Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 – 4967 & 2025 –
3979
8. oktober 2025
Lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension
og forskellige andre love (Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie m.v.)
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg skriver til jer for at orientere om, at jeg onsdag den 8. oktober 2025 for Folke-
tinget vil fremsætte forslag til lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie,
lov om social pension og forskellige andre love (Forhøjelse af den skattefri senior-
præmie m.v.)
Lovforslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 20. juni til den 22. august
2025. Flere af høringsparterne har bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget,
men jeg vil henvise jer til høringsnotatet for en større gennemgang af de indkomne
høringssvar.
Som vi tidligere har orienteret Beskæftigelsesudvalget om, er lovændringen, der
handlede om at flytte udbetalingstidspunktet for ældrecheck, ikke længere er en del
af lovforslaget. Således vil ældrechecken, som hidtil, blive udbetalt i januar.
De øvrige høringssvar har ikke givet anledning til justeringer af lovforslaget.
Jeg vedlægger til jeres orientering det endelige lovforslag, høringssvar og hørings-
notat samt ligestillingsvurdering.
Venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Offentligt
L 28 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26


Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og
forskellige andre love
(Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie m.v.)
§ 1
I lov om en skattefri seniorpræmie, jf. lovbekendtgørelse
nr. 184 af 6. marts 2020, som ændret ved lov nr. 1050 af 30.
juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. § 1 a ophæves.
2. I § 2, stk. 2, ændres »EU-/EØS-land eller Schweiz« til:
»EU-/EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Grønland«,
og i stk. 3, 4. pkt., ændres »for personer fra et andet EU-/
EØS-land eller Schweiz, der er skattepligtige i Danmark«
til: »optjent i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, på Færøerne
eller i Grønland, for personer, der er skattepligtige i Dan-
mark, jf. § 2, stk. 2«.
3. I § 3, stk. 1, ændres »42.000 kr.« til: »53.901 kr.«
4. I § 3, stk. 1, indsættes efter »53.901 kr.«: »Fra 2029 udgør
første seniorpræmie et engangsbeløb på 63.080 kr.«
5. I § 3, stk. 2, ændres »25.000 kr.« til: »32.074 kr.«
6. I § 3, stk. 2, indsættes efter »32.074 kr.«: »Fra 2029 udgør
anden seniorpræmie et engangsbeløb på 37.420 kr.«
§ 2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af
21. oktober 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1456 af
10. december 2024 og § 11 i lov nr. 1655 af 30. december
2024, § 9 i lov nr. 1703 af 30. december 2024 og senest
ændret ved § 1 i lov nr. 704 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændringer:
1. Overskriften før § 30, § 30, overskriften før § 32 b, § 32 b
og kapitel 4 c ophæves.
2. § 66, stk. 2, 4. pkt., §§ 68 og 69 ophæves.
§ 3
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1033 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 2 i
lov nr. 704 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. Overskriften før § 28, § 28, overskriften før § 28 a og § 28
a ophæves.
§ 4
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
1034 af 2. september 2024, som ændret ved § 2 i lov nr.
1456 af 10. december 2024, § 13 i lov nr. 1655 af 30.
december 2024, § 7 i lov nr. 1703 af 30. december 2024
og § 37 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende
ændring:
1. I § 13 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Uanset stk. 1 og regler udstedt i medfør heraf har
fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov
om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret
til at benytte Udbetaling Danmarks alternativ til en obligato-
risk digital selvbetjeningsløsning.«
Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.
§ 5
I lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden,
som ændret ved § 2 i lov nr. 2190 af 29. december 2020 og §
40 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2025-26
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2024-4967
BE010290
Offentligt
L 28 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26
»Stk. 4. Uanset denne lovs § 5, stk. 1, og regler udstedt i
medfør heraf har fysiske personer, der er fritaget fra obliga-
torisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i medfør
af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere,
efter anmodning ret til at benytte Seniorpensionsenhedens
alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
§ 6
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, som ændret
ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 1 i lov nr. 437 af
6. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. § 41, stk. 8, ophæves.
2. § 48, stk. 7, ophæves.
Stk. 8-12 bliver herefter stk. 7-11.
3. I § 48, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »efter stk. 8« til:
»efter stk. 7«, i stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 9, nr.
1 og 2« til: »stk. 8, nr. 1 og 2«, og »stk. 8« ændres til: »stk.
7«, i stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«, i
stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 8« til:
»stk. 7«, i stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., ændres
3 steder »stk. 8« til: »stk. 7«, i stk. 12, 3. pkt., der bliver
stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 2-4« til: »nr. 2 og 3«, i stk. 12,
4. pkt., der bliver stk. 11, 4. pkt., ændres »stk. 9, nr. 2« til:
»stk. 8, nr. 2«, og i stk. 12, 5. pkt., der bliver stk. 11, 5. pkt.,
ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
4. I § 49, stk. 3, nr. 2, ændres »barsel,« til: »barsel, eller«, og
i § 49, stk. 3, nr. 3, ændres »hjem, eller« til: »hjem.«
5. § 49, stk. 3, nr. 4, ophæves.
6. 49, stk. 8, ophæves.
7. § 50 ophæves.
8. I § 53, stk. 8, 1. pkt., udgår »eller medlemmer, som er om-
fattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19,«.
9. I § 53, stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8,
nr. 1 og 2« til: »stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2«.
10. I § 53, stk. 17, nr. 3, ændres »hjem,« til: »hjem, eller«,
og i § 53, stk. 17, nr. 4, ændres »§ 56, eller« til: »§ 56.«
11. § 53, stk. 17, nr. 5, ophæves.
12. § 53, stk. 20-26, ophæves.
13. I § 55, stk. 4, nr. 1, udgår »bortset fra dagpenge udbe-
talt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbeta-
ling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelings-
ordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til
og med den 31. marts 2022«.
14. I § 55, stk. 5, nr. 2, ændres »barsel,« til: »barsel, og«, og
i § 55, stk. 5, nr. 3, ændres »hjem, og« til: »hjem.«
15. § 55, stk. 5, nr. 4, ophæves.
16. § 55, stk. 7 og 8, ophæves.
17. § 55 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i 4. pkt., der bliver 3.
pkt., ændres »stk. 1, 2 og 8« til: »stk. 1 og 2«.
18. § 56 a, stk. 9 og 10, ophæves.
19. § 57, stk. 6-9, ophæves.
20. § 58, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet
arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af dagpen-
ge, der udbetales efter § 52 a eller § 55.«
21. § 60, stk. 9 og 10, ophæves.
22. § 62 c ophæves.
23. I § 63, stk. 1, nr. 4, ændres »m.v.,« til: »m.v., eller«, og i
§ 63, stk. 1, nr. 5, ændres »m.v., eller« til: »m.v.«
24. § 63, stk. 1, nr. 6, ophæves.
25. § 73, stk. 10 og 11, ophæves.
26. § 74 affattes således:
»§ 74. Efterlønsalderen er 3 år før folkepensionsalderen,
jf. lov om social pension.«
27. I § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »stk. 2-6« til: »stk.
2-4«, og i nr. 4, ændres »stk. 8-11« til: »stk. 6-9«.
28. § 74 a, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 2-10.
29. I § 74 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 4, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 2, 1. og 2. pkt.«, i stk. 7, 1.
pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2«,
i stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres to steder
»stk. 8« til: »stk. 6«, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt.,
ophæves, og i stk. 12, der bliver stk. 10, ændres »stk. 5« til:
»stk. 3«.
30. I § 74 c, stk. 1, 1 pkt., ændres », ledighed eller delpensi-
on« til: »eller ledighed«.
31. I § 74 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 6«.
32. § 74 c, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
2
33. I § 74 c, stk. 6, der bliver stk. 5, udgår », herunder om
overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov
om delpension«.
34. I § 74 e, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 6«.
35. § 74 e, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
36. § 74 i, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
37. I § 74 j, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-13« til: »stk.
2-10«, i stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3-13« til: »stk. 3-10«, i
stk. 6, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 10 og 12«, i stk. 7, 2. pkt.,
udgår », jf. dog stk. 11 og 12«, og stk. 8, 5. pkt., ophæves.
38. § 74 j, stk. 10-12, ophæves.
Stk. 13 og 14 bliver herefter stk. 10 og 11.
39. I § 74 j, stk. 13, der bliver stk. 10, udgår »og om opgø-
relse af beskæftigelse efter stk. 12«.
40. I § 74 k, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-9«.
41. I § 74 l, stk. 1 og 2, ændres »jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3«
til: »jf. dog § 74 b, stk. 3«.
42. § 74 l, stk. 3-9, ophæves.
Stk. 10-14 bliver herefter stk. 3-7.
43. I § 74 l, stk. 10, der bliver stk. 3, ændres »stk. 8« til:
»stk. 6«, og »stk. 11 og 12« ændres til: »stk. 4 og 5«, i stk.
13, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til: »stk. 6«, og i stk.
14, der bliver stk. 7, ændres »stk. 10-12« til: »stk. 3-5«.
44. § 74 l, stk. 15, ophæves.
Stk. 16 og 17 bliver herefter stk. 8 og 9.
45. I § 74 l, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
46. § 74 l, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ophæves.
47. I § 74 l, stk. 17, der bliver stk. 9, ændres »stk. 5-14« til:
»stk. 3-7«.
48. I § 74 l indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler
om, at der for 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i
reguleringen efter stk. 8.«
49. I 74 m, stk. 1, ændres »stk. 8« til: »stk. 4«, og »stk. 3-7«
ændres til: »stk. 3«.
50. § 74 m, stk. 3-6, ophæves.
Stk. 7-19 bliver herefter stk. 3-15.
51. I § 74 m, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 2-6« til: »stk. 2«, og i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1.
pkt., ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1 og 2«.
52. I § 74 m, stk. 9, der bliver stk. 5, udgår »at medlemmet
ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension,
og«.
53. I § 74 m, stk. 10, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til:
»stk. 4«, i stk. 12, der bliver stk. 8, ændres »stk. 10« til:
»stk. 6«, og »stk. 1-6« ændres til: »stk. 1 og 2«, i stk. 16, 1.
pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1-14« til: »stk.
1-10«, i stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres to
steder »stk. 16« til: »stk. 12«, i stk. 18, der bliver stk. 14,
ændres »stk. 12 og 13« til: »stk. 8 og 9«, og i stk. 19, der
bliver stk. 15, ændres »stk. 1-13« til: »stk. 1-9«.
54. I § 75, stk. 3, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.
55. § 84, stk. 11 og 12, ophæves.
§ 7
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 21.
august 2025, som ændret ved § 2 i lov nr. 630 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
1. § 1 a affattes således:
»§ 1 a. Fleksydelsesalderen er 3 år før folkepensionsalde-
ren, jf. lov om social pension.«
2. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2 a« til: »§§ 2 a og 2 b«.
3. § 2 a, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 1-6.
4. I § 2 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres
»stk. 3, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 1, 1. og 2. pkt.«, i stk. 6, der
bliver stk. 4, ændres »§ 77, stk. 5, nr. 2« til: »§ 77, stk. 6, nr.
2« og »stk. 1-4« ændres til: »stk. 1 og 2«, i stk. 7, 1. pkt., der
bliver stk. 5, 1. pkt., ændres », stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«, og
i stk. 8, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 2«.
5. Efter § 2 a indsættes:
Ȥ 2 b. Personer, der i perioden 2015 til og med 2022
er blevet visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280
af 1. marts 2024, men som ikke samtidig hermed er blevet
tilmeldt fleksydelsesordningen i overensstemmelse med § 4,
kan med virkning fra visitationstidspunktet til fleksjobord-
ningen og frem til og med den 31. december 2023 blive
tilmeldt fleksydelsesordningen og få godskrevet perioden
ved opgørelsen af anciennitetskravet i § 2, stk. 1, nr. 4. God-
skrivningen sker uden indbetaling af fleksydelsesbidrag.«
6. I § 7, stk. 1, indsættes efter »fleksydelse«: », jf. dog § 2
b«.
7. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2 a, stk. 4 og 5« til: »§ 2 a,
stk. 2 og 3, og § 2 b«.
8. I § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 2 og 3«.
3
9. § 17, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-11 bliver herefter stk. 2-9.
10. I § 17, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1«, »stk. 5 og 6« ændres til: »stk. 3 og
4«, og i 2. pkt. ændres »stk. 11« til: »stk. 9«.
11. I § 17, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 6 og 11« til: »stk. 4 og 9«, i stk. 7, der bliver stk. 5,
ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«, i stk. 8, 1. pkt., der bliver
stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«.
12. § 17, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ophæves.
13. I § 17, stk. 10, der bliver stk. 8, ændres »stk. 4-6« til:
»stk. 2-4«.
14. I § 17 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler
om, at der for 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i
reguleringen efter stk. 6.«
15. I § 18, stk. 5, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 11«, i stk. 6, 2.
pkt., udgår », jf. dog stk. 12«, og i stk. 9, 1. og 2. pkt., udgår
»og 11«.
16. § 18, stk. 11-13, ophæves.
Stk. 14 bliver herefter stk. 11.
17. I § 28, stk. 2, udgår »delpension,«.
18. I § 31, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»1. pkt. finder ikke anvendelse for perioder omfattet af §
2 b.«
§ 8
I lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov
om social pension og forskellige andre love (Neutralisering
af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse
af en helligdag) foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 4 og 5, og § 2 ophæves.
Ikrafttræden m.v.
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 6, nr. 26-45, 47, 49-54, § 7, nr. 1-11, 13 og 15-18,
træder i kraft den 1. juli 2026.
Stk. 3. § 6, nr. 46 og 48, § 7, nr. 12 og 14, og § 8 træder
i kraft den 1. december 2026, og har virkning for finansåret
2027.
Stk. 4. Tekstanmærkning nr. 173 til § 17 i Finansloven for
2025 ophæves den 1. juli 2026.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie, optjening af løntimer til seniorpræmie ved beskæftigelse
på Færøerne og i Grønland samt ophævelse af uaktuelle regler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Genopretning af mangelfulde tilmeldinger til fleksydelsesordningen
2.3.1. Krav om indbetaling af fleksydelsesbidrag
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2. Udbetaling Danmarks opkrævning af fleksydelsesbidrag
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.3. Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
2.3.3.1. Gældende ret
2.3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.4. Ophævelse af uaktuelle regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse
vedr. håndtering af covid-19, om efterløn og fleksydelse vedr. indfasning af den tre-årige efterløns-
og fleksydelsesperiode og forhøjelse af efterløns- og fleksydelsesalderen og om delpension
2.3.4.1. Gældende ret
2.3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.5. Ophævelse af uaktuelle regler i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. som led i håndteringen af covid-19 og flygtninge fra
Ukraine
2.3.5.1. Gældende ret
2.3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Konsekvenser for Rigsfællesskabet
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til hensigt at forhøje den skattefri senior-
præmie.
Derudover indeholder lovforslaget et regelforenklingsfor-
slag, som skal give Udbetaling Danmark kompetence til at
undtage borgere fra obligatorisk Digital Selvbetjening, hvis
borgeren i forvejen er Digital Post-fritaget.
Lovforslaget indeholder desuden en række tekniske ændrin-
ger.
Forhøjelsen af den skattefri seniorpræmie er en udmøntning
af et delelement fra den politiske aftale, Aftale om Reform af
personskat (2023) indgået af regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) med Danmarksdemokraterne, Det
Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerli-
ge. Det indebærer en forhøjelse af både første års og anden
års seniorpræmie i 2026 og igen i 2029.
Det indebærer en forhøjelse af den skattefri seniorpræmie i
både seniorpræmiens første år på 14.540 kr. i alt og andet år
på 8.553 kr. i alt (2025-niveau).
5
For at mindske grænsehindringer inden for rigsfællesska-
bet, foreslås det desuden med lovforslaget, at løntimer og
timer som følge af omregning af overskud af selvstændig
erhvervsvirksomhed, der er optjent på Færøerne eller i
Grønland, også skal kunne medregnes ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet i forbindelse med en ansøgning om se-
niorpræmie. Dette vil gøre det muligt for borgere i Danmark
at tage arbejde på Færøerne og i Grønland, og fortsat kun-
ne optjene ret til seniorpræmien, såfremt personen opfylder
betingelserne herfor. På den måde sidestilles arbejde på Fær-
øerne og i Grønland med arbejde i EU-/EØS-landene eller
Schweiz.
Derudover foreslås et regelforenklingsforslag, som består
i at forenkle administrationen for undtagelse fra krav om
digital selvbetjening.
Der er i dag en særlig arbejdsdeling mellem Udbetaling
Danmark og kommunerne, hvor kommunerne bl.a. vejleder
og hjælper fremmødte borgere med anvendelse af digitale
selvbetjeningsløsninger på Udbetaling Danmarks sagsområ-
der. Det er derfor kommunerne, der træffer afgørelse om,
hvorvidt en person kan undtages fra obligatorisk digital
selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder.
Som følge af nye regler om fravigelse fra obligatorisk digi-
tal selvbetjening, som blev indført ved lov nr. 603 af 31.
maj 2023, foreslås det at forenkle reglerne for undtagelse
fra krav om digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks
myndighedsområde, så personer, der i forvejen er fritaget
fra digital post, har ret til at blive undtaget fra digital selv-
betjening i Udbetaling Danmark uden at blive henvist til
afgørelse herom i kommunen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie og optjening af
løntimer til seniorpræmie ved beskæftigelse på Færøerne og
i Grønland
2.1.1. Gældende ret
Efter § 1 i lov om en skattefri seniorpræmie udbetales den
skattefrie seniorpræmie til personer, som er i beskæftigelse
efter folkepensionsalderen og er født den 1. januar 1954
eller senere. Seniorpræmien udbetales i det første og andet
år efter folkepensionsalderen, hvis betingelserne herfor er
opfyldt. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2-3, at retten
til seniorpræmie er betinget af, at personen i det første og
andet år efter opnåelsen af folkepensionsalderen skal have
haft mindst 1.560 løntimer pr. år. Opgørelsen begynder fra
det tidspunkt, personen opnår folkepensionsalderen.
Der gælder endvidere et lønkrav, hvor den gennemsnitlige
månedlige timeløn skal være mindst 136,81 kr. (2024-ni-
veau) og 142,15 kr. (2025-niveau).
Seniorpræmien udbetales automatisk af Udbetaling Dan-
mark, hvis personen opfylder betingelserne herfor, dog med
undtagelse af visse persongrupper, f.eks. selvstændige, som
skal ansøge om seniorpræmien. Det skyldes, at seniorpræ-
mie til selvstændige bl.a. udbetales på baggrund af oplysnin-
ger om virksomheden på det tidspunkt, hvor oplysningerne
fremgår af årsopgørelsen.
Det følger af lovens § 3, at den første seniorpræmie udgør
et engangsbeløb på 48.555 kr. (2025-niveau), hvis personen
har opfyldt beskæftigelseskravet på mindst 1.560 løntimer
inden for de første 12 måneder efter tidspunktet for opnåelse
af folkepensionsalderen, og den anden seniorpræmie udgør
et engangsbeløb på 28.902 kr. (2025-niveau), hvis personen
har haft 1.560 løntimer inden for en periode fra den 13. til
den 24. måned efter tidspunktet for opnåelsen af folkepensi-
onsalderen.
Seniorpræmien er skattefri og medfører ikke fradrag i ydel-
ser efter anden lovgivning. Derudover reguleres seniorpræ-
mien en gang årligt, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
De 1.560 løntimer omfatter ikke kun timer, der er optjent
i Danmark, men også løntimer og timer som følge af om-
regning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, op-
tjent i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, jf. § 2, stk. 2,
i lov om en skattefri seniorpræmie. Det er en betingelse for
at medregne sådanne timer, at personen enten er fuldt skat-
tepligtig i Danmark ved udløbet af det indkomstår, der udlø-
ber i løbet af perioden på 12 måneder, eller at personen er
omfattet af reglerne om grænsegængere i kildeskattelovens
afsnit I A i det indkomstår, der udløber i løbet af den nævnte
periode. Det betyder, at både fuldt skattepligtige personer,
øresundspendlere og pendlere bosat i Tyskland kan medreg-
ne beskæftigelse i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse nr. 859 af
16. juni 2022 om en skattefri seniorpræmie fastsat regler
om medregning af arbejde og indkomst for personer fra et
andet EU-/EØS-land eller Schweiz, der er skattepligtige i
Danmark, jf. § 2, stk. 3, i lov om social pension. Beskæfti-
gelse i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, hvor der ikke
sker indberetning af indkomst og løntimer i henhold til lov
om et indkomstregister, medregnes til opfyldelse beskæfti-
gelseskravet, hvis personen fremlægger dokumentation her-
for, jf. bekendtgørelsens § 11. Det er tidspunktet for beskæf-
tigelsens udførelse, der er afgørende for, om beskæftigelsen
kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.
En person, som ønsker at medregne løntimer eller overskud
fra selvstændig virksomhed fra et andet EU-/EØS-land eller
Schweiz, skal efter bekendtgørelsens § 13, stk. 3 og 4, ansø-
ge om seniorpræmie. Personer, der har haft beskæftigelse
som lønmodtager i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz,
kan f.eks. dokumentere sine løntimer ved lønsedler, ansæt-
telseskontrakt eller årsopgørelse af statslig skattemyndighed.
En person, som har selvstændig virksomhed i et andet EU-/
EØS-land eller Schweiz, og som udbetaler overskud eller
via virksomheden udbetaler løn til sig selv, skal i forbindel-
se med ansøgning om seniorpræmie selv dokumentere, at
6
vedkommende udøver selvstændig virksomhed i optjenings-
perioden, f.eks. ved at være registreret som selvstændig er-
hvervsdrivende i et register tilsvarende CVR-registeret og
samtidig har været registreret for at indbetale moms eller
lignede i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz. Dokumen-
tation for løntimer fra selvstændig virksomhed kan f.eks.
være oplysninger fra en udenlandsk skattemyndighed, virk-
somhedsregistre eller ved revisorpåtegnet årsregnskab.
Færøerne og Grønland står uden for de Europæiske Fælles-
skaber og er heller ikke omfattet af EØS-samarbejdet. Færø-
erne og Grønland sidestilles derfor i forhold til Danmarks
internationale forpligtigelser med andre tredjelande. Det be-
tyder, at beskæftigelse udført på Færøerne og i Grønland
ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet
på 1.560 timer. Færøerne og Grønland har egne love på
beskæftigelsesområdet, da de har hjemtaget disse dele, og er
derfor ikke omfattet af lov om en skattefri seniorpræmie.
Med lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie
(Midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet som følge
af covid-19) blev der i § 1 a indført et midlertidigt beskæfti-
gelseskrav på 1.040 mod de normale 1.560 timer årligt for
optjening af ret til seniorpræmie. Hensigten var at afbøde
for de negative konsekvenser, som spredningen af covid-19
kunne have haft for de personer, der var i gang med at
optjene ret til en skattefri seniorpræmie. Det indebar, at
personkredsen i gennemsnit skulle arbejde 20 timer om ugen
i stedet for 30 timer i hele optjeningsperioden for at opnå ret
til en skattefri seniorpræmie.
Bestemmelsen vedrører alene optjening af seniorpræmie for
personer født i 1. halvår af 1954, idet denne halvårsårgang
nåede folkepensionsalderen på 65½ år i 2. halvår af 2019 og
dermed var de eneste, som var i gang med optjening af den
skattefri seniorpræmie for beskæftigelse det første år efter
folkepensionsalderen i perioden fra og med den 1. marts
til og med den 30. juni 2020. Det vil sige personer, hvor
perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30.
juni 2020 indgik i personens 12 måneders optjeningsperiode
for ret til seniorpræmie.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Den skattefri seniorpræmie kommer de personer til gode,
som vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet i et eller to år
efter, at de har nået folkepensionsalderen.
Som del af udmøntningen af den politiske aftale Reform
af personskat (2023), foreslås den skattefri seniorpræmie
forhøjet i både 2026 og i 2029. Udmøntningen indeholder en
forhøjelse af både første og anden seniorpræmie.
På den baggrund foreslås det, at første præmie forhøjes med
5.346 kr. i 2026 og med yderligere 9.179 kr. i 2029 (2025-
niveau). Anden præmie foreslås forhøjet med 3.172 kr. i
2026 og med yderligere 5.346 kr. i 2029 (2025-niveau).
Formålet med forhøjelsen er at gøre det mere attraktivt for
seniorer at blive på arbejdsmarkedet, efter de har nået folke-
pensionsalderen.
Det skønnes således, at en forhøjelse af første præmie vil
komme knap 12.000 seniorer til gode, og at anden præmie
vil komme knap 9.000 seniorer til gode.
Som konsekvens af et løbende fokus på grænsehindringer
mellem Færøerne, Grønland og Danmark foreslås det, at
løntimer og timer som følge af omregning af overskud af
selvstændig erhvervsvirksomhed optjent på Færøerne og i
Grønland kan blive medregnet i opgørelsen af beskæftigel-
seskravet for optjening af ret til seniorpræmie efter lovens §
1.
Forslaget vil medføre, at personer med skattepligt i Dan-
mark, som er i beskæftigelse efter pensionsalderen, kan op-
tjene løntimer ved beskæftigelse på Færøerne og i Grønland
til brug for udbetaling af seniorpræmie.
Forslaget vil betyde, at personer, som ønsker at medregne
løntimer eller overskud fra selvstændig virksomhed, skal
ansøge om seniorpræmie og fremlægge den fornødne do-
kumentation for beskæftigelsen på Færøerne eller i Grøn-
land. På den måde sidestilles Færøerne og Grønland med
EU-/EØS-landene og Schweiz. Det forventes, at der vil bli-
ve fastsat regler herom i bekendtgørelse om en skattefri
seniorpræmie.
Det foreslås, at § 1 a i lov om en skattefri seniorpræmie om
midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet som følge
af covid-19, ophæves. Det skyldes, at perioden 1. marts til
30. juni 2020 ikke længere er aktuel til at optjene senior-
præmie. Bestemmelsens anvendelse er dermed udtømt, og
foreslås derfor ophævet.
2.2. Fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, at
Udbetaling Danmark bl.a. skal henvise borgere, der har be-
hov for personlig bistand til brug af digitale selvbetjenings-
løsninger på Udbetaling Danmarks sagsområder, til kommu-
nen.
Efter § 3, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark skal kom-
munen i fornødent omfang yde bistand til fremmødte bor-
gere, der vurderes ikke at kunne benytte sig af digitale
selvbetjeningsløsninger om kontante ydelser og økonomiske
tilskud inden for sagsområder, der varetages af Udbetaling
Danmark.
Efter § 13, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, kan be-
skæftigelsesministeren fastsætte regler om, at kommunika-
tion mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske digi-
talt. Af § 13, stk. 2, fremgår, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvist
7
skal være undtaget fra krav om digital kommunikation på
sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark.
Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om obligatorisk di-
gital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser
m.v. om sociale ydelser m.v. Det fremgår af bekendtgørel-
sens § 1, at ansøgninger og meddelelser m.v. om bl.a. bør-
netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, opkræv-
ning af underholdsbidrag, børne- og ungeydelse, pension,
boligstøtte og barselsdagpenge, som varetages af Udbetaling
Danmark, skal indgives til Udbetaling Danmark ved anven-
delse af den digitale løsning, som Udbetaling Danmark stil-
ler til rådighed inden for eget myndighedsområde.
Det fremgår af § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, at
afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligato-
risk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagområ-
der, træffes af kommunalbestyrelsen, og at kommunen skal
give Udbetaling Danmark besked, såfremt kommunalbesty-
relsen træffer afgørelse herom. Kommunens afgørelser kan
påklages til den relevante klageinstans på området, jf. § 13,
stk. 4 og 5.
Der er i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om obligatorisk digital
selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v.
om sociale ydelser m.v. fastsat regler om, at hvis kommunen
finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren
ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening på
Udbetaling Danmarks myndighedsområder, skal kommunen
tilbyde, at en konkret ansøgning eller meddelelser m.v. kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.
Desuden er der i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fastsat regler
om, at kommunen kan træffe afgørelse om, at afgørelser
om undtagelse fra krav om digital selvbetjening skal gælde
for alle fremtidige ansøgninger og meddelelser m.v. vedrø-
rende den ydelse, borgeren søger om. Reglerne er fastsat
for at undgå, at borgeren skal henvende sig til kommunen
hver gang, der er behov for kommunikation med Udbeta-
ling Danmark eller Seniorpensionsenheden vedrørende en
løbende ydelse eller ansøgning om supplerende ydelser eller
tilskud inden for et lovområde, f.eks. efter lov om social
pension.
Reglerne i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, afspejler arbejdsde-
lingen mellem Udbetaling Danmark og kommunerne i for-
hold til hjælp og vejledning af borgerne, som fremgår af §§
2 og 3 i lov om Udbetaling Danmark.
Efter § 13, stk. 4 og 5, i lov om Udbetaling Danmark kan
kommunens afgørelser påklages til henholdsvis Ankestyrel-
sen og Styrelsen for Patientklager.
Det fremgår af § 13, stk. 7 og 8, i lov om Udbetaling
Danmark, at Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en
ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller
meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt, f.eks. ved
tekniske udfordringer med selvbetjeningsløsningen, hvis det
efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage med-
delelsen på anden måde end digitalt eller hvis Udbetaling
Danmark vurderer, at der foreligger særlige forhold, der
gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening. Der kan for eksempel være tale om borgere
med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktions-
nedsættelse og demens. Borgere med særlige behov kan for
eksempel også være borgere, der mangler digitale kompe-
tencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske
lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv.
Der foreligger særlige forhold for disse borgere, hvis myn-
digheden vurderer, at hjælp eller medbetjening konkret vur-
deres ikke at være en egnet løsning til at muliggøre digital
ansøgning, anmeldelse eller indberetning mv. Disse regler
svarer til den øvrige lovgivning, som blev fastsat i forbindel-
se med indførelse om krav om digital selvbetjening.
Tilsvarende regler gælder ved ansøgning om seniorpension
hos Seniorpensionsenheden, jf. §§ 4-6 i lov om Seniorpen-
sionsenheden og §§ 1, stk. 2, og § 7 i bekendtgørelse om
obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og
meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 552 af 2. juni
2014, som fastsætter regler om obligatorisk digital selvbetje-
ning på Udbetaling Danmarks sagsområder, at Udbetaling
Danmark kun i ekstraordinære situationer kan acceptere ik-
ke-digitale meddelelser fra borgeren i de tilfælde, hvor kom-
munen ikke har truffet afgørelse om undtagelse fra digital
selvbetjening. Det gælder f.eks., hvis Udbetaling Danmark
vurderer, at det kan blive afgørende for en korrekt udbeta-
ling til borgeren, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L
158 som fremsat side 36.
Hvis Udbetaling Danmark eller Seniorpensionsenheden tag-
er imod en ansøgning eller meddelelse mv. fra en borger,
der ikke er indgivet digitalt ved brug af en eksisterende selv-
betjeningsløsning, selv om borgeren ikke er blevet undtaget
fra krav om digital selvbetjening, vil Udbetaling Danmark
eller Seniorpensionsenheden eventuelt henvise borgere til
kommunen med henblik på en afgørelse om en egentlig und-
tagelse fra krav om digital selvbetjening, også i forhold til
eventuelle fremtidige henvendelser på samme sagsområde.
Ved lov nr. 603 af 31. maj 2023 om fravigelse fra obliga-
torisk digital selvbetjening blev det fastsat, at hvor der i
særlovgivningen findes regler om fravigelse fra obligatorisk
digital selvbetjening har fysiske personer, der er fritaget for
obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 5, stk. 1, i lov
om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret
til at blive tilbudt det i den pågældende særlovgivning hjem-
lede alternativ til digital selvbetjening. Anmodningen skal
indgives i overensstemmelse med reglerne i den pågældende
særlovgivning.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Efter gældende regler skal Udbetaling Danmark eller Se-
8
niorpensionsenheden henvise personer, der er fritaget for
obligatorisk tilslutning til Digital Post efter § 5, stk. 1, i lov
om Digital Post fra offentlige afsendere, til kommunen, for
at kommunen kan afgøre, om personen skal undtages fra
obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks
eller Seniorpensionsenhedens sagsområder.
For at sikre, at borgeren ikke unødigt henvises fra Udbeta-
ling Danmark eller Seniorpensionsenheden til kommunen i
de tilfælde, hvor borgeren er blevet fritaget for Digital Post,
foreslås det, at der i lov om Udbetaling Danmark og i lov
om Seniorpensionsenheden fastsættes regler om, at fysiske
personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital
Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Di-
gital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning hos Ud-
betaling Danmark eller Seniorpensionsenheden har ret til at
benytte Udbetaling Danmarks eller Seniorpensionsenhedens
alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning,
uanset at kommunen ikke har truffet afgørelse om at undtage
personen for krav om digital selvbetjening.
Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark og Seniorpensi-
onsenheden ikke behøver at henvise borgere, der er fritaget
fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, til kommunen
med henblik på en afgørelse om en egentlig undtagelse fra
krav om digital selvbetjening.
Der vil efter forslaget kun skulle tilbydes et alternativ til
obligatorisk digital selvbetjening, såfremt borgeren anmoder
om dette. Der fastsættes med forslaget dog ikke formkrav
til borgerens anmodning om betjening på anden vis. Bor-
geren vil f.eks. ved telefoniske henvendelse til Udbetaling
Danmark eller Seniorpensionsenheden kunne anmode om at
blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, såfremt
borgeren er fritaget fra Digital Post. Borgeren vil også som
hidtil kunne anmode om undtagelse fra digital selvbetjening
på grundlag af en fritagelse fra Digital Post på Udbetaling
Danmarks eller Seniorpensionsenhedens sagsområder ved
henvendelse i kommunen.
Personer, der er fritaget fra Digital Post, fremgår af DP-re-
gistret, som både kommunerne, Udbetaling Danmark og Se-
niorpensionsenheden har adgang til, dog med en vis forsin-
kelse.
For personer, som ikke er fritaget fra obligatorisk tilslutning
til Digital Post, vil de eksisterende regler om krav om digital
selvbetjening og undtagelse herfra fortsat gælde.
Der henvises til bemærkningerne til §§ 4 og 5.
2.3. Genopretning af mangelfulde tilmeldinger til fleksydel-
sesordningen
2.3.1. Krav om indbetaling af fleksydelsesbidrag
2.3.1.1. Gældende ret
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om fleksydelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 21. august 2025, at retten
til fleksydelse bl.a. er betinget af, at modtageren betaler
fleksydelsesbidrag, og at modtageren senest fra det 30. år
har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efterlønsbi-
drag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt mindst
30 år.
Det følger videre af bestemmelsens stk. 3, at beskæftigelses-
ministeren fastsætter regler om dispensation fra betingelser-
ne i stk. 1, nr. 4.
Der er i lovens § 2 a nævnt en række overgangssituationer,
hvor anciennitetskravet kan opfyldes på anden vis.
Det drejer sig i stk. 1 om personer, der er født før den 1.
marts 1952, som kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. §
2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af
fleksydelsesbidrag til mindst det tidspunkt, hvor personen
når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Den uafbrudte optjenings-
tid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for de seneste
15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag fra den 1.
april 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til fleksy-
delsesordningen.
Det drejer sig i stk. 2 videre om personer, der er født før
den 1. januar 1959, jf. dog stk. 1, som kan opfylde kravet
til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab af
en anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt indbetaling af
efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag
fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst det tids-
punkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Op-
tjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25
år.
Det drejer sig i stk. 3 endvidere om personer, der er født i
perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975,
som kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1,
nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsløs-
hedskasse og indbetaling af efterlønsbidrag eller fleksydel-
sesbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt,
hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Optjenings-
tiden skal mindst udgøre 25 år. For personer, der er født
før den 1. juli 1964, og som har været uafbrudt medlem
af en anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt har betalt
efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra
tilmeldingen til fleksydelsesordningen, er det dog tilstræk-
keligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25
år.
Det følger af bestemmelsens stk. 4, at en person, der er
omfattet af stk. 3, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale efter-
lønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis
personen inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterløns-
bidrag eller fleksydelsesbidrag for perioder forud for det
fyldte 35. år, får personen et tilsvarende antal bidragsfrie
perioder. Det samme gælder, hvis en person fra det fyldte
35. år har indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i
perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.
9
Det drejer sig i stk. 5 yderligere om personer, der er født i
perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977,
som kan opfylde kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1,
nr. 4, ved medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse
og indbetaling af efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i
mindst 30 år, og senest fra personen er fyldt 32 år.
Det drejer sig i stk. 6 endeligt om personer, der er med-
lemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er fri-
taget for at betale efterlønsbidrag som følge af, at de har
fået udstedt et efterlønsbevis, jf. § 77, stk. 5, nr. 2, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. I disse tilfælde ligestilles
medlemskab af arbejdsløshedskassen efter fritagelsen med
betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-4.
Efter bestemmelsens stk. 7, kan Udbetaling Danmark und-
tagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbeta-
ling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag
og fleksydelsesbidrag ved afgørelsen af, om kravene nævnt
ovenfor er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at per-
sonen efterbetaler bidragene for den pågældende periode.
Efter bestemmelsens stk. 8. kan beskæftigelsesministeren
fastsætte regler om bidragsfrie perioder efter stk. 4.
Der er med hjemmel i § 2, stk. 3, og § 2 a, stk. 8 i lov
om fleksydelse i § 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1187
af 5. august 2020 bl.a. fastsat regler om, at lovens § 2, stk.
1, nr. 4, kan fraviges efter reglerne i bl.a. stk. 2, hvorefter
en person kan få beregnet anciennitet efter reglerne i stk.
4, hvis personen er født før den 1. juli 1966, på grund af
en varig nedsat arbejdsevne ikke har kunnet opnå eller fast-
holde job på normale vilkår, og har haft en vis tilknytning
til arbejdsmarkedet via lønnet beskæftigelse, deltagelse i
revalideringstilbud m.v.
Det følger videre af bestemmelsens stk. 3, at det er en forud-
sætning for at være omfattet af stk. 2, at personen på grund
af nedsat arbejdsevne ikke har mulighed for at opfylde be-
tingelserne om anciennitet i lovens § 2 a. Der skal være
betalt uafbrudt bidrag til fleksydelsesordningen fra den 1.
juli 2001 eller fra den 1. i måneden efter den første visitation
til et fleksjob.
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 4, at en person,
der er omfattet af stk. 2, kan opfylde kravet til optjenings-
tid efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt indbetaling
af fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til mindst fleksydel-
sesalderen. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal
mindst være 5 år.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 9, at en person
kan, jf. lovens § 2 a, stk. 4, få en bidragsfri periode, hvis
personen
1) er født senest den 31. december 1975 og inden den
1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag eller flek-
sydelsesbidrag før det fyldte 35. år, der ikke er betalt
tilbage, eller
2) er født den 2. juli 1960 eller senere og efter det fyldte
35. år har indbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbi-
drag i perioden fra den 1. januar 2007 til og med den
31. december 2007, der ikke er betalt tilbage.
Der er i lov om fleksydelse og bekendtgørelse om fleksydel-
se ikke nævnt yderligere regler om fravigelse af reglerne om
anciennitet eller regler om bidragsfri perioder.
2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Som det fremgår under pkt. 2.3.1.1, er det kun i begrænset
omfang muligt at fravige anciennitetskravet på mindst 30 år
eller have bidragsfri perioder.
Som det fremgår under pkt. 1., i lovforslagets almindelige
bemærkninger har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering konstateret en fejl i det system, der understøtter vide-
regivelsen af oplysninger til Udbetaling Danmark om flek-
sjobvisiterede. Fejlen vedrører leverancer af data til Udbeta-
ling Danmark om fleksjobvisiterede i perioden 2015-2022.
Fejlen betyder, at de berørte personer ikke er blevet tilmeldt
og informeret om deres mulighed for at indbetale – og sene-
re overgå – til fleksydelse. De berørte personer vil derfor
som udgangspunkt ikke kunne tilskrives perioder med ind-
betaling af fleksydelsesbidrag, og vil derfor have et bidrags-
mæssigt ”efterslæb”, hvis de senere tilmeldes fleksydelses-
ordningen.
Det betyder, at ved at tilmelde sig fleksydelsesordningen er
der efter gældende regler et krav om, at de skal efterbetale
fleksydelsesbidrag for periode fra visitationen til et fleksjob
indtil tidspunktet for indtræden i fleksydelsesordningen.
Dette er efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke ri-
meligt, da den manglende tilmelding til fleksydelsesordnin-
gen skyldes en fejl i det it-system i Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, der understøtter videregivelsen af
oplysninger til Udbetaling Danmark om fleksjobvisiterede.
Det er således ikke forhold hos den berørte person, som
er årsag til den manglende tilmelding, og det er således
den offentlige myndighed, der bør bære ansvaret for den
opstået fejl og dermed den manglende betaling af fleksydel-
sesbidrag.
Det foreslås derfor, at retstilstanden genoprettes således, at
de berørte personer, der i perioden 2015 til og med 2022 er
blevet visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, men som ikke samtidig hermed
er blevet tilmeldt fleksydelsesordningen i overensstemmelse
med § 4 i lov om fleksydelse, med virkning fra visitations-
tidspunktet til fleksjobordningen og frem til og med den 31.
december 2023 vil kunne blive tilmeldt fleksydelsesordnin-
gen og få godskrevet perioden ved opgørelsen af ancienni-
tetskravet i § 2, stk. 1, nr. 4. Godskrivningen vil ske uden
indbetaling af fleksydelsesbidrag.
Forslaget betyder, at de berørte personer anciennitetsmæs-
10
sigt vil blive stillet som om, de var blevet korrekt tilmeldt
fleksydelsesordningen.
Forslaget betyder videre, at de berørte personer ikke vil
skulle efterbetale det manglende fleksydelsesbidrag for den
periode, hvor de berørte personer ikke har været tilmeldt
fleksydelsesordningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.3.2.2.
2.3.2. Udbetaling Danmarks opkrævning af fleksydelsesbi-
drag
2.3.2.1. Gældende ret
Det følger af § 4, stk. 1-3, i lov om fleksydelse, at en
kommune uden samtykke fra borgeren meddeler Udbetaling
Danmark, at den har visiteret en borger til fleksjob. Kommu-
nen oplyser datoen for visitationen i meddelelsen. Meddelel-
sen skal ske inden 2 uger efter visitationen.
Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens
meddelelse til Udbetaling Danmark og har virkning fra den
1. i måneden efter visitationen til fleksjob. Udbetaling Dan-
mark orienterer borgeren om tilmeldingen og om mulighe-
den for udmeldelse.
Teknisk sker tilmeldingen ved, at Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering på kommunens vegne sender meddelel-
sen til Udbetaling Danmark.
En person, der er visiteret til fleksjob, og som ikke er til-
meldt fleksydelsesordningen, kan tilmelde sig ved skriftlig
henvendelse til Udbetaling Danmark. Tilmeldingen har virk-
ning, fra den 1. i måneden efter at Udbetaling Danmark har
modtaget henvendelsen.
Det følger af bestemmelsens stk. 5, at Udbetaling Danmark
skal registrere alle, der tilmeldes fleksydelsesordningen.
Det følger af lovens § 5, at borgeren skriftligt skal meddele
Udbetaling Danmark, hvis denne vil melde sig ud af fleksy-
delsesordningen eller ikke ønsker tilmelding.
Det følger af lovens § 7, stk. 1, at Udbetaling Danmark
opkræver fleksydelsesbidrag af personer, der er tilmeldt ord-
ningen, når det er konstateret, at personen vil kunne optjene
ret til fleksydelse.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Udbetaling Danmark
indtil overgangen til fleksydelse højst skal opkræve bidrag i
det antal år, der kræves efter § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2 a, stk. 4
og 5. Efter overgangen til fleksydelse opkræver Udbetaling
Danmark bidrag, indtil personens ret til fleksydelse ophører.
Det følger af lovens § 8, at fleksydelsesbidraget på årsbasis
er et beløb, der svarer til 7 gange det beløb, der efter lov om
sygedagpenge højst kan ydes pr. dag. I 2025 udgør beløbet
1.793 kr. pr. kvartal svarende til 6.812 kr. i 2025.
Det følger af lovens § 10, at Beskæftigelsesministeren fast-
sætter regler om bidragsbetalingen, herunder regler om re-
stancegebyr. Med hjemmel heri er der i bekendtgørelse nr.
1187 af 5. august 2020 om fleksydelse fastsat nærmere reg-
ler herom.
Det følger af bekendtgørelsens § 1, at når Udbetaling Dan-
mark får meddelelse om, at en kommune har visiteret en
person til fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, skal Udbetaling Danmark orientere personen
om, at denne bliver tilmeldt fleksydelsesordningen med
virkning fra den 1. i måneden efter visitationen.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 2, at Udbetaling
Danmarks orientering efter § 1 som minimum skal indehol-
de oplysning om bl.a. vilkårene for fortsat tilmelding, betin-
gelserne for at modtage fleksydelse og bidragsopkrævning.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at en
person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, skal indbeta-
le fleksydelsesbidrag til Udbetaling Danmark fra den dato,
hvor tilmeldingen får virkning, jf. § 1 og lovens § 4.
2.3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Som det fremgår under pkt. 2.3.2.1 er der efter gældende
regler et krav om, at personen skal efterbetale fleksydelses-
bidrag for periode fra visitationen til et fleksjob indtil tids-
punktet for indtræden i fleksydelsesordningen.
Udbetaling Danmark har tillige pligt til at tilmelde visiterede
personer til fleksjobordningen til fleksydelsesordningen og
denne tilmelding har virkning fra den 1. i måneden efter
visitationen til fleksjob.
Som anført ovenfor under pkt. 2.3.2 er det efter beskæfti-
gelsesministeriets opfattelse ikke forhold hos den berørte
person, som er årsag til den manglende tilmelding, og det
er således den offentlige myndighed der bør bære ansvaret
for den opstået fejl og dermed den manglende betaling af
fleksydelsesbidrag.
Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle
opkræve fleksydelsesbidrag for perioder, hvor en fleksjobvi-
siteret fejlagtigt ikke har været tilmeldt fleksydelsesordnin-
gen.
Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle
opkræve fleksydelsesbidrag af personer, som fejlagtigt ikke
har været tilmeldt fleksydelsesordningen og som nu ønsker
at blive omfattet af fleksydelsesordningen.
Forslaget vil videre betyde, at Udbetaling Danmark kun vil
kunne udelade at opkræve fleksydelsesbidrag af de berørte
personer frem til og med den 31. december 2023. Herefter
vil Udbetaling Danmark skulle opkræve fleksydelsesbidrag
efter fleksydelseslovens almindelige regler.
Forslaget vil endvidere betyde, at berørte personer, som al-
lerede måtte have besluttet sig for at blive tilmeldt fleksy-
11
delsesordningen inden den hermed foreslåede ordning kan
få virkning og dermed har betalt fleksydelsesbidrag, uden
de almindelige tilbagebetalingsregler i lovens § 31 finder
anvendelse vil kunne få indbetalte fleksydelsesbidrag indtil
den 31. december 2023 tilbagebetalt og dermed vil blive
omfattet af godskrivningsperioden med tilhørende fritagelse
for at betale fleksydelsesbidrag. Tilbagebetalingsadgangen
begrundes med, at hvis pågældende havde været bekendt
med muligheden for godskrivningsperioden, ville pågælden-
de formentlig have valgt ikke at betale fleksydelsesbidrag.
Dette svarer i princippet til overvejelserne bag § 7, stk. 1,
i lov om fleksydelse, hvoraf det fremgår, at fleksydelsesbi-
drag først opkræves, når Udbetaling Danmark konstaterer, at
personen vil kunne optjene ret til fleksydelse. Viser det sig
ikke at være tilfældet, vil eventuelt indbetalte fleksydelses-
bidrag blive tilbagebetalt til personen ud fra den betragtning,
at der har været tale om en fejlopkrævning.
2.3.3. Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
2.3.3.1. Gældende ret
Det følger af § 31 i lov om fleksydelse, at en person, som
har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger
muligheden for at modtage fleksydelse, får det indbetalte
bidrag tilbage, hvis personen anmoder Udbetaling Danmark
om det, inden retten til fleksydelse ophører. Bidraget skal
som hovedregel overføres til en pensionsordning omfattet
af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk
pensionsordning efter eget valg.
Fleksydelsesbidrag kan efter anmodning betales tilbage kon-
tant, hvis
1) personen får tilkendt førtidspension, seniorpension eller
tidlig pension efter lov om social pension eller lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgiv-
ning,
2) personen har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a, i lov
om fleksydelse, er udmeldt af fleksydelsesordningen
og skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage
fleksydelse,
3) personen emigrerer og skriftligt har fravalgt mulighe-
den for at modtage fleksydelse eller
4) tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange højeste
sygedagpengesats, og personen skriftligt har fravalgt
muligheden for at modtage fleksydelse.
En person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som har
nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, uden at
have fået fleksydelse, skal have det indbetalte bidrag tilbage
kontant.
Dør en person, inden retten til fleksydelse er udløbet, jf. §
22, stk. 2, betales fleksydelsesbidragene kontant tilbage til
boet efter personen.
Det følger af § 32 i lov om fleksydelse, at tilbagebetalings-
beløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov
om sygedagpenge, som fleksydelsesmodtageren har indbe-
talt som fleksydelsesbidrag.
2.3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det er ovenfor under pkt. 2.3.1.2 foreslået, at personer, som
uretmæssig ikke har været tilmeldt fleksydelsesordningen i
forbindelse med visitationen til fleksjobordningen, kan blive
tilmeldt fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft og
få godskrevet den anciennitet frem til og med 2023, som de
ville havde fået ved korrekt tilmelding (godskrivningsperio-
de).
Udgangspunktet for den berørte gruppe er således, at de
vil få beregnet anciennitet i fleksydelsesordningen uden be-
taling af fleksydelsesbidrag.
Det følger af de allerede gældende regler, at en person til-
meldt fleksydelsesordningen under visse forudsætninger kan
få tilbagebetalt indbetalte fleksydelsesbidrag.
Det betyder som udgangspunkt, at den berørte pensions-
gruppe ikke vil kunne få tilbagebetalt fleksydelsesbidrag
for godskrivningsperioden, da der netop ikke er indbetalt
fleksydelsesbidrag.
Det foreslås imidlertid, at det kommer til at fremgå af loven,
at den del af anciennitetsopgørelsen, der vedrører godskriv-
ningsperioden, ikke vil kunne tilbagebetales til personen ved
en eventuel senere udmelding af ordningen.
2.3.4. Ophævelse af uaktuelle regler i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse vedr. håndtering
af covid-19, om efterløn og fleksydelse vedr. indfasning af
den tre-årige efterløns- og fleksydelsesperiode og forhøjelse
af efterløns- og fleksydelsesalderen og om delpension
2.3.4.1. Gældende ret
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1077 af 28. august 2025, er der i kapitel 11 a fastsat
nærmere regler om ret til efterløn. Det fremgår af lovens §
74, stk. 1, at efterlønsalderen er 60 år, og i stk. 2 fremgår en
række særregler om efterlønsalderen for forskellige alders-
grupper, der blev indsat ved lov nr. 1540 af 20 december
2006. Desuden er der i forhold til f.eks. reglerne om efter-
lønnens størrelse og reglerne om fradrag for pension fastsat
særlige regler for de respektive aldersgrupper nævnt i lovens
§ 74, stk. 2.
Disse regler er en konsekvens af den gradvise forhøjelse af
folkepensionsalderen til 67 år, jf. lov nr. 1586 af 20. decem-
ber 2006. Desuden blev efterlønsalderen gradvist forhøjet til
62 år i perioden fra og med 2019 frem til og med 2022.
Desuden blev fleksydelsesalderen, jf. 1 a, stk. 2, i lov om
12
fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 21. august
2025 tilsvarende gradvist forhøjet, jf. lov nr. 1544 af 20.
december 2006. Lov om fleksydelse indeholder tilsvarende
særregler om fleksydelsesalderen for forskellige aldersgrup-
per som gældende for efterlønsordningen.
Ved lov nr. 1541 af 20. december 2006 blev der desuden
indført regler om udfasning af delpensionsordningen, jf. lov
om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17. septem-
ber 2015. Herefter kan kun lønmodtagere og personer med
anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der er født før den 1.
januar 1959, få delpension, hvis de nedsætter deres arbejds-
tid. Delpension kan udbetales til personer i alderen 60 til 65
år. Det betyder, at den sidste person vil forlade delpensions-
ordningen ved udgangen af 2025 og lov om delpension vil
derfor ikke længere have betydning.
Lovændringerne var en delvis udmøntning af aftale af 20.
juni 2006 mellem regneringen (Venstre og Det konservative
Folkeparti) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det
Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og in-
vesteringer i fremtiden (Velfærdsreformen).
Ved aftale af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning indgå-
et mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Fol-
keparti og Det Radikale Venstre (Tilbagetrækningsreformen)
blev der bl.a. indført regler om en fremrykning af forhøjel-
sen af efterlønsalderen og afkortning af efterlønsperioden
fra fem til tre år. Disse ændringer blev indført ved lov nr.
1365 af 28. december 2011.
Desuden blev fleksydelsesalderen og fleksydelsesperioden
tilsvarende henholdsvis forhøjet og afkortet, jf. lov nr. 1367
af 28. december 2011.
Efterløn- og fleksydelsesperioden er 3 år for personer født
efter den 30. juni 1959, som tidligst er eller ville kunne være
overgået til efterløn eller fleksydelse den 1. juli 2023 eller
senere.
Det bemærkes, at folkepensionsalderen efterfølgende grad-
vist er blevet forhøjet fra 65 til 69 år, jf. lov nr. 1386 af 28.
december 2011 og lov nr. 2203 af 29. december 2020.
Yderligere er der ved lov nr. 831 af 14. juni 2022 i efter-
lønsordningen indført regler om, at en efterlønsmodtagers
arbejde inden for sundhedsvæsenet, ikke medfører fradrag i
efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den
31. december 2024.
I forbindelse med covid-19 situationen i 2020 og 2021
blev der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indført en
række særlige midlertidige regler om bl.a. suspension af
dagpengeforbrug, forlængelse af dagpengeperioden, særlige
regler om lempelig adgang til dagpengesystemet, herunder
uden forudgående medlemskab, midlertidig ret til dagpenge
til selvstændige, mulighed for forlængelse af beregningspe-
rioden for selvstændige erhvervsdrivende med over- eller
underskud for indkomståret 2020, suspension af G-dagsord-
ningen, suspension af mindsteudbetalingsreglen ved ledig-
hed, der skyldes hjemsendelse eller arbejdsfordeling, hvor
arbejdsgiveren er fritaget for at betale godtgørelse for 1.
og 2. ledighedsdag), særlig ret til dagpenge i forbindelse
med arbejdsfordeling herunder den midlertidige arbejdsfor-
delingsordning, bedre uddannelsesmuligheder m.v.
2.3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
De under pkt. 2.3.2.1 nævnte forhøjelser af efterløns- og
fleksydelsesalderen, samt afkortning af efterløns- og fleksy-
delsesperioderne betyder, at en række særregler for forskelli-
ge aldersgrupper i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
lov om fleksydelse ikke længere har nogen indholdsmæssig
betydning, da de nævnte aldersgrupper alle er overgået til
folkepension og derfor ikke længere kan modtage efterløn
eller fleksydelse.
Desuden er der i tilknytning til disse aldersgrupper i efter-
løns- og fleksydelsesordningerne fastsat særlige regler om
f.eks. fradrag for pension og efterlønnens størrelse, som der-
med heller ikke har nogen indholdsmæssig betydning.
Det foreslås, at der gennemføres en ophævelse af disse reg-
lerne, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betyd-
ning, da de aldersgrupper, som er nævnt i disse regler ved
denne lovs ikrafttræden, vil have opnået folkepensionsalde-
ren.
Denne del af loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026,
jf. § 9, stk. 2.
Lov om delpension vil ikke længere have betydning ved
udgangen af 2025, da den sidste person vil have forladt
ordningen. Det foreslås, at regler om delpension i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse ophæves
med ikrafttræden den 1. juli 2026 da de ikke længere har
indholdsmæssig betydning på dette tidspunkt.
De under pkt. 2.3.4.1 nævnte regler om, at arbejde inden
for sundhedsvæsenet i perioden fra den 1. januar 2023 til
og med den 31. december 2024 ikke medfører fradrag i
efterlønnen, er ikke længere aktuelle.
Det foreslås derfor endvidere, at reglerne herom udgår af
loven, da de ikke længere har nogen indholdsmæssig betyd-
ning. Denne del af loven foreslås at træde i kraft den 1. juli
2026, jf. § 9, stk. 2.
De under pkt. 2.3.4.1 nævnte særlige midlertidige regler om
bl.a. suspension af dagpengeforbrug, forlængelse af dagpen-
geperioden i forbindelse med covid-19 situationen i 2020
og 2021, har ikke længere har nogen indholdsmæssig betyd-
ning.
Det foreslås derfor endeligt, at disse regler ophæves, da de
ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning, da de
perioder, hvor der var iværksat særlige regler i forbindelse
med covid-19 situationen i 2020 og 2021, ikke længere er
13
aktuelle. Denne del af loven foreslås at træde i kraft den 1.
januar 2026, jf. § 9, stk. 1.
2.3.5. Ophævelse af uaktuelle regler i lov om social pension
og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v. som led i håndteringen af covid-19
og flygtninge fra Ukraine
2.3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 30, stk. 1, i lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1123 af den 21. oktober 2024 under
overskriften »Merindtægter relateret til covid-19«, at ved
den årlige endelige efterregulering, jf. lovens § 39 b, stk.
1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægts-
grundlaget, jf. lovens § 29, stk. 1, fra covid-19-relateret
merindtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra
den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved
beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, me-
diecheck og den supplerende pensionsydelse. Det fremgår
af stk. 2-7, hvordan merindtægt efter stk. 1 skal opgøres
og hvordan og hvornår indtægten skal indberettes, og af
stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan fastsatte nærmere
regler om indberetningsordningen m.v. Det fremgår af § 32
b, stk. 1, i lov om social pension under overskriften »Mer-
indtægter relateret til covid-19«, at ved den årlige endelige
efterregulering, jf. lovens § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling
Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. lovens §
32 a, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4,
der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts
2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af
førtidspension og seniorpension. Det fremgår af stk. 2-7,
hvordan merindtægt efter stk. 1 skal opgøres og hvordan og
hvornår indtægten skal indberettes, og af stk. 8, at beskæfti-
gelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberet-
ningsordningen m.v.
Det fremgår af § 28 i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1033 af 2. september 2024 under overskriften
»Merindtægt relateret til covid-19«, at ved den årlige ende-
lige efterregulering, jf. lovens § 38 a, stk. 1, bortser Udbe-
taling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf.
lovens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra covid-19-relateret
merindtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den
1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved bereg-
ning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og medie-
check. Det fremgår af stk. 2-7, hvordan merindtægt efter
stk. 1 skal opgøres og hvordan og hvornår indtægten skal
indberettes, og af stk. 8, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen m.v.
Beskæftigelsesministeren har fastsat nærmere regler efter §§
30, stk. 8, og 32, stk. 8, i lov om social pension, samt efter
§ 28, stk. 8, i lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-
lig og almindelig førtidspension m.v. i bekendtgørelse nr.
712 af 26. april 2021 om indberetning af covid-19-relateret
indtægt. Bekendtgørelsen angår indberetning af indtægten,
dokumentation, indberetning m.v. ved dødsfald og kontrol af
indberetning.
I kapitel 4 c i lov om social pension, er fastsat regler under
overskriften om »Midlertidig ordning relateret til personer
fra Ukraine med opholdstilladelse«. Kapitlet omfatter § 32
l, hvor det fremgår af stk. 1, at ved den årlige endelige
efterregulering, jf. lovens § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling
Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. lovens
§ 29, stk. 1, ved beregning af folkepensionens grundbeløb,
pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den suppleren-
de pensionsydelse samt ved opgørelsen af indtægtsgrundla-
get, jf. lovens § 32 a, stk. 1, ved beregning af førtids- og
seniorpension fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt
og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den
31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk.
4.
Det fremgår videre af § 32 l, stk. 4, at de ansættelsesforhold,
hvor der kan bortses fra en folke-, førtids- og seniorpensio-
nists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på
arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opga-
ver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige
inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældre-
området.
Det fremgår videre af § 32 l, stk. 2-6, hvordan indtægten
efter stk. 1 skal opgøres og hvordan og hvornår indtægten
kan indberettes, og af stk. 7, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen m.v.
Det fremgår af § 28 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. under over-
skriften »Indtægter relateret til opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine«, at ved den årlige endelige
efterregulering, jf. lovens § 38 a, stk. 1, bortser Udbetaling
Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. lovens §
25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3,
der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022
til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold
omfattet af stk. 4, ved beregning af grundbeløb, pensionstil-
læg, varmetillæg og mediecheck.
Det fremgår videre af § 28 a, stk. 4, at de ansættelsesfor-
hold, hvor der kan bortses fra en førtidspensionists og den-
nes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser
inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod
personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig op-
holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Ar-
bejdspladserne kan være private eller offentlige inden for
dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.
Det fremgår videre af § 28 a, stk. 2-6, hvordan indtægten
efter stk. 1 skal opgøres og hvordan og hvornår indtægten
kan indberettes, og af stk. 7, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen m.v.
Beskæftigelsesministeren har fastsat nærmere regler efter §§
14
32, stk. 7, i lov om social pension, samt efter § 28 a, stk. 7,
i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v. i bekendtgørelse nr. 845 af 14. juni
2022 om bekendtgørelse om indberetning af indtægt fra ar-
bejde knyttet til midlertidig ordning om opholdstilladelse til
ukrainere. Bekendtgørelsen angår indberetning af indtægten,
dokumentation, indberetning m.v. ved dødsfald og kontrol af
indberetning.
2.3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
De midlertidige regler i lov om social pension og lov om hø-
jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-
pension m.v. om, at ved den årlige endelige efterregulering
bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fra covid-19-
relateret merindtægt ved beregning af grundbeløb, pensions-
tillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensions-
ydelse, førtidspension og seniorpension, er ikke længere ak-
tuelle.
Det foreslås derfor, at reglerne herom ophæves, da de ikke
længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Denne del af loven foreslås at træde i kraft den 1. januar
2026, jf. lovslagets § 9, stk. 1.
De midlertidige regler i lov om social pension og i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. om, at ved den årlige endelige efterre-
gulering bortses ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved
beregning af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg,
varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydel-
se samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning
af førtids- og seniorpension fra merindtægt fra ansættelses-
forhold i velfærdssektoren, som løser opgaver rettet mod
personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig op-
holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er
ikke længere aktuelle.
Det foreslås derfor, at reglerne herom ophæves, da de ikke
længere har nogen indholdsmæssig betydning. Denne del
af loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, jf.
lovforslagets § 9, stk. 1.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Seniorpræmien udbetales af Udbetaling Danmark med en
statslig finansiering på 100 procent. En forhøjelse af senior-
præmien skønnes at medføre statslige merudgifter på 86,8
mio. kr. i 2026 (2025-pl), 87,7 mio. kr. i 2027, 89,3 mio.
kr. i 2028 og 246,7 mio. kr. i 2029 før tilbageløb, jf. tabel
1. Efter tilbageløb og adfærd er den årlige merudgift 56,3
mio. kr. i 2026, 57,1 mio. kr. i 2027, 47,9 mio. kr. i 2028 og
161,2 mio. kr. i 2029 (2025-pl).
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser for staten
Mio. kr., 2025-pl 2026 2027 2028 2029
Udbetaling af seniorpræmie 86,8 87,7 89,3 246,7
I alt (ekskl. adfærd, efter tilbageløb) 66,8 67,5 68,7 189,9
I alt (inkl. adfærd, efter tilbageløb) 56,3 57,1 47,9 161,2
Anm. : Der regnes kun tilbageløb i form af moms og afgifter, idet seniorpræmien er
skattefri.
Forhøjelsen vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser, herunder administrative udgifter i Udbetaling Dan-
mark og har ingen konsekvenser for kommuner og regioner.
I beregningen af de økonomiske konsekvenser forudsæt-
tes det, at forhøjelsen af seniorpræmien vil berøre om-
trent 19.700 modtagere i 2026 stigende til over 20.600 i
2029. Heraf udgør adfærdsvirkningen et begrænset antal
modtagere.
Det foreslås endvidere, at arbejde på Færøerne og i Grøn-
land skal tælle med i opgørelse af løntimer ift. berettigelse
til seniorpræmie. Forslaget skønnes ikke at medføre økono-
miske konsekvenser i form af ydelsesmæssige udgifter til
seniorpræmien, men forslaget skønnes at medføre merudgif-
ter for staten på 0,1 mio. kr. fra 2026 (2025-pl) og frem til
administration i Udbetaling Danmark. Udgiften afholdes in-
den for Beskæftigelsesministeriets ramme. Forslaget vurde-
res ikke at medføre økonomiske eller implementeringsmæs-
sige konsekvenser for kommuner og regioner.
Endeligt vurderes den foreslåede ophævelse af § 1 a, om
midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet, i lov om en
skattefri seniorpræmie ikke at være forbundet med økono-
miske konsekvenser, da virkningen af bestemmelsen udløb
den 30. juni 2020.
Forslaget vedrørende fravigelse fra obligatorisk digital selv-
betjening vurderes ikke at medføre økonomiske eller imple-
menteringsmæssige konsekvenser for stat, kommuner eller
regioner.
De bevillingsmæssige konsekvenser af den del af lovforsla-
get, der vedrører den lovmæssige opfølgning på aktstykke
nr. 58 af 7. december 2023, aktstykke nr. 116 af 1. februar
2024 og tekstanmærkning nr. 173 på Finansloven for 2025,
består i, at personer, der i perioden fra og med 2015 til og
med 2022 er blevet tilmeldt fleksjobordningen, men som
15
ved en fejl ikke samtidig blev tilmeldt fleksydelsesordnin-
gen, kan blive tilmeldt fleksydelsesordningen med tilbage-
virkende kraft og få godskrevet den anciennitet frem til og
med 2023, som de ville have fået ved korrekt tilmelding.
Det blev i forbindelse med aktstykke nr. 58 af 7. december
2023 skønnet, at forslaget vil indebære en direkte samlet
statslig mindreindtægt fra fleksydelsesbidrag på 2,1 mio. kr.
i 2023 (2023-pl).
De forventede statslige mindreindtægter på 2,1 mio. kr.
(2023-pl) blev afholdt på lov om tillægsbevilling for 2023
på den opførte bevilling på § 17.56.11. Fleksydelse og blev
finansieret via en nedskrivning af den opførte bevilling på §
17.19.79. Reserver og budgetregulering.
Udbetaling Danmark skønnede i 2023, at forslaget ville
medføre økonomiske konsekvenser i form af administrative
udgifter på samlet set 0,9 mio. kr. (2025-pl) til systemtilret-
ning og sagsbehandling mv.
De økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser
af lovforslaget for kommuner og regioner forhandles med de
kommunale og regionale parter.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller imple-
menteringsmæssige konsekvenser for regionerne.
Endeligt har ophævelse af uaktuelle covid-19- og Ukraine-
bestemmelser ikke økonomiske eller implementeringsmæs-
sige konsekvenser for kommuner, stat eller regioner.
Lovforslaget vurderes i relevant omfang at være udformet i
overensstemmelse med de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning, idet relevante og nødvendige systemtilpas-
ninger relaterer sig til eksisterende systemer.
Det bemærkes dog, at forslag vedrørende opfølgning på
tekstanmærkning nr. 173 på Finansloven for 2025 i forhold
til princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling, at den fore-
slåede genopretningsproces ikke kan understøttes af automa-
tisk sagsbehandling, da sagsbehandlingen i en vis grad vil
ske manuelt. Dette anses dog for uproblematisk, da der er
tale om en mindre gruppe borgere.
Videre bemærkes det, at for den del af lovforslaget, der
vedrører at løntimer fra arbejde på Færøerne og i Grønland
skal tælle med i beskæftigelseskravet til seniorpræmie, i for-
hold til princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling, at den
foreslåede ordning ikke kan understøttes automatisk, idet
rigsfællesskabet ikke gør brug af samme skatteregister. Det
medfører, at sagsbehandling skal ske manuelt. Den foreslå-
ede ordning vurderes kun at ville vedrøre en begrænset per-
songruppe årligt, og sidestiller i øvrigt disse personer, med
personer, som har optjent løntimer i EU-/EØS-landene eller
Schweiz.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Optjening af løntimer til seniorpræmie ved beskæftigelse på
Færøerne og i Grønland vil medføre en begrænset admini-
strativ byrde for borgerne.
Forslaget vedrørende opfølgning på tekstanmærkning nr.
173 på Finansloven for 2025 betyder, at de berørte person-
er skal forholde sig til Udbetaling Danmarks henvendelse
om genopretning af deres retstilstand og give Udbetaling
Danmark besked om, hvorvidt de ønsker at blive tilmeldt
fleksydelsesordningen eller ej.
Lovforslaget har ikke i øvrigt administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Konsekvenser for Rigsfællesskabet
Lovforslaget vil fjerne, hvad der kan opfattes som en græn-
sehindring inden for Rigsfællesskabet. Lovforslaget vil sik-
re, at løntimer ved beskæftigelse på Færøerne og i Grønland
kan medregnes til seniorpræmie for personer med ret hertil
efter lov om en skattefri seniorpræmie. I forhold til se-nior-
præmieordningen sidestilles Færøerne og Grønland derved
med EU-/EØS-lande og Schweiz.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige aspekter.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. juni 2025
til den 22. august 2025 (63 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Akademikernes Centralorganisation (AC),
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændige
(ASE), Arbejdsmarkeds Erhvervssikring (AES), Arbejds-
markeds Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen
(AVS), BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre
Psykiatri, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Indu-
stri, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sy-
geplejeråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske
16
Bioanalytikere, Danske Handicaporganisationer, Danske pa-
tienter, Danske Seniorer, Danske Regioner, Dataetisk Råd,
Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det
faglige hus, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation (FH), Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansfor-
bundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Finanstilsynet, FOA, Foreningen for Social- Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen Dan-
ske Revisorer (FDR), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring
og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR – Dan-
ske Revisorer, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgi-
vere (GLS-A), Horesta, HK Danmark, Ingeniørforeningen
(IDA), Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Vel-
færdschefer, Kommunerne Landsforening (KL), Kristelig
Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse KRI-
FA, Lederne, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere,
Landsforening for førtidspensionister, Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lægeforeningen,
PensionDanmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden,
Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmar-
kedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, SMV Dan-
mark, Sundhedskartellet, TEKNIO Arbejdsgivere, Udbeta-
ling Danmark, Ældresagen og 3F.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Staten:
Forhøjelse af den skattefri senior-
præmie skønnes at medføre merud-
gifter på 86,8 mio. kr. i 2026, 87,7
mio. kr. i 2027, 89,3 mio. kr. i
2028 og 246,7 mio. kr. i 2029.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Kommuner:
Lovforslagets del fsva. aktstykke
nr. 58 m.v. skønnes at medføre ud-
gifter for Udbetaling Danmark på
0,9 mio. kr. (2025-pl) til bl.a. øget
sagsbehandling.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Optjening af løntimer til senior-
præmie ved beskæftigelse på Fær-
øerne og i Grønland vil ikke med-
føre en nævneværdig administrati-
onsbyrde for borgerne, fordi lønti-
mer, der skal indgå i optjeningskra-
vet til seniorpræmieordningen, skal
dokumenteres af borgeren selv.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja. Nej.
X
17
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om en skattefri seniorpræ-
mie, at seniorpræmie udbetales til personer, som er i beskæf-
tigelse efter folkepensionsalderen og er født den 1. januar
1954 eller senere.
Med lov nr. 1050 af 30. juni 2020 om ændring af lov om en
skattefri seniorpræmies blev der som følge af covid-19, § 1
a indført en midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet
til optjening af seniorpræmien. Det indebar at beskæftigel-
seskravet i en begrænset periode blev nedsat til 1.040 lønti-
mer.
Det foreslås at ophæve § 1 a i lov om en skattefri seniorpræ-
mie.
Forslaget er en konsekvens af, at den pågældende periode
(1. marts 2020 til 30. juni 2020) for optjening af løntimer
ikke længere er aktuel.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets punkt 2.1.
Til nr. 2
Efter § 1 i lov om en skattefri seniorpræmie har personer,
der er født den 1. januar 1954 eller senere, ret til første
og anden seniorpræmie, såfremt personen har haft beskæf-
tigelse i de første to år efter opnåelse af folkepensionsal-
deren. For hver optjeningsperiode skal personen have haft
beskæftigelse i minimum 1.560 løntimer.
Arbejde udført på Færøerne og i Grønland tæller efter gæl-
dende regler ikke med i optjening af løntimer.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at ændre »EU-/EØS-land eller
Schweiz« til »EU-/EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i
Grønland«.
Derudover foreslås i stk. 3, 4. pkt., at ændre »for person-
er fra et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, der er skatte-
pligtige i Danmark« til: »optjent i et andet EU-/EØS-land,
Schweiz, på Færøerne eller i Grønland, for personer, der er
skattepligtige i Danmark, jf. § 2, stk. 2«.
Det betyder, at arbejde eller indkomst optjent på Færøerne
eller i Grønland i lighed med arbejde og indkomst optjent i
et andet EU-/EØS-land eller Schweiz vil kunne medregnes,
hvis personen er skattepligtig i Danmark, hvor skattepligten
består i løbet af optjeningsperioden i § 1.
Forslaget betyder videre, at beskæftigelsesministeren vil
kunne fastsætte regler om medregning af arbejde og ind-
komst fra Færøerne eller Grønland for personer, der er skat-
tepligtige i Danmark.
Til nr. 3 og 4
Det følger af gældende regler i § 3, stk. 1, i lov om en
skattefri seniorpræmie, at første seniorpræmie udgør et en-
gangsbeløb på 42.000 kr. Af bestemmelsens stk. 2 følger, at
anden seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 25.000 kr.
Den skattefri seniorpræmie reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregu-
leringsprocent. Reguleringen skete første gang den 1. januar
2020, jf. § 72 d, stk. 7.
I 2025 beløber den første seniorpræmie sig til 48.555 kr. og
anden seniorpræmie til 28.902 kr.
Det foreslås i § 3 stk. 1, at ændre »42.000 kr.« til »53.901
kr.«. Videre foreslås det efter »53.901 kr.«., at indsætte »Fra
2029 udgør første seniorpræmie et en-gangsbeløb på 63.080
kr.«.
Derved forhøjes første seniorpræmie med 5.000 kr. i 2026
og med yderligere 8.585 kr. i 2029.
Til nr. 5 og 6
De foreslås, i stk. 2, at ændre »25.000 kr.« til »32.074
kr.«. Videre foreslås det efter »32.074 kr.«., at indsætte »Fra
2029 udgør anden seniorpræmie et engangsbeløb på 37.420
kr.«."
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af §§ 30 og 32 b i lov om social pension, begge
bestemmelser med overskriften »Merindtægter relateret til
covid-19«, at ved den årlige endelige efterregulering bortses
ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fra covid-19-relatered
merindtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra
den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022,
ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg,
mediecheck, den supplerende pensionsydelse, førtidspension
og seniorpension.
Det fremgår af kapitel 4 c i lov om social pension, som
omfatter overskriften »Midlertidig ordning relateret til per-
soner fra Ukraine med opholdstilladelse« og § 32 l, at ved
den årlige endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af
indtægtsgrundlaget ved beregning af folkepensionens grund-
beløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den sup-
plerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af indtægts-
grundlaget ved beregning af førtids- og seniorpension fra
merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1.
april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættel-
sesforhold på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som
løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse ef-
ter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine.
18
Det foreslås, at overskriften før § 30, § 30, overskriften før §
32 b, § 32 b og kapitel 4 c ophæves.
Forslaget vil betyde, at undtagelserne for nedsættelse af
grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den
supplerende pensionsydelse, førtidspension og seniorpensi-
on på grund af merindtægt for arbejde, som er relateret til
covid-19, vil udgå af loven, da de ikke længere har nogen
indholdsmæssig betydning.
Forslaget vil videre betyde, at undtagelsen for nedsættelse
af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg,
mediecheck, den supplerende pensionsydelse og førtids- og
seniorpension på grund af merindtægt fra arbejdspladser
inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod
personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig op-
holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil
udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæs-
sig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 2
Af gældende regler i § 66 i lov om social pension fremgår
det af bestemmelsens stk. 4, at enlige kvinder, der den 1.
januar 1984 er fyldt 62 år uden at modtage pension, og som
har ret til pension efter § 3, stk. 4, i lov om invalidepension
og førtidspension m.v., har ret til almindelig førtidspension.
Af gældende regler i § 68 i lov om social pension fremgår
det, at uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer
over 67 år med dansk indfødsret, som har haft fast bopæl
i riget i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst
5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld
folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.
Af gældende regler i § 69 fremgår det, at for enlige kvinder,
der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension,
udbetales ventetillæg. Efter stk. 2 udbetales ventetillæg for
andre personer, der har opsat begæring om folkepension den
30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1. Efter stk.
3 udbetales en venteydelse for personer, der den 1. januar
1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måne-
der efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1
og 2, Efter stk. 4. nedsættes ventetillæg og venteydelse for
pensionisten, der ikke opfylder betingelserne efter § 5, stk.
1, for at få fuld pension.
Der er tale om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
til lov om social pension, som ikke længere anvendes som
hjemmel for udbetaling af pension.
Det foreslås derfor, at § 66, stk. 2, 4. pkt., og §§ 68 og 69,
ophæves.
Forslaget betyder, at de nævnte bestemmelser – uden ind-
holdsmæssig betydning - udgår af lov om social pension.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 28 i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v., under overskrif-
ten »Merindtægt relateret til covid-19«, at ved den årlige
endelige efterregulering bortses ved opgørelsen af indtægts-
grundlaget fra covid-19-relateret merindtægt, der er udbetalt
og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med
den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensi-
onstillæg, varmetillæg og mediecheck.
Det fremgår af lovens § 28 a, under overskriften »Indtægter
relateret til opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine«, at ved den årlige endelige efterregulering bortses
ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fra merindtægt, der
er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til
og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold på
arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opga-
ver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet
fra Ukraine, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg,
varmetillæg og mediecheck.
Det foreslås, at overskriften før § 28, § 28, overskriften før §
28 a og § 28 a ophæves.
Forslaget vil betyde, at den midlertidige undtagelse for ned-
sættelse af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og me-
diecheck på grund af merindtægt for arbejde, som er relate-
ret til covid-19, vil udgå af loven, da den ikke længere har
nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget vil videre betyde, at den midlertidige undtagelse
for nedsætteles af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg
og mediecheck på grund af merindtægt fra arbejdspladser
inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod
personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig op-
holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil
udgå af loven, da den ikke længere har nogen indholdsmæs-
sig betydning.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til § 4
Til nr. 1
§ 13, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark indeholder
bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren på Udbetaling
Danmarks sagsområder kan fastsætte regler om, at kommu-
nikation mellem Udbetaling Danmark og borgere skal ske
digitalt, og om, at visse borgere helt eller delvist skal være
undtaget fra krav om digital kommunikation på sagsområ-
der, der varetages af Udbetaling Danmark.
Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om obligatorisk di-
gital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser
m.v. om sociale ydelser m.v.
19
Det fremgår af § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark, at
afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligato-
risk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagområ-
der, træffes af kommunalbestyrelsen, og at kommunen skal
give Udbetaling Danmark besked, såfremt kommunalbesty-
relsen træffer afgørelse herom.
Det fremgår af § 13, stk. 7 og 8, i lov om Udbetaling
Danmark, at Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en
ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller
meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt, hvis det efter
sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen
på anden måde end digitalt eller hvis Udbetaling Danmark
vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at bor-
geren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetje-
ning.
Det foreslås i § 13, at der indsættes et nyt stk. 7, hvoraf det
fremgår, at uanset stk. 1 og regler udstedt i medfør heraf har
fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov
om Digital Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret
til at benytte Udbetaling Danmarks alternativ til en obligato-
risk digital selvbetjeningsløsning.
Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark vil skulle tage
imod en ansøgning eller meddelelse fra en borger, som er
fritaget fra Digital Post, uden at skulle henvise borgeren til
kommunen med henblik på at blive undtaget fra obligatorisk
digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder.
Borgeren vil efter forslaget skulle anmode om at benytte
et alternativ til den digitale selvbetjeningsløsning. Anmod-
ningen kan f.eks. ske telefonisk til Udbetaling Danmark,
men den kan f.eks. også ske ved fysisk fremmøde i kommu-
nen, som har pligt til at hjælpe eller vejlede borgeren, bl.a.
om digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområ-
der. Der er således ingen formkrav til anmodningen, og det
fremgår af DP-registret, som både kommunen og Udbetaling
Danmark har adgang til, om borgeren er fritaget fra obliga-
torisk tilslutning til Digital Post.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som ikke er fritaget
fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, vil være omfattet
af de gældende krav om at benytte Udbetaling Danmarks
selvbetjeningsløsninger og regler om undtagelse fra digital
selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder. Det be-
tyder, at personer, som ikke er fritaget fra Digital Post, og
som ønsker at blive undtaget fra digital selvbetjening på Ud-
betaling Danmarks sagsområder, fortsat vil skulle henvende
sig hos kommunen med henblik på en afgørelse herom,
med mindre Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en
ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, efter de gældende regler i § 13, stk. 7
og 8, i lov om Udbetaling Danmark.
Til § 5
Til nr. 1
§ 5, stk. 1 og 2, i lov om Seniorpensionsenheden indeholder
bemyndigelse til at, beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at kommunikation mellem Seniorpensionsenhe-
den og borgere skal ske digitalt, og regler om, at visse bor-
gere helt eller delvist skal være undtaget fra krav om digital
kommunikation på Seniorpensionsenhedens sagsområde.
Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om obligatorisk di-
gital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser
m.v. om sociale ydelser m.v.
Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om Seniorpensionsenheden,
at afgørelse om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obliga-
torisk digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sag-
områder, træffes af kommunalbestyrelsen, og at kommunen
skal give Seniorpensionsenheden besked, hvis kommunalbe-
styrelsen træffer afgørelse herom.
Det fremgår af § 6, stk. 4 og 5, i lov om Seniorpensionsen-
heden, at Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise en
ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller
meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt, hvis det efter
sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen
på anden måde end digitalt eller hvis Seniorpensionsenhe-
den vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at
borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbe-
tjening.
Det foreslås i § 6, at der indsættes et nyt stk. 4, hvoraf det
fremgår, at uanset denne lovs § 5, stk. 1, og regler udstedt i
medfør heraf har fysiske personer, der er fritaget fra obliga-
torisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i medfør
af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere,
efter anmodning ret til at benytte Seniorpensionsenhedens
alternativ til en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.
Forslaget vil betyde, at Seniorpensionsenheden vil skulle ta-
ge imod en ansøgning eller meddelelse fra en borger, som er
fritaget fra Digital Post, uden at skulle henvise borgeren til
kommunen med henblik på at blive undtaget fra obligatorisk
digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens område.
Borgeren vil efter forslaget skulle anmode om at benytte et
alternativ til den digitale selvbetjeningsløsning. Anmodnin-
gen kan f.eks. ske telefonisk til Seniorpensionsenheden, men
den kan f.eks. også ske ved fysisk fremmøde i kommunen,
som har pligt til at hjælpe eller vejlede borgeren, bl.a. om
digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagsområ-
de. Der er således ingen formkrav til anmodningen, og det
fremgår af DP-registret, som både kommunen og Seniorpen-
sionsenheden har adgang til, om borgeren er fritaget fra
obligatorisk tilslutning til Digital Post.
Det foreslåede vil indebære, at personer, som ikke er fritaget
fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, vil være omfattet
af de gældende krav om at benytte Seniorpensionsenhedens
20
selvbetjeningsløsninger og regler om undtagelse fra digital
selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagsområde. Det
betyder, at personer, som ikke er fritaget fra Digital Post,
og som ønsker at blive undtaget fra digital selvbetjening
på Seniorpensionsenhedens sagsområde, fortsat vil skulle
henvende sig hos kommunen med henblik på en afgørelse
herom, med mindre Seniorpensionsenheden kan undlade at
afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgi-
vet ved digital selvbetjening, efter de gældende regler i § 6,
stk. 4 og 5, i lov om Seniorpensionsenheden.
Til § 6
Til nr. 1
Efter § 41, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har
personer, som er omfattet af den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af mid-
lertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,
jf. lovens § 53, stk. 25, ret til optagelse som medlem i en
arbejdsløshedskasse efter reglerne i dette kapitel.
Det foreslås, at § 41, stk. 8, ophæves.
Forslaget betyder, at muligheden for optagelse som medlem
af en arbejdsløshedskasse af personer, som er omfattet af
den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, vil udgå af
loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige
ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksæt-
telse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19, som ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 48, stk. 7, i lov arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
dagpenge efter stk. 6, under den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, udgøre indtil 120,53 pct.
af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Beløbet af-
rundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås, at § 48, stk. 7, ophæves.
Forslaget betyder, at bestemmelsen om dagpengenes størrel-
se under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil
udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige
ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksæt-
telse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19, som ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
§ 48, stk. 9-12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. inde-
holder henvisninger til § 48, stk. 8, stk. 9, nr. 1 og 2, og til §
55, stk. 5, nr. 2-4.
Det foreslås, at i § 48, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »efter
stk. 8« til »efter stk. 7«, i stk. 10, der bliver stk. 9, ændres
»stk. 9, nr. 1 og 2« til »stk. 8, nr. 1 og 2«, og »stk. 8« ændres
til »stk. 7«, i stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til
»stk. 7«, i stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres
»stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2.
pkt., ændres 3 steder »stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 3. pkt.,
der bliver stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 2-4« til »nr. 2 og 3«, i
stk. 12, 4. pkt., der bliver stk. 11, 4. pkt., ændres »stk. 9, nr.
2« til »stk. 8, nr. 2«, og i stk. 12, 5. pkt., der bliver stk. 11, 5.
pkt., ændres »stk. 8« til »stk. 7«.
Forslaget betyder, at henvisninger i § 48, stk. 9-12, til § 48,
stk. 8 og 9, vil blive ændret til stk. 7 og 8 som følge af, at
lovens § 48, stk. 7, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr.
2.
Forslaget betyder videre, at en henvisning i lovens § 48 til
§ 55, stk. 5, nr. 2-4, vil blive ændret til nr. 2 og 3 som
følge af, at lovens § 55, stk. 5, nr. 4, foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 6, nr. 15.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens §
48 fortsat vil være korrekte.
Til nr. 4
Efter § 49, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
perioden, hvor et medlems indkomst opgøres til beregning
af medlemmets dagpenge, forlænges med perioder efter stk.
3, nr. 1, 2, 3 eller 4.
Det foreslås, at i § 49, stk. 3, nr. 2, ændres »barsel,« til
»barsel, eller«, og i § 49, stk. 3, nr. 3, ændres »hjem, eller«
til »hjem.«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det
fortsat vil fremgå af lovens § 49, stk. 3, at beregningsperio-
derne kan forlænges, hvis der forekommer perioder, hvor
medlemmet modtager en ydelse efter § 49, stk. 3, nr. 1, 2
eller 3.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
5, om, at lovens § 49, stk. 3, nr. 4, vil blive ophævet som
følge af, at bestemmelsen angår den midlertidige ordning
om arbejdsfordeling, som ikke anvendes længere.
Til nr. 5
Efter § 49, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
perioden, hvor et medlems indkomst opgøres til beregning
21
af medlemmets dagpenge, forlænges med perioder efter stk.
3, nr. 1, 2, 3 eller 4.
§ 49, stk. 3, nr. 4, omfatter perioder, hvor medlemmet mod-
tager dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfor-
delingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af mid-
lertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,
frem til og med den 31. marts 2022.
Det foreslås, at § 49, stk. 3, nr. 4, ophæves.
Forslaget betyder, at bestemmelsen om forlængelse af be-
regningsperioderne ved modtagelse af dagpenge under den
midlertidige arbejdsfordeling vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige
ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksæt-
telse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19, som ikke anvendes længere.
Det bemærkes, at de allerede erhvervede forlængelser af be-
regningsperioden som følge af udbetaling af dagpenge under
den midlertidige arbejdsfordeling ikke fortabes som følge af
dette lovforslag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter § 49, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
et medlem vælge at forlænge beregningsperioden på 24 må-
neder efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i bereg-
ningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virk-
somhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den selvstændige er-
hvervsdrivende kommer ud med et underskud for indkomst-
året 2020.
Det foreslås, at § 49, stk. 8, ophæves.
Forslaget betyder, at et medlems mulighed for at vælge at
forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1.
pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden fore-
kommer indkomst fra selvstændig virksomhed efter § 48,
stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020, vil udgå af loven.
Forslaget har ikke indholdsmæssig betydning, da bestem-
melsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode og
anvendes derfor ikke længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter lovens § 50 kan indtægt i ikke-medlemsperioder indgå
i indtægtsgrundlaget for beregningen af dagpengesatsen for
medlemmer, der har ret til dagpenge under den midlertidige
ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25. Foreligger der
ikke et indtægtsgrundlag efter 1. pkt., udbetales dagpengene
med et fast beløb på 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§
47 og 70.
Det foreslås, at § 50 ophæves.
Forslaget betyder, at muligheden for, at indtægt i ikke-med-
lemsperioder kan indgå i opgørelsen af dagpengesatsen og
reglerne om faste satser, hvis der ikke foreligger et indtægts-
grundlag, for medlemmer, der har ret til dagpenge under den
midlertidige ordning om arbejdsfordeling, vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige
ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksæt-
telse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19, som ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
er genoptjening af retten til dagpenge for et medlem, som
er indplaceret i en dagpengeperiode, dog ikke medlemmer,
som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller medlemmer, som
er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, betinget af, at et fuldtidsfor-
sikret medlem inden for de seneste 3 år har haft mindst
1.924 løntimer et deltidsforsikret medlem dog mindst 1.258
løntimer, eller at medlemmet har gennemført en uddannelse.
Det foreslås, at i § 53, stk. 8, 1. pkt., udgår »eller medlem-
mer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf.
lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsforde-
ling som led i håndteringen af covid-19,«.
Forslaget betyder, at undtagelsen til betingelsen om et vist
antal løntimer for at kunne genoptjene dagpengeretten gæl-
dende for medlemmer omfattet af den midlertidige ordning
om arbejdsfordeling, vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige
ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksæt-
telse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19, som ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 9
Efter § 53, stk. 15, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. kan kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf.
22
stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig
virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af
indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8.
Det foreslås, at i § 53, stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1
og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2« til »stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr.
1 og 2«.
Henvisningerne foreslås rettet, da de er forkerte. Henvisnin-
gerne til stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, burde rettelig
have været henvisninger til stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1
og 2.
Forslaget betyder, at de fejlagtige henvisninger til stk. 2, nr.
1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, i § 53, stk. 15, 1. pkt., vil blive
rettet til de korrekte henvisninger.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da der i
praksis er blevet administreret i overensstemmelse med de
regler, som var tiltænkt.
Til nr. 10
Efter § 53, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og be-
skæftigelseskravet for ret til dagpenge forlænges med sam-
menlagt op til 2 år, hvis der forekommer perioder efter stk.
17, nr. 1, 2, 3, 4 eller 5.
Det foreslås, at i § 53, stk. 17, nr. 3, ændres »hjem,« til
»hjem, eller«, og i § 53, stk. 17, nr. 4, ændres »§ 56, eller«
til »§ 56.«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det
fortsat vil fremgå af lovens § 53, stk. 17, at perioderne
forlænges, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet
modtager en ydelse efter § 53, stk. 17, nr. 1, 2, 3 eller 4.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
11, om, at lovens § 53, stk. 17, nr. 5, vil blive ophævet.
Til nr. 11
Efter § 53, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og be-
skæftigelseskravet for ret til dagpenge forlænges med sam-
menlagt op til 2 år, hvis der forekommer perioder efter stk.
17, nr. 1, 2, 3, 4 eller 5.
§ 53, stk. 15, nr. 5, omfatter perioder med dagpenge udbetalt
under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31.
marts 2022.
Det foreslås, at § 53, stk. 17, nr. 5, ophæves.
Forslaget betyder, at bestemmelsen om forlængelse af optje-
ningsperioderne som følge udbetaling af dagpenge under
den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af
loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige
ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksæt-
telse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19, som ikke anvendes længere.
Det bemærkes, at de allerede erhvervede forlængelser af
optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæf-
tigelseskravet som følge af udbetaling af dagpenge under
den midlertidige arbejdsfordeling, ikke fortabes som følge af
dette lovforslag.
Til nr. 12
Efter § 53, stk. 20, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan en person, som ikke har været medlem af en a-kasse
i mindst 1 år, og som har drevet selvstændig virksomhed
opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med
den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om
optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse og betaler et
medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab. Betalingen
af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab fra
optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet
derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter opta-
gelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år
efter optagelsestidspunktet, skal medlemmet betale et beløb
til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1
års medlemskab og allerede indbetalte medlemsbidrag efter
optagelsen.
Efter lovens § 53, stk. 21, finder stk. 20 tilsvarende anven-
delse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver
selvstændig virksomhed, og som endnu ikke har opnået 1
års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, dog
således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i
opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2.
pkt.
Efter lovens § 53, stk. 22, skal den del af det seneste over-
skud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en med-
lemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomstkravet og
beskæftigelseskravet for medlemmer omfattet af stk. 20 og
21. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige
overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som
anses for afsluttet i en medlemsperiode.
Efter lovens § 53, stk. 23, finder stk. 22 tilsvarende anven-
delse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver
selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års
medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Bestem-
melserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse,
dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud
over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskab-
sperioden efter stk. 20, 3. pkt.
Efter lovens § 53, stk. 24, kan en person uanset manglende
23
opfyldelse af medlemskravet på 1 år opnå ret til dagpen-
ge, hvis personen har modtaget kompensation via en af Er-
hvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige
m.v., for freelancere med både A- og B-indkomst og for
sæsonafhængige selvstændige m.v. og freelancere m.v. med
både A- og B-indkomst, Kulturministeriets kompensations-
ordning for kunstnere m.v. eller Kulturministeriets midlerti-
dige kunststøtteordninger inden for de sidste 2 måneder før
disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse
i en anerkendt arbejdsløshedskasse senest den 31. oktober
2020 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen
svarende til 1 års medlemskab. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk.
21-23 finder tilsvarende anvendelse. Indberettede løntimer
og indberettet indkomst i ikke-medlemsperioder kan indgå
i opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet og i op-
gørelsen af beregningsgrundlaget for beregning af dagpen-
gesatsen. Det er en betingelse, at personen ikke modtager
kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en
kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relate-
ret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensati-
onsordninger.
Efter lovens § 53, stk. 25, kan en person uanset opfyldelse
af kravet om medlemskab i 1 år og kravene om opfyldelse
af indkomst- og beskæftigelseskravet opnå ret til dagpenge,
hvis personen er omfattet af den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af mid-
lertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,
og anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse. Det
er en betingelse, at personen efterbetaler et beløb svaren-
de til 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for
hver måned, personen skal være omfattet af den midlertidi-
ge arbejdsfordelingsordning. Beløbet indbetales til arbejds-
løshedskassen ved anmodningen om optagelse i arbejdsløs-
hedskassen. Det samme gælder en person, som er medlem af
en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke opfylder kravet om
1 års medlemskab eller medlemmer, som opfylder kravet om
1 års medlemskab, men som ikke opfylder indkomst- eller
beskæftigelseskravet. Forlænges perioden med arbejdsforde-
ling, skal medlemmet efterbetale et yderligere beløb efter 2.
pkt. svarende til periodeforlængelsen. Det er en betingelse,
at medlemmet løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsfor-
sikringen for den periode, hvor der modtages supplerende
dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling.
Efter § 53, stk. 26 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan en person uanset opfyldelse af kravet om medlemskab i
1 år opnå ret til dagpenge, hvis personen modtager eller har
modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kom-
pensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v.
eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for
kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste
3 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmo-
de om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse senest
den 31. juli 2021 og skal betale et bidrag til arbejdsløsheds-
forsikringen svarende til 1 års medlemskab. Stk. 20, 2.-5.
pkt., og stk. 21 og 23 finder tilsvarende anvendelse. Med-
lemmet kan vælge, at overskud af selvstændig virksomhed
for indkomstårene 2019 og 2020 kan indgå i opgørelsen
af indkomst- eller beskæftigelseskravet i opgørelsen af be-
regningsgrundlaget for beregningen af dagpengesatsen, i
forhold til opgørelsen af ret til dagpenge og beregning af
dagpengesatsen. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
indberettede løntimer og indberettet indkomst i samme pe-
riode. Det er en betingelse, at medlemmet ikke samtidig
modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst
under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som
er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturmi-
nisteriets kompensationsordninger.
Det foreslås, at § 53, stk. 20-26, ophæves.
Forslaget betyder, at de nævnte regler om særlig adgang til
arbejdsløshedsdagpenge vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da § 53,
stk. 20-26, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes
længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 13
Efter § 55, stk. 4, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. medregnes ved opgørelsen af forbrug af dagpengepe-
rioden bl.a. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge
bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelings-
ordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts
2022.
Det foreslås, at i § 55, stk. 4, nr. 1, udgår »bortset fra dag-
penge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset
fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejds-
fordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af
midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af co-
vid-19, frem til og med den 31. marts 2022«.
Forslaget betyder, at undtagelsen til opgørelsen af forbrug af
dagpengeperioden gældende for medlemmer omfattet af den
midlertidige ordning for arbejdsfordeling vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen, der foreslås at skulle udgå, angår den mid-
lertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 14
24
Efter § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
medregnes perioder efter stk. 5, nr. 1, 2, 3 og 4, ikke i
opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.
Det foreslås, at i § 55, stk. 5, nr. 2, ændres »barsel,« til
»barsel, og«, og i § 55, stk. 5, nr. 3, ændres »hjem, og« til
»hjem.«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det
fortsat vil fremgå af lovens § 55, stk. 5, at perioder efter
§ 55, stk. 5, nr. 1, 2 og 3 ikke medregnes i opgørelsen af
referenceperioden for udbetaling af dagpenge.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
15, om, at lovens § 55, stk. 5, nr. 4, vil blive ophævet.
Til nr. 15
Efter § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
medregnes perioder efter stk. 5, nr. 1, 2, 3 og 4, ikke i
opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.
§ 55, stk. 5, nr. 4, omfatter perioder under en arbejdsforde-
lingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfor-
delingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af mid-
lertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,
frem til og med den 31. marts 2022, ikke i opgørelsen af
referenceperioden for udbetaling af dagpenge.
Det foreslås, at § 55, stk. 5, nr. 4, ophæves.
Forslaget betyder, at undtagelsen til opgørelsen af forbrug af
referenceperioden gældende for medlemmer omfattet af den
midlertidige arbejdsfordeling vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige
ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksæt-
telse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19, som ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 16
Efter § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
medregnes perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke i dagpengefor-
bruget fra 1. marts til 31. august 2020 og fra 1. januar til 30.
juni 2021. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse fra 1. marts
til 31. august 2020 og fra 1. januar til 30. juni 2021. 1. pkt.
omfatter medlemmer med ret til dagpenge efter stk. 8 den
31. december 2020.
Efter lovens § 55, stk. 8, har et medlem i umiddelbar forlæn-
gelse af udløbet af dagpengeperioden og eventuel forlænget
dagpengeperiode fra 1. november 2020 til 31. oktober 2021
ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder. Stk. 2
og 5 finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden med
dagpenge i 1. pkt. Medlemmer, hvis dagpengeret udløber fra
1. november 2021 til 30. april 2022 som følge af suspension
af dagpengeperioden efter stk. 7 fra 1. januar til 30. juni
2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden
nævnt i 1. pkt., dog højst til den 30. juni 2022.
Det foreslås, at § 55, stk. 7 og 8, ophæves.
Forslaget betyder, at de midlertidige regler i § 55, stk. 7,
om, at visse perioder ikke skulle indgå i beregningen af
dagpengeperioden, vil udgå af loven.
Ophævelsen af § 55, stk. 7, vil ikke have indholdsmæssig
betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en
midlertidig ordning indført i forbindelse med håndteringen
af covid-19, som ikke anvendes længere.
Forslaget betyder videre, at de midlertidige regler i § 55, stk.
8, om forlængelse af dagpengeperioden, vil udgå af loven.
Ophævelsen af § 55, stk. 8, vil være uden indholdsmæssig
betydning, da bestemmelsen angår en midlertidig ordning
indført i forbindelse med håndteringen af covid-19, som
ikke anvendes længere.
Det bemærkes, at allerede erhvervede forlængelser af dag-
pengeperioden ikke fortabes som følge af dette lovforslag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 17
Efter § 55 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
registreres indberettede løntimer siden seneste indplacering
på en beskæftigelseskonto for et medlem, som er indplace-
ret i dagpengeperioden. Dette gælder dog ikke medlemmer,
som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov
om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling
som led i håndteringen af covid-19. Kun løntimer m.v., som
kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. §
53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk. 15, kan registreres
på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på
beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til
dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55,
stk. 1, 2 og 8, er udløbet.
Det foreslås, at § 55 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i 4. pkt.,
der bliver 3. pkt., ændres »stk. 1, 2 og 8« til »stk. 1 og 2«.
Forslaget betyder, at de midlertidige regler i § 55 a, stk. 1,
2. pkt. om, at løntimer for medlemmer, som er omfattet af
en midlertidig arbejdsfordeling, ikke skal registreres på en
beskæftigelseskonto, vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige
ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksæt-
telse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19, som ikke anvendes længere.
25
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 6, nr. 16, om, at lovens § 55, stk. 8, vil blive ophæ-
vet. Ændringen af henvisningen i § 55 a, stk. 1, 4. pkt., vil
således heller ikke have en indholdsmæssig betydning, da
det udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 55
a fortsat vil være korrekte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 18
Efter § 56 a, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
medregnes visse perioder i 2020 og 2021 ikke i opgørelsen
af 4-månedersperioden ved opgørelsen af, om medlemmet
skal have karens. Reglerne om forlængelse af 4-måneders-
perioden som følge af sygdom, barsel og støtte efter barnets
lov eller lov om social service finder ikke anvendelse i visse
perioder i 2020 og 2021.
Efter lovens § 56 a, stk. 10, medregnes dagpenge udbetalt
under en arbejdsfordelingsordning til den 31. marts 2022 ik-
ke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende gælder
for dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsord-
ning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig ar-
bejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Reglerne
om forlængelse af 4-månedersperioden som følge af støtte
efter barnets lov eller efter lov om social service, finder ikke
anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt.
Det foreslås, at § 56 a, stk. 9 og 10, ophæves.
Forslaget betyder, at undtagelsen om, at løntimer er lagt i
visse perioder ikke kan medregnes til opfyldelsen af karens-
reglernes 4 månedersperiode, vil udgå af loven.
Forslaget betyder videre, at undtagelsen om, at arbejde ved
deltagelse i en arbejdsfordelingsordning ikke kan medregnes
til opfyldelsen af karensreglernes 4 månedersperiode, vil
udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder
og derfor ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 19
§ 57, stk. 6 og 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
indeholder bestemmelser om udbetaling af dagpenge frem
til og med den 31. oktober 2020 ved midlertidigt ophør
med drift af selvstændig virksomhed, at ret til midlertidigt
ophør af selvstændig virksomhed kun gælder én gang og
om karakteren af det arbejde, der kan udføres under det
midlertidige ophør.
§ 57, stk. 8 og 9, indeholder bestemmelser om udbetaling
af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende til og med
den 30. september 2021 ved midlertidigt ophør af drift af
selvstændig virksomhed og om, at medlemmet ikke samtidig
kan modtage kompensation under en kompensationsordning
for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af
Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.
Det foreslås, at § 57, stk. 6-9, ophæves.
Forslaget betyder, at regler om ret til dagpenge frem til og
med den 31. oktober 2020 ved midlertidigt ophør med drift
af selvstændig virksomhed vil udgå af loven.
Forslaget betyder videre, at regler om ret til dagpenge frem
til og med den 30. september 2021 ved midlertidigt ophør
med drift af selvstændig virksomhed vil udgå af loven.
Forslaget vil være uden indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder
og derfor ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 20
Efter § 58, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om hvil-
ken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde,
og indtægt skal have for størrelsen af
a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt
b) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasnings-
orlov.
Det foreslås, at § 58, stk. 1, nr. 3, affattes således, at beskæf-
tigelsesministeren kan fastsætte regler om hvilken betydning
arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal
have for størrelsen af dagpenge, der udbetales efter § 52 a
eller § 55.
Forslaget betyder, at det vil udgå af loven, at beskæftigelses-
ministeren kan fastsætte regler om betydningen af arbejde
for størrelsen af ydelser, der udbetales i henhold til lov om
børnepasningsorlov.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da lov
om børnepasningsorlov ikke længere finder anvendelse.
Der er med ændringen ikke tilsigtet ændringer i forhold til
hidtil gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 21
Efter § 60, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
indgår udbetaling af supplerende dagpenge til et fuldtidsfor-
26
sikret medlem i visse perioder i 2020 og 2021 ikke i opgø-
relsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt.
omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter
stk. 10 den 31. december 2020.
Efter lovens § 60, stk. 10, medregnes udbetaling af den
forlængede dagpengeperiode på højst 320,66 timer efter §
55, stk. 8, 1. pkt. ikke. Medlemmer, som er omfattet af
suspensionen efter stk. 9, og hvis ret til dagpenge udløber i
perioden fra 1. november 2021 til 30. april 2022, har ret til
supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har
ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den
30. juni 2022.
Det foreslås, at § 60, stk. 9 og 10, ophæves.
Forslaget betyder, at undtagelsen til medregning af perioden
med ret til supplerende dagpenge for udbetalte supplerende
dagpenge i visse perioder vil udgå af loven.
Forslaget betyder videre, at undtagelsen om, at forlængelsen
af dagpengeperioden med højst 320,66 timer ikke indgår i
opgørelsen af forbrug af supplerende dagpenge, vil udgå af
loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder
og derfor ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 22
Efter § 62 c, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
et medlem få udbetalt dagpenge under uddannelse til den
31. marts 2022, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt i for-
bindelse med, at medlemmet er omfattet af en arbejdsforde-
lingsordning eller en midlertidige arbejdsfordelingsordning,
jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfor-
deling som led i håndteringen af covid-19.
Det foreslås, at § 62 c ophæves.
Forslaget betyder, at reglerne om udbetaling af dagpenge
under deltagelse i uddannelse i forbindelse med en arbejds-
fordeling eller en midlertidig arbejdsfordeling vil udgå af
loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode
og derfor ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 23
Efter § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
må dagpenge ikke udbetales til et medlem, hvis ledigheden
skyldes et af de forhold, der fremgår af stk. 1, nr. 1-5 eller 6.
Det foreslås, at i § 63, stk. 1, nr. 4, ændres »m.v.,« til »m.v.,
eller«, og i § 63, stk. 1, nr. 5, ændres »m.v., eller« til »m.v.«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det
fortsat vil fremgå af lovens § 63, stk. 1, at dagpenge ikke
må udbetales til et medlem, hvis ledigheden skyldes et af de
forhold, der fremgår af stk. 1, nr. 1-5.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
24, om, at lovens § 63, stk. 1, nr. 6, vil blive ophævet som
følge af, at nr. 6 angår jobsøgning i en tidligere periode, og
derfor ikke anvendes længere.
Til nr. 24
Efter § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
må dagpenge ikke udbetales til et medlem, hvis ledigheden
skyldes et af de forhold, der fremgår af stk. 1, nr. 1-5 eller 6.
Efter stk. 1, nr. 6, må dagpenge ikke udbetales til et medlem,
hvis ledigheden skyldes, at medlemmet ikke har søgt job i
en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct. ledig-
hed, i en periode fra 2022 til 2023.
Det foreslås, at § 63, stk. 1, nr. 6, ophæves.
Forslaget betyder, at reglen om selvforskyldt ledighed ved
manglende jobsøgning i en kalendermåned, hvor der har
været mindst 50 pct. ledighed vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode
og derfor ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 25
Efter § 73, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
indgår supplerende dagpenge udbetalt i visse perioder i 2020
og 2021 ikke i opgørelsen af forbruget af supplerende dag-
penge. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til
dagpenge efter stk. 11 den 31. december 2020.
Efter stk. 11 medregnes ikke udbetaling af den forlængede
dagpengeperiode efter § 55, stk. 8, 1. pkt. ved opgørelsen
af perioder med ret til supplerende dagpenge som deltidsfor-
sikret medlem. Medlemmer omfattet af suspensionen efter
stk. 10, og hvis ret til dagpenge udløber i visse perioder i
2021 og 2022, har ret til supplerende dagpenge i den perio-
de, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8,
dog højst til 30. juni 2022.
Det foreslås, at § 73, stk. 10 og 11, ophæves.
27
Forslaget betyder, at bestemmelserne, som har betydning for
ret til supplerende dagpenge i 2020-2022, vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder
og derfor ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 26
Efter § 74, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er
efterlønsalderen 60 år. Det følger af stk. 2, at efterlønsalde-
ren dog er forskellig alt efter, hvornår pågældende er født.
Det følger videre af lovens § 74, stk. 3, at for personer, der
er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år
før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Det foreslås, at § 74 affattes, således, at efterlønsalderen er 3
år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Forslaget vil betyde, at reglerne om efterlønsalderen og ef-
terlønsperiodens varighed skrives sammen, og at særregler
for forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da de ikke
længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget vil omfatte personer, der er født efter den 30. juni
1959.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 27
§ 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. indeholder en henvisning til § 74 a, stk. 2-6. § 74 a, stk.
1, nr. 4, indeholder en henvisning til § 74 a, stk. 8-11.
Det foreslås, at i § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »stk. 2-6«
til »stk. 2-4«, og i nr. 4, ændres »stk. 8-11« til »stk. 6-9«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens §
74 a fortsat vil være korrekte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil
betyde, at stk. 4-12, bliver stk. 2-10.
Til nr. 28
Efter § 74 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, opfylde
kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt med-
lemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt,
hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemspe-
rioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15
år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1,
nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999.
Det følger videre af lovens § 74 a, stk. 3, at medlemmer, der
er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde
kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf.
stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling
af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tids-
punkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perio-
den med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal
dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For
medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr.
3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at
medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25
år.
Det foreslås, at § 74 a, stk. 2 og 3, ophæves.
Forslaget betyder, at særregler om anciennitetskrav for visse
aldersgrupper vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da per-
soner i de pågældende aldersgrupper vil være overgået til
folkepension, og derfor ikke længere kan modtage efterløn,
og reglerne derfor ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 29
I § 74 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. henvises til § 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt. I § 74 a, stk. 7,
henvises til § 74 a, stk. 2-4. I § 74 a, stk. 9, 1. pkt., henvises
to steder til § 74 a, stk. 8, og i § 74 a, stk. 12., henvises til §
74 a, stk. 5.
Efter § 74 a, stk. 11, 2. pkt. anses et medlem, der modtager
midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages
sygdom ikke for at opfylde betingelsen i § 74 a, stk. 1, nr. 4.
Det foreslås, at i § 74 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., ændres »stk. 4, 1. og 2. pkt.« til »stk. 2, 1. og 2 pkt.«, i
stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2-4« til
»stk. 2«, i stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres to
steder »stk. 8« til »stk. 6«, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9,
2. pkt., ophæves, og i stk. 12, der bliver stk. 10, ændres »stk.
5.« til »stk. 3«.
Ændringerne af henvisninger har ingen indholdsmæssig be-
tydning, da det udelukkende vil betyde, at henvisningerne i
lovens § 74 a fortsat vil være korrekte.
Ændringerne af henvisninger skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive
ophævet, som betyder at stk. 4-12 vil blive stk. 2-10.
Ophævelsen af § 74 a, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2.
pkt., betyder, at reglen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse
vil udgå af loven.
28
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da ord-
ningen med midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløb ende-
ligt ved udgangen af 2018, og reglen derfor ikke længere
anvendes.
Til nr. 30
Efter § 74 c, stk. 1. 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. kan overgang til efterløn ske fra beskæftigelse, ledig-
hed eller delpension.
Det foreslås, at i § 74 c, stk. 1, 1 pkt., ændres », ledighed
eller delpension« til »eller ledighed«.
Forslaget betyder, at muligheden for at overgå til efterløn fra
delpension vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den
sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgan-
gen af 2025 og reglen om overgang fra delpension derfor
ikke længere vil blive anvendt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 31
Efter § 74 c, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
ydes efterløn efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til
medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge
ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal an-
søgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen,
jf. § 74.
Det foreslås, at i § 74 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 8« til
»stk. 6«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74
c fortsat vil være korrekt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
28, om ophævelse af § 74 a, stk. 2 og 3, der vil betyde, at
stk. § 74 a, stk. 4-12 bliver stk. 2-10.
Til nr. 32
Efter § 74 c, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
skal et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuld-
tidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om
delpension, anmode herom inden delpensionens bortfald.
Det foreslås, at § 74 c, stk. 4, ophæves.
Forslaget betyder, at en delpensionist, som måtte ønske at
overgå til efterløn, skal have indgivet ansøgning herom in-
den 31. december 2025.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den
sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgan-
gen af 2025 og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 33
Efter § 74 c, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om
overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter
bortfald af delpension efter lov om delpension.
Det foreslås, at i § 74 c, stk. 6, der bliver stk. 5, udgår », her-
under om overgang til efterløn efter bortfald af delpension
efter lov om delpension«.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren ikke vil kun-
ne fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn efter
bortfald af delpension efter lov om delpension.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den
sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgan-
gen af 2025 og det derfor ikke længere vil være relevant at
fastsætte nærmere regler om delpension.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 34
Efter § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen have
lønarbejde uden begrænsning, jf. dog stk. 6.
Det foreslås, at i § 74 e, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk.
6«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i
lovforslagets § 6, nr. 35 at ophæve lovens § 74 e, stk. 6.
Til nr. 35
Efter § 74 e, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
medfører en efterlønsmodtagers arbejde inden for sundheds-
væsenet, som er omfattet af 4.-6. pkt., ikke fradrag i efter-
lønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31.
december 2024. Det er en betingelse, at medlemmet er over-
gået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet. For arbejde,
som er påbegyndt før den 1. januar 2023, er det alene mer-
arbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Fritagelse
for fradrag i efterlønnen omfatter alt arbejde på offentlige
sygehuse, i regionsdrevet lægevagt og præhospital ambulan-
cetjeneste, i praksissektoren og inden for den kommunale
sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfø-
rer opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie
sygehusvalg. Fritagelsen gælder arbejde inden for både psy-
kiatrien og somatikken. Fritagelsen omfatter også arbejde
29
med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser,
som udføres af ansatte hos private leverandører.
Det foreslås, at § 74 e, stk. 6, ophæves.
Forslaget betyder, at undtagelse for fradrag i efterlønnen på
grund af indtægt for arbejde i sundhedsvæsenet i en periode
i 2023 og 2024 vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen, der foreslås ophævet, angår en tidligere periode
og derfor ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 36
Efter § 74 i, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om frita-
gelse for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder
definition af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til
dokumentation heraf og definition af merarbejde.
Det foreslås, at § 74 i, stk. 2, ophæves.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren ikke fastsæt-
ter nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter
lovens § 74 e, stk. 6, om undtagelse for fradrag i efterlønnen
på grund af indtægt for arbejde i sundhedsvæsenet i en
periode i 2023 og 2024.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen om undtagelse for fradrag på grund af indtægt
for arbejde i sundhedsvæsenet angår en tidligere periode og
derfor ikke anvendes længere.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
35, om, at § 74 e, stk. 6, vil blive ophævet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 37
I § 74 j, henvises flere steder til en eller flere af bestemmel-
serne i § 74 j, stk. 3-13.
Det foreslås, at i § 74 j, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-13«
til »stk. 2-10«, i stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3-13« til »stk.
3-10«, i stk. 6, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 10 og 12«, i stk.
7, 2. pkt., udgår », jf. dog stk. 11 og 12«, og stk. 8, 5. pkt.,
ophæves.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i
lovforslagets § 6, nr. 38, at ophæve lovens § 74 j, stk. 10-12.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 38
Det fremgår af § 74 j, stk. 10-12, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., at der skal foretages fradrag i efterløn for
visse pensionsordninger for medlemmer, der er født før den
1. januar 1956. De nærmere regler fremgår af bestemmelser-
ne.
Det foreslås, at § 74 j, stk. 10-12, ophæves.
Forslaget betyder, at reglerne om pensionsfradrag i efterløn-
nen opdelt på forskellige aldersgrupper vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da per-
soner omfattet af forslaget vil være overgået til folkepen-
sion. Pågældende vil derfor ikke længere kunne modtage
efterløn, og reglerne anvendes ikke.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 39
Efter § 74 j, stk. 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fra-
drag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter §
74 j, stk. 12.
Det foreslås, at i § 74 j, stk. 13, der bliver stk. 10, udgår »og
om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12«.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministerens hjemmel til
at fastsætte regler om opgørelse af beskæftigelseskravet for
optjening af lempeligt fradrag for pension i efterlønnen vil
udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende er en konsekvens af, at det foreslås i
lovforslagets § 6, nr. 38, at ophæve § 74 j, stk. 10-12.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 40
Efter § 74 k, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. finder reglerne i § 74 j, stk. 2-12, tilsvarende
anvendelse.
Det foreslås, at i § 74 k, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-12« til
»stk. 2-9«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74
k fortsat vil være korrekt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
38, om, at § 74 j, stk. 10-12, vil blive ophævet.
Til nr. 41
30
I § 74 l, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
henvises til § 74 l, stk. 3.
Det foreslås, at i § 74 l, stk. 1 og 2, ændres »jf. dog stk. 3, §
74 b, stk. 3« til »jf. dog § 74 b, stk. 3«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens §
74 l fortsat vil være korrekte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet.
Til nr. 42
§ 74 l, stk. 3 og 5-8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
omhandler efterlønnens størrelse for medlemmer født før 1.
juli 1959, herunder at der er løntimekrav. Stk. 9 omhandler
hvordan løntimekravet i stk. 5-8 kan opfyldes.
Efter § 74 l, stk. 4, har et medlem, der overgår til efterløn fra
delpension, ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved
overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.
Det foreslås, at § 74 l, stk. 3-9, ophæves.
Forslaget betyder, at reglerne om efterlønnens størrelse for
forskellige aldersgrupper, og opgørelsen af de deri nævnte
løntimekrav, vil udgå af loven.
Dette vil ikke have indholdsmæssig betydning, da reglerne
angår personer der har nået folkepensionsalderen, og regler-
ne derfor ikke længere anvendes.
Forslaget betyder videre, at reglen om overgang fra delpen-
sion til efterløn udgår af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den
sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgan-
gen af 2025, og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 43
I § 74 l, stk. 10, stk. 13 og 14, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. henvises til § 74 a, stk. 8, og § 74 l, stk. 11 og 12.
Det foreslås, at i § 74 l, stk. 10, der bliver stk. 3, ændres
»stk. 8« til »stk. 6«, og »stk. 11 og 12« ændres til »stk. 4 og
5«, i stk. 13, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til »stk. 6«, og
i stk. 14, der bliver stk. 7, ændres »stk. 10-12« til »stk. 3-5«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens §
74 l fortsat vil være korrekte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil
betyde, at § 74 a, stk. 4-12 bliver stk. 2-10.
Forslaget skal videre ses i sammenhæng med lovforslagets §
6, nr. 42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som
vil betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.
Til nr. 44
Efter § 74 l, stk. 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
er det en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7,
at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om
delpension.
Det foreslås, at § 74 l, stk. 15, ophæves.
Forslaget betyder, at reglen om, at det er en betingelse for
at få beregnet efterløn, at medlemmet ikke har fået udbetalt
delpension, vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den
sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgan-
gen af 2025 og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 45
I § 74 l, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
henvises til § 74 l, stk. 1-3.
Det foreslås, at i § 74 l, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.
pkt., ændres »stk. 1-3« til »stk. 1 og 2«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74
l fortsat vil være korrekt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil
betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.
Til nr. 46
Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l,
stk. 1-3, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en
procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås, at § 74 l, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2.
pkt., ophæves.
Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for
finansårene 2020-2023 i lovens § 74 l, stk. 16, 2. pkt., vil
udgå af loven.
Forslaget om at ophæve bestemmelsen vil ikke have ind-
31
holdsmæssig betydning, da bestemmelsen angår en tidligere
periode og derfor ikke anvendes længere.
Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af 74 l, stk. 16,
2. pkt. allerede er gennemført ved § 1, nr. 4, i lov nr. 630
af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomst-
overførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det
følger af denne lovs § 12, at loven træder i kraft den 1. de-
cember 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i
kraft den 1. december 2025.
Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 74 l. Det medfø-
rer, at henvisningen til § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., som fremgår af lov om neutralisering af virkning
på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en hellig-
dag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft
den 1. december 2026.
Med dette lovforslag vil der blive rettet op på den fejlagtige
henvisning.
Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde
i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finans-
året 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringen vil således
skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er
vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.
Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betyd-
ning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der
allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning
på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en hellig-
dag, vil blive gennemført.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om
ophævelse af § 1, nr. 4, i lov om neutralisering af virkning
på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en hellig-
dag.
Til nr. 47
I § 74 l, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
henvises til § 74 l, stk. 5-14.
Det foreslås, at i § 74 l, stk. 17, der bliver stk. 9, ændres
»stk. 5-14« til »stk. 3-7«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens §
74 l fortsat vil være korrekte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
42, om, at § 74 l, stk. 3-9, vil blive ophævet, og som vil
betyde, at stk. 10-14 bliver stk. 3-7.
Til nr. 48
Efterlønnens størrelse fremgår af § 74 l, stk. 1-3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter § 74 l, stk. 16, reguleres beløbene i lovens § 74 l,
stk. 1-3, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en
procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås, at i § 74 l indsættes som stk. 10, at beskæftigel-
sesministeren skal fastsætte regler om, at der for 2027 skal
fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 8.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et ny-
valg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau
om mindre regulering af efterlønnen i henhold til lov om
arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.
Forslaget betyder videre, at bemyndigelsen vil skulle anven-
des til at udstede regler om en mindre regulering på 0,45
procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemfø-
re en mindre eller større regulering af efterlønnen end den
anførte.
Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsen vil skulle
anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for
2027.
Det bemærkes, at den foreslåede indsættelse af § 74 l, stk.
10, allerede er gennemført ved § 1, nr. 5, i lov nr. 630 af 11.
juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstover-
førsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af
denne lovs § 9, at loven træder i kraft den 1. december 2026
med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæfti-
gelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1.
december 2025.
Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 74 l. Det med-
fører, at henvisningerne til § 74 l i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., som fremgår af lov om neutralisering af
virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse
af en helligdag, ikke længere vil være korrekte, når loven
træder i kraft den 1. december 2026.
Med dette lovforslag vil der blive rettet op på de fejlagtige
henvisninger.
Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde
i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finans-
året 2027, jf. lovforslagets 9, stk. 3. Ændringen vil således
skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er
vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.
Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betyd-
ning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der
allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning
på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en hellig-
dag, vil blive gennemført.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om
ophævelse af § 1, nr. 5, i lov om neutralisering af virkning
32
på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en hellig-
dag.
Til nr. 49
I § 74 m, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
henvises til § 74 m, stk. 3-7 og stk. 8.
Det foreslås at i 74 m, stk. 1, ændres »stk. 8« til »stk. 4«, og
»stk. 3-7« ændres til »stk. 3«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens §
74 m fortsat vil være korrekte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
50, om, at § 74 m, stk. 3-6, vil blive ophævet, og som vil
betyde, at stk. 7 og 8 bliver stk. 3 og 4.
Til nr. 50
Det fremgår af § 75 m, stk. 3-6, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., under hvilke betingelser medlemmer i forskel-
lige aldersgrupper, der alle er født den 30. juni 1959 eller
tidligere, kan optjene ret til en skattefri præmie.
Det foreslås, at § 74 m, stk. 3-6, ophæves.
Forslaget betyder, at særreglerne om optjening af den skatte-
fri efterlønspræmie for medlemmer, der er født den 30. juni
1959 eller tidligere, vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da per-
soner i de pågældende aldersgrupper vil være overgået til
folkepension. Pågældende kan derfor ikke længere modtage
efterløn, og reglerne anvendes ikke længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 51
I § 74 m, stk. 7, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. henvises til § 74 m, stk. 2-6. I § 74 m, stk. 8, 1. pkt.,
henvises til § 74 m, stk. 1-6.
Det foreslås, at i § 74 m, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., ændres »stk. 2-6« til »stk. 2«, og i stk. 8, 1. pkt., der
bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til »stk. 1 og 2«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens §
74 m fortsat vil være korrekte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
50, om, at § 74 m, stk. 3-6, vil blive ophævet.
Til nr. 52
Efter § 74 m, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
at det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri
præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension
efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilba-
gebetalt til medlemmet.
Det foreslås, at i 74 m, stk. 9, som bliver stk. 5, udgår »at
medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om
delpension, og«.
Forslaget betyder, at det ikke vil fremgå af loven, at det er
en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at
medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om
delpension.
Forslaget betyder videre, at det fortsat vil fremgå, at det er
en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at
efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den
sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgan-
gen af 2025, og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 53
I § 74 m, stk. 10, stk. 12, stk. 16, 1. pkt., stk. 17, 1. pkt.,
stk. 18 og stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
henvises til en eller flere bestemmelser i § 74, stk. 1-14, 16
og 17.
Det foreslås, at i § 74 m, stk. 10, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 8« til »stk. 4«, i stk. 12, der bliver stk. 8, ændres »stk.
10« til »stk. 6«, og »stk. 1-6« ændres til »stk. 1 og 2«, i
stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1-14«
til »stk. 1-10«, i stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt.,
ændres to steder »stk. 16« til »stk. 12«, i stk. 18, der bliver
stk. 14, ændres »stk. 12 og 13« til »stk. 8 og 9«, og i stk. 19,
der bliver stk. 15, ændres »stk. 1-13« til »stk. 1-9«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens §
74 m fortsat vil være korrekte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
50, hvor det foreslås, at § 74 m, stk. 3-6, ophæves, og som
vil betyde, at stk. 7-19 bliver stk. 3-15.
Til nr. 54
I § 75, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvi-
ses til § 74 a, stk. 5.
Det foreslås, at i § 75, stk. 3, ændres »stk. 5« til »stk. 3«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens §
75, stk. 3, fortsat vil være korrekte.
33
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr.
28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil
betyde, at stk. 4-12, bliver stk. 2-10.
Til nr. 55
Efter § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan en arbejdsgiver under visse betingelser fritages for beta-
ling af dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløs-
hedskasse, som er omfattet af den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af mid-
lertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,
og kan i stedet betale en godtgørelse.
Efter § 84, stk. 12, skal en arbejdsgiver ikke betale godtgø-
relse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver
omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret
efter overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens
ikrafttræden (reglen trådte i kraft den 19. januar 2021) til og
med den 18. marts 2021.
Det foreslås, at § 84, stk. 11 og 12, ophæves.
Forslaget betyder, at reglen om en arbejdsgivers fritagelse
for betaling af dagpengegodtgørelse til medlemmer omfattet
af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af
loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da be-
stemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige
ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksæt-
telse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19, som ikke anvendes længere.
Forslaget betyder videre, at reglen om en arbejdsgivers frita-
gelse for at betale godtgørelse fra den 19. januar 2021 til og
med den 18. marts 2021, vil udgå af loven.
Forslaget vil videre ikke have indholdsmæssig betydning,
da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere
perioder og derfor ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Efter § 1 a i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1083 af 21. august 2025, er fleksydelsesalderen 60 år. Det
følger af stk. 2, at efterlønsalderen dog er forskellig alt efter,
hvornår pågældende er født.
Det følger videre af lovens § 1 a, stk. 3, at for personer, der
er født efter den 31. december 1962, er fleksydelsesalderen
3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Det foreslås, at § 1 a affattes således, at fleksydelsesalderen
er 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Forslaget betyder, at reglerne om fleksydelsesalderen og
fleksydelsesperiodens varighed skrives sammen, og at sær-
regler for forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da den
ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Forslaget vil omfatte personer, der er født efter den 30. juni
1959.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om fleksydelse,
at retten til fleksydelse bl.a. er betinget af, at modtageren
betaler fleksydelsesbidrag, og at modtageren senest fra det
30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem
af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efter-
lønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt
mindst 30 år.
Det foreslås, at i § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2 a« til »og §§ 2
a og 2 b«.
Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af kravet om 30 års
anciennitet i fleksydelsesordningen vil skulle tages hensyn
til godskrivningsperioden i forslaget til ny § 2 b.
Godskrivningsperioden vil således indgå i opgørelsen af an-
ciennitetskravet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr.
5, om, at der indsættes en ny § 2 b om, at personer kan
få godskrevet en periode uden tilmelding til fleksydelsesord-
ningen, hvis pågældende i perioden 2015 til 2022 er visiteret
til fleksjob, men ikke samtidig er tilmeldt fleksydelsesord-
ningen.
Til nr. 3
Efter § 2 a, stk. 1, i lov om fleksydelse kan personer, der
er født før den 1. marts 1952, opfylde kravet til optjenings-
tid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en
anerkendt arbejdsløshedskasse fra den 31. marts 1992 eller
betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det tidspunkt, hvor
personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Den uafbrudte
optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udgøre 10 år inden for
de seneste 15 år. Personen skal have betalt efterlønsbidrag
fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen
til fleksydelsesordningen.
Det følger videre af lovens § 2 a, stk. 2, at personer, der
er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde
kravet til optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved medlemskab
af en anerkendt arbejdsløshedskasse og uafbrudt indbetaling
af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag
fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til mindst det tids-
punkt, hvor personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Op-
34
tjeningstiden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25
år.
Det foreslås, at § 2 a, stk. 1 og 2, ophæves.
Forslaget betyder, at særregler om anciennitetskrav for visse
aldersgrupper vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da per-
soner i de pågældende aldersgrupper vil være overgået til
folkepension, og derfor ikke længere kan modtage fleks-
ydelse, og reglerne derfor ikke anvendes længere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
I § 2 a, stk. 4, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt. og stk. 8, i lov om
fleksydelse henvises til forskellige bestemmelser i § 2 a, stk.
1-5.
I § 2 a, stk. 6, henvises til § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at i § 2 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1.
pkt., ændres »stk. 3, 1. og 2. pkt.« til »stk. 1, 1. og 2. pkt.«, i
stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »§ 77, stk. 5, nr. 2« til »§ 77,
stk. 6, nr. 2« og »stk. 1-4« ændres til »stk. 1 og 2«, i stk. 7,
1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres », stk. 1-4« til »stk.
1 og 2«, og i stk. 8, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til »stk.
2«.
Henvisningen i stk. 6 foreslås rettet, da den er forkerte. Hen-
visningen til § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. burde rettelig have været en henvisning til § 77,
stk. 6, nr. 2.
Forslaget betyder, at den fejlagtige henvisning til § 77, stk.
5, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil blive
rettet til den korrekte henvisning. Forslaget vil ikke have
indholdsmæssig betydning, da der i praksis er blevet admi-
nistreret i overensstemmelse med de regler, som var tiltænkt.
Den foreslåede ændring af henvisningerne i lovens § 2 a,
stk. 4, 7 og 8, vil ikke have indholdsmæssig betydning, da
forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens
§ 2 a fortsat vil være korrekte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr.
3, hvor det foreslås, at § 2 a, stk. 1 og 2, vil blive ophævet,
og som vil betyde, at stk. 3-8 bliver stk. 1-6.
Til nr. 5
Det følger af § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om fleksydelse,
at retten til fleksydelse bl.a. er betinget af, at modtageren
betaler fleksydelsesbidrag, og at modtageren senest fra det
30. år har indbetalt fleksydelsesbidrag eller været medlem
af en anerkendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt efter-
lønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt, i sammenlagt
mindst 30 år.
Det følger af § 4, stk. 1-3, at kommunen meddeler Udbeta-
ling Danmark, at den har visiteret en borger til fleksjob.
Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens
meddelelse med virkning fra den 1. i måneden efter visitati-
onen til fleksjob.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at efter § 2 a indsættes § 2 b, 1. pkt., om,
at personer, der i perioden 2015 til og med 2022 er blevet
visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts
2024, men som ikke samtidig hermed er blevet tilmeldt
fleksydelsesordningen i overensstemmelse med § 4, kan
med virkning fra visitationstidspunktet til fleksjobordningen
og frem til og med den 31. december 2023 blive tilmeldt
fleksydelsesordningen og få godskrevet perioden ved opgø-
relsen af anciennitetskravet i § 2, stk. 1, nr. 4.
Forslaget betyder, at de berørte personers retstilstand vil bli-
ve genoprettet således, at de berørte personer vil kunne blive
tilmeldt fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft og
vil kunne få godskrevet anciennitet frem til og med 2023
(genopretningsperioden).
Forslaget betyder videre, at de berørte personer ancienni-
tetsmæssigt vil blive stillet som om, de var blevet korrekt
tilmeldt fleksydelsesordningen.
Forslaget betyder videre, at de berørte personer vil få god-
skrevet perioden ved opgørelsen af deres anciennitetskrav
for ret til fleksydelse. Har en berørt person ikke været til-
meldt korrekt i en periode på f.eks. 3 år, vil disse 3 år blive
medregnet i anciennitetsopgørelsen, jf. endvidere 2. pkt.
Det foreslås videre indsat en ny § 2 b, 2. pkt., hvorefter
godskrivningen sker uden indbetaling af fleksydelsesbidrag.
Forslaget betyder, at de berørte personer ikke vil skulle
indbetale fleksydelsesbidrag for den periode, som de bliver
godskrevet efter forslaget til § 2 b, 1. pkt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr.
7 og 18.
Til nr. 6
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om fleksydelse, at Udbetaling
Danmark opkræver fleksydelsesbidrag af personer, der er
tilmeldt ordningen, når det er konstateret, at personen vil
kunne optjene ret til fleksydelse.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
35
Det foreslås, at i § 7, stk. 1, indsættes efter »fleksydelse« »,
jf. dog § 2 b«.
Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark ikke vil skulle
opkræve fleksydelsesbidrag af personer, som fejlagtigt ikke
har været tilmeldt fleksydelsesordningen, og som nu ønsker
at blive omfattet af fleksydelsesordningen.
Forslaget vil videre betyde, at Udbetaling Danmark kun vil
kunne udelade at opkræve fleksydelsesbidrag af de berørte
personer frem til og med den 31. december 2023. Herefter
vil Udbetaling Danmark skulle opkræve fleksydelsesbidrag
efter fleksydelseslovens almindelige regler.
Forslaget vil endvidere betyde, at berørte personer, som alle-
rede måtte have besluttet sig for at blive tilmeldt fleksydel-
sesordningen inden den hermed foreslåede ordning kan få
virkning og dermed har betalt fleksydelsesbidrag, vil kunne
få tilbagebetalt fleksydelsesbidrag, der er indbetalt indtil den
31. december 2023, og dermed blive omfattet af godskriv-
ningsperioden med tilhørende fritagelse for at betale fleksy-
delsesbidrag.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr.
5, om, at der indsættes en ny § 2 b om, at personer kan
få godskrevet en periode uden tilmelding til fleksydelsesord-
ningen, hvis pågældende i perioden 2015 til 2022 er visiteret
til fleksjob, men ikke samtidig er tilmeldt fleksydelsesord-
ningen.
Til nr. 7
Efter § 7, stk. 2, 1. pkt., i lov om fleksydelse skal Udbetaling
Danmark indtil overgangen til fleksydelse højst opkræve
bidrag i det antal år, der kræves efter § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2
a, stk. 4 og 5.
Det foreslås, i § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2 a, stk. 4 og 5«
til »§ 2 a, stk. 2 og 3, og § 2 b«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr.
5, om, at der indsættes en ny § 2 b om, at personer kan
få godskrevet en periode uden tilmelding til fleksydelsesord-
ningen, hvis pågældende i perioden 2015 til 2022 er visiteret
til fleksjob, men ikke samtidig er tilmeldt fleksydelsesord-
ningen.
Forslaget vil således betyde, at Udbetaling Danmark ikke
skal opkræve bidrag for en periode, der godskrives efter den
foreslåede § 2 b.
Ændringen af henvisningerne fra § 2 a, stk. 4 og 5, til § 2 a,
stk. 2 og 3, vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den
skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 3, om, at §
2 a, stk. 1 og 2, vil blive ophævet, og at det vil betyde, at § 2
a, stk. 3-8, bliver stk. 1-6.
Til nr. 8
Efter § 17, stk. 1, i lov om fleksydelse udgør fleksydelsen et
beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på
årsbasis, jf. lov om sygedagpenge, jf. dog § 17, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at i § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 2
og 3«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens §
75, stk. 3, fortsat vil være korrekte.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 7, nr. 9, om, at § 17, stk. 2 og 3, vil blive ophævet.
Til nr. 9
Efter § 17, stk. 2, i lov om fleksydelse kan en person, der
er født før den 1. januar 1956, få fleksydelse med et beløb,
der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet
på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til
nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12.
Det følger videre af lovens § 17, stk. 3, at en person, der er
født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni
1959, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct.
af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov
om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb,
der er deleligt med 12. Fleksydelse kan dog udbetales efter
stk. 1, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse til
højst 3 år før folkepensionsalderen.
Det foreslås, at § 17, stk. 2 og 3, ophæves.
Forslaget betyder, at regler om fleksydelsessatsens størrelse
for forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da de ikke
længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 10
I § 17, stk. 4, 1. og 2. pkt., i lov om fleksydelse henvises til
forskellige bestemmelser i § 17.
Det foreslås i § 17, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-3« til »stk. 1«, »stk. 5 og 6« ændres til »stk. 3
og 4«, og i 2. pkt. ændres »stk. 11« til »stk. 9«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens §
17 fortsat vil være korrekte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr.
9, hvor det foreslås, at § 17, stk. 2 og 3, vil blive ophævet,
og som vil betyde, at stk. 4-11 bliver stk. 2-9.
Til nr. 11
36
I § 17, stk. 5, 1. pkt., stk. 7 og stk. 8, 1. pkt., henvises til
forskellige bestemmelser i § 17.
Det foreslås at i § 17, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.,
ændres »stk. 6 og 11« til »stk. 4 og 9«, i stk. 7, der bliver
stk. 5, ændres »stk. 4-6« til »stk. 2-4«, i stk. 8, 1. pkt., der
bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4-6« til »stk. 2-4«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens §
17 fortsat vil være korrekte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr.
9, hvor det foreslås, at § 17, stk. 2 og 3, vil blive ophævet,
og som vil betyde, at stk. 4-11 bliver stk. 2-9.
Til nr. 12
Fleksydelsens størrelse fremgår af § 18, stk. 1-3, i lov om
fleksydelse.
Efter lovens § l8, stk. 8, reguleres beløbene i lovens § 18,
stk. 4-6, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en
procentsats på 0,75 i finansårene 2020-2023. Efterlønnen
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås, at § 17, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt.,
ophæves.
Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for
finansårene 2020-2023 i lovens § 18, stk. 8, 2. pkt., vil udgå
af loven.
Forslaget om at ophæve bestemmelsen vil ikke have ind-
holdsmæssig betydning, da bestemmelsen angår en tidligere
periode og derfor ikke anvendes længere.
Det bemærkes, at den foreslåede ophævelse af 17, stk. 8,
2. pkt. allerede er gennemført ved § 2, nr. 1, i lov nr. 630
af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomst-
overførsler som følge af afskaffelse af en helligdag. Det
følger af denne lovs § 12, at loven træder i kraft den 1. de-
cember 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i
kraft den 1. december 2025.
Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 17. Det medfø-
rer, at henvisningen til § 17 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., som fremgår af lov om neutralisering af virkning
på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en hellig-
dag, ikke længere vil være korrekte, når loven træder i kraft
den 1. december 2026. Med dette lovforslag vil der blive
rettet op på den fejlagtige henvisning.
Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde
i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finans-
året 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringen vil således
skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er
vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomst-
overførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.
Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betyd-
ning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der
allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning
på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en hellig-
dag, vil blive gennemført.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om
ophævelse af § 2, nr. 1, i lov om neutralisering af virkning
på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en hellig-
dag.
Til nr. 13
Efter § 17, stk. 10, i lov om fleksydelse fastsætter beskæf-
tigelsesministeren nærmere regler om beregningen af fleks-
ydelse, herunder grundlaget for beregningen efter stk. 4-6.
Det foreslås, at i § 17, stk. 10, der bliver stk. 8, ændres »stk.
4-6« til »stk. 2-4«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens §
17 fortsat vil være korrekte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr.
9, hvor det foreslås, at § 17, stk. 2 og 3, vil blive ophævet,
og som vil betyde, at stk. 4-11 bliver stk. 2-9.
Til nr. 14
Fleksydelsens størrelse fremgår af § 17, stk. 1-3, i lov om
fleksydelse.
Efter lovens § 17, stk. 8, reguleres beløbene i lovens §
17, stk. 4-6, en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover
en procentsats på 0,75 i 2020-2023. Efterlønnen afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Det foreslås, at i § 17 indsættes som stk. 10, at beskæftigel-
sesministeren skal fastsætte regler om, at der for 2027 skal
fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 6.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et ny-
valg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om
mindre regulering af fleksydelsen i henhold til lov om fleks-
ydelse.
Forslaget betyder videre, at bemyndigelsen vil skulle anven-
des til at udstede regler om en mindre regulering på 0,45
procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemfø-
re en mindre eller større regulering af fleksydelsen end den
anførte.
Endelig vil forslaget betyde, at bemyndigelsen vil skulle
37
anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for
2027.
Det bemærkes, at den foreslåede indsættelse af § 17, stk. 10,
allerede er gennemført ved § 2, nr. 2, i lov nr. 630 af 11. juni
2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler
som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af denne
lovs § 12, at loven træder i kraft den 1. december 2026
med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæfti-
gelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1.
december 2025.
Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 17. Det medfø-
rer, at henvisningerne til § 17 i lov om fleksydelse, som
fremgår af lov om neutralisering af virkning på indkomst-
overførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ikke
længere vil være korrekte, når loven træder i kraft den 1.
december 2026.
Med dette lovforslag vil der blive rettet op på de fejlagtige
henvisninger.
Det foreslås i dette lovforslag, at ændringen vil skulle træde
i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finans-
året 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringen vil således
skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er
vedtaget med lov nr. 630 af 11. juni 2024.
Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betyd-
ning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der
allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning
på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en hellig-
dag, vil blive gennemført.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 8 om
ophævelse af § 2, nr. 2, i lov om neutralisering af virkning
på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en hellig-
dag.
Til nr. 15
I § 18, stk. 5, 3 pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 9, 1. og 2. pkt.,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 18, stk.
11 og 12.
Det foreslås, at i § 18, stk. 5, 3. pkt., udgår », jf. dog stk.
11«, i stk. 6, 2. pkt., udgår », jf. dog stk. 12«, og i stk. 9, 1.
og 2. pkt., udgår »og 11«.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da for-
slaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens §
18 fortsat vil være korrekte.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr.
16, hvor det foreslås, at § 18, stk. 11-13.
Til nr. 16
Det fremgår af § 18, stk. 11-13, i lov om fleksydelse, at der
skal foretages fradrag i fleksydelse for visse pensionsordnin-
ger for personer, der er født før den 1. januar 1956. De
nærmere regler fremgår af bestemmelserne.
Det foreslås, at § 18, stk. 11-13, ophæves.
Forslaget betyder, at reglerne om fradrag for pension i flek-
sydelsen for forskellige aldersgrupper vil udgå af loven, da
den ikke længere har nogen indholdsmæssig betydning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 17
Efter § 28, stk. 2, i lov om fleksydelse kan krav på tilba-
gebetaling af for meget udbetalt fleksydelse tilbageholdes
i delpension, pension efter lov om social pension, lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-
tidspension m.v. og i fleksydelsen.
Det foreslås, at i § 28, stk. 2, udgår »i delpension,«.
Forslaget betyder, at reglen om tilbageholdelse af for meget
udbetalt fleksydelse i delpension vil udgå af loven.
Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den
sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgan-
gen af 2025 og reglen om overgang fra delpension derfor
ikke længere vil blive anvendt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 18
Det følger af § 31 i lov om fleksydelse, at en person, som
har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger
muligheden for at modtage fleksydelse, får det indbetalte
bidrag tilbage, hvis personen anmoder Udbetaling Danmark
om det, inden retten til fleksydelse ophører.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at i § 31, stk. 1, indsættes som 3. pkt., at »1.
pkt. finder ikke anvendelse for perioder omfattet af § 2 b.«.
Forslaget betyder, at det kommer til at fremgå af loven,
at den del af anciennitetsopgørelsen, der vedrører godskriv-
ningsperioden, ikke vil kunne tilbagebetales til personen ved
en eventuel senere udmelding af ordningen.
Det bemærkes i den sammenhænge, at det allerede følger af
de gældende regler, at en person tilmeldt fleksydelsesordnin-
gen under visse forudsætninger kan få tilbagebetalt indbetal-
te fleksydelsesbidrag.
Det vil som udgangspunkt betyde, at den berørte pensions-
gruppe ikke vil kunne få tilbagebetalt fleksydelsesbidrag
38
for godskrivningsperioden, da der netop ikke er indbetalt
fleksydelsesbidrag.
Forslaget betyder videre, at dette tydeligt kommer til at
fremgå af loven.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr.
5, om, at der indsættes en ny § 2 b om, at personer kan
få godskrevet en periode uden tilmelding til fleksydelsesord-
ningen, hvis pågældende i perioden 2015 til 2022 er visiteret
til fleksjob, men ikke samtidig er tilmeldt fleksydelsesord-
ningen.
Til § 8
Efter lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af
virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse
af en helligdag ophæves § 74 l, stk. 16, 2. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring og § 17, stk. 8, 2. pkt., i lov om
fleksydelse. Det fremgår af lovens § 1, nr. 4, og § 2, nr. 1.
Efter lovens § 1, nr. 5, og § 2, nr. 2, indsættes som § 74
l, stk. 18, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og som §
17, stk. 12, i lov om fleksydelse, at beskæftigelsesministeren
skal fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 el-
ler 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen
efter § 74 l, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og efter § 17, stk. 8, i lov om fleksydelse.
Efter lovens § 12 træder loven i kraft den 1. december 2026
med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæfti-
gelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1.
december 2025.
Det foreslås, at § 1, nr. 4 og 5, og § 2 i lov om neutralisering
af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse
af en helligdag, ophæves.
Med dette lovforslags § 6 og § 7 ophæves flere stk. i både
§ 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i § 17 i
lov om fleksydelse, og ændringerne træder i kraft den 1. juli
2026, jf. dette lovforslags § 9, stk. 2.
Det medfører, at henvisningerne i § 1, nr. 4 og 5, og § 2,
nr. 1 og 2, ikke længere vil være korrekte den 1. december
2026, når lov om neutralisering af virkning på indkomst-
overførsler som følge af afskaffelse af en helligdag træder i
kraft.
Med dette lovforslag vil der blive rettet op på den fejlagtige
henvisning.
Det foreslås i dette lovforslag, at § 8 vil skulle træde i kraft
den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret
2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringerne vil således
skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er
vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomst-
overførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.
Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betyd-
ning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der
allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning
på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en hellig-
dag, vil blive gennemført.
Forslaget skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 6,
nr. 46 og 48, og § 7, nr. 12 og 14.
Til § 9
Det foreslås i lovens stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
januar 2026, jf. dog stk. 2 og 3.
Forslaget betyder, at seniorpræmie forhøjes med de politisk
aftalte niveauer og at løntimer fra arbejde på Færøerne og i
Grønland skal tælle med i optjening til præmien.
Videre medfører forslaget, at uaktuelle regler i lov om social
pension og i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v. vedr. covid-19 situationen
ophæves pr. 1. januar 2026.
Forslaget medfører, at Udbetaling Danmark og Seniorpensi-
onsenheden – på lige fod med kommunerne – får kompe-
tence til at undtage borgere fra obligatorisk digital selvbe-
tjening, hvis borgeren i forvejen er fritaget fra obligatorisk
Digital Post.
Regler, der er udstedt i medfør af § 13, stk. 9, som bliver
stk. 10, i lov om Udbetaling Danmark, skal forblive i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
bemyndigelsen
Forslaget betyder videre, at forslagene om ophævelse af
uaktuelle regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved-
rørende covid-19 situationen træder i kraft den 1. januar
2026.
Det foreslås i stk. 2, at § 6, nr. 26-45, 47, 49-54, § 7, nr.
1-11, 13 og 15-18, træder i kraft den 1. juli 2026.
Forslaget betyder, at forslagene om at ophæve uaktuelle reg-
ler om efterløn i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
om fleksydelse i lov om fleksydelse ophæves med virkning
fra den 1. juli 2026, idet de aldersgrupper, som disse regler
omfatter, vil have opnået folkepensionsalderen på dette tids-
punkt og dermed ikke længere vil have ret til efterløn eller
fleksydelse.
Forslaget betyder videre, at særregler om delpension efter
lov om delpension i efterløns- og fleksydelsesreglerne op-
hæves med virkning fra 1. juli 2026, idet de aldersgrupper,
som delpensionsordningen omfatter, vil have opnået folke-
pensionsalderen på dette tidspunkt og dermed ikke længere
vil have ret til efterløn eller fleksydelse, og da delpensions-
ordningen ved udgangen af 2025 ikke længere have betyd-
ning, da den sidste person vil have forladt ordningen.
Det foreslås i stk. 3, at § 6, nr. 46 og 48, § 7, nr. 12 og 14, og
39
§ 8 træder i kraft den 1. december 2026, og har virkning for
finansåret 2027.
De foreslåede ændringer af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og lov om fleksydelse, der fremgår af dette lovforslags
§ 6, nr. 46 og 48, og § 7, nr. 12 og 14, er allerede er gennem-
ført ved § 1, nr. 4, og § 2, nr. 1, i lov nr. 630 af 11. juni
2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler
som følge af afskaffelse af en helligdag. Det følger af lov
nr. 630 af 11. juni 2024, at loven træder i kraft den 1. de-
cember 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i
kraft den 1. december 2025.
Med dette lovforslag ophæves flere stk. i § 74 l i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 17 i lov om fleksydelse,
som ændres med lov nr. 630 af 11. juni 2024. Det medfører,
at henvisningerne til § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. og til § 17 i lov om fleksydelse ikke længere vil
være korrekte, når lov nr. 630 af 11. juni 2024 træder i kraft
den 1. december 2026.
I dette lovforslag foreslås det korrigeret ved at ophæve be-
stemmelserne med de forkerte henvisninger i lov nr. 630 af
11. juni 2024, jf. lovforslagets § 8, og indsætte bestemmel-
serne med de korrigerede henvisninger ved dette lovforslags
§ 6, nr. 44 og 46, og § 7, nr. 12 og 14.
Forslaget til stk. 3 betyder, at korrektionen vil skulle træde
i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med
lov nr. 630 af 11. juni 2024.
Forslaget til stk. 3 betyder videre, at der vil kunne tages hen-
syn til, at de administrerende myndigheder vil have behov
for en vis periode til at tilpasse de administrative systemer
til den kommende mindreregulering af satserne. Desuden er
visse ydelser forudbetalt således, at f.eks. udbetalingen af
ydelse for januar 2027 allerede sker i slutningen af decem-
ber 2026. For at dette skal kunne lade sig gøre, vil det være
nødvendigt, at de foreslåede regler om mindre regulering
af ydelser skal træde i kraft den 1. december 2026 og med
virkning for finansåret 2027
Det foreslås i stk. 4, at tekstanmærkning nr. 173 til § 17 i
Finansloven for 2025 ophæves den 1. juli 2026.
Med aktstykke nr. 58 af 7. december 2023, aktstykke nr. 116
af 1. februar 2024 og Finansloven for 2025 er der tilveje-
bragt materiel hjemmel i form af henholdsvis tekstanmærk-
ning nr. 171 for 2023, tekstanmærkning nr. 171 for 2024 og
tekstanmærkning nr.173 for 2025 til, at Udbetaling Danmark
så hurtigt som muligt har haft mulighed for at genoprette
de berørte personers rettigheder i forhold til fleksydelses-
ordningen således, at de berørte personer har kunnet blive
tilmeldt fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft og
fået godskrevet anciennitet frem til og med 2023. Det har
ligeledes været muligt, at berørte personer, som allerede
havde besluttet sig for at blive tilmeldt fleksydelsesordnin-
gen inden den hermed foreslåede ordning kunne få virkning
og dermed havde betalt fleksydelsesbidrag, har kunnet få
fleksydelsesbidraget tilbagebetalt og dermed kunne blive
omfattet af godskrivningsperioden og derfor ikke skulle be-
tale fleksydelsesbidrag for perioden. Med aktstykkerne er
endvidere fastsat, at den del af anciennitetsopgørelsen der
vedrører godeventuel senere udmelding af ordningen.
Aktstykkerne er udarbejdet for at kunne igangsætte genop-
retningsarbejdet vedrørende de berørte personer forud for
denne lovs ikrafttræden.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om en
skattefri seniorpræmie, lov om social pension og de øvrige
love ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan
sættes i kraft for disse dele af Riget.
40
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om en skattefri seniorpræmie, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 184 af 6. marts 2020, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1050 af 30. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
§ 1 a. Uanset § 1, stk. 2, udgør beskæftigel-
seskravet 1.040 løntimer for personer, hvis
perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 30. juni 2020 indgår i personens
12-månedersoptjeningsperiode.
1. § 1 a ophæves.
§ 2. - - -
Stk. 2. Løntimer og timer som følge af om-
regning af overskud af selvstændig erhvervs-
virksomhed optjent i et andet EU-/EØS-land
eller Schweiz medregnes i opgørelsen efter
stk. 1, hvis personen er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1 ved udløbet af det ind-
komstår, der udløber i løbet af perioden på
12 måneder, jf. § 1, eller er omfattet af kilde-
skattelovens afsnit I A i det indkomstår, der
udløber i løbet af perioden på 12 måneder, jf.
§ 1, stk. 2 og 3.
Stk. 3. - - -
2. I § 2, stk. 2, ændres »EU-/EØS-land eller
Schweiz« til: »EU-/EØS-land, Schweiz, på Færø-
erne eller i Grønland«, og i stk. 3, 4. pkt., ændres
»for personer fra et andet EU-/EØS-land eller
Schweiz, der er skattepligtige i Danmark« til:
»optjent i et andet EU-/EØS-land, Schweiz, på
Færøerne eller i Grønland, for personer, der er
skattepligtige i Danmark, jf. § 2, stk. 2«
§ 3. Første seniorpræmie udgør et engangsbe-
løb på 42.000 kr.
Stk. 2. Anden seniorpræmie udgør et en-
gangsbeløb på 25.000 kr.
Stk. 3-5. - - -
3. I § 3, stk. 1, ændres »42.000 kr.« til: »53.901
kr.«
4. I § 3, stk. 1, indsættes efter »53.901 kr.«: »Fra
2029 udgør første seniorpræmie et engangsbeløb
på 63.080 kr.«
5. I § 3, stk. 2, ændres »25.000 kr.« til: »32.074
kr.« ¬6. I § 3, stk. 2, indsættes efter »32.074 kr.«:
»Fra 2029 udgør anden seniorpræmie et engangs-
beløb på 37.420 kr.«
§ 2
41
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1123 af 21. oktober 2024, som ændret bl.a. ved §
1 i lov nr. 1456 af 10. december 2024 og § 11 i
lov nr. 1655 af 30. december 2024, og senest ved
§ 9 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages
følgende ændringer:
Merindtægter relateret til covid-19
§ 30. Ved den årlige endelige efterregulering,
jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark
ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. §
29, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt,
jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for
perioden fra den 1. marts 2020 til og med
den 31. december 2022, ved beregning af
grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, me-
diecheck og den supplerende pensionsydelse.
Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og
B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejds-
markedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbi-
drag, samt lignende indtægt fra et andet EU-/
EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne
eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en
virksomheds over- eller underskud, er ikke
omfattet af 1. pkt.
Stk. 3. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter pensioni-
stens og dennes eventuelle ægtefælles eller
samlevers indkomst fra mer- eller overarbej-
de i henhold til ansættelsesaftale, herunder
tilknyttede særlige bonusser og tillæg, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4. For en pensionist, der ansættes fra den
1. marts 2020 eller senere i et ansættelsesfor-
hold, der er relateret til covid-19, kan der ses
bort fra hele indtægten, jf. stk. 1, fra dette
ansættelsesforhold.
Stk. 5. Indtægten indberettes af pensioni-
sten. Indberetningen skal indeholde
1) lønsedler med oplysninger om indtægt, jf.
stk. 1, og erklæring fra arbejdsgiver om påbe-
gyndelse af ansættelsesforholdet, jf. stk. 4,
1. Overskriften før § 30, § 30, overskriften før §
32 b, § 32 b og kapitel 4 c ophæves.
42
2) en erklæring fra pensionistens eller dennes
ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om,
at indtægten er en følge af arbejde, der kan
relateres til covid-19, og
3) en erklæring på tro og love fra pensioni-
sten om, at de indsendte oplysninger er kor-
rekte.
Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet
for perioden fra den 1. marts 2020 til og med
den 31. december 2020, kan indberettes til
Udbetaling Danmark fra den 27. april 2021.
Stk. 7. Indtægt, der er udbetalt og beskattet
for perioden fra den 1. januar 2021 til og
med den 31. december 2021, kan indberet-
tes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar
2022. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for
perioden fra den 1. januar 2022 til og med
den 31. december 2022, kan indberettes til
Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
te regler om indberetningsordningen, herun-
der om indhentelse af oplysninger fra ar-
bejdsgiver, om formkrav til arbejdsgiverer-
klæringen og tro og love-erklæringen og
om krav til dokumentation i visse situatio-
ner. Beskæftigelsesministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at der kan ske efterbeta-
ling af pension til en efterlevende ægtefælle
eller samlever, der er pensionist, og hvor der
ikke foretages en efterregulering efter § 39 b,
herunder om, hvordan Udbetaling Danmark
skal bortse fra merindtægter og beregne pen-
sionen for det pågældende år fra kalenderå-
rets start og frem til dødsfaldet.
§§ 31-32 a. - - -
Merindtægter relateret til covid-19
§ 32 b. Ved den årlige endelige efterregule-
ring, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling
Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundla-
get, jf. § 32 a, stk. 1, fra covid-19-relateret
merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og
beskattet for perioden fra den 1. marts 2020
43
til og med den 31. december 2022, ved be-
regning af førtidspension og seniorpension.
Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og
B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejds-
markedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbi-
drag, samt lignende indtægt fra et andet EU-/
EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne
eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en
virksomheds over- eller underskud, er ikke
omfattet af 1. pkt.
Stk. 3. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter pensioni-
stens og dennes eventuelle ægtefælles eller
samlevers indkomst fra mer- eller overarbej-
de i henhold til ansættelsesaftale, herunder
tilknyttede særlige bonusser og tillæg, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4. For en pensionist, der ansættes fra den
1. marts 2020 eller senere i et ansættelsesfor-
hold, der er relateret til covid-19, kan der ses
bort fra hele indtægten, jf. stk. 1, fra dette
ansættelsesforhold.
Stk. 5. Indtægten indberettes af pensioni-
sten. Indberetningen skal indeholde
1) lønsedler med oplysninger om indtægt, jf.
stk. 1, og erklæring fra arbejdsgiver om påbe-
gyndelse af ansættelsesforholdet, jf. stk. 4,
2) en erklæring fra pensionistens eller dennes
ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om,
at indtægten er en følge af arbejde, der kan
relateres til covid-19, og
3) en erklæring på tro og love fra pensioni-
sten om, at de indsendte oplysninger er kor-
rekte.
Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet
for perioden fra den 1. marts 2020 til og med
den 31. december 2020, kan indberettes til
Udbetaling Danmark fra den 27. april 2021.
Stk. 7. Indtægt, der er udbetalt og beskattet
for perioden fra den 1. januar 2021 til og
med den 31. december 2021, kan indberet-
44
tes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar
2022. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for
perioden fra den 1. januar 2022 til og med
den 31. december 2022, kan indberettes til
Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om indberetningsordnin-
gen, herunder om indhentelse af oplysninger
fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgi-
vererklæringen og tro og love-erklæringen
og om krav til dokumentation i visse situatio-
ner. Beskæftigelsesministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at der kan ske efterbeta-
ling af pension til en efterlevende ægtefælle
eller samlever, der er pensionist, og hvor der
ikke foretages en efterregulering efter § 39 b,
herunder om, hvordan Udbetaling Danmark
skal bortse fra merindtægter og beregne pen-
sionen for det pågældende år fra kalenderå-
rets start og frem til dødsfaldet.
§ 32 c-32 k - - -
Kapitel 4 c
Midlertidig ordning relateret til personer fra
Ukraine med opholdstilladelse
§ 32 l. Ved den årlige endelige efterregule-
ring, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling
Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundla-
get, jf. § 29, stk. 1, ved beregning af folke-
pensionens grundbeløb, pensionstillæg, var-
metillæg, mediecheck og den supplerende
pensionsydelse samt ved opgørelsen af ind-
tægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, ved bereg-
ning af førtids- og seniorpension fra merind-
tægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskat-
tet i perioden fra den 1. april 2022 til og med
den 31. december 2022 fra et ansættelsesfor-
hold omfattet af stk. 4.
Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmar-
kedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag,
og lignende indtægt fra Færøerne eller Grøn-
land. B-indkomst, som indgår i en virksom-
45
heds over- eller underskud, er ikke omfattet
af 1. pkt.
Stk. 3. Indtægten, jf. stk. 1, omfatter folke-,
førtids- og seniorpensionistens og dennes
eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt
fra mer- eller overarbejde i henhold til en an-
sættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede
særlige bonusser og tillæg. For en folke-, før-
tids- og seniorpensionist og dennes ægtefælle
eller samlever, der ansættes den 17. marts
2022 eller senere, bortses fra den fulde ind-
tægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.
Stk. 4. De ansættelsesforhold, hvor der kan
bortses fra en folke-, førtids- og seniorpensi-
onists og dennes ægtefælles eller samlevers
indtægt, er på arbejdspladser inden for vel-
færdssektorer, som løser opgaver rettet mod
personer med opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der
er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne
kan være private eller offentlige inden for
dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og æl-
dreområdet.
Stk. 5. Indtægten indberettes af folke-, før-
tids- og seniorpensionisten, og indberetnin-
gen skal indeholde
1) en erklæring fra folke-, førtids- og senior-
pensionistens eller dennes ægtefælles eller
samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er
en følge af arbejde, der kan relateres til an-
sættelsesforhold, som er omfattet af stk. 4, og
om tidspunktet for påbegyndelse af ansættel-
sesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af
stk. 3, 2. pkt., og
2) en erklæring på tro og love fra pensioni-
sten om, at de indsendte oplysninger er kor-
rekte.
Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet i
2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark
fra den 1. januar 2023.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
te regler om ordningen, jf. stk. 1-5, herun-
46
der om, hvilke arbejdspladser der er omfat-
tet, og under hvilke betingelser. Beskæftigel-
sesministeren fastsætter endvidere regler om
indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver,
om formkrav til arbejdsgivererklæringen og
tro og love-erklæringen og om krav til do-
kumentation i visse situationer. Beskæftigel-
sesministeren kan endvidere fastsætte regler
om, at der kan ske efterbetaling af pension
til en efterlevende ægtefælle eller samlever,
der er pensionist, og hvor der ikke foretages
en efterregulering efter § 39 b, herunder om,
hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra
indtægter og beregne pensionen for det på-
gældende år fra kalenderårets start og frem til
dødsfaldet.
§ 66. - - -
Stk. 2. Personer, der den 1. oktober 1984
modtager pension efter § 3, stk. 1 og 2, i lov
om invalidepension og førtidspension m.v.,
overgår til at modtage henholdsvis højeste og
mellemste førtidspension. Personer, der den
1. januar 1984 overgik til at modtage pension
efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, og
som på dette tidspunkt var under 60 år, og
personer, der tilkendes pension efter § 3, stk.
3 og 4, i den nævnte lov inden det fyldte 60.
år, overgår til at modtage forhøjet almindelig
førtidspension. Andre personer, der modtager
pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte
lov, overgår til at modtage almindelig førtids-
pension. Enlige kvinder, der den 1. januar
1984 er fyldt 62 år uden at modtage pension,
og som har ret til pension efter § 3, stk. 4,
i nævnte lov, har ret til almindelig førtidspen-
sion.
§ 68. Uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1
og 2, har personer over 67 år med dansk
indfødsret, som har haft fast bopæl i riget
i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf
mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte
67. år, ret til fuld folkepension, senest fra den
1. oktober 1989.
2. § 66, stk. 2, 4. pkt., og §§ 68 og 69 ophæves.
47
§ 69. For enlige kvinder, der den 30. juni
1975 har opsat begæring om folkepension,
udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf.
§ 49:
Ved opsættelse til det fyldte 65. år 1.392 kr.
årlig.
Ved opsættelse til det fyldte 67. år 3.000 kr.
årlig.
For enlige kvinder, som inden 1. april 1960
har modtaget ventetillæg, eller som ville have
ret til ventetillæg, hvis begæring om ventetil-
læg var fremsat inden 1. april 1960, er alders-
grænserne dog henholdsvis det 67. år og det
70. år.
For enlige kvinder, der den 31. december
1972 har opsat begæring om pension, regnes
med den alder, som den pågældende havde,
da hun begyndte at modtage folkepension.
Stk. 2. For andre personer, der har opsat be-
gæring om folkepension den 30. juni 1975,
og som ikke er omfattet af stk. 1, udbetales
ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:
Ved opsættelse til det fyldte 70. år 4.248 kr.
årlig.
Ved opsættelse til det fyldte 72. år 6.072 kr.
årlig.
For personer, der den 31. december 1972 har
opsat begæring om pension, regnes med den
alder, som den pågældende havde, da pågæl-
dende begyndte at modtage folkepension. For
ægtepar regnes dog med den ældste ægtefæl-
les alder, da ægtefællerne eller en af dem
begyndte at modtage folkepension.
Er pensionen begæret før 1. april 1960, er-
stattes nævnte aldersgrænser med opsættelse
i henholdsvis 2 og 5 år.
Stk. 3. For personer, der den 1. januar 1984
har opsat begæring om folkepension i mindst
6 måneder efter det fyldte 67. år, og som
48
ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en
venteydelse. Ydelsen udgør for hvert halve
års opsættelse efter det 67. år 5 pct., dog højst
30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens
afslutning, jf. § 49.
Stk. 4. Opfylder pensionisten ikke betingel-
serne efter § 5, stk. 1, for at få fuld pen-
sion, nedsættes ventetillæg og venteydelse i
samme forhold som nævnt i § 5, stk. 2.
§ 3
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1033 af 2. september 2024, som ænd-
ret senest ved § 2 i lov nr. 704 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændring:
Merindtægt relateret til covid-19
§ 28. Ved den årlige endelige efterregulering,
jf. § 38 a, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark
ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. §
25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra covid-19-rela-
teret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt
og beskattet for perioden fra den 1. marts
2020 til og med den 31. december 2022, ved
beregning af grundbeløb, pensionstillæg, var-
metillæg og mediecheck.
Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og
B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejds-
markedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbi-
drag, samt lignende indtægt fra et andet EU-/
EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne
eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en
virksomheds over- eller underskud, er ikke
omfattet af 1. pkt.
Stk. 3. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter pensioni-
stens og dennes eventuelle ægtefælles eller
samlevers indkomst fra mer- eller overarbej-
de i henhold til ansættelsesaftale, herunder
tilknyttede særlige bonusser og tillæg, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4. For en pensionist, der ansættes fra den
1. marts 2020 eller senere i et ansættelsesfor-
1. Overskriften før § 28, § 28, overskriften før §
28 a og § 28 a ophæves.
49
hold, der er relateret til covid-19, kan der ses
bort fra hele indtægten, jf. stk. 1, fra dette
ansættelsesforhold.
Stk. 5. Indtægten indberettes af pensioni-
sten. Indberetningen skal indeholde
1) lønsedler med oplysninger om indtægt, jf.
stk. 1, og erklæring fra arbejdsgiver om påbe-
gyndelse af ansættelsesforholdet, jf. stk. 4,
2) en erklæring fra pensionistens eller dennes
ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om,
at merindtægterne er en følge af arbejde, der
kan relateres til covid-19, og
3) en erklæring på tro og love fra pensioni-
sten om, at de indsendte oplysninger er kor-
rekte.
Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet
for perioden fra den 1. marts 2020 til og med
den 31. december 2020, kan indberettes til
Udbetaling Danmark fra den 27. april 2021.
Stk. 7. Indtægt, der er udbetalt og beskattet
for perioden fra den 1. januar 2021 til og
med den 31. december 2021, kan indberet-
tes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar
2022. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for
perioden fra den 1. januar 2022 til og med
den 31. december 2022, kan indberettes til
Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om indberetningsordnin-
gen, herunder om indhentelse af oplysninger
fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgi-
vererklæringen og tro og love-erklæringen
og om krav til dokumentation i visse situatio-
ner. Beskæftigelsesministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at der kan ske efterbeta-
ling af pension til en efterlevende ægtefælle
eller samlever, der er pensionist, og hvor der
ikke foretages en efterregulering efter § 38 a,
herunder om, hvordan Udbetaling Danmark
skal bortse fra merindtægter og beregne pen-
sionen for det pågældende år fra kalenderå-
rets start og frem til dødsfaldet.
50
Indtægter relateret til opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine
§ 28 a. Ved den årlige endelige efterregule-
ring, jf. § 38 a, stk. 1, bortser Udbetaling
Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundla-
get, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra
merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt
og beskattet i perioden fra den 1. april 2022
til og med den 31. december 2022 fra et an-
sættelsesforhold omfattet af stk. 4, ved bereg-
ning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetil-
læg og mediecheck.
Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmar-
kedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag,
og lignende indtægt fra Færøerne eller Grøn-
land. B-indkomst, som indgår i en virksom-
heds over- eller underskud, er ikke omfattet
af 1. pkt.
Stk. 3. Indtægten, jf. stk. 1, omfatter førtids-
pensionistens og dennes eventuelle ægtefæl-
les eller samlevers indtægt fra mer- eller
overarbejde i henhold til en ansættelsesafta-
le, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige bo-
nusser og tillæg. For en førtidspensionist og
dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes
den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra
den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold,
jf. stk. 4.
Stk. 4. De ansættelsesforhold, hvor der kan
bortses fra en førtidspensionists og dennes
ægtefælles eller samlevers indtægt, er på ar-
bejdspladser inden for velfærdssektorer, som
løser opgaver rettet mod personer med op-
holdstilladelse efter lov om midlertidig op-
holdstilladelse til personer, der er fordrevet
fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være pri-
vate eller offentlige inden for dagtilbuds-,
skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.
Stk. 5. Indtægten indberettes af førtidspensio-
nisten, og indberetningen skal indeholde
1) en erklæring fra førtidspensionistens eller
dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgi-
51
ver om, at indtægten er en følge af arbejde,
der kan relateres til ansættelsesforhold, som
er omfattet af stk. 4, og om tidspunktet for
påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis
ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og
2) en erklæring på tro og love fra pensioni-
sten om, at de indsendte oplysninger er kor-
rekte.
Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet i
2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark
fra den 1. januar 2023.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om ordningen, jf. stk.
1-5, herunder om, hvilke arbejdspladser der
er omfattet, og under hvilke betingelser. Be-
skæftigelsesministeren fastsætter endvidere
regler om indhentelse af oplysninger fra ar-
bejdsgiver, om formkrav til arbejdsgiverer-
klæringen og tro og love-erklæringen og
om krav til dokumentation i visse situatio-
ner. Beskæftigelsesministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at der kan ske efterbeta-
ling af pension til en efterlevende ægtefælle
eller samlever, der er pensionist, og hvor der
ikke foretages en efterregulering efter § 38 a,
herunder om, hvordan Udbetaling Danmark
skal bortse fra indtægter og beregne pensio-
nen for det pågældende år fra kalenderårets
start og frem til dødsfaldet.
§ 4
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1034 af 2. september 2024, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1456 af 10. december 2024, § 13
i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 7 i lov nr.
1703 af 30. december 2024 og § 37 i lov nr. 469
af 14. maj 2025, foretages følgende ændring:
§ 13. - - -
Stk. 2-6. - - -
Stk. 7. Udbetaling Danmark kan undlade at
afvise en ansøgning eller meddelelse m.v.,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
1. I § 13 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Uanset stk. 1 og regler udstedt i medfør
heraf har fysiske personer, der er fritaget fra ob-
ligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler
udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital
52
og som ikke er undtaget herfra efter stk. 2-6,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurde-
ring er klare fordele ved at modtage ansøg-
ningen eller meddelelsen m.v. på anden måde
end digitalt. Udbetaling Danmark kan endvi-
dere undlade at afvise en meddelelse, der ik-
ke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis
det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt
at modtage meddelelsen på anden måde end
digitalt.
Stk. 8. Udbetaling Danmark kan undlade at
afvise en ansøgning eller meddelelse m.v.,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
og som ikke er undtaget herfra efter stk.
2-6, hvis Udbetaling Danmark vurderer, at
der foreligger særlige forhold, der gør, at bor-
geren ikke må forventes at kunne anvende
digital selvbetjening.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan på Ud-
betaling Danmarks sagsområder efter §§ 1,1
a og 1 b fastsætte regler om, at udstedelse af
dokumenter uden underskrift eller med ma-
skinelt gengivet underskrift eller på tilsvaren-
de måde i retlig henseende sidestilles med et
dokument med personlig underskrift.
Stk. 10. En digital meddelelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for
modtageren.
Post fra offentlige afsendere, efter anmodning ret
til at benytte Udbetaling Danmarks alternativ til
en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning.«
Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.
§ 5
I lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensions-
enheden, som ændret ved § 2 i lov nr. 2190 af 29.
december 2020 og § 40 i lov nr. 469 af 14. maj
2025, foretages følgende ændring:
§ 6. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Seniorpensionsenheden kan undlade
at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v.,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
og som ikke er undtaget herfra efter regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 2, hvis der ud fra
en samlet økonomisk vurdering er klare for-
1. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Uanset denne lovs § 5, stk. 1, og regler
udstedt i medfør heraf har fysiske personer, der
er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital
Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i
lov om Digital Post fra offentlige afsendere, efter
anmodning ret til at benytte Seniorpensionsenhe-
53
dele ved at modtage ansøgningen eller med-
delelsen m.v. på anden måde end digitalt. Se-
niorpensionsenheden kan endvidere undlade
at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis det efter sa-
gens karakter er hensigtsmæssigt at modtage
meddelelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 5. Seniorpensionsenheden kan undlade
at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v.,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
og som ikke er undtaget herfra efter regler
fastsat i medfør af § 5, stk. 2, hvis Senior-
pensionsenheden vurderer, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetje-
ning.
Stk. 6. En digital meddelelse anses for at væ-
re kommet frem, når den er tilgængelig for
modtageren.
dens alternativ til en obligatorisk digital selvbe-
tjeningsløsning.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
§ 6
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, som
ændret ved § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og §
1 i lov nr. 437 af 6. maj 2025, foretages følgende
ændringer:
§ 41.
Stk. 1-7. - - -
Stk. 8. Uanset stk. 1, nr. 2, har personer, som
er omfattet af den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværk-
sættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, jf. § 53, stk.
25, ret til optagelse som medlem i en arbejds-
løshedskasse efter reglerne i dette kapitel.
1. § 41, stk. 8, ophæves.
§ 48.
Stk. 1-6. - - -
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan dagpenge under den
midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf.
§ 53, stk. 25, udgøre indtil 120,53 pct. af dag-
2. § 48, stk. 7, ophæves.
Stk. 8-12 bliver herefter stk. 7-11.
54
pengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Be-
løbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 8-12. - - -
Stk. 9. Satsen efter stk. 8 er endvidere betin-
get af, at et medlem inden for de seneste 3
år forud for indplaceringen, jf. § 55, stk. 1,
opfylder et af følgende krav:
1) Medlemmet skal have fået indberettet
en indkomst på mindst 493.848 kr. (2022)
som fuldtidsforsikret medlem eller mindst
329.232 kr. (2022) som deltidsforsikret med-
lem, hvis medlemmet er blevet indplaceret
i en dagpengeperiode på baggrund af et ind-
komstkrav efter § 53, stk. 2. Der kan pr. må-
ned højst medregnes 20.577 kr. (2022) for
et fuldtidsforsikret medlem eller højst 13.718
kr. (2022) pr. måned for et deltidsforsikret
medlem. § 53, stk. 3, nr. 1-3, og stk. 4, 6, 7,
15, 17 og 18, finder tilsvarende anvendelse.
2) Medlemmet skal have fået indberettet
mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret
som fuldtidsforsikret medlem eller 3.120 løn-
timer som deltidsforsikret medlem eller have
drevet selvstændig virksomhed i et tilsvaren-
de omfang, hvis medlemmet er blevet indpla-
ceret på baggrund af et beskæftigelseskrav
efter § 53, stk. 8, jf. stk. 13. § 53, stk. 9, nr.
1-3, og stk. 10, 12, 14, 15, 17 og 18, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Indkomst og løntimer forud for sene-
ste indplacering i en dagpengeperiode, jf. §
55, stk. 1, kan indgå i opgørelsen efter stk. 9,
nr. 1 og 2, medmindre beskæftigelsen tidlige-
re har dannet grundlag for en beregning efter
stk. 8.
Stk. 11. Beløbet efter stk. 8 afrundes til nær-
meste hele kronebeløb og udbetales til et
fuldtidsforsikret medlem i op til 481 timer ef-
ter indplaceringen i en dagpengeperiode og i
op til 390 timer til et deltidsforsikret medlem,
jf. § 55, stk. 1.
Stk. 12. Timer med dagpenge med satsen ef-
ter stk. 8 opgøres efter § 55, stk. 4, nr. 1-4 og
3. I § 48, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »efter
stk. 8« til: »efter stk. 7«, i stk. 10, der bliver stk.
9, ændres »stk. 9, nr. 1 og 2« til: »stk. 8, nr. 1 og
2«, og »stk. 8« ændres til: »stk. 7«, i stk. 11, der
bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«, i stk.
12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk.
8« til: »stk. 7«, i stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 11,
2. pkt., ændres 3 steder »stk. 8« til: »stk. 7«, i stk.
12, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3. pkt., ændres »nr.
2-4« til: »nr. 2 og 3«, i stk. 12, 4. pkt., der bliver
stk. 11, 4. pkt., ændres »stk. 9, nr. 2« til: »stk. 8,
nr. 2«, og i stk. 12, 5. pkt., der bliver stk. 11, 5.
pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
55
6-8, dog undtaget dagpenge udbetalt efter §
75 h. Timer med dagpenge med satsen efter
stk. 8 kan inden for en periode på 3 år fra
opgørelsen efter stk. 8 overføres til en efter-
følgende periode med ret til dagpenge, hvis
timerne med satsen efter stk. 8 ikke er blevet
udbetalt i indeværende dagpengeperiode. Pe-
rioden på 3 år kan forlænges efter reglerne
i § 55, stk. 5, nr. 2-4, og på grundlag af sam-
menhængende perioder ud over 4 uger, hvor
medlemmet modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge. 2. pkt. finder dog ikke an-
vendelse, hvis medlemmet har optjent en ny
ret til dagpenge med en sats efter stk. 9, nr.
2. Retten til at få overført ikkeudbetalte timer
med satsen efter stk. 8 bortfalder, hvis med-
lemmet udtræder af arbejdsløshedskassen og
ikke umiddelbart i forlængelse heraf bliver
optaget i eller overflyttet til en ny arbejdsløs-
hedskasse.
§ 49.
Stk.1 og 2. - - -
Stk. 3. Beregningsperioderne, jf. stk. 2, kan
forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17, hvis
der i perioden på 24 måneder, jf. stk. 2, 1.
pkt., eller perioden på 5 år, jf. stk. 2, 2. pkt.,
forekommer perioder, hvor medlemmet mod-
tager
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dag-
penge ved barsel,
3) støtte efter barnets lov til pasning af handi-
cappet eller alvorligt sygt barn eller plejeve-
derlag efter ældreloven til pasning af nærtstå-
ende, der ønsker at dø i eget hjem, eller
4) dagpenge udbetalt under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang
til iværksættelse af midlertidig arbejdsforde-
ling som led i håndteringen af covid-19, frem
til og med den 31. marts 2022.
Stk. 4-7. - - -
4. I § 49, stk. 3, nr. 2, ændres »barsel,« til: »bar-
sel, eller«, og i § 49, stk. 3, nr. 3, ændres »hjem,
eller« til: »hjem.«
5. § 49, stk. 3, nr. 4, ophæves.
6. 49, stk. 8, ophæves.
56
Stk. 8. Uanset stk. 3 kan et medlem vælge at
forlænge beregningsperioden på 24 måneder
efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der
i beregningsperioden forekommer indkomst
fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1,
nr. 3, for indkomståret 2020. 1. pkt. finder til-
svarende anvendelse, hvis den selvstændige
erhvervsdrivende kommer ud med et under-
skud for indkomståret 2020.
§ 50. Uanset § 48, stk. 2, 1. pkt., kan ind-
tægt i ikkemedlemsperioder indgå i indtægts-
grundlaget, jf. § 49, for medlemmer, der
har ret til dagpenge under den midlertidige
ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk.
25. Foreligger der ikke et indtægtsgrundlag
efter 1. pkt., udbetales dagpengene med et
fast beløb på 71,5 pct. af højeste dagpenge
efter §§ 47 og 70. Den beregnede sats gælder
for den periode, medlemmet er omfattet af
den midlertidige arbejdsfordelingsordning.
7. § 50 ophæves.
§ 53.
Stk. 1-7. - - -
Stk. 8. For et medlem, som er indplaceret i
en dagpengeperiode, dog ikke medlemmer,
som er omfattet af et uddannelsesløft efter §
97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
eller medlemmer, som er omfattet af en mid-
lertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling
som led i håndteringen af covid-19, er gen-
optjeningen af retten til dagpenge, jf. dog stk.
12, betinget af, at en af følgende betingelser
er opfyldt:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de
seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst
1.924 løntimer.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de
seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst
1.258 løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en uddan-
nelse, jf. § 54.
Stk. 9-14. - - -
8. I § 53, stk. 8, 1. pkt., udgår »eller medlemmer,
som er omfattet af en midlertidig arbejdsforde-
ling, jf. lov om adgang til iværksættelse af mid-
lertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19,«.
9. I § 53, stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1 og
2, og stk. 8, nr. 1 og 2« til: »stk. 3, nr. 1 og 2, og
stk. 9, nr. 1 og 2«.
57
Stk. 15. Kun indberettede løntimer, indberet-
tet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk.
8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksom-
hed i medlemsperioder medregnes ved opgø-
relse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæfti-
gelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil
der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selv-
stændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes
offentligt tilskud til etablering og drift, og
som efter regler fastsat af beskæftigelsesmi-
nisteren indberettes til medlemmets arbejds-
løshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke.
Stk. 16. - - -
Stk. 17. Perioderne i stk. 2, jf. dog stk. 5,
og stk. 8, jf. dog stk. 10, hvor indkomst-
henholdsvis beskæftigelseskravet skal være
opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2
år, hvis der forekommer følgende forhold:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sy-
gedagpenge efter lov om sygedagpenge, der
overstiger 160,33 timer,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dag-
penge efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel,
3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte
efter barnets lov til pasning af handicappet
eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag
efter ældreloven til pasning af nærtstående,
der ønsker at dø i eget hjem,
4) perioder, hvor medlemmet har modtaget
dagpenge i den forlængede dagpengeperiode
efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. §
56, eller
5) perioder med dagpenge udbetalt under den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov
om adgang til iværksættelse af midlertidig ar-
bejdsfordeling som led i håndteringen af co-
vid-19, frem til og med den 31. marts 2022.
Stk. 18 og 19. - - -
10. I § 53, stk. 17, nr. 3, ændres »hjem,« til:
»hjem, eller«, og i § 53, stk. 17, nr. 4, ændres »§
56, eller« til: »§ 56.«
11. § 53, stk. 17, nr. 5, ophæves.
12. § 53, stk. 20-26, ophæves.
58
Stk. 20. Uanset stk. 1 kan en person, som
har drevet selvstændig virksomhed efter § 57
a, stk. 1 og 5, opnå ret til dagpenge, hvis
personen i perioden fra og med den 9. juli
2020 til og med den 8. august 2020 anmo-
der om optagelse i en anerkendt arbejdsløs-
hedskasse, jf. § 41, og betaler et medlems-
bidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. §
77, stk. 2. Betalingen af medlemsbidraget si-
destilles med 1 års medlemskab fra optagel-
sestidspunktet. Det er en betingelse, at med-
lemmet derudover bevarer sit medlemskab i
mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis
medlemskabet afbrydes inden 1 år efter op-
tagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlem-
met betale et beløb til arbejdsløshedskassen
svarende til forskellen mellem 1 års medlem-
skab, jf. § 77, stk. 2, og allerede indbetalte
medlemsbidrag efter optagelsen. Beløbet kan
uden yderligere inddrives af restanceinddri-
velsesmyndigheden.
Stk. 21. For et medlem af en arbejdsløsheds-
kasse, som driver selvstændig virksomhed,
og som endnu ikke har opnået 1 års medlem-
skab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf.
stk. 1, finder stk. 20 tilsvarende anvendelse,
dog således at den hidtidige betaling af med-
lemsbidrag indgår i opgørelsen af medlems-
kabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.
Stk. 22. Uanset stk. 15 skal den del af det
seneste overskud af selvstændig virksomhed
erhvervet uden for en medlemsperiode med-
regnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk.
2 og beskæftigelseskravet i stk. 8 for med-
lemmer omfattet af stk. 20 og 21. Det er
en betingelse, at virksomhedens skattemæssi-
ge overskud for denne periode fremgår af
en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en
medlemsperiode.
Stk. 23. For et medlem af en arbejdsløsheds-
kasse, som driver selvstændig virksomhed,
og som opfylder kravet om 1 års medlemskab
af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk.
1, finder stk. 22 tilsvarende anvendelse. Be-
stemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder til-
59
svarende anvendelse, dog således at den hid-
tidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-
årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af med-
lemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.
Stk. 24. Uanset stk. 1 kan en person opnå
ret til dagpenge, hvis personen har modtaget
kompensation via en af Erhvervsministeri-
ets kompensationsordninger for selvstændige
m.v., for freelancere med både A- og B-ind-
komst og for sæsonafhængige selvstændige
m.v. og freelancere m.v. med både A- og B-
indkomst, Kulturministeriets kompensations-
ordning for kunstnere m.v. eller Kulturmini-
steriets midlertidige kunststøtteordninger in-
den for de sidste 2 måneder før disse ord-
ningers udløb. Personen skal anmode om
optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskas-
se, jf. § 41, senest den 31. oktober 2020
og skal betale et bidrag til arbejdsløsheds-
forsikringen svarende til 1 års medlemskab,
jf. § 77, stk. 2. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk.
21-23 finder tilsvarende anvendelse. Uanset
stk. 15 kan indberettede løntimer og indberet-
tet indkomst i ikkemedlemsperioder indgå i
opgørelsen efter stk. 2 eller 8 og i opgørel-
sen af beregningsgrundlaget efter § 49, jf. §
48. Det er en betingelse, at personen ikke
modtager kompensation for tabt omsætning
eller indkomst under en kompensationsord-
ning for selvstændige m.v., som er relateret
til covid-19 via en af Erhvervsministeriets
kompensationsordninger.
Stk. 25. Uanset stk. 1, 2 og 8 kan en per-
son opnå ret til dagpenge, hvis personen er
omfattet af den midlertidige ordning om ar-
bejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværk-
sættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, og anmoder
om optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. §
41. Det er en betingelse, at personen efterbe-
taler et beløb svarende til 2 måneders bidrag
til arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 77, stk.
2, for hver måned, personen skal være omfat-
tet af den midlertidige arbejdsfordelingsord-
ning. Beløbet indbetales til arbejdsløsheds-
kassen ved anmodningen om optagelse i ar-
60
bejdsløshedskassen. Det samme gælder en
person, som er medlem af en arbejdsløsheds-
kasse, men endnu ikke opfylder kravet om 1
års medlemskab, jf. stk. 1, eller medlemmer,
som opfylder kravet om 1 års medlemskab,
jf. stk. 1, men som ikke opfylder indkomst-
eller beskæftigelseskravet efter stk. 2 og
8. Forlænges perioden med arbejdsfordeling,
skal medlemmet efterbetale et yderligere be-
løb efter 2. pkt. svarende til periodeforlæn-
gelsen. Det er en betingelse, at medlemmet
løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsfor-
sikringen efter § 77, stk. 2, for den periode,
hvor der modtages supplerende dagpenge i
forbindelse med den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling.
Stk. 26. Uanset stk. 1 kan en person opnå
ret til dagpenge, hvis personen modtager el-
ler har modtaget kompensation via en af Er-
hvervsministeriets kompensationsordninger
for selvstændige og freelancere m.v. eller
Kulturministeriets midlertidige kunststøtte-
ordning for kunstnere med kombinationsind-
komster inden for de sidste 3 måneder før
disse ordningers udløb. Personen skal anmo-
de om optagelse i en anerkendt arbejdsløs-
hedskasse, jf. § 41, senest den 31. juli 2021
og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsfor-
sikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. §
77, stk. 2. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21 og 23
finder tilsvarende anvendelse. Uanset stk. 15
og 2. pkt. kan medlemmet vælge, at overskud
af selvstændig virksomhed for indkomstårene
2019 og 2020 kan indgå i opgørelsen efter
stk. 2 eller 8 og i opgørelsen efter § 49, jf.
§ 48, i forhold til opgørelsen af ret til dag-
penge og beregning af dagpengesatsen efter
nærværende stykke. 4. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for indberettede løntimer og ind-
berettet indkomst i samme periode. Det er
en betingelse, at medlemmet ikke samtidig
modtager kompensation for tabt omsætning
eller indkomst under en kompensationsord-
ning for selvstændige m.v., som er relateret
til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kultur-
ministeriets kompensationsordninger.
§ 55.
61
Stk. 1-3. - - -
Stk. 4. Forbruget af perioderne på 2 år eller
1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden
på højst 1 år efter stk. 2 opgøres i timer. Ved
forbruget af perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dag-
penge bortset fra dagpenge udbetalt under en
arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbe-
taling af dagpenge under den midlertidige ar-
bejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling
som led i håndteringen af covid-19, frem til
og med den 31. marts 2022,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i job-
rettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud
efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats,
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud
om ansættelse med løntilskud hos offentlige
eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2,
hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser
under uddannelse efter regler fastsat af be-
skæftigelsesministeren,
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet
under ledighed modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge eller dagpenge under
de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
6) perioder, hvor medlemmet modtager efter-
løn,
7) perioder med ydelser, der træder i stedet
for dagpenge, og
8) perioden efter udløb af den periode, der
er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil
medlemmet dokumenterer, at virksomhedens
ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen,
og de skattemæssige forpligtelser dermed er
13. I § 55, stk. 4, nr. 1, udgår »bortset fra dag-
penge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning
og bortset fra udbetaling af dagpenge under den
midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfor-
deling som led i håndteringen af covid-19, frem
til og med den 31. marts 2022«.
14. I § 55, stk. 5, nr. 2, ændres »barsel,« til: »bar-
sel, og«, og i § 55, stk. 5, nr. 3, ændres »hjem,
og« til: »hjem.«
15. § 55, stk. 5, nr. 4, ophæves.
62
overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr.
1, inden for medlemmets dagpengeperiode.
Stk. 5. Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk.
1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1½ år
efter stk. 2 opgøres i hele måneder, og der
medregnes ikke
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger,
hvor medlemmet modtager sygedagpenge ef-
ter lov om sygedagpenge eller dagpenge un-
der de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk.
3,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dag-
penge efter lov om ret til orlov og dagpenge
ved barsel,
3) perioder med støtte efter barnets lov til
pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller plejevederlag efter ældreloven til
pasning af nærtstående, der ønsker at dø i
eget hjem, og
4) perioder under en arbejdsfordelingsord-
ning og perioder under den midlertidige ar-
bejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling
som led i håndteringen af covid-19, frem til
og med den 31. marts 2022.
Stk. 6. - - -
Stk. 7. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 med-
regnes perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke i op-
gørelsen af forbruget af dagpengeperioderne
fra og med den 1. marts 2020 til og med den
31. august 2020 og fra og med den 1. januar
2021 til og med den 30. juni 2021. Stk. 5,
nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioderne
fra og med den 1. marts 2020 til og med den
31. august 2020 og fra og med den 1. januar
2021 til og med den 30. juni 2021. 1. pkt.
omfatter også medlemmer, som havde ret til
dagpenge efter stk. 8 den 31. december 2020.
Stk. 8. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 har
et medlem i umiddelbar forlængelse af udlø-
bet af dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og
16. § 55, stk. 7 og 8, ophæves.
63
eventuel forlænget dagpengeperiode efter stk.
2 i perioden fra og med den 1. november
2020 til og med den 31. oktober 2021 ret
til dagpenge inden for en periode på 2 måne-
der svarende til højst 320,66 timer. Stk. 2
og 5 finder ikke anvendelse efter udløbet af
perioden med dagpenge i 1. pkt. Medlemmer,
hvis dagpengeret udløber i perioden fra og
med den 1. november 2021 til og med den
30. april 2022 som følge af suspension af
dagpengeperioden efter stk. 7 fra og med den
1. januar 2021 til og med 30. juni 2021, har
ret til dagpenge i en periode svarende til pe-
rioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med
den 30. juni 2022.
§ 55 a. For et medlem, som er indplaceret i
dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres
indberettede løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister siden seneste indplacering
på en beskæftigelseskonto. Dette gælder dog
ikke medlemmer, som er omfattet af en mid-
lertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling
som led i håndteringen af covid-19. Kun løn-
timer m.v., som kan medregnes til opfyldelse
af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1
og 2, jf. § 53, stk. 15, kan registreres på be-
skæftigelseskontoen. Der kan registreres løn-
timer på beskæftigelseskontoen frem til det
tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfal-
det, som følge af at perioderne efter § 55, stk.
1, 2 og 8, er udløbet.
Stk. 2 og 3. - - -
17. § 55 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i 4. pkt.,
der bliver 3. pkt., ændres »stk. 1, 2 og 8« til: »stk.
1 og 2«.
§ 56 a.
Stk. 1-8. - - -
Stk. 9. Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes pe-
rioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. august 2020 og fra og med
den 1. januar 2021 til og med den 30. juni
2021 ikke i opgørelsen af 4-månedersperio-
den. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse
i perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 31. august 2020 og fra og
med den 1. januar 2021 til og med den 30.
juni 2021. Løntimer, som er indberettet til
18. § 56 a, stk. 9 og 10, ophæves.
64
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstre-
gister, i perioden fra og med den 1. marts
2020 til og med den 31. august 2020 og fra
og med den 1. januar 2021 til og med den 30.
juni 2021, medregnes ved opgørelsen efter
stk. 2.
Stk. 10. Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes dag-
penge udbetalt under en arbejdsfordelings-
ordning til og med den 31. marts 2022 ik-
ke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Til-
svarende gælder for udbetaling af dagpenge
under den midlertidige arbejdsfordelingsord-
ning, jf. lov om adgang til iværksættelse af
midlertidig arbejdsfordeling som led i hånd-
teringen af covid-19. Stk. 5, nr. 1-3, finder ik-
ke anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt.
Løntimer, som er indberettet til indkomstre-
gisteret, jf. lov om et indkomstregister, med-
regnes ved opgørelsen efter stk. 2.
§ 57.
Stk. 1-5. - - -
Stk. 6. Uanset stk. 3 kan medlemmer, der
driver selvstændig virksomhed efter § 57 a,
stk. 1 og 5, og som har optjent ret til dagpen-
ge og er omfattet af myndighedernes forbud
mod drift af selvstændig virksomhed som
følge af covid-19, frem til og med den 31.
oktober 2020 ophøre midlertidigt med drift
af selvstændig virksomhed og modtage dag-
penge. Det er en betingelse for modtagelsen
af dagpenge efter 1. pkt., at det midlertidige
ophør skyldes forbud mod at holde åbent som
følge af covid-19. Medlemmet skal oplyse på
tro og love, at betingelserne i 2. pkt. er op-
fyldt. Det er en betingelse, at personen ikke
modtager kompensation for tabt omsætning
eller indkomst under en kompensationsord-
ning for selvstændige m.v., som er relateret
til covid-19 via en af Erhvervsministeriets
kompensationsordninger. Uanset § 63, stk. 2,
kan medlemmet modtage dagpenge fra tids-
punktet for det midlertidige ophør. Stk. 7 fin-
der tilsvarende
19. § 57, stk. 6-9, ophæves.
65
Stk. 7. Den selvstændige erhvervsdrivende
kan kun ophøre midlertidigt én gang inden
for den angivne periode, jf. stk. 6. Ved gen-
opstart af virksomheden bortfalder retten til
dagpenge, medmindre medlemmet ophører
efter § 57 b. Medlemmet må ikke arbejde
i virksomheden ud over at foretage almin-
deligt tilsyn med virksomheden, mindre re-
parationer, oprydning, forberedelser til gen-
åbning foranlediget af anbefalinger fra sund-
hedsmyndighederne og administrativt arbejde
i forbindelse med udbetaling af løn og ind-
betaling og udbetaling af tilgodehavende og
forfaldne regninger. Medgåede timer herved
medfører fradrag i dagpengene efter reglerne
i denne paragraf og regler udstedt i medfør
heraf.
Stk. 8. Uanset stk. 3 kan følgende medlem-
mer, som driver selvstændig virksomhed ef-
ter § 57 a, stk. 1 og 5, frem til og med den
30. september 2021 ophøre midlertidigt med
drift af selvstændig virksomhed og modtage
dagpenge i denne periode:
1) Medlemmer, som har optjent ret til dag-
penge efter § 53, stk. 2 eller 8, og som
modtager eller har modtaget kompensation
via en af Erhvervsministeriets kompensati-
onsordninger for selvstændige og freelance-
re m.v. eller Kulturministeriets midlertidige
kunststøtteordning for kunstnere med kombi-
nationsindkomster inden for de sidste 3 må-
neder før disse ordningers udløb.
2) Medlemmer, som er omfattet af § 53, stk.
26.
Stk. 9. For medlemmer omfattet af stk. 8
er det en betingelse, at medlemmet ikke
samtidig modtager kompensation for tabt
omsætning eller indkomst under en kompen-
sationsordning for selvstændige m.v., som er
relateret til covid-19, via en af Erhvervs- el-
ler Kulturministeriets kompensationsordnin-
ger. Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet
modtage dagpenge fra tidspunktet for det
66
midlertidige ophør. Stk. 7 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 58. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om
1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligda-
ge,
2) retten til dagpenge for et medlem,
a) som under ledighed har beskæftigelse ved
selvstændig virksomhed, eller
b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor
arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem ar-
bejdsgiver og lønmodtagere,
3) hvilken betydning arbejde, herunder frivil-
ligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for
størrelsen af
a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller §
55, samt
b) ydelser, der udbetales i henhold til lov om
børnepasningsorlov.
Stk. 2. - - -
20. § 58, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt,
ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrel-
sen af dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller §
55.«
§ 60.
Stk. 1-8. - - -
Stk. 9. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 indgår
udbetaling af supplerende dagpenge i perio-
den fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. august 2020 og fra og med den 1.
januar 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke
i opgørelsen af forbrug af retten til suppleren-
de dagpenge. 1. pkt. omfatter også medlem-
mer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10
den 31. december 2020.
Stk. 10. Ved opgørelsen af perioderne i stk.
1, 1. pkt., og stk. 3 medregnes udbetaling
af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ik-
ke. Medlemmer, som er omfattet af suspensi-
onen efter stk. 9, og hvis ret til dagpenge ud-
løber i perioden fra og med den 1. november
2021 til og med den 30. april 2022, har ret
til supplerende dagpenge i den periode, hvor
21. § 60, stk. 9 og 10, ophæves.
67
medlemmet har ret til dagpenge efter § 55,
stk. 8, dog højst til og med den 30. juni 2022.
§ 62 c. Uanset § 62 a, stk. 1, kan et medlem
få udbetalt dagpenge under deltagelse i ud-
dannelse til og med den 31. marts 2022, hvis
deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem
medlemmet og arbejdsgiveren, i forbindelse
med at medlemmet er omfattet af en arbejds-
fordelingsordning. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for medlemmer, som er omfattet
af den midlertidige arbejdsfordelingsordning,
jf. lov om adgang til iværksættelse af midler-
tidig arbejdsfordeling som led i håndteringen
af covid-19.
Stk. 2. Dagpenge kan kun udbetales for dage,
hvor medlemmet efter arbejdsfordelingen er
ledig. Der kan ikke udbetales dagpenge for
timer, hvor medlemmet modtager godtgørel-
se efter lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse eller støtte efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte. Retten til dagpenge
under uddannelsen ophører, når medlemmet
ikke længere er omfattet af arbejdsfordeling,
medmindre medlemmet fortsat har ret til dag-
penge efter § 62 a eller § 62 b.
Stk. 3. Dagpenge må ikke udbetales, hvis
medlemmet afbryder et arbejdsforhold for at
deltage i uddannelsen eller undlader at afbry-
de uddannelsen for at påtage sig et arbejde,
som medlemmet er henvist til af jobcenteret
eller arbejdsløshedskassen.
22. § 62 c ophæves.
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4,
til et medlem, hvis ledighed skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund
afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er
henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskas-
sen eller andre efter kapitel 4 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats,
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund
ophører med sit arbejde,
3) at medlemmet afskediges af en grund, der
væsentligst kan tilregnes medlemmet,
23. I § 63, stk. 1, nr. 4, ændres »m.v.,« til: »m.v.,
eller«, og i § 63, stk. 1, nr. 5, ændres »m.v., eller«
til: »m.v.«
68
4) at medlemmet under en jobsamtale uden
fyldestgørende grund afslår at medvirke til at
indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespå-
læg efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats eller at følge op på indgåede aftaler om
beskæftigelsesindsatsen eller kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.,
5) at medlemmet uden fyldestgørende grund
udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud el-
ler uddannelse på baggrund af et uddannel-
sespålæg efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensa-
tion til handicappede i erhverv m.v., eller
6) at medlemmet ikke har søgt job i en kalen-
dermåned, hvor der har været mindst 50 pct.
ledighed, i perioden fra og med den 1. april
2022 til og med den 31. december 2023.
Stk. 2-5. - - -
24. § 63, stk. 1, nr. 6, ophæves.
§ 73.
Stk. 1-9. - - -
Stk. 10. Uanset stk. 2, 1. pkt., og stk. 4
indgår udbetaling af supplerende dagpenge i
perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 31. august 2020 og fra og med
den 1. januar 2021 til og med den 30. juni
2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til
supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også
medlemmer, som havde ret til dagpenge efter
stk. 11 den 31. december 2020.
Stk. 11. Ved opgørelsen af perioderne i stk.
2, 1. pkt., og stk. 4 medregnes udbetaling
af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ik-
ke. Medlemmer, som er omfattet af suspensi-
onen efter stk. 10, og hvis ret til dagpenge
udløber i perioden fra og med den 1. novem-
ber 2021 til og med den 30. april 2022, har
ret til supplerende dagpenge i den periode,
hvor medlemmet har ret til dagpenge efter §
55, stk. 8, dog højst til og med den 30. juni
2022.
25. § 73, stk. 10 og 11, ophæves.
§ 74. Efterlønsalderen er 60 år. 26. § 74 affattes således:
69
Stk. 2. Efterlønsalderen er dog
1) 60½ år for personer, der er født i perioden
fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni
1954,
2) 61 år for personer, der er født i perioden
fra den 1. juli 1954 til og med den 31. decem-
ber 1954,
3) 61½ år for personer, der er født i perioden
fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni
1955,
4) 62 år for personer, der er født i perioden
fra den 1. juli 1955 til og med den 31. decem-
ber 1955,
5) 62½ år for personer, der er født i perioden
fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni
1956,
6) 63 år for personer, der er født i perioden
fra den 1. juli 1956 til og med den 31. decem-
ber 1958,
7) 63½ år for personer, der er født i perioden
fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni
1959, og
8) 64 år for personer, der er født efter den 30.
juni 1959, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For personer, der er født efter den
31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år
før folkepensionsalderen, jf. lov om social
pension.
»§ 74. Efterlønsalderen er 3 år før folkepensions-
alderen, jf. lov om social pension.«
§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 74
o, som
1) har nået efterlønsalderen, jf. § 74,
2) har været medlem i mindst 30 år, jf. dog
stk. 2-6,
3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk.
4, i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt
30 år, jf. dog stk. 2-6,
27. I § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »stk. 2-6«
til »stk. 2-4«, og i nr. 4, ændres »stk. 8-11« til
»stk. 6-9«
70
4) vil kunne opfylde betingelserne for ret til
dagpenge ved ledighed, jf. dog stk. 8-11,
5) har fået indberettet værdien af pensions-
formuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 8 og 9, og
6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-
land.
Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1.
marts 1952, kan opfylde kravet om medlem-
skab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlem-
skab fra den 31. marts 1992 til mindst det
tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsal-
deren, jf. § 74. Medlemsperioden skal dog
mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15
år. Medlemmet skal have indbetalt efterløns-
bidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1.
april 1999.
Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1.
januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet
om medlemskab og indbetaling af efterløns-
bidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt
medlemskab og indbetaling af efterlønsbi-
drag fra den 1. juli 1999 til mindst det tids-
punkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen,
jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbe-
taling af efterlønsbidrag skal dog mindst ud-
gøre 20 år inden for de sidste 25 år. For med-
lemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf.
stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er
det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør
mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
Stk. 4. - - -
Stk. 5. Et medlem, der er omfattet af stk. 4,
1. og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbi-
drag i sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet
inden den 1. januar 2008 har indbetalt efter-
lønsbidrag for perioder forud for det fyldte
35. år, får medlemmet et tilsvarende antal
bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis
et medlem fra det fyldte 35. år har indbetalt
efterlønsbidrag i perioden fra den 1. januar
2007 til den 31. december 2007.
28. § 74 a, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 2-10.
29. I § 74 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., ændres »stk. 4, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 2, 1.
og 2. pkt.«, i stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1.
pkt., ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2«, i stk. 9, 1.
pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres to steder
»stk. 8« til: »stk. 6«, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk.
9, 2. pkt., ophæves, og i stk. 12, der bliver stk. 10,
ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.
71
Stk. 6. Medlemmer, der er født i perioden
fra den 1. januar 1976 til den 31. december
1977, kan opfylde kravet om medlemskab
og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,
ved medlemskab og indbetaling af efterløns-
bidrag i 30 år, og senest fra medlemmet er
fyldt 32 år.
Stk. 6. - - -
Stk. 7. Direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering kan undtagelsesvis
tillade, at der ses bort fra afbrydelser i med-
lemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag
ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2-4 er
opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at
medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløs-
hedsforsikringen og efterlønsbidrag for den
pågældende periode.
Stk. 8. - - -
Stk. 9. Direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering kan i særlige tilfælde
tillade, at et medlem, der har ret til efterløn
efter stk. 8, og som på grund af sygdom ikke
har kunnet overgå på den dag, hvor medlem-
met når efterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå
på et senere tidspunkt, selv om medlemmet
på overgangstidspunktet ikke opfylder betin-
gelserne i stk. 8. Tilladelsen er betinget af, at
medlemmet på overgangstidspunktet står til
rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlem-
met har indgivet ansøgning om dispensation
til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter
raskmeldingen.
Stk. 10. - - -
Stk. 11. Et medlem, der modtager dagpenge,
jf. § 62, stk. 3, anses ikke for at opfylde
betingelsen i stk. 1, nr. 4. Tilsvarende gælder
for et medlem, der modtager midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse under de første 14 dages
sygdom.
Stk. 12. Beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om bidragsfrie perioder
efter stk. 5.
72
§ 74 c. Overgang til efterløn kan ske fra
beskæftigelse, ledighed eller delpension. Et
medlem, der driver selvstændig virksomhed
inden overgangen til efterløn, og som ikke
viderefører virksomheden efter reglerne i §§
74 f og 74 g, kan først overgå til efterløn,
når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b, stk.
2. Ved bortforpagtning eller udlejning er det
en betingelse, at dette sker ved en skriftlig
og gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker
medlemmets efterlønsperiode.
Stk. 2. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning,
som skal indgives til medlemmets arbejds-
løshedskasse, inden retten til dagpenge ophø-
rer. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8,
skal ansøgningen indgives, inden medlemmet
når efterlønsalderen, jf. § 74. Efterløn kan
tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen
har modtaget ansøgningen.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Et medlem, der ønsker at overgå til ef-
terløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4,
fra delpension efter lov om delpension, skal
anmode herom inden delpensionens bortfald.
Stk. 5. - - -
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om overgang til efterløn,
herunder om overgang til efterløn efter bort-
fald af delpension efter lov om delpension.
30. I § 74 c, stk. 1, 1 pkt., ændres », ledighed eller
delpension« til: »eller ledighed«.
31. I § 74 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 8« til:
»stk. 6«.
32. § 74 c, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
33. I § 74 c, stk. 6, der bliver stk. 5, udgår »,
herunder om overgang til efterløn efter bortfald af
delpension efter lov om delpension«.
§ 74 e. En efterlønsmodtager kan mod fra-
drag i efterlønnen have lønarbejde uden be-
grænsning, jf. dog stk. 6. Arbejdet må dog ik-
ke udføres i en selvstændig virksomhed, der
ejes eller drives af medlemmets ægtefælle,
eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af
medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.
Stk. 2-5. - - -
Stk. 6. En efterlønsmodtagers arbejde inden
for sundhedsvæsenet, som er omfattet af 4.-6.
pkt., medfører ikke fradrag i efterlønnen i
perioden fra den 1. januar 2023 til og med
den 31. december 2024. Det er en betingel-
34. I § 74 e, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 6«.
35. § 74 e, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
73
se, at medlemmet er overgået til efterløn
ved påbegyndelsen af arbejdet. For arbejde,
som er påbegyndt før den 1. januar 2023,
er det alene merarbejde, der ikke medfører
fradrag i efterlønnen. Fritagelse for fradrag i
efterlønnen omfatter alt arbejde på offentlige
sygehuse, i regionsdrevet lægevagt og præho-
spital ambulancetjeneste, i praksissektoren og
inden for den kommunale sundheds- og æl-
drepleje samt på privathospitaler, der udfører
opgaver under regionale udbud eller det ud-
videde frie sygehusvalg. Fritagelsen gælder
arbejde inden for både psykiatrien og soma-
tikken. Fritagelsen omfatter også arbejde med
at levere kommunale og regionale sundheds-
ydelser, som udføres af ansatte hos private
leverandører.
Stk. 7. - - -
§ 74 i. - - -
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om fritagelse for fradrag i
efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder defini-
tion af arbejde inden for sundhedsvæsenet og
krav til dokumentation heraf og definition af
merarbejde.
Stk. 3. - - -
36. § 74 i, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 74 j. Et medlems pensionsordninger med-
fører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk.
2-13, jf. dog § 74 k. Fradraget foretages, in-
den der foretages fradrag for arbejde m.v., jf.
§§ 74 e-74 i.
Stk. 2. Reglerne i stk. 3-13 gælder for ordnin-
ger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatnings-
loven, dog ikke pensioner omfattet af § 2,
nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne gæl-
der også for opsparing fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for
tilsvarende udenlandske pensionsordninger.
Stk. 3-5. - - -
Stk. 6. For pensionsordninger med løbende
livsvarige udbetalinger foretages der fradrag
med udgangspunkt i et beløb, der svarer til
80 pct. af det indberettede beregnede livsva-
37. I § 74 j, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-13« til:
»stk. 2-10«, i stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 3-13« til:
»stk. 3-10«, i stk. 6, 3. pkt., udgår », jf. dog stk.
10 og 12«, i stk. 7, 2. pkt., udgår », jf. dog stk. 11
og 12«, og stk. 8, 5. pkt., ophæves.
74
rige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og
stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger bereg-
ner arbejdsløshedskassen et årligt pensions-
beløb som 5 pct. af det indberettede depot,
jf. stk. 4, 3. pkt. Fradraget foretages herefter
med 80 pct. af det beregnede årlige pensions-
beløb, jf. dog stk. 10 og 12. Fradrag efter
denne bestemmelse foretages, uanset om pen-
sionen udbetales i efterlønsperioden.
Stk. 7. Løbende udbetaling af pension, inklu-
sive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold,
medfører uanset stk. 6 fradrag i efterlønnen
fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbe-
taling. Fradraget udgør 64 pct. af det udbetal-
te pensionsbeløb, jf. dog stk. 11 og 12.
Stk. 8. Et medlem, som efter det tidspunkt,
hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf.
§ 74, indbetaler på en pensionsordning om-
fattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven,
skal løbende have opgjort værdien heraf ved
enhver indbetaling til ordningen. Principper-
ne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pen-
sionsopgørelsen indgår i beregningen efter
stk. 6. Arbejdsløshedskassen har pligt til at
foretage omberegningen efter stk. 6 i forbin-
delse med hver yderligere indbetaling på pen-
sionsordningen. Bestemmelsen finder tilsva-
rende anvendelse for medlemmer, der er om-
fattet af stk. 10.
Stk. 9. - - -
Stk. 10. For medlemmer, der er født før den
1. januar 1956, foretages der fradrag for pen-
sionsordninger med løbende livsvarige udbe-
talinger med udgangspunkt i et beløb, der
svarer til 80 pct. af det indberettede bereg-
nede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk.
3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige
ordninger beregner arbejdsløshedskassen et
årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det ind-
berettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fra-
draget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et
bundfradrag i det samlede årlige pensionsbe-
løb på 14.200 kr. (2012-niveau). Bundfradra-
get reguleres med satsreguleringsprocenten,
38. § 74 j, stk. 10-12, ophæves.
Stk. 13 og 14 bliver herefter stk. 10 og 11.
75
jf. lov om en satsreguleringsprocent, og belø-
bet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med 100. Fradraget foretages herefter
med 60 pct. af den del af beregningsgrundla-
get, der overstiger bundfradraget. Fradrag ef-
ter denne bestemmelse foretages, uanset om
pensionen udbetales i efterlønsperioden.
Stk. 11. For medlemmer, der er født før den
1. januar 1956, medfører løbende udbetaling
af pension, inklusive tillæg, som er led i et
ansættelsesforhold, uanset stk. 10 fradrag i
efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kom-
mer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af
det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 12.
Stk. 12. Et medlem, der er født før den 1.
januar 1956, og som tidligst overgår til ef-
terløn, 2 år efter at efterlønsbeviset har virk-
ning, skal alene have foretaget fradrag efter
stk. 11. Det er en betingelse, at medlemmet
i denne periode har haft mindst 3.120 lønti-
mer eller som deltidsforsikret medlem dog
mindst 2.496 timer. Ved opfyldelsen af løn-
timekravet finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og
stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørel-
sen af løntimekravet kan der højst medregnes
en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for
fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for
deltidsforsikrede. For perioder, som dækker
mindre end 1 år, nedsættes den indkomst,
der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt.,
forholdsmæssigt. Fradraget udgør 55 pct. af
det udbetalte pensionsbeløb. Det er en betin-
gelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt
delpension efter lov om delpension.
Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om fradrag for pensioner og
om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12.
Stk. 14. - - -
39. I § 74 j, stk. 13, der bliver stk. 10, udgår »og
om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12«.
§ 74 k. Pensionsopgørelsen, jf. § 74 j, tillæg-
ges pensionsbeløb, som i overensstemmelse
med den pågældende pensionsordnings al-
dersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyld-
te 60. år, men inden efterlønsalderen, jf. §
40. I § 74 k, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-12« til:
»stk. 2-9«.
76
74. Reglerne i § 74 j, stk. 2-12, finder tilsva-
rende anvendelse.
Stk.2-3. - - -
§ 74 l. Til et medlem, der har været fuldtids-
forsikret i sammenlagt mindst 10 år inden
for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger
umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes
efterløn med et beløb, der svarer til den dag-
pengesats, medlemmet efter § 47 ville være
berettiget til i tilfælde af ledighed på over-
gangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3,
og § 75.
Stk. 2. Til et deltidsforsikret medlem og til
et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder
betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et
beløb, der svarer til den dagpengesats, som
medlemmet efter § 70 ville være berettiget til
i tilfælde af ledighed på overgangstidspunk-
tet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.
Stk. 3. For medlemmer, der er født før den
1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb,
der svarer til den dagpengesats, medlemmet
efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i
tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet,
dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af
dagpengenes højeste beløb for henholdsvis
fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8,
§ 74 b, stk. 3, og § 75.
Stk. 4. Et medlem, der overgår til efterløn fra
delpension, har ret til efterløn efter stk. 3,
hvis medlemmet ved overgangen til delpensi-
on opfyldte betingelserne i stk. 1.
Stk. 5. Et medlem, der er født før den 1.
januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1
og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til ef-
terløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virk-
ning. Det er en betingelse, at medlemmet i
denne periode har haft mindst 3.120 løntimer
eller som deltidsforsikret medlem dog mindst
2.496 løntimer.
Stk. 6. Et medlem, der er født i perioden fra
den 1. januar 1956 til og med den 30. juni
1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2,
41. I § 74 l, stk. 1 og 2, ændres »jf. dog stk. 3, §
74 b, stk. 3« til: »jf. dog § 74 b, stk. 3«.
42. § 74 l, stk. 3-9, ophæves.
Stk. 10-14 bliver herefter stk. 3-7.
77
hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn
18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virk-
ning. Det er en betingelse, at medlemmet i
denne periode har haft mindst 2.340 løntimer
eller som deltidsforsikret medlem dog mindst
1.872 løntimer.
Stk. 7. Et medlem, der er født i perioden fra
den 1. juli 1956 til og med den 31. december
1958, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2,
hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn
12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virk-
ning. Det er en betingelse, at medlemmet i
denne periode har haft mindst 1.560 løntimer
eller som deltidsforsikret medlem dog mindst
1.248 løntimer.
Stk. 8. Et medlem, der er født i perioden fra
den 1. januar 1959 til og med den 30. juni
1959, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2,
hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn
6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virk-
ning. Det er en betingelse, at medlemmet i
denne periode har haft mindst 780 løntimer
eller som deltidsforsikret medlem dog mindst
624 løntimer.
Stk. 9. Ved opfyldelsen af løntimekravet i
stk. 5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk.
12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen
af løntimekravet kan der højst medregnes
en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for
fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for
deltidsforsikrede. For perioder, som dækker
mindre end 1 år, nedsættes den indkomst,
der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt.,
forholdsmæssigt.
Stk. 10. For et medlem, der er omfattet af §
74 a, stk. 8, beregnes efterlønnens størrelse
på grundlag af lønindtægt, der er indberettet i
henhold til lov om et indkomstregister for de
indberetningsperioder, som danner grundlag
for en beregningsperiode, jf. stk. 11 og 12.
Stk. 11 og 12. - - -
Stk. 13. Har et medlem, der er omfattet af §
74 a, stk. 8, ikke indtægt, der kan benyttes til
43. I § 74 l, stk. 10, der bliver stk. 3, ændres »stk.
8« til: »stk. 6«, og »stk. 11 og 12« ændres til:
»stk. 4 og 5«, i stk. 13, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 8« til: »stk. 6«, og i stk. 14, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 10-12« til: »stk. 3-5«.
44. § 74 l, stk. 15, ophæves.
Stk. 16 og 17 bliver herefter stk. 8 og 9.
45. I § 74 l, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.
pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
46. § 74 l, stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt.,
ophæves.
47. I § 74 l, stk. 17, der bliver stk. 9, ændres »stk.
5-14« til: »stk. 3-7«.
48. I § 74 l indsættes som stk. 10:
78
beregning af efterlønnens størrelse, og ikke
inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen,
jf. § 74, fået udbetalt arbejdsløshedsdagpen-
ge med en tidligere beregnet sats, udgør ef-
terlønnen et beløb, der svarer til 82 pct. af
dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 eller 70.
Stk. 14. Et medlem, der har været berettiget
til seniorjob i mere end 5 år efter lov om se-
niorjob, får beregnet efterløn efter stk. 3 med
udgangspunkt i den senest udbetalte dagpen-
gesats, medmindre der i seniorjobperioden er
beskæftigelse, der kan danne grundlag for en
ny beregning, jf. stk. 10-12.
Stk. 15. Det er en betingelse for at få beregnet
efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har
fået udbetalt delpension efter lov om delpen-
sion.
Stk. 16. Beløbene i stk. 1-3 reguleres en
gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågælden-
de finansår, jf. lov om en satsregulerings-
procent. Der fradrages derudover en procent-
sats, som for finansårene 2020-2023 udgør
0,75. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 17. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om beregning af efterlønnen
og om opgørelse af beskæftigelse efter stk.
5-14.
»Stk. 10. Beskæftigelsesministeren skal fastsætte
regler om, at der for 2027 skal fradrages en pro-
centsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 8.«
§ 74 m. Et medlem, som ikke er overgået
til efterløn, kan optjene ret til en skattefri
præmie, jf. stk. 8, fra det tidspunkt, hvor ef-
terlønsbeviset har virkning, jf. dog stk. 3-7.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Et medlem, der er født før den 1. janu-
ar 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri
præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet tidligst
overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbevi-
set har virkning. Det er en betingelse, at med-
lemmet i denne periode har haft mindst 3.120
løntimer eller som deltidsforsikret medlem
dog mindst 2.496 løntimer.
49. I 74 m, stk. 1, ændres »stk. 8« til: »stk. 4«, og
»stk. 3-7« ændres til: »stk. 3«.
50. § 74 m, stk. 3-6, ophæves.
Stk. 7-19 bliver herefter stk. 3-15.
79
Stk. 4. Et medlem, der er født i perioden fra
den 1. januar 1956 til og med den 30. juni
1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri
præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår
til efterløn mindst 18 måneder efter, at efter-
lønsbeviset har virkning. Det er en betingel-
se, at medlemmet i denne periode har haft
mindst 2.340 løntimer eller som deltidsfor-
sikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.
Stk. 5. Et medlem, der er født i perioden
fra den 1. juli 1956 til og med den 31. de-
cember 1958, kan tidligst optjene ret til en
skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet
overgår til efterløn mindst 12 måneder efter,
at efterlønsbeviset har virkning. Det er en
betingelse, at medlemmet i denne periode har
haft mindst 1.560 løntimer eller som deltids-
forsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.
Stk. 6. Et medlem, der er født i perioden fra
den 1. januar 1959 til og med den 30. juni
1959, kan tidligst optjene ret til en skattefri
præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til
efterløn mindst 6 måneder efter, at efterløns-
beviset har virkning. Det er en betingelse, at
medlemmet i denne periode har haft mindst
780 løntimer eller som deltidsforsikret med-
lem dog mindst 624 løntimer.
Stk. 7. Ved opfyldelsen af løntimekravet i
stk. 2-6 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk.
12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen
af løntimekravet kan der højst medregnes
en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for
fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for
deltidsforsikrede. For perioder, som dækker
mindre end 1 år, nedsættes den indkomst,
der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt.,
forholdsmæssigt.
Stk. 8. Optjening af skattefri præmie er betin-
get af, at medlemmet, efter at betingelserne
i stk. 1-6 er opfyldt, har haft mindst 481
løntimer. Ved opfyldelsen af løntimekravet i
1. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk.
12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen
af løntimekravet kan der højst medregnes
51. I § 74 m, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2«, og i stk. 8, 1.
pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-6«
til: »stk. 1 og 2«.
52. I § 74 m, stk. 9, der bliver stk. 5, udgår »at
medlemmet ikke har fået udbetalt delpension ef-
ter lov om delpension, og«.
53. I § 74 m, stk. 10, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 8« til: »stk. 4«, i stk. 12, der bliver stk.
8, ændres »stk. 10« til: »stk. 6«, og »stk. 1-6«
ændres til: »stk. 1 og 2«, i stk. 16, 1. pkt., der
bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1-14« til: »stk.
1-10«, i stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt.,
ændres to steder »stk. 16« til: »stk. 12«, i stk. 18,
80
en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for
fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for
deltidsforsikrede. For perioder, som dækker
mindre end 1 år, nedsættes den indkomst,
der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt.,
forholdsmæssigt.
Stk. 9. Det er en betingelse for optjening af
ret til en skattefri præmie, at medlemmet ik-
ke har fået udbetalt delpension efter lov om
delpension, og at efterlønsbidraget ikke er til-
bagebetalt til medlemmet.
Stk. 10. Et medlem kan optjene ret til en skat-
tefri præmie, jf. stk. 8, indtil det tidspunkt,
hvor medlemmet når folkepensionsalderen,
jf. lov om social pension, eller afgår ved dø-
den.
Stk. 11. - - -
Stk. 12. Et medlem, som indtil optjeningspe-
riodens afslutning, jf. stk. 10, har været uaf-
brudt fuldtidsbeskæftiget, i 3 år efter at betin-
gelserne i stk. 1-6 er opfyldt, kan medregne
5.772 timer til optjening af skattefri præmie.
Stk. 13-15. - - -
Stk. 16. For en person, som i perioder ef-
ter efterlønsbevisets virkning på grund af be-
skæftigelse i et andet EØS-land ifølge lov-
valgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/2004
om koordinering af de sociale sikringsordnin-
ger ikke har været medlem af en dansk ar-
bejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået
udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den
skattefri præmie opgjort efter stk. 1-14. Re-
duktionen beregnes for de nævnte perioder
med et beløb, der svarer til bidraget til ar-
bejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og
3, og med et beløb til administration, der pr.
år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en
dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag
af dagpengenes størrelse på tidspunktet for
præmiens udbetaling.
Stk. 17. Den arbejdsløshedskasse, der udbeta-
ler præmien til en person omfattet af stk. 16,
der bliver stk. 14, ændres »stk. 12 og 13« til: »stk.
8 og 9«, og i stk. 19, der bliver stk. 15, ændres
»stk. 1-13« til: »stk. 1-9«.
81
modtager et bidrag til administration svaren-
de til det beløb til administration, som er fast-
sat i stk. 16. Bidraget udbetales af Beskæfti-
gelsesministeriet.
Stk. 18. Reglerne i stk. 16 og 17 finder tilsva-
rende anvendelse på personer, der på grund
af arbejde på Færøerne ikke har bevaret
medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse
ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem
Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre
om koordination af arbejdsløshedsforsikring,
og som ikke har fået udbetalt efterløn efter §
74 o.
Stk. 19. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om administrationen af denne
bestemmelse, om opgørelsen af arbejde efter
stk. 1-13 og om udbetaling af præmien.
§ 75.
Stk.1 og 2. - - -
Stk. 3. Et medlem, som er omfattet af stk. 2,
1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde
ret til bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk.
5, kan tidligst genoptage indbetaling af efter-
lønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udlø-
bet af perioden i stk. 2, 1. pkt., er forløbet en
tid, der svarer til de bidragsfrie perioder.
Stk. 4-8. - - -
54. I § 75, stk. 3, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.
§ 84.
Stk. 1-10. - - -
Stk. 11. Uanset stk. 1 skal arbejdsgiveren ikke
betale dagpengegodtgørelse til medlemmer
af en arbejdsløshedskasse, som er omfattet
af den midlertidige ordning om arbejdsforde-
ling, jf. lov om adgang til iværksættelse af
midlertidig arbejdsfordeling som led i hånd-
teringen af covid-19. I stedet betaler arbejds-
giveren godtgørelse til medlemmet for hver
påbegyndt måned med arbejdsfordeling. Be-
løbet fastsættes som tre gange dagpengegodt-
gørelsen opgjort efter stk. 1, 5. pkt. Arbejds-
givere, der pr. 31. august 2020 havde en
55. § 84, stk. 11 og 12, ophæves.
82
igangværende arbejdsfordeling, og som bli-
ver omfattet af den midlertidige arbejdsfor-
deling nævnt i 1. pkt. inden udgangen af
september 2020, betaler ikke godtgørelse for
den første måned under den midlertidige ar-
bejdsfordeling, og for resten af 2020 betaler
arbejdsgiveren to gange dagpengegodtgørel-
ser pr. måned. Dækker arbejdsfordelingen ik-
ke en hel måned, udbetales godtgørelsen i
forhold til antallet af dage, medlemmet er
omfattet af arbejdsfordelingen i den pågæl-
dende måned. Der afrundes til nærmeste hal-
ve godtgørelsesdag, jf. stk. 1, 4. pkt. Stk. 3
og 5-8 og § 90 a, stk. 2, finder anvendelse,
dog således at godtgørelsen udbetales sam-
men med lønudbetalingen for den måned, for
hvilken godtgørelsen ydes. For ugelønnede
og 14-dageslønnede udbetales godtgørelsen
snarest muligt, dog senest ved virksomhedens
anden lønudbetaling efter de ledighedsdage,
som der ydes dagpengegodtgørelse for.
Stk. 12. Uanset stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgi-
veren ikke betale godtgørelse til medlemmer
af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfat-
tet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling
etableret efter overenskomst eller kollektiv
aftale fra og med lovens ikrafttræden til og
med den 18. marts 2021.
§ 7
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1083 af 21. august 2025, som ændret ved § 2 i
lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 1 a. Fleksydelsesalderen er 60 år.
Stk. 2. Fleksydelsesalderen er dog
1) 60½ år for personer, der er født i perioden
fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni
1954,
2) 61 år for personer, der er født i perioden
fra den 1. juli 1954 til og med den 31. decem-
ber 1954,
1. § 1 a affattes således:
»1 a. Fleksydelsesalderen er 3 år før folkepensi-
onsalderen, jf. lov om social pension.«
83
3) 61½ år for personer, der er født i perioden
fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni
1955,
4) 62 år for personer, der er født i perioden
fra den 1. juli 1955 til og med den 31. decem-
ber 1955,
5) 62½ år for personer, der er født i perioden
fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni
1956,
6) 63 år for personer, der er født i perioden
fra den 1. juli 1956 til og med den 31. decem-
ber 1958,
7) 63½ år for personer, der er født i perioden
fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni
1959, og
8) 64 år for personer, der er født efter den 30.
juni 1959, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For personer, der er født efter den
31. december 1962, er fleksydelsesalderen 3
år før folkepensionsalderen, jf. lov om social
pension.
§ 2. Retten til fleksydelse er betinget af, at
modtageren
1) har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a,
2) før overgang til fleksydelse er visiteret til
fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, eller er omfattet af §§ 4 a
eller 4 b,
3) betaler fleksydelsesbidrag,
4) senest fra det 30. år har indbetalt fleksy-
delsesbidrag eller været medlem af en aner-
kendt arbejdsløshedskasse og har indbetalt
efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebe-
talt, i sammenlagt mindst 30 år, jf. dog § 2 a,
5) har fået indberettet værdien af pensions-
formuen, jf. § 18, og
6) har bopæl her i riget eller i et andet EU/
EØS-land.
2. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2 a« til: »§§ 2 a og
2 b«.
84
Stk. 2-3. - - -
§ 2 a. Personer, der er født før den 1. marts
1952, kan opfylde kravet til optjeningstid, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab
af en anerkendt arbejdsløshedskasse fra den
31. marts 1992 eller betaling af fleksydelses-
bidrag til mindst det tidspunkt, hvor personen
når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a. Den uaf-
brudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst
udgøre 10 år inden for de seneste 15 år. Per-
sonen skal have betalt efterlønsbidrag fra den
1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra tilmel-
dingen til fleksydelsesordningen.
Stk. 2. Personer, der er født før den 1. januar
1959, jf. dog stk. 1, kan opfylde kravet til
optjeningstid, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, ved med-
lemskab af en anerkendt arbejdsløshedskas-
se og uafbrudt indbetaling af efterlønsbidrag
fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag
fra tilmeldingen til fleksydelsesordningen til
mindst det tidspunkt, hvor personen når flek-
sydelsesalderen, jf. § 1 a. Optjeningstiden
skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste
25 år.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. En person, der er omfattet af stk. 3,
1. og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbi-
drag eller fleksydelsesbidrag i sammenlagt
30 år. Hvis personen inden den 1. januar
2008 har indbetalt efterlønsbidrag eller flek-
sydelsesbidrag for perioder forud for det
fyldte 35. år, får personen et tilsvarende an-
tal bidragsfrie perioder. Det samme gælder,
hvis en person fra det fyldte 35. år har indbe-
talt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag i
perioden fra den 1. januar 2007 til den 31.
december 2007.
Stk. 5. - - -
Stk. 6. For personer, der er medlemmer af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, og som er fri-
taget for at betale efterlønsbidrag som følge
af, at de har fået udstedt et efterlønsbevis,
jf. § 77, stk. 5, nr. 2, i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., ligestilles medlemskab
3. § 2 a, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 1-6.
4. I § 2 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 3, 1. og 2. pkt.« til: »stk. 1, 1. og
2. pkt.«, i stk. 6, der bliver stk. 4, ændres »§ 77,
stk. 5, nr. 2« til: »§ 77, stk. 6, nr. 2« og »stk. 1-4«
ændres til: »stk. 1 og 2«, i stk. 7, 1. pkt., der bliver
stk. 5, 1. pkt., ændres », stk. 1-4« til: »stk. 1 og
2«, og i stk. 8, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4«
til: »stk. 2«.
85
af arbejdsløshedskassen efter fritagelsen med
betaling af efterlønsbidrag efter stk. 1-4.
Stk. 7. Udbetaling Danmark kan undtagelses-
vis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i
indbetaling af bidrag til arbejdsløshedsforsik-
ringen, efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag
ved afgørelsen af, om kravene i stk. 1-4 er
opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at
personen efterbetaler bidragene for den på-
gældende periode.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
te regler om bidragsfrie perioder efter stk. 4.
5. Efter § 2 a indsættes:
Ȥ 2 b. Personer, der i perioden 2015 til og med
2022 er blevet visiteret til et fleksjob efter kapi-
tel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024,
men som ikke samtidig hermed er blevet tilmeldt
fleksydelsesordningen i overensstemmelse med §
4, kan med virkning fra visitationstidspunktet til
fleksjobordningen og frem til og med den 31.
december 2023 blive tilmeldt fleksydelsesordnin-
gen og få godskrevet perioden ved opgørelsen af
anciennitetskravet i § 2, stk. 1, nr. 4. Godskrivnin-
gen sker uden indbetaling af fleksydelsesbidrag.«
§ 7. Udbetaling Danmark opkræver fleksy-
delsesbidrag af personer, der er tilmeldt ord-
ningen, når det er konstateret, at personen vil
kunne optjene ret til fleksydelse.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal indtil over-
gangen til fleksydelse højst opkræve bidrag i
det antal år, der kræves efter § 2, stk. 1, nr.
4, og § 2 a, stk. 4 og 5. Efter overgangen
til fleksydelse opkræver Udbetaling Danmark
bidrag, indtil personens ret til fleksydelse op-
hører.
6. I § 7, stk. 1, indsættes efter »fleksydelse«: », jf.
dog § 2 b«.
7. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2 a, stk. 4 og 5«
til: »§ 2 a, stk. 2 og 3, og § 2 b«.
§ 17. Fleksydelsen udgør et beløb, der sva-
rer til dagpengenes højeste beløb beregnet på
årsbasis, jf. lov om sygedagpenge, jf. dog stk.
2 og 3. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb, der er deleligt med 12.
Stk. 2. En person, der er født før den 1. ja-
nuar 1956, kan få fleksydelse med et beløb,
der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste
8. I § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk. 2 og
3«.
9. § 17, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-11 bliver herefter stk. 2-9.
86
beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om syge-
dagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele
beløb, der er deleligt med 12.
Stk. 3. En person, der er født i perioden fra
den 1. januar 1956 til og med den 30. juni
1959, kan få fleksydelse med et beløb, der
svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste be-
løb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedag-
penge. Beløbet afrundes til nærmeste hele
beløb, der er deleligt med 12. Fleksydelse
kan dog udbetales efter stk. 1, hvis personen
udskyder overgangen til fleksydelse til højst
3 år før folkepensionsalderen.
Stk. 4. Fleksydelse efter stk. 1-3 kan højst
udgøre et beløb, der svarer til den indtægt,
som personen har haft i beregningsperioden,
jf. stk. 5 og 6. Beløbet efter 1. pkt. opgøres
på grundlag af skattepligtig indtægt, der er
indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om
et indkomstregister, jf. dog stk. 11. Udbeta-
linger fra pensionsordninger medregnes ikke
i beregningsgrundlaget.
Stk. 5. Beregningsperioden omfatter de sene-
ste hele indberetningsperioder, jf. lov om et
indkomstregister, der dækker et sammenhæn-
gende år, jf. dog stk. 6 og 11. Beregningspe-
rioden regnes bagud fra den 1. i måneden
inden overgangen til fleksydelse.
Stk. 6. Hvis visitationen er sket mindre end
1 år før den 1. i måneden inden overgangen
til fleksydelse, omfatter beregningsgrundla-
get de indberetningsperioder, som ligger efter
visitationen til fleksjob og indtil den 1. i må-
neden inden overgangen til fleksydelse. Ind-
tægten i beregningsperioden efter 1. pkt. gan-
ges op til et årligt beløb.
Stk. 7. Fleksydelse efter stk. 4-6 afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 8. Det beløb, der følger af stk. 4-6, regu-
leres en gang om året den første mandag i
januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocen-
ten for det pågældende finansår, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Der fradrages der-
10. I § 17, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1.
pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1«, »stk. 5 og 6«
ændres til: »stk. 3 og 4«, og i 2. pkt. ændres »stk.
11« til: »stk. 9«.
11. I § 17, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.,
ændres »stk. 6 og 11« til: »stk. 4 og 9«, i stk. 7,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 2-4«,
i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 4-6« til: »stk. 2-4«.
12. § 17, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt.,
ophæves.
13. I § 17, stk. 10, der bliver stk. 8, ændres »stk.
4-6« til: »stk. 2-4«.
14. I § 17 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Beskæftigelsesministeren skal fastsætte
regler om, at der for 2027 skal fradrages en pro-
centsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 6.«
87
udover en procentsats, som for finansårene
2020-2023 udgør 0,75. Det regulerede beløb
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 9. - - -
Stk. 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om beregningen af fleksydel-
se, herunder grundlaget for beregningen, ef-
ter stk. 4-6.
Stk. 11. - - -
§ 18.
Stk.1-4. - - -
Stk. 5. For pensionsordninger med løbende
livsvarige udbetalinger foretages nedsættel-
sen med udgangspunkt i et beløb, der svarer
til 80 pct. af den indberettede beregnede livs-
varige årlige ydelse, jf. stk. 2, 2. pkt., og stk.
4, 3. pkt. For alle øvrige ordninger beregner
Udbetaling Danmark en årlig ydelse som 5
pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3.
pkt. Fleksydelsen nedsættes i hele fleksydel-
sesperioden med 80 pct. af de beregnede be-
løb, jf. dog stk. 11. Nedsættelsen efter denne
bestemmelse foretages, uanset om pensionen
udbetales i fleksydelsesperioden, jf. dog stk.
6.
Stk. 6. For alle, der overgår til fleksydelse,
medfører løbende udbetaling af pension (in-
klusive tillæg), som er led i et ansættelses-
forhold, nedsættelse af fleksydelsen fra det
tidspunkt, den kommer til udbetaling i flek-
sydelsesperioden. Nedsættelsen sker med 64
pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog
stk. 12.
Stk. 7 og 8. - - -
Stk. 9. Pensionsopgørelsen efter stk. 2-8 og
11 tillægges pensionsbeløb, som i overens-
stemmelse med den pågældende pensionsord-
nings aldersvilkår er udbetalt efter personens
60. år, men inden fleksydelsesalderen, jf. § 1
a. Reglerne i stk. 2-8 og 11 finder tilsvarende
anvendelse.
15. I § 18, stk. 5, 3. pkt., udgår », jf. dog stk. 11«,
i stk. 6, 2. pkt., udgår », jf. dog stk. 12«, og i stk.
9, 1. og 2. pkt., udgår »og 11«.
16. § 18, stk. 11-13, ophæves.
Stk. 14 bliver herefter stk. 11.
88
Stk. 10. - - -
Stk. 11. For personer, der er født før den 1.
januar 1956, nedsættes fleksydelsen for pen-
sionsordninger med løbende livsvarige udbe-
talinger med udgangspunkt i et beløb, der
svarer til 80 pct. af den indberettede beregne-
de livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 2, 2. pkt.,
og stk. 4, 3. pkt. For alle øvrige ordninger
beregner Udbetaling Danmark en årlig ydelse
som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk.
2, 3. pkt. Fleksydelsen nedsættes i hele flek-
sydelsesperioden med 60 pct. af det beregne-
de beløb, der overstiger et fradragsbeløb på
14.200 kr. (2012-niveau). Nedsættelsen efter
denne bestemmelse foretages, uanset om pen-
sionen udbetales i fleksydelsesperioden, jf.
dog stk. 12.
Stk. 12. For personer, der er født før den 1.
januar 1956, og som overgår til fleksydelse,
medfører løbende udbetaling af pension (in-
klusive tillæg), som er led i et ansættelses-
forhold, nedsættelse af fleksydelsen fra det
tidspunkt, den kommer til udbetaling i flek-
sydelsesperioden. Nedsættelsen sker med 50
pct. af det udbetalte pensionsbeløb.
Stk. 13. Det fradragsbeløb, der er nævnt i stk.
11, reguleres med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Regule-
ringen sker første gang den 1. januar 2013,
og beløbet afrundes til nærmeste hele krone-
beløb, der kan deles med 100.
Stk. 14. - - -
§ 28.
Stk. 1. - - -
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af for meget
udbetalt fleksydelse kan tilbageholdes i del-
pension, pension efter lov om social pension,
lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-
lig og almindelig førtidspension m.v. og i
fleksydelsen.
17. I § 28, stk. 2, udgår »delpension,«.
§ 31. En person, som har indbetalt fleksydel-
sesbidrag, og som skriftligt fravælger mulig-
heden for at modtage fleksydelse, får det ind-
18. I § 31, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
89
betalte bidrag tilbage, hvis personen anmoder
Udbetaling Danmark om det, inden retten til
fleksydelse ophører, jf. § 22, stk. 2. Bidraget
skal overføres til en pensionsordning omfat-
tet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 el-
ler en udenlandsk pensionsordning efter eget
valg, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4. - - -
»1. pkt. finder ikke anvendelse for perioder om-
fattet af § 2 b.«
§ 8
I lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om social pension og forskelli-
ge andre love (Neutralisering af virkning på ind-
komstoverførsler som følge af afskaffelse af en
helligdag) foretages følgende ændring:
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar
2024, foretages følgende ændringer:
1-3. - - -
4. § 74 l, stk. 16, 2. pkt., ophæves.
5. I § 74 l indsættes som stk. 18:
»Stk. 18. Beskæftigelsesministeren skal fast-
sætte regler om, at der for ét af finansårene
2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats
på 0,45 i reguleringen efter stk. 16.«
1. § 1, nr. 4 og 5, og § 2 ophæves.
§ 2
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 222 af 12. februar 2021, som ændret ved §
11 i lov nr. 876 af 12. maj 2021 og § 10 i lov
nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende
ændringer:
1. § 17, stk. 8, 2. pkt., ophæves.
2. I § 17 indsættes som stk. 12:
90
»Stk. 12. Beskæftigelsesministeren skal fast-
sætte regler om, at der for ét af finansårene
2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats
på 0,45 i reguleringen efter stk. 8.«
91


Fra: Ledelsessekretariat Ankestyrelsen
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Josephine Amalie Skøt; Mathias Hyun Jensen
Emne: Svar fra Ankestyrelsen - Høring om lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social
pension og forskellige andre love - 2025-4967
Dato: 11. august 2025 11:28:51
Vedhæftede filer: Svar fra Ankestyrelsen.docx
image001.gif
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Svar fra Ankestyrelsen - Høring om lov om ændring af lov om en skattefri
seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love - 2025-4967.
Venlig hilsen
Lone Nielsen
Sekretær
Ledelse & Økonomi
Direkte telefon: 61 89 75 81
Mail: loni@ast.dk
_________________________________
Ankestyrelsen
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice
Mail: ast@ast.dk
Telefon: 33 41 12 00
Hjemmeside: www.ast.dk
Åbningstid - reception:
man-tors kl. 9.00-15.00
fre kl. 9.00-13.00
Åbningstid – telefon:
man-tir kl. 9.00-15.00
ons lukket
tor-fre kl. 9.00-15.00
_________________________________
Send ikke fortrolige og personfølsomme oplysninger til denne mail.
Læs mere om at sende sikkert
Offentligt
L 28 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
da@da.dk
da.dk
Høringssvar om udkast til lovforslag om at øge
seniorpræmien mv.
Dansk Arbejdsgiverforening har den 20. juni 2025 modtaget høring over
udkast til lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om
social pension og forskellige andre love.
Med lovforslaget forhøjes den skattefrie seniorpræmie. Konkret betyder
det, at førsteårspræmien stiger med 5.346 kr. i 2026 og med 9.179 kr. i 2029
(opgjort i 2025-niveau). Tilsvarende forhøjes andenårspræmien med 3.172
kr. i 2026 og med 5.346 kr. i 2029. Dermed vil førsteårspræmien udgøre
63.071 kr. og andenårspræmien 37.415 kr. i 2029.
DA bakker op om lovforslaget, da det styrker de økonomiske incitamenter
for seniorer til at blive på arbejdsmarkedet. Forslaget udgør et positivt
skridt i retning af at gøre det mere attraktivt at arbejde efter folkepensi-
onsalderen.
Samtidig vurderer DA, at der er behov for yderligere initiativer. Derfor
har DA tidligere foreslået en udvidelse af seniorpræmien, så den kan op-
nås i op til tre år. Det foreslås, at præmien i både andet og tredje år skal
være på samme niveau som førsteårspræmien. En sådan model vil være
en markant styrkelse af incitamenterne for seniorer til at fortsætte længere
på arbejdsmarkedet.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Michael Drescher
20. august 2025
MDR
Dok ID: 439583
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
Josephine Amalie Skøt, joa@star.dk,
Mathias Hyun Jensen, maje@star.dk, og
Star@star.dk
Danske A-kasser takker for høringen
Vi har umiddelbart ingen kommentarer til lovforslagets §§ - , der vedrører lovgivning uden for vores
område.
Vedrørende § – De forslåede ændringer til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. – så bifalder Danske
A-kasser de foreslåede ændringer, der fjerner uaktuelle og forældede regler, om fx covid- forhold,
regler om arbejde for fordrevne Ukrainere, om lempeligt fradrag for arbejde i efterlønsperioden for
arbejde i sundhedsvæsenet og, om regler om efterløn for aldersgrupper, der ikke længere er under
efterlønsordningen.
Vi tænker at fjernelsen af disse bestemmelser vil hjælpe med til forståelsen og administrationen af
lovgivningen, og det er yderst tiltrængt.
Vi savner dog stadig den lovede mere gennemgribende revidering/gennemskrivning af Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., da vi ser et behov for en reel forenkling af loven.
Med venlig hilsen
Brian Kjøller
Chefkonsulent
HØRINGSSVAR I FORBINDELSE MED LOV OM ÆNDRING AF LOV
OM EN SKATTEFRI SENIORPRÆMIE M.FL.
. august
Ref. nr. - -
-
Fra: Malene Bett Vestergaard Sørensen
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Cc: Josephine Amalie Skøt; Mathias Hyun Jensen
Emne: SV: Høring om lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige
andre love - 2025-4967
Dato: 8. juli 2025 15:05:11
Vedhæftede filer: image001.png
STAR, J.nr. 2024 – 4967 – 2025 - 2914
STAR har den 25. juni sendt udkast til lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov
om social pension og forskellige andre love, i høring.
Danske Regioner har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
Malene Vestergaard Sørensen
chefrådgiver
Center for Forhandling, Aftaler og Overenskomster
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T   (+45) 26 78 77 12
E     mvs@regioner.dk
Officiel post bedes sendt til
regioner@regioner.dk
www.regioner.dk
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 29. juli 2025
Høring over Lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om
social pension og forskellige andre love (Forhøjelse af den skattefri
seniorpræmie, udbetaling af ældrecheck flyttes fra januar til april m.v.)
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets opfat-
telse er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i dens enkeltheder
og detaljer inden for høringsfristen eller at høringen ikke ses at indebære dataetiske
spørgsmål, som falder inden for rådets kommissorium.
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de dataeti-
ske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier
og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse,
lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensanalyser vil så-
ledes hjælpe med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lov-
forslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets beslutninger tages på et mere
kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig grad lovforslag, som angår per-
sondata.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj ’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Sendt elektronisk til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, star@star.dk, Jo-
sephine Amalie Skøt, joa@star.dk, og Mathias Hyun Jensen, maje@star.dk.
J.nr. 2021-010-0018
Dok.nr. 301637
Sagsbehandler
Sidsel Kloppenburg
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Til samtlige ministerier
Høringer over udkast til lovforslag og bekendtgørelser mv.
1. Datatilsynet oplyste ved brev af 28. juni 2019 samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre
tilsynet over lovforslag og bekendtgørelser mv. Datatilsynet modtager imidlertid forsat et stort
antal høringer over udkast til lovforslag og bekendtgørelser mv., hvor der ikke er forhold, der
kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-
noplysninger.
Datatilsynet vil på den baggrund igen oplyse om, hvornår der skal indhentes en udtalelse fra
Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser mv.
2. Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsy-
net ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle for-
skrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-
noplysninger.
Det er i forarbejderne til lovens § 28 anført, at det er uden betydning, om reglerne kun er bin-
dende for ansatte i en myndighed eller tillige har retsvirkning over for borgerne. Det afgørende
vil være, om reglerne har indflydelse på beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger.
3. Datatilsynet modtager løbende et stort antal høringer over udkast til lovforslag og bekendt-
gørelser mv. I 2020 blev der i Datatilsynet således oprettet 607 høringer, og året før i 2019 var
antallet 521.
Som det imidlertid fremgår af ovenstående, er det alene i de tilfælde, hvor der er forhold, der
kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-
noplysninger, at Datatilsynet skal høres, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Datatilsynet anmoder derfor om, at der i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag og be-
kendtgørelser mv. konkret tages stilling til, om tilsynet skal høres.
Med det formål at effektivisere sagsbehandlingen skal Datatilsynet endvidere henstille, at det
– navnlig ved fremsendelse af mere omfattende udkast til retsforskrifter – i høringsbrevet til til-
synet nærmere angives, hvor i udkastet der er forhold af betydning for beskyttelsen af privat-
livet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
23. juni 2021
Side 2 af 2
Hvis udkastet eller dele af udkastet har været drøftet med Justitsministeriet, Databeskyttelses-
kontoret, forud for høringen af Datatilsynet, bedes dette også oplyst i høringsbrevet til tilsynet.
3. Datatilsynet skal anmode om, at dette brev videresendes til de relevante myndigheder in-
den for hvert enkelt ministeriums ressort.
Eventuelle spørgsmål eller kommentarer kan rettes til Specialkonsulent Sidsel Kloppenburg
på telefonnummer 29 49 32 92.
Med venlig hilsen
Cristina A. Gulisano
Direktør
Fra: FP Let Byrder
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Cc: Josephine Amalie Skøt; Mathias Hyun Jensen; Kamilla Karina Jensen; Johan Juul-Haslund; Emilie Andersen;
Sofie Amalie Anderskov Riis; Antonie Sonne-Ragans
Emne: OBR fasttrack høringssvar - lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og
forskellige andre love - 2025-4967
Dato: 23. juni 2025 13:56:29
Vedhæftede filer: image001.png
Høringsbrev.pdf
Lovforslag.pdf
Høringsliste.pdf
Kære modtager i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Hermed OBR's fasttracksvar vedr. nedenstående høring.
Med venlig hilsen
Antonie Sonne-Ragans
Fasttracksvar vedrørende lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social
pension og forskellige andre love
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslagt i høring.
OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf.
Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.
Såfremt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke er enig i denne vurdering, bedes I
vende tilbage med henblik på, at OBR vurderer de administrative konsekvenser af erhvervsrettet
regulering.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:  
Antonie Sonne-Ragans
Student
Tlf. direkte: 35 29 14 33
E-post: AntSon@erst.dk
Med venlig hilsen
Antonie Sonne-Ragans
Studentermedhjælper
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291433
E-mail: antson@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og
lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sendt via mail til:
star@star.dk, Josephine Amalie Skøt (joa@star.dk) og
Mathias Hyun Jensen (maje@star.dk)
Sagsnr. 25-2706
Vores ref. NRH
Deres ref
Den 19. august 2025
Bemærkninger til høring vedr. Lov om ændring af lov om en
skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige
andre love (Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie,
udbetaling af ældrecheck flyttes fra januar til april m.v.)
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovændringen, som forhøjer den skattefri seniorpræmie i 2026 og 2029 og inkluderer løntimer
fra arbejde såvel som løntimer som følge af omregning af overskud fra selvstændig
erhvervsvirksomhed i Grønland og Færøerne i opgørelsen af beskæftigelseskravet til
seniorpræmien. Lovændringen indeholder desuden forslag om at flytte udbetalingstidspunktet
for den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) samt tidspunkt for den årlige
formueopgørelse til brug for beregningen af ældrechecken fra januar til april. Derudover
forslås det, at kompetencen til at fritage borgere fra digital selvbetjening fremover deles
mellem kommuner og Udbetaling Danmark/Seniorpensionsenheden.
Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer, som oplistes som tekniske ændringer,
herunder bl.a. lovmæssig opfølgning på aktstykke om mangelfuldt tilmeldte til
fleksydelsesordningen.
FH er overordnet set åben over for intentionerne i lovforslaget, men har dog følgende
bemærkninger.
Høringssvaret indeholder i det følgende bemærkninger og forslag til disse hovedpunkter:
• Forhøjelse af skattefri seniorpræmie
• Ændring af udbetaling af ældrecheck
• Fritagelse fra digital selvbetjening
• Lovmæssig opfølgning vedrørende mangelfuldt tilmeldte til fleksydelsesordningen
Forhøjelse af skattefri seniorpræmie
FH anerkender intentionen om at styrke incitamentet til at blive længere på arbejdsmarkedet
efter folkepensionsalderen.
FH finder dog ikke, at en forhøjelse af den eksisterende seniorpræmie er den mest
hensigtsmæssig vej frem. I stedet foreslår FH en omlægning af ordningen, så den favner
bredere og kommer flere seniorer til gavn – herunder dem, der ønsker at trappe gradvist ned i
arbejdstid.
Side 2 af 3
I dag er seniorpræmien målrettet personer, der arbejder 1.560 timer om året svarende til
mindst 30 timer om ugen året rundt og flere timer, hvis den pågældende medarbejder ønsker
at holde ferie på lige fod med kollegerne. Det udelukker en stor gruppe seniorer, som gerne vil
fortsætte i beskæftigelse på nedsat tid.
FH foreslår derfor en provenuneutral omlægning, hvor timekravet sænkes – eksempelvis til
20 timer om ugen – og præmien justeres tilsvarende. Det vil gøre ordningen mere
inkluderende og understøtte et fleksibelt arbejdsmarked, hvor seniorer i højere grad kan
tilpasse arbejdslivet efter egne behov og helbredsmæssige forhold.
Ændring af udbetaling af ældrecheck
FH støtter op om forslaget om at flytte udbetalingstidspunktet for ældrechecken fra januar til
april.
Ændringen vil efter FH’s vurdering bidrage til en mere retvisende og retfærdig beregning af
ydelsen, da den vil baseres på nyere formueoplysninger. Det vil mindske risikoen for, at
pensionister modtager beløb, som senere skal korrigeres, og dermed reducere antallet af
tilbagebetalinger og efterreguleringer.
For den enkelte borger betyder det mindre usikkerhed og færre administrative komplikationer.
FH ser det som et skridt i retning af større økonomisk stabilitet og en mere smidig
udbetalingsproces for de ældre, der modtager ydelsen.
Det er desuden positivt, at formueopgørelsen, som også anvendes til beregning af
helbredstillægget, tilpasses tilsvarende. Det sikrer en ensartet og opdateret vurdering af begge
ydelser.
Det er vigtigt, at der kommunikeres klart og i god tid til de berørte borgere, så overgangen til
det nye udbetalingstidspunkt bliver så smidig som muligt.
Fritagelse fra digital selvbetjening
FH ser det som et positivt skridt, at der er øget opmærksomhed på behovet for fritagelse fra
digital indberetning. Det er vigtigt, at der tages hensyn til borgere, som har vanskeligt ved at
benytte digitale løsninger.
Samtidig vil FH gerne pege på, at den nuværende model, hvor fritagelse skal søges særskilt
for hver enkelt ydelse, medfører unødvendig kompleksitet – både for borgerne og for de
offentlige myndigheder. Det skaber ekstra administration og kan være en barriere for dem,
der har brug for hjælp.
FH foreslår derfor, at der indføres en mere enkel og sammenhængende ordning, hvor
fritagelse for digital indberetning gives generelt og dækker alle relevante offentlige ydelser –
på samme måde som fritagelse for digital post fungerer i dag. Det vil gøre systemet mere
overskueligt og lette hverdagen for de borgere, der har behov for analog kontakt med det
offentlige.
Lovmæssig opfølgning vedrørende mangelfuldt tilmeldte til
fleksydelsesordningen
FH bakker op om, at man giver de mangelfuldt vejledte fleksjobbere muligheden for at blive
tilmeldt fleksydelsesordningen med tilbagevirkende kraft uden at skulle indbetale de
manglende bidrag.
Side 3 af 3
Det fremgår dog hverken af lovforslaget, høringsbrevet eller akten, hvordan myndighederne vil
sikre, at de berørte borgere informeres om muligheden. FH understreger derfor vigtigheden
af, at myndighederne aktivt kontakter alle relevante borgere individuelt, så de stilles, som om
den mangelfulde vejledning ikke var sket.
Med venlig hilsen
Morten Skov Christiansen
Formand, FH
1
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
star@star.dk
joa@star.dk
maje@star.dk
Bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om
skattefri præmier, lov om social pension mv. (Ændring af lov
udbetalingstidspunkt af supplerende pensionsydelse – ældre-
check – fra januar til april)
Faglige Seniorer har til høring modtaget Styrelsens udkast til lov om ændring
af lov om skattefri seniorpræmier., som er en udmøntning af en del af den
politiske aftale – reform af personskat – indgået i 2023 og aftale mellem KL
og staten om kommunernes økonomi for 2024.
Lovforslaget indeholder derudover tre elementer: ændring af udbetalings-
tidspunkt for ældrecheck, fritagelse for digital selvbetjening samt indbetaling
af fleksydelsesbidrag.
Faglige Seniorer er positive over for forslaget om at forhøje den skattefri se-
niorpræmie i såvel år 1 og år 2 med virkning fra 2026 og stigende med 9.179
kr. i 2029. Det vil tilskynde flere pensionister til at fortsætte på arbejdsmar-
kedet i perioden efter at de opfylder betingelserne for at få folkepension.
Lovforslaget indeholder også et forslag om at ændre udbetalingstidspunktet
fra januar til april for udbetaling af supplerende pensionsydelse – ældre-
check.
Det er positivt, at man derved opnår at kunne foretage mere samtidige for-
mueopgørelser og at mange pensionister ikke fremover vil opleve, at der sker
ændringer i deres grundlag og deraf følgende efterreguleringer af den per-
sonlige tillægsprocent.
2
Det er også positivt, at en stor gruppe folkepensionister i gennemførelsesåret
vil få grundlag for at få udbetalt ældrecheck, fordi de er født i de tre første
måneder af året.
Faglige Seniorer vil dog henlede opmærksomheden på, at der i det år, hvor
gennemførelsen finder sted vil kunne være en ændring i likviditeten hos en
stor gruppe af pensionister. Man kan evt. overveje i et eller to år at udbetale
et mindre acontobeløb i januar inden en endelig udbetaling i april.
Med venlig hilsen
Palle Smed
Direktør
Faglige Seniorer
Fra: Christian Bille-Sandø
Til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Cc: Josephine Amalie Skøt; Mathias Hyun Jensen
Emne: Høring om lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre
love - 2025-4967
Dato: 6. august 2025 15:43:52
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Styrelsen har den 20. juni 2025 sendt lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og
forskellige andre love i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10
(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan
have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller
regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Christian Bille-Sandø
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 86 50
cbs@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Bekræft venligst, at denne e-mail er modtaget.
Please confirm receipt of this e-mail.
Fra: Søren Carøe (Rflam.org)
Til: Josephine Amalie Skøt; Mathias Hyun Jensen
Cc: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Emne: SV: Høring om lov om ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige
andre love - 2025-4967
Dato: 23. juni 2025 12:01:27
Vedhæftede filer: image002.png
image003.png
image004.png
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Vi har ingen bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
mobil: 2811 0020
mail: sc@rflam.org
web: www.rflam.org
Facebook: facebook.dk/rflam.org
---------------------------------------
SAND – De Hjemløses Landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S
Tlf: 89 93 70 60
Mail: sand@sandudvalg.dk
1
22-08-2025]
STAR
joa@star.dk; star@star.dk; maje@star.dk
Høringssvar – forslag om fritagelse fra digital selvbetjening fra SAND – De Hjemløses
Landsorganisation
Kære STAR
Indledning
Det er positivt, at der tænkes i forenkling og lettere adgang til analoge løsninger for
borgere, der ikke bruger digitale løsninger. Det kan især komme sårbare og ældre til
gavn. Men ændringen må ikke skabe nye barrierer for netop de borgere, der har mest
brug for hjælp. Mange forstår ikke reglerne eller ved ikke, hvad de har ret til; de har
brug for hjælp og vejledning i øjenhøjde. En blanket eller en digital løsning er ikke
altid nok.
Det bør desuden understreges i lovteksten og den tilhørende vejledning, at der
gælder en udvidet vejledningsforpligtelse over for særligt-udsatte grupper som
hjemløse, ældre og personer med funktionsnedsættelser. Disse borgere kan have
vanskeligt ved at navigere i digitale løsninger og afkode komplekse regelsæt og bør
derfor mødes med en mere håndholdt indsats, hvor myndighederne aktivt sikrer, at
de får den nødvendige hjælp og støtte.
Automatik frem for anmodning
Forslaget giver borgere, der allerede er fritaget fra Digital Post, ret til et analogt
alternativ hos Udbetaling Danmark (UD) og Seniorpensionsenheden (SP) – men kun
efter anmodning. Anmodningen kan ske telefonisk og uden formkrav, og kommunen
har pligt til at hjælpe/vejlede. Der står samtidig, at denne håndtering ikke er en
klagebar afgørelse. Der tages desuden forbehold for forsinkelse i DP-registret. Dertil
kommer, at ikke-digitale henvendelser efter gældende ret kun accepteres
ekstraordinært, når kommunen ikke har truffet undtagelse. For hjemløse og digitalt
udsatte er det en problematisk konstruktion: De netop kan have svært ved at
“anmode”, dokumentere og navigere i systemet.
Analog adgang bør være udgangspunktet – ikke undtagelsen – for borgere fritaget for
Digital Post. Det kræver:
SAND – De Hjemløses Landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S
Tlf: 89 93 70 60
Mail: sand@sandudvalg.dk
2
1. Automatik frem for “efter anmodning”.
2. Ligestilling af analog kontakt (samme rettigheder, frister og service som
digital).
3. Klageadgang ved afslag på analog betjening.
Forslag til ændringer:
1. Automatisk aktivering af analog adgang
Kravet om “efter anmodning” skaber en barriere for hjemløse. Når DP-
fritagelse foreligger, skal den analoge adgang aktiveres automatisk (UD og
SP).
2. Én samlet fritagelse – på tværs af sagsområder
I dag kan kommunen undtage og lade undtagelsen gælde for fremtidige
henvendelser vedrørende samme ydelse. For digitalt udsatte er det ikke nok.
Fritagelse bør registreres samlet på tværs af UD’s og SP’s områder, så
borgeren ikke skal gentage sig selv ved hver ny kontakt.
3. Ligestilling af analog betjening
Analog betjening skal give samme rettigheder, frister og sagsbehandling som
digital. I dag beskrives ikke-digitale henvendelser som noget, UD kun
accepterer ekstraordinært Det bør være enkelt og ordinært at blive undtaget
digitale løsninger.
4. Klageadgang ved afslag
Afslag på analog betjening skal være skriftligt og kunne påklages. I dag er der
ikke klageadgang, når UD/SP blot “tager imod” (eller ikke gør).
5. Sikkerhed for borger ved DP-registerforsinkelse
Da registret kan være forsinket, skal UD/SP tage henvendelsen ind og
behandle, mens status verificeres bagefter. Ingen må afvises pga.
systemforsinkelse.
6. Udvidet vejledningsforpligtelse (opsøgende og håndholdt)
Lovteksten og bemærkningerne forudsætter, at kommunen hjælper/vejleder
– det skal styrkes og gøres opsøgende for hjemløse og andre grupper med
behov, f.eks. ved:
• Fysisk fremmøde & mundtlig ansøgning skal gælde på linje med skriftlige
ansøgninger(der er notatpligt).
• Opsøgende tider, hvor myndigheder besøger herberger/væresteder, evt. i
samarbejde med civilsamfund.
SAND – De Hjemløses Landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S
Tlf: 89 93 70 60
Mail: sand@sandudvalg.dk
3
• Ingen MitID-krav ved analog betjening; enkel papirfuldmagt og ret til
bisidder.
• Personlig, håndholdt støtte ved komplekse sager.
7. Definér analoge muligheder
Skriv i lov/vejledning, at analog adgang omfatter telefon, fremmøde (mundtlig
ansøgning), papirblanket og frankerede svarkuverter – uden krav om
MitID/print/scanner. Forslaget åbner allerede for telefonisk anmodning uden
formkrav – byg videre på det.
8. “Én gang oplyst – ikke igen”
Myndigheder skal selv indhente dokumentation, der findes i det offentlige
(“once-only”), så borgeren ikke kvæles i gentagne krav. Det får dem til at
miste modet eller helt at undlade at søge om ydelser de har krav på.
9. Forlæng frister ved analog kommunikation
Postgang og mødebooking tager tid. Svar- og klagefrister skal tilpasses, så
ingen mister ydelser pga. krav om at formalia er overholdt.
10. Prioritér ydelser, hvor fejl øger risikoen for hjemløshed
Boligstøtte, pension m.v. ligger hos UD. Her skal analog tilgang være enkel og
ligetil for alle, fordi fejl/afbrydelser kan udløse udsættelse og hjemløshed.
Informationsindsats
Loven bør følges af en tydelig informationskampagne målrettet de berørte: hvordan
fritages man, hvad fritages man for, og hvem kontakter man? Materiale skal være
kort, konkret og analogt tilgængeligt (plakater/flyers på herberger, væresteder og
kommunekontorer; simple telefonnumre; faste ugentlige træffetider). Kampagnen
skal ledsages af opsøgende tilstedeværelse (fx faste dage på herberger) og klare
aftaler om overlevering af sager fra en instans til en anden, så borgeren ikke tabes
mellem kommune, UD og SP. Denne løsning må ikke forringe myndighedernes
vejledningspligt – den skal tværtimod styrkes for dem, der har allermest brug for
den.
Hvis målet er reel adgang for de mest digitalt udsatte, må analog betjening ikke
gøres betinget af, at man selv finder vej i systemet – eller accepterer ringere
rettigheder. Med automatisk aktivering, ligestilling, klageadgang, udvidet
vejledningsforpligtelse og en tydelig informationsindsats kan loven faktisk reducere
risikoen for tab af ydelser og hjemløshed. Uden disse justeringer vil gode intentioner
let blive til nye barrierer.
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
22. august 2025
Udbetaling Danmarks høringssvar vedr. lovforslag om forhøjelse af den skattefri
seniorpræmie, flytning af udbetalingstidspunkt for ældrecheck mv.
Hermed fremsendes Udbetaling Danmarks bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov
om en skattefri seniorpræmie, lov om social pension og forskellige andre love (Forhøjelse af den skattefri
seniorpræmie, udbetaling af ældrecheck flyttes fra januar til april m.v.).
Flytning af udbetalingstidspunktet for ældrecheck
Udbetaling Danmark finder, at der er behov for, at bestemmelserne i pensionslovens § 39 a ændres
yderligere end det, der fremgår af lovforslaget. Udbetaling Danmark finder således ikke, at bestemmelserne
i tilstrækkelig grad afspejler de ændringer som forslaget medfører i forhold til opgørelsen af formuen til
brug for kommunernes fornyelse af helbredstillæg efter den nye bestemmelse i pensionslovens § 14 a, stk.
7. Det gælder bl.a. tilfælde, hvor der er truffet en ny formueafgørelse eller er indtrådt væsentlige ændringer
efter 31. december men forud for tidspunktet for afgørelsen om fornyelse af helbredstillæg efter
lovudkastets § 14 a, stk. 7.
Tilsvarende gælder i forhold til den tilsvarende bestemmelse i gammelførtidspensionslovens § 39.
Øvrige ændringer
Udbetaling Danmark har alene to bemærkninger til de øvrige ændringer, som fremgår af lovforslaget.
Det fremgår således af ændringen i relation til fleksydelseslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at »§ 2 a, stk. 4 og 5«
ændres til: »§ 2 a, stk. 3 og 4, og § 2 b«. Umiddelbart synes ændringen dog at skulle være til »§ 2 a, stk.
2 og 3, og § 2 b«, da både § 2 a, stk. 1 og stk. 2 i gældende regler ophæves.
For så vidt angår den foreslåede ændring i lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af
2. september 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 1456 af 10. december 2024, § 13 i lov nr. 1655 af 30.
december 2024 og § 7 i lov nr. 1703 af 30. december 2024 om fravigelse fra obligatorisk digital
selvbetjening bemærkes, at Udbetaling Danmark lægger til grund, at borgeren vil skulle henvende sig
vedrørende den enkelte selvbetjeningsløsning hos Udbetaling Danmark. Det vil betyde, at en borger, der
f.eks. både modtager boligstøtte og pension og ønsker at blive undtaget fra at anvende begge områders
digitale selvbetjeningsløsning, skal henvende sig konkret herom. Med andre ord vil en henvendelse
vedrørende selvbetjeningsløsningen på et enkelt område ikke betyde, at borgeren automatisk undtages fra
andre selvbetjeningsløsninger, medmindre borgeren konkret adresserer det.
Side 1 ud af 4
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
star@star.dk
cc: joa@star.dk og maje@star.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om en skattefri senior-
præmie, lov om social pension og forskellige andre love (Forhøjelse af den
skattefri seniorpræmie, udbetaling af ældrecheck flyttes fra januar til april
m.v.)
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forhøjelse af den
skattefri seniorpræmie, udbetaling af ældrecheck flyttes fra januar til april m.v.
Udskydelse af udbetalingen af ældrecheck
Ældre Sagen stiller sig afvisende over for forslaget om at flytte udbetalingen af
ældrechecken med tre måneder fra januar til april fra 2026.
Ældrechecken er en vigtig økonomisk støtte for mange pensionister med lave
indkomster og begrænsede formuer. For en stor del af de ældre er ydelsen ikke blot
et supplement, men et nødvendigt bidrag for at få hverdagen til at hænge sammen,
især i årets første måneder, hvor ældrechecken ofte bruges til at dække
økonomiske huller. For de fleste modtagere, som får den fulde ældrecheck, svarer
beløbet i januar til mere end halvanden gang folkepensionen for enlige og mere end
det dobbelte for par (før skat).
At udskyde udbetalingen til slutningen af april indebærer en reel likviditets-
forringelse for netop dem, der i forvejen har mindst. Vi anerkender intentionen om
at gøre udbetalingerne mere præcise ved at anvende opdaterede formue-
oplysninger, men denne forbedring sker på bekostning af dem, der ikke har
mulighed for at ”udskyde forbruget” eller trække på en opsparing. Det er både
urealistisk og urimeligt at forvente, at pensionister med kun få tusinde kroner til
rådighed kan vente flere måneder på en ydelse, de plejer at modtage i januar.
Vi konstaterer, at der ikke er nogen overvejelser om økonomien for de pensionister,
der mister mere end halvdelen af deres pension i januar, i bemærkningerne til
lovforslaget. Der er ikke oplysninger om indkomstnedgangens størrelse, og der er
ikke oplysninger om, hvad pensionister, der ikke har likviditet til at undvære godt
16.000 kr. i januar måned 2026 (32.000 kr. for par), skal gøre.
Der foreslås hverken overgangsordninger, mulighed for acontoudbetaling eller
anden form for støtte til de personer, der risikerer at stå i en økonomisk sårbar
20. august 2025
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
aeldresagen@aeldresagen.dk
Side 2 ud af 4
situation i årets første kvartal, fordi de hverken har væsentlig opsparing eller
mulighed for at optage lån.
Der er ikke proportionalitet mellem de 7-9.000 pensionister, der ifølge bemærk-
ningerne stilles overfor et tilbagebetalingskrav, og de mere ¼ million folke-
pensionister, der modtager en korrekt check i januar, men som rammes af
indgrebet.
De pensionister, der har mindst (beskæftigelsesministerens egne ord i presse-
meddelelse d. 31. januar 2025) og derfor får ældrechecken, har siden ældre-
checkens indførelse modtaget ældrechecken i januar og har derfor indrettet deres
økonomi efter, at pensionen i netop januar er dobbelt så høj som andre måneder.
I lovbemærkningerne begrundes forslaget med en aftale om administrative
forenklinger. Ældre Sagen finder det kritisabelt, at en regelforenkling til fordel for
administrationen gennemføres uden samtidig at sikre en socialt ansvarlig løsning
for de mest udsatte, især når den forventede administrative besparelse på lang sigt
kun udgør 1,2 mio. kr. årligt.
Vi undrer os desuden over, at ændringen skal hastes igennem. Når den allerede
træder i kraft i 2026, gives de pensionister, der har mindst, ikke tilstrækkelig tid til
at indrette sig på udskydelsen af ældrechecken.
Problemet for de 7-9.000 pensionister, der skal tilbagebetale ældrechecken, fordi
beregningen af deres check i januar er baseret på forældede formueoplysninger,
bør løses ved at tilbyde gode afdragsordninger, frem for at ¼ million
folkepensionister, der hvert år får den korrekte check i januar, får deres pension
mere end halveret i januar 2026.
Efter Ældre Sagens opfattelse er det misvisende at præsentere forslaget som en
forenkling for borgerne. Kun et meget lille antal vil reelt opleve en forenkling, mens
et langt større antal pensionister vil opleve en markant reduktion af deres pension
i januar.
Ifølge provenubemærkningerne sparer det offentlige samlet ca. 80 mio. kr. før skat
og tilbagebetalinger. Heraf udgør de administrative besparelser for kommunerne,
som dækker Udbetaling Danmarks udgifter til administration af folkepensionen,
kun 1,2 mio. kr. Det betyder, at langt størstedelen af besparelsen skyldes, at der
udbetales mindre i ældrecheck, blandt andet fordi flere ældre hvert år dør, inden
de når at blive berettiget, samt fordi der samlet set udbetales mindre i helbreds-
tillæg.
Herudover har Beskæftigelsesministeriet ikke medregnet den likviditetsmæssige
gevinst, staten opnår ved at udskyde udbetalingen af ældrechecken med tre
måneder. Selv med det nuværende renteniveau vil denne gevinst overstige den
administrative besparelse.
Side 3 ud af 4
Vi undrer os desuden over, at Udbetaling Danmark ikke af egen drift efterbetaler
ældrecheck til pensionister, når de fra Skattemyndighederne modtager nyere
oplysninger om en pensionists likvide formue, som giver ret til ydelsen. Ifølge
bemærkningerne er der årligt ca. 7-9.000 pensionister, der får efterbetalt
ældrecheck, fordi de selv indsender opdaterede formueoplysninger. Når
Udbetaling Danmark allerede har adgang til disse oplysninger fra Skatte-
myndighederne og kan nå at efterbetale inden fristen den 31. juli, bør det være
deres pligt at foretage en sådan korrektion automatisk.
Ældre Sagen foreslår i stedet:
1. At den foreslåede lovændring udskydes et år.
2. At udbetalingen i stedet for at blive udskudt tre måneder rykkes én måned
frem, så der udbetales en ældrecheck i december 2026 i stedet for januar
2027. Herefter bør ældrechecken fremover udbetales i december, hvor
beregningsgrundlaget sandsynligvis er mere præcist end i april, hvor
årsopgørelsen endnu ikke er endelig.
3. At der, hvis lovforslaget gennemføres, som minimum pålægges
kommunerne at yde et særligt personligt tillæg som et lån svarende til den
ældrecheck (efter skat), pensionisten fik udbetalt året før. Dette lån bør
tilbydes alle folkepensionister, der modtog ældrecheck i 2025, og kan
efterfølgende modregnes i den ældrecheck, der efter de nye regler
udbetales i april 2026.
Forhøjelse af seniorpræmie
Ældre Sagen ønsker at kvittere positivt for den foreslåede forhøjelse af den skattefri
seniorpræmie.
Ældre Sagen har tidligere udtalt, at vi støtter initiativer, der giver ældre mulighed
og incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de har helbred og lyst
til det. Den skattefri seniorpræmie vil øge incitamentet, og en forhøjelse vil kunne
få en reel betydning for mange seniorer, som overvejer at udskyde tilbage-
trækningen.
Ældre Sagen har tidligere gjort opmærksom på, at mange seniorer står udenfor
arbejdsmarkedet på grund af nedslidning eller manglende mulighed for at finde job.
Derfor er det vigtigt, at forhøjelsen af seniorpræmien kombineres med en fortsat
indsats for at skabe fleksible og rummelige arbejdspladser for ældre.
Sammenfattende bakker Ældre Sagen op om forhøjelsen af seniorpræmien og ser
den som et vigtigt bidrag til at styrke ældres deltagelse på arbejdsmarkedet.
Lovtekniske bemærkninger
Til § 2, nr. 4
Det foreslås, at § 39 a, stk. 1, ændres, så formuen opgøres i april, og at der
indsættes en præcisering om opgørelse pr. 31. december. Dermed vil stk. 2 lyde:
”Udbetaling Danmark træffer i april afgørelse om størrelsen af formuen pr. 31.
december det foregående år efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, på grundlag af de senest
modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.”
Side 4 ud af 4
I lovbemærkningerne anføres det imidlertid, at afgørelsen om den likvide formues
størrelse pr. 31. december træffes i april på baggrund af oplysninger fra
skattemyndighederne ”og på grundlag af oplysninger fra pensionisten om
pensionisten og en eventuel samlevers aktuelle formue.”
Spørgsmålet er derfor, om henvisningen til ”aktuel formue” i bemærkningerne
indebærer, at der kan anvendes oplysninger om ”kontant beholdning og andre
værdipapirer”, der er opgjort på et senere tidspunkt end 31. december det
foregående år, ved beregningen af ældrechecken?
Til § 2, nr. 8
Med lovforslaget ændres kilden til de formueoplysninger, der anvendes til
opgørelsen af den likvide formue, til de seneste oplysninger, som skatteyderen kan
se i det forslag til årsopgørelse, der udsendes i marts måned i udbetalingsåret.
I princippet er kilden den samme som tidligere, nemlig de oplysninger, penge-
institutter m.fl. indberetter til skattemyndighederne, men forskellen er, at
oplysningerne nu anvendes, før skatteyderen har godkendt sin årsopgørelse.
De fleste skatteydere har frist til 1. maj i året efter indkomståret til at indberette
ændringer til årsopgørelsen. Ældre Sagen er imidlertid i tvivl om, hvorvidt
skatteyderne kan indberette ændringer til de formueoplysninger, som penge-
institutter m.fl. har indberettet, og om skatteyderne på noget tidspunkt reelt
”godkender” de formueoplysninger, der fremgår af årsopgørelsen.
• Har skatteyderne pligt til at oplyse skattemyndighederne om eventuelle fejl
i opgørelsen af den registrerede formue, når disse oplysninger ikke har
betydning for selve skatteberegningen?
• Er det sikret, at alle relevante oplysninger er indberettet til skatte-
myndighederne, inden de anvendes af Udbetaling Danmark? Fx har
selvstændige (og deres ægtefæller) en længere frist for godkendelse af
årsopgørelsen end andre skatteydere.
• Fremgår det, om der kan ske ændringer i den registrerede formue efter
udbetalingen af ældrechecken, og hvilken betydning det i givet fald har for
udbetalingen?
• Medfører en ændring i den registrerede formue inden 31. juli automatisk en
ændring af ældrechecken, hvis formuen har betydning for beregningen?
• Medfører en ændring i den registrerede formue efter 31. juli, at ældre-
checken kan genberegnes?
• Kan en indsigelse mod opgørelsen af den registrerede formue føre til, at
afgørelsen om udbetaling af ældrechecken udskydes, hvis indsigelsen ikke
er afgjort inden 31. juli 2026?
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. Direktør


LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG
AF LO V FO R SLAG
Lov om ændring af lov om en skattefri seni-
orpræmie, lov om social pension og forskel-
lige andre love (Forhøjelse af den skattefri
seniorpræmie m.v.)
12. september 2025
J.nr. 2024 – 4967 & 2025 –
3979
Ydelser
Mathias Hyun Jensen
Baggrund
Lovforslaget udmønter dele af aftale om Reform af Personskat (2023) samt et initi-
ativ som led i samarbejdsprogrammet mellem KL og staten som følge af ØA24-
ØA26.
Formål
Formålet med lovforslaget er at forhøje den skattefri seniorpræmie. Det indebærer,
at første præmie forhøjes til 53.901 kr. i 2026 og til 63.080 kr. i 2029 (2025-ni-
veau). Ligeledes, at anden præmie forhøjes til 32.074 kr. i 2026 og til 37.420 kr. i
2029 (2025-niveau).
Videre er formålet med lovforslaget, at arbejde i Grønland og Færøerne kan tælle
med i optjeningskravet til seniorpræmie, og at timer som følge af omregning af
overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed i riget også kan medregnes i opgø-
relsen af beskæftigelseskravet. På denne måde sidestilles arbejde i disse dele af ri-
get med arbejde i EU/EØS-lande.
Lovforslaget har videre til formål at samle op på et initiativ, der indgår i samar-
bejdsprogrammet mellem KL og staten som led i ØA24-ØA26.
Det indebærer en ændring som følge af nye regler om fritagelse fra digital selvbe-
tjening for borgere, der er fritaget fra Digital Post. Kompetencen til at undtage bor-
gere fra obligatorisk digital selvbetjening foreslås fremover at være delt mellem
kommunerne og Udbetaling Danmark/Seniorpensionsenheden, hvis en borger alle-
rede er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post. Det skal gøre det lettere
for ikke-digitale borgere, der allerede er fritaget fra Digital Post, at blive undtaget
fra krav om digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder uden at
skulle henvende sig i kommunen.
Endeligt har lovforslaget til formål at foretage en række tekniske ændringer til
ydelseslovgivningen. Der er her tale om:
• Lovmæssig opfølgning på aktstykke nr. 58 om mangelfuldt tilmeldte til
fleksydelsesordningen.
Offentligt
L 28 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26
2
• Ophævelse af uaktuelle regler om efterløn i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. samt uaktuelle regler om fleksydelse i lov om fleksydelse vedrø-
rende indfasning af den tre-årige efterløns- og fleksydelsesperiode og for-
højelse af efterløns- og fleksydelsesalderen.
• Ophævelse af ikke længere gældende regler om lempeligt fradrag for ar-
bejde i efterlønsordningen for arbejde i sundhedsvæsenet.
• Ophævelse af forældede regler vedrørende covid-19 og, at pensionister i
2022 skulle kunne arbejde i velfærdssektorer med opgaver rettet mod for-
drevne ukrainere uden nedsættelse af sin pension.
• Ophævelse af en forældet bestemmelse i lov om en skattefri seniorpræmie
vedr. midlertidig nedsættelse af beskæftigelseskravet som følge af den da-
værende covid-19 situation.
Den primære målgruppe
Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie
Den primære målgruppe for denne del af lovforslaget er personer, der har nået fol-
kepensionsalderen og fortsætter på arbejdsmarkedet henholdsvis et og to år efter
folkepensionsalderen.
Optjening af løntimer til seniorpræmie ved beskæftigelse i Grønland og
på Færøerne
Den primære målgruppe for denne del af lovforslaget er personer, der har nået fol-
kepensionsalderen og fortsætter på arbejdsmarkedet henholdsvis et og to år efter
folkepensionsalderen, og vælger at tage arbejde i Grønland eller på Færøerne.
Fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
Den primære målgruppe for denne del af lovforslaget er borgere, der er fritaget fra
Digital Post.
De sekundære målgrupper
Der er ingen sekundære målgrupper i lovforslaget.
Samlet vurdering
Det vurderes, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Baggrunden for vurderingen er, at der med lovforslaget gives lige rettigheder til
kvinder og mænd, og at lovforslaget ikke skønnes at medføre tilsigtede eller util-
sigtede forskelle for kvinder og mænd.
Det vurderes på den baggrund, at det ikke vil være relevant at gennemføre yderli-
gere vurderinger af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.


HØ RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
en skattefri seniorpræmie, lov om social pen-
sion og forskellige andre love (Forhøjelse af
den skattefri seniorpræmie m.v.)
12. september 2025
J.nr. 2024 – 4967 & 2025 –
3979
Ydelser
Mathias Hyun Jensen
Indledning
Lovforslaget har været i høring i perioden 20. juni 2025 til 22. august 2025.
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejds-
løshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkeds Erhvervssikring (AES),
Arbejdsmarkeds Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen (AVS), BDO
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Dan-
marks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Indu-
stri, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Ad-
vokater, Danske A-kasser, Danske Bioanalytikere, Danske Handicaporganisationer,
Danske patienter, Danske Seniorer, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet,
Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Cen-
trale Handicapråd, Det faglige hus, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation (FH), Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen for Social-
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen Danske Revi-
sorer (FDR), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer,
Frivilligrådet, FSR – Danske Revisorer, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgi-
vere (GLS-A), Horesta, HK Danmark, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Men-
neskerettigheder, Kommunale Velfærdschefer, Kommunerne Landsforening (KL),
Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse KRIFA, Lederne,
Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforening for førtidspensionister,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lægeforeningen, Pen-
sionDanmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for
Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND,
SMV Danmark, Sundhedskartellet, TEKNIO Arbejdsgivere, Udbetaling Danmark,
Ældresagen og 3F.
Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske A-kasser, Danske Regioner,
Dataetisk Råd, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion, Faglige Seniorer, Forhandlingsfællesskabet, Ledernes Hovedorganisation,
Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, SAND, Udbetaling
Danmark, Ældre Sagen.
Offentligt
L 28 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26
2
Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold:
Ankestyrelsen, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Danske Regioner, Erhvervsstyrelsen,
Forhandlingsfællesskabet, Rigsrevisionen og Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-
bejdsmarkedet.
I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-
svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-
nemgang af de indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.
1) Generelle bemærkninger
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er åbne over for intentionerne i lovforsla-
get, men har bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet tager høringspartens generelle bemærkninger til efterret-
ning.
2) Bemærkninger til lovforslaget
2.1) Forhøjelse af den skattefri seniorpræmie
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anerkender intentionen om at styrke inci-
tamentet til at blive længere tid på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen. FH
mener dog ikke, at en forhøjelse af den skattefri seniorpræmie er den mest hen-
sigtsmæssige vej frem, og foreslår en omlægning af ordningen, hvor timekravet
sænkes.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne og FHs forslag om en omlægning
af ordningen til efterretning. Formålet med det aktuelle lovforslag er at forhøje den
skattefri seniorpræmie og ikke ændre ved adgangen til seniorpræmieordningen.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ældre Sagen, Faglige Seniorer, Ledernes Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA) er positive over for forslaget om at forhøje den skattefri senior-
præmie og mener, at forhøjelsen bidrager til at øge incitamentet hos seniorer til at
blive på arbejdsmarkedet.
Ældresagen bemærker, at forhøjelsen ikke kan stå alene, men bør kombineres med
en fortsat indsats for at skabe fleksible og rummelige arbejdspladser for seniorer.
DA mener desuden, at der er behov for yderligere initiativer og har tidligere fore-
slået en udvidelse af seniorpræmien, så den kan opnås i op til tre år.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
3
Beskæftigelsesministeriet noterer sig parternes bemærkninger og DAs forslag om
en udvidelse af seniorpræmieordningen. Formålet med det hørte lovforslag er at
forhøje den skattefri seniorpræmie, som det blev aftalt af et bredt flertal af Folke-
tingets partier i 2023. Lovforslaget handler derved ikke om at ændre grundlæg-
gende ved seniorpræmieordningen.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.2) Flytning af udbetalingstidspunkt for ældrechecken (udgået
af lovforslaget)
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er positive over for forslaget om at flytte
udbetalingstidspunktet for ældrechecken, da det kan sikre udbetalinger, der beror
på mere aktuelle formueoplysninger.
Faglige Seniorer stiller sig ligeledes positive over for, at udbetalingstidspunktet af
ældrechecken flyttes fra januar til april, da det giver mere præcise udbetalinger og
færre tilbagebetalinger – samt mulighed for, at flere pensionister kan få udbetalt
ydelsen. Faglige Seniorer bemærker dog, at pensionister i ikrafttrædelsesåret kan
opleve en ændring i deres likviditet, fordi udbetalingstidspunktet af ældrechecken
ænders. Faglige Seniorer foreslår i den forbindelse, at det evt. kan overvejes at ud-
betale et acontobeløb i januar inden den endelige udbetaling i april.
Ældre Sagen er afvisende overfor at flytte udbetalingstidspunktet af ældrechecken
fra januar til april fra 2026, og fremhæver i den forbindelse tre alternative forslag
til den foreslåede lovændring:
• Udskydelse af den foreslåede lovændring med et år.
• Udbetaling af ældrecheck flyttes fra januar til december.
• Mulighed for midlertidigt lån hos kommunen for de pensionister der tidli-
gere har modtaget ældrecheck.
Ældre Sagen har desuden en række lovtekniske bemærkninger.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet har besluttet at revidere lovforslaget, således at forslaget
om at flytte udbetalingstidspunktet for ældrechecken fra januar til april udgår, og
at lovændringen udskydes. Da forslaget udgår, har Beskæftigelsesministeriet ikke
forholdt sig konkret til de foreslåede ændringer.
2.3) Fravigelse fra obligatorisk Digital Selvbetjening
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er positive over for det øgede fokus, der
er på fravigelse fra digital selvbetjening af hensyn til borgere med digitale udfor-
dringer, men FH mener ikke, at den foreslåede model er den bedste løsning herpå.
FH mener, at der i stedet bør indføres en mere enkel og sammenhængende ordning,
hvor fritagelse fra digital indberetning gives generelt og dækker alle relevante of-
fentlige ydelser.
4
SAND er positive over for, at der arbejdes med enklere, analoge løsninger for bor-
gere uden digitale færdigheder – især sårbare og ældre. SAND mener samtidig, at
analog adgang til det offentlige bør være udgangspunktet, og ikke undtagelsen, for
borgere der i forvejen er fritaget for Digital Post.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Der blev med vedtagelsen af lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening
gennemført regler fra 1. juni 2023, der havde til formål at skabe enklere og mere
sammenhængende regler for digital kommunikation og gøre det nemmere for bor-
gere, der har svært ved at betjene sig selv digitalt, at blive tilbudt et alternativ til
digital selvbetjening. Reglerne indebærer, at borgere, der i forvejen er fritaget fra
Digital Post, får ret til at fravige fra kravet om at bruge en obligatorisk digital
selvbetjeningsløsning alene på baggrund af deres fritagelse for Digital Post.
Der blev i forbindelse med udarbejdelsen af reglerne taget stilling til forskellige al-
ternative modeller. Lovforslaget gennemførte en model, som gør det muligt for bor-
gere, der er fritaget for Digital Post, at blive fritaget fra krav om obligatorisk digi-
tal selvbetjening uden yderligere begrundelse. Løsningen blev valgt, fordi den er
nem og hurtig at implementere, da oplysninger om fritagelse for Digital Post alle-
rede i dag fremgår af Digital Post-registeret og følgelig allerede er tilgængelige
for myndighederne. Løsningsmodellen krævede derfor ikke it-udvikling og kunne
iværksættes umiddelbart efter lovens ikrafttræden. Beskæftigelsesministeriet be-
mærker, at nærværende lovforslaget skal ses i lyset af lov om fravigelse fra obliga-
torisk digital selvbetjening, hvor det er lagt til grund, at undtagelsen for obligato-
risk digital selvbetjening som udgangspunkt skal ske hos den myndighed, der har
myndighedsansvaret for at udbyde selvbetjeningsløsningerne og tager imod ansøg-
ningerne.
Som reglerne er i dag, kan Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden ikke
undtage en Digital Post-fritaget borger fra obligatorisk Digital Selvbetjening, hvis
borgeren kontakter Udbetaling Danmark uden om kommunen, da undtagelser fra
digital selvbetjening vedr. sager hos Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenhe-
den, skal ske gennem kommunen.
Lovforslaget vil således give Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden kom-
petence til – på lige fod med kommunerne – at undtage borgere fra digitale selvbe-
tjeningsløsninger på deres eget sagsområde.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at borgere i dag i vid udstrækning har mulig-
hed for at få hjælp af kommunerne til digitale selvbetjeningsløsninger og til at få
håndteret deres sag hos Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden.
Det følger af lov om Udbetaling Danmark og Seniorpensionsenheden, at kommu-
nerne i fornødent omfang skal yde bistand til borgere, som vurderes ikke at kunne
benytte sig af digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger på Udbetaling Dan-
marks og Seniorpensionsenhedens område. Derudover skal kommunen ved behov
hjælpe fremmødte borgere med at varetage kontakten til Udbetaling Danmark og
Seniorpensionsenheden på borgernes vegne.
5
Øvrige emner
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bakker op om, at man giver de mangel-
fuldt vejledte fleksjobbere muligheden for at blive tilmeldt fleksydelsesordningen
med tilbagevirkende kraft, uden at skulle indbetale de manglende bidrag.
FH peger dog på, at det hverken af lovforslaget, høringsbrevet eller akten fremgår,
hvordan myndighederne vil sikre, at de berørte borgere informeres om muligheden.
FH understreger derfor vigtigheden af, at myndighederne aktivt kontakter alle rele-
vante borgere individuelt, så de stilles, som om den mangelfulde vejledning ikke
var sket.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Genopretningen af de berørte borgers retstilstand er gennemført, hvilket er sket
med bevilling i aktstykke nr. 58 af 7. december 2023, aktstykke nr. 116 af 1. februar
2024 og tekstanmærkning nr. 173 på Finansloven for 2025.
Finansministeriets Budgetvejledning kræver, at der lovmæssigt gennemføres en op-
følgning på de nævnte aktstykker og tekstanmærkning, hvilket dette lovforslag sik-
rer.
Folketingets Beskæftigelsesudvalg er orienteret herom.
Danske A-kasser (DAK) bifalder fjernelsen af uaktuelle og forældede regler i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., og at dette vil hjælpe med forståelsen og admini-
strationen af lovgivningen.
DAK efterlyser desuden den lovede mere gennemgribende redigering/gennem-
skrivning af loven, da DAK ser et behov for en reel forenkling af loven.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Regeringen ønsker fortsat at gennemføre en gennemskrivning af dagpengereglerne,
som det blev aftalt i forbindelse med Aftale om et tryggere dagpengesystem i 2015.
Det er vigtigt, at reglerne bliver nemmere at forstå for både borgere, jobcentre og
a-kasser. Regeringen har endnu ikke taget stilling til den konkrete proces, men ser
frem til at drøfte et kommende oplæg til gennemskrivningen med partierne i dag-
pengeforligskredsen.