Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)

Tilhører sager:

Aktører:


    DG1186

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l8/20251_l8_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)
    Transportministeren (Thomas Danielsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov
    om DSB (Fremtidens S-bane, støj fra jernbaneaktiviteter,
    ekspropriation m.v.)
    (Lovforslag nr. L 8)
    Lovforslaget har til formål at gennemføre IP35-projektet
    om fremtidens S-bane. For det første sikrer lovforslaget
    de nødvendige ændringer for, at DSB kan blive infrastruk-
    turforvalter på S-banen i stedet for Banedanmark. For det
    andet understøtter lovforslaget desuden en regelforenkling
    af S-banen og for lokale og regionale jernbanestrækninger
    samt sikrer en mere tekstnær implementering af markedsåb-
    ningsdirektivet. For det tredje foreslås tillige ved en ændring
    af jernbaneloven, at infrastrukturforvaltere og operatører i
    højere grad får mulighed for at gennemføre den nødvendige
    fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen og togmateriel-
    let ved fastsættelse af særskilte støjregler for jernbaneakti-
    viteter. For det fjerde sikres DSB mulighed for at kunne
    ekspropriere på S-banen, når DSB bliver infrastrukturforval-
    ter. Dertil er der nogle konsekvensrettelser af lov om DSB.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 8 Folketinget 2025-26
    Transportmin., j.nr. 2023-3007
    DG001186