Fremsat den 8. oktober 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Tilhører sager:

Aktører:


    DB1240

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l7/20251_l7_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 8. oktober 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
    (Statens afholdelse af Energinets forundersøgelsesomkostninger vedrørende arealer til havvindmølleparker)
    § 1
    I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, som
    ændret senest ved § 5 i lov nr. 560 af 27. maj 2025,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 23, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »ved forundersøgel-
    serne«: », jf. dog stk. 4«.
    2. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
    »Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan helt
    eller delvist afholde Energinets omkostninger ved forun-
    dersøgelser, som gennemføres efter stk. 3.«
    Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
    Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2025-26
    Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2025-2895
    DB001240
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Lovforslaget gennemfører en ændring i lov om vedvarende
    energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024
    (herefter VE-loven) som opfølgning på den politiske aftale
    om udbudsrammerne for tre havvindmølleparker mellem re-
    geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan-
    marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservati-
    ve Folkeparti Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet
    af 19. maj 2025 (herefter ”den politiske aftale”). Med den
    politiske aftale udbydes der to havvindmølleparker i Nord-
    søen, hhv. Nordsøen Midt og Nordsøen Syd, og en havvind-
    møllepark ved Hesselø.
    Lovforslaget er en opfølgning på den politiske aftale. Med
    lovforslaget foreslås det at skabe hjemmel i VE-loven til, at
    klima-, energi-, og forsyningsministeren kan afholde Energi-
    nets omkostninger ved forundersøgelser efter VE-lovens §
    23, stk. 3, vedrørende arealer, som er reserveret til statslige
    udbud af arealer til havvindmølleparker.
    Det er med den politiske aftale besluttet, at staten skal afhol-
    de Energinets forundersøgelsesomkostninger i forbindelse
    med udbuddet af de tre havvindmølleparker.
    Ved aktstykke nr. 268 tiltrådt den 19. juni 2025 har Folke-
    tingets Finansudvalg givet klima-, energi- og forsyningsmi-
    nisteren hjemmel til i finansåret 2025 at afholde forundersø-
    gelsesomkostninger for de tre havvindmølleparker for i alt
    731,5 mio. kr.
    Der udestår omkostninger på anslået 25,6 mio. kr., som
    staten ifølge den politiske aftale skal betale i finansåret
    2026. Disse omkostninger vil blive omfattet af den foreslåe-
    de § 23, stk. 4.
    Med lovforslaget foreslås VE-loven ændret for fremadrettet
    at sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-
    slutte helt eller delvist at afholde Energinets omkostninger
    ved forundersøgelser, som gennemføres efter § 23, stk. 3, i
    forbindelse med fremtidige udbud af arealer til havvindmøl-
    leparker. Bestemmelsen vil betyde, at ministeren fremover
    i forbindelse med de konkrete udbud kan beslutte, at staten
    helt eller delvist skal afholde Energinets forundersøgelses-
    omkostninger vedrørende de arealer, som er omfattet af det
    pågældende udbud.
    2. Statens afholdelse af Energinets forundersøgelsesom-
    kostninger vedrørende arealer til havvindmølleparker
    2.1. Gældende ret
    Det fremgår af § 23, stk. 3 i VE-loven, at klima-, energi- og
    forsyningsministeren kan bestemme, at Energinet i nærmere
    angivet omfang gennemfører forundersøgelser vedrørende
    arealer, som efter § 22, stk. 3, er reserveret til statslige
    udbud af havvindmølleparker. Resultaterne af forundersø-
    gelserne gøres offentligt tilgængelige. Hvis der gives etab-
    leringstilladelse efter § 25 til havvindmøller i det område,
    forundersøgelserne vedrører, afholder modtageren af etable-
    ringstilladelsen Energinets omkostninger ved forundersøgel-
    serne.
    Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1392 af 27. de-
    cember 2008 om fremme af vedvarende energi (VE-lo-
    ven). Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,
    jf. Folketingstidende 2008-2009, tillæg A, spalte 1577, at
    det efter de hidtil gældende regler påhvilede vinderen af
    udbuddet at udføre forundersøgelserne og afholde omkost-
    ningerne. Det følger af § 23, stk. 3, at vinderen af udbuddet
    på tilsvarende måde skal afholde Energinets omkostninger
    ved forundersøgelserne. I den forbindelse præciseredes ad-
    gangen for klima-, og energi- og forsyningsministeren til at
    pålægge Energinet at udføre forundersøgelserne i nærmere
    angivet omfang. Endvidere blev det præciseret, at Energinet
    skal stille resultaterne af undersøgelserne til rådighed for
    deltagerne i udbuddet med henblik på at sikre et ensartet
    konkurrencegrundlag.
    Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 4, at klima-, energi-
    og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
    forhold omfattet af stk. 2 og 3. Ifølge bemærkningerne til
    bestemmelsen vil der, hvis forholdene taler for det, kunne
    fastsættes regler om, hvilke opgaver vedrørende forundersø-
    gelser, der skal udføres af Energinet, jf. Folketingstidende
    2008-2009, tillæg A, spalte 1577.
    2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
    og den foreslåede ordning
    Der er med den politiske aftale besluttet at udbyde tre hav-
    vindmølleparker. Denne aftale indebærer bl.a., at staten af-
    holder Energinets forundersøgelsesomkostninger vedrørende
    de havarealer, som udbydes.
    Energinets forundersøgelser vedrører navnlig geofysiske og
    geotekniske undersøgelser og visse miljøundersøgelser med
    henblik på at fastslå havarealets egnethed til opstilling af en
    havvindmøllepark med tilhørende elkabler og installationer.
    Statens afholdelse af Energinets forundersøgelsesomkost-
    ninger er en fravigelse af den gældende § 23, stk. 3, i VE-lo-
    ven, hvorefter det er modtageren af etableringstilladelsen,
    som skal afholde Energinets forundersøgelsesomkostninger.
    Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
    at det er hensigtsmæssigt, at der indføres en generel hjem-
    mel i VE-loven til, at klima-, energi- og forsyningsministe-
    ren i forbindelse med kommende udbud af arealer til hav-
    vind vil kunne beslutte, at staten helt eller delvist afholder
    Energinets forundersøgelsesomkostninger. Herved får mini-
    steren mulighed for at beslutte, om forundersøgelsesomkost-
    ningerne i forbindelse med et konkret udbud skal afholdes
    2
    helt eller delvist af staten eller modtageren af etableringstil-
    ladelsen.
    Det foreslås derfor at indføre et nyt stk. 4, som gør det
    muligt for klima-, energi- og forsyningsministeren helt eller
    delvist at afholde Energinets omkostninger ved forundersø-
    gelser, som er gennemført efter § 23, stk. 3.
    Den foreslåede ordning vil medføre, at klima-, energi- og
    forsyningsministeren helt eller delvist kan afholde de forun-
    dersøgelsesomkostninger, som ifølge VE-lovens § 23, stk. 3,
    ellers skal afholdes af modtageren af etableringstilladelsen,
    jf. § 25.
    Den foreslåede § 23, stk. 4, er en undtagelse til den nugæl-
    dende ordning efter stk. 3. Det vil således som udgangs-
    punkt stadig være modtageren af etableringstilladelsen,
    som skal afholde Energinets forundersøgelsesomkostninger,
    medmindre andet er nærmere bestemt i forbindelse med
    fastlæggelsen af de konkrete udbudsvilkår.
    Den foreslåede nye § 23, stk. 4, betyder således, at klima-,
    energi- og forsyningsministeren i forbindelse med et kon-
    kret udbud af arealer til havvind, som undtagelse til VE-lo-
    vens § 23, stk. 3, vil kunne beslutte helt eller delvist at
    afholde Energinets forundersøgelsesomkostninger i stedet
    for modtageren af etableringstilladelsen. Klima-, energi- og
    forsyningsministerens beslutning herom vil skulle fremgå af
    udbudsmaterialet for det konkrete udbud. Det forudsættes, at
    en eventuel beslutning om at staten afholder omkostninger-
    ne til Energinets forundersøgelser, vil blive drøftet med de
    relevante aftale- eller forligspartier, forinden den bliver im-
    plementeret i de konkrete udbudsmaterialer. Der forudsættes
    derfor, som hidtidig, inddragelse af aftaleparterne i forbin-
    delse med en beslutning om statens afholdelse af Energinets
    forundersøgelsesomkostninger. Desuden vil der, såfremt det
    besluttes, at staten afholder omkostningerne til Energinets
    forundersøgelsesomkostninger i forbindelse med fremtidige
    udbud, fortsat skulle opnås bevillingshjemmel på finanslo-
    ven eller ved aktstykke.
    Den foreslåede § 23, stk. 4, vil blive udmøntet i overens-
    stemmelse med EU-statsstøttereglerne.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Statens betaling af forundersøgelsesomkostninger vurderes
    indirekte at kunne medføre udgifter for staten, alt efter hvil-
    ken model, der fremadrettet besluttes for de fremtidige ud-
    budte havvindmølleparker, dvs. om staten skal afholde for-
    undersøgelsesomkostningerne. De økonomiske konsekven-
    ser for staten kan derfor ikke kvalificeres yderligere.
    Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner
    og kommuner.
    Lovforslaget forventes derfor ikke at have implementerings-
    konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Ændring af VE-lovens § 23, stk. 3, vurderes ikke i sig
    selv at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
    vet. Såfremt det i fremtidige udbud besluttes, at staten
    skal afholde Energinets forundersøgelsesomkostninger, vil
    ændringen kunne medføre en positiv økonomisk konsekvens
    for erhvervslivet, idet forundersøgelsesomkostningerne efter
    gældende ret betales af udbudsvinderen til det pågældende
    havareal, når der udstedes etableringstilladelse. Det følger af
    den politiske aftale, at staten skal afholde Energinets forun-
    dersøgelsesomkostninger på anslået 26,5 mio. kr. i 2026 i
    forbindelse med udbuddet af tre havvindmølleparker.
    Lovforslaget pålægger ikke erhvervslivet økonomiske byr-
    der. Der vil kun være økonomiske konsekvenser for de
    selskaber, som frivilligt vælger at deltage i udbuddet. Der
    vurderes derfor ikke at være omstillingsomkostninger eller
    løbende efterlevelseskonsekvenser ved dette lovforslag.
    Det vurderes ikke, at lovforslaget vil medføre administrative
    konsekvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere-
    re.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Forslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekven-
    ser.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Forslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige kon-
    sekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. maj til den
    30. juni 2025 (33 dage) været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne, Akade-
    misk Arkitektforening, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus,
    Aktiveenergiforbrugere, Aluminium Danmark, Ankenævnet
    på Energiområdet, Andel, Antenneforeningen Vejen, Ar-
    bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Af-
    fald- og ressourceindustrien under DI), Asfaltindustrien,
    BAT-kartellet, Better Energy, Billund Vand A/S, Biobrænd-
    selsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbun-
    det, Borger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Branche-
    foreningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen
    for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Ha-
    ve og Park-Forretninger, Brancheforeningen for Små- og
    3
    Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeri-
    foreningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bo-
    pa Law, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækar-
    tellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndi-
    ge & Energikonsulenter, Bærebro A/S, Byggeskadefonden,
    C4 – Carbon Capture Cluster Copenhagen, Crossbridge
    Energy Fredericia, Center for Electric Power and Energy
    (DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, Center for Electric Po-
    wer and Energy (DTU), CTR, CO-industri, Concito, CO-
    WI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen Mer-
    chants, ADB(Association Dansk Biobrændsel), DAKOFA,
    Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings-
    og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danske
    halmleverandører, Danmarks Almene Boliger (BL), Dan-
    marks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Dan-
    marks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Dan-
    marks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,
    Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dan-
    marks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S,
    Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
    Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter,
    Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening,
    Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Manage-
    ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
    Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk In-
    dustri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandler-
    forening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk
    Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Produ-
    centansvarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk Shell
    A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk
    Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund,
    Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta
    Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markeds-
    førere, Danske Arkitektvirksomheder DANSKE ARK, Dan-
    ske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO),
    Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistribu-
    tører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere,
    DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK,
    Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie Energiselska-
    ber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energi-
    forbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI, DKCPC, Dom-
    merfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU – In-
    stitut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, EA
    Energianalyse, E. ON Danmark A/S, EmballageIndustrien,
    Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Ener-
    giklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Ener-
    gi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energycluster,
    Energisystemer ApS, Energitjenesten, Enyday, Equinor,
    Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), EURO-
    PEAN GREEN CITIES, European Energy, Eurowind Ener-
    gy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG, Fagligt Fæl-
    les Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorga-
    nisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,
    Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark,
    Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For-
    enede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske
    Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører
    af elektriske belysningsarmaturer (FA-BA), Foreningen af
    fabrikanter og importører af elektriske husholdningsappa-
    rater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af
    Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvar-
    meværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark
    (FPD), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Slut-
    brugere af Energi, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsik-
    ringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Spil-
    devand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frie Funktionærer,
    FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gazsystem, GRA-
    KOM, Greenpeace, GreenTech Advisor, Gentofte og Glad-
    saxe Fjernvarme, Green Power Denmark , GTS (Godkendt
    Teknologisk service), Havarikommissionen for Offshore
    Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissionen, Hess Den-
    mark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOF-
    OR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og
    varme , HORESTA, SMV Danmark, H2 Energy Esbjerg,
    Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark
    (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Ener-
    gi, Ineos Danmark, Investering Danmark, IT-Branchen ,
    Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes
    Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgi-
    ver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka, Kræftens
    Bekæmpelse, Københavns Kulturcenter, Københavns Uni-
    versitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Lands-
    foreningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredyg-
    tigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøl-
    ler, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,
    LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation,
    Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgiven-
    de ingeniører, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballage-
    gruppen, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mineralolie Bran-
    cheforeningen, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center –
    MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Na-
    tionalt Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S, NGF
    Nature Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og
    Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk
    Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables
    A/S, Nærbutikkernes landsforening, Nævnenes Hus, Olie
    Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for
    Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Advokat-
    partnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius El-
    net A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Dan-
    mark, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og mil-
    jøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredyg-
    tig Trafik, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens
    Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranch-
    en i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants
    ApS, Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF
    Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd
    Energi (SE), Synergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne,
    Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,
    Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvaren-
    de Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekni-
    ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS,
    VELTEK, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind
    systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Orga-
    nisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,
    Neptune Energy Denmark ApS, Wind Denmark, Wind Esta-
    4
    te A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-
    den, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-
    borg Portland A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Univer-
    sitet, Aarhus Universitet og 92-Gruppen.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Bestemmelsen forventes i 2026 at blive ud-
    nyttet til at afholde Energinets forundersø-
    gelsesomkostninger med anslået 25,6 mio.
    kr., hvilket skønnes at medføre positive
    økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
    vet.
    De økonomiske konsekvenser mv. i forbin-
    delse med fremtidige udbud vil afhænge
    af det konkrete udbud og kan derfor ikke
    vurderes på nuværende tidspunkt.
    Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige konse-
    kvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem principper
    for implementering af erhvervs-
    rettet EU-regulering (der i rele-
    vant omfang også gælder ved im-
    plementering af ikke-erhvervsret-
    tet EU-regulering)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Ifølge den gældende § 23, stk. 3, i VE-loven kan klima-,
    energi- og forsyningsministeren bestemme, at Energinet
    i nærmere bestemt omfang gennemfører forundersøgelser
    vedrørende arealer, som er reserveret efter § 22, stk. 3, til
    statslige udbud af arealer til havvindmølleparker. Resultater-
    ne af forundersøgelserne gøres offentligt tilgængelige. Hvis
    der gives etableringstilladelse efter VE-lovens § 25 til hav-
    vindmøller i det område, forundersøgelserne vedrører, afhol-
    der modtageren af etableringstilladelsen Energinets omkost-
    ninger ved forundersøgelserne.
    Det foreslås, at VE-lovens § 23, stk. 3, 3. pkt., ændres,
    således at der efter ”ved forundersøgelserne” indsættes ”, jf.
    dog stk. 4”.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
    § 23, stk. 4, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministe-
    ren, som undtagelse til VE-lovens § 23, stk. 3, helt eller del-
    vist kan afholde omkostningerne til Energinets forundersø-
    gelser. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
    nr. 2.
    Til nr. 2
    Ifølge den gældende § 23, stk. 3, i VE-loven kan klima-,
    energi- og forsyningsministeren bestemme, at Energinet
    i nærmere bestemt omfang gennemfører forundersøgelser
    vedrørende arealer, som er reserveret efter § 22, stk. 3, til
    statslige udbud af havvindmølleparker. Resultaterne af for-
    undersøgelserne gøres offentligt tilgængelige. Hvis der gives
    etableringstilladelse efter VE-lovens § 25 til havvindmøller
    i det område, forundersøgelserne vedrører, afholder modta-
    geren af etableringstilladelsen Energinets omkostninger ved
    forundersøgelserne.
    I den politiske aftale er det aftalt at afholde udbud af tre hav-
    vindmølleparker. Energinet foretager i perioden 2022-2026
    5
    forundersøgelser vedrørende de arealer, som indgår i udbud-
    dene i medfør af VE-lovens § 23, stk. 3. Som led i den
    politiske aftale afholder staten Energinets forundersøgelses-
    omkostninger vedrørende de udbudte arealer. Der henvises
    til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 23, hvorefter
    klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at af-
    holde Energinets omkostninger ved forundersøgelser, som
    gennemføres efter § 23, stk. 3.
    Efter den foreslåede § 23, stk. 4, vil klima-, energi- og
    forsyningsministeren kunne beslutte at afholde Energinets
    omkostninger ved forundersøgelser, som gennemføres efter
    § 23, stk. 3. Ændringen vil medføre, at ministeren fremover
    vil kunne beslutte, at staten helt eller delvist skal afholde
    Energinets omkostninger ved forundersøgelser af arealer,
    som er reserveret til statslige udbud af arealer til havvind-
    mølleparker.
    Der er tale om en undtagelse til den gældende § 23, stk. 3,
    hvorefter forundersøgelsesomkostningerne afholdes af mod-
    tageren af etableringstilladelsen, jf. VE-lovens § 25. Såfremt
    klima-, energi- og forsyningsministeren beslutter, at staten
    helt eller delvist skal afholde Energinets forundersøgelses-
    omkostninger vedrørende arealer, som indgår i et konkret
    udbud, skal ministerens beslutning fremgå af udbudsmate-
    rialet for dette udbud. Det forudsættes, at beslutning om at
    staten afholder omkostningerne til Energinets forundersøgel-
    ser vil blive drøftet med de relevante aftale- eller forligspar-
    ter, forinden den bliver implementeret i de konkrete udbuds-
    materialer. Der forudsættes derfor, som hidtidig, inddragelse
    af aftaleparterne i forbindelse med beslutningen herom. Des-
    uden vil der, såfremt det besluttes, at staten afholder om-
    kostningerne til Energinets forundersøgelsesomkostninger i
    forbindelse med fremtidige udbud, fortsat skulle opnås be-
    villingshjemmel på finansloven eller ved aktstykke.
    Såfremt ministeren ikke træffer beslutning om statens afhol-
    delse af Energinets forundersøgelsesomkostninger, vil det
    stadig være modtageren af etableringstilladelsen, som skal
    afholde omkostningerne, jf. VE-lovens § 23, stk. 3.
    Til § 2
    Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
    Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, fordi VE-
    loven ikke er gældende for Færøerne og Grønland og ikke
    kan sættes i kraft herfor, jf. VE-lovens § 77.
    6
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 1031 af 6. september 2024, som ændret senest ved
    § 5 i lov nr. 560 af 27. maj 2025, foretages følgende ændrin-
    ger:
    § 23. ---
    Stk. 1-2…
    Stk. 3. Hvis der gives etableringstilladelse efter § 25
    til havvindmøller i det område, forundersøgelserne vedrø-
    rer, afholder modtageren af etableringstilladelsen Energinets
    omkostninger ved forundersøgelserne.«
    I § 23, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »ved forundersøgelser-
    ne«: », jf. dog stk. 4«
    I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
    »Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan helt
    eller delvist afholde Energinets omkostninger ved forun-
    dersøgelser, som gennemføres efter stk. 3.«
    § 23. ---
    Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
    sætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2 og 3.
    Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
    7