, levering af depositar- og opbevaringsydelser og
alternative investeringsfondes lånudstedelse (herefter FAIF-
UCITS II-direktivet), at implementeringen skal træde i kraft
senest den 16. april 2026.
Det foreslåede vil medføre, at der for investeringsforvalt-
ningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde,
investeringsforeninger og SIKAV’er fastsættes krav om, at
virksomhederne fra den 16. april 2026 vil skulle overholde
kravene både for at få tilladelse, og løbende for at oprethol-
de tilladelsen. Virksomheder med tilladelse efter lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om fi-
nansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger m.v.,
skal til enhver tid overholde betingelserne for deres tilladel-
se. Dette følger af bemærkningerne til tilladelsesbestemmel-
serne, samt § 17, nr. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., § 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed og § 110, stk. 1, nr. 2, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. De nye krav betyder derfor, at de virksomhe-
der, som i dag har tilladelse, eller som ansøger om tilladelse
inden den 16. april 2026, også vil skulle overholde kravene i
§ 2, nr. 7, 8, 13 og 14, § 3, nr. 3-6, og 9, og § 6, nr. 1, 2, 6 og
7, fra den 16. april 2026.
Det foreslås i stk. 6, at lovforslagets § 1, nr. 4, skal træde i
kraft den 5. juni 2026.
§ 1, nr. 4, vedrører § 10, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.
§ 1, nr. 4, vil gennemføre artikel 1, nr. 3, i ændringsforord-
ning 2024/2809, der ændrer i prospektforordningen. Disse
ændringer til prospektforordningen træder dog først i kraft
den 5. juni 2026, jf. artikel 4, nr. 3, i ændringsforordnin-
gen. Lovændringen bør derfor først træde i kraft på denne
dato.
Det foreslås i stk. 7, at § 1, nr. 2, 7, 8, 11-16, 18 og 19, § 2,
nr. 16, og § 4, nr. 5, træder i kraft den 6. juni 2026.
De oplistede ændringsnumre vedrører § 3, nr. 6, § 76 a,
overskriften før § 83, § 83, § 110, stk. 1 og 2, § 111, stk. 2,
§ 111, stk. 3, §§ 112 og 113, overskriften før § 222, § 222,
§ 232, stk. 4, og § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, §
361, stk. 2, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed og § 246
a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter.
Disse bestemmelser i lovforslaget implementerer ændrings-
direktiv 2024/2811, der ændrer i MiFID II. Det følger af
artikel 3 i ændringsdirektivet, at de implementerende be-
stemmelser skal anvendes fra den 6. juni 2026, hvorfor
ikrafttrædelsesdatoen for de implementerende lovændringer
bør sættes til denne dato.
Det foreslås i stk. 8, at lovens § 3, nr. 1, 2, 7 og 8, og § 4, nr.
2 og 4, skal træde i kraft den 25. juni 2026.
De oplistede ændringsnumre vedrører fodnoten til lovens
titel, § 2, nr. 29, § 147, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., § 152, stk. 1,
i lov om investeringsforeninger m.v., og § 10, nr. 67, og §
239, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investerings-
service og -aktiviteter.
Det foreslåede stk. 8 vil medføre, at ændringerne til lov
om investeringsforeninger m.v. og lov om fondsmæglersel-
skaber og investeringsservice og -aktiviteter, der foreslås
ved denne lovs § 3, nr. 1, 2, 7 og 8, og § 4, nr. 2 og 4,
træder i kraft ved fristen for implementering af de ændrin-
ger til UCITS-direktivet, der følger af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af 27. november 2024
om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og (EU)
2019/2034 for så vidt angår behandling af koncentrations-
risici som følge af eksponeringer mod centrale modparter
samt modpartsrisikoen i forbindelse med centralt clearede
derivattransaktioner. Fristen for den nationale implemente-
ring er den 25. juni 2026.
Det foreslås i stk. 9, at lovforslagets § 7, nr. 3, 5 og 6, træder
i kraft den 2. juli 2026.
De oplistede ændringsnumre vedrører § 27 e, § 32 a, stk. 2
og 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
De foreslåede bestemmelser er en fravigelse fra de fælles
ikrafttrædelser for erhvervsrettet regulering. Fravigelsen er
nødvendig for at sikre rettidig supplering af ESG-vurde-
ringsforordningen. Baggrunden herfor er, at følgebestem-
melserne til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/3005 om gennemsigtighed og integritet i forbindelse
med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vur-
deringsaktiviteter (ESG-vurderingsforordningen), skal finde
anvendelse fra den 2. juli 2026.
Det foreslås i stk. 10, at lovforslagets § 1, nr. 3, 5, 9 og 10, §
2, nr. 1 og 3-6, § 4, nr. 3, og § 5, nr. 2, 3 og 6, træder i kraft
den 5. december 2026.
De oplistede ændringsnumre vedrører § 3, nr. 40 og 41, §§
11-14, 92 a og 96 a i lov om kapitalmarkeder, fodnoten til
lov om finansiel virksomhed og § 13, stk. 2-5, i lov om
finansiel virksomhed, fodnoten til lov om forsikringsvirk-
somhed, § 40, stk. 2 og 3, og § 322 i lov om forsikringsvirk-
somhed, og § 26, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil være en fravigelse
af de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regule-
ring. Denne fravigelse foreslås for at sikre rettidig imple-
101
mentering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier
med flere stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres
aktier optages til handel på en multilateral handelsfacilitet
(herefter MVSD), jf. direktivets artikel 7, stk. 1. Fristen for
implementering af direktivet er den 5. december 2026.
Det foreslås i stk. 11, at lovforslagets § 7, nr. 4, træder i kraft
den 9. januar 2028.
§ 7, nr. 4, vedrører § 27 n i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension.
Den foreslåede bestemmelse er en fravigelse fra de fælles
ikrafttrædelser for erhvervsrettet regulering. Baggrunden
herfor er, at medlemsstaterne, med henblik på at gøre de
oplysninger, der er omhandlet i disclosureforordningens arti-
kel 18 a, stk. 1, tilgængelige på ESAP, skal udpege mindst
ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2, i forord-
ning (EU) 2023/2859, senest den 9. januar 2028.
Det foreslås i stk. 12, at lovforslagets § 7, nr. 2, træder i kraft
den 10. januar 2028.
§ 7, nr. 2, vedrører § 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension.
Baggrunden herfor er, at fra den 10. januar 2028, skal de fi-
nansielle markedsdeltagere omfattet af disclosureforordnin-
gen, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i denne
forordnings artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, 3, 4 og 5,
artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, samtidig indsende disse
oplysninger til det relevante indsamlingsorgan. De foreslåe-
de bestemmelser er en fravigelse fra de fælles ikrafttrædel-
ser for erhvervsrettet regulering.
Det foreslås i stk. 13, at erhvervsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelse af §§ 98, 117 og 128, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som affattet
ved denne lovs § 6, nr. 3-5.
De foreslåede §§ 98, 117 og 128 vil først træde i kraft
når erhvervsministeren fastsætter tidspunktet. Det skyldes,
at artikel 66, stk. 3, jf. artikel 67, stk. 6, i FAIF-direktivet
fastslår, at direktivets artikel 35 og 37-41 først skal sættes
i kraft efter, at EU-Kommissionen har udstedt en delegeret
retsakt, der fastsætter datoen for, hvornår artikel 35 og 37-41
skal finde anvendelse.
Det foreslås i stk. 14, at § 27 n, stk. 2, i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, som affattet ved lovforslagets § 7, nr.
4, har virkning fra den 9. januar 2030.
De foreslåede bestemmelser er en fravigelse fra de fælles
ikrafttrædelser for erhvervsrettet regulering. Baggrunden
herfor er, at fysiske og juridiske personer kan indsende fri-
villige oplysninger fra den 10. januar 2030, jf. artikel 3, stk.
1, i forordning (EU) 2023/2859 (herefter ESAP-forordnin-
gen), og medlemsstaterne skal udpege et indsamlingsorgan
for frivillige oplysninger senest den 9. januar 2030.
Til § 16
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Lovforslagets §§ 5 og 8 skal ikke kunne sættes i kraft for
Færøerne, da forsikringsområdet på Færøerne er overtaget
og dermed reguleres af færøske love. Lov om forsikrings-
virksomhed og lov om firmapensionskasser gælder derfor
ikke for Færøerne og indeholder ikke en anordningshjem-
mel.
Det foreslås, at § 7 ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land, da lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke gæl-
der for Færøerne Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-6 og 8-14 ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Det følger generelt af lovene på det finansielle område, at
lovene ikke gælder for Grønland, men at lovene ved konge-
lig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov om kapitalmarkeder er ikke sat i kraft for Grønland ved
anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjem-
mel, jf. § 263, der ikke er udnyttet.
Lov om finansiel virksomhed er anordnet i Grønland ved
kongelig anordning nr. 1252 af 15. december 2004.
Lov om investeringsforeninger m.v. er ikke sat i kraft for
Grønland ved anordning. Loven indeholder imidlertid en
anordningshjemmel, jf. § 201, der ikke er udnyttet.
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter er ikke sat i kraft for Grønland ved anord-
ning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel,
jf. § 307, der ikke er udnyttet.
Lov om forsikringsvirksomhed er ikke sat i kraft for Grøn-
land ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anord-
ningshjemmel, jf. § 355, der ikke er udnyttet.
102
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er
ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Loven indehol-
der imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 202, der ikke er
udnyttet.
Lov om firmapensionskasser er ikke sat i kraft for Grønland
ved anordning. Loven indeholder imidlertid en anordnings-
hjemmel, jf. § 127, der ikke er udnyttet.
Lov om betalingskonti og basale erhvervskonti er ikke sat
i kraft for Grønland ved anordning. Loven indeholder imid-
lertid en anordningshjemmel, jf. § 28, der ikke er udnyttet.
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere er ikke
sat i kraft for Grønland ved anordning. Loven indeholder
imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 43, der ikke er udnyt-
tet.
Lov om forbrugslånsvirksomheder er ikke sat i kraft for
Grønland ved anordning. Loven indeholder imidlertid en
anordningshjemmel, jf. § 34, der ikke er udnyttet.
Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere er
ikke sat i kraft for Grønland ved anordning. Loven indehol-
der imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 30, der ikke er
udnyttet.
Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og fi-
nansiering af terrorisme (hvidvaskloven) er anordnet i Grøn-
land ved kongelig anordning nr. 812 af 12. august 2019.
Det foreslås i stk. 3, at §§ 1-4, 6 og 9-14 ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det følger af lovene på det finansielle område, at lovene
ikke gælder for Færøerne, men at lovene ved kongelig an-
ordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med
de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Lov om kapitalmarkeder er ikke sat i kraft for Færøerne ved
anordning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjem-
mel, jf. § 263, der ikke er udnyttet.
Lov om finansiel virksomhed er anordnet på Færøerne ved
kongelig anordning nr. 86 af 10. februar 2006.
Lov om investeringsforeninger m.v. er ikke sat i kraft for
Færøerne ved anordning. Loven indeholder imidlertid en
anordningshjemmel, jf. § 201, der ikke er udnyttet.
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter er ikke sat i kraft for Færøerne ved anord-
ning. Loven indeholder imidlertid en anordningshjemmel,
jf. § 307, der ikke er udnyttet.
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er
ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Loven indehol-
der imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 202, der ikke er
udnyttet.
Lov om betalingskonti og basale erhvervskonti er ikke sat
i kraft for Færøerne ved anordning. Loven indeholder imid-
lertid en anordningshjemmel, jf. § 28, der ikke er udnyttet.
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere er ikke
sat i kraft for Færøerne ved anordning. Loven indeholder
imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 43, der ikke er udnyt-
tet.
Lov om forbrugslånsvirksomheder er ikke sat i kraft for
Færøerne ved anordning. Loven indeholder imidlertid en
anordningshjemmel, jf. § 34, der ikke er udnyttet.
Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere er
ikke sat i kraft for Færøerne ved anordning. Loven indehol-
der imidlertid en anordningshjemmel, jf. § 30, der ikke er
udnyttet.
Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) er anordnet på
Færøerne ved kongelig anordning nr. 813 af 12. august
2019.
De dele af lovens § 2, nr. 2, 10, 11, 17 og 18, der er relevan-
te for realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, kan ikke
sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Det er
en konsekvens af, at realkreditområdet og forsikringsområ-
det er overtaget af Færøerne.
103
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 652 af 10. juni 2025, som
ændret ved § 6 i lov nr. 712 af 20. juni
2025, foretages følgende ændringer:
Lov om kapitalmarkeder
Fodnoten. Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF af 19. maj 1998, EF-Tidende 1998, nr. L
166, side 45, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/34/EF af 28. maj 2001, EF-Tidende 2001, nr. L
184, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/47/EF af 14. juni 2002, EF-Tidende 2002, nr. L
168, side 43, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020,
EU-Tidende 2021, nr. L 22, side 1, dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april
2004, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12, som ænd-
ret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/2864 af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20.
december 2023, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004, EU-Tiden-
de 2004, nr. L 390, side 38, dele af Kommissionens
direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemfø-
relsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv
2004/109/EF, EU-Tidende, nr. L 69, side 27, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af
11. juli 2007, EU-tidende 2007, nr. L 184, side 17,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2021/23 af 16. december 2020, EU-Tidende
2021, nr. L 22, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009, EU-Tidende 2009,
nr. L 146, side 37, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010, EU-
Tidende 2010, nr. L 327, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober
2013, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj
1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel ud-
går »Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001,
EF-Tidende 2001, nr. L 184, side 1,«,
efter »dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/50/EU af
22. oktober 2013, EU-Tidende 2013,
nr. L 294, side 13,« indsættes: »de-
le af«, »Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2019/2177 af 18.
december 2019, EU-Tidende 2019,
nr. L 334, side 155, og Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU)
2021/338 af 16. februar 2021, EU-
Tidende 2021, nr. L 68, side 14«
ændres til: »Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/790 af
28. februar 2024, EU-Tidende, L af
8. marts 2024, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/2811
af 23. oktober 2024, EU-Tidende,
L af 14. november 2024«, og »og
dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2022/2556/EU af 14.
december 2022, EU-Tidende 2022,
nr. L 333, side 153-163« ændres til:
»dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2022/2556/EU af 14.
december 2022, EU-Tidende 2022,
nr. L 333, side 153-163, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober
104
2014, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, som ænd-
ret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2177 af 18. december 2019, EU-Tidende 2019,
nr. L 334, side 155, og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021, EU-Tiden-
de 2021, nr. L 68, side 14, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13. december 2023,
EU-Tidende, L af 20. december 2023, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17.
maj 2017, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU
af 20. maj 2019 (BRRD II), EU-Tidende 2019, nr.
L 150, side 296, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022,
EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153-163. I loven er
der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens
forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010,
EU-Tidende 2010, nr. L 302, side 1, Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning nr. 236/2012/EU af 14. marts
2012, EU-Tidende 2012, nr. L 86, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012/EU
af 4. juli 2012, EU-Tidende 2012, nr. L 201, side 1, Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 600/2014
af 15. maj 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side
84, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2175 af 18. december 2019, EU-
Tidende 2019, nr. L 334, side 1, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 909/2014 af 23. juli 2014, EU-
Tidende, nr. L 257, side 1, og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april 2014,
EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 1. Ifølge artikel 288
i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i
hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i
loven er udelukkende begrundet i praktiske hensyn og
berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i
Danmark.
2024, EU-Tidende, L af 14. novem-
ber 2024«.
§ 3. I denne lov forstås ved:
1-5) ---
6) SMV-vækstmarked (vækstmarked for
små og mellemstore virksomheder): En
multilateral handelsfacilitet (MHF), der
er registreret som et SMV-vækstmarked
i overensstemmelse med § 110.
2. I § 3, nr. 6, indsættes efter »(MHF)«:
»eller et segment heraf«.
105
7-39) ---
3. I § 3 indsættes som nr. 40 og 41:
»40) Aktier med flere stemmer (MVS):
En aktie, der tilhører en særskilt og sepa-
rat aktieklasse, i hvilken aktierne har fle-
re stemmer pr. aktie end i en anden aktie-
klasse, og hvor aktierne har stemmeret i
beslutninger, der skal tages på selskabets
generalforsamling.
41) Struktur med aktier med flere stem-
mer (MVS-struktur): En aktie-struktur
i aktieselskaber, der indeholder mindst
én klasse af aktier med flere stemmer
(MVS).«
§ 10. Forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det pro-
spekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes
til offentligheden eller optages til handel på et reguleret
marked, finder ikke anvendelse på udbud af værdipapi-
rer i Danmark, hvis den samlede værdi af udbuddet in-
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område,
er under 8 mio. euro, og hvis der ikke anmodes om et
godkendelsescertifikat for udbuddet, jf. artikel 25 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1129/EU
af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggø-
res, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller
optages til handel på et reguleret marked. Grænsen på 8
mio. euro beregnes over en periode på 12 måneder.
4. § 10, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
Stk. 2 og 3. ---
5. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Oplysningsforpligtelser for aktieselska-
ber med en struktur med aktier med flere
stemmer (MVS-struktur)
§ 11. Et aktieselskab med en struktur
med aktier med flere stemmer (MVS-
106
struktur), hvis aktier handles eller skal
handles på et SMV-vækstmarked, skal,
efter indførelse af en MVS-struktur i
overensstemmelse med de selskabsretli-
ge regler, medtage de i § 13 nævnte op-
lysninger i det prospekt, der er nævnt
i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om det prospekt, der skal
offentliggøres, når værdipapirer udbydes
til offentligheden eller optages til handel
på et reguleret marked og det vækstori-
enterede EU-udstedelsesprospekt, der er
nævnt i forordningens artikel 15 a. Til-
svarende gælder i forhold til det optagel-
sesdokument, der er nævnt i artikel 33,
stk. 3, litra c, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om markeder for finan-
sielle instrumenter.
§ 12. Et aktieselskab med en struktur
med aktier med flere stemmer (MVS-
struktur), hvis aktier handles eller skal
handles på en multilateral handelsfacili-
tet (MHF), der ikke er registreret som et
SMV-vækstmarked, skal, efter indførelse
af en MVS-struktur i overensstemmelse
med de selskabsretlige regler, medtage
de i § 13 nævnte oplysninger i det pro-
spekt, der er nævnt i artikel 6 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om
det prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden
eller optages til handel på et reguleret
marked og det vækstorienterede EU-ud-
stedelsesprospekt, der er nævnt i forord-
ningens artikel 15 a. Tilsvarende gælder
i forhold til det optagelsesdokument, der
kræves i henhold til national ret eller den
relevante multilaterale handelsfacilitets
(MHF’ens) regler, i tilfælde hvor selska-
bet offentliggør et sådant prospekt eller
dokument.
§ 13. De oplysninger, der er nævnt i §§
11 og 12, skal bestå af detaljerede oplys-
ninger om følgende:
107
1) Aktieselskabets aktiestruktur med en
angivelse af de forskellige aktieklas-
ser, herunder aktier, der ikke er op-
taget til handel, og oplysninger for
hver aktieklasse om
a) de rettigheder og forpligtelser, der
knytter sig til aktierne i den pågæl-
dende klasse,
b) den procentdel af den samlede aktie-
kapital eller af det samlede antal ak-
tier, som aktierne i den pågældende
klasse udgør, og
c) det samlede antal stemmer, som ak-
tierne i den pågældende klasse udgør.
2) Enhver begrænsning ved overdragel-
se af aktier, herunder aftaler mellem
aktionærer, som selskabet har kend-
skab til, og som kan medføre sådan-
ne begrænsninger.
3) Enhver begrænsning i aktiers stem-
merettigheder, herunder aftaler mel-
lem aktionærer, som selskabet har
kendskab til, og som kan medføre
sådanne begrænsninger.
4) Identiteten, hvis aktieselskabet har
kendskab til den, af de aktionærer,
der besidder aktier med flere stem-
mer (MVS), der udgør mere end 5
pct. af stemmerettighederne for alle
aktier i selskabet, og af de fysiske
personer eller juridiske enheder, der
har ret til at udøve stemmerettighe-
der på vegne af disse aktionærer, når
det er relevant. Er de aktionærer el-
ler personer, der har ret til at udøve
stemmerettigheder på aktionærernes
vegne, fysiske personer, kræver of-
fentliggørelse af deres identitet kun
formidling af deres navne.
§ 14. Et aktieselskab med en struktur
med aktier med flere stemmer (MVS-
struktur), hvis aktier handles eller skal
handles på en multilateral handelsfacilitet
(MHF), herunder på et SMV-vækstmar-
108
ked, skal underrette den relevante mar-
kedsoperatør om eksistensen af MVS-
strukturen.«
§ 50. ---
Stk. 2-6. ---
6. I § 50 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om opgørelsen af kvalifi-
cerede andele efter stk. 1.«
7. Efter § 76 indsættes:
Ȥ 76 a. Ved aktiers optagelse til handel,
skal en operatør af et reguleret marked
stille krav om, at den forventede mar-
kedsværdi for det selskab, hvis aktier der
ansøges om optagelse til handel af, eller,
hvis denne værdi ikke kan anslås, dette
selskabs egenkapital, herunder resultatet,
fra det seneste regnskabsår, skal være på
mindst 1 mio. euro.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på
optagelse til handel af aktier, der er fun-
gible med aktier, der allerede er optaget
til handel.
Stk. 3. En operatør af et reguleret marked
skal i tillæg til kravet i stk. 1 stille krav
om, at mindst 10 pct. af den tegnede ka-
pital, som den aktieklasse, der er omfattet
af ansøgningen om optagelse til handel,
repræsenterer, er ejet af offentligheden på
tidspunktet for optagelse til handel.
Stk. 4. Ansøges der om optagelse til han-
del af aktier, der er fungible med aktier,
der allerede er optaget til handel, vurde-
rer operatøren af det regulerede marked
for at opfylde kravet i stk. 3, om der er en
tilstrækkelig spredning af aktier i offent-
ligheden i forbindelse med alle udstedte
109
aktier og ikke kun i forbindelse med de
aktier, der er fungible med aktier, der al-
lerede er optaget til handel.«
Overskriften. Officiel notering 8. Overskriften før § 83 ophæves og §
83 ophæves.
§ 83. Finanstilsynet kan efter anmodning fra en udste-
der af aktier, aktiecertifikater eller obligationer træffe
beslutning om officiel notering af det pågældende fi-
nansielle instrument, hvis det er optaget eller vil blive
optaget til handel på et reguleret marked.
8. Overskriften før § 83 ophæves og §
83 ophæves.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om betingelserne for officiel notering af aktier, aktie-
certifikater og obligationer efter stk. 1 og om suspen-
sion fra officiel notering.
9. Efter § 92 indsættes:
»§ 92 a. En operatør af en multilateral
handelsfacilitet (MHF) skal klart identifi-
cere aktieselskaber med strukturer med
aktier med flere stemmer (MVS-struktu-
rer), der er optaget til handel på den
pågældende multilaterale handelsfacilitet
(MHF), som aktieselskaber med en sådan
struktur.«
10. Efter § 96 indsættes i kapitel 18:
»§ 96 a. En operatør af en multilateral
handelsfacilitet (MHF) må ikke afvise
optagelse til handel af et aktieselskabs
aktier med den begrundelse, at selskabet
har indført en struktur med aktier med
flere stemmer (MVS-struktur) i overens-
stemmelse med de selskabsretlige regler
herom.«
§ 110. Drift af en multilateral handelsfacilitet (MHF)
som et SMV-vækstmarked må ikke påbegyndes, før
Finanstilsynet har registreret den multilaterale handels-
facilitet (MHF’en) som et SMV-vækstmarked.
11. I § 110, stk. 1, indsættes efter
»(MHF)«: »eller et segment heraf«,
og efter »(MHF’en)« indsættes: »el-
ler segmentet heraf«.
110
Stk. 2. Finanstilsynet registrerer en multilateral handels-
facilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked, når operatø-
ren af den multilaterale handelsfacilitet (MHF’en) op-
fylder kravene i dette kapitel.
12. I § 110, stk. 2, indsættes efter
»(MHF)«: »eller et segment heraf«.
Stk. 3 og 4. ---
§ 111. ---
13. I § 111 indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke:
»Stk. 2. En operatør af en multilateral
handelsfacilitet (MHF), hvor et segment
heraf er et SMV-vækstmarked, skal have
regler, systemer og procedurer, der sikrer,
at betingelserne i stk. 1 og følgende be-
tingelser er opfyldt:
a) Det segment af den multilaterale
handelsfacilitet (MHF᾽en), der er
registreret som SMV-vækstmarked,
er klart adskilt fra de andre mar-
kedssegmenter, der drives af investe-
ringsselskabet eller markedsoperatø-
ren, der driver den multilaterale han-
delsfacilitet (MHF᾽en), hvilket bl.a.
er angivet med et andet navn, et
andet regelsæt, en anden markeds-
føringsstrategi og anden markedsfø-
ring samt en specifik tildeling af
markedsidentifikationskoden til seg-
mentet, der er registreret som SMV-
vækstmarkedssegment.
b) Transaktionerne på det pågældende
SMV-vækstmarkedssegment er klart
adskilt fra andre markedsaktiviteter
inden for den multilaterale handels-
facilitets (MHF᾽ens) andre segmen-
ter.
c) Efter anmodning fra Finanstilsynet
skal den multilaterale handelsfacili-
tet (MHF᾽en) fremlægge en samlet
liste over de instrumenter, der er no-
teret på det pågældende SMV-vækst-
markedssegment, samt oplysninger
om driften af SMV-vækstmarkeds-
111
segmentet, som Finanstilsynet kan
anmode om.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. En operatør af en multilateral handelsfacilitet
(MHF) kan indføre krav, der supplerer kravene i stk. 1.
14. I § 111, stk. 2, der bliver stk. 3,
indsættes efter »(MHF)«: »eller et
segment heraf«, og efter »stk. 1«
indsættes: »og 2«.
§ 112. Finanstilsynet kan afregistrere en multilateral
handelsfacilitet (MHF) som et SMV-vækstmarked, når
operatøren, der driver SMV-vækstmarkedet, ansøger
om dets afregistrering eller operatøren, der driver SMV-
vækstmarkedet, ikke længere opfylder kravene i dette
kapitel.
15. I § 112 indsættes efter »(MHF)«:
»eller et segment heraf«.
§ 113. Et finansielt instrument fra en udsteder, der er
optaget til handel på et SMV-vækstmarked, kan kun
handles på et andet SMV-vækstmarked, hvis udstede-
ren er blevet informeret herom og ikke har gjort ind-
sigelser. Over for sidstnævnte SMV-vækstmarked er
udstederen hverken underlagt forpligtelser i forbindel-
se med god selskabsledelse eller forpligtelser til indled-
ningsvis, løbende eller på ad hoc-basis at videregive
oplysninger.
16. § 113 affattes således:
Ȥ 113. Et finansielt instrument fra en
udsteder, der er optaget til handel på
et bestemt SMV-vækstmarked, kan kun
handles på en anden markedsplads, hvis
udstederen er blevet informeret herom og
ikke har gjort indsigelse. Er den anden
markedsplads et SMV-vækstmarked, er
udstederen hverken underlagt forpligtel-
ser i forbindelse med god selskabsledel-
se eller oplysningskrav indledningsvis,
løbende eller på ad hoc-basis med hen-
syn til dette andet SMV-vækstmarked. Er
den anden markedsplads ikke et SMV-
vækstmarked, skal udsteder informeres
om enhver forpligtelse, som udsteder vil
blive underlagt i forbindelse med god
selskabsledelse eller oplysningskrav ind-
ledningsvis, løbende eller på ad hoc-ba-
sis med hensyn til denne anden markeds-
plads.«
§ 180 a. ---
Stk. 2-5. ---
112
17. I § 180 a indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan efter anmod-
ning fra en ejer af et detailbetalingssy-
stem, der opfylder betingelserne i § 177,
stk. 2, dispensere fra kravet om, at it-ope-
ratøren af samme detailbetalingssystem
skal opnå tilladelse fra Finanstilsynet,
jf. stk. 1. En dispensation kræver, at it-
operatøren er beliggende indenfor Den
Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og at ejeren sikrer,
at Finanstilsynet fortsat kan modtage de
nødvendige informationer om it-operatø-
ren til brug for Finanstilsynets vurdering
af, at forholdene i § 180 c og § 180 g,
stk. 1 og 2, er opfyldt.
Stk. 7. Finanstilsynet kan ophæve en
meddelt dispensation, hvis betingelsen i
stk. 6, 2. pkt., ikke længere er opfyldt.«
Overskriften. Delegation 18. Overskriften før § 222 ophæves, §
222 og § 232, stk. 4, ophæves.
§ 222. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at tilsy-
nets beføjelser efter § 83, stk. 1, og regler fastsat i
medfør af § 83, stk. 2, kan udøves på tilsynets vegne af
en operatør af et reguleret marked på nærmere fastsatte
vilkår.
18. Overskriften før § 222 ophæves, §
222 og § 232, stk. 4, ophæves.
Stk. 2. En operatør af et reguleret marked, der har fået
tillagt beføjelser efter stk. 1, kan kræve betaling hos
medlemmerne af det regulerede marked for varetagel-
sen af opgaver, der følger af disse beføjelser.
Stk. 3. En operatør af et reguleret marked, der har fået
tillagt beføjelser efter stk. 1, skal overholde kapitel 3-7
i forvaltningsloven, når den træffer afgørelse inden for
de delegerede områder.
Stk. 4. § 224, stk. 1 og 2, gælder tilsvarende for en
operatør af et reguleret marked, der har fået tillagt befø-
jelser efter stk. 1.
113
§ 232. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også for afgørelser truffet af
virksomheder, der udøver beføjelser på Finanstilsynets
vegne i medfør af § 222.
18. Overskriften før § 222 ophæves, §
222 og § 232, stk. 4, ophæves.
§ 247. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af §
9, stk. 1, § 23, stk. 1, § 24, § 25, 1. pkt., § 26, stk. 1, 3
og 4, § 27, stk. 1 og 3, § 29, stk. 1 og 3, §§ 30-33, § 34,
stk. 1 og 2, § 35, stk. 1 og 2, § 38, stk. 1, § 39, stk. 1,
§§ 40, 45 og 47, § 50, stk. 2, § 51, stk. 1, § 53, § 54, §
56, stk. 1 og 3, § 58, stk. 1 og 4, § 59, stk. 1, § 61, stk.
3, § 63, § 64, stk. 1 og 3, § 65, stk. 1-6, § 65 a, stk. 1,
nr. 1 og 2, § 66, stk. 1 og 2, § 67, § 68, stk. 5 og 6, jf.
stk. 1, nr. 3 og 4, §§ 71, 73, 75 og 76, § 77, stk. 2, § 78,
stk. 1-3, §§ 79-82, § 86, stk. 1, § 88, § 89, stk. 1 og 2,
§§ 90-93, 95 og 98-101, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, §§
104, 106 og 107, § 108, stk. 1-3, § 109, § 110, stk. 1, §
111, stk. 1, § 114, § 115, stk. 1-4, § 116, § 117, stk. 2-4,
§§ 118-120, § 121, stk. 1, §§ 122-124, § 129, stk. 1, §
130, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 131, § 132, stk. 1 og 5,
§§ 133-135, § 136, stk. 1, 4 og 5, § 137, stk. 1, § 139,
stk. 1, 3-5 og 7, §§ 140, § 180 a, stk. 1, § 180 e, stk. 5
og 6, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, og 241.
19. I § 247, stk. 1, indsættes efter »76«:
», § 76 a, stk. 1 og 3«, og efter »§
111, stk. 1« indsættes: »og 2«.
Stk. 2. ---
§ 253 c. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde overtrædelse af
artikel 3, 5 og 6, artikel 7, stk. 1-11 og 12a, artikel
8-10, artikel 11, stk. 1 og 3, artikel 14, stk. 1 og 2,
artikel 14 a, stk. 1, artikel 15, stk. 1, artikel 15 a, stk. 1,
artikel 16, stk. 1-3, artikel 17 og 18, artikel 19, stk. 1-3,
artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk. 1-4 og 7-11, artikel 21
a, artikel 22, stk. 2-5, artikel 23, stk. 1-3, 4a og 5, og
artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2017/1129/EU af 14. juni 2017 om det prospekt, der
skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-
ligheden eller optages til handel på et reguleret marked.
20. I § 253 c udgår: »artikel 14, stk. 1
og 2,« og »artikel 15, stk. 1,«.
§ 2
114
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 650 af 9. juni 2025, som
ændret ved § 1 i lov nr. 712 af 20. juni
2025, foretages følgende ændringer:
Lov om finansiel virksomhed
Fodnoten. Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december
1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1986, nr.
L 372, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. febru-
ar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter
for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989,
nr. L 44, side 40, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19.
december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Ti-
dende 1991, nr. L 374, side 7, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-
direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7, Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4.
april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter),
EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts
2002 (Solvens I-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L
77, side 17, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirekti-
vet), EU-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5.
april 2006 (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006,
nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2007/44/EF af 5. september 2007 (kapitalandels-
direktivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF
af 13. november 2007 (betalingstjenestedirektivet), EU-
Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli
2009 (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302,
side 32, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 (Solvens II-direkti-
vet), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1, Kommission-
ens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 (CRD
IV), EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af
16. april 2014 (DGSD), EU-Tidende 2014, nr. L 173,
side 149, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/50/EU af 16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr.
1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel æn-
dres »og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/1174
af 11. april 2024 om ændring af
direktiv 2014/59/EU og forordning
(EU) nr. 806/2014 for så vidt angår
visse aspekter af minimumskravet til
kapitalgrundlag og nedskrivningsre-
levante passiver, EU-Tidende, L af
22. april 2024« til: »dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/1174 af 11. april 2024
om ændring af direktiv 2014/59/EU
og forordning (EU) nr. 806/2014 for
så vidt angår visse aspekter af mi-
nimumskravet til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, EU-
Tidende, L af 22. april 2024, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2024/2810 af 23. oktober
2024 om strukturer med aktier med
flere stemmer i selskaber, der anmo-
der om, at deres aktier optages til
handel på en multilateral handelsfa-
cilitet, EU-Tidende, L af 14. novem-
ber 2024«.
115
L 128, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber (BRRD), dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 (MiFID
II), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 (UCITS V-direktivet), EU-Tidende 2014, nr.
L 257, side 186, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 (4. hvidvaskdi-
rektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU
af 30. maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side
43, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/97/EU af 20. januar 2016, EU-Tidende 2016, nr.
L 26, side 19, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019, EU-Tidende
2019, nr. L 150, side 253, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017, EU-
Tidende 2017, nr. L 132, side 1, dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj
2019 (BRRD II), EU-Tidende 2019, nr. L 150, side
296, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2017/828/EU af 17. maj 2017, EU-Tidende 2017, nr.
L 132, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/1160/EU af 20. juni 2019, EU-Tidende
2019, nr. L 188, side 106, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november
2019 om udstedelse af dækkede obligationer og offent-
ligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring af
direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU, EU-Tidende 2019,
nr. L 328, side 29, dele af Kommissionens delegerede
direktiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021 om ændring
af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredyg-
tighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, der skal tages
hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EU-
Tidende 2021, nr. L 277, side 141, dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14.
december 2022 om foranstaltninger til sikring af et
højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, EU-
Tidende 2022, nr. L 333, side 80-152, og dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2556 af
14. december 2022, EU-Tidende 2022, nr. L 333, side
153-163, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring
af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF,
direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så
116
vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering,
EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15, og dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1174
af 11. april 2024 om ændring af direktiv 2014/59/EU
og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår
visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag
og nedskrivningsrelevante passiver, EU-Tidende, L af
22. april 2024. I loven er der endvidere medtaget
visse bestemmelser fra Kommissionens forordning nr.
584/2010/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende 2010, nr.
L 176, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 1092/2010/EU af 24. november 2010, EU-Ti-
dende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 1093/2010/EU af 24. november
2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 1094/2010/EU
af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331,
side 48, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1095/2010/EU af 24. november 2010, nr. L 331, si-
de 84, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
346/2013/EU af 17. april 2013, EU-Tidende 2013, nr.
L 115, side 18, Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning nr. 345/2013/EU af 17. april 2013, EU-Tiden-
de 2013, nr. L 115, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013
(CRR), EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 1, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 600/2014/EU af
15. maj 2014 (MiFIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173,
side 84, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014 (PRIIP’er),
EU-Tidende 2014, nr. L 352, side 1, Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj
2023 om markeder for kryptoaktiver. Ifølge artikel 288
i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i
hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser
i loven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare
gyldighed i Danmark.
§ 5. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. I denne lov forstås:
1-10) ---
117
2. I § 5, stk. 6, indsættes som nr. 11:
»11) Supplerende kapitalkrav i overens-
stemmelse med § 125.«
Stk. 7-9. ---
§ 13. ---
Stk. 2. I pengeinstitutter, investeringsforvaltningssel-
skaber, realkreditinstitutter, og finansielle holdingvirk-
somheder kan deling af aktiekapitalen eller anpartska-
pitalen i klasser med forskellig stemmeværdi ikke finde
sted, jf. dog stk. 3.
3. I § 13, stk. 2, ændres »stk. 3« til:
»stk. 3 og 4«.
4. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3. Pengeinstitutter, investeringsfor-
valtningsselskaber, realkreditinstitutter
og finansielle holdingvirksomheder, der
er registreret som aktieselskaber, hvis ak-
tier ikke allerede er optaget til handel på
et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet (MHF), kan indføre en
struktur med aktier med flere stemmer
med henblik på optagelse til handel af
virksomhedens aktier på en multilateral
handelsfacilitet (MHF).«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Stk. 3. I realkreditinstitutter, der er omdannet til aktie-
selskaber, og hvor en fond eller forening oprettet i for-
bindelse med omdannelsen er hovedaktionær, kan der
i vedtægterne ske en deling af instituttets aktiekapital
i aktieklasser med og uden stemmeret. Alle aktier med
stemmeret skal have samme stemmeværdi.
5. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, ind-
sættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. gælder dog ikke virksom-
heder omfattet af stk. 3.«
Stk. 4. Hvis et realkreditinstitut, der er omdannet til et
aktieselskab, og hvor en fond eller forening oprettet i
forbindelse med omdannelsen er hovedaktionær, udste-
der stemmeløse aktier, jf. stk. 3, finder selskabslovens
§ 73 om indløsningsret for minoritetsaktionærer og sel-
skabslovens § 70 om indløsningsret for hovedaktionæ-
ren ikke anvendelse for disse aktier. Hvis realkreditin-
6. I § 13, stk. 4, 1. pkt., der bliver til
stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
118
stituttet har en eller flere aktieklasser optaget til handel
på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads
og en aktiepost overdrages som led i et overtagelsestil-
bud, finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 5 og 6. ---
§ 14. Finanstilsynet giver tilladelse, når
1-9) ---
7. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 7
som nyt nummer:
»8) ansøgeren, som søger tilladelse ef-
ter § 10, stk. 1, har mindst to fysiske
personer ansat på fuld tid, der er bo-
siddende i Den Europæiske Union, og
som fastlægger investeringsforvaltnings-
selskabets forretningsadfærd, og som op-
fylder kravene i § 64, stk. 1, eller § 64 c,
stk. 9, jf. § 64, stk. 1.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
Stk. 2-8. ---
§ 64 c. ---
Stk. 2-8. ---
8. I § 64 c indsættes efter stk. 8 som nyt
stykke:
»Stk. 9. § 64, stk. 1-5, finder tilsvaren-
de anvendelse for ansatte i et investe-
ringsforvaltningsselskab, der fastlægger
investeringsforvaltningsselskabets forret-
ningsadfærd, jf. § 14, stk. 1, nr. 8.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
Stk. 9 og 10. ---
119
§ 106 a. Depotselskaber skal sikre, at
1-5) ---
6) køb og salg af aktiver, herunder pante-
breve, foretages til priser, der ikke er
mindre fordelagtige end dagsværdien.
9. § 106 a, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) køb og salg af andre aktiver end de,
som er nævnt i bilag 2 i lov om fonds-
mæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter, herunder pantebreve,
foretages til priser, der ikke er mindre
fordelagtige end dagsværdien.«
Stk. 2-5. ---
10. Efter § 124 b indsættes:
»§ 125. Et finansielt konglomerat, jf. §
307 b, skal opfylde et supplerende kapi-
talkrav.
Stk. 2. Det supplerende kapitalkrav og
kapital til dækning heraf opgøres kvar-
talsvis, og resultatet af opgørelsen indbe-
rettes til Finanstilsynet.
Stk. 3. I finansielle konglomerater finder
§ 124, stk. 1, med de fornødne tilpasnin-
ger anvendelse for det supplerende kapi-
talkrav. Den øverste modervirksomhed
i konglomeratet påser overholdelsen af
denne bestemmelse.
Stk. 4. Opfylder et finansielt konglome-
rat ikke det supplerende kapitalkrav,
eller er der sandsynlighed for, at kra-
vet ikke bliver opfyldt, kan Finanstilsy-
net påbyde modervirksomheden i kon-
glomeratet at begrænse udlodning. Ud-
lodningsbegrænsninger omfatter handlin-
gerne nævnt i § 125 b, stk. 5.
Stk. 5. Opfylder et finansielt konglomerat
ikke det supplerende kapitalkrav finder §
125 c og § 125 d, stk. 1, med de fornød-
ne tilpasninger anvendelse. Den øverste
120
modervirksomhed i konglomeratet påser
overholdelsen af denne bestemmelse.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere
regler for opgørelse af det supplerende
kapitalkrav, jf. stk. 1, og kapital til dæk-
ning heraf.«
11. Efter afsnit VII indsættes:
»Afsnit VIII b
Finansielle konglomerater
Kapitel 18 b
Identifikation af finansielle konglomera-
ter
§ 307 b. Finanstilsynet udpeger én gang
årligt de koncerner, der er finansielle
konglomerater, jf. stk. 2.
Stk. 2. En koncern udpeges som et fi-
nansielt konglomerat, hvis følgende be-
tingelser er opfyldt:
1) Koncernen ledes af en finansiel virk-
somhed som defineret i § 5, stk. 1,
nr. 1, litra a eller b.
2) Mindst én af dattervirksomhederne
i koncernen er et forsikringsselskab,
genforsikringsselskab eller et forsik-
ringsholdingselskab.
3) De konsoliderede aktiviteter i en-
hederne i koncernen inden for
henholdsvis forsikringssektoren og
bank- og investeringsservicesekto-
ren, anses for at være væsentlige, jf.
stk. 3.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere
regler for, hvornår de konsoliderede akti-
121
viteter i stk. 2, nr. 3, anses for at være
væsentlige.«
§ 333. Finanstilsynet kan udpege en virksomhed som
operatør af finansiel digital infrastruktur, hvis virksom-
heden opfylder følgende:
1) ---
2) Virksomhedens væsentligste aktiviteter
består i at drive, administrere eller ud-
vikle tjenester, der er nødvendige for
kritiske og vigtige forretningsfunktioner
i virksomheder, der er omfattet af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2022/2254 af 14. december 2022
om digital operationel modstandsdyg-
tighed i den finansielle sektor, som ope-
ratører af finansielle digitale infrastruk-
turer.
12. I § 333, stk. 1, nr. 2, udgår », som
operatører af finansielle digitale in-
frastrukturer«.
Stk. 2-5. ---
§ 351. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 1- og 2-
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk.
1 og 8, jf. stk. 1, inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. § 64 c,
stk. 4, eller § 64, stk. 1, jf. § 64 d, stk. 3, ikke kan
bestride stillingen. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe
3-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk.
2, nr. 1-5, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,
hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 4,
ikke kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan påbyde
et gruppe 4-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk.
1, jf. stk. 2, nr. 5, inden for en af Finanstilsynet fastsat
frist, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. § 64 c,
stk. 4, ikke kan bestride stillingen.
13. I § 351, stk. 4, indsættes som 4.
pkt.:
»Finanstilsynet kan påbyde et investe-
ringsforvaltningsselskab at afsætte en
ansat, der fastlægger investeringsforvalt-
ningsselskabets forretningsadfærd, jf. §
14, stk. 1, nr. 8, hvis vedkommende efter
§ 64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 9, ikke kan
bestride stillingen.«
122
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksom-
hed at afsætte en direktør eller en ansat i et gruppe
1- eller 2-pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der er
nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1 og 8, jf. stk. 1,
eller i medfør af § 64 d, stk. 1, når der er rejst tiltale
mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse
af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden
relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis
domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, eller at nøglepersonen i et
pengeinstitut, i et realkreditinstitut, i et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) eller i et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene
i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4. Finanstilsynet
kan påbyde et gruppe 3-pengeinstitut at afsætte en an-
sat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af §
64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-5, når der er rejst tiltale
mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse
af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden
relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis
domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4. Finanstil-
synet kan påbyde et gruppe 4-pengeinstitut at afsætte
en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør
af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5, når der er rejst tiltale
mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse
af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden
relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis
domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4. Finanstil-
synet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Fi-
nanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt.
påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksom-
hed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en
frist for efterlevelse af påbuddet.
14. I § 351, stk. 5, indsættes efter 3. pkt.
som nyt punktum:
»Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør eller
ansat i et investeringsforvaltningsselskab,
der fastlægger selskabets forretningsad-
færd i medfør af § 14, stk. 1, nr. 8, når
der er rejst tiltale mod den pågældende
i en straffesag om overtrædelse af straf-
feloven, den finansielle lovgivning eller
anden relevant lovgivning, indtil straffe-
sagen er afgjort, hvis domfældelse vil in-
debære, at direktøren ikke opfylder kra-
vene i § 64, stk. 1, nr. 3, eller at den an-
satte i investeringsforvaltningsselskabet
ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3,
jf. 64 c, stk. 9.«
Stk. 6-10. ---
15. Efter § 356 indsættes før overskrif-
ten før § 357:
»Finanstilsynets uafhængighed
§ 356 a. Medlemmer af Finanstilsynets
direktion, som har ansvar for tilsyn med
123
institutter efter Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om til-
syn med kreditinstitutter og investerings-
selskaber, må ikke beklæde deres stilling
i mere end 14 år.
§ 356 b. Finanstilsynets ansatte, som
fører tilsyn med eller har ansvar for
tilsyn med institutter efter Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinsti-
tut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, må ikke handle
med finansielle instrumenter, der er ud-
stedt af eller baseret på de virksomheder,
der er under tilsyn af Finanstilsynet, og
virksomhedernes direkte eller indirekte
moderselskaber, datterselskaber eller til-
knyttede selskaber.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på:
1) Finansielle instrumenter, der forvaltes
af tredjeparter, forudsat at indehaverne af
disse instrumenter er afskåret fra at gribe
ind i forvaltningen af porteføljen, eller
2) investeringer i kollektive investerings-
ordninger.
Stk. 3. Finanstilsynets ansatte, jf. stk. 1,
skal forud for ansættelsen eller udpegel-
sen og efterfølgende en gang om året
udfylde en erklæring, der skal indeholde
oplysninger om de pågældendes besid-
delser i form af aktier, værdipapirer, obli-
gationer, investeringsforeninger, investe-
ringsfonde, blandede fonde, hedgefonde
og børshandlede fonde.
Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at an-
satte, jf. stk. 1, som på tidspunktet for
ansættelsen eller udpegelsen eller senere
ejer finansielle instrumenter, der kan gi-
ve anledning til interessekonflikter, inden
for en rimelig tidshorisont sælger eller
124
afhænder sådanne finansielle instrumen-
ter.
Stk. 5. Finanstilsynet kan tillade, at ansat-
te, jf. stk. 1, sælger eller afhænder finan-
sielle instrumenter, som de ejede på tids-
punktet for ansættelsen eller udpegelsen,
uden at det er et brud på handelsforbud-
det i stk. 1.
§ 356 c. Finanstilsynets ansatte, som
fører tilsyn med eller har ansvar for
tilsyn med institutter efter Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinsti-
tut og om tilsyn med kreditinstitutter og
investeringsselskaber, må ikke i en fast-
sat karensperiode lade sig ansætte af el-
ler acceptere nogen form for kontrakt
om levering af erhvervsmæssige tjeneste-
ydelser med institutter, hvor den ansat-
te har været direkte involveret i tilsyn
eller beslutningstagen, herunder virksom-
hedernes direkte eller indirekte modersel-
skaber, datterselskaber eller tilknyttede
selskaber. Tilsvarende gælder ansættelse
i enheder, der udøver lobby- og forta-
lervirksomhed rettet mod Finanstilsynet
vedrørende spørgsmål, som den ansatte
var ansvarlig for under sin ansættelse el-
ler i sin embedsperiode.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om karensperioder, jf.
stk. 1, herunder om begyndelsestidspunkt
og varighed.«
§ 361. ---
Stk. 2. Følgende fysiske og juridiske personer omfattet
af lov om kapitalmarkeder betaler årligt et grundbeløb
til Finanstilsynet:
1-12) ---
13) Udstedere, som anmoder om Finanstil-
synets officielle notering af aktier, ak-
16. § 361, stk. 2, nr. 13, ophæves.
125
tiecertifikater eller obligationer, betaler
27.500 kr. i afgift pr. anmodning. De
pågældende udstedere betaler herefter
3.700 kr. årligt, så længe det finansielle
instrument er officielt noteret.
Nr. 14-16 bliver herefter nr. 13-15.
14-16) ---
Stk. 3-13. ---
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6,
§ 10, stk. 1, 2, 6 og 7, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, §
25, 2. pkt., § 28, § 33, stk. 1, § 33 a, stk. 1, § 38, stk.
1, 2 og 7 og stk. 8, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40
og 45, § 46, stk. 1 og 2, § 49, stk. 1 og 2, § 50, stk. 2,
§ 52, § 53, stk. 1 og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, §
63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, §
64 a, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og
4, § 65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §
75, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 78, stk. 1 og 5-8, § 101,
§ 102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§ 103-106, § 106 a, stk. 1-4,
§§ 106 b og 106 c, § 106 d, stk. 1-5, §§ 107 a og 117,
§ 118, stk. 4, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, §
124, stk. 1, 2 og 5, § 125 b, stk. 3-5 og 8, § 125 c, stk.
1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 3-5 og 8,
§ 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 146, stk. 1, § 147,
stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, § 152, stk. 1,
§ 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175 a, § 175 g, stk. 1, 5 og
6, § 182, stk. 1 og 2, §§ 194, 195, 200, 200 a og 201,
§ 202, stk. 1 og 3, § 203, stk. 1, § 204, stk. 1, § 226,
stk. 1 og 2, § 227, § 248, stk. 1, §§ 313 b og 334, § 343
v, stk. 1, og § 347, stk. 2, samt artikel 11, artikel 26,
stk. 2, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel
92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel
394, stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter,
og artikel 6, 7, 9 og 18-26 og 26 b-26 e, artikel 27,
stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december
2017 om en generel ramme for securitisering og om
oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent
og standardiseret securitisering samt artikel 3, stk. 1,
3, 4 og 6, artikel 5, artikel 6, stk. 1-6, artikel 10, arti-
kel 11, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 2, artikel 15,
stk. 2 og 3, artikel 16, stk. 1, artikel 18, stk. 1 og 4,
artikel 20, stk. 1 og 2, og artikel 25 i Europa-Parlamen-
17. I § 373, stk. 1, indsættes efter »§
124, stk. 1, 2 og 5,«: »§ 125, stk.
1-5,«.
126
tets og Rådets forordning 2020/1503/EU af 7. oktober
2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for
erhvervslivet samt artikel 14, stk. 3, artikel 16, stk. 1,
artikel 23, stk. 1 og 4, artikel 36, stk. 1-3 og 5-7, artikel
38, stk. 1 og 3, artikel 39, stk. 2, artikel 40, stk. 1 og
2, artikel 48, stk. 1, artikel 49, stk. 4, artikel 50, stk. 1
og 2, artikel 54, artikel 59, stk. 1, artikel 60, stk. 1-6,
artikel 70, stk. 1-4, artikel 72, stk. 1, artikel 75, stk. 1, 2
og 7, og artikel 76, stk. 1, 2 og 5-8, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj
2023 om markeder for kryptoaktiver straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Forældelsesfristen er dog 10 år for overtrædelse
af § 7, stk. 1-4, § 8, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1 og 2, § 33
a, stk. 1, § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 5, § 75, § 78,
stk. 1 og 5-7, § 102, stk. 2 og 5, § 103, stk. 1, 2 og 4, §
106, stk. 2, § 106 a, stk. 1 og 4, § 106 b, § 106 c, stk.
1 og 3, § 106 d, stk. 1, § 124, stk. 1 og 2, § 125 b, stk.
3-5 og 8, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. §
125 b, stk. 3-5 og 8, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, §
126 a, stk. 1-3, 5 og 9, § 150, § 152, stk. 1, § 153, stk.
1, § 167, stk. 1, 3 og 5, § 170, stk. 1, 2 og 4, §§ 171 og
172, § 174, stk. 1 og 2, § 175, § 182, stk. 1 og 2, § 183,
stk. 5, §§ 186 og 187, § 188, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., §
193, 1. pkt., § 199, stk. 2 og 6, § 200, § 313 b, § 334,
stk. 1, § 343 v, stk. 1, § 347, stk. 2, og § 347 b, stk. 3
og 6, samt artikel 11, stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 26, stk. 2,
artikel 28, stk. 1-4, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 51,
jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 73,
stk. 1, artikel 77, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5,
artikel 97, stk. 1, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel
393, artikel 394, stk. 1, artikel 395, stk. 1, 1. og 2.
afsnit, og stk. 3 og 6, artikel 398, 1. og 2. afsnit, artikel
412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 471,
stk. 1, og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber eller regler udstedt i medfør af § 373, stk. 4,
eller artikel 6, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 14, stk. 1,
og artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014 om do-
kumenter med central information om sammensatte og
forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinve-
18. I § 373, stk. 10, indsættes efter »§
124, stk. 1 og 2,«: »§ 125, stk.
1-5,«.
127
storer (PRIIP᾽er), artikel 12, stk. 1, og artikel 23 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1503/EU af
7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjeneste-
udbydere for erhvervslivet og artikel 16, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114
af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.
Stk. 11-14. ---
§ 3
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1163 af 13. novem-
ber 2024, som ændret ved § 7 i lov nr.
1666 af 30. december 2024, § 16 i lov
nr. 1668 af 30. december 2024 og § 3
i lov nr. 712 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændringer:
Lov om investeringsforeninger m.v.
Fodnoten. Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19.
marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv
85/611/EØF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn
til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende 2007,
nr. L 79, side 11, Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love
og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinsti-
tutter) (UCITS-direktivet), som ændret ved Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13.
december 2023 om ændring af visse direktiver for så
vidt angår oprettelse af det fælles europæiske adgangs-
punkt og dets funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20.
december 2023, EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32,
Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske
krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikosty-
ring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et
administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176,
1. 1. pkt. i fodnoten til lovens titel affat-
tes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Kommissionens direktiv
2007/16/EF af 19. marts 2007 om
gennemførelse af Rådets direktiv
85/611/EØF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse in-
stitutter for kollektiv investering i værdi-
papirer (investeringsinstitutter) med hen-
syn til afklaring af bestemte definitioner,
EU-Tidende 2007, nr. L 79, side 11,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samord-
ning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investerings-
institutter) (UCITS-direktivet), som ænd-
ret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/2864 af 13. decem-
ber 2023 om ændring af visse direkti-
ver for så vidt angår oprettelse af det
128
side 42, Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. ju-
li 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse be-
stemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-struk-
turer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr.
L 176, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af
direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admi-
nistrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
for så vidt angår depositar-funktioner, aflønningspolitik
og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 186
(UCITS V-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om fore-
byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 2012/648/EU og om ophævelse af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt
Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirek-
tiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU
af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF,
for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejer-
skab, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af
30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849
om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af
det finansielle system til hvidvask af penge eller fi-
nansiering af terrorisme og om ændring af direktiv
2009/138/EF og 2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr.
L 156, side 43, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2019/1160/EU af 20. juni 2019, EU-
Tidende 2019, nr. L 188, side 106, og dele af Kom-
missionens delegerede direktiv (EU) 2021/1270 af 21.
april 2021 om ændring af direktiv 2010/43/EU for så
vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtigheds-
faktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (inve-
steringsinstitutter), EU-Tidende 2021, nr. L 277, side
141. I loven er der endvidere medtaget visse bestem-
melser fra Kommissionens forordning 2010/583/EU af
1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår cen-
tral investorinformation og de betingelser, der skal op-
fyldes, når central investorinformation eller prospektet
udleveres på et andet varigt medium end papir eller
via et websted, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side
fælles europæiske adgangspunkt og dets
funktionsmåde, EU-Tidende, L af 20. de-
cember 2023, EU-Tidende 2009, nr. L
302, side 32, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennem-
førelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/65/EF for så vidt angår
organisatoriske krav, interessekonflikter,
god forretningsskik, risikostyring og ind-
holdet af aftalen mellem en depositar
og et administrationsselskab, EU-Tiden-
de 2010, nr. L 176, side 42, Kommis-
sionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/65/EF
for så vidt angår visse bestemmelser om
fusioner af fonde, master-feeder-struktu-
rer og anmeldelsesprocedure, EU-Tiden-
de 2010, nr. L 176, side 28, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering
i værdipapirer (investeringsinstitutter) for
så vidt angår depositar-funktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner, EU-Tidende
2014, nr. L 257, side 186 (UCITS V-
direktivet), dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20.
maj 2015 om forebyggende foranstalt-
ninger mod anvendelse af det finansiel-
le system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme, om ændring
af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 2012/648/EU og om ophævelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2005/60/EF samt Kommissionens di-
rektiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv),
EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2017/828/EU af 17. maj 2017
om ændring af direktiv 2007/36/EF, for
så vidt angår tilskyndelse til langsigtet
aktivt ejerskab, EU-Tidende 2017, nr.
L 132, side 1, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2018/843/EU af
30. maj 2018 om ændring af direktiv
129
1, Kommissionens forordning 2010/584/EU af 1. juli
2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og
indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse
og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elek-
tronisk kommunikation mellem kompetente myndighe-
der i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved
kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling
af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-
Tidende 2010, nr. L 176, side 16, Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning 2017/1131/EU af 14. juni
2017 om pengemarkedsforeninger, EU-Tidende 2017,
nr. L 169, side 8, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om
en generel ramme for securitisering og om oprettel-
se af en specifik ramme for simpel, transparent og
standardiseret securitisering og om ændring af direk-
tiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og for-
ordning 1060/2009/EF og 648/2012/EU, EU-Tidende
2017, nr. L 347, side 35, Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning nr. 1286/2014 af 26. november 2014
om dokumenter med central information om sammen-
satte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til
detailinvestorer (PRIIP’er), EU-Tidende 2014, nr. L
352, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2023/2869 af 13. december 2023 om æn-
dring af visse forordninger for så vidt angår oprettelse
af det fælles europæiske adgangspunkt og dets funkti-
onsmåde, EU-Tidende, L af 20. december 2023. Iføl-
ge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning
umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse
bestemmelser i loven er således udelukkende begrun-
det i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes
umiddelbare gyldighed i Danmark.
(EU) 2015/849 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvask af penge eller
finansiering af terrorisme og om ændring
af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU,
EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2019/1160/EU af 20. juni 2019,
EU-Tidende 2019, nr. L 188, side 106,
dele af Kommissionens delegerede direk-
tiv (EU) 2021/1270 af 21. april 2021
om ændring af direktiv 2010/43/EU for
så vidt angår de bæredygtighedsrisici
og bæredygtighedsfaktorer, der skal tag-
es hensyn til i forbindelse med institut-
ter for kollektiv investering i værdipapi-
rer (investeringsinstitutter), EU-Tidende
2021, nr. L 277, side 141, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/927 af 13. marts 2024 om ændring
af direktiv 2011/61/EU og 2009/65/EF
for så vidt angår delegeringsaftaler, li-
kviditetsrisikostyring, indberetning med
henblik på tilsyn, levering af depositar-
og opbevaringsydelser og alternative in-
vesteringsfondes lånudstedelse og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2024/2994 af 27. november
2024 om ændring af direktiv 2009/65/EF,
2013/36/EU og (EU) 2019/2034 for
så vidt angår behandling af koncentra-
tionsrisici som følge af eksponeringer
mod centrale modparter samt modparts-
risikoen i forbindelse med centralt clea-
rede derivattransaktioner, EU-Tidende, L
af 4. december 2024.«
§ 2. I denne lov forstås ved:
1-28) ---
2. I § 2 indsættes som nr. 29:
»29) Central modpart (CCP): En central
modpart (CCP) som defineret i artikel 2,
nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
130
forordning om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre.«
§ 9. Finanstilsynet tillader en investeringsforening at
udøve virksomhed, hvis
1-3) ---
3. I § 9, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som
nyt nummer:
»4) investeringsforeningen eller admini-
strationsselskabet, hvis investeringsfor-
eningen har delegeret den daglige ledel-
se, har mindst to fysiske personer ansat
på fuld tid, som er bosiddende i Den
Europæiske Union, der fastlægger in-
vesteringsforeningens forretningsadfærd,
og som opfylder kravene i § 57, stk. 1-3,
jf. § 57, stk. 9,«.
Nr. 4-12 bliver herefter nr. 5-13.
4-12) ---
Stk. 2 og 3. ---
§ 10. Finanstilsynet tillader en SIKAV at udøve virk-
somhed, hvis
1-3) ---
4. I § 10, stk. 1, indsættes efter nr. 3
som nyt nummer:
»4) SIKAV’en eller administrationssel-
skabet, hvis SIKAV’en har delegeret den
daglige ledelse hertil, har mindst to fy-
siske personer ansat på fuld tid, som
er bosiddende i Den Europæiske Union,
der fastlægger SIKAV’ens forretningsad-
færd, og som opfylder kravene i § 57,
stk. 1-3, jf. § 57, stk. 9,«.
Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.
131
4-10) ---
Stk. 2 og 3. ---
§ 48 a. Ved en investeringsforenings aflønning af med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, skal bestyrelsen sikre sig,
at følgende er opfyldt:
1 og 2) ---
3) En investeringsforenings generalfor-
samling kan dog beslutte, at de variable
løndele til andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, jf. nr. 2,
kan udgøre op til 200 pct. af den faste
grundløn inklusive pension, forudsat at
følgende krav opfyldes:
a og b) ---
c) Investeringsforeningen skal senest
samtidig med formidling af anbefalin-
gen til medlemmerne, jf. litra b, infor-
mere Finanstilsynet om anbefalingen
til medlemmerne, herunder det foreslå-
ede højere maksimale loft og begrun-
delsen for indstillingen. Investerings-
foreningen skal på anmodning fra Fi-
nanstilsynet godtgøre, at det foreslåede
højere maksimale loft ikke er i strid
med investeringsforeningens mulighed
for at bevare en tilstrækkelig startkapi-
tal, jf. § 9, stk. 1, nr. 9.
5. I § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt.,
og i nr. 6 ændres »§ 9, stk. 1, nr. 9«
til: »§ 9, stk. 1, nr. 10«.
d og e) ---
4 og 5) ---
6) Investeringsforeningen kan undlade at
udbetale en variabel løndel helt eller
delvis, såfremt udbetaling af den va-
riable løndel ikke giver investeringsfor-
5. I § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra c, 2. pkt.,
og i nr. 6 ændres »§ 9, stk. 1, nr. 9«
til: »§ 9, stk. 1, nr. 10«.
132
eningen mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr.
9, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at
der er nærliggende risiko herfor.
Stk. 2-7. ---
§ 57. ---
Stk. 1-8. ---
6. I § 57 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anven-
delse for personer omfattet af § 9, stk. 1,
nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 4.«
§ 147. En afdeling må højst investere sin formue i
værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af
samme emittent eller emittenter i samme koncern inden
for følgende grænser:
1) 5 pct. af afdelingens formue. Denne
grænse kan dog forhøjes til 10 pct., hvis
den samlede værdi af investeringer, der
overstiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct.
af afdelingens formue. Ved beregning
af grænsen på 40 pct. medregnes de af
nr. 2-4 omfattede værdipapirer og pen-
gemarkedsinstrumenter ikke som inve-
steringer, der overstiger 5 pct.
7. I § 147, stk. 1, nr. 1, indsættes efter
2. pkt. som nyt punktum:
»Grænsen på 40 pct. gælder ikke for
indskud i eller transaktioner med afledte
finansielle instrumenter med finansielle
institutioner, der er underlagt tilsyn.«
2-4) ---
Stk. 2 og 3. ---
§ 152. Såfremt en afdeling anvender afledte finansielle
instrumenter, som handles OTC, må modpartsrisikoen
på kontraktmodparten ikke overstige
8. § 152, stk. 1, affattes således:
»Såfremt en afdeling anvender afledte fi-
nansielle instrumenter i en transaktion,
der ikke cleares centralt af en central
modpart, der er meddelt tilladelse i hen-
hold til artikel 14 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om OTC-derivater,
centrale modparter og transaktionsregi-
stre, eller som er anerkendt i henhold til
133
samme forordnings artikel 25, må afde-
lingens risikoeksponering mod kontrakt-
modparten ikke overstige
1) 10 pct. af afdelingens formue, hvis
modparten er et kreditinstitut, der opfyl-
der betingelserne i § 141, stk. 1, eller
2) 5 pct. af afdelingens formue i andre
tilfælde.«
1) 10 pct. af afdelingens formue, hvis
modparten er et kreditinstitut, der op-
fylder betingelserne i § 141, stk. 1, eller
2) 5 pct. af afdelingens formue i andre til-
fælde.
Stk. 2. ---
§ 172. Finanstilsynet kan påbyde en investeringsfor-
enings bestyrelse at afsætte en direktør inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 57, stk. 2
og 3, ikke kan bestride stillingen.
9. I § 172, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »direktør«: », eller
en ansat der fastlægger forretnings-
adfærden,«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en investeringsfor-
enings bestyrelse at afsætte en direktør, når der er rejst
tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil
indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i
§ 57, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist
for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under
samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af
bestyrelsen i en investeringsforening eller SIKAV at
nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet.
9. I § 172, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »direktør«: », eller
en ansat der fastlægger forretnings-
adfærden,«.
Stk. 4-7. ---
§ 4
134
I lov om fondsmæglerselskaber og inve-
steringsservice og -aktiviteter, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024,
som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 480
af 22. maj 2024, § 4 i lov nr. 481 af
22. maj 2024, § 8 i lov nr. 1666 af 30.
december 2024 og senest ved § 5 i lov nr.
712 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændringer:
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice
og -aktiviteter
Fodnoten. Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2034 af 27. november 2019 (IFD), EU-Tidende
2019, nr. L 314, side 64, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 (MiFID
II), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828
af 17. maj 2017 (aktionærrettighedsdirektivet), EU-Ti-
dende 2017, nr. L 132, side 1, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 35,
side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 (regnskabsdirektivet),
EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, Kommissionens
direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010, EU-Tidende 2010,
nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 (DGSD),
EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af
20. maj 2015 (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015,
nr. L 141, side 73, EU-Tidende 2016, nr. L 194, si-
de 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 (BRRD), EU-Tidende
2014, nr. L 173, side 190, Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 (BRRD
II), EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 296, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af
20. maj 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 253,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/2464 af 14. december 2022, EU-Tidende 2022,
nr. L 322, side 15, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2022/2556 af 14. december 2022,
EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 153, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2864 af 13.
1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel æn-
dres »og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/1174
af 11. april 2024, EU-Tidende, L af
22. april 2024« til: »dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2024/1174 af 11. april 2024,
EU-Tidende, L af 22. april 2024, de-
le af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2024/2810 af 23. ok-
tober 2023, EU-Tidende 2024, L af
14. november 2024, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2811 af 23. oktober 2024, EU-
Tidende, L af 14. november 2024,
og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2024/2994 af
27. november 2024 om ændring af
direktiv 2009/65/EF, 2013/36/EU og
(EU) 2019/2034 for så vidt angår be-
handling af koncentrationsrisici som
følge af eksponeringer mod centrale
modparter samt modpartsrisikoen i
forbindelse med centralt clearede de-
rivattransaktioner, EU-Tidende, L af
4. december 2024«.
135
december 2023, EU-Tidende, L af 20. december 2023,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/1174 af 11. april 2024, EU-Tidende, L af 22. april
2024. I loven er der endvidere medtaget visse bestem-
melser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/2033/EU af 27. november 2019 (IFR), EU-Tiden-
de 2019, nr. L 314, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (Mi-
FIR), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84, og Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859
af 13. december 2023, EU-Tidende, L af 20. decem-
ber 2023. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder
en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengi-
velsen af disse bestemmelser i loven er således udeluk-
kende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke
forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark. I
loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser
fra Kommissionens forordning 584/2010/EU af 1. juli
2010, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 1093/2010/EU af
24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 331, si-
de 12, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1095/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende
2010, nr. L 331, side 84.
§ 10. I denne lov forstås ved:
1-66) ---
2. I § 10 indsættes som nr. 67:
»67) Central modpart (CCP): En central
modpart (CCP) som defineret i artikel 2,
nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om OTC-derivater, centrale
modparter og transaktionsregistre.«
§ 26. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. I fondsmæglerselskaber kan deling af aktiekapi-
talen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke
finde sted.
3. § 26, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
136
Stk. 4 og 5. ---
§ 239. ---
4. I § 239 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge
fondsmæglerselskaber at reducere ekspo-
neringer mod en central modpart eller at
tilpasse eksponeringer på tværs af deres
clearingkonti i overensstemmelse med
artikel 7 a i forordning om OTC-deriva-
ter, centrale modparter og transaktionsre-
gistre, hvis Finanstilsynet finder, at der
er en uforholdsmæssigt høj koncentrati-
onsrisiko, der opstår som følge af ekspo-
neringer mod den pågældende centrale
modpart.«
5. Efter § 246 indsættes før overskriften
før § 247:
Ȥ 246 a. Finanstilsynet kan udstede ad-
varsler for at informere offentligheden
om, at udstedersponsorerede analyser ik-
ke er udarbejdet i overensstemmelse med
EU-adfærdskodekset for udstedersponso-
rerede analyser. Det gælder hvor analy-
ser, der er betegnet som udstedersponso-
rerede analyser, og som distribueres af
et investeringsselskab, ikke er udarbejdet
i overensstemmelse med EU-adfærdsko-
dekset for udsteder-sponsorerede analy-
ser.«
§ 5
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 169 af 16. februar
2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 711
af 20. juni 2025, foretages følgende æn-
dringer:
Lov om forsikringsvirksomhed
137
Fodnoten. Loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang
til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, si-
de 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/58/EU af 11. december 2013 om ændring af di-
rektiv 2009/138/EF (Solvens II) for så vidt angår dato-
erne for dets gennemførelse og anvendelse og datoen
for ophævelse af visse direktiver (Solvens I), EU-Ti-
dende 2013, nr. L 341, side 1, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014
om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobili-
tet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder
for at optjene og bevare supplerende pensionsrettighe-
der, EU-Tidende 2014, nr. L 128, side 1, dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af
16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og
2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU)
nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår
de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyn-
dighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik-
rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den
europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdi-
papirtilsynsmyndighed), EU-Tidende 2014, nr. L 153,
side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foran-
staltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommis-
sionens direktiv 2006/70/EF, EU-Tidende 2015, nr. L
141, side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supple-
rende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber
og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat,
EU-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20.
januar 2016 om forsikringsdistribution (omarbejdning),
EU-Tidende 2016, nr. L 2, side 19, dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april
2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mo-
bilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre mulighe-
der for at optjene og bevare supplerende pensionsret-
tigheder (portabilitetsdirektivet), EU-Tidende 2014, nr.
L 128, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring
1. I fodnoten til lovens titel udgår
»dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/50/EU af 16.
april 2014 om mindstekrav til frem-
me af arbejdskraftens mobilitet mel-
lem medlemsstaterne gennem bedre
muligheder for at optjene og beva-
re supplerende pensionsrettigheder
(portabilitetsdirektivet), EU-Tidende
2014, nr. L 128, side 1,«, »dele
af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2022/2464 af 14. de-
cember 2022 om ændring af forord-
ning (EU) nr. 537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og
direktiv 2013/34/EU for så vidt an-
går virksomheders bæredygtigheds-
rapportering, EU-Tidende 2022, nr.
L 322, side 15« ændres til: »dele
af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2022/2464 af 14. de-
cember 2022 om ændring af forord-
ning (EU) nr. 537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og
direktiv 2013/34/EU for så vidt an-
går virksomheders bæredygtigheds-
rapportering, EU-Tidende 2022, nr.
L 322, side 15, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2022/2556/EU af 14. de-
cember 2022 om ændring af di-
rektiv 2009/65/EF, 2009/138/EF,
2011/61/EU, 2013/36/EU,
2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU)
2015/2366 og (EU) 2016/2341 for
så vidt angår digital operationel
modstandsdygtighed i den finansiel-
le sektor, nr. L 333, side 153-163«,
og »og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2023/2864
af 13. december 2023 om ændring
af visse direktiver for så vidt angår
oprettelse af det fælles europæiske
adgangspunkt og dets funktionsmå-
de, EU-Tidende, L af 20. december
2023« ændres til: »dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/2864 af 13. december 2023 om
138
af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse
til langsigtet aktivt ejerskab (aktionærrettighedsdirekti-
vet), EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af
26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnska-
ber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsfor-
mer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013,
nr. L 182, side 19, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december
2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014,
direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv
2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredyg-
tighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side
15.
ændring af visse direktiver for så vidt
angår oprettelse af det fælles euro-
pæiske adgangspunkt og dets funkti-
onsmåde, EU-Tidende, L af 20. de-
cember 2023, og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU)
2024/2810 af 23. oktober 2024 om
strukturer med aktier med flere stem-
mer i selskaber, der anmoder om,
at deres aktier optages til handel på
en multilateral handelsfacilitet, EU-
Tidende 2024, L af 14. november
2024«.
§ 40. ---
Stk. 2. I forsikringsselskaber kan deling af aktiekapi-
talen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke
finde sted.
2. I § 40, stk. 2, indsættes efter »sted«:
», jf. dog stk. 3«.
3. I § 40 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3. Forsikringsselskaber, der er re-
gistreret som aktieselskaber, hvis aktier
ikke allerede er optaget til handel på
et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet (MHF), kan indføre en
struktur med aktier med flere stemmer
med henblik på optagelse til handel af
virksomhedens aktier på en multilateral
handelsfacilitet (MHF).«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3 og 4. ---
§ 132. Et forsikringsselskab og en forsikringsholding-
virksomhed skal have effektive former for virksom-
hedsstyring, herunder
1-7) ---
139
8) betryggende kontrol- og sikringsforan-
staltninger på it-området.
4. I § 132, stk. 1, nr. 8, indsættes efter
»it-området«: »og for gruppe 1-for-
sikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder navnlig net- og
informationssystemer, der oprettes
og styres i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om digital operationel mod-
standsdygtighed i den finansielle
sektor«.
Stk. 2. ---
§ 168. Er der truffet afgørelse efter § 167, stk. 1, kan
Finanstilsynet indgå aftale med tilsynsmyndigheder i
andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel
217, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-
ringsvirksomhed (Solvens II) som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv direktiv 2014/51/EF af
16. april 2014. Det påhviler i sådanne tilfælde Finans-
tilsynet i fællesskab med tilsynsmyndigheder, som en
sådan aftale indgås med, at begrunde aftalen over for
både den koncerntilsynsførende efter Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv om adgang til og udøvelse af
forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
og det endelige moderselskab på fællesskabsniveau.
5. I § 168, 1. pkt., § 169, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, ændres »Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv direktiv
2014/51/EF af 16. april 2014« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/51/EF af 16. april 2014«.
§ 169. Finanstilsynet skal i fællesskab med andre re-
levante tilsynsmyndigheder indhente udtalelse fra kon-
cernen, inden der træffes afgørelse om, hvilken af flere
medlemsstaters tilsynsmyndigheder der er koncerntil-
synsførende efter Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til
og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksom-
hed (Solvens II), i de særlige tilfælde omfattet af artikel
247, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-
ringsvirksomhed (Solvens II) som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv direktiv 2014/51/EF af
16. april 2014. Er Finanstilsynet udpeget som koncer-
ntilsynsførende, skal Finanstilsynet meddele koncernen
en begrundelse for afgørelsen, efter afgørelsen er truf-
fet.
5. I § 168, 1. pkt., § 169, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, ændres »Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv direktiv
2014/51/EF af 16. april 2014« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/51/EF af 16. april 2014«.
140
Stk. 2. Er Finanstilsynet udpeget som koncerntilsyns-
førende efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II), påhviler det Finanstilsynet at meddele
en begrundet afgørelse til koncernen og tilsynskollegi-
et i tilfælde, hvor Den Europæiske Tilsynsmyndighed
for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
(EIOPA) træffer afgørelse i overensstemmelse med ar-
tikel 247, stk. 4 og 5, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv direktiv
2014/51/EF af 16. april 2014.
5. I § 168, 1. pkt., § 169, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, ændres »Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv direktiv
2014/51/EF af 16. april 2014« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/51/EF af 16. april 2014«.
§ 322. Regler fastsat i medfør af § 1, stk. 3, 2. pkt., § 6,
§ 13, stk. 6, § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 2, § 20, stk. 3, §
21, stk. 6, §§ 37 og 42, § 43, stk. 2, 3, 7 og 9, § 56, § 56
a, § 60, stk. 4, § 60 a, stk. 2, § 61, stk. 9, § 64 b, stk. 4,
§ 65, stk. 2, § 70, stk. 6, § 71, stk. 2, § 72 b, stk. 6, § 77
i, § 108, stk. 6, § 126 b, stk. 5, § 126 c, stk. 6, § 126 e,
stk. 5 og 6, § 126 g, stk. 2, § 128, stk. 2 og 3, § 128 a, §
143, stk. 1, nr. 1-3, § 167, stk. 6, § 175 b, stk. 10, § 181,
stk. 1, § 183, stk. 6, § 188, stk. 3, § 192, 2. pkt., § 195,
stk. 3, § 196, § 199, stk. 12 og 13, §§ 205 og 242, §
248, stk. 2, § 248 a, stk. 5, § 248 b, stk. 3, § 283, stk. 3,
§§ 347 a, 371 og 372 a, § 373, stk. 4, 5 og 13, § 373 a,
stk. 1, og § 417 b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
regler udstedt i medfør af § 3, § 20, stk. 2, § 27, stk. 3,
§ 29, stk. 4, § 30, stk. 7, § 40, stk. 4, §§ 60 og 66, § 67,
stk. 2-4, § 70, stk. 2, § 71 a, § 74, stk. 4, § 77, stk. 2, §
87, stk. 2, § 95, stk. 6, § 96, stk. 2, § 109, stk. 5, § 132,
stk. 2, § 134, stk. 6, § 139, stk. 5, § 152, § 153, stk. 5,
§ 154, stk. 6, § 155, stk. 7, § 157, stk. 2, § 158, stk. 4
og 5, § 160, stk. 2, § 161, § 162, nr. 1-3, § 164, stk. 3, §
166, stk. 10, § 172, stk. 1, § 185, stk. 3, § 189, stk. 4, §
190, § 193, stk. 13 og 14, §§ 196 og 218, § 219, stk. 6,
§ 223, stk. 5, § 224, stk. 3, § 225, stk. 2, §§ 301, 305 og
308, § 320, stk. 1, og § 332, stk. 6.
6. I § 322 ændres »§ 40, stk. 4« til: »§
40, stk. 5«.
§ 6
I lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
231 af 1. marts 2024, som ændret bl.a.
ved § 5 i lov nr. 481 af 22. maj 2024 og
141
senest ved § 2 i lov nr. 712 af 30. decem-
ber 2024, foretages følgende ændringer:
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet giver en virksomhed tilladelse til
at forvalte alternative investeringsfonde, når virksom-
heden er i stand til at opfylde betingelserne i denne lov,
og når
1 og 2) ---
3) fastlæggelsen af forvalterens forret-
ningsadfærd altid foretages af mindst
to personer fra ledelsen af forvalteren,
1. § 11, stk. 3, nr. 3, affattes således:
»3) forvalteren har mindst to fysiske per-
soner ansat på fuld tid, der fastlægger
forvalterens forretningsadfærd, som er
bosiddende i Den Europæiske Union, og
som opfylder kravene i § 13, stk. 1-3, jf.
§ 13, stk. 9,«.
4-9) ---
Stk. 4-7. ---
§ 13. ---
Stk. 2-8. ---
2. I § 13 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Stk. 1-8 finder tilsvarende anven-
delse for personer omfattet af § 11, stk. 3,
nr. 3.«
§ 98. En forvalter af alternative investeringsfonde med
registreret hjemsted i Danmark, der ønsker at markeds-
føre andele i de i § 97 nævnte fonde til professionelle
investorer i Danmark, et land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale
3. § 98 affattes således:
Ȥ 98. En forvalter af alternative inve-
steringsfonde med registreret hjemsted i
Danmark, der ønsker at markedsføre an-
142
med på det finansielle område, skal opfylde alle krav
i denne lov og regler udstedt i medfør af heraf med
undtagelse af reglerne i kapitel 13 og 14. Endvidere
skal følgende betingelser være opfyldt:
dele i de i § 97 nævnte fonde til profes-
sionelle investorer i Danmark, et land
inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, skal op-
fylde alle krav i denne lov og regler ud-
stedt i medfør af heraf med undtagelse
af reglerne i kapitel 13 og 14. Derudover
skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Der skal være indgået passende samar-
bejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de
kompetente myndigheder i landet, hvor
den alternative investeringsfond, jf. § 97,
nr. 1, eller masterfonden for feederfon-
den, jf. § 97, nr. 2, har sit registrerede
hjemsted, der lever op til internationale
standarder, og som sætter Finanstilsynet
i stand til at føre tilsyn med forvalteren i
henhold til denne lov, herunder overvåge
de systemiske risici.
2) Det tredjeland, hvor den alternative in-
vesteringsfond er etableret, må ikke være
identificeret som et højrisikotredjeland i
henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvask af
penge eller finansiering af terrorisme.
3) Det tredjeland, hvor den alternative
investeringsfond er etableret, skal have
indgået en aftale med Danmark og med
alle de lande i Den Europæiske Union
og lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, hvor den
alternative investeringsfond planlægges
markedsført, som overholder standarder-
ne i artikel 26 i Organisationen for Øko-
nomisk Samarbejde og Udviklings mo-
delbeskatningsoverenskomst vedrørende
indkomst og formue, og som sikrer en
effektiv udveksling af oplysninger om
skatteforhold, herunder oplysninger i re-
lation til multilaterale skatteaftaler, og
tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til
Rådets konklusioner om den reviderede
143
EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skat-
tejurisdiktioner.«
1) Der skal være indgået passende samar-
bejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de
kompetente myndigheder i landet, hvor
den alternative investeringsfond, jf. § 97,
nr. 1, eller masterfonden for feederfon-
den, jf. § 97, nr. 2, har sit registrerede
hjemsted, der lever op til internationale
standarder, og som sætter Finanstilsynet
i stand til at føre tilsyn med forvalteren i
henhold til denne lov, herunder overvåge
de systemiske risici.
2) Det tredjeland, hvor den alternative in-
vesteringsfond har sit registrerede hjem-
sted, må ikke være registreret som et ik-
kesamarbejdsvilligt land og territorium af
Financial Action Task Force.
3) Det tredjeland, hvor den alternative inve-
steringsfond er etableret, skal have ind-
gået en aftale med Danmark og med al-
le de lande i Den Europæiske Union og
lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, hvor den
alternative investeringsfond planlægges
markedsført, som overholder standarder-
ne i artikel 26 i Organisationen for Øko-
nomisk Samarbejde og Udviklings mo-
delbeskatningsoverenskomst vedrørende
indkomst og formue, og som sikrer en ef-
fektiv udveksling af oplysninger om skat-
teforhold, herunder oplysninger i relation
til multilaterale skatteaftaler.
§ 117. Det er en forudsætning for, at Finanstilsynet
kan meddele tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde til forvaltere med registreret hjemsted i et
tredjeland, at følgende betingelser er opfyldt:
4. § 117 affattes således:
»§ 117. Det er en forudsætning for, at
Finanstilsynet kan meddele tilladelse til
at forvalte alternative investeringsfonde
til forvaltere med registreret hjemsted i
et tredjeland, at følgende betingelser er
opfyldt:
144
1) Der skal være indgået passende sam-
arbejdsaftaler mellem Finanstilsynet, de
kompetente myndigheder i de berørte
alternative investeringsfondes hjemlande
og tilsynsmyndighederne i det land, hvor
forvalteren har sit registrerede hjemsted,
der sikrer en effektiv udveksling af op-
lysninger, og som sætter Finanstilsynet i
stand til at føre tilsyn med forvalteren i
henhold til denne lov, herunder overvåge
de systemiske risici.
2) Det tredjeland, hvor forvalteren har
sit registrerede hjemsted, må ikke være
identificeret som værende et højrisiko-
tredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme.
3) Det tredjeland, hvor forvalteren har sit
registrerede hjemsted, skal have indgået
en aftale med Danmark, som overholder
standarderne i artikel 26 i Organisatio-
nen for Økonomisk Samarbejde og Ud-
viklings modelbeskatningsoverenskomst
vedrørende indkomst og formue, og som
sikrer en effektiv udveksling af oplysnin-
ger om skatteforhold, herunder oplysnin-
ger i relation til multilaterale skatteafta-
ler, og tredjelandet er ikke nævnt i bilag
I til Rådets konklusioner om den revide-
rede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige
skattejurisdiktioner.
4) Finanstilsynets tilsynsopgaver ifølge
denne lov hverken forhindres af et tred-
jelands love eller administrative bestem-
melser, som forvalteren er underlagt, el-
ler af begrænsninger i de tilsyns- og un-
dersøgelsesbeføjelser, som gælder for det
pågældende tredjelands tilsynsmyndighe-
der.
Stk. 2. Identificeres det tredjeland, hvor
en forvalter med tilladelse efter stk. 1 har
145
sit registrerede hjemsted, som et højrisi-
kotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, jf. stk. 1, nr. 2, eller tilføjes
det til bilag I til Rådets konklusioner om
den reviderede EU-liste over ikkesamar-
bejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. stk. 1,
nr. 3, efter meddelelse af tilladelse, skal
forvalteren inden for en passende frist
træffe de foranstaltninger, der er nødven-
dige for at rette op på situationen, for så
vidt angår de alternative investeringsfon-
de, den forvalter, under behørig hensyn-
tagen til investorernes interesser. Denne
frist må ikke være længere end to år.«
1) Der skal være indgået passende samar-
bejdsaftaler mellem Finanstilsynet, de
kompetente myndigheder i de berørte
alternative investeringsfondes hjemlan-
de og tilsynsmyndighederne i det land,
hvor forvalteren har sit registrerede
hjemsted, der sikrer en effektiv udveks-
ling af oplysninger, og som sætter Fi-
nanstilsynet i stand til at føre tilsyn med
forvalteren i henhold til denne lov, her-
under overvåge de systemiske risici.
2) Det tredjeland, hvor forvalteren har sit
registrerede hjemsted, må ikke være re-
gistreret som et ikkesamarbejdsvilligt
land og territorium af Financial Action
Task Force.
3) Det tredjeland, hvor forvalteren har sit
registrerede hjemsted, skal have indgå-
et en aftale med Danmark, som over-
holder standarderne i artikel 26 i Orga-
nisationen for Økonomisk Samarbejde
og Udviklings modelbeskatningsover-
enskomst vedrørende indkomst og for-
mue, og som sikrer en effektiv udveks-
ling af oplysninger om skatteforhold,
146
herunder oplysninger i relation til mul-
tilaterale skatteaftaler.
4) Finanstilsynets tilsynsopgaver ifølge
denne lov forhindres ikke af et tredje-
lands love eller administrative bestem-
melser, som forvalteren er underlagt,
eller af begrænsninger i de tilsyns- og
undersøgelsesbeføjelser, som gælder for
det pågældende tredjelands tilsynsmyn-
digheder.
§ 128. En forvalter af alternative investeringsfonde med
registreret hjemsted i et tredjeland, som har fået tildelt
Danmark som referenceland, og som har fået tilladelse
til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold til
§ 11, jf. § 116, der ønsker at markedsføre andele i en
alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter,
til professionelle investorer i Danmark eller et andet
land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansiel-
le område, skal indgive en skriftlig anmeldelse herom
til Finanstilsynet for hver alternativ investeringsfond,
som forvalteren planlægger at markedsføre. Anmeldel-
sen skal udfærdiges på et sprog, der er gængs i den
internationale finansverden.
5. § 128 affattes således:
Ȥ 128. En forvalter af alternative inve-
steringsfonde med registreret hjemsted i
et tredjeland, som har fået tildelt Dan-
mark som referenceland, og som har få-
et tilladelse til at forvalte alternative in-
vesteringsfonde i henhold til § 11, jf.
§ 116, der ønsker at markedsføre ande-
le i en alternativ investeringsfond, som
forvalteren forvalter, til professionelle in-
vestorer i Danmark eller et andet land
inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, skal
indgive en skriftlig anmeldelse herom til
Finanstilsynet for hver alternativ investe-
ringsfond, som forvalteren planlægger at
markedsføre. Anmeldelsen skal udfærdi-
ges på et sprog, der er gængs i den inter-
nationale finansverden.
Stk. 2. Er den alternative investerings-
fond, som forvalteren ønsker at markeds-
føre i henhold til stk. 1, fra et tredjeland,
skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Der skal være indgået passende samar-
bejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de
kompetente myndigheder i landet, hvor
den alternative investeringsfond er etab-
leret, der lever op til internationale stan-
darder, og som sætter Finanstilsynet i
stand til at føre tilsyn med forvalteren i
henhold til denne lov, herunder overvåge
de systemiske risici.
147
2) Det tredjeland, hvor den alternative in-
vesteringsfond er etableret, må ikke væ-
re identificeret som værende et højrisiko-
tredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til
hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme.
3) Det tredjeland, hvor den alternative
investeringsfond er etableret, skal have
indgået en aftale med Danmark og med
alle de lande i Den Europæiske Union
og lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, hvor den
alternative investeringsfond planlægges
markedsført, som overholder standarder-
ne i artikel 26 i Organisationen for Øko-
nomisk Samarbejde og Udviklings mo-
delbeskatningsoverenskomst vedrørende
indkomst og formue, og som sikrer en
effektiv udveksling af oplysninger om
skatteforhold, herunder oplysninger i re-
lation til multilaterale skatteaftaler, og
tredjelandet er ikke nævnt i bilag I til
Rådets konklusioner om den reviderede
EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skat-
tejurisdiktioner.
Stk. 3. Ønsker forvalteren at markedsføre
en alternativ investeringsfond i Danmark
efter stk. 1, skal forvalteren vedlægge
følgende dokumentation og oplysninger:
1) En anmeldelse, der er vedlagt en
driftsplan med en entydig identifikation
af de alternative investeringsfonde, som
forvalteren planlægger at markedsføre,
og oplysning om, hvor fondene er etable-
ret.
2) Hver fonds regler eller vedtægter.
3) Angivelse af hver fonds depositar.
4) En beskrivelse af de fonde, som er
tilgængelige for investorer.
148
5) Oplysninger om, hvor masterfonden er
etableret, hvis en af fondene er en feeder-
fond.
6) Eventuelle yderligere oplysninger, jf.
§ 62, stk. 1, om hver fond, som forvalte-
ren har til hensigt at markedsføre.
7) Hvor det er relevant, oplysninger om
de foranstaltninger, der er truffet for at
forhindre, at andele i fonden markedsfø-
res til detailinvestorer, også når forvalte-
ren benytter uafhængige enheder til at
levere investeringsydelser i forbindelse
med fonden.
Stk. 4. Senest 20 arbejdsdage efter at ha-
ve modtaget en fyldestgørende anmeldel-
se om markedsføring i Danmark i hen-
hold til stk. 1, skal Finanstilsynet give
forvalteren meddelelse om, hvorvidt for-
valteren kan påbegynde markedsføring af
den eller de alternative investeringsfonde
i Danmark. Afslag på markedsføring må
kun meddeles, hvis forvalterens forvalt-
ning af den alternative investeringsfond
ikke er i overensstemmelse med denne
lov og regler udstedt i medfør heraf, eller
hvis forvalteren i øvrigt ikke overholder
denne lov og regler udstedt i medfør her-
af. Forvalteren kan påbegynde markeds-
føring af den alternative investeringsfond
i Danmark fra den dato, hvor Finanstil-
synet har underrettet forvalteren om, at
markedsføring kan påbegyndes.
Stk. 5. Finanstilsynet skal underrette Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstil-
synsmyndighed om, at forvalteren har
fået tilladelse til at markedsføre andele
i den alternative investeringsfond i Dan-
mark. Er fonden fra et land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, skal Finanstilsynet
også underrette den alternative investe-
ringsfonds kompetente myndigheder.
149
Stk. 6. Ønskes den alternative investe-
ringsfond markedsført i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller lan-
de, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, skal anmeldel-
sen efter stk. 1 vedlægges følgende doku-
mentation og oplysninger:
1) En anmeldelse, der er vedlagt en
driftsplan med en entydig identifikation
af de alternative investeringsfonde, som
forvalteren planlægger at markedsføre,
og oplysning om, hvor fondene er etable-
ret.
2) Hver fonds regler eller vedtægter.
3) Angivelse af hver fonds depositar.
4) En beskrivelse af de fonde, som er
tilgængelige for investorer.
5) Oplysninger om, hvor masterfonden er
etableret, hvis en af fondene er en feeder-
fond.
6) Eventuelle yderligere oplysninger, jf.
§ 62, stk. 1, om hver fond, som forvalte-
ren har til hensigt at markedsføre.
7) Oplysninger om den eller de medlems-
stater, hvor forvalteren har til hensigt at
markedsføre andele til professionelle in-
vestorer for hver fond.
8) Oplysninger om de foranstaltninger,
der er truffet for at markedsføre fonde,
og eventuelle oplysninger om de foran-
staltninger, der er truffet for at forhindre,
at andele i hver fond markedsføres til de-
tailinvestorer, også når forvalteren benyt-
ter uafhængige enheder til at levere inve-
steringsydelser i forbindelse med fonden.
Stk. 7. Senest 20 arbejdsdage efter at
have modtaget en fyldestgørende anmel-
delse om markedsføring i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på
150
det finansielle område, som opfylder be-
tingelserne i stk. 6, skal Finanstilsynet
fremsende anmeldelsen til de kompeten-
te myndigheder i det land, hvor det er
hensigten, at den alternative investerings-
fond skal markedsføres. Finanstilsynet
fremsender kun anmeldelsen, hvis forval-
terens forvaltning af den alternative inve-
steringsfond er i overensstemmelse med
denne lov og regler udstedt i medfør
heraf, og forvalteren i øvrigt overholder
denne lov og regler udstedt i medfør her-
af. Finanstilsynet vedlægger en erklæring
om, at forvalteren har tilladelse til at for-
valte alternative investeringsfonde med
en investeringsstrategi, som den pågæl-
dende alternative investeringsfond følger.
Stk. 8. Når Finanstilsynet har sendt an-
meldelsen til de kompetente myndighe-
der i værtslandet, jf. stk. 7, underret-
ter Finanstilsynet straks forvalteren om
fremsendelsen. Forvalteren kan påbegyn-
de markedsføringen af den alternative in-
vesteringsfond i værtslandet efter at have
modtaget denne underretning.
Stk. 9. Finanstilsynet skal underrette Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstil-
synsmyndighed om, at forvalteren kan
påbegynde markedsføringen af andele i
den alternative investeringsfond i værts-
landet, jf. stk. 8. Er fonden fra et land
inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, skal Fi-
nanstilsynet også underrette den alterna-
tive investeringsfonds kompetente myn-
digheder.
Stk. 10. Forvalteren skal skriftligt under-
rette Finanstilsynet, hvis der sker væsent-
lige ændringer i de oplysninger, der er
afgivet i henhold til stk. 3 eller 6. For
planlagte ændringer skal underretningen
ske senest 1 måned inden, ændringerne
iværksættes. Uforudsete ændringer skal
151
meddeles Finanstilsynet straks efter, at
ændringen har fundet sted.
Stk. 11. Medfører de planlagte ændringer,
at forvalterens forvaltning af den alter-
native investeringsfond ikke længere vil
kunne overholde denne lov eller regler
udstedt i medfør heraf, kan Finanstilsy-
net påbyde forvalteren, at denne ikke
må iværksætte ændringerne. Finanstilsy-
net skal meddele forvalteren dette straks
efter modtagelse af meddelelsen i stk. 10.
Stk. 12. Iværksættes en planlagt ændring
på trods af Finanstilsynets meddelelse
efter stk. 11, eller hvis der har fundet
en uforudset ændring sted, hvorved for-
valterens forvaltning af den alternative
investeringsfond ikke længere overholder
denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, eller hvis forvalteren på anden må-
de ikke længere overholder denne lov
eller regler udstedt i medfør heraf, skal
Finanstilsynet træffe de nødvendige for-
anstaltninger, herunder om nødvendigt
forbyde markedsføring af den alternative
investeringsfond eller inddrage forvalte-
rens tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde, jf. § 17.
Stk. 13. Er de meddelte ændringer ikke
i strid med reglerne i denne lov eller
regler udstedt i medfør af loven, under-
retter Finanstilsynet straks Den Europæ-
iske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-
dighed, hvis ændringerne vedrører ophør
af markedsføring af visse alternative in-
vesteringsfonde eller markedsføring af
yderligere fonde, og, hvis det er relevant,
de kompetente myndigheder i de værts-
lande, hvor fondene markedsføres.
Stk. 14. Finanstilsynet kan fastsætte nær-
mere regler om
1) formen og indholdet af anmeldelser
efter stk. 1, og
152
2) formen for den skriftlige underretning,
som forvalteren skal indsende efter stk.
10.«
Stk. 2. Hvis den alternative investeringsfond, som for-
valteren ønsker at markedsføre i henhold til stk. 1, er
fra et tredjeland, skal følgende være opfyldt:
1) Der skal være indgået passende samar-
bejdsaftaler mellem Finanstilsynet og de
kompetente myndigheder i landet, hvor
den alternative investeringsfond er etab-
leret, der lever op til internationale stan-
darder, og som sætter Finanstilsynet i
stand til at føre tilsyn med forvalteren i
henhold til denne lov, herunder overvåge
de systemiske risici.
2) Det tredjeland, hvor den alternative inve-
steringsfond er etableret, må ikke være
registreret som et ikkesamarbejdsvilligt
land og territorium af Financial Action
Task Force.
3) Det tredjeland, hvor den alternative inve-
steringsfond er etableret, skal have ind-
gået en aftale med Danmark og med al-
le de lande i Den Europæiske Union og
lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, hvor den
alternative investeringsfond planlægges
markedsført, som overholder standarder-
ne i artikel 26 i Organisationen for Øko-
nomisk Samarbejde og Udviklings mo-
delbeskatningsoverenskomst vedrørende
indkomst og formue, og som sikrer en ef-
fektiv udveksling af oplysninger om skat-
teforhold, herunder oplysninger i relation
til multilaterale skatteaftaler.
Stk. 3. Hvis forvalteren ønsker at markedsføre en al-
ternativ investeringsfond i Danmark efter stk. 1, skal
forvalteren vedlægge følgende dokumentation og op-
lysninger:
153
1) En anmeldelse vedlagt en driftsplan med
en entydig identifikation af de alternative
investeringsfonde, som forvalteren plan-
lægger at markedsføre, og oplysning om,
hvor fondene er etableret.
2) Hver fonds regler eller vedtægter.
3) Angivelse af hver fonds depositar.
4) En beskrivelse af de fonde, som er tilgæn-
gelige for investorer.
5) Oplysninger om, hvor masterfonden er
etableret, hvis en af fondene er en feeder-
fond.
6) Eventuelle yderligere oplysninger, jf. § 62,
stk. 1, om hver fond, som forvalteren har
til hensigt at markedsføre.
7) Hvor det er relevant, oplysninger om de
foranstaltninger, der er truffet for at for-
hindre, at andele i fonden markedsføres
til detailinvestorer, også når forvalteren
benytter uafhængige enheder til at levere
investeringsydelser i forbindelse med fon-
den.
Stk. 4. Senest 20 arbejdsdage efter at have modtaget en
fyldestgørende anmeldelse i henhold til stk. 1, jf. stk.
3, om markedsføring i Danmark skal Finanstilsynet gi-
ve forvalteren meddelelse om, hvorvidt forvalteren kan
påbegynde markedsføring af den eller de alternative
investeringsfonde i Danmark. Afslag på markedsføring
må kun meddeles, hvis forvalterens forvaltning af den
alternative investeringsfond ikke er i overensstemmelse
med denne lov og regler udstedt i medfør heraf, eller
hvis forvalteren i øvrigt ikke overholder denne lov og
regler udstedt i medfør heraf. Forvalteren kan påbegyn-
de markedsføring af den alternative investeringsfond i
Danmark fra den dato, hvor Finanstilsynet har underret-
tet forvalteren om, at markedsføring kan påbegyndes.
Stk. 5. Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om, at for-
valteren har fået tilladelse til at markedsføre andele i
154
den alternative investeringsfond i Danmark. Hvis fon-
den er fra et land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, skal Finanstilsynet også underrette
den alternative investeringsfonds kompetente myndig-
heder.
Stk. 6. Hvis den alternative investeringsfond ønskes
markedsført i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, skal anmeldelsen efter stk. 1
vedlægges følgende dokumentation og oplysninger:
1) En anmeldelse vedlagt en driftsplan
med en entydig identifikation af de al-
ternative investeringsfonde, som forval-
teren planlægger at markedsføre, og op-
lysning om, hvor fondene er etableret.
2) Hver fonds regler eller vedtægter.
3) Angivelse af hver fonds depositar.
4) En beskrivelse af de fonde, som er til-
gængelige for investorer.
5) Oplysninger om, hvor masterfonden er
etableret, hvis en af fondene er en fee-
derfond.
6) Eventuelle yderligere oplysninger, jf. §
62, stk. 1, om hver fond, som forvalte-
ren har til hensigt at markedsføre.
7) Oplysninger om den eller de medlems-
stater, hvor forvalteren har til hensigt
at markedsføre andele til professionelle
investorer for hver fond.
8) Oplysninger om de foranstaltninger, der
er truffet for at markedsføre fonde,
og eventuelle oplysninger om de foran-
staltninger, der er truffet for at forhind-
re, at andele i hver fond markedsføres
til detailinvestorer, også når forvalteren
benytter uafhængige enheder til at leve-
155
re investeringsydelser i forbindelse med
fonden.
Stk. 7. Senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af en
fyldestgørende anmeldelse, som opfylder betingelserne
i stk. 6, om markedsføring i et land inden for Den Euro-
pæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsy-
net fremsende anmeldelsen til de kompetente myndig-
heder i det land, hvor det er hensigten at den alternati-
ve investeringsfond skal markedsføres. Finanstilsynet
fremsender kun anmeldelsen, hvis forvalterens forvalt-
ning af den alternative investeringsfond er i overens-
stemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør
heraf og forvalteren i øvrigt overholder denne lov og
regler udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet vedlægger
en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at for-
valte alternative investeringsfonde med en investerings-
strategi, som den pågældende alternative investerings-
fond følger.
Stk. 8. Når Finanstilsynet har sendt anmeldelsen til de
kompetente myndigheder i værtslandet, jf. stk. 7, un-
derretter Finanstilsynet straks forvalteren om fremsen-
delsen. Forvalteren kan påbegynde markedsføringen af
den alternative investeringsfond i værtslandet efter at
have modtaget denne underretning.
Stk. 9. Finanstilsynet skal underrette Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed om, at for-
valteren kan påbegynde markedsføringen af andele i
den alternative investeringsfond i værtslandet, jf. stk.
8. Hvis fonden er fra et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, skal Finanstilsynet også
underrette den alternative investeringsfonds kompeten-
te myndigheder.
Stk. 10. Forvalteren skal skriftligt underrette Finanstil-
synet, hvis der sker væsentlige ændringer i de oplysnin-
ger, der er afgivet i henhold til stk. 3 eller stk. 6. For
planlagte ændringer skal underretningen ske, senest 1
måned inden ændringerne iværksættes. Uforudsete æn-
dringer skal meddeles Finanstilsynet, straks efter at æn-
dringen har fundet sted.
156
Stk. 11. Hvis de planlagte ændringer medfører, at for-
valterens forvaltning af den alternative investeringsfond
ikke længere vil være i overensstemmelse med denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf, eller hvis forval-
teren i øvrigt ikke længere vil kunne overholde denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf, kan Finanstilsy-
net påbyde forvalteren, at denne ikke må iværksætte
ændringerne. Finanstilsynet skal meddele forvalteren
dette straks efter modtagelse af meddelelsen i stk. 10.
Stk. 12. Hvis en planlagt ændring iværksættes på trods
af Finanstilsynets meddelelse efter stk. 11, eller hvis
der har fundet en uforudset ændring sted, hvorved for-
valterens forvaltning af den alternative investeringsfond
ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt
i medfør heraf, eller hvis forvalteren på anden måde
ikke længere overholder denne lov eller regler udstedt
i medfør heraf, skal Finanstilsynet træffe de nødvendi-
ge foranstaltninger, herunder om nødvendigt forbyde
markedsføring af den alternative investeringsfond eller
inddrage forvalterens tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde, jf. § 17.
Stk. 13. Hvis de meddelte ændringer ikke er i strid
med reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør
af loven, underretter Finanstilsynet straks Den Euro-
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, hvis
ændringerne vedrører ophør af markedsføring af vis-
se alternative investeringsfonde eller markedsføring af
yderligere fonde, og, hvis det er relevant, de kompeten-
te myndigheder i de værtslande, hvor fondene markeds-
føres.
Stk. 14. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
vedrørende
1) formen og indholdet af anmeldelser ef-
ter stk. 1 og
2) formen for den skriftlige underretning,
som forvalteren skal indsende efter stk.
10.
§ 168. Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alterna-
tive investeringsfonde at afsætte et medlem af direktio-
nen i en forvalter inden for en af Finanstilsynet fastsat
6. I § 168, stk. 1, indsættes efter »direk-
tionen«: », eller en ansat der fastlæg-
ger forretningsadfærden,«.
157
frist, hvis denne efter § 13, stk. 2 og 3, ikke kan bestri-
de stillingen.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af alter-
native investeringsfonde at afsætte et medlem af direk-
tionen, når der er rejst tiltale mod medlemmet af direk-
tionen i en straffesag om overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgiv-
ning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse
vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene
i § 13, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist
for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under
samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af
det øverste ledelsesorgan i en forvalter af alternative
investeringsfonde at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
7. § 168, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan påbyde en forvalter
af alternative investeringsfonde at afsætte
et medlem af direktionen, eller en ansat
der fastlægger forretningsadfærden, når
der er rejst tiltale mod denne i en straf-
fesag om overtrædelse af straffeloven,
den finansielle lovgivning eller anden re-
levant lovgivning, indtil straffesagen er
afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i §
13, stk. 3, nr. 1.«
Stk. 4-7. ---
§ 192. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af §§ 97-108 og 111-129, §
181, stk. 6, og § 197, nr. 8.
8. I § 192, stk. 3, ændres »§§ 97-108
og 111-129« til: »§§ 97, 99-108,
111-116, 118-127 og 129«.
Stk. 4 og 5. ---
§ 7
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1.
november 2024, som ændret ved § 4 i lov
nr. 1655 af 30. december 2024 og § 3
i lov nr. 711 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændringer:
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 27. Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk.
7-10, § 23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, § 24 b, stk.
1. I § 27, stk. 1, 2. pkt., indsættes ef-
ter »Europa-Parlamentets og Rådets
158
3-9, §§ 24 c, 24 d, 24 g og 24 i samt kapitlerne 6,
7 a og 8 bortset fra § 26 b, stk. 8. Derudover påser
Finanstilsynet overholdelsen af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019
om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om
fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer og regler udstedt i medfør heraf.
forordning 2020/852/EU af 18. juni
2020 om fastlæggelse af en ramme
til fremme af bæredygtige investerin-
ger«: », artikel 2, stk. 2, 1. afsnit, li-
tra c, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om gennem-
sigtighed og integritet i forbindelse
med miljømæssige, sociale og ledel-
sesmæssige (ESG) vurderingsaktivi-
teter«.
2. I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »og
regler udstedt i medfør heraf« til: »,
Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om oprettelse af et fælles
europæisk adgangspunkt, som giver
centraliseret adgang til offentligt til-
gængelige oplysninger med relevans
for finansielle tjenesteydelser, kapi-
talmarkeder og bæredygtighed og
regler udstedt i medfør heraf«.
Stk. 2-10. ---
§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold
til denne lov, regler udstedt i medfør af loven, Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU
af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede op-
lysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU
af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til frem-
me af bæredygtige investeringer eller regler udstedt i
medfør heraf kan af den, som afgørelsen retter sig til,
indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende.
3. I § 27 e indsættes efter »Europa-
Parlamentets og Rådets forordning
2020/852/EU af 18. juni 2020 om
fastlæggelse af en ramme til fremme
af bæredygtige investeringer«: », ar-
tikel 2, stk. 2, 1. afsnit, litra c, 2.
afsnit, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om gennemsigtighed
og integritet i forbindelse med miljø-
mæssige, sociale og ledelsesmæssige
(ESG) vurderingsaktiviteter«.
4. Efter § 27 m indsættes i kapitel 9:
Ȥ 27 n. Finanstilsynet er indsamlingsor-
gan for de oplysninger, der skal indsen-
des med henblik på at gøre dem tilgæn-
gelige på det fælles europæiske adgangs-
punkt (ESAP). Dette gælder for oplys-
ninger, der skal indsendes i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forord-
159
ning om bæredygtighedsrelaterede oplys-
ninger i sektoren for finansielle tjeneste-
ydelser.
Stk. 2. Finanstilsynet er endvidere ind-
samlingsorgan for de oplysninger, der
indsendes på frivillig basis med henblik
på at gøre dem tilgængelige på det fæl-
les europæiske adgangspunkt (ESAP), jf.
artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om oprettelse af et
fælles europæisk adgangspunkt, som gi-
ver centraliseret adgang til offentligt til-
gængelige oplysninger med relevans for
finansielle tjenesteydelser, kapitalmarke-
der og bæredygtighed.«
§ 32 a. ---
Stk. 2. I regler udstedt i medfør af loven kan der fast-
sættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
reglerne.
5. I § 32 a, stk. 2, indsættes efter »arti-
kel 13, stk. 1«: »og 3, 1. afsnit«.
6. I § 32 a indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3. Overtrædelse af artikel 2, stk.
2, 1. afsnit, litra c, 2. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om
gennemsigtighed og integritet i forbin-
delse med miljømæssige, sociale og le-
delsesmæssige (ESG) vurderingsaktivite-
ter straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3 og 4. ---
§ 8
I lov om firmapensionskasser, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 183 af 26. februar 2024,
som ændret ved § 6 i lov nr. 481 af 22.
maj 2024, § 7 i lov nr. 712 af 20. juni
160
2025 og § 2 i lov nr. 730 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
Lov om firmapensionskasser
Fodnoten. Loven indeholder bestemmelser , der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2016/2341/EU af 14. december 2016 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers (IORP’ers) aktivite-
ter og tilsynet hermed (omarbejdning), EU-Tidende
2016, nr. L 354, side 37, og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018
om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggen-
de foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af ter-
rorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og
2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43,
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2017/828/EU af 17. maj 2017 om ændring af direktiv
2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsig-
tet aktivt ejerskab, EU-Tidende 2017, nr. L 132, side
1. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU
af 12. december 2017 om en generel ramme for se-
curitisering og om oprettelse af en specifik ramme
for simpel, transparent og standardiseret securitisering,
EU-Tidende 2017, nr. L 347, side 35. Ifølge artikel 288
i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i
hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser
i loven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyl-
dighed i Danmark.
1. I 1. pkt. til fodnoten til lovens ti-
tel indsættes efter »dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2017/828 af 17. maj 2017
om ændring af direktiv 2007/36/EF,
for så vidt angår tilskyndelse til
langsigtet aktivt ejerskab, EU-Tiden-
de 2017, nr. L 132, side 1,«: »de-
le af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2022/2556/EU af 14.
december 2022 om ændring af
direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF,
2011/61/EU, 2013/36/EU,
2014/59/EU, 2014/65/EU, (EU)
2015/2366 og (EU) 2016/2341 for
så vidt angår digital operationel
modstandsdygtighed i den finansielle
sektor, nr. L 333, side 153-163,«.
§ 29. En firmapensionskasse skal have effektive former
for virksomhedsstyring, herunder
1-7) ---
8) betryggende kontrol- og sikringsforan-
staltninger på it-området.
1. I § 29, stk. 1, nr. 8, indsættes ef-
ter »it-området«: »og, når det er re-
levant, navnlig net- og informations-
systemer, der oprettes og styres i
overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om
digital operationel modstandsdygtig-
hed i den finansielle sektor«.
161
Stk. 2. ---
§ 9
I lov om betalingskonti og basale er-
hvervskonti, jf. lovbekendtgørelse nr.
407 af 29. marts 2022, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1666 af 30. december 2024
og § 20 i lov nr. 712 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændring:
Lov om betalingskonti og basale erhvervskonti
1. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Forbud mod forskelsbehandling
§ 8 a. Et pengeinstitut må ikke forskels-
behandle forbrugere med lovligt ophold
i et land inden for Den Europæiske Uni-
on eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle områ-
de, på grund af forbrugernes nationalitet,
bopæl eller af anden grund omhandlet
i artikel 21 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder,
når forbrugerne ansøger om eller anven-
der en betalingskonto i et land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område. Betingelserne for at
have en basal betalingskonto må på ingen
måde medføre forskelsbehandling.«
§ 10
I lov nr. 1534 af 12. december 2023
om kreditservicevirksomheder og kredit-
købere, som ændret ved § 9 i lov nr. 1666
af 30. december 2024 og § 12 i lov nr.
162
712 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændring:
Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere
§ 21. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om etablering af en klageinstans for klager fra låntagere
vedrørende kreditkøbere, kreditservicevirksomheder og
kreditserviceleverandører, for så vidt angår aktiviteter
omfattet af loven.
1. § 21, stk. 7, ophæves.
§ 11
I lov om forbrugslånsvirksomheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 115 af 2. februar
2025, som ændret ved § 10 i lov nr. 712
af 20. juni 2025, foretages følgende æn-
dring:
Lov om forbrugslånsvirksomheder
§ 21. Tilsynsreaktioner givet efter § 15, stk. 2, jf. §
345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og
tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Finanstilsy-
nets bestyrelse til en virksomhed omfattet af denne
lov skal offentliggøres med angivelse af virksomhe-
dens navn, jf. dog stk. 4. Virksomheden skal offentlig-
gøre oplysningerne på sin eventuelle hjemmeside på
et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst mu-
ligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har
modtaget underretning om reaktionen, eller senest på
tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om
kapitalmarkeder. Samtidig med offentliggørelsen skal
virksomheden indsætte et link på forsiden af virksom-
hedens hjemmeside på en synlig måde, som giver di-
rekte adgang til reaktionen, og det skal af linket og
en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er
tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Kommenterer
virksomheden reaktionen, skal dette ske i forlængelse
af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra
reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informa-
1. I § 21, stk. 1, 1. og 8. pkt., og i stk.
2 ændres »§ 345, stk. 7,« til: »§ 345,
stk. 12,«.
163
tionerne fra virksomhedens eventuelle hjemmeside skal
finde sted efter samme principper, som virksomheden
anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket
og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 må-
neder, og tidligst efter førstkommende generalforsam-
ling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt
til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens
hjemmeside gælder kun for oplysninger om juridiske
personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysninger-
ne på Finanstilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i
henhold til § 15, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om
finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger
om at overgive sager efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af loven til politimæssig efterforskning, skal
offentliggøres som resumé på Finanstilsynets hjemme-
side med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk.
4. Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold
til 1. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene,
skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og
det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller
domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på
Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til § 15, stk. 2, jf. §
345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed,
eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsy-
nets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under til-
syn, skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside
med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.
1. I § 21, stk. 1, 1. og 8. pkt., og i stk.
2 ændres »§ 345, stk. 7,« til: »§ 345,
stk. 12,«.
Stk. 3-6. ---
§ 12
I lov om investeringsrådgivere og bo-
ligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1095 af 21. oktober 2024, som ændret
ved § 14 i lov nr. 1666 af 30. december
2024, § 11 i lov nr. 1668 af 30. december
2024 og § 9 i lov nr. 712 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere
§ 4. ---
164
Stk. 2. Når en person tiltræder et hverv som bestyrel-
sesmedlem eller en stilling som direktør i en finansiel
rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkredit-
formidler, påser Finanstilsynet, at personen opfylder
egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstil-
synet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan be-
stride hvervet eller stillingen i den pågældende virk-
somhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
indehaveren af en finansiel rådgiver, en investerings-
rådgiver eller en boligkreditformidler, der er en enkelt-
mandsvirksomhed.
1. I § 4, stk. 2, 1. og 3. pkt., og § 6, stk.
2, udgår »en finansiel rådgiver,«.
§ 13
I hvidvaskloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
807 af 21. juni 2024, som ændret ved §
7 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 3 i
lov nr. 1666 af 30. december 2024 og §
4 i lov nr. 712 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændring:
Hvidvaskloven
§ 38 b. Advokater skal ved behandling af betroede
midler på en samleklientbankkonto indhente identitets-
oplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne,
uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 13.
1. Efter § 38 a indsættes i kapitel 8:
Ȥ 38 b. Advokater skal ved behandling
af betroede midler på en samleklient-
bankkonto indhente identitetsoplysninger
på den eller de reelle ejere af midlerne,
uanset om der ydes bistand m.v. omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 13.
Stk. 2. Advokater skal endvidere ved be-
handling efter stk. 1 gennemføre rimelige
foranstaltninger for at kontrollere den el-
ler de reelle ejeres identitet, således at
advokaten med sikkerhed ved, hvem den
eller de reelle ejere af midlerne er, uanset
om der ydes bistand m.v. omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 13.
Stk. 3. Advokater skal ved behandling ef-
ter stk. 1 uden ugrundet ophold efter ind-
betalingen stille identitetsoplysninger og
kopi af dokumenter, data eller oplysnin-
ger efter stk. 2 til rådighed for det pen-
geinstitut, hvori samleklientbankkontoen
165
føres. I særlige tilfælde kan advokaten
stille oplysninger efter 1. pkt. til rådighed
for pengeinstituttet inden for rimelig tid
efter indbetalingen, forudsat at advokaten
uden ugrundet ophold giver pengeinsti-
tuttet skriftlig meddelelse med angivelse
af forhold, der ligger til grund herfor.«
Stk. 2. Advokater skal endvidere ved behandling efter
stk. 1 gennemføre rimelige foranstaltninger for at kon-
trollere den eller de reelle ejeres identitet, således at
advokaten med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle
ejere af midlerne er, uanset om der ydes bistand m.v.
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13.
Stk. 3. Advokater skal ved behandling efter stk. 1 uden
ugrundet ophold efter indbetalingen stille identitetsop-
lysninger og kopi af dokumenter, data eller oplysninger
efter stk. 2 til rådighed for det pengeinstitut, hvori
samleklientbankkontoen føres. I særlige tilfælde kan
advokaten stille oplysninger efter 1. pkt. til rådighed for
pengeinstituttet inden for rimelig tid efter indbetalin-
gen, forudsat at advokaten uden ugrundet ophold giver
pengeinstituttet skriftlig meddelelse med angivelse af
forhold, der ligger til grund herfor.
§ 14
I lov nr. 712 af 20. juni 2025 om ændring
af lov om finansiel virksomhed, lov om
forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v., lov om investeringsforeninger
m.v., hvidvaskloven og forskellige andre
love (Håndtering af kryptoeksponeringer,
udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner,
nye dokumentationskrav for institutter-
nes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og
rapporteringslinjer, tydeligere regler for
tilladelse til kreditinstitutter fra lande
uden for EU/EØS (tredjelande), ny til-
synsbeføjelse til Finanstilsynet om god-
kendelse af væsentlige erhvervelser af
kapitalandele i andre selskaber, strafbe-
læggelse af disclosureforordningen, mo-
dernisering af reglerne i FAIF-UCITS
II-direktivet, styrkelse af reglerne om be-
166
kæmpelsen af national og international
hvidvask og oprettelse af et fælles euro-
pæisk adgangspunkt (ESAP) til indsen-
delse af en række offentliggjorte oplys-
ninger m.v.) foretages følgende ændrin-
ger:
Lov nr. 712 af 20. juni 2025
§ 4. ---
1 og 2. ---
3. Efter § 38 a indsættes i kapitel 8:
Ȥ 38 b. Advokater skal ved behandling af betroede
midler på en samleklientbankkonto indhente identitets-
oplysninger på den eller de reelle ejere af midlerne,
uanset om der ydes bistand m.v. omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 13.
Stk. 2. Advokater skal endvidere ved behandling efter
stk. 1 gennemføre rimelige foranstaltninger for at kon-
trollere den eller de reelle ejeres identitet, således at
advokaten med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle
ejere af midlerne er, uanset om der ydes bistand m.v.
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13.
Stk. 3. Advokater skal ved behandling efter stk. 1 uden
ugrundet ophold efter indbetalingen stille identitetsop-
lysninger og kopi af dokumenter, data eller oplysninger
efter stk. 2 til rådighed for det pengeinstitut, hvori
samleklientbankkontoen føres. I særlige tilfælde kan
advokaten stille oplysninger efter 1. pkt. til rådighed for
pengeinstituttet inden for rimelig tid efter indbetalin-
gen, forudsat at advokaten uden ugrundet ophold giver
pengeinstituttet skriftlig meddelelse med angivelse af
forhold, der ligger til grund herfor.«
1. § 4, nr. 3, ophæves.
4-14. ---
§ 6.
1. I 1. pkt. i fodnoten til lovens titel indsættes ef-
ter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013, EU-Tidende
2. § 6, nr. 1, ophæves.
167
2013, nr. L 294, side 13,«: »dele af«, og »Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2177 af
18. december 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 334,
side 155, og Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv (EU) 2021/338 af 16. februar 2021, EU-Tidende
2021, nr. L 68, side 14« ændres til: »Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2024/790 af 28.
februar 2024, EU-Tidende, L af 8. marts 2024«.
2-56. ---
§ 22. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. § 1, nr. 1 og 2, § 5, stk. 1, nr. 61-63, i lov om
finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 8, § 1, nr. 9, 18, 20-22, 28, 30-36, 55, 56, 59, 60,
62-64, 66 og 67, § 170 b i lov om finansiel virksomhed
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 69, § 1, nr. 71-77,
79-83, 103, 104, 108, 109, 111-113, 115, 121, 123 og
125, § 4, nr. 3, og § 5, nr. 3-7, træder i kraft den 1.
januar 2026.
3. I § 22, stk. 4, udgår »§ 4, nr. 3,«.
Stk. 5-11. ---
Stk. 12. § 1, nr. 38, 39, 78 og 95, § 2, nr. 44, § 5, nr. 8,
9, 12, 13 og 18, § 6, nr. 1, 12, 19, 21, 22, 46 og 48, §
7, nr. 3-5, og § 14, nr. 4, træder i kraft den 10. januar
2030.
4. I § 22, stk. 12, udgår »nr. 1,«.
Stk. 13. ---
168