Høringsnotat, høringssvar, ligestillingsvurdering og lovforslag vedrørende lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring, fra beskæftigelsesministeren

LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG
AF LO V FO R SLAG
Forslag til lov om ændring af lov om arbejds-
miljø og lov om arbejdsskadesikring (Lem-
pelse af anmeldepligten for arbejdsulykker,
tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn
med autorisationsordningen på asbestområ-
det m.v.)
Oktober 2025
J.nr. 2025 – 29010/2025-4634
JF
JB
Baggrund
Med lovforslaget om lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker efter arbejds-
skadesikringsloven imødekommes KL og DA’s ønske om at lette de administrative
byrder for arbejdsgiverne i forbindelse med anmeldelse af arbejdsulykker. Forsla-
get indebærer, at arbejdsulykker, der alene anmeldes på grund af fravær, kun skal
anmeldes, når en arbejdsulykke har medført mindst 3 dages fravær fra tilskadekom-
nes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen, i stedet for efter blot én dags
fravær som efter de nugældende regler. Arbejdsulykker, som vurderes at kunne ud-
løse ret til erstatning m.v. efter arbejdsskadesikringsloven, vil uanset ændringen
fortsat skulle anmeldes.
For at tydeliggøre Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser efter arbejdsmiljøloven
i forhold til autorisationsordningen for nedrivning af asbest, foreslås det, at disse
forpligtelser fremgår direkte af loven. Referencen til asbestdirektivet i arbejdsmil-
jølovens fodnote er af hensyn til opfyldelse af direktivets krav om, at love der gen-
nemfører direktivet, skal ledsages af en henvisning.
Formål
Forslaget om ændring af anmeldepligten efter arbejdsskadesikringsloven har til for-
mål at lempe arbejdsgivers anmeldepligt ved mindre alvorlige ulykker, så de admi-
nistrative byrder i forbindelse hermed mindskes.
Formålet med lovforslaget er desuden at tydeliggøre Sikkerhedsstyrelsens tilsyns-
forpligtelser efter arbejdsmiljøloven i forhold til autorisationsordningen for nedriv-
ning af asbest, så forpligtelserne i forhold til tilsyn fremgår direkte af loven. Samti-
dig foreslås det at tilføje en reference til dele af asbestdirektivet i fodnoten til ar-
bejdsmiljølovens titel. Referencen er til opfyldelse af direktivets krav om, at love
der gennemfører direktivet, skal ledsages af en henvisning til direktivet.
Endelig er formålet at foretage ændringer af ordensmæssig karakter som følge af
nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Offentligt
L 31 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26
2
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for så vidt angår forslaget om lempelse af anmeldepligten
for arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven er private og offentlige arbejds-
givere.
I forhold til forslaget om tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser
efter arbejdsmiljøloven i forhold til autorisationsordningen for nedrivning af asbest,
er den primære målgruppe Sikkerhedsstyrelsen som myndighed.
De sekundære målgrupper
Den sekundære målgruppe for forslaget om lempelse af anmeldepligten for ar-
bejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven er de tilskadekomne, Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet, som påvirkes af ændringen. Tilskade-
komne vil indirekte blive påvirket af den foreslåede ændring, idet tilskadekomnes
arbejdsgiver ikke længere vil være forpligtet til at anmelde arbejdsulykker, der
alene har medført 1-2 dages fravær. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejds-
tilsynet påvirkes, idet forslaget medfører, at der vil skulle foretages nogle justerin-
ger i det fælles digitale system til anmeldelse af arbejdsulykker (EASY).
Samlet vurdering
Forslaget om lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker vurderes at være køns-
neutralt, fordi ændringen ikke berører mænd og kvinder forskelligt.
Forslaget om tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser vurderes at
være kønsneutralt, fordi det er rettet mod en myndighed.
Det ordensmæssige forslag som følge af nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejds-
giverforening vurderes at være kønsneutralt.


Offentligt
L
31
-
Bilag
1
Beskæftigelsesudvalget
2025-26


27. juni 2025
1
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring
(Lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker, tydeliggørelse af Sikker-
hedsstyrelsens tilsyn med autorisationsordningen på asbestområdet m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. … af … 2025, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets« til: »Europa-
Parlamentets«, og efter »side 5« indsættes: », og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af arbejdstagere mod farerne ved under arbejde at være udsat for asbest, EU-
Tidende 2009, nr. L 330, side 28, som senest ændret ved Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023 om ændring
af direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved
under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende, L af 30. november
2023«.
2. I § 49 l indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af stk. 1.«
3. Efter § 49 p indsættes i kapitel 8 a:
»§ 49 q. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat
af erhvervsministeren i medfør af dette kapitel.«
4. I § 81 a, stk. 1, nr. 5, ændres »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« til:
»Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver«.
§ 2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni
2024, som ændret ved lov nr. 502 af 20. maj 2025, lov nr. 703 af 20. juni
2025 og lov nr. 712 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 31, stk. 1, indsættes efter »har medført«: »mindst 3 dages«.
Offentligt
L 31 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26
27. juni 2025
2
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 21. december 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 2, træder i kraft den 1. juli 2026.
27. juni 2025
3
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker, at reg-
lerne på arbejdsskadeområdet er enkle og tidssvarende, og at reglerne til
opfølgning på indtrufne arbejdsulykker understøtter effektiv administration
både i den offentlige forvaltning og hos virksomhederne. Regeringen ønsker
derfor at forenkle anmeldeprocedurerne for arbejdsulykker, så arbejdsgi-
verne fremover ikke skal anmelde arbejdsulykker, der kun har begrænsede
følger. Regeringen foreslår derfor at lempe anmeldereglerne, så en arbejds-
ulykke, der udelukkende anmeldes på baggrund af fravær (fraværskriteriet),
kun skal anmeldes, såfremt arbejdsulykken har medført mindst 3 dages fra-
vær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen, i
stedet for ved blot én dags fravær, som efter de nugældende regler. Fraværs-
kriteriet gælder både efter arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven,
hvorfor lempelsen ønskes gennemført på begge områder. Forslaget har til
formål at lempe anmeldepligten for arbejdsulykker efter arbejdsskadesik-
ringsloven. En tilsvarende ændring på arbejdsmiljøområdet kan derimod
gennemføres alene ved en ændring af bekendtgørelse nr. 799 fra 2022 om
anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, der er udstedt i med-
før af arbejdsmiljøloven.
Formålet med lovforslaget er desuden at tydeliggøre Sikkerhedsstyrelsens
tilsynsforpligtelser i forhold til autorisationsordningen for nedrivning af
asbest, så forpligtelserne fremgår direkte af loven. Samtidig foreslås det at
tilføje en reference til asbestdirektivet i fodnoten til arbejdsmiljølovens titel.
Referencen er til opfyldelse af direktivets krav om at love, der gennemfører
direktivet, skal ledsages af en henvisning til direktivet.
Endelig foreslås det at foretage ændringer af ordensmæssig karakter som
følge af nedlæggelsen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), såle-
des at Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver indgår som med-
lem af Arbejdsmiljøklagenævnet i stedet for FA.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker
2.1.1. Gældende ret
Ifølge arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni
2024, som ændret ved lov nr. 502 af 20. maj 2025, lov nr. 703 af 20. juni
2025 og lov nr. 712 af 20. juni 2025, skal arbejdsgiver senest 14 dage efter
første fraværsdag anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført
fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen
(fraværskriteriet), jf. § 31, stk. 1.
27. juni 2025
4
Fraværskriteriet dækker over alle situationer, hvor den tilskadekomne som
følge af arbejdsulykken helt eller delvist er arbejdsudygtig. Det kan både
dække over, at tilskadekomne er sygemeldt, og over situationer, hvor tilska-
dekomne efter arbejdsulykken møder på arbejde, men er ude af stand til at
udføre det sædvanlige eller planlagte arbejde som følge af arbejdsulykken
og derfor alene kan løse andre opgaver på arbejdspladsen, som tager højde
for de gener, som skyldes ulykken.
Fraværskriteriet suppleres på arbejdsskadeområdet af et erstatningskriterie,
hvorefter arbejdsgiveren er forpligtet til at anmelde ulykken senest 14 dage
efter tilskadekomstdagen, uanset om den har medført fravær, hvis ulykken
antages at kunne udløse ret til erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse
for varigt men eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpemid-
ler efter arbejdsskadesikringsloven.
Ovenstående definition af fraværskriteriet efter arbejdsskadesikringsloven
svarer til definitionen af fraværskriteriet efter arbejdsmiljøloven. Reglerne
om anmeldelse efter arbejdsmiljøloven er fastsat i bekendtgørelse nr. 799 af
3. juni 2022 om anmeldelse af arbejdsulykker mv. til Arbejdstilsynet med
senere ændringer. Ifølge bekendtgørelsen skal arbejdsgiver anmelde alle ar-
bejdsulykker og forgiftningstilfælde, der har medført arbejdsudygtighed i en
dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Anmeldefristen er inden 14
dage efter første fraværsdag.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det skal være trygt at gå på arbejde i Danmark, hvorfor det er vigtigt, at der
kontinuerligt bliver arbejdet for, at arbejdspladserne er sikre, så færrest mu-
ligt kommer til skade på arbejde.
Beskæftigelsesministeriet ønsker at sikre et robust arbejdsskadesystem, når
der sker en arbejdsulykke. Ønsket er i den forbindelse at forenkle og redu-
cere arbejdsgivernes ressourcebrug ved mindre alvorlige arbejdsulykker,
samtidig med at det sikres, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat bliver
anmeldt. Ifølge de nuværende regler skal arbejdsgiver anmelde en hændelse
som en arbejdsulykke, hvis ulykken har medført fravær fra tilskadekomnes
sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen. Arbejdsgiver skal også an-
melde en arbejdsulykke, uanset om den har medført fravær, hvis ulykken
antages at kunne udløse ret til erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse
27. juni 2025
5
for varigt men eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpemid-
ler efter arbejdsskadesikringsloven.
Kravet om, at en arbejdsgiver skal anmelde arbejdsulykker, er forankret i to
hensyn, der afspejles i de to lovgivninger:
• at den tilskadekomne arbejdstager, som på grund af en arbejds-
ulykke har lidt et tab, kan få erstattet dette tab, jf. arbejdsskadesik-
ringsloven, samt
• at Arbejdstilsynet og andre aktører, som arbejder med forebyg-
gelse af arbejdsulykker, får viden om konkrete ulykker, så de kan
iværksættes generelle forebyggelsesindsatser og foretages konkrete
tilsyn, jf. arbejdsmiljøloven.
Arbejdstilsynet kan dog konstatere på baggrund af egne data, at der dagligt
sker mange ulykkeshændelser på danske arbejdspladser, som hverken har
medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde eller haft indgri-
bende karakter for den ramte arbejdstager, og i øvrigt ikke har medført et
tab for arbejdstageren. Disse arbejdsulykker vil som udgangspunkt heller
ikke føre til, at der gennemføres tilsyn i forhold til den konkrete ulykkes-
hændelse.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsgivers pligt til at an-
melde disse hændelser, som kun har medført én dags fravær, og som ikke
vurderes at kunne føre til erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for
varigt men og/eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpemid-
ler efter arbejdsskadesikringsloven, er uhensigtsmæssig og skaber unødven-
dige administrative byrder for såvel arbejdsgivere som for forsikringssel-
skaberne, de selvforsikrede arbejdsgivere og Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring.
Kommunernes Landsforening og Dansk Arbejdsgiverforening har ønsket at
lette de administrative byrder for arbejdsgiverne i forbindelse med anmel-
delse af arbejdsulykker. Med forslaget om ændring af fraværskriteriet, øn-
sker Regeringen at imødekomme dette ønske.
Regeringen vurderer, at det er afgørende, at fraværskriteriet opretholdes
ensartet i forhold til arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven. Æn-
dringen i arbejdsmiljøloven forventes gennemført ved en bekendtgørelses-
ændring, der træder i kraft samtidig med den foreslåede lovændring i ar-
bejdsskadesikringsloven.
2.1.3. Den foreslåede ordning
27. juni 2025
6
Det foreslås, at betingelsen for arbejdsgivers pligt til at anmelde arbejds-
ulykker lempes, således at arbejdsgiver først vil blive forpligtet til at an-
melde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført mindst 3 dages fravær
fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen. Forsla-
get vil således indebære en ændring af, i hvilke situationer en arbejdsgiver
vil have pligt til at anmelde arbejdsulykker efter arbejdsskadesikringsloven.
Forslaget har til formål at forenkle de administrative processer for arbejds-
givere ved mindre alvorlige ulykker, samtidig med, at det vil sikre, at de
mere alvorlige arbejdsulykker fortsat bliver anmeldt. Arbejdsgiverressour-
cerne vil dermed i højere grad kunne fokuseres på at anmelde de mere al-
vorlige arbejdsulykker. Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat er arbejdsgi-
verens pligt at sørge for et sikkert arbejdsmiljø og følge op på arbejdsulyk-
ker. Det gælder uanset, om en ulykke er anmeldepligtig eller ej.
Forslaget indebærer ikke negative konsekvenser for tilskadekomnes ret-
tigheder efter arbejdsskadesikringsloven, idet arbejdsgiver, uanset at tilska-
dekomnes fravær er under 3 dage, fortsat vil skulle anmelde en arbejds-
ulykke, hvis arbejdsgiver vurderer, at ulykkens følger kan udløse ret til er-
statning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt men og/eller ret til
at få dækket udgifter til behandling og hjælpemidler efter arbejdsskadesik-
ringsloven. Arbejdsgiver vil således skulle foretage denne vurdering på
samme måde efter gældende retstilstand.
Med henblik på at sikre fortsat ensretning af anmeldereglerne i arbejdsska-
desikringsloven med reglerne i lov om arbejdsmiljø, forventer Beskæftigel-
sesministeriet, at en tilsvarende ændring af fraværskriteriet sker i forhold til
lov om arbejdsmiljø. Dette vil kunne udmøntes ved en ændring af bekendt-
gørelse nr. 799 fra 2022 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejds-
tilsynet, der er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven.
Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ændring i fraværskriteriet ikke på-
virker anmeldefristen for arbejdsulykker, som fortsat vil være 14 dage efter
første fraværsdag.
Lovændringen vil føre til en ændring af i de data, der indgår i Arbejdstilsy-
nets ulykkesstatistik. Data er opdelt på fraværsdage, og oplysninger om ar-
bejdsulykker med mindst 4 dages fravær vil være uændret. Databruddet vil
derfor alene have betydning for arbejdsulykker med fravær for 1-3 dage, og
ændringen vurderes derfor at have mindre betydning for Arbejdstilsynets
27. juni 2025
7
ulykkesstatistik. Derudover vurderes ændringen ikke at svække den fore-
byggende arbejdsmiljøindsats, idet Arbejdstilsynets tilsynsindsats baseres
på data, hvor der indgår en flerhed af kriterier. Ud over data om anmeldte
ulykker og erhvervssygdomme omfatter datagrundlaget for Arbejdstilsynets
tilsyn fx data og registreringer fra tilsyn og ulykkesundersøgelser, data fra
undersøgelsen ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodta-
gere’ (NOA-L) samt viden og data fra forskning.
2.2. Tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med autorisations-
ordningen på asbestområdet
2.2.1. Gældende ret
Autorisationsordningen for nedrivning af asbestholdigt materiale blev ind-
ført ved lov nr. 629 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsmiljø.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 49 e, stk. 1, at nedrivning af asbesthol-
digt materiale kun må udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af
Sikkerhedsstyrelsen.
En virksomhed, der ikke er autoriseret, må ifølge arbejdsmiljølovens § 49 l
ikke ved annoncering eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at
vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestar-
bejde, der kræver autorisation.
Til nærmere etablering af autorisationsordningen har Sikkerhedsstyrelsen i
medfør af bemyndigelser til erhvervsministeren i arbejdsmiljølovens kapitel
8 a for asbestområdet udstedt bekendtgørelser om autorisation og godken-
delse af fagligt ansvarlige, kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virk-
somheder, godkendelse af kontrolinstanser til godkendelse og efterprøvning
af kvalitetssystemer for autoriserede og godkendte virksomheder og om
udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for asbestområdet på bag-
grund af udenlandske kvalifikationer.
Autorisationsordningen administreres af Sikkerhedsstyrelsen på baggrund
af reglerne i de nævnte bekendtgørelser.
Det følger af bekendtgørelse om autorisation og godkendelse af fagligt an-
svarlige på asbestområdet, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med, at auto-
riserede virksomheder overholder betingelser for autorisation, og at reglerne
i bekendtgørelsen i øvrigt overholdes.
27. juni 2025
8
Arbejdstilsynet fører i medfør af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, tilsyn
med, om asbestarbejde udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljølov-
givningens regler og fører tilsyn med, om virksomheder, som udfører auto-
risationskrævende asbestarbejde, er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrel-
sen.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Der blev med autorisationsordningen indført en ansvarsfordeling af ordnin-
gen mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet ved bemyndigelser i ar-
bejdsmiljølovens kapitel 8 a til udstedelse af regler til nærmere etablering af
autorisationsordningen.
Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrel-
sens tilsynsforpligtelser i forhold til overholdelse af de regler, som er fastsat
i medfør af bemyndigelser til erhvervsministeren i arbejdsmiljølovens kapi-
tel 8 a, fremgår direkte af loven af hensyn til klar retstilstand.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets overvejelser i bemærkningerne til lov om
ændring af arbejdsmiljøloven, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L
137 som fremsat, side 8, finder Beskæftigelsesministeriet det hensigtsmæs-
sigt, at Sikkerhedsstyrelsen skal føre tilsyn med, om virksomheder, der ikke
er autoriseret, annoncerer eller på en måde foretager noget, der er egnet til
at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbest-
arbejde, der kræver autorisation.
Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrel-
sens forudsatte tilsynsforpligtelse med ikke-autoriseret virksomheders an-
noncering fremgår direkte af loven af hensyn til klar retstilstand.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny § 49 q om, at Sikkerhedsstyrelsen fører
tilsyn med overholdelse af de regler, som er fastsat i medfør af bemyndigel-
ser til erhvervsministeren i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a, således at der er
klarhed om Sikkerhedsstyrelsens tilsynskompetence i forhold til fastsatte
regler.
Det foreslås desuden, at der indsættes en ny § 49 l, stk. 2, om, at Sikkerheds-
styrelsen fører tilsyn med overholdelse af stk. 1, således at der ikke er tvivl
om Sikkerhedsstyrelsens kompetence i forhold til at føre tilsyn med over-
holdelse af annonceringsbestemmelsen i § 49 l.
27. juni 2025
9
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forslaget om de nye anmelderegler skønnes at medføre, at offentlige ar-
bejdsgivere samlet set vil skulle anvende færre ressourcer på at anmelde ar-
bejdsulykker svarende til mindre end 1 årsværk.
Forslaget forventes at reducere og forenkle de administrative procedurer for
offentlige arbejdsgivere i forhold til anmeldelse ved mindre alvorlige ulyk-
ker samtidig med, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat skal anmeldes.
Ressourcerne vil dermed kunne fokuseres på mere alvorlige arbejdsulykker.
Ifølge Arbejdstilsynets databeregninger vil lovforslaget medføre, at arbejds-
giverne i alt vil skulle anmelde ca. 2.000 færre sager årligt. Lovforslaget vil
således i begrænset omfang medvirke til at lette den administrative byrde
for arbejdsgiverne.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økono-
miske konsekvenser for det offentlige.
I forhold til implementeringskonsekvenser for det offentlige, indebærer for-
slaget om nye anmelderegler justeringer i Arbejdstilsynets og Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikrings fælles digitale system til anmeldelse af arbejdsulyk-
ker (EASY). Af hensyn til behovet for it-udvikling er ikrafttrædelsen fastsat
til den 1. juli 2026.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonse-
kvenser for det offentlige.
x
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være
relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om de nye anmelderegler skønnes at medføre, at private arbejds-
givere samlet set vil skulle anvende færre ressourcer på at anmelde arbejds-
ulykker svarende til mindre end 1 årsværk.
Forslaget forventes at reducere og forenkle de administrative procedurer for
arbejdsgiverne i forhold til anmeldelse ved mindre alvorlige ulykker samti-
dig med, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat skal anmeldes. Ressour-
cerne vil dermed kunne fokuseres på mere alvorlige arbejdsulykker. Ifølge
27. juni 2025
10
Arbejdstilsynets databeregninger vil lovforslaget medføre, at arbejdsgiverne
i alt vil skulle anmelde ca. 2.000 færre sager årligt. Lovforslaget vil således
i begrænset omfang medvirke til at lette den administrative byrde for ar-
bejdsgiverne.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget om lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker er udformet så-
ledes, at Kommissionens Forordning (EU) Nr. 349/2011, om årlig indberet-
ning af arbejdsulykker fortsat efterleves.
Det foreslås, at der i fodnoten til arbejdsmiljølovens titel tilføjes en refe-
rence til dele af direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af arbejdstager mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (as-
bestdirektivet), som senest ændret ved direktiv (EU) 2023/2668 af 22. no-
vember 2023. Tilføjelsen har til formål at opfylde direktivets krav om, at
love, der gennemfører direktivet, skal ledsages af en henvisning til direkti-
vet. Arbejdsmiljøloven gennemfører dele af asbestdirektivet ved bestem-
melsen i § 49 e, stk. 1, hvorefter kun virksomheder, der er autoriseret af
Sikkerhedsstyrelsen, må udføre nedrivning af asbest, og bestemmelsen i §
49 g, stk. 3, hvorefter der er pligt for Sikkerhedsstyrelsen til at føre et of-
fentligt register over autoriserede virksomheder. Fuldstændig implemente-
ring af det ændrede direktiv vil i øvrigt ske på bekendtgørelsesniveau.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni til den 22. august 2025
(56 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Arbejdsmarkedsrådet (som består af repræsentanter fra Fag-
bevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Akade-
mikerne og Danske Regioner), AM-PRO, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Blik- og Rørarbejder-
27. juni 2025
11
forbundet, Bureau Veritas Denmark A/S, Business Danmark, Bygge-, An-
lægs- og Trækartellet, Byggeriets Kvalitetskontrol A/S, Bygherreforenin-
gen, Dahlberg, Dancert A/S, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Rede-
rier, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Danske
Advokater, Danske Byggefag, Den Danske Dommerforening, Den Koope-
rative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Faglige Hus,
Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finansforbun-
det, Finanstilsynet, FOA, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension,
Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer,
Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber, GLS-A, HK, Howden Dan-
mark, IDA, KL, Kloakmestrenes Kontrolinstans ApS, Kooperationen, Kri-
stelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Lederne, Lærernes
Centralorganisation, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Offentligt An-
sattes Organisationer, Sedgwick Danmark, SMVdanmark, Socialpædago-
gernes Landsforbund, Tapcert ApS, TEKNIQ Arbejdsgiverne, TEKNIQ
Kvalitet ApS, Valcert ApS, Validan ApS og Willis Towers Watson
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Der skønnes en mindreudgift sva-
rende til under 1 årsværk.
Ingen
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Ikke væsentlige konsekvenser
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Der skønnes en mindreudgift sva-
rende til under 1 årsværk.
Ingen
27. juni 2025
12
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder forslag om i fodnoten til arbejdsmiljølovens titel
at tilføje reference til dele af direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009
om beskyttelse af arbejdstager mod farerne ved under arbejdet at være ud-
sat for asbest (asbestdirektivet), som senest ændret ved direktiv (EU)
2023/2668 af 22. november 2023. Tilføjelsen har til formål at opfylde di-
rektivets krav om, at love, der gennemfører direktivet, skal ledsages af en
henvisning til direktivet.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ja Nej
X
27. juni 2025
13
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I fodnoten til arbejdsmiljølovens titel er der referencer til de EU-direktiver, som arbejdsmiljøloven
gennemfører helt eller delvist.
Arbejdsmiljøloven gennemfører dele af direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 (asbestdirekti-
vet), som senest ændret ved direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023 ved bestemmelsen i lo-
vens § 49 e, stk. 1, hvorefter kun virksomheder, der er autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen, må udføre
nedrivning af asbest, og ved bestemmelsen i § 49 g, stk. 3, hvorefter der er pligt for Sikkerhedssty-
relsen til at føre et offentligt register over autoriserede virksomheder.
Det foreslås i fodnoten til lovens titel, at »og Europa-Parlamentets« ændres til: »Europa-Parlamen-
tets«, og at der efter »side 5« indsættes: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejde
at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28, som senest ændret ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023 om ændring af direktiv
2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest,
EU-Tidende, L af 30. november 2023«.
Referencen i fodnoten til dele af asbestdirektivet vil indebære opfyldelse af direktivets krav om, at
love, der gennemfører direktivet, skal ledes af en henvisning til direktivet.
Fuldstændig implementering af det ændrede direktiv vil i øvrigt ske på bekendtgørelsesniveau.
Til nr. 2
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 49 l, at en virksomhed, der ikke er autoriseret, ikke må annoncere
eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har
autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation, jf. § 49 e, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1 og 2.2.2. .
Ifølge det foreslåede § 49 l, stk. 2, fører Sikkerhedsstyrelsen tilsyn med overholdelse af stk. 1.
27. juni 2025
14
Det foreslåede vil betyde, at det fremgår direkte af arbejdsmiljøloven, at Sikkerhedsstyrelsen har
kompetencen til at føre tilsyn med virksomheders overholdelse af bestemmelsen om virksomheders
annoncering i lovens § 49 l.
Det foreslåede vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer, men vil alene være en tydeliggørelse
af gældende ret.
Til nr. 3
Erhvervsministeren fastsætter eller kan fastsætte regler til nærmere etablering af autorisationsordnin-
gen i medfør af bemyndigelser i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1 og 2.2.1.
Det foreslås i § 49 q, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat af erhvervs-
ministeren i medfør af lovens kapitel 8 a.
Det foreslåede vil indebære, at det fremgår direkte af arbejdsmiljøloven, at Sikkerhedsstyrelsen fører
tilsyn med overholdelse af de regler, der fastsættes af erhvervsministeren i medfør af bemyndigelser
i kapitel 8 a i loven.
Det foreslåede vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer, men vil alene være en tydeliggørelse
af gældende ret.
Til nr. 4
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1, at Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand
og en række beskikkede medlemmer. Det fremgår af nr. 5, at et medlem indstilles af Finanssektorens
Arbejdsgiverforening.
Det foreslås i § 81 a, stk. 1, nr. 5, at »Finanssektorens Arbejdsgiverforening« ændres til: »Finans
Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at loven afspejler, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening blev
nedlagt i oktober 2023, hvorefter Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver er arbejdsgi-
verorganisationer på området. Ændringen vil alene være en konsekvens af, at Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening er blevet nedlagt og vil medføre, at der fremover kan indstilles en repræsentant
fra Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver som medlem af Arbejdsmiljøklagenævnet i
stedet for en repræsentant fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
27. juni 2025
15
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende § 31, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven, at arbejdsgiver senest 14 dage
efter første fraværsdag skal anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført fravær fra tilska-
dekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen (fraværskriteriet).
Det afgørende for, at anmeldepligten indtræder er, at arbejdstageren efter tilskadekomstdagen er sy-
gemeldt eller ikke vil kunne påtage sig sin almindelige arbejdsfunktion til sin sædvanlige arbejdstid,
uanset om tilskadekomne har fri grundet fx weekend eller ferie.
Reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker er fastsat i bekendtgørelse nr. 485 af 21. maj 2024 om
anmeldelse af ulykker efter arbejdsskadesikringsloven til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1.
Det foreslås, at der i § 31, stk. 1, efter »har medført« indsættes »mindst 3 dages«.
Ændringen i § 31, stk. 1, vil medføre, at arbejdsgiver senest 14 dage efter første fraværsdag skal
anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført 3 dages fravær fra tilskadekomnes sædvan-
lige arbejde ud over tilskadekomstdagen.
Med forslaget vil betingelsen for arbejdsgivers anmeldepligt blive ændret, således at arbejdsgiver
først skal anmelde en arbejdsulykke, hvis ulykken har medført mindst 3 dages fravær fra tilskade-
komnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen, i stedet for efter blot én dags fravær som
efter de nugældende regler. Forslaget vil dermed medføre, at arbejdsgivers pligt til at anmelde en
arbejdsulykke lempes.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i den gældende forståelse af fraværsbegrebet, som er beskre-
vet ovenfor. Det vil derfor fortsat være afgørende for, om anmeldepligten indtræder, om arbejdsta-
geren efter tilskadekomstdagen vil kunne påtage sig sin almindelige arbejdsfunktion til sin sædvan-
lige arbejdstid.
Anmeldepligten påhviler fortsat dén efter arbejdsskadesikringslovens § 48, stk. 1, sikringspligtige
arbejdsgiver, og arbejdsgiver skal fortsat anmelde arbejdsulykken senest 14 dage efter første fraværs-
dag. Det er således fortsat første fraværsdag, der er afgørende for fristen for anmeldetidspunktet.
27. juni 2025
16
Arbejdsulykker vil ligeledes fortsat skulle anmeldes til arbejdsgivers arbejdsulykkesforsikringssel-
skab via Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles elektroniske anmeldesystem,
EASY.
Forslaget vil sikre, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat bliver anmeldt. Ressourcerne i arbejds-
skadesystemet vil dermed i højere grad kunne fokuseres på de mere alvorlige arbejdsulykker.
Forslaget vurderes ikke at ville indebære konsekvenser for tilskadekomnes rettigheder efter arbejds-
skadesikringsloven. Det følger således af lovens § 31, stk. 2, at arbejdsgiver er forpligtet til at anmelde
en arbejdsulykke senest 14 dage efter tilskadekomstdagen, uanset om den har medført fravær, hvis
ulykken antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven. Der vil derfor fortsat skulle ske an-
meldelse, hvis arbejdsgiveren vurderer, at ulykkens følger kan udløse ret til erstatning for tab af er-
hvervsevne, godtgørelse for varigt men og/eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpe-
midler efter arbejdsskadesikringsloven. Dette kriterie sikrer således, at alle sager med meget lidt eller
intet fravær fortsat skal anmeldes, hvis det vurderes, at følgerne af arbejdsulykken potentielt vil kunne
føre til ret til erstatning og/eller godtgørelse m.v. efter arbejdsskadesikringsloven.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 21. december 2025, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 2 træder i kraft den 1. juli 2026.
Forslaget i stk. 2 betyder, at de foreslåede ændrede regler på anmeldeområdet i § 2finder anvendelse
på sager om arbejdsulykker, der anmeldes den 1. juli 2026 eller senere. Dette vil indebære, at sager
om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2026, og først anmeldes efter den 1. juli 2026, også
skal anmeldes efter de foreslåede regler. Det er altså anmeldetidspunktet, der er afgørende for, hvilke
regler, der skal benyttes for anmeldelsen.
Ikrafttrædelsen af de ændrede regler på anmeldeområdet sikrer er hensigtsmæssig af hensyn til til-
pasning af it-overgange. Hermed sikres det blandt andet, at det er muligt at foretage de fornødne it-
mæssige tilpasninger m.v. af anmeldesystemet, ligesom arbejdsgiverne får en periode til at omstille
sig til ændrede anmelderegler.
Forslaget i § 2 ikke ændrer tilskadekomnes rettigheder eller pligter, men alene ændrer i procedurerne
for anmeldelse. Der er således retssikkerhedsmæssigt uproblematisk at anvende de nye anmelderegler
også for ulykker, der er indtruffet før ikrafttrædelsesdagen den 1. juli 2026.
Samtidig med ikrafttrædelsen af loven forventes der at blive udstedt opdaterede bekendtgørelser om
anmeldelse af arbejdsulykker efter henholdsvis arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven.
27. juni 2025
17
Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lov om arbejdsmiljø § 90, og derfor
gælder lovens § 1 heller ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne
og Grønland.
Arbejdsskadesikringsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lov om arbejdsskadesikring §
90, og derfor gælder lovens § 2 heller ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft
for Færøerne og Grønland.
27. juni 2025
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. … af …, foreta-
ges følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Rådets direktiv
89/391/EØF af 12. juni 1989 om
iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af arbejdstagernes sik-
kerhed og sundhed under arbejdet,
EF-Tidende 1989, nr. L 183, side
1, med senere ændringer, Rådets
direktiv 92/57/EØF af 24. juni
1992 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed på midlerti-
dige eller mobile byggepladser,
EF-Tidende 1992, nr. L 245, side
6, med senere ændringer, visse be-
stemmelser i Rådets direktiv
94/33/EØF af 22. juni 1994 om be-
skyttelse af unge på arbejdsplad-
sen, EF-Tidende 1994, nr. L 216,
side 12, med senere ændringer, be-
stemmelser, der gennemfører Rå-
dets direktiv 2003/88/EF af 4. no-
vember 2003 om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af
arbejdstiden, EF-Tidende 2003, nr.
L 299, side 9, og bestemmelser,
der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005
1. I fodnoten til lovens titel ændres
»og Europa-Parlamentets« til: »Eu-
ropa-Parlamentets«, og efter »side
5« indsættes », og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv
2009/148/EF af 30. november 2009
om beskyttelse af arbejdstagere
mod farerne ved under arbejde at
være udsat for asbest, EU-Tidende
2009, nr. L 330, side 28, som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2023/2668 af
22. november 2023 om ændring af
direktiv 2009/148/EF om beskyt-
telse af arbejdstagere mod farerne
ved under arbejdet at være udsat for
asbest, EU-Tidende, L af 30. no-
vember 2023«.
27. juni 2025
19
om anerkendelse af erhvervsmæs-
sige kvalifikationer, EU-Tidende
2005, nr. L 255, side 22, med se-
nere ændringer, og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv
2009/104/EF af 16. september
2009 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse
med arbejdstagernes brug af ar-
bejdsudstyr under arbejdet (andet
særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-
Tidende 2009, nr. L 260, side 5.
§ 49 l. En virksomhed, der ikke er
autoriseret, må ikke ved annonce-
ring eller på anden måde foretage
noget, der er egnet til at vække fo-
restilling om, at virksomheden har
autorisation inden for asbestar-
bejde, der kræver autorisation, jf. §
49 e, stk. 1.
2. I § 49 l indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen fører
tilsyn med overholdelse af stk. 1.«
3. Efter § 49 p indsættes i kapitel 8
a:
»§ 49 q. Sikkerhedsstyrelsen fører
tilsyn med overholdelse af regler
fastsat af erhvervsministeren i med-
før af dette kapitel.«
§ 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet
består af en formand og af følgende
beskikkede medlemmer:
Nr. 1) -4) ---
Nr. 5) Et medlem indstillet af Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening
Nr. 6) – 9) ---
Stk. 2 – 12---
4. I § 81 a, stk. 1, nr. 5, ændres »Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening« til: »Finans Danmark/Ar-
bejdsgiver og F&P Arbejdsgiver«.
27. juni 2025
20
§ 2
I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 25.
juni 2024, som ændret ved lov nr.
502 af 20. maj 2025, lov nr. 703 af
20. juni 2025 og lov nr. 712 af 20.
juni 2025, foretages følgende æn-
dringer:
§ 31. Arbejdsgiver skal senest 14
dage efter første fraværsdag an-
melde en arbejdsulykke, såfremt
ulykken har medført fravær fra til-
skadekomnes sædvanlige arbejde
ud over tilskadekomstdagen.
Stk. 2-3. ---
1. I § 31, stk. 1, indsættes efter »har
medført«: »3 dages fravær«


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 – 29010/2025-
4634
26. september 2025
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
I juli 2025 fremsendte den forhenværende minister udkast til lovforslag om æn-
dring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven (Lempelse af anmelde-
pligten om arbejdsulykker, tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med auto-
risationsordningen på asbestområdet m.v.).
Lovforslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 27. juni til den 22. august
2025. Høringssvarene har givet anledning til nogle mindre sproglige og tekniske
justeringer og uddybninger i lovbemærkningerne.
I juni 2025 orienterede den forhenværende minister jer om, at forenklingen af reg-
lerne om anmeldelse af arbejdsulykker vil ensrette nationale regler med EU-reg-
lerne.
I forbindelse med den eksterne høring er Arbejdstilsynet blevet opmærksom på, at
det ikke er korrekt. Arbejdstilsynet vurderer nu, at EU-reglerne ikke stiller krav om
anmeldelse af arbejdsulykker efter et bestemt antal fraværsdage, men at anmeldelse
skal ske i henhold til national lovgivning/praksis.
EU-reglerne stiller derimod krav om, at arbejdsgiveren skal føre en intern liste over
arbejdsulykker, der har medført fravær i mere end tre arbejdsdage. Der er ved dette
lovforslag derfor ikke tale om en fuldstændig ensretning af de nationale regler med
EU-reglerne.
Jeg vedlægger til jeres orientering lovforslaget, høringssvar, høringsnotat og lige-
stillingsvurdering.
Det er planen, at lovforslaget skal fremsættes den 8. oktober 2025.
Venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Offentligt
L 31 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26


HØ RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende lovforslag om ændring af arbejdsmil-
jøloven og arbejdsskadesikringsloven
(Lempelse af anmeldepligten for arbejdsulyk-
ker, tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens
tilsyn med autorisationsordningen på asbest-
området m.v.)
J.nr. 2025 – 29010/2025-4634
JF
JB
15. september 2025
Indledning
Lovforslaget har været sendt i ekstern høring i perioden 27. juni – 22. august 2025
hos følgende organisationer og myndigheder:
Advokatrådet, Arbejdsmarkedsrådet (som består af repræsentanter fra Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Akademikerne og Dan-
ske Regioner), AM-PRO, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bureau Veritas
Denmark A/S, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Byggeriets
Kvalitetskontrol A/S, Bygherreforeningen, Dahlberg, Dancert A/S, Danmarks Frie
Fagforening, Danmarks Rederier, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Byggefag, Den Danske Dommerfor-
ening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det
Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finans-
forbundet, Finanstilsynet, FOA, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension,
Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, Garanti-
fonden for Skadesforsikringsselskaber, GLS-A, HK, Howden Danmark, IDA, KL,
Kloakmestrenes Kontrolinstans ApS, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening, Kristelig Fagbevægelse, Lederne, Lærernes Centralorganisation, Medarbej-
der- og Kompetencestyrelsen, Offentligt Ansattes Organisationer, Sedgwick Dan-
mark, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Tapcert ApS, TEKNIQ
Arbejdsgiverne, TEKNIQ Kvalitet ApS, Valcert ApS, Validan ApS og Willis To-
wers Watson.
Offentligt
L 31 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26
2
Der er modtaget høringssvar fra følgende
Akademikerne, AM-PRO, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Dansk Ar-
bejdsgiverforening (DA) på vegne af DA-fællesskabet, Danske Rederier, Danske
Regioner, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finans Danmark, Forsikring
& Pension (F&P), Færge Rederierne, Kommunernes Landsforening (KL), Lederne,
Malerforbundet, Reddernes Fagforening, Rigsrevisionen samt en privat borger.
Følgende har ingen bemærkninger
Rigsrevisionen.
Generelle bemærkninger
DA, Danske Rederier, Danske Regioner, Finans Danmark, F&P, KL og Lederne
støtter forslaget om ændring af arbejdsskadesikringsloven, som lemper arbejdsgi-
vers anmeldepligt.
DA værdsætter, at regeringen har imødekommet ønsket fra KL og DA. Danske Re-
derier hilser forslaget om administrative lettelser velkommen, og Lederne anerken-
der behovet for at forenkle de administrative processer ved mindre alvorlige ulyk-
ker, samtidig med at alvorlige arbejdsulykker fortsat anmeldes rettidigt. Danske
Regioner, Finans Danmark og F&P anfører, at ændringen kan bidrage til en admi-
nistrativ lettelse uden at forringe tilskadekomnes rettigheder. F&P anfører desuden,
at de er enige i, at ændringen ikke afskærer tilskadekomne fra at modtage godtgø-
relse og erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, idet ulykker, der ikke har med-
ført fravær, men som antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, fortsat
er anmeldepligtige.
KL bemærker, at regeringen med lovforslaget imødekommer KL’s ønske om at
lette de administrative byrder for arbejdsgiverne, og samlet set vurderer KL, at æn-
dringen er et skridt i den rigtige retning. KL har dog anført, at de gerne havde set,
at ændringen kunne træde i kraft allerede den 1. januar 2026. DA foreslår tilsva-
rende, at fraværskriteriet udgår for at undgå unødvendige registreringer. Alternativt
at vejledningen til registrering suppleres med tydelige eksempler på ulykker med
meget begrænset fravær, som fortsat skal anmeldes.
AM-PRO kan tilslutte sig ambitionen om at forenkle anmeldeproceduren, således
ulykker med væsentligt fravær opprioriteres i forbindelse med sagsbehandling.
AM-PRO kan dog være betænkelig ved, om kvaliteten af anmeldelserne forringes,
hvis anmeldelse først sker efter flere dages fravær.
FH, Akademikerne, Malerforbundet, Reddernes Fagforening og en privat borger
støtter ikke forslaget om at lempe arbejdsgivers anmeldepligt.
Akademikerne og Reddernes Fagforening udtrykker bekymring for forslaget om at
lempe arbejdsgivers anmeldepligt. Akademikerne mener, at de foreslåede ændrin-
ger vil forringe muligheden for opfølgning på og forebyggelse af arbejdsulykker.
DA og Lederne bakker op om og kan tilslutte sig lovforslaget om tydeliggørelse af
Sikkerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser efter autorisationsordningen på asbestom-
rådet.
3
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lempelsen af anmeldepligten for arbejdsulykker har til formål at forenkle de admi-
nistrative processer for arbejdsgiverne ved mindre alvorlige arbejdsulykker, samti-
dig med, at de mere alvorlige ulykker fortsat skal anmeldes. Arbejdsulykker, som
vurderes at kunne udløse ret til erstatning m.v. efter arbejdsskadesikringsloven, vil
også fortsat skulle anmeldes – også ved fravær under tre dage.
I forhold til KL’s ønske om ikrafttrædelse den 1. januar 2026, bemærker Beskæfti-
gelsesministeriet, at ikrafttrædelsestidspunktet blandt andet er valgt af hensyn til at
sikre, at det er muligt at foretage de fornødne IT-mæssige tilpasninger m.v. af an-
meldesystemet, ligesom arbejdsgiverne får en periode til at omstille sig til ændrede
anmelderegler.
Beskæftigelsesministeriet har i øvrigt taget høringsparternes generelle bemærknin-
ger til efterretning.
Bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget
Lempelse af anmeldepligten ved arbejdsulykker
Tilskadekomnes retstilling
AM-PRO udtrykker bekymring for om skadelidte, der vælger at komme på arbejde
dagen efter en ulykke (fx. smæld i skulder, ryg etc.) og så først efter nogle dage er-
kender, at de må sygemelde sig pga. smerter, med den foreslåede ordning endnu
lettere risikerer at "falde mellem to stole", så de hverken får anerkendt deres skader
som ulykkessag eller som erhvervssygdomssag.
FH stiller sig uforstående over for ændringen, som de bemærker har en begrænset
effekt på de administrative byrder, og som de mener vil medføre betydelig risiko
for mindre beskyttelse af lønmodtagerenes sikkerhed og sundhed, herunder svagere
retstilling for tilskadekomne, der rammes af en arbejdsulykke i forhold til erstat-
ning.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget ikke vurderes at få konsekvenser
for tilskadekomnes rettigheder efter arbejdsskadesikringsloven, idet arbejdsgiver
fortsat vil skulle anmelde en arbejdsulykke, hvis arbejdsgiveren vurderer, at ulyk-
kens følger kan udløse ret til erstatning mv. efter arbejdsskadesikringsloven. Ar-
bejdsgiver vil således skulle foretage denne vurdering på samme måde som efter
gældende regler. Tilskadekomne vil stadig have samme adgang og ret til erstatning
som hidtil.
Arbejdsgivers pligt til ulykkesforebyggelse
Akademikerne anfører, at forpligtelsen til at anmelde en arbejdsulykke allerede ef-
ter første fraværsdag medvirker til, at arbejdsgivere tidligt tager hånd om ulykken.
FH udtrykker bekymring om betydelig risiko for forringelser i arbejdspladsernes
forebyggende indsats af arbejdsulykker.
4
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fortsat er arbejdsgiverens pligt at sørge
for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige samt
at følge op på ulykker og tilløb til ulykker i samarbejde med arbejdsmiljøorganisa-
tionen.
Arbejdsskadestatistik
FH anfører, at lovændringen vil bryde kontinuiteten i arbejdsskadestatistikkerne og
gøre det vanskeligere af følge udviklingen af arbejdsulykker over tid. FH mener, at
datakvaliteten og troværdigheden i arbejdsmiljøstatistikken reduceres og undergra-
ver forudsætningerne for en langsigtet og dokumenteret indsats på området og en
politisk prioritering af arbejdsmiljøindsatsen til forebyggelse af arbejdsulykker.
Akademikerne påpeger, at anmeldelsen af arbejdsulykker generelt bidrager til at
skabe overblik over, hvilke typer ulykker der forekommer i forskellige brancher,
der øger muligheden for en bedre og mere systematisk forebyggelse baseret på
branchespecifikke risici.
Malerforbundet vurderer, at ændringen vil medføre en forringelse af statistik,
svække forebyggelse af skader samt medføre en yderst forringet retssikkerhed for
den tilskadekomne. Malerforbundet anfører, at hvis ikke ulykker med småskader
bliver registreret, vil det medføre et øget mørketal i antallet af arbejdsulykker, og
det vil dermed give et forvrænget billede af antallet af arbejdsulykker.
Reddernes Fagforening mener, at den foreslåede ændring fjerner et væsentlig fokus
fra den akkumulerede belastning af gentagne arbejdsulykker, der tilsammen danner
et væsentligt billede af den enkelte arbejdsplads, og dens evne til at forebygge de
mindre arbejdsskader, der akkumuleret over tid kan føre til arbejdsbetinget syg-
dom.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er korrekt, at lovændringen vil føre til
en ændring i de data, der indgår i Arbejdstilsynets ulykkesstatistik. Data er opdelt
på fraværsdage, hvorfor ændringen alene vil have betydning for arbejdsulykkerne
med fravær for én til tre dage, mens data om arbejdsulykker med mindst 4 dages
fravær vil være uændret. Ændringen vurderes derfor at have mindre betydning i
forhold til Arbejdstilsynets ulykkesstatistik.
Beskæftigelsesministeriet vurderer dertil, at ændringen ikke vil svække Arbejdstil-
synets arbejdsmiljøindsats, idet indsatsen står på et datagrundlag, der ud over data
om anmeldte ulykker og erhvervssygdomme også omfatter andre typer viden, fx
data og registreringer fra tilsyn og ulykkesundersøgelser, data fra undersøgelsen
’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ (NOA-L) samt vi-
den og data fra forskning. Tilsvarende er Arbejdstilsynets tilsynsindsats baseret på
data, hvor der indgår en flerhed af kriterier.
Forslag til yderligere lempelse af anmeldepligten
DA bemærker, at lovændringen ikke er helt i tråd med rammedirektivet om ar-
bejdsmiljø (direktiv 89/391/EØF), og at det bør formuleres i overensstemmelse
5
hermed, så der alene stilles krav om indberetning af ulykker, der medfører mere
end tre dages fravær.
KL anfører, at de gerne havde set, at anmeldepligten skulle afhænge af, om ulyk-
ken antages at kunne begrunde krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Rammedirektivet for arbejdsmiljø indeholder bestemmelser om registrering af ar-
bejdsulykker, herunder kravet om at arbejdsgiveren skal føre en liste over arbejds-
ulykker, der har medført arbejdsudygtighed i mere end tre arbejdsdage. Der er ef-
ter rammedirektivet ikke krav om, at denne liste, som arbejdsgiveren selv skal føre,
skal sendes til myndighederne. Bestemmelsen i rammedirektivet om, at arbejdsgi-
veren skal rapportere om arbejdsulykker til myndighederne, går ud på, at dette
skal ske i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis.
Derudover bemærker Beskæftigelsesministeriet, at fraværskriteriet på mindst tre
dages fravær er inspireret af opsamlingen på mulige initiativer til lempelse af ad-
ministrative byrder for erhvervslivet i bilag 189 til ERU alm. del fra 2024, hvor DA
foreslår at lempe anmeldepligten for arbejdsulykker.
Beskæftigelsesministeriet foretager på baggrund af ovenstående ikke ændringer i
lovforslaget.
Tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med autorisations-
ordningen på asbestområdet
Lederne bemærker i forhold til Sikkerhedsstyrelsens tilsyn på asbestområdet, at det
er væsentligt, at der sker koordination mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsy-
net.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet al-
lerede har et veletableret samarbejde om autorisationsordningen.
Ordensmæssige ændringer som følge af nedlæggelsen af Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening
Finans Danmark kvitterer for, at Finanssektorens repræsentation i Arbejdsmiljøkla-
genævnet tilrettes i overensstemmelse med den nye virkelighed således at, »Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening« ændres til »Finans Danmark/Arbejdsgiver og
F&P Arbejdsgiver«.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig, at der kvitteres for ændringen.