Fremsat den 8. oktober 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 8. oktober 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om foranstaltninger til fremme af et brinttransmissionssystem fra Esbjerg
til den dansk-tyske landegrænse
Anvendelsesområde
§ 1. Denne lov finder anvendelse på et brinttransmissions-
system fra Esbjerg til den dansk-tyske landegrænse med
forbindelse til det tyske brinttransmissionssystem.
Byggelinjer, forbud og overtagelse af arealer m.v.
§ 2. Energinet kan pålægge byggelinjer, når det er nød-
vendigt for at sikre gennemførelsen af brinttransmissionssy-
stemet nævnt i § 1.
Stk. 2. Byggelinjer efter stk. 1 kan pålægges for en perio-
de af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan ved et nyt pålæg
efter stk. 1 forlænges én gang med op til 10 år.
Stk. 3. På arealer, der ligger inden for en byggelinje, må
der ikke uden tilladelse fra Energinet opføres ny bebyggel-
se eller tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væ-
sentlige forandringer i eksisterende bebyggelse, genopføres
nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller etableres andre
anlæg eller indretninger af blivende art.
§ 3. Energinet skal offentliggøre byggelinjepålæg efter §
2, stk. 1. Senest samtidig med offentliggørelsen skal Energi-
net endvidere sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis
ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst
fremgår af tingbogen.
Stk. 2. Klage over pålæg af byggelinjer kan ske til klima-,
energi- og forsyningsministeren senest fire uger efter, at
pålægget er offentliggjort. Ministeren kan se bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler for det.
Stk. 3. Når fristen for klage er udløbet, og der er truffet
afgørelse i eventuelle klagesager, skal byggelinjepålægget
tinglyses med angivelse af hjemmel.
Stk. 4. Klage over pålæg af byggelinjer tillægges ikke
opsættende virkning, medmindre klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bestemmer det.
Stk. 5. Et byggelinjepålæg skal respekteres af enhver in-
dehaver af rettigheder over berørte ejendomme fra datoen
for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår rettighederne
er erhvervet.
Stk. 6. Inden byggearbejde iværksættes på en ejendom,
hvorpå der er pålagt byggelinjer, skal bygherren indhente
oplysning hos Energinet om, hvorvidt arbejdets udførelse vil
være i strid med byggelinjepålægget.
Stk. 7. Klage over helt eller delvist afslag på tilladelse
efter § 2, stk. 3, kan ske til klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren, senest fire uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Ministeren kan se bort fra en fristoverskridelse,
hvis særlige omstændigheder taler for det.
§ 4. Energinet kan, forud for et eventuelt pålæg af bygge-
linjer efter § 2, stk. 1, nedlægge forbud mod, at der på en
ejendom, der berøres af projekteringen eller etableringen af
brinttransmissionssystemet nævnt i § 1, foretages de foran-
staltninger, der er nævnt i § 2, stk. 3.
Stk. 2. Et forbud efter stk. 1 kan nedlægges for en periode
af højst et år og kan ikke nedlægges mere end én gang.
Stk. 3. Inden en kommunalbestyrelse giver tilladelse til
foranstaltninger, der er nævnt i § 2, stk. 3, på ejendom-
me, der ikke er pålagt byggelinjer, men som berøres af
projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssyste-
met nævnt i § 1, skal kommunalbestyrelsen give Energinet
oplysning herom. Har Energinet ikke inden to måneder efter
at have modtaget en sådan oplysning nedlagt forbud efter
stk. 1, kan tilladelsen gives.
Stk. 4. Energinet skal offentliggøre forbud efter stk. 1. Se-
nest samtidig med offentliggørelsen skal Energinet endvide-
re sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme
direkte berøres af forbuddet, og hvis adkomst fremgår af
tingbogen.
Stk. 5. Klage over forbud kan ske til klima-, energi- og
forsyningsministeren senest fire uger efter, at forbuddet er
offentliggjort. Ministeren kan se bort fra en fristoverskridel-
se, hvis særlige omstændigheder taler for det.
Lovforslag nr. L 6 Folketinget 2025-26
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2025-2721
DB001238
Stk. 6. Klage over forbud tillægges ikke opsættende virk-
ning, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren
bestemmer det.
Stk. 7. Et forbud skal respekteres af enhver indehaver af
rettigheder over berørte ejendomme fra datoen for forbud-
dets offentliggørelse, uanset hvornår rettighederne er erhver-
vet.
§ 5. Energinet kan efter anmodning fra ejeren af et areal,
der er pålagt byggelinjer efter § 2, stk. 1, overtage arealet
mod erstatning, når ejeren afskæres fra en udnyttelse, der
er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets
beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den
udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende og omlig-
gende arealer.
Stk. 2. Energinet kan efter anmodning fra ejeren af et
areal, der i ikke uvæsentligt omfang er pålagt byggelinjer
efter § 2, stk. 1, overtage arealet mod erstatning, når bygge-
linjerne hindrer afhændelse af arealet på normale vilkår, og
ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå arealet,
før det tidspunkt hvor der kan foretages ekspropriation.
Stk. 3. Udgør det areal, der er pålagt byggelinjer efter § 2,
stk. 1, kun en del af en ejendom, kan ejeren kræve hele ejen-
dommen overtaget af Energinet, hvis den tilbageværende del
af ejendommen bliver så lille eller af en sådan beskaffenhed,
at det ikke skønnes hensigtsmæssigt, at den bevares som
en selvstændig ejendom, eller hvis det skønnes, at ejendom-
men ikke kan udnyttes på en rimelig måde. Tilsvarende
gælder, hvis byggelinjepålægget hindrer afhændelse af hele
ejendommen på normale vilkår i de situationer, der er nævnt
i stk. 2.
Stk. 4. Afslår Energinet ejerens anmodning efter stk. 1-3,
eller kan der ikke opnås enighed om erstatningens størrelse,
kan sagen indbringes for ekspropriations- og taksationsmyn-
dighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved eks-
propriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 5. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 4 finder §
103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.
§ 6. Energinet kan efter anmodning fra ejeren af en ejen-
dom, selv om den ikke er pålagt byggelinjer, i særlige tilfæl-
de overtage ejendommen, før det tidspunkt hvor der kan
foretages ekspropriation, hvis ejendommen berøres særligt
indgribende af en aktivitet i forbindelse med projekteringen
eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1,
og ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.
Stk. 2. Afslår Energinet ejerens anmodning efter stk. 1, el-
ler kan der ikke opnås enighed om prisen for ejendommens
overtagelse, kan sagen indbringes for ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 3. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder §
103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.
Fravigelse af anden lovgivning
§ 7. Afgørelser vedrørende projekteringen eller etablerin-
gen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1, som træffes
efter lov om naturbeskyttelse, lov om skove eller museums-
loven eller regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. Afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af kommunalbe-
styrelsen kan påklages af Energinet til klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Stk. 3. Afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af andre myndig-
heder end kommunalbestyrelsen kan påklages af Energinet
efter bestemmelserne herom i de pågældende love og regler,
jf. dog § 11.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-
slutte at overtage en anden myndigheds beføjelser efter love
og regler nævnt i stk. 1 i en nærmere bestemt sag, der
vedrører projekteringen eller etableringen af brinttransmissi-
onssystemet nævnt i § 1.
Stk. 5. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke til-
syn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til
brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 4 pålægge
kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug
for en vurdering af forhold, der reguleres i love og regler
nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune. Mini-
steren kan herunder pålægge, at oplysningerne skal afgives i
en bestemt form.
Adgang til forundersøgelser m.v.
§ 8. Energinet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver
tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang
til en privat ejendom med henblik på at foretage sådanne un-
dersøgelser af udendørsarealer, som Energinet skønner nød-
vendige for projekteringen eller etableringen af brinttrans-
missionssystemet nævnt i § 1. Energinet kan under samme
betingelser lade foretage arkæologiske forundersøgelser.
Stk. 2. Energinet skal underrette de berørte ejere og bruge-
re mindst 14 dage før gennemførelsen af forundersøgelser
efter stk. 1, 1. pkt., og mindst 28 dage før gennemførelsen
af arkæologiske forundersøgelser efter stk. 1, 2. pkt. Er en
direkte underretning ikke mulig, skal oplysning om forun-
dersøgelser og arkæologiske forundersøgelser offentliggøres
i lokale medier el.lign.
Stk. 3. Tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse
med forundersøgelser og arkæologiske forundersøgelser ef-
ter stk. 1, skal erstattes af Energinet. Ved uenighed mellem
skadelidte og Energinet om erstatningens størrelse fastsættes
denne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspro-
priation vedrørende fast ejendom.
Ekspropriation m.v.
§ 9. Energinet kan iværksætte ekspropriation vedrørende
fast ejendom, når det er nødvendigt af hensyn til projekterin-
gen og etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i §
1.
Stk. 2. Ekspropriation i henhold til stk. 1 gennemføres
efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Stk. 3. Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder §
103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
2
§ 10. I tilfælde hvor Energinet til brug for projekteringen
og etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1
har erhvervet de nødvendige rettigheder over et areal ved af-
tale i stedet for ved ekspropriation, kan uenighed om erstat-
ningens størrelse påkendes af ekspropriations- og taksations-
myndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom. Bestemmelserne i
§§ 17 og 19 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom finder anvendelse.
Stk. 2. Ved erstatningsfastsættelsen finder § 103 i lov om
offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.
Afskæring af klageadgang
§ 11. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser
efter denne lov og ministerens afgørelser efter love og regler
nævnt i lovens § 7 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Afgørelser efter denne lov og afgørelser efter love
og regler nævnt i lovens § 7 truffet af en myndighed, til hvil-
ken klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret
beføjelser efter denne lov, kan ikke påklages til ministeren
eller anden administrativ myndighed.
Domstolsprøvelse
§ 12. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov
og afgørelser efter love og regler nævnt i lovens § 7 skal
være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er med-
delt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,
regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 2. Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen
ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Straffebestemmelse
§ 13. Den, der forsætligt borttager, forvansker eller be-
skadiger afmærkninger, som er foretaget i forbindelse med
forundersøgelser og arkæologiske forundersøgelser efter §
8, stk. 1, straffes med bøde, medmindre strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Ikrafttræden
§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Afskæring af klageadgange og mulighed for call-in
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Adgang til forundersøgelser
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Pålæg af byggelinjer og mulighed for overtagelse af arealer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Ekspropriation
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker med lovforslaget at muliggøre brug af en
række værktøjer, der kan bidrage til en kortere og mere ro-
bust tidsplan for etableringen af et brinttransmissionssystem
fra Esbjerg til den dansk-tyske landegrænse. Et brinttrans-
missionssystem består af nedgravet rørbunden infrastruktur,
der har til formål at transportere brint, samt stationer, hvor
det er muligt at tilføre brint til eller aftage brint fra syste-
met. Lovforslaget indeholder bestemmelser, som bl.a. skal
sikre Energinets adgang til arealer samt optimering af myn-
dighedsprocesserne. Der forventes desuden i efteråret 2027
fremsat forslag til en anlægslov for projektet med ikrafttræ-
delse den 1. januar 2028.
Det foreslås for det første, at Energinet får mulighed for at
pålægge byggelinjer, inden for hvilke der ikke uden Energi-
nets tilladelse kan opføres ny bebyggelse m.v. Herudover
foreslås det at give Energinet mulighed for forud for pålæg
af byggelinjer at nedlægge foreløbigt forbud mod opførelse
af ny bebyggelse m.v., på ejendomme, der berøres af projek-
teringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet.
I den forbindelse foreslås det, at ejere af arealer, som er
pålagt byggelinjer, eller som berøres særligt indgribende af
aktivitet i forbindelse med projekteringen eller etableringen
af brinttransmissionssystemet, under visse betingelser skal
have mulighed for at kræve arealet overtaget af Energinet
mod erstatning.
For det andet foreslås der en bred hjemmel for Energinet
til at gennemføre de nødvendige forundersøgelser, herunder
forundersøgelser, som vil være nødvendige i forbindelse
med etablering af erstatningsnatur og klimarelaterede afvær-
geforanstaltninger.
Herudover foreslås det, at der medtages en bred ekspropria-
tionshjemmel med særligt sigte på at kunne erhverve rettig-
heder over arealer, herunder midlertidig rådighed, før gen-
nemførelsen af ekspropriation til selve brinttransmissionssy-
stemet ved anlægsloven, hvis dette skulle vise sig nødven-
digt for projekteringen og forberedelsen af anlægsfasen. Det
kan særligt blive relevant, såfremt det af tidsmæssige grun-
de vurderes nødvendigt at udføre arkæologiske udgravnin-
ger eller etablere erstatningsnatur, før anlægsloven træder i
kraft.
Endvidere foreslås det, at klageadgangen afskæres i forhold
til en række tilladelser, dispensationer m.v., som Energinet
forventeligt skal indhente efter anden lovgivning i forbin-
delse med de nødvendige forundersøgelser og den senere
etablering af brinttransmissionssystemet – dog således, at
Energinet bibeholder en klageadgang. Det foreslås desuden,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at
4
overtage andre myndigheders beføjelser efter samme love i
enkeltsager (call-in) under hensyn til fremdriften i projektet.
Endelig foreslås en søgsmålsfrist på seks måneder for prø-
velse ved domstolene.
Lovforslaget indebærer ikke nogen fravigelse af de almin-
delige regler, der gælder for Energinet efter lov om Ener-
ginet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023 med
senere ændringer, herunder for så vidt angår formål, organi-
sering, beslutningskompetence og økonomi. Særligt bemær-
kes, at lovforslaget ikke indeholder nogen godkendelse af
brinttransmissionssystemet omfattet af forslaget, herunder af
en specifik linjeføring, eller fravigelse af gældende krav her-
om. Gennemførelse af projektet vil således bl.a. forudsætte
den påkrævede godkendelse af projektet efter § 4 i lov om
Energinet. Energinet har modtaget en sådan godkendelse
den 28. august 2025.
2. Baggrund
Grøn brint og grønne brændstoffer i form af Power-to-X
(PtX) spiller en central rolle i omstillingen til en fossilfri
fremtid og kan understøtte EU’s mål om klimaneutralitet
senest i 2050. PtX dækker over en række teknologier, som
alle tager udgangspunkt i, at strømkilder udnyttes til at frem-
stille brint. Brinten kan bruges direkte i f.eks. færger eller
industrien eller viderekonverteres til andre brændstoffer og
produkter, f.eks. jetfuel og ammoniak. PtX og produktionen
af grøn brint baseret på strøm fra vedvarende energikilder
kan bidrage til CO2-reduktioner, forsyningssikkerhed i Eu-
ropa og nye grønne arbejdspladser.
PtX er også en vigtig brik i udviklingen af nye grønne
erhvervs- og eksportmuligheder for Danmark, hvor der sær-
ligt fra tysk side er interesse for at aftage grøn dansk brint
understøttet af brintinfrastruktur. Dette skyldes bl.a. krav
i VEIII-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv
(EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv
98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvaren-
de energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU)
2015/652) om, at 42 % af det samlede brintforbrug i indu-
strien i EU skal være baseret på grøn brint i 2030.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Dansk Fol-
keparti og Alternativet har den 22. maj 2023 indgået 1.
delaftale om ejerskab og drift af fremtidens danske, rørbund-
ne brintinfrastruktur. Af denne fremgår, at Energinet skal
etablere og drive det danske brinttransmissionssystem.
Første fase består af et brinttransmissionssystem fra Esbjerg
til den dansk-tyske landegrænse. Hensigten med den stræk-
ning af brintinfrastrukturen er at eksportere grøn brint pro-
duceret i Danmark til det tyske marked, herunder til tyske
industrivirksomheder.
PtX-branchen har tilkendegivet, at det vil være økonomisk
mest attraktivt, hvis brinttransmissionssystemet fra Esbjerg
til den dansk-tyske landegrænse idriftsættes senest i 2030,
grundet muligheden for at indgå aftaler om levering af brint
til tyske partnere. Tyskland står foran en massiv industriom-
stilling væk fra fossil energi, og her er grøn brint en vigtig
del af løsningen. Det forventes bl.a., at der i udbudsbetingel-
serne i flere af de tyske brintudbud vil være et krav om, at
brintleverandører senest skal levere brint i 2030 for at kunne
deltage i og eventuelt vinde udbuddene.
Energinet opdaterede i 2024 det forventede tidspunkt for
idriftsættelse af brinttransmissionssystemet fra 2028 til 2032
efter at have identificeret en række udfordringer i forbindel-
se med modning og projektering heraf.
For at afhjælpe den væsentlige forsinkelse af projektet
blev der den 6. februar 2025 indgået en politisk aftale om
”Brintinfrastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet”
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Aftalen indeholder beslutning om at understøtte realiserin-
gen af brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland
(”Syvtallet”) i 2030. Der skal således etableres et brinttrans-
missionssystem fra Esbjerg til den dansk-tyske landegrænse,
og projektet består af nyetablering af brintrør fra Esbjerg til
Veerst samt konvertering af et eksisterende metangasrør til
transport af brint fra Veerst til den dansk-tyske landegrænse.
Der er tale om en meget stram tidsplan med betydelig risiko
for forsinkelse, og Energinet har vurderet, at idriftsættelse
inden udgangen af 2030 kun vil være mulig, såfremt der
ikke opstår forsinkelser eller kun helt uvæsentlige forsin-
kelser i de enkelte dele af projektet. Det vurderes derfor
nødvendigt, at der vedtages en anlægslov for projektet med
ikrafttrædelse i januar 2028, samt at der forinden, ved det-
te lovforslag, muliggøres en række tiltag, som allerede fra
projektets indledende faser kan medvirke til at formindske
risikoen for forsinkelse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i forlængelse
af den politiske aftale endvidere ved brev af 19. maj 2025
fastsat, at Energistyrelsen er miljøvurderingsmyndighed for
projektet, jf. muligheden herfor i § 17, stk. 7, i lov om miljø-
vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 med
senere ændringer, (herefter miljøvurderingsloven).
Arbejdet med projektering, etablering og senere drift af
brinttransmissionssystemet vil hovedsageligt blive varetaget
af Energinets helejede datterselskaber. Efter § 2, stk. 6, i
lov om Energinet, kan Energinets datterselskaber dog ikke
varetage myndighedslignende opgaver, som en række af be-
føjelserne foreslået muliggjort ved dette lovforslag vil udgø-
re. Grænsedragningen mellem myndighedslignende og mere
driftsprægede opgaver og dermed fordelingen af opgaverne
mellem moderselskabet og datterselskaberne foretages efter
bemærkningerne til § 2, stk. 6, i lov om Energinet af Energi-
5
net og fastlægges i koncerninstruksen, som skal forelægges
klima-, energi- og forsyningsministeren til godkendelse, jf.
§ 5, stk. 4, i lov om Energinet. Henvisninger i lovforslaget
til »Energinet« skal i den forbindelse forstås som omfatten-
de både Energinet og Energinets helejede datterselskaber, i
det omfang den konkrete opgave vil skulle varetages af et
datterselskab.
Det bemærkes, at Energinet skal overholde forvaltningslo-
ven, lov om offentlighed i forvaltningen og lov om aktind-
sigt i miljøoplysninger, da disse love gælder for Energinet
og virksomhedens helejede datterselskaber, jf. § 17 i lov om
Energinet og § 1, stk. 2, i lov om aktindsigt i miljøoplysnin-
ger.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Afskæring af klageadgange og mulighed for call-in
3.1.1. Gældende ret
Gennemførelse af et anlægsprojekt af en størrelse som brint-
transmissionssystemet vil som oftest forudsætte en række
godkendelser, tilladelser og dispensationer efter plan-, na-
tur-, miljø- og museumslovgivningen m.v. Dette vil særligt
være tilfældet i anlægsfasen, men også i projekteringsfasen
kan de nødvendige forundersøgelser, f.eks. arkæologiske
søgerender, kræve en række dispensationer m.v., hvis de
skal gennemføres på beskyttede arealer.
Nedenfor beskrives en række af de dispensationer m.v., som
det forventes, det vil blive aktuelt at indhente allerede i for-
bindelse med projekteringen af brinttransmissionssystemet,
samt de gældende muligheder for at påklage afgørelser her-
om. Gennemgangen er ikke udtømmende, men omfatter de
væsentligste dele af den regulering, der foreslås fraveget ved
forslaget.
I kapitel 2 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 927 af 28. juni 2024 med senere ændringer, (herefter
naturbeskyttelsesloven) er der fastsat forbud mod tilstands-
ændringer af bl.a. naturtyperne naturlige søer, beskyttede
vandløb, heder, moser, ferske enge og biologiske overdrev
(såkaldte § 3-beskyttede naturtyper). Herudover indeholder
kapitel 2 en række forbud mod tilstandsændringer eller be-
byggelse inden for forskellige beskyttelseslinjer, herunder
strandbeskyttelseslinjen, sø- og å-beskyttelseslinjen, skov-
byggelinjen, fortidsmindebyggelinjen og kirkebyggelinjen.
Naturbeskyttelseslovens kapitel 5 indeholder bl.a. bestem-
melser om, at nærmere angivne arter ikke forsætligt må
forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I
tilknytning hertil fremgår det, at yngle- eller rasteområder
for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadi-
ges eller ødelægges.
Gennemførelse af forundersøgelser, der berører de nævnte
arealer, beskyttelseslinjer eller naturtyper, kan herefter kræ-
ve dispensation. En sådan kan i visse tilfælde meddeles efter
naturbeskyttelseslovens kapitel 10 af enten kommunalbesty-
relsen, ministeren for grøn trepart eller Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø. En dispensation kan eventu-
elt indeholde vilkår om eksempelvis afværgeforanstaltninger
eller etablering af erstatningsnatur.
Efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 kan fredningsnævnet
gennemføre fredning af landarealer og ferske vande. En
fredning kan omhandle bevaring af den nuværende tilstand
eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand, der herefter skal
bevares, samt indeholde påbud og forbud vedrørende areal-
ernes anvendelse. Fredningsnævnet kan efter samme kapitel
meddele dispensation fra en fredningsbestemmelse, når det
ansøgte ikke vil stride imod fredningens formål.
Efter kapitel 12 i naturbeskyttelsesloven kan en række af-
gørelser efter loven påklages til Miljø- og Fødevareklage‑
nævnet. Herudover er fastsat en række øvrige regler om
adgangen til at påklage afgørelser efter loven, herunder om
klageberettigelse, klagefrist, opsættende virkning og forbud
mod udnyttelse af en meddelt tilladelse før klagefristens
udløb m.v.
Kapitel 3 i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af
26. maj 2023 med senere ændringer, (herefter skovloven)
fastsætter regler om anvendelsen af fredskovspligtige area-
ler, herunder om pligt til at holde arealet bevokset med træer
og om begrænsninger i adgangen til at foretage hugst. I
skovlovens kapitel 4 fastsættes endvidere regler om beskyt-
telse af skovnaturtyper og levesteder for arter, herunder om
at bevaringsværdige egekrat og ydre skovbryn af løvtræer
og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares, og at sø-
er, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge
og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke
er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de er min-
dre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, ikke må ændres.
Efter skovlovens kapitel 7 kan Styrelsen for Grøn Arealom-
lægning og Vandmiljø i visse tilfælde dispensere fra disse
bestemmelser. Styrelsen kan i den forbindelse fastsætte vil-
kår, herunder bl.a. om erstatningsskov.
Efter kapitel 9 i skovloven kan en række afgørelser efter
loven påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kapitlet
indeholder herudover en række øvrige regler om adgangen
til at påklage afgørelser efter loven, herunder om klagebe-
rettigelse, klagefrist, opsættende virkning og forbud mod
udnyttelse af en meddelt tilladelse før klagefristens udløb
m.v.
Museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli
2025, fastsætter i kapitel 8 a forbud mod tilstandsændring af
sten- og jorddiger og af fortidsminder. Efter samme kapitel
kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde dispensere fra
forbuddet mod tilstandsændringer af sten- og jorddiger. Ved
dispensation kan der bl.a. stilles vilkår om, at der etableres
erstatningsdiger. For så vidt angår fortidsminder kan kultur-
ministeren i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod
tilstandsændringer. Ministeren kan i den forbindelse stille
6
vilkår, herunder om, at der for ansøgerens regning skal udfø-
res en arkæologisk undersøgelse.
Kapitel 8 a i museumsloven indeholder endvidere regler om,
at visse afgørelser efter kapitlet kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Herudover er fastsat en række øvrige
regler om adgangen til at påklage afgørelser efter kapitlet,
herunder om klageberettigelse, klagefrist, opsættende virk-
ning og forbud mod udnyttelse af en meddelt tilladelse før
klagefristens udløb m.v.
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, (herefter kommune-
styrelsesloven) fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommu-
nerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for
offentlige myndigheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
er øverste tilsynsmyndighed. Ankestyrelsens tilsyn viger, i
det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage
stilling til den pågældende sag, jf. kommunestyrelseslovens
§ 48, stk. 3. De kommunale tilsynsmyndigheder har derfor
ikke kompetence til at føre tilsyn for så vidt angår de sager,
der kan påklages til f.eks. Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Anlægslove, som i Danmark traditionelt anvendes ved stør-
re statslige anlægsprojekter særligt på vej- og baneområ-
det, indeholder under hensyn til fremdriften i projekterne
ofte bestemmelser om fravigelse af anden lovgivning, som
den ovenfor beskrevne. Ud over direkte undtagelser fra
f.eks. krav om tilladelser og dispensationer ses almindelig-
vis afskæring af den administrative klageadgang og det
kommunale tilsyn samt hjemmel til, at ressortministeren
kan beslutte at overtage andre myndigheders beføjelser i
enkeltsager, der vedrører projektet, f.eks. behandlingen af
en konkret dispensationsanmodning fra anlægsmyndigheden
(call-in). Endvidere ses det ofte fastsat, at ministeren kan
pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger
til brug for ministerens behandling af sådanne sager.
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Tilladelser eller dispensationer meddelt til Energinet til brug
for projekteringen og etableringen af brinttransmissionssy-
stemet vil efter gældende lovgivning ofte kunne påklages
administrativt i henhold til de fastlagte procedurer i den på-
gældende lovgivning. Det vil ikke alene være Energinet, der
som adressat for afgørelsen er klageberettiget, men – afhæn-
gig af afgørelsesgrundlaget – også bl.a. ejeren af den ejen-
dom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, visse
lokale og landsdækkende foreninger og organisationer samt
enhver med individuel, væsentlig interesse i sagen. Klager
over mange af de ovenfor beskrevne afgørelser vil endvidere
som udgangspunkt have opsættende virkning. I det tilfælde,
at rekursinstansen finder grundlag for at hjemvise en afgø-
relse, vil myndigheden desuden efter praksis være nødsaget
til at meddele afgørelse om standsning af igangværende ar-
bejde. Videre arbejde med forundersøgelser eller etablering
vil herefter skulle afvente, at myndigheden genbehandler
sagen. De gældende klageadgange kan derfor indebære be-
tydelige risici og usikkerheder for projektet i form af forsin-
kelse og fordyrelse.
Det foreslås derfor ved lovforslagets § 7, at afgørelser ved-
rørende projekteringen eller etableringen af brinttransmissi-
onssystemet, som træffes efter naturbeskyttelsesloven, skov-
loven eller museumsloven eller regler udstedt i medfør af
disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myn-
dighed, samt at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fø-
rer tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser, og herun-
der kommunalbestyrelsens tilsynspligt, på områderne. Der
vil fortsat være mulighed for at indbringe afgørelserne for
domstolene. Dog foreslås det, at der skal gælde en frist her-
for på seks måneder af hensyn til projektets fremdrift, jf. den
foreslåede § 12. Der vil desuden være almindelig adgang
til at klage til Folketingets Ombudsmand, hvilket ikke har
opsættende virkning.
Under hensyn til realiseringen af brinttransmissionssystemet
foreslås det som en undtagelse til ovenstående, at Energinet
kan påklage de omfattede afgørelser efter de almindelige
regler i de pågældende love. Det kan bl.a. være relevant,
hvis Energinet får afslag på en dispensation eller pålægges
vilkår for en sådan, som kan medføre forsinkelser. Særligt
for så vidt angår kommunalbestyrelsernes afgørelser foreslås
det, at Energinet kan påklage disse til klima-, energi- og for-
syningsministeren. Ministeren vil have en betydelig indsigt i
sammenhængen og rammerne for det samlede projekt, som
vil kunne inddrages ved stillingtagen til konkrete klagesager.
Af samme grund foreslås det, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan beslutte at overtage en anden myndig-
heds beføjelser efter naturbeskyttelsesloven, skovloven eller
museumsloven eller regler udstet i medfør heraf i enkeltsa-
ger, der vedrører projekteringen eller etableringen af brint-
transmissionssystemet (call-in). Bestemmelsen kan også væ-
re relevant, hvis en myndighed ikke inden for den nødvendi-
ge tidsramme træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig
betydning for fremdriften i projektet, herunder muligheden
for at gennemføre afgørende forundersøgelser.
Endelig foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe
oplysninger til brug for ministerens behandling af klage- og
call-in-sager.
De foreslåede bestemmelser ændrer ikke ved, at de omfat-
tede afgørelser som hidtil skal træffes efter reglerne i natur-
beskyttelsesloven, skovloven og museumsloven samt regler
udstedt i medfør heraf. De krav og betingelser, som gælder
for tilladelser og dispensationer m.v. efter disse love og reg-
ler, vil således fortsat være gældende. Dette gælder både for
andre myndigheders afgørelser, og hvor klima-, energi- og
forsyningsministeren træffer afgørelse i en klage- eller call-
in-sag. Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder
skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages
hensyn til en ansøgers, en bygherres eller en samfundsmæs-
sig interesse i et givent projekt, vil hensynet til projektet
kunne indgå med betydelig vægt.
7
De foreslåede bestemmelser vil finde anvendelse for afgø-
relser og sager vedrørende såvel projekteringen som eta‑
bleringen af brinttransmissionssystemet. Bestemmelserne er
dog særligt rettet imod behovet for fravigelser knyttet til
projekteringsfasen, idet det forventes, at der ved den anlægs-
lov, som påtænkes vedtaget forud for etableringen af brint-
transmissionssystemet, vil være behov for at fastsætte yder-
ligere fravigelser fra anden lovgivning, tilsvarende hvad der
ses i andre anlægslove. Da der i projekteringsfasen primært
vil være tale om gennemførelse af diverse forundersøgelser,
hvis udstrækning vil være begrænset, og hvor indgrebene
som udgangspunkt alene vil have midlertidig karakter, vur-
deres antallet af borgere og organisationer m.v., som berøres
af de foreslåede fravigelser knyttet til projekteringsfasen at
være relativt beskedent.
De foreslåede bestemmelser vil alene gælde afgørelser og
sager vedrørende projekteringen og etableringen af brint-
transmissionssystemet. Afgørelser og sager vedrørende den
efterfølgende drift af brinttransmissionssystemet og eventu-
elle senere ændringer dertil m.v. vil således skulle behandles
og vil kunne påklages efter de almindelige regler.
Ved lovforslagets § 11 foreslås det, at klima-, energi- og
forsyningsministerens afgørelser samt afgørelser truffet af
myndigheder, som ministeren har delegeret beføjelser til,
ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndig-
hed. Dette vil gælde både for afgørelser truffet efter dette
lovforslag og afgørelser efter love og regler nævnt i for-
slagets § 7, dvs. afgørelser truffet efter naturbeskyttelseslo-
ven, skovloven eller museumsloven eller regler udstedt i
medfør heraf vedrørende projekteringen eller etableringen
af brinttransmissionssystemet. Ministerens afgørelser truffet
efter dette lovforslag omfatter bl.a. afgørelser af klager over
Energinets pålæg af byggelinjer, jf. det foreslåede § 3, stk. 2,
og nedlæggelse af forbud, jf. det foreslåede § 4, stk. 5.
Afskæringen er fundet nødvendig af hensyn til projektets
fremdrift, idet klagesager vil kunne indebære risici og usik-
kerheder for projektet i form af forsinkelse og fordyrel-
se. Der vil fortsat være mulighed for at indbringe de omfat-
tede afgørelser for domstolene, dog inden for en frist på
seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Der vil desuden være
almindelig adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.
Århus-konventionen af 25. juni 1998 vedrører adgangen til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt
adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. EU
er kontraherende part i Århus-konventionen. Forslaget æn-
drer som beskrevet ikke ved, at det fortsat vil være muligt
at prøve en sag ved domstolene, og lovforslaget lever op
til Århus-konventionen, idet det foreslås fastsat i forslagets
§ 12, stk. 2, at retten ved søgsmål om miljøforhold skal
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkomme-
ligt høje for de berørte parter. Lovforslaget ændrer ikke
på domstolenes muligheder for efter gældende ret efter en
konkret vurdering at tillægge søgsmål opsættende virkning
eller efter en konkret vurdering at afvise søgsmål på grund
af manglende retlig interesse, eksempelvis hvis en sagsøger
ikke er tilstrækkeligt konkret berørt af den omhandlede
afgørelse. Processen ved danske domstole forudsættes at
leve op til kravene i Århus-konventionen m.v. Efter dansk
praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk rets
almindelige regler, herunder også organisationer omfattet af
Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a. indbringe
spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de
danske domstole. Forpligtelser i henhold til Århus-konventi-
onen er derfor opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til
at anlægge et civilt søgsmål.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 7, 11 og 12 og
bemærkningerne hertil.
3.2. Adgang til forundersøgelser
3.2.1. Gældende ret
Det følger af § 3 i lov om fremgangsmåden ved ekspropria-
tion vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 386
af 13. april 2023, (herefter ekspropriationsprocesloven), at
anlægsmyndigheden kan foretage de nødvendige forbered-
ende opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbej-
der og undersøgelser, når der i lovgivningen er hjemmel til
ekspropriation. Under samme betingelser kan anlægsmyn-
digheden foretage arkæologiske forundersøgelser. De angiv-
ne undersøgelser skal varsles mindst 14 dage før gennemfø-
relsen, dog mindst 28 dage for så vidt angår arkæologiske
forundersøgelser. Forvoldes der skader ved arbejderne, fast-
sættes erstatning herfor efter ekspropriationsproceslovens
regler om ekspropriationserstatningers fastsættelse. Den, der
forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærknin-
ger, som foretages i forbindelse med forarbejderne, straffes
med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straf-
feloven.
Lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16.
august 2023 med senere ændringer, (herefter gasforsynings-
loven) finder også anvendelse på brint, jf. gasforsyningslo-
vens § 2, stk. 1.
Efter § 55, stk. 1, i gasforsyningsloven kan klima-, energi-
og forsyningsministeren til etablering og drift af de nød-
vendige transmissionssystemer, når almenvellet kræver det,
tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Energinet har på dette grundlag adgang til at foretage de
i ekspropriationsprocesloven angivne forundersøgelser m.v.
i forbindelse med projekteringen og etableringen af brint-
transmissionssystemet omfattet af forslaget.
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det er afgørende for realiseringen af projektet inden for
tidsplanen, at Energinet har adgang til at foretage alle nød-
vendige forundersøgelser uden at være afhængig af at skulle
afvente en senere ekspropriation.
8
For at sikre, at der ikke med forsinkelse til følge kan rejses
tvivl om omfanget af Energinets forundersøgelsesadgang ef-
ter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. gasforsyningslovens
§ 55, foreslås en nyaffattet, konkret afstemt bred hjemmel til
foretagelse af forundersøgelser specifikt gældende for pro-
jekteringen og etableringen af brinttransmissionssystemet
omfattet af forslaget. Herved sikres samtidig samlede og
transparente retlige rammer omkring projektet.
Det foreslås bl.a., at forundersøgelsesadgangen omfatter alle
typer af undersøgelser, som Energinet vurderer er nødven-
dige. Herudover foreslås det fastslået, at adgangen omfat-
ter undersøgelser relateret til nødvendige supplerende foran-
staltninger. Dette kan bl.a. være etablering af adgangsveje
og oplagspladser, af erstatningsnatur eller af klimarelaterede
afværgeforanstaltninger, f.eks. udpegning af arealer til bort-
ledning og nedsivning af vand.
Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsen angives direk-
te, at adgangen til en privat ejendom kan ske uden retsken-
delse mod behørig legitimation, hvis det skønnes nødven-
digt.
Lignende bestemmelser om adgang til forundersøgelser, for
så vidt angår retten til adgang uden retskendelse og undersø-
gelser relateret til etablering af klimarelaterede afværgefor-
anstaltninger, findes bl.a. i § 99 i lov om offentlige veje
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024 med se-
nere ændringer, (herefter vejloven) og § 38 i jernbaneloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023 med senere
ændringer.
De foreslåede varslingsfrister, erstatningsregler og strafbe-
stemmelser svarer i det væsentlige til de gældende bestem-
melser herom i ekspropriationsproceslovens § 3.
3.3. Pålæg af byggelinjer og mulighed for overtagelse af
arealer
3.3.1. Gældende ret
Byggelinjer anvendes bl.a. på vej- og baneområdet til at
sikre gennemførelsen af anlæg mod fordyrelser ved, i en
afgrænset periode frem mod anlægsarbejdet, at begrænse
muligheden for at opføre ny bebyggelse m.v. inden for de
pålagte byggelinjer. Forud for et eventuelt pålæg af bygge-
linjer kan anlægsmyndigheden midlertidigt nedlægge forbud
mod de samme foranstaltninger, som kan hindres ved byg-
gelinjer.
Efter tinglysningslovens § 1, stk. 1, skal rettigheder over fast
ejendom som udgangspunkt tinglyses for at opnå beskyttelse
mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. Der
foretages imidlertid i en række tilfælde tinglysning af rettig-
heder, selv om tinglysningen ikke i sig selv er nødvendig til
beskyttelse af rettigheden. Det er bl.a. tilfældet i forhold til
byggelinjer pålagt efter vejloven og jernbaneloven, der skal
respekteres af enhver fra datoen for pålæggets offentliggø-
relse, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet. Gyldig-
hedsvirkningen af byggelinjepålæg efter vejloven og jernba-
neloven er dermed knyttet til offentliggørelsen, men vej-
eller jernbanemyndigheden er dog forpligtet til at tinglyse
pålagte byggelinjer.
Byggelinjer er som udgangspunkt erstatningsfri regule-
ring. Hjemmel til byggelinjepålæg suppleres imidlertid på
vej- og baneområdet af en ret for ejeren til at kræve, at
anlægsmyndigheden overtager et areal, som er pålagt byg-
gelinjer, hvis ejeren derved f.eks. afskæres fra en rimelig
udnyttelse af arealet.
Der er ikke hjemmel til pålæg af byggelinjer, nedlæggelse af
forbud eller overtagelse i den forbindelse i gasforsyningslo-
ven eller anden lovgivning relevant for nærværende projekt.
Det fremgår af visse love, herunder § 45 i vejloven og §
33 i jernbaneloven, og en række projekteringslove på Trans-
portministeriets område, at der – ud over de ovennævnte
tilfælde, hvor der er pålagt byggelinjer – efter anmodning
fra ejeren i særlige tilfælde kan ske overtagelse af en ejen-
dom, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer. Det er
en betingelse, at ejendommen berøres særligt indgribende af
en projekterings- eller anlægsaktivitet i forbindelse med et
projekt omfattet af de pågældende love, og at ejendommen
ikke kan afhændes på normale vilkår.
Der er ikke i gasforsyningsloven eller anden lovgivning,
som er relevant for nærværende projekt, hjemmel til, at en
ejer af en ejendom, som forventes eksproprieret, kan begære
denne overtaget på et tidligere tidspunkt end de ordinære
ekspropriationer.
Energinet er, som statsejet infrastrukturselskab etableret ved
lov, underlagt legalitetsprincippet og øvrige forvaltningsret-
lige krav og principper. Energinet kan alene varetage virk-
somhed, som ligger inden for Energinets formål, jf. § 2,
stk. 1, i lov om Energinet, og som Energinet derudover har
hjemmel i enten § 2, stk. 2, i lov om Energinet eller relevant
sektorlovgivning til at varetage. Energinet kan ikke afholde
omkostninger til aktiviteter, som ikke er omfattet af eller har
nødvendig tilknytning til virksomhed, som Energinet kan
varetage. Omkostninger til arealerhvervelse skal derfor være
et led i Energinets varetagelse af sine lovhjemlede opgaver
og de retlige forpligtelser for Energinet, som følger heraf.
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at Energinet får bemyndigelse til at sikre de
nødvendige arealer til brinttransmissionssystemet ved at
kunne pålægge byggelinjer, nedlægge forbud og overtage
arealer.
Muligheden for at pålægge byggelinjer vil sikre projektet
mod fordyrelse, eller i yderste konsekvens umuliggørelse,
og samtidig sikre ejere og brugere af de berørte ejendomme-
ne mod senere krav om nedrivning af bygninger m.v., der
eventuelt lige så godt kunne være placeret andre steder på
ejendommen.
9
Hvis byggelinjer pålægges, vil ejere og brugere af de berørte
ejendomme ikke uden tilladelse fra Energinet kunne opføre
ny bebyggelse eller andre indretninger af blivende art eller
foretage væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse
m.v. Et byggelinjepålæg vil være tidsbegrænset til højst 10
år, men der vil kunne træffes en ny afgørelse om byggelin-
jepålæg i op til 10 år yderligere, hvis der er behov for at
opretholde en pålagt byggelinje. Energinet vil ved et eventu-
elt pålæg eller forlængelse heraf konkret skulle vurdere, om
en varighed under 10 år vil være tilstrækkelig.
Det foreslås, at Energinet skal tinglyse byggelinjepålæg,
men at gyldighedsvirkningen knyttes til den forudgående
offentliggørelse af pålæggene, som Energinet også skal fo-
restå. Tinglysningen vil således ikke få nogen rettighedsbe-
skyttende funktion, men skal tjene til oplysning af borgere
og virksomheder. Herved fraviges det almindelige udgangs-
punkt efter tinglysningslovens § 1, stk. 1. Dette skal sikre,
at den foreslåede ordning svarer til, hvad der gælder for
så vidt angår offentliggørelse og tinglysning af tilsvarende
byggelinjepålæg på vej- og baneområdet.
Tilsvarende hvad der gælder på bl.a. på vej- og baneområdet
foreslås det endvidere, at Energinet, forud for et eventuelt
pålæg af byggelinjer, kan nedlægge forbud mod de samme
foranstaltninger, som kan hindres ved byggelinjer. Et sådant
forbud vil kunne nedlægges for en periode af højst et år og
vil ikke kunne nedlægges mere end én gang.
For at sikre de berørte borgere og erhvervsvirksomheder
en tilfredsstillende retsstilling foreslås samtidig, at disse i
visse tilfælde kan kræve, at Energinet overtager arealer, som
er pålagt byggelinjer, bl.a. hvis de derved afskæres fra en
rimelig udnyttelse af arealerne.
Ud over overtagelse i forbindelse med pålæg af byggelinjer
foreslås det, at der indsættes en bestemmelse svarende til
bl.a. vej- og baneområdet, hvorefter Energinet efter anmod-
ning fra ejeren af en ejendom, selv om den ikke er pålagt
byggelinjer, i særlige tilfælde kan overtage ejendommen, før
det tidspunkt hvor der kan foretages ekspropriation, hvis
ejendommen berøres særligt indgribende af en aktivitet i
forbindelse med projekteringen eller etableringen af brint-
transmissionssystemet nævnt i § 1, og ejendommen ikke kan
afhændes på normale vilkår.
Det foreslås, at hvis Energinet afslår ejerens anmodning, el-
ler hvis der ikke kan opnås enighed om prisen for ejendom-
mens overtagelse, kan sagen indbringes for ekspropriations-
og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriations-
procesloven.
Det foreslåede vil medføre, at Energinet og ekspropriations-
og taksationsmyndigheder vil kunne komme i besiddelse
af personoplysninger, herunder følsomme personoplysnin-
ger, i forbindelse med behandling af konkrete anmodninger
om fremrykket overtagelse og eventuel klagesagsbehand-
ling. Anmodning vil i nogle tilfælde blive begrundet i, at
ejeren har særlige personlige årsager til at ønske ejendom-
men overtaget før det tidspunkt, hvor der kan foretages
ekspropriation. Særlige personlige årsager kan f.eks. være
sygdom, alder, familiemæssige forhold eller andre sociale
grunde, jf. nærmere bemærkningerne til § 5, stk. 2, og § 6,
stk. 1. En anmodning om fremrykket overtagelse vil derfor i
visse tilfælde indeholde følsomme personoplysninger, f.eks.
helbredsoplysninger. Med hensyn til personoplysninger for-
udsættes det generelt, at Energinet og ekspropriations- og
taksationsmyndighederne iagttager reglerne i databeskyttel-
sesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de data-
beskyttelsesretlige principper i forordningens artikel 5 og
reglerne om oplysningspligt over for den registrerede i arti-
kel 13 og 14, herunder med hensyn til de eventuelle følsom-
me personoplysninger, som måtte indgå i sagen.
For nærmere om byggelinjer, forbud og overtagelse henvises
til lovforslagets §§ 2-6 og bemærkningerne hertil.
3.4. Ekspropriation
3.4.1. Gældende ret
Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten
er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
Gasforsyningsloven finder også anvendelse på brint, jf. gas-
forsyningslovens § 2, stk. 1.
Det følger af gasforsyningslovens § 55, stk. 1, at klima-,
energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det,
kan tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende
fast ejendom til etablering og drift af de nødvendige trans-
missionssystemer, herunder klynger.
Ifølge gasforsyningslovens § 55, stk. 5, finder ekspropria-
tion i henhold til bl.a. stk. 1 sted efter reglerne i ekspropria-
tionsprocesloven.
Ekspropriationsprocesloven indeholder regler om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for
staten eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgiv-
ningen er hjemlet ekspropriation til formålet.
Af kapitel 4 i ekspropriationsprocesloven fremgår bl.a.,
at når transportministeren har henvist ekspropriationsbegæ-
ringen til behandling ved en ekspropriationskommission,
skal ekspropriationskommissionen afholde en besigtigelses-
forretning på stedet, jf. § 12, stk. 1. Under besigtigelsesfor-
retningen foretager kommissionen en almindelig prøvelse af
det foreliggende projekt, jf. § 12. Hvis anlægsmyndigheden
efter besigtigelsesforretningen ønsker at gennemføre projek-
tet, træffer transportministeren beslutning om meddelelse af
ekspropriationsbemyndigelse, medmindre beslutning herom
er truffet før besigtigelsen, jf. ekspropriationsproceslovens
§ 14, stk. 1. Ekspropriationskommissionen afholder herefter
ekspropriationsforretning.
For ekspropriationer efter ekspropriationsprocesloven fore-
10
tager ekspropriationskommissionen derfor en tilbundsgåen-
de prøvelse af, om den enkelte ekspropriation er nødven-
dig. Kravet om, at ekspropriationen skal være nødvendig,
indebærer bl.a., at det almindelige proportionalitetsprincip
skal være opfyldt. Tvangsmæssig afståelse af ejendom kan
således ikke gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspro-
priationen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre
indgribende måde.
De tilladelser i henhold til anden lovgivning, der er nød-
vendige for at gennemføre de foranstaltninger, der ønskes
eksproprieret til, skal som udgangspunkt være til stede på
tidspunktet for ekspropriationsbeslutningen. Dette kan f.eks.
være tilladelse efter § 25 i miljøvurderingsloven og plan-
grundlag efter planloven m.v. Det er anlægsmyndighedens
ansvar at have indhentet de nødvendige tilladelser efter an-
den lovgivning, hvilket påses af ekspropriationskommissio-
nen.
Spørgsmål om erstatningens størrelse ved aftaler på ekspro-
priationslignende vilkår kan ikke indbringes for ekspropria-
tions- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropria-
tionsprocesloven eller en anden administrativ instans, hver-
ken i medfør af gasforsyningsloven eller i medfør af andre
regler, der er relevante for nærværende projekt.
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det forventes, at hovedparten af de ekspropriationer, der
bliver nødvendige for etableringen af brinttransmissionssy-
stemet, sker med den kommende anlægslov.
Ekspropriation til brug for brinttransmissionssystemet vil
også kunne ske efter de gældende regler i gasforsyningslo-
ven. I praksis vil dette dog vanskeligt kunne lade sig gøre,
før den planlagte anlægslov er vedtaget, da de nødvendige
tilladelser m.v. til projektet som helhed først forventes at
blive givet med anlægsloven eller i perioden herefter, og
betingelserne for ekspropriation efter de gældende regler og
praksis formentlig ikke vil være opfyldt.
Der kan imidlertid opstå behov for, at Energinet kan erhver-
ve arealer eller rettigheder over arealer allerede i projekte-
ringsfasen, for at de nødvendige undersøgelser og forbered-
ende foranstaltninger kan foretages. Dette vurderes særlig
at kunne være relevant, hvis de arkæologiske forundersø-
gelser viser, at der skal foretages egentlige arkæologiske
udgravninger, før der kan foretages anlægsarbejder på det
pågældende areal. Det kan f.eks. også blive relevant, hvis de
foretagne miljøundersøgelser og vurderingerne heraf viser,
at det er nødvendigt at etablere erstatningsnatur, forud for
at eksisterende beskyttet natur, herunder både beskyttede
naturtyper, fredskovpligtig skov og biotoper og diger, der
fungerer som levesteder for beskyttede arter, påvirkes af
anlægsarbejdet. Da det ikke er sikkert, at alle de nødvendige
rettigheder kan erhverves ved aftale, kan der blive behov for
ekspropriation.
Det foreslås derfor i lovens § 9 at indsætte en hjemmel til at
foretage ekspropriation allerede i projekteringsfasen.
Ekspropriation vil efter grundlovens § 73 kun kunne ske,
hvis det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. Der vil der-
for kun kunne ske ekspropriation, hvis der er en høj grad af
sikkerhed for, at de foranstaltninger, der eksproprieres til, vil
være nødvendige for, at etablering af brinttransmissionssy-
stemet kan fuldføres i 2030. Da tidsplanen for etableringen
forudsætter, at etableringen kan påbegyndes umiddelbart ef-
ter vedtagelse af en anlægslov, kan det være nødvendigt at
foretage visse foranstaltninger, som kræver ekspropriation,
på et tidligere tidspunkt end det efter de gældende regler
ville blive anset for nødvendigt. Ved vurderingen af nød-
vendigheden af en ekspropriation, vil der med lovforslaget
skulle lægges betydelig vægt på hensynet til, at de nødven-
dige foranstaltninger til forberedelse af etableringen af brint-
transmissionssystemet kan ske så tidligt, at der ikke skabes
forsinkelser af selve etableringen.
Den foreslåede hjemmel vil derfor kunne anvendes, selv
om de nødvendige tilladelser og dispensationer m.v. til eta-
blering af selve anlægget, der efter gældende ret vil skulle
foreligge, før der kan foretages ekspropriation, endnu ikke
er givet, idet de først gives ved eller i forlængelse af anlægs-
loven.
Den foreslåede hjemmel til ekspropriation vil imidlertid ik-
ke kunne bringes i anvendelse, før Energinet har indhentet
de nødvendige tilladelser og dispensationer vedrørende de
konkrete aktiviteter, som Energinet vil ekspropriere ret til at
gennemføre på de konkret berørte ejendomme, eller der er
opnået bindende forhåndstilsagn el.lign.
I visse tilfælde kan der opnås enighed mellem Energinet og
en lodsejer om erhvervelse af en rettighed, men ikke om
erstatningens størrelse.
Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor der er indgået
aftale på ekspropriationslignende vilkår om rettigheder over
et areal i en begrænset periode, f.eks. til midlertidige foran-
staltninger, og hvor erstatningen først kan opgøres senere,
ved tilbagelevering af arealet. Der kan også være tale om
tilfælde, hvor erstatningen kan opgøres umiddelbart i forbin-
delse med indgåelse af aftalen, men der ikke kan opnås
enighed om størrelsen.
Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at der skal være
mulighed for at indbringe spørgsmålet om erstatning for en
anden uvildig instans ud over domstolene. Hvis en sådan
mulighed ikke findes, kan det afholde lodsejere fra at indgå
aftale, særlig i de tilfælde, hvor erstatningen først kan fast-
sættes senere, og det kan derfor føre til flere egentlige eks-
propriationer. Samtidig vurderes det, for at sikre et ensartet
erstatningsniveau for aftaler og egentlige ekspropriationer,
at det er mest hensigtsmæssigt, at erstatningen i disse tilfæl-
de fastsættes af samme instans, som ville skulle tage stilling
hertil, hvis erhvervelsen var sket ved ekspropriation.
Det foreslås derfor, at spørgsmålet om erstatning i sådanne
11
tilfælde kan indbringes for en ekspropriationskommission
nedsat efter ekspropriationsprocesloven.
Efter forslaget vil der derudover være adgang til at indbrin-
ge ekspropriationskommissionens afgørelse for en taksati-
onskommission nedsat efter ekspropriationsprocesloven.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre økonomiske konsekvenser
for staten.
Med lovforslaget foreslås mulighed for hjemtagelse af
sagsbehandling af enkeltsager efter naturbeskyttelsesloven,
skovloven og museumsloven, samt regler udstedt i medfør
heraf ved brug af call-in. Myndighedsbehandling af disse
sager varetages normalt af bl.a. kommunalbestyrelsen, Sty-
relsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø eller kultur-
ministeren, og det vil derfor have både økonomiske og im-
plementeringsmæssige konsekvenser for staten, såfremt der
gøres brug af call-in-bestemmelsen.
Merudgifter i forbindelse med ressourcebehovet i Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet finansieres via interne om-
prioriteringer under Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
ets egen ramme.
Lovforslaget vurderes at ville medføre implementeringskon-
sekvenser for staten.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der giver Energinet
en række værktøjer til at sikre, at brinttransmissionssystemet
kan etableres inden for den fastlagte tidsplan. Enkelte af dis-
se bestemmelser kan forventes at medføre en øget mængde
opgaver i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, herun-
der Energistyrelsen.
Eksempler på opgaver som følge af lovforslaget kan
være sagsbehandling af enkeltsager ved anvendelse af
den foreslåede call-in-bestemmelse og klagesagsbehandling
vedr. byggelinjepålæg, forbud og afgørelser vedrørende pro-
jektet truffet efter naturbeskyttelsesloven, skovloven og mu-
seumsloven, samt regler udstedt i medfør heraf.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser og implementeringskonsekvenser for regionerne.
Ved brug af den foreslåede call-in-bestemmelse på enkelt-
sager, som normalt behandles af kommunalbestyrelsen, vil
arbejdsmængden i den enkelte kommune blive mindsket. I
og med at der vil være tale om relativt få enkeltsager, og
idet klima-, energi- og forsyningsministeren til brug for
behandlingen af indkaldte sager vil kunne pålægge kommu-
nalbestyrelsen at tilvejebringe visse oplysninger, vil dette
dog samlet set have en minimal påvirkning på den samlede
arbejdsmængde i den enkelte kommune, og det forventes
derfor ikke, at anvendelse af call-in-bestemmelsen vil have
økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner.
Forslaget om, at en kommunalbestyrelse skal informere
Energinet, inden der gives tilladelse til byggeri m.v. på ejen-
domme, der berøres af projekteringen eller etableringen af
brinttransmissionssystemet, vurderes ligeledes alene at ville
medføre meget begrænsede konsekvenser for kommunerne.
Det vurderes desuden, at lovforslaget er i overensstemmelse
med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget giver Energinet mulighed for at pålægge byg-
gelinjer. Såfremt denne mulighed udnyttes, kan det have ad-
ministrative konsekvenser for eventuelle virksomheder, der
ønsker at gennemføre byggearbejde inden for byggelinjerne,
idet dette først vil kunne iværksættes, efter der er indhentet
oplysning hos Energinet om, hvorvidt arbejdet vil komme i
strid med byggelinjepålægget, og efter at have opnået Ener-
ginets tilladelse hertil. De økonomiske konsekvenser forbun-
det med afslag på at kunne opføre ny bebyggelse m.v.,
samt for eventuelle virksomheder, over for hvilke Energinet
udnytter den foreslåede mulighed for at nedlægge forbud
mod opførelse af ny bebyggelse m.v., vil være begrænsede,
idet der forventeligt vil være tale om bebyggelse, der ellers
senere ville kunne kræves nedrevet. Samtidig vil både virk-
somheder, hvis arealer pålægges byggelinjer, og hvis ejen-
dom berøreres særligt indgribende af projekteringen eller
etableringen af brinttransmissionssystemet, i visse særlige
tilfælde kunne kræve, at Energinet overtager disse arealer og
ejendomme mod erstatning. Dette vil kræve fremsendelse af
en anmodning herom.
Lovforslaget vurderes potentielt at få økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for Energinet. Energinet har den 28.
august 2025 modtaget godkendelse af projektet i henhold til
§ 4 i lov om Energinet. I medfør af godkendelsen finansieres
Energinets anlægsomkostninger af den statslige låneramme
(såkaldt ”genudlån”) afsat med den politiske aftale ”Brintin-
frastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet”. Derud-
over tilvejebringer staten et statsligt driftstilskud, der skal
finansiere Energinets udgifter med henblik på at bringe tarif-
ferne på niveau med Energinets forventninger til markedets
betalingsvillighed, jf. den politiske aftale. Økonomiske og
administrative konsekvenser for Energinet som følge af lov-
forslaget forventes dækket af den overordnede finansiering
af projektet.
De økonomiske og administrative konsekvenser for Ener-
ginet vil afhænge af, hvorledes værktøjerne i de enkelte
bestemmelser vil blive brugt i det videre arbejde med pro-
jektet. Energinet må f.eks. forventes at få en øget opgave-
mængde, såfremt den foreslåede mulighed for pålæg af byg-
gelinjer udnyttes. Herudover vil eventuelle anmodninger om
tidligere overtagelse af arealer indebære behov for sagsbe-
handling ved Energinet, og kan desuden medføre øgede eller
fremrykkede omkostninger, såfremt der er borgere, der får
medhold i deres anmodning.
Samlet set vurderes det, at de administrative konsekvenser
12
for erhvervslivet ikke vil overstige bagatelgrænsen på 4 mio.
kr.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Såfremt lovforslagets bestemmelse, der giver Energinet mu-
lighed for pålæg af byggelinjer, udmøntes i faktiske pålæg,
kan det have administrative konsekvenser for borgere, der
ønsker at gennemføre byggearbejde inden for byggelinjerne,
idet dette først vil kunne iværksættes, efter der er indhentet
oplysning hos Energinet om, hvorvidt arbejdet vil komme i
strid med byggelinjepålægget, og efter at have opnået Ener-
ginets tilladelse hertil.
Lovforslaget afskærer adgangen til at påklage afgørelser
vedrørende projektet, som træffes efter naturbeskyttelseslo-
ven, skovloven eller museumsloven eller regler udstedt i
medfør heraf, til anden administrativ myndighed. Dette in-
debærer, at borgerne vil være henvist til domstolene, hvis de
ønsker en afgørelse prøvet.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Med lovforslagets §§ 7 og 11 foreslås det, at klageadgangen
afskæres i forhold til en række tilladelser og dispensationer
m.v., som Energinet forventeligt skal indhente efter anden
lovgivning, samt i forhold til klima-, energi- og forsynings-
ministerens afgørelser efter dette lovforslag.
EU er kontraherende part i Århus-konventionen af 25. juni
1998. Processen ved danske domstole forudsættes at leve op
til kravene i Århus-konventionen beskrevet i pkt. 3.1.2. Ef-
ter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmål om lovligheden af forvaltningsak-
ter for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens dom
af 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod
Storbritannien, præciseres i forslagets § 12, stk. 2, at retten
ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet
af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er
uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen vil
påhvile samtlige retsinstanser.
Med lovforslagets § 12, stk. 2, og øvrige nationale regler
vedrørende sagsomkostninger og adgang til foreløbige rets-
midler m.v. vurderes lovforslaget, herunder de foreslåede
bestemmelser om afskæring af klageadgang, at leve op til
Århus-konventionens regler om adgang til klage og dom-
stolsprøvelse på miljøområdet. Der henvises til lovforslagets
§ 12 og bemærkningerne hertil.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. juli 2025
til den 21. august 2025 (43 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Alle landets kommuner, Accura Advokatpartnerselskab,
ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advokatrådet - Ad-
vokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Akademisk
Arkitektforening, Aluminium Danmark, Andel, Ankenæv-
net på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og
ressourceindustrien under DI), Artelia A/S, Asfaltindustri-
en, BAT-kartellet, BattMan Energy ApS, Better Energy,
Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S,
Blik- og Rørarbejderforbundet, Bopa Law, Borger, Born-
holms Energi og Forsyning (BEOF), Brancheforeningen
Dansk Luftfart, Brancheforeningen for møller, Branche-
foreningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen
for Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen
for Små- og Mellemstore Vindmøller, Branchehuset, Brint-
branchen, Brunata, Bryggeriforeningen, BUILD, Business
Danmark, Business Region MidtVest (BRMV), Bygge-, An-
lægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byg-
geskadefonden, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter,
Bærebro A/S, C4 – Carbon Capture Cluster Copenhagen,
Center for Electric Power and Energy (DTU), Centrica
Energy Trading A/S, CEPOS, Cerius, CO-industri, Conci-
to, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen Mer-
chants, COWI, Crossbridge Energy Fredericia, Crossbridge
Energy Fredericia, CTR, Daka, DAKOFA, Dana Petrole-
um, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrolog-
ifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene
Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie
Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jæ-
gerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Skibskredit, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil
Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk
Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjern-
varme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC),
Dansk halm, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning,
Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Me-
thanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Producentan-
svarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening,
Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk
Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører
og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE
ARK, Danske Bygningscenter, Danske Commodities A/S,
Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne, Dan-
ske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Rederi-
er, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, Dan-
ske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening), DANVAK, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DCC Ener-
gi Naturgas, Decentral Energi, DELTA Dansk Elektronik,
DI, DKCPC, DOF BirdLife, Dommerfuldmægtigforeningen,
13
Drivkraft Danmark, DTU – Myndighedsbetjening, E. ON
Danmark A/S, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, Em-
ballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Energi- og
Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Danmark,
Energifællesskaber, Energiklagenævnet, Energinet, Energi-
sammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten,
Energycluster, Enyday, Erhvervsflyvningens Sammenslut-
ning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S,
Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund
(3F), FDM, FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Realkre-
ditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjern-
varme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede
Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skattean-
kenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elektri-
ske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter
og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen
Biogasbranchen, Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S,
Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsy-
ningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg For-
syning, Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, FSE,
FSR Danske revisorer, G, GAFSAM, Gaz-system, Gentof-
te og Gladsaxe Fjernvarme, Get2Grid, GRAKOM, Green
Power Denmark, Greenpeace, Grundfos, GTS (Godkendt
Teknologisk service), H2 Energy Esbjerg, Havarikommissi-
onen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hess Denmark
ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR el
og varme, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S,
HORESTA, Hulgaard advokater, IBIS, Ineos Danmark, In-
geniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktud-
vikling (IPU), Intelligent Energi, Investering Danmark, Ista
Danmark A/S, IT-Branchen, Justitia, Kjærgaard A/S, Klima-
bevægelsen, KlimaEnergi A/S, Klimarådet, Kommissarius
ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Kommissarius ved
Statens Ekspropriationer på Øerne, KommuneKredit, Kom-
munernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative
arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka,
Kredsløb A/S, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kom-
mune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kom-
mune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter,
Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdi-
strikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsbyg-
gefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforenin-
gen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer
til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og
Ulykkesskadede, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes
Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Bio-
gas, Mellemfolkeligt Samvirke, Middelgrundens Vindmølle-
laug, Mobility Denmark, MorGen Energy, Maabjerg Energy
Center - MEC, N1 A/S, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Na-
tionalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature
Energy, Neptune Energy Denmark ApS, NetVarme, Niras,
NOAH Energi og Klima, Nordisk Energirådgivning ApS,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nor-
lys, NRGi Renewables A/S, Nuuday, Nærbutikkernes lands-
forening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Otto Kjær,
Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Plan og Projekt,
Planenergi, Plastindustrien, Plesner Advokatpartnerselskab,
Procesindustrien, Radius Elnet A/S, Rambøll, Reel Ener-
gioplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rej-
searbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurations-
branchen.dk, RWE Renewables Denmark A/S, Rådet for
Bæredygtig Trafik, rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet
for grøn omstilling, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Ga-
mesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen
i Danmark, Skovgaard Energy, SMV danmark, SMVdan-
mark, Solar Lightning Consultants ApS, SRF Skattefaglig
Forening, Substain, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tek-
nologisk Institut, Total S. A., TREFOR/EWII, T-REGS,
Varmepumpeindustrien, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi,
Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK, VELTEK – VVS- og
El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Sko-
ve, Verdo Randers, Vestas, Vestas Wind systems A/S, Vest-
forbrænding, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark,
Vindenergi Danmark, VisitDenmark, Wind Estate A/S, Win-
tershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Æld-
re Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Forsy-
ning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet og 92-Gruppen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Gør klima- energi- og forsyningsministeren
brug af muligheden for at hjemtage sagsbe-
handlingen af visse enkeltsager fra kommu-
nalbestyrelser og andre myndigheder, vil det-
te, i tillæg til behandlingen af klager relateret
til projektet, medføre en øget opgavemængde
i Klima- Energi- og Forsyningsministeriet og
dertil knyttede øgede udgifter.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Gør klima- energi- og forsyningsministeren
brug af muligheden for at hjemtage sagsbe-
handlingen af visse enkeltsager fra kommu-
nalbestyrelser og andre myndigheder, vil det-
te, i tillæg til behandlingen af klager relateret
14
til projektet, medføre en øget opgavemængde
i Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Energinets mulighed for at afslå opførelse af
ny bebyggelse m.v. inden for byggelinjer, el-
ler nedlægge forbud herimod henset til pro-
jekteringen eller etableringen af brinttransmis-
sionssystemet, kan medføre begrænsede nega-
tive økonomiske konsekvenser for eventuelt
berørte virksomheder. De økonomiske konse-
kvenser for Energinet vil afhænge af den kon-
krete anvendelse af de hjemlede værktøjer og
den dermed forbundne øgede opgavemængde,
f.eks. i form af pålæg og administration af
byggelinjer. Eventuelle anmodninger om tidli-
ge overtagelse af arealer vil indebære behov
for sagsbehandling ved Energinet og kan des-
uden medføre øgede eller fremrykkede om-
kostninger.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Lovforslagets bestemmelser kan medføre ad-
ministrative konsekvenser for virksomheder,
der ønsker at gennemføre byggearbejde inden
for pålagte byggelinjer. Energinet må forven-
tes at få en øget opgavemængde, herunder i
forbindelse med behandling af anmodninger
om tidlig overtagelse eller pålæg af byggelin-
jer. Konsekvenserne afhænger dog af, hvor-
dan lovforslagets værktøjer bruges.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Lovforslagets bestemmelser kan medføre ad-
ministrative konsekvenser for borgere, der øn-
sker at gennemføre byggearbejde inden for
pålagte byggelinjer. Dertil afskæres borgernes
administrative klageadgang efter en række lo-
ve, hvorefter borgerne vil være henvist til
domstolene, hvis de ønsker en afgørelse prø-
vet.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten EU er kontraherende part i Århus-konventionen af 25. juni 1998.
Lovforslagets bestemmelser vurderes at leve op til Århus-konventionens regler om ad-
gang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at loven finder anvendelse på et brint-
transmissionssystem fra Esbjerg til den dansk-tyske lande-
grænse med forbindelse til det tyske brinttransmissionssy-
stem.
Den foreslåede bestemmelse vil alene fastsætte anvendelses-
området for loven og de derved muliggjorte værktøjer. Be-
stemmelsen indebærer ikke nogen geografisk afgrænsning
af området, inden for hvilket brinttransmissionssystemet
vil kunne placeres – hverken for så vidt angår den nærme-
15
re linjeføring eller endepunkter. Loven vil dog kun finde
anvendelse på et brinttransmissionssystem placeret på en
strækning fra Esbjerg til den dansk-tyske landegrænse med
forbindelse til det tyske brinttransmissionssystem. Loven vil
alene finde anvendelse på dansk territorium.
De ved loven muliggjorte værktøjer vil primært være rele-
vante i projekteringsfasen, men vil efter den foreslåede be-
stemmelse i § 1, og hvor andet ikke fremgår af de konkrete
bestemmelser, også kunne finde anvendelse herefter. Såle-
des vil der f.eks. med hjemmel i den foreslåede § 8 kunne
foretages eventuelt yderligere nødvendige forundersøgelser
efter anlægsarbejdets opstart, eksempelvis med henblik på
etablering af yderligere nødvendige klimarelaterede afvær-
geforanstaltninger.
Til § 2
Energinet har ikke hjemmel til at pålægge byggelinjer efter
gasforsyningsloven eller anden lovgivning relevant for pro-
jektet.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at Energinet kan pålægge bygge-
linjer, når det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af
brinttransmissionssystemet nævnt i § 1.
Det vil herefter være Energinet, der konkret vurderer, om
nødvendighed foreligger. Vurderingen vil dels bero på, om
projektet har en sådan fast karakter, at det konkret vurderes,
at projektet forventes gennemført, herunder i den overordne-
de linjeføring, der ønskes pålagt byggelinjer omkring. Idet
der er indgået politisk aftale vedrørende brinttransmissions-
systemet, og Energinet har modtaget godkendelse af projek-
tet efter § 4 i lov om Energinet, jf. pkt. 1 og 2 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger, forventes projektet gen-
nemført. Eventuelle senere ændringer af betydning for den
modtagne § 4-godkendelse vil skulle tages i betragtning
ved efterfølgende vurderinger. Herefter vil der i forhold til
projektets fasthed alene skulle tages stilling til, om projek-
tet forventes gennemført i den overordnede linjeføring, der
ønskes pålagt byggelinjer omkring. Ud over stillingtagen til
projektets fasthed vil Energinet skulle foretage en konkret
afvejning af projektets behov i forhold til sikring af gennem-
førelse inden for tidsplanen og budgettet og det indgreb, der
foretages i ejere og brugeres råden over berørte ejendomme.
Det vil endvidere være Energinet, der vurderer, hvilken ud-
strækning det er nødvendigt, at et eventuelt byggelinjepålæg
skal have. Energinet kan ud over udstrækningen nødvendig-
gjort af det påtænkte anlægsarbejde og selve det fremtidige
brinttransmissionssystem, bl.a. tage hensyn til afstandskrav
gældende for brinttransmissionssystemer, således at der ikke
opføres bebyggelse m.m., der efter anlægget vil være belig-
gende i en sikkerhedszone.
Et pålæg af byggelinjer vil udgøre en afgørelse i forvalt-
ningslovens forstand. Energinet vil i den forbindelse skulle
overholde forvaltningsloven.
Pålæg af byggelinjer efter den foreslåede bestemmelse vil
ikke påvirke eventuelle andre byggelinjer på samme areal
pålagt efter anden lovgivning. Disse vil således fortsat skul-
le overholdes i overensstemmelse med de gældende regler.
I § 2, stk. 2, foreslås, at byggelinjer efter stk. 1 kan pålægges
for en periode af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan ved et
nyt pålæg efter stk. 1 forlænges én gang med op til 10 år.
Der er tale om en tidsgrænse, der skal sikre, at borgere og
virksomheder ikke bebyrdes for længe af de restriktioner,
der følger af byggelinjepålæg. Energinet vil ved et eventuelt
pålæg eller forlængelse heraf konkret skulle vurdere, om en
varighed under 10 år vil være tilstrækkelig. Her vil bl.a.
kunne lægges vægt på den forventede tidshorisont for pro-
jektets gennemførelse på tidspunktet.
Det foreslås i § 2, stk. 3, at der på arealer, der ligger
inden for en byggelinje, ikke uden tilladelse fra Energinet
må opføres ny bebyggelse eller tilbygning til eksisterende
bebyggelse, foretages væsentlige forandringer i eksisterende
bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggel-
se eller etableres andre anlæg eller indretninger af blivende
art.
»Andre anlæg eller indretninger af blivende art« vil bl.a.
omfatte sportspladser, kirkegårde, tankanlæg, mure, grusgra-
ve, jordvolde, organiseret skovrejsning og ledninger.
Forbuddet mod væsentlige forandringer i eksisterende be-
byggelse vil også gælde, selv om de ikke giver sig udslag
i bebyggelsens ydre. Et byggelinjepålæg vil dog ikke være
til hinder for, at der foretages almindelig istandsættelse og
vedligeholdelse, herunder tidssvarende modernisering af ek-
sisterende bygninger og anlæg. Et byggelinjepålæg vil heller
ikke være til hinder for salg af ejendommen eller optagelse
af lån mod sikkerhed i ejendommen, for eksempel kreditfor-
eningslån eller boliglån. Derimod vil en ombygning af en
ejendom til andre formål eller erstatning af en træbygning
med en stenbygning falde ind under forbuddet.
Et byggelinjepålæg anses som udgangspunkt som alminde-
lig regulering af ejendomsretten. Det udgør som sådan ikke
et ekspropriativt indgreb, og er principielt erstatningsfrit. I
tilfælde, hvor et byggelinjepålæg virker særligt indgribende,
foreslås det dog, at ejeren får adgang til under visse nærmere
betingelser at begære sin ejendom helt eller delvis overtaget
af Energinet mod erstatning, jf. de i § 5, stk. 1-4, foreslåede
bestemmelser.
Det foreslåede indebærer, at alle omkostninger forbundet
med pålæg af byggelinjer, herunder offentliggørelse og ting-
lysning m.v., efter denne og de følgende foreslåede bestem-
melser afholdes af Energinet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at Energinet skal offentliggøre
16
byggelinjepålæg efter § 2, stk. 1. Senest samtidig med of-
fentliggørelsen skal Energinet endvidere sende meddelelse
til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af
pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.
Der foreslås ingen formkrav til offentliggørelsen. Det vil
være Energinet, som bestemmer, hvilken offentliggørelses-
måde der vil være bedst egnet til at sikre udbredelsen af
afgørelsen om et byggelinjepålæg.
Forpligtelsen for Energinet til senest samtidig med offentlig-
gørelsen at sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis
ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst
fremgår af tingbogen, vil indebære en pligt til at oplyse
disse om beliggenheden af byggelinjer på de pågældende
ejendomme.
Den foreslåede bestemmelse gælder også ved forlængelse
af byggelinjepålæg, jf. det foreslåede § 2, stk. 2, idet forlæn-
gelse sker ved et nyt pålæg efter § 2, stk. 1.
I § 3, stk. 2, foreslås, at klage over pålæg af byggelinjer kan
ske til klima-, energi- og forsyningsministeren senest fire
uger efter, at pålægget er offentliggjort. Ministeren kan se
bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder
taler for det.
Klagefristen vil herefter ikke løbe fra meddelelsen om byg-
gelinjepålæg, men fra offentliggørelsen heraf, hvortil også
gyldighedsvirkningen af pålægget vil være knyttet, jf. det
foreslåede § 3, stk. 5. Klagefristen vil dermed i praksis løbe
fra samme tidspunkt som den foreslåede søgsmålsfrist efter
§ 12, stk. 1, idet der efter det foreslåede § 3, stk. 1, vil være
krav om offentliggørelse af byggelinjepålæg.
Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændighe-
der, vil ministeren bl.a. kunne lægge vægt på længden af
fristoverskridelsen, årsagen til fristoverskridelsen, betydnin-
gen for klageren og sandsynligheden for medhold.
Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsynings-
ministerens afgørelser i sager, hvor ministeren er klagemyn-
dighed efter det foreslåede § 3, stk. 2, ikke kunne påklages
til anden administrativ myndighed. Delegeres ministerens
beføjelse til at træffe afgørelse i disse klagesager til en
anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden
myndigheds afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til
ministeren eller anden administrativ myndighed.
Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren, eller af en myndighed til hvilken ministeren har delege-
ret beføjelser efter denne lov, vil fortsat kunne indbringes
for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden
for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer
heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-
tingets Ombudsmand.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at når fristen for klage er udløbet,
og der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager, skal byg-
gelinjepålægget tinglyses med angivelse af hjemmel.
Tinglysning foretages af Energinet, som afholder udgifterne
forbundet hermed.
Tinglysningen vil være af oplysende karakter, jf. bemærk-
ningerne nedenfor til det foreslåede stk. 5, hvoraf det frem-
går, at gyldighedsvirkningen af et byggelinjepålæg er knyttet
til offentliggørelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 3, stk. 4, at klage over pålæg af byggelin-
jer ikke tillægges opsættende virkning, medmindre klima-,
energi- og forsyningsministeren bestemmer det.
Herefter vil en klage over et pålæg af byggelinjer som ho-
vedregel ikke have opsættende virkning. Opsættende virk-
ning vil dog konkret kunne tillægges, såfremt det f.eks.
findes helt urimeligt, at en borger eller en virksomheds plan-
lagte byggeri ikke kan fortsættes. Et andet forhold, der kan
indgå i den konkrete vurdering, er, om Energinet utvivlsomt
har brug for det pågældende areal, eller om linjeføringen
uden forsinkelse eller væsentlig fordyrelse eventuelt kan
rykkes for at skabe plads til det planlagte byggeri.
I § 3, stk. 5, foreslås, at et byggelinjepålæg skal respekteres
af enhver indehaver af rettigheder over berørte ejendomme
fra datoen for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår
rettighederne er erhvervet.
Gyldighedsvirkningen af byggelinjepålæg vil således være
knyttet til offentliggørelsen. Meddelelsen til visse ejere og
brugere af berørte ejendomme vil kun være af oplysende
karakter.
Det foreslås i § 3, stk. 6, at inden byggearbejde iværksæt-
tes på en ejendom, hvorpå der er pålagt byggelinjer, skal
bygherren indhente oplysning hos Energinet om, hvorvidt
arbejdets udførelse vil være i strid med byggelinjepålægget.
Såfremt en bygherre handler i strid med et nedlagt bygge-
linjepålæg, vil Energinet senere kunne kræve, at bygherren
fjerner det opførte byggeri el.lign.
I § 3, stk. 7, foreslås, at klage over helt eller delvist afslag
på tilladelse efter § 2, stk. 3, kan ske til klima-, energi-
og forsyningsministeren, senest fire uger efter at afgørelsen
er meddelt den pågældende. Ministeren kan se bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler for det.
Efter den foreslåede bestemmelse vil Energinets afslag på
tilladelse til opførelse af ny bebyggelse m.v. inden for en
byggelinje eller betingede tilladelser hertil m.v. kunne påkla-
ges til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Klagefristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen er meddelt
den pågældende, dvs. er kommet frem til denne.
Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændighe-
der, vil ministeren bl.a. kunne lægge vægt på længden af
17
fristoverskridelsen, årsagen til fristoverskridelsen, betydnin-
gen for klageren og sandsynligheden for medhold.
Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsynings-
ministerens afgørelser i sager, hvor ministeren er klagemyn-
dighed efter den foreslåede § 3, stk. 7, ikke kunne påklages
til anden administrativ myndighed. Delegeres ministerens
beføjelse til at træffe afgørelse i disse klagesager til en
anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden
myndigheds afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til
ministeren eller anden administrativ myndighed.
Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren, eller af en myndighed til hvilken ministeren har delege-
ret beføjelser efter denne lov, vil fortsat kunne indbringes
for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden
for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer
heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-
tingets Ombudsmand.
Til § 4
Energinet har ikke efter gældende ret hjemmel til at nedlæg-
ge forbud mod, at der opføres ny bebyggelse eller andre
anlæg eller indretninger af blivende art m.v. på ejendomme,
der berøres af projekteringen eller etableringen af brinttrans-
missionssystemet.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at Energinet, forud for et eventuelt
pålæg af byggelinjer efter § 2, stk. 1, kan nedlægge forbud
mod, at der på en ejendom, der berøres af projekteringen
eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1,
foretages de foranstaltninger, der er nævnt i § 2, stk. 3.
Bestemmelsen vil give Energinet mulighed for midlerti-
digt at hindre byggeri m.v. på ejendomme, der berøres af
projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssyste-
met. Forbud vil f.eks. kunne bruges over for konkrete byg-
geønsker, som måtte opstå, før der er taget stilling til pålæg
af generelle byggelinjer. Det vil ikke være en forudsætning,
at et byggelinjepålæg er under forberedelse på den konkrete
ejendom, eller at der senere faktisk pålægges en byggelinje.
Som for byggelinjepålæg vil Energinet forud for nedlæggel-
se af forbud konkret skulle tage stilling til, om projektet har
en sådan fast karakter, at det forventes gennemført, herunder
i en overordnet linjeføring for hvilken projekteringen eller
etableringen af brinttransmissionssystemet berører den ejen-
dom, der ønskes nedlagt forbud på, jf. bemærkningerne til
forslagets § 2, stk. 1. Idet der er indgået politisk aftale ved-
rørende brinttransmissionssystemet, og Energinet har mod-
taget godkendelse af projektet efter § 4 i lov om Energinet,
jf. pkt. 1 og 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
forventes projektet gennemført. Eventuelle senere ændringer
af betydning for den modtagne § 4-godkendelse, vil skulle
tages i betragtning ved efterfølgende vurderinger. I forhold
til projektets fasthed vil der herefter alene skulle tages stil-
ling til, om projektet forventes gennemført i en overordnet
linjeføring, for hvilken projekteringen eller etableringen af
brinttransmissionssystemet berører den ejendom, der ønskes
nedlagt forbud på. Ud over stillingtagen til projektets fast-
hed, vil Energinet skulle foretage en konkret afvejning af
projektets behov i forhold til sikring af gennemførelse inden
for tidsplanen og budgettet og det indgreb, der foretages i
ejere og brugeres råden over berørte ejendomme.
Nedlæggelse af forbud vil udgøre en afgørelse i forvalt-
ningslovens forstand. Energinet vil i den forbindelse skulle
overholde forvaltningsloven.
I § 4, stk. 2, foreslås, at et forbud efter stk. 1 kan nedlægges
for en periode af højst et år og ikke kan nedlægges mere end
én gang.
Et nedlagt forbud vil dermed ikke kunne forlænges ved ned-
læggelse af et nyt forbud, heller ikke hvor forbuddet første
gang blev nedlagt for mindre end et år.
Det foreslås i § 4, stk. 3, at inden en kommunalbestyrelse
giver tilladelse til foranstaltninger, der er nævnt i § 2, stk.
3, på ejendomme, der ikke er pålagt byggelinjer, men som
berøres af projekteringen eller etableringen af brinttransmis-
sionssystemet nævnt i § 1, skal kommunalbestyrelsen give
Energinet oplysning herom. Har Energinet ikke inden to
måneder efter at have modtaget en sådan oplysning nedlagt
forbud efter stk. 1, kan tilladelsen gives.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre Energinet bedre mu-
lighed for at anvende forbudsbeføjelsen efter det foreslåede
stk. 1. Oplysningsforpligtelsen vil omfatte foranstaltninger,
der er nævnt i § 2, stk. 3, på ejendomme, der ikke er pålagt
byggelinjer, men som berøres af projekteringen eller etable-
ringen af brinttransmissionssystemet, dvs. alle forhold, der
kan nedlægges forbud mod efter stk. 1. Det vil ikke være
en forudsætning, at et byggelinjepålæg er under forberedelse
på den konkrete ejendom, eller at et sådant senere gennem-
føres.
Det forudsættes, at Energinet i forbindelse med projekte-
ringsarbejdet informerer de berørte kommuner nærmere om
de relevante ejendomme.
Det forudsættes endvidere, at Energinet vil tilstræbe hurtigst
muligt inden for de angivne to måneder efter en kommunes
indberetning at tage stilling til, om der skal nedlægges for-
bud.
Det foreslås i § 4, stk. 4, at Energinet skal offentliggøre
forbud efter stk. 1. Senest samtidig med offentliggørelsen
skal Energinet endvidere sende meddelelse til de ejere og
brugere, hvis ejendomme direkte berøres af forbuddet, og
hvis adkomst fremgår af tingbogen.
Der foreslås ingen formkrav til offentliggørelsen. Det vil
være Energinet, som bestemmer, hvilken offentliggørelses-
måde der vil være bedst egnet til at sikre udbredelsen af
beslutningen om et forbud.
Det foreslås i § 4, stk. 5, at klage over forbud kan ske
til klima-, energi- og forsyningsministeren senest fire uger
18
efter, at forbuddet er offentliggjort. Ministeren kan se bort
fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler
for det.
Klagefristen vil herefter ikke løbe fra meddelelsen om for-
bud, men fra offentliggørelsen heraf, hvortil også gyldig-
hedsvirkningen af forbuddet vil være knyttet, jf. det foreslå-
ede § 4, stk. 7. Klagefristen vil dermed i praksis løbe fra
samme tidspunkt som den foreslåede søgsmålsfrist efter §
12, stk. 1, idet der efter det foreslåede § 4, stk. 4, er krav om
offentliggørelse af forbud.
Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændighe-
der, vil ministeren bl.a. kunne lægge vægt på længden af
fristoverskridelsen, årsagen til fristoverskridelsen, betydnin-
gen for klageren og sandsynligheden for medhold.
Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsynings-
ministerens afgørelser i sager, hvor ministeren er klagemyn-
dighed efter det foreslåede § 4, stk. 5, ikke kunne påklages
til anden administrativ myndighed. Delegeres ministerens
beføjelse til at træffe afgørelse i disse klagesager til en
anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden
myndigheds afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til
ministeren eller anden administrativ myndighed.
Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren, eller af en myndighed til hvilken ministeren har delege-
ret beføjelser efter denne lov, vil fortsat kunne indbringes
for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden
for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer
heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-
tingets Ombudsmand.
Det foreslås i § 4, stk. 6, at klage over forbud ikke tillægges
opsættende virkning, medmindre klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bestemmer det.
Herefter vil en klage over et forbud som hovedregel ikke
have opsættende virkning. Opsættende virkning vil dog kon-
kret kunne tillægges, såfremt det f.eks. findes helt urimeligt,
at en borger eller virksomheds planlagte byggeri ikke kan
fortsættes. Et andet forhold, der kan indgå i den konkrete
vurdering, er, om Energinet utvivlsomt har brug for det på-
gældende areal, eller om linjeføringen uden forsinkelse eller
væsentlig fordyrelse eventuelt kan rykkes for at skabe plads
til det planlagte byggeri.
Det foreslås i § 4, stk. 7, at et forbud skal respekteres af
enhver indehaver af rettigheder over berørte ejendomme fra
datoen for forbuddets offentliggørelse, uanset hvornår rettig-
hederne er erhvervet.
Gyldighedsvirkningen af et forbud vil således være knyttet
til offentliggørelsen. Meddelelsen til ejere og brugere af
berørte ejendomme vil kun være af oplysende karakter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Der er ikke efter gældende ret hjemmel til, at en ejer af et
areal, som er pålagt byggelinjer, kan begære dette overtaget
af Energinet.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at Energinet efter anmodning fra
ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 2, stk. 1,
kan overtage arealet mod erstatning, når ejeren afskæres fra
en udnyttelse, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under
hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og
som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre til-
grænsende og omliggende arealer.
Den retsbeskyttelse, som den foreslåede bestemmelse vil
give ejere af berørte arealer, er herefter begrænset til situa-
tioner, hvor ejendommen ikke kan udnyttes på økonomisk
forsvarlig måde. Som eksempel på et sådant tilfælde kan
nævnes den situation, hvor en tilbygning ikke vil kunne
opføres, og hvor det må lægges til grund, at det på ejen-
dommen beliggende hus efter kvarterets karakter ikke har
en sådan størrelse og beskaffenhed, at grunden efter sin
beliggenhed, størrelse og værdi kan anses for udnyttet i
økonomisk rimeligt omfang.
Den konkrete afgørelse om, hvorvidt betingelserne for over-
tagelse er opfyldt, træffes af Energinet. Energinet vil i den
forbindelse skulle overholde forvaltningsloven.
Det foreslåede indebærer, at alle omkostninger forbundet
med overtagelse af arealer efter bestemmelsen afholdes af
Energinet. Tilsvarende gælder for omkostninger til overta-
gelse omfattet af de følgende foreslåede bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse gælder også for forlængede
byggelinjepålæg, jf. det foreslåede § 2, stk. 2, idet forlæn-
gelse sker ved et nyt pålæg efter § 2, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til §
44, stk. 1, i vejloven og § 37, stk. 1, i jernbaneloven samt
bestemmelser i en række projekteringslove.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at Energinet efter anmodning fra
ejeren af et areal, der i ikke uvæsentligt omfang er pålagt
byggelinjer efter § 2, stk. 1, kan overtage arealet mod erstat-
ning, når byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet på nor-
male vilkår, og ejeren af særlige personlige grunde ønsker
at afstå arealet, før det tidspunkt hvor der kan foretages
ekspropriation.
Det foreslåede krav om, at der skal være tale om et areal,
som i »ikke uvæsentligt omfang« er pålagt byggelinjer,
sigter til den situation, hvor Energinet vurderer, at der er
betydelig risiko for, at den pågældende ejendom helt eller
i større omfang senere vil blive eksproprieret i forbindelse
med projektets eventuelle gennemførelse. Der skal således
på det tidspunkt, hvor anmodningen om overtagelse frem-
sættes, i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering
af byggelinjernes betydning for arealet eller ejendommen,
som bl.a. er baseret på den viden, der er om linjeføringen
19
ud fra den foretagne projektering på dette tidspunkt. Vurde-
ringen vil være afhængig af, om der er tale om en beboelses-
ejendom eller en erhvervsejendom, og om den pågældende
ejendom består af én eller flere lodder.
Udgangspunktet vil være, at byggelinjepålægget skal omfat-
te en så stor del af ejendommen, at der er risiko for, at ejen-
dommen vil skulle overtages for at realisere projektet i den
linjeføring, som byggelinjen skal sikre. Hvis byggelinjen
eksempelvis alene vedrører en lod af en landbrugsejendom,
der er beliggende et stykke fra bygningslodden, vil dette
normalt ikke kunne begrunde en overtagelse. Tilsvarende vil
det forhold, at en landbrugsejendoms bygningslod perifert
berøres af byggelinjer, og uden at byggelinjerne hindrer
en fremtidig bygningsudvidelse, heller ikke kunne begrun-
de en overtagelse. Konkret for realiseringen af brinttrans-
missionssystemet bemærkes, at den for langt størstedelens
vedkommende ikke forudsætter arealerhvervelser, men alene
indskrænkninger i ejerens rådighed ved pålæg af servitutter
for at sikre brintrørets tilstedeværelse og sikkerhed samt
bestemmelser om færdsel m.v. Sådanne indgreb vil som
udgangspunkt ikke kunne begrunde overtagelse. Der vil dog
altid skulle foretages en konkret vurdering.
»Særlige personlige grunde« vil for eksempel foreligge,
hvor en ejer på grund af sygdom, alder, familiemæssige
forhold eller af andre sociale grunde ønsker at afhænde
ejendommen før tidspunktet for den ordinære ekspropria-
tion. Erhvervsvirksomheder, der drives i selskabsform, vil i
visse tilfælde ligeledes kunne opfylde kriteriet om »særlige
personlige grunde«. For erhvervsvirksomheder vil kriteriet
om en særlig personlig grund kunne opfyldes, hvis erhvervs-
virksomheden lider et betydeligt indtægtstab, hvis der ikke
sker ekspropriation før de ordinære ekspropriationer.
Ejeren vil i anmodningen skulle oplyse, hvilke særlige per-
sonlige grunde der er tale om, og hvorfor de begrunder, at
der er behov for at afhænde ejendommen før de ordinære
ekspropriationer. Energinet vil, hvis det vurderes nødven-
digt, kunne kræve, at der indsendes dokumentation for de
forhold, der påberåbes i anmodningen.
Det vil i øvrigt være en betingelse, at byggelinjerne hindrer
salg af arealet eller ejendommen på normale vilkår. Ejeren
vil f.eks. kunne dokumentere dette ved erklæring fra en
ejendomsmægler.
Energinet vil ved den konkrete afgørelse om, hvorvidt betin-
gelserne for overtagelse er opfyldt, skulle overholde forvalt-
ningsloven.
Der vil ikke gælde nogen frister for fremsættelse af begæ-
ring om overtagelse.
Den foreslåede bestemmelse gælder også for forlængede
byggelinjepålæg, jf. det foreslåede § 2, stk. 2, idet forlæn-
gelse sker ved et nyt pålæg efter § 2, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til §
44, stk. 2, i vejloven og § 37, stk. 2, i jernbaneloven samt
bestemmelser i en række projekteringslove.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at såfremt det areal, der er pålagt
byggelinjer efter § 2, stk. 1, kun udgør en del af en ejendom,
kan ejeren kræve hele ejendommen overtaget af Energinet,
hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille
eller af en sådan beskaffenhed, at det ikke skønnes hensigts-
mæssigt, at den bevares som en selvstændig ejendom, eller
hvis det skønnes, at ejendommen ikke kan udnyttes på en
rimelig måde. Tilsvarende gælder, hvis byggelinjepålægget
hindrer afhændelse af hele ejendommen på normale vilkår i
de situationer, der er nævnt i stk. 2.
Herefter vil der ikke alene kunne begæres overtagelse af
et areal, der er pålagt byggelinjer, men også af restejendom-
men, i tilfælde hvor hele ejendommens udnyttelse berøres af
byggelinjepålægget.
Energinet vil ved den konkrete afgørelse om, hvorvidt betin-
gelserne for overtagelse er opfyldt, skulle overholde forvalt-
ningsloven.
Den foreslåede bestemmelse gælder også for forlængede
byggelinjepålæg, jf. det foreslåede § 2, stk. 2, idet forlæn-
gelse sker ved et nyt pålæg efter § 2, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til §
44, stk. 3, i vejloven og § 37, stk. 3, i jernbaneloven samt
bestemmelser i en række projekteringslove.
Det foreslås i § 5, stk. 4, at hvis Energinet afslår ejerens
anmodning efter stk. 1-3, eller hvis der ikke kan opnås
enighed om erstatningens størrelse, kan sagen indbringes for
ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Bestemmelsen indebærer, at hvis Energinet ikke imødekom-
mer anmodning om overtagelse, eller hvis der ikke kan
opnås enighed om prisen, vil ejeren kunne indbringe sag-
en for ekspropriations- og taksationsmyndighederne. Disse
myndigheder vil skulle tage stilling til, om kriterierne efter
stk. 1-3 er overholdt, og ved uenighed om erstatning fast-
sætte denne i henhold til ekspropriationsprocesloven og det
foreslåede stk. 5.
Det forventes, at det også er disse myndigheder, der efter
vedtagelsen af en anlægslov vil skulle fastsætte erstatning i
forbindelse med ekspropriation til gennemførelse af projek-
tet.
Det bemærkes, at Energinets afslag på anmodninger efter
stk. 1-3 ikke i øvrigt vil kunne påklages til anden admini-
strativ myndighed, herunder klima-, energi- og forsynings-
ministeren, idet der ikke er almindelig adgang til at påklage
Energinets afgørelser til ministeren eller andre.
Det foreslås i § 5, stk. 5, at ved erstatningsfastsættelsen efter
20
stk. 4 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende
anvendelse.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i § 9,
stk. 3, om erstatningsfastsættelse ved egentlige ekspropriati-
oner.
Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-
ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen
skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at
der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for
den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-
dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,
samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen
skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der
påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 6
Der er ikke i de gældende regler hjemmel til, at en ejer af en
ejendom, som forventes eksproprieret efter gasforsyningslo-
ven eller andre regler af relevans for projektet, kan begære
denne overtaget på et tidligere tidspunkt end de ordinære
ekspropriationer.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at Energinet efter anmodning fra
ejeren af en ejendom, selv om den ikke er pålagt byggelin-
jer, i særlige tilfælde kan overtage ejendommen, før det tids-
punkt hvor der kan foretages ekspropriation, hvis ejendom-
men berøres særligt indgribende af en aktivitet i forbindelse
med projekteringen eller etableringen af brinttransmissions-
systemet nævnt i § 1, og ejendommen ikke kan afhændes på
normale vilkår.
Bestemmelsen svarer til en række projekteringslove, herun-
der § 14 i lov nr. 285 af 15. april 2009 om projektering af en
fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg
i Danmark og § 7 i lov nr. 609 af 12. juni 2013 om elektrifi-
cering af jernbanen samt bestemmelsen i § 45 i vejloven og
§ 33 i jernbaneloven.
Bestemmelsen vedrører fremrykket overtagelse – også kal-
det fremrykket ekspropriation – af ejendomme, der berøres
særligt indgribende i forbindelse med projekteringen eller
etableringen af brinttransmissionssystemet.
Formålet med bestemmelsen er, at borgere, der reelt bliver
afskåret fra at afhænde deres ejendom som følge af planlæg-
ning, projektering eller forventede kommende anlægsaktivi-
teter, kan anmode om at få deres ejendom overtaget på et
tidligere tidspunkt i processen.
Den forslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at Energinet
i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren, uanset om
der er pålagt byggelinjer, vil kunne overtage en ejendom,
der berøres særligt indgribende af planlægning, projektering
eller de forventede kommende anlægsaktiviteter, før der kan
foretages ekspropriation.
Det foreslåede indebærer, at alle omkostninger forbundet
med overtagelse af ejendomme efter bestemmelsen afholdes
af Energinet.
Ved »særligt indgribende« sigtes primært til den situation,
hvor Energinet vurderer, at der er betydelig risiko for, at den
pågældende ejendom senere vil blive totaleksproprieret. Det
vil dog ikke være et krav, at det forventes, at ejendommen
vil skulle totaleksproprieres. Det vil derfor kunne komme
på tale, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, at Energinet
overtager et areal, selv om ejendommen f.eks. kun forventes
delvist eksproprieret, eller hvis ejeren påføres væsentlige
ulemper i forbindelse med projekteringen eller eventuelle
efterfølgende aktiviteters gennemførelse. Det indebærer, at
den forventede delvise ekspropriation eller de ulemper, som
projekteringen eller følgende aktiviteter indebærer, vil skulle
have et betydeligt omfang.
De forventede ekspropriative indgreb i forbindelse med an-
læg af brinttransmissionssystemet indebærer arealerhvervel-
ser til etablering af nye stationer og udvidelse af eksisteren-
de stationer, herunder linjeventilstationer m.fl. Størstedelen
af de ekspropriative indgreb vil dog ikke medføre arealer-
hvervelser, men derimod indskrænkninger i ejerens rådighed
ved pålæg af servitutter for at sikre anlæggets tilstedeværel-
se og sikkerhed samt bestemmelser om færdsel i forbindelse
med drift og vedligeholdelse af anlægget. Herudover skal
der gennemføres midlertidige ekspropriationer af arealer
til brug for anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af
brinttransmissionssystemet. De forventede anlægsaktiviteter
for så vidt angår selve strækningsanlægget (brintrøret) vil
være fjernelse af vegetation, gravearbejder, svejsning af rør
m.v.
Det forventes derfor, at det kun vil være i få tilfælde, at de
forventede aktiviteter vil have et så betydeligt omfang, at
den foreslåede regel vil kunne finde anvendelse, men det vil
bero på en konkret vurdering af aktiviteternes betydning for
den pågældende ejendom.
Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt
indgribende, er opfyldt, vil også betingelsen om, at der
skal være tale om et »særligt tilfælde« skulle være opfyldt,
førend Energinet kan overtage de pågældende ejendomme
på et tidspunkt før de ordinære ekspropriationer. Som ek-
sempler på »særlige tilfælde« kan nævnes, at en fremrykket
overtagelse kan afværge væsentlige økonomiske konsekven-
ser, f.eks. hvis en erhvervsvirksomhed lider et betydeligt
indtægtstab, hvis der ikke sker overtagelse før de ordinære
ekspropriationer. Forventede ændringer i ejendomspriserne
vil ikke i sig selv kunne anses for at udgøre en væsentlig
økonomisk konsekvens. Et andet særligt tilfælde kan væ-
re, hvis ejeren har særlige personlige årsager til at ønske
ejendommen overtaget før tidspunktet for den ordinære eks-
propriation. Særlige personlige årsager kan f.eks. være syg-
dom, alder, familiemæssige forhold eller andre sociale grun-
21
de. Hvis ejeren ønsker at gøre særlige personlige årsager
gældende som begrundelse for anmodning om fremrykket
overtagelse, vil ejeren skulle oplyse, hvilke særlige personli-
ge årsager der er tale om, og hvorfor de begrunder, at der er
behov for at afhænde ejendommen før de ordinære ekspro-
priationer. Energinet vil, hvis det vurderes nødvendigt, kun-
ne kræve, at der indsendes dokumentation for de forhold,
der påberåbes i anmodningen.
Det vil i øvrigt være en betingelse, at projektet hindrer af-
hændelse af den pågældende ejendom på normale vilkår,
hvilket ejeren kan dokumentere f.eks. ved erklæring fra en
ejendomsmægler.
En fremrykket overtagelse vil kun komme på tale, hvis eje-
ren af den pågældende ejendom anmoder herom.
Det er hensigten, at bestemmelsen vil kunne anvendes, når
projektet har en sådan fast karakter, at det konkret vurde-
res, at projektet forventes gennemført, og det kan vurderes,
hvordan projektet forventeligt vil påvirke berørte ejendom-
me.
Betingelsen skal tilgodese to overordnede hensyn. På den
ene side hensynet til, at der ikke overtages et stort antal
ejendomme til projektet, hvis det ikke gennemføres som for-
ventet, herunder med hensyn til linjeføring. På den anden si-
de behovet for så tidligt som muligt i planlægningsprocessen
omkring etablering af brinttransmissionssystemet at kunne
hjælpe lodsejere, der på grund af indtrufne særlige forhold
får behov for at afhænde ejendommen til en pris, der svarer
til prisen i almindelig fri handel uden planerne vedrørende
projektering og etablering af brinttransmissionssystemet.
Idet der er indgået politisk aftale vedrørende brinttransmis-
sionssystemet, og Energinet har modtaget godkendelse af
projektet efter § 4 i lov om Energinet, jf. pkt. 1 og 2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, forventes projektet
gennemført. Eventuelle senere ændringer af betydning for
den modtagne § 4-godkendelse vil skulle tages i betragtning
ved efterfølgende vurderinger.
Herefter vil der i forhold til projektets fasthed alene skulle
tages stilling til, om projektet forventes gennemført i en
overordnet linjeføring, som medfører, at betingelsen om,
at den pågældende ejendom berøres særligt indgribende af
planlægning, projektering eller de forventede kommende an-
lægsaktiviteter, jf. ovenfor, kan anses for opfyldt.
Det vil være Energinet, der konkret vurderer, om projektet
har en sådan fast karakter, herunder særlig i forhold til lin-
jeføringen, at anmodninger om fremrykket overtagelse kan
realitetsbehandles.
Det vil dog som minimum være en forudsætning for, at
Energinet kan anvende bestemmelsen, at overtagelsen af
ejendommen ligger inden for rammerne af den gældende
godkendelse af projektet i henhold til § 4 i lov om Energinet
og eventuelle ændringer hertil.
Den konkrete afgørelse om, hvorvidt betingelserne for frem-
rykket overtagelse er opfyldt, vil skulle træffes af Energi-
net. Energinet vil i den forbindelse skulle overholde forvalt-
ningsloven.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at hvis Energinet afslår ejerens
anmodning efter stk. 1, eller hvis der ikke kan opnås enig-
hed om prisen for ejendommens overtagelse, kan sagen ind-
bringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne i
henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ved-
rørende fast ejendom.
Bestemmelsen indebærer, at hvis Energinet ikke imødekom-
mer anmodning om fremrykket overtagelse, eller hvis der
ikke kan opnås enighed om prisen, vil ejeren kunne ind-
bringe sagen for ekspropriations- og taksationsmyndighe-
derne. Disse myndigheder vil skulle tage stilling til, om
kriterierne efter stk. 1 er overholdt, og ved uenighed om
erstatning fastsætte denne i henhold til lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom og det
foreslåede stk. 3.
Det forventes, at det også er disse myndigheder, der efter
vedtagelsen af en anlægslov vil skulle fastsætte erstatning i
forbindelse med ekspropriation til gennemførelse af projek-
tet.
Det bemærkes, at Energinets afslag på anmodning efter stk.
1 ikke i øvrigt vil kunne påklages til anden administrativ
myndighed, herunder klima-, energi- og forsyningsministe-
ren, idet der ikke er almindelig adgang til at påklage Energi-
nets afgørelser til ministeren eller andre.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at ved erstatningsfastsættelsen efter
stk. 2 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende
anvendelse.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i § 9,
stk. 3, om erstatningsfastsættelse ved de egentlige ekspro-
priationer.
Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-
ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen
skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at
der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for
den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-
dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,
samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen
skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der
påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Til § 7
Naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven inde-
holder hver især en række forbud mod tilstandsændringer
m.v. og dertil knyttede krav om tilladelser og dispensatio-
ner. Lovene indeholder desuden regler om adgangen til at
påklage afgørelser herom. Kommunestyrelsesloven fastsæt-
ter i tillæg hertil, at Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kom-
munerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for
22
offentlige myndigheder, i det omfang, der ikke er særlige
klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den
pågældende sag.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at afgørelser vedrørende pro-
jekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet
nævnt i § 1, som træffes efter lov om naturbeskyttelse, lov
om skove eller museumsloven eller regler udstedt i medfør
af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myn-
dighed, jf. dog stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klageadgangen
afskæres i forhold til afgørelser efter de nævnte love og reg-
ler, som vedrører projekteringen eller etableringen af brint-
transmissionssystemet nævnt i § 1. Dette vil gælde, uanset
hvilken myndighed der har truffet afgørelsen, f.eks. en kom-
munalbestyrelse, et fredningsnævn eller en minister. Det
foreslåede vil indebære, at reglerne om klageadgang, klage-
myndighed, opsættende virkning og forbud mod udnyttelse
af en meddelt tilladelse før klagefristudløb m.v. i de nævnte
love ikke finder anvendelse.
De omfattede afgørelser vil fortsat kunne indbringes for
domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden
for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer
heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-
tingets Ombudsmand. For så vidt angår Energinets klagead-
gang henvises til bemærkningerne til stk. 2 og 3.
Behandlingen af de omfattede sager vil fortsat være regule-
ret af naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven
og regler udstedt i medfør heraf. De regler, der gælder for
f.eks. ansøgninger, tilsyn, straf og fremgangsmåden ved af-
gørelser, vil således gælde uændret. Tilsvarende gælder de
krav og betingelser, der stilles for at opnå tilladelser, dispen-
sationer m.v. efter de respektive love. Hvor bestemmelserne
i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og
hvor der efter disse kan tages hensyn til en ansøgers, en
bygherres eller en samfundsmæssig interesse i et givet pro-
jekt, vil hensynet til projektet kunne indgå med betydelig
vægt. Det samme vil gælde ved behandlingen af klagesager
efter stk. 2 og 3, og hvor klima-, energi- og forsyningsmini-
steren har overtaget afgørelseskompetencen efter stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle afgørelser ved-
rørende projekteringen eller etableringen af brinttransmissi-
onssystemet nævnt i § 1, herunder nødvendige supplerede
foranstaltninger i den forbindelse, dvs. foranstaltninger, som
ikke udgør en egentlig del af brinttransmissionssystemet,
men som Energinet skønner er nødvendige at gennemfø-
re i forbindelse med projekteringen eller etableringen her-
af. Dette omfatter f.eks. etablering af adgangsveje og op-
lagspladser, samt klimarelaterede afværgeforanstaltninger og
foranstaltninger til kompensation for projektets eventuelle
indgreb i naturtilstanden, herunder hvor sådanne foranstalt-
ninger gennemføres på arealer uden for det egentlige an-
lægsområde.
Bestemmelsen vil ikke være begrænset til afgørelser direk-
te rettet mod selve projekterings- eller anlægsarbejdet eller
projektområdet, men vil også omfatte andre afgørelser efter
naturbeskyttelsesloven, skovloven eller museumsloven eller
regler udstedt i medfør heraf, når disse påvirker projekte-
ringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet eller
kan medføre forsinkelse, fordyrelser el.lign.
Afskæring af klageadgangen vil, som de følgende foreslå-
ede bestemmelser, alene gælde afgørelser vedrørende pro-
jekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet
nævnt i § 1. Afgørelser vedrørende den efterfølgende drift af
anlægget og eventuelle senere ændringer dertil m.v. vil der-
med kunne påklages efter de sædvanlige regler herom. Etab-
leringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1 anses for
afsluttet ved samlet fuld idriftsættelse heraf.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af
kommunalbestyrelsen kan påklages af Energinet til klima-,
energi- og forsyningsministeren.
Energinet vil herefter kunne påklage kommunale afgørelser
vedrørende projekteringen eller etableringen af brinttrans-
missionssystemet nævnt i § 1 truffet efter de i stk. 1 nævnte
love og regler udstedt i medfør heraf, herunder f.eks. afslag
på dispensationer eller vilkår for tilladelser, til klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren som administrativ klageinstans.
Klima-, energi- og forsyningsministerens behandling af dis-
se klagesager vil være reguleret af de i stk. 1 nævnte love
og regler. Det vil f.eks. sige, at de krav og betingelser, som
gælder for tilladelser og dispensationer m.v. efter disse love
og regler, fortsat vil gælde. Ligesom ved kommunalbestyrel-
sens behandling vil klima-, energi- og forsyningsministeren
ved afgørelsen af klagesagen også kunne inddrage og lægge
betydelig vægt på hensynet til projektet, hvis bestemmelser-
ne i de i stk. 1 nævnte love og regler indeholder skønsmæs-
sige beføjelser, og der efter disse kan tages hensyn til en
ansøgers, en bygherres eller en samfundsmæssig interesse
i et givet projekt. Ministeren vil i den forbindelse kunne
udnytte sin viden om projektet.
Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsynings-
ministerens afgørelser i sager, hvor ministeren er klagemyn-
dighed efter det foreslåede § 7, stk. 2, ikke kunne påklages
til anden administrativ myndighed. Delegeres ministerens
beføjelse til at træffe afgørelse i disse klagesager til en
anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden
myndigheds afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til
ministeren eller anden administrativ myndighed.
Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren, eller af en myndighed til hvilken ministeren har delege-
ret beføjelser efter denne lov, vil fortsat kunne indbringes
for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden
for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer
23
heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-
tingets Ombudsmand.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af
andre myndigheder end kommunalbestyrelsen kan påklages
af Energinet efter bestemmelserne herom i de pågældende
love og regler, jf. dog § 11.
Energinet vil herefter kunne påklage f.eks. en statslig myn-
digheds eller et fredningsnævns afgørelser efter de i stk. 1
nævnte love og regler, herunder f.eks. afslag på dispensati-
oner eller vilkår for tilladelser, efter de sædvanlige regler
om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning
af klage m.v. i disse love og regler. Hvor der ikke er fastsat
særlige klageregler, herunder om afskæring af klageadgang,
i de i stk. 1 nævnte love og regler, vil Energinet have
sædvanlig ulovbestemt klageadgang. I forhold til afgørelser
truffet af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen vil
Energinet herefter få samme klageadgang som normalt på de
pågældende områder. For så vidt angår afgørelser truffet af
klima-, energi- og forsyningsministeren efter de foreslåede
§ 7, stk. 2 og 4, vil det følge af det foreslåede § 11, stk.
1, at Energinet ikke vil kunne påklage disse afgørelser til
anden administrativ myndighed efter det foreslåede § 7, stk.
3. Hvis ministeren delegerer beføjelsen til at træffe afgørelse
i disse klage- og call-in-sager til en anden myndighed, f.eks.
Energistyrelsen, vil denne anden myndigheds afgørelser ik-
ke kunne påklages til ministeren eller anden administrativ
myndighed, jf. det foreslåede § 11, stk. 2.
På samme måde som klima-, energi- og forsyningsministe-
rens klagebehandling efter stk. 2, vil klagemyndighedens
behandling af disse klagesager også være reguleret af de i
stk. 1 nævnte love og regler. Klagemyndigheden vil ligele-
des under tilsvarende betingelser kunne inddrage og lægge
betydelig vægt på hensynet til projektet.
Det foreslås i § 7, stk. 4, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan beslutte at overtage en anden myndigheds
beføjelser efter love og regler nævnt i stk. 1 i en nærmere
bestemt sag, der vedrører projekteringen eller etableringen
af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1.
Den foreslåede bestemmelse vil alene give ministeren kom-
petence til at træffe afgørelse i nærmere bestemte enkeltsa-
ger (call-in), som efter de i stk. 1 nævnte love og regler
verserer hos andre myndigheder, f.eks. en kommunalbesty-
relse, et fredningsnævn eller en anden statslig myndighed,
herunder også hvor disse ressortmæssigt henhører under en
anden minister.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne udnyttes, hvor en sag på grund
af væsentlige hensyn til fremdriften i projektet kræves be-
handlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig ind-
sigt i sammenhængen og rammerne for projektet. Bestem-
melsen kan endvidere f.eks. være relevant, hvis en anden
myndighed ikke træffer afgørelse inden for den nødvendige
tidsramme i en sag, der er af væsentlig betydning for frem-
driften i projektet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil – ligesom efter
det foreslåede stk. 2 – skulle træffe afgørelse efter bestem-
melserne i og praksis efter de love og regler, der er nævnt
i stk. 1, idet hensynet til projektet, herunder til at undgå væ-
sentlig forsinkelse eller fordyrelse, kan tillægges betydelig
vægt, hvis det er muligt efter de pågældende love og regler.
Selv om klima-, energi- og forsyningsministeren måtte be-
slutte at træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, vil denne
beslutning ikke ændre på de almindelige regler om tilsyn
og håndhævelse. Ministeren vil dog også kunne beslutte at
overtage kompetencen i en tilsynssag.
Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsynings-
ministerens afgørelser i sager, hvor ministeren har overtaget
beføjelser efter det foreslåede § 7, stk. 4, ikke kunne påkla-
ges til anden administrativ myndighed. Delegeres ministe-
rens beføjelse til at træffe afgørelse i disse call-in-sager til
en anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden
myndigheds afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til
ministeren eller anden administrativ myndighed.
Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren, eller af en myndighed til hvilken ministeren har delege-
ret beføjelser efter denne lov, vil fortsat kunne indbringes
for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden
for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer
heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-
tingets Ombudsmand.
Klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at
overtage en anden myndigheds beføjelser vil alene gælde for
sager vedrørende projekteringen eller etableringen af brint-
transmissionssystemet nævnt i § 1. Sager vedrørende den ef-
terfølgende drift af anlægget og eventuelle senere ændringer
dertil m.v. vil derimod ikke kunne hjemtages. Etableringen
af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1 anses for afsluttet
ved samlet fuld idriftsættelse af heraf.
Det foreslås i § 7, stk. 5, at de kommunale tilsynsmyndighe-
der ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser
omfattet af stk. 1.
For så vidt angår afgørelser, der kan påklages til klima-,
energi- og forsyningsministeren efter det foreslåede stk. 2,
følger dette allerede af kommunestyrelseslovens § 48, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer imidlertid samtidig,
at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med
kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter de i stk. 1, nævnte
love.
Det foreslås i § 7, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og
4 kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplys-
ninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres
i love og regler nævnt i stk. 1, inden for den pågældende
kommune. Ministeren kan herunder pålægge, at oplysnin-
gerne skal afgives i en bestemt form.
24
Bestemmelsen skal sikre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan få de oplysninger, som kommunalbestyrelsen
har – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan
pålægges at tilvejebringe – til brug for ministerens behand-
ling af klagesager eller call-in-sager efter stk. 2 og 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i pålæg efter be-
stemmelsen kunne fastsætte en frist for indsendelsen. Fristen
vil skulle fastsættes konkret, bl.a. under hensyn til omfanget
af oplysningerne og disses karakter, herunder om oplysnin-
gerne er tilgængelige eller skal tilvejebringes, og under hen-
syn til hvor hastende sagen er.
Den foreslåede beføjelse er en udvidelse i forhold til vide-
regivelsespligten efter forvaltningslovens § 31. Dels fordi
bestemmelsen giver adgang til at pålægge kommunalbesty-
relsen at tilvejebringe oplysninger, dels fordi den foreslåede
bestemmelse ikke indeholder en regel svarende til forvalt-
ningslovens § 31, stk. 2, hvorefter der skal ske en afvejning
af det merarbejde, der påføres kommunalbestyrelsen op mod
den betydning, som oplysningerne har for sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 8
Energinet har efter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. gas-
forsyningslovens § 55, mulighed for at foretage nødvendige
forberedende opmålinger, nivellementer og andre tekniske
forarbejder og undersøgelser.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at Energinet, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
og uden retskendelse har adgang til en privat ejendom med
henblik på at foretage sådanne undersøgelser af udendørs-
arealer, som Energinet skønner nødvendige for projekterin-
gen eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i
§ 1.
Den foreslåede bestemmelse vil, som de følgende, gælde
ved siden af, og således supplere, forundersøgelsesadgangen
efter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. gasforsyningslo-
vens § 55. Der er ikke ved forslaget taget stilling til det
nærmere anvendelsesområde for disse bestemmelser.
Energinet vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fore-
tage forundersøgelser uden retskendelse, hvis det skønnes
nødvendigt. Begrundelsen herfor er, at det vil være yderst
begrænset, hvad en dommer i givet fald ville kunne tage stil-
ling til, hvis der blev stillet krav om en retskendelse. Hertil
kommer, at der alene vil være tale om adgang til udendørs
undersøgelser og dermed ikke til privates boliger. Det er
forudsat, at det er Energinet, der træffer beslutning om at fo-
retage de pågældende undersøgelser uden retskendelse, men
at den faktiske udførelse af undersøgelserne kan overlades
til private, herunder entreprenører eller landinspektører. Dis-
se skal i den forbindelse fremvise behørig legitimation for,
at de er berettigede til at udføre undersøgelserne.
Anvendelse af bestemmelsen vil ikke være betinget af, at
projektet har en særlig fast karakter, herunder at der forelig-
ger en godkendelse af projektet efter § 4 i lov om Energinet,
idet de muliggjorte forundersøgelser netop bl.a. tager sigte
på at fastlægge linjeføringen m.v.
Den foreslåede ordning for så vidt angår retskendelse svarer
i det væsentlige til bl.a. vejlovens § 99, stk. 1, og jernbane-
lovens § 38, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Energinet kan
foretage alle typer af undersøgelser, som Energinet skønner
nødvendige for projekteringen eller etableringen af brint-
transmissionssystemet. Typiske undersøgelser vil omfatte
f.eks. jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og
besigtigelser.
»Projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssy-
stemet nævnt i § 1« omfatter også nødvendige supplerende
foranstaltninger i den forbindelse, dvs. foranstaltninger, som
ikke udgør en egentlig del af brinttransmissionssystemet,
men som Energinet skønner er nødvendige at gennemfø-
re i forbindelse med projekteringen eller etableringen her-
af. Dette omfatter f.eks. etablering af adgangsveje og op-
lagspladser, samt klimarelaterede afværgeforanstaltninger og
foranstaltninger til kompensation for projektets eventuelle
indgreb i naturtilstanden, herunder hvor sådanne foranstalt-
ninger gennemføres på arealer uden for det egentlige an-
lægsområde.
Den foreslåede bestemmelse vil således bl.a. hjemle foreta-
gelse af undersøgelser, som f.eks. besigtigelse af arealer,
med henblik på udpegning af egnede arealer til bortledning
og nedsivning af vand fra ledningsgraven og arbejdsarealer
i våde perioder eller til etablering af erstatningsnatur, dvs.
natur, som etableres til erstatning for natur, som nedlægges
eller ødelægges ved etablering af anlægget, herunder både
beskyttede naturtyper, fredskovpligtig skov og biotoper og
diger, der fungerer som levesteder for beskyttede arter.
Hvorvidt og hvornår en supplerede foranstaltning er nød-
vendig i relation til gennemførelse af undersøgelser, vurde-
res af Energinet. I forhold til f.eks. etablering af erstatnings-
natur er det således ikke en betingelse, at der er fastsat krav
herom. Undersøgelser med henblik på udpegning af egnede
arealer til etablering af erstatningsnatur vil dermed kunne
foretages, når Energinet, f.eks. på baggrund af drøftelser
med miljøvurderingsmyndigheden eller rådgiver, skønner, at
det må forventes, at der vil blive fastsat krav herom.
I § 8, stk. 1, 2. pkt., foreslås, at Energinet under samme
betingelser kan lade foretage arkæologiske forundersøgelser.
Rammerne for gennemførelsen af de arkæologiske forun-
dersøgelser reguleres efter reglerne i museumsloven. Fast-
læggelsen af behovet for arkæologiske forundersøgelser vil
25
foregå i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, herunder
de lokale statsanerkendte museer.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at Energinet skal underrette de
berørte ejere og brugere mindst 14 dage før gennemførelsen
af forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt., og mindst 28 dage
før gennemførelsen af arkæologiske forundersøgelser efter
stk. 1, 2. pkt. Er en direkte underretning ikke mulig, skal
oplysning om forundersøgelser og arkæologiske forundersø-
gelser offentliggøres i lokale medier el.lign.
Den foreslåede bestemmelse foreskriver den varsling, der
skal ske af de berørte ejere og brugere, inden der iværk-
sættes forundersøgelser eller arkæologiske forundersøgel-
ser. Den længere varsling af arkæologiske forundersøgelser
er fundet rimelig, da sådanne typisk er mere indgribende for
ejere og brugere end forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt.
Hvor det ikke er muligt at give direkte besked til de berørte
ejere og brugere, foreslås det, at oplysning om forundersø-
gelser og arkæologiske forundersøgelser skal offentliggøres
i lokale medier el.lign. Det vil være op til Energinet at fast-
sætte, hvilken offentliggørelsesmåde der konkret vil være
bedst egnet til at sikre udbredelsen af oplysningerne.
Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til
varslingsbestemmelserne i ekspropriationsproceslovens § 3,
stk. 2 og 4.
Det foreslås i § 8, stk. 3, at tab forvoldt ved skade eller
ulempe i forbindelse med forundersøgelser og arkæologiske
forundersøgelser efter stk. 1, skal erstattes af Energinet. Ved
uenighed mellem skadelidte og Energinet om erstatningens
størrelse fastsættes denne efter reglerne i lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Energinet, i tilfælde
af at have betalt erstatning efter den foreslåede bestemmelse,
vil kunne søge regres hos f.eks. entreprenører m.v., der har
stået for den praktiske gennemførelse af undersøgelserne, og
derfor efter dansk rets almindelige erstatningsregler endeligt
skal bære udgiften til erstatning.
Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til be-
stemmelsen om erstatningsfastsættelse i ekspropriationspro-
ceslovens § 3, stk. 5.
I § 13 foreslås en strafbestemmelse for forsætlig borttag-
ning, forvanskning eller beskadigelse af afmærkninger, der
er foretaget i forbindelse med forundersøgelser, som i det
væsentlige svarer til bestemmelsen om straf i ekspropriati-
onsproceslovens § 3, stk. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 9
Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten
er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
Det følger af gasforsyningslovens § 55, stk. 1, at klima-,
energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det,
kan tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende
fast ejendom til etablering og drift af de nødvendige trans-
missionssystemer, herunder klynger.
Ekspropriationsprocesloven indeholder regler om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for
staten eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgiv-
ningen er hjemlet ekspropriation til formålet.
Der henvises i øvrigt vedrørende gældende ret til pkt. 3.4.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at Energinet kan iværksætte ekspro-
priation vedrørende fast ejendom, når det er nødvendigt af
hensyn til projekteringen og etableringen af brinttransmissi-
onssystemet nævnt i § 1.
I modsætning til gasforsyningslovens ekspropriationshjem-
mel vil det efter forslaget ikke kræve en tilladelse fra klima-,
energi- og forsyningsministeren, før Energinet vil kunne an-
mode Transportministeriet om at henvise ekspropriationsbe-
gæring til behandling ved en ekspropriationskommission, jf.
bemærkningerne til stk. 2. Transportministeriet giver den
formelle ekspropriationsbemyndigelse efter ekspropriations-
proceslovens § 14, med henblik på at ekspropriationskom-
missionen kan afgøre, hvorvidt ekspropriation skal ske. Det
følger af ekspropriationsprocesloven, at det er ekspropria-
tionskommissionen, der træffer afgørelse om ekspropriatio-
nens gennemførelsen samt fastsætter erstatningens størrelse.
Ekspropriation vil efter grundlovens § 73 kun kunne ske,
hvis det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. Idet der
er indgået politisk aftale vedrørende brinttransmissionssy-
stemet, og Energinet har modtaget godkendelse af projektet
efter § 4 i lov om Energinet, jf. pkt. 1 og 2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, forventes projektet gennemført og
må anses som nødvendigt af hensyn til almenvellet. Even-
tuelle senere ændringer af betydning for den modtagne §
4-godkendelse vil skulle tages i betragtning ved efterfølgen-
de vurderinger. Der vil derfor dog kun kunne ske ekspropri-
ation efter den foreslåede bestemmelse, hvis der er en høj
grad af sikkerhed for, at de konkrete foranstaltninger, som
Energinet ønsker at ekspropriere til, vil være nødvendige for
projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssyste-
met, og at de er nødvendige at foretage, før vedtagelsen
af en anlægslov, hvis der ikke skal opstå forøget risiko
for, at brinttransmissionssystemet ikke kan færdiggøres til
tiden. Der henvises til eksempler nedenfor.
Som det fremgår af pkt. 2 og pkt. 3.4.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, vurderes det, at brinttransmissi-
onssystemet ikke vil kunne færdigetableres inden udgangen
af 2030, hvis der opstår andet end helt uvæsentlige forsin-
kelser i de enkelte dele af projektet. Ved vurderingen af
nødvendigheden af en ekspropriation vil der med lovforsla-
26
get skulle lægges betydelig vægt på hensynet til, at de nød-
vendige foranstaltninger til forberedelse af etableringen af
brinttransmissionssystemet kan ske så tidligt, at der ikke
skabes forsinkelser af selve etableringen. Den foreslåede
hjemmel vil derfor kunne anvendes, selv om de nødvendige
tilladelser og dispensationer m.v. til etablering af selve an-
lægget, der efter gældende ret vil skulle foreligge, før der
kan foretages ekspropriation, endnu ikke er givet, idet de
først gives ved eller i forlængelse af anlægsloven.
Den foreslåede hjemmel til ekspropriation vil imidlertid ik-
ke kunne bringes i anvendelse, før Energinet har indhentet
de nødvendige tilladelser og dispensationer vedrørende de
konkrete aktiviteter, som Energinet ønsker at ekspropriere
ret til at gennemføre på de konkret berørte ejendomme, eller
der er opnået bindende forhåndstilsagn el.lign. Det vil bl.a.
gælde eventuelle dispensationer fra naturbeskyttelseslovgiv-
ningen, som er nødvendige for de pågældende aktiviteter,
f.eks. arkæologiske udgravninger.
Det bemærkes i den forbindelse, at det som udgangspunkt
ikke er et krav for at kunne ansøge om en tilladelse eller
dispensation, at ansøgeren samtidig har ret til at disponere
over arealet på ansøgnings- eller afgørelsestidspunktet, se
således bl.a. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19.
oktober 2011, NMK-31-00424 vedrørende en ansøgning om
landzonetilladelse forud for ekspropriation. Energinet vil
derfor som udgangspunkt – medmindre andet fremgår af den
pågældende lovgivning – kunne påbegynde de nødvendige
ansøgningsprocesser, selv om Energinet endnu ikke har ret
til at disponere over arealet, f.eks. i henhold til en fuldmagt
fra ejeren.
»Projekteringen og etableringen af brinttransmissionssyste-
met nævnt i § 1« omfatter også nødvendige supplerende
foranstaltninger, dvs. foranstaltninger, som ikke udgør en
egentlig del af brinttransmissionssystemet, men som Ener-
ginet skønner er nødvendige at gennemføre i forbindelse
med projekteringen og etableringen heraf. Der vil således
med den foreslåede bestemmelse kunne eksproprieres til alle
de typer af foranstaltninger, der er nødvendige for projekte-
ringen og etableringen, herunder nødvendige supplerende
foranstaltninger, og som ikke kan afvente vedtagelse af an-
lægslov.
Der vil med den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne ske
ekspropriation i tilfælde, hvor resultaterne af de gennemfør-
te miljøundersøgelser og vurderingerne heraf viser, at det vil
være nødvendigt at etablere erstatningsnatur, forud for at ek-
sisterende beskyttet natur, herunder både beskyttede naturty-
per, fredskovpligtig skov og biotoper og diger, der fungerer
som levesteder for beskyttede arter, påvirkes af anlægsarbej-
det og før vedtagelse af anlægslov. Her vil etableringen af
erstatningsnaturen være at anse som en forberedelse til etab-
leringen af brinttransmissionssystemet, og der kan derfor
med den foreslåede bestemmelse foretages ekspropriation
hertil, selv om krav om etablering af erstatningsnatur endnu
ikke er fastsat, idet dette først sker ved anlægsloven. Et
andet eksempel kan være pålæg af servitut om faunapassage
i tilfælde, hvor en sådan vil være nødvendig at etablere, før
anlægget etableres, og før vedtagelse af anlægslov.
Med den foreslåede bestemmelse vil der eksempelvis også
kunne ske ekspropriation i tilfælde, hvor de arkæologiske
forundersøgelser har vist, at der skal foretages egentlige
arkæologiske udgravninger, før der kan foretages anlægsar-
bejder på det pågældende areal.
Det vil være Energinet, som vil være anlægsmyndighed i
ekspropriationsproceslovens forstand, og som vil blive inde-
haver af de rettigheder, der erhverves ved ekspropriationen.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at ekspropriation i henhold til stk.
1 gennemføres efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Dette svarer til den gældende bestemmelse om ekspropria-
tion i gasforsyningsloven og til andre lignende ekspropriati-
onsbestemmelser.
Energinet vil skulle anmode Transportministeriet om at hen-
vise ekspropriationsbegæring til behandling ved en ekspro-
priationskommission. Transportministeriet giver den formel-
le ekspropriationsbemyndigelse efter ekspropriationsproces‑
lovens § 14, med henblik på at ekspropriationskommissio-
nen kan afgøre, hvorvidt ekspropriation skal ske. Det følger
af ekspropriationsprocesloven, at det er ekspropriationskom-
missionen, der træffer afgørelse om ekspropriationens gen-
nemførelse samt fastsætter erstatningens størrelse.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af fremgangsmåden
efter ekspropriationsprocesloven i lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 3.4.1.
Det foreslås i § 9, stk. 3, at ved erstatningsfastsættelsen efter
stk. 2 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.
Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-
ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen
skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at
der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for
den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-
dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,
samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen
skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der
påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Til § 10
Der er ikke efter gældende ret mulighed for at indbringe
spørgsmål om erstatningens størrelse ved aftaler på ekspro-
priationslignende vilkår for en administrativ instans, hver-
ken i medfør af gasforsyningsloven eller i medfør af andre
regler, der er relevante for nærværende projekt.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at i tilfælde, hvor Energinet
til brug for projekteringen og etableringen af brinttransmis-
sionssystemet nævnt i § 1 har erhvervet de nødvendige
rettigheder over et areal ved aftale i stedet for ved ekspro-
priation, kan uenighed om erstatningens størrelse påkendes
27
af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold
til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom. Bestemmelserne i §§ 17 og 19 i lov om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom
finder anvendelse.
Der vil f.eks. kunne være tale om tilfælde, hvor der er
indgået aftale på ekspropriationslignende vilkår, der giver
Energinet ret til at råde over et areal i en begrænset periode,
og hvor erstatningen først kan opgøres ved tilbageleveringen
af arealet. Der vil også kunne være tale om tilfælde, hvor
der er indgået en aftale på ekspropriationslignende vilkår
om permanent arealafståelse eller tidsubegrænset råden over
et areal, hvor erstatningen kan opgøres ved indgåelse af
aftalen, men der ikke kan opnås enighed om størrelsen.
Forslaget indebærer, at spørgsmålet om erstatning i sådanne
tilfælde vil kunne indbringes for en ekspropriationskommis-
sion. Efter forslaget vil der derudover være adgang til at ind-
bringe ekspropriationskommissionens afgørelse for taksati-
onskommissionen. Forslaget indebærer endvidere, at regler-
ne i §§ 17 og 19 i ekspropriationsprocesloven skal anvendes,
herunder reglerne om den nærmere fremgangsmåde ved er-
statningsfastsættelsen.
Efter forslaget vil taksationsmyndighederne således kunne
medvirke ved erstatningsfastsættelsen, selv om der ikke er
truffet en formel ekspropriationsbeslutning, men derimod
indgået en aftale på ekspropriationslignende vilkår mellem
Energinet og ejeren eller brugeren.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at ved erstatningsfastsættelsen
finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anven-
delse.
Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i § 9,
stk. 3, om erstatningsfastsættelse ved egentlige ekspropriati-
oner.
Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-
ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen
skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at
der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for
den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-
dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,
samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen
skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der
påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Til § 11
Enhver forvaltningsafgørelse truffet af en statslig myndig-
hed kan som udgangspunkt påklages til en højere forvalt-
ningsmyndighed, i sidste instans vedkommende minister,
medmindre andet er bestemt ved lov. Idet ministeren er
øverste administrative instans, vil dennes afgørelser kun
kunne påklages til anden administrativ myndighed, hvis der
er fastsat særlig adgang hertil, f.eks. regler om klageadgang
til et ankenævn. Ved delegation af kompetence fra en myn-
dighed til en anden vil der som udgangspunkt være rekurs til
den delegerende myndighed.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at klima-, energi- og forsynings-
ministerens afgørelser efter denne lov og ministerens afgø-
relser efter love og regler nævnt i lovens § 7 ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Herved tydeliggøres, at klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens afgørelser efter loven, f.eks. af klager over Energi-
nets pålæg af byggelinjer, jf. det foreslåede § 3, stk. 2, og
nedlæggelse af forbud, jf. det foreslåede § 4, stk. 5, ikke vil
kunne påklages til anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse omfatter også klima-, energi-
og forsyningsministerens afgørelser efter love og regler
nævnt i lovens § 7, dvs. afgørelser vedrørende projekterin-
gen eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt
i § 1, som ministeren træffer efter naturbeskyttelsesloven,
skovloven eller museumsloven eller regler udstedt i medfør
heraf. Ministerens afgørelser i klagesager efter det foreslå-
ede § 7, stk. 2, og i sager, hvor ministeren har overtaget
beføjelser efter det foreslåede § 7, stk. 4, vil således ikke
kunne påklages til anden administrativ myndighed – heller
ikke hvor der måtte være fastsat særlig adgang hertil i de
nævnte love eller regler udstedt i medfør af disse. Dette
indebærer også, at Energinet ikke efter det foreslåede § 7,
stk. 3, vil kunne påklage ministerens afgørelser efter § 7,
stk. 2 og 4.
Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren
vil fortsat kunne indbringes for domstolene efter de almin-
delige regler herom, dog inden for seks måneder, jf. den
foreslåede § 12. Forslaget ændrer heller ikke ved den almin-
delige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.
Den foreslåede § 11 angår alene afgørelser truffet af klima-,
energi- og forsyningsministeren, jf. stk. 1, og myndigheder,
til hvilke ministeren har delegeret beføjelser efter denne lov,
jf. stk. 2. Klageadgangen for afgørelser truffet af Energinet,
f.eks. vedr. byggelinjepålæg og overtagelse af ejendom, er
reguleret i de enkelte foreslåede bestemmelser desangåen-
de. Klageadgangen for afgørelser truffet af andre myndighe-
der efter naturbeskyttelsesloven, skovloven eller museums-
loven eller regler udstedt i medfør heraf er reguleret i den
foreslåede § 7.
I § 11, stk. 2, foreslås, at afgørelser efter denne lov og
afgørelser efter love og regler nævnt i lovens § 7 truffet af
en myndighed, til hvilken klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren har delegeret beføjelser efter denne lov, ikke kan
påklages til ministeren eller anden administrativ myndighed.
Delegeres klima-, energi- og forsyningsministerens beføjel-
se til at træffe afgørelse efter loven, f.eks. i klager over
Energinets pålæg af byggelinjer, jf. det foreslåede § 3, stk.
2, eller nedlæggelse af forbud, jf. det foreslåede § 4, stk.
5, til en anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, følger det
af den foreslåede bestemmelse, at denne anden myndigheds
28
afgørelser ikke vil kunne påklages til ministeren eller anden
administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse omfatter også afgørelser efter
love og regler nævnt i lovens § 7, dvs. afgørelser vedrørende
projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssyste-
met nævnt i § 1, som træffes efter naturbeskyttelsesloven,
skovloven eller museumsloven eller regler udstedt i medfør
heraf. Delegeres f.eks. klima-, energi- og forsyningsministe-
rens beføjelse til at træffe afgørelse i klagesager efter det
foreslåede § 7, stk. 2, eller til at overtage beføjelser efter
det foreslåede § 7, stk. 4, til en anden myndighed, f.eks.
Energistyrelsen, vil denne anden myndigheds afgørelser i
disse klage- og call-in-sager ikke kunne påklages til ministe-
ren eller anden administrativ myndighed – heller ikke hvor
der måtte være fastsat særlig adgang hertil i de nævnte love
eller regler udstedt i medfør af disse. Dette indebærer også,
at Energinet ikke efter det foreslåede § 7, stk. 3, vil kunne
påklage afgørelser efter § 7, stk. 2 og 4, truffet af en myn-
dighed, til hvilken klima-, energi- og forsyningsministeren
har delegeret beføjelser efter disse bestemmelser.
Afgørelser truffet af en myndighed, til hvilken klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren har delegeret beføjelser efter
denne lov, vil fortsat kunne indbringes for domstolene efter
de almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf.
den foreslåede § 12. Forslaget ændrer heller ikke ved den al-
mindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.
Til § 12
Der gælder ingen almindelig frist for indbringelse af for-
valtningsakter for domstolene. Søgsmåls‑ frister er dog i
betydeligt omfang foreskrevet i særlovsbestemmelser. Søgs-
målsfrister ses bl.a. i en række anlægslove samt i naturbe-
skyttelseslovens § 88, skovlovens § 64 og museumslovens §
29 x.
Århus-konventionen indeholder krav om adgang til klage
og/eller domstolsprøvelse på miljøområdet, herunder om
adgang til foreløbige retsmidler, og om at de tilgængelige
retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Der henvises
til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Domstolene kan efter en konkret vurdering på ulovbestemt
grundlag tillægge søgsmål om prøvelse af en forvaltnings-
akts gyldighed opsættende virkning, jf. eksempelvis Høje-
sterets kendelse af 24. august 1994 i sag I 86/1994, offent-
liggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1994, s. 823 ff.
Domstolene kan efter en konkret vurdering afvise en sag,
hvis sagsøgeren ikke har retlig interesse, eksempelvis hvis
sagsøgeren ikke er tilstrækkeligt konkret berørt af afgørel-
sen, eller søgsmålet ikke er tilstrækkelig aktuelt.
Retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. no-
vember 2024 med senere ændringer, indeholder regler for
prøvelse af sager ved domstolene. Af lovens kapitel 30
vedr. sagsomkostninger følger bl.a., at den tabende part som
udgangspunkt erstatter de udgifter, som den vindende part
har afholdt. Retten kan dog af egen drift bestemme, at den
tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de
påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne
grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat
fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den
pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller inter-
nationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige
retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.
Efter retsplejelovens kapitel 31 kan der under visse betin-
gelser gives fri proces, herunder til personer, der opfylder
en række økonomiske betingelser, og som skønnes at have
rimelig grund til at føre proces, eller hvor særlige grunde
taler for det, hvilket bl.a. gælder i sager, som er af principiel
karakter eller af almindelig offentlig interesse.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgørel-
ser efter denne lov og afgørelser efter love og regler nævnt
i lovens § 7 skal være anlagt inden seks måneder efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offent-
ligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørel-
sen.
Den foreslåede søgsmålsfrist skal sikre, at der efter en vis
periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene om rigtigheden
af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert søgsmål
mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den
pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af
den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse omfatter også afgørelser efter
love og regler nævnt i lovens § 7, dvs. afgørelser vedrørende
projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssyste-
met nævnt i § 1, som træffes efter naturbeskyttelsesloven,
skovloven eller museumsloven, eller regler udstedt i medfør
heraf, jf. § 7, stk. 1, afgørelser i klagesager herom, jf. § 7,
stk. 2 og 3, og afgørelser hvor klima-, energi- og forsynings-
ministeren har overtaget en anden myndigheds beføjelser
efter de nævnte love og regler, jf. § 7, stk. 4.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen er med-
delt den pågældende, dvs. er kommet frem til denne. Er af-
gørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid her-
fra. Ved »offentligt bekendtgjort« sigtes til offentliggørelse
af afgørelser i henhold til regler fastsat herom og ikke til of-
fentliggørelse af hensyn til almindelig orientering om prak-
sis m.v. For pålæg af byggelinjer og nedlæggelse af forbud,
som skal offentliggøres efter bestemmelserne foreslået i §
3, stk. 1, og § 4, stk. 4, vil søgsmålsfristen således løbe her-
fra. Tilsvarende vil gælde for f.eks. visse dispensationer fra
naturbeskyttelseslovens forbud mod tilstandsændringer eller
bebyggelse inden for forskellige bygge- og beskyttelseslin-
jer, som skal offentliggøres i henhold til bekendtgørelse nr.
1066 af 21. august 2018 om bygge- og beskyttelseslinjer.
Den foreslåede frist svarer til søgsmålsfristen fastsat i bl.a.
naturbeskyttelseslovens § 88 og museumslovens § 29 x.
Lovforslaget ændrer ikke på domstolenes muligheder for
efter en konkret vurdering at tillægge søgsmål opsættende
29
virkning eller på efter en konkret vurdering at afvise søgs-
mål på grund af manglende retlig interesse.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at ved søgsmål om miljøforhold,
der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostnin-
gerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte
parter.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre overholdelse af kra-
vet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler
ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen vil der-
for skulle forstås i overensstemmelse med konventionen og
VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter
sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af hen-
holdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallika-
ropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissio-
nen mod Storbritannien.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i rets-
plejelovens kapitel 30 om den tabende parts erstatning af
udgifter, som den vindende part har afholdt, samt med reg-
lerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri
proces.
Forpligtelsen vil påhvile samtlige retsinstanser.
Den foreslåede bestemmelse vil angå alle søgsmål om miljø-
forhold, der er omfattet af denne lov, herunder både søgsmål
til prøvelse af afgørelser efter loven og afgørelser efter love
og regler nævnt i lovens § 7 vedrørende projekteringen eller
etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1.
Til § 13
Energinet har efter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. gas-
forsyningslovens § 55, mulighed for at foretage nødvendige
forberedende opmålinger, nivellementer og andre tekniske
forarbejder og undersøgelser. Den, der forsætligt borttager,
forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages
i forbindelse med forarbejderne, straffes efter ekspropriati-
onsproceslovens § 3, stk. 6, med bøde, medmindre strengere
straf er forskyldt efter straffeloven.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 13, at den, der forsætligt borttager, forvan-
sker eller beskadiger afmærkninger, som er foretaget i for-
bindelse med forundersøgelser og arkæologiske forundersø-
gelser efter § 8, stk. 1, straffes med bøde, medmindre stren-
gere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Herefter vil der i forhold til de i § 8, stk. 1, foreslåede for-
undersøgelsesadgange gælde samme bestemmelse om straf
som efter ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 6, idet der
dog henvises til straf forskyldt efter anden lovgivning og
ikke blot efter straffeloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, samt til lovforslagets § 8 og bemærkningerne
hertil.
Til § 14
Det foreslås i § 14, at loven træder i kraft den 1. januar
2026.
30