Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Høringssvar krigsforsikring.pdf

https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l11/bilag/1/3077340.pdf

Offentligt
L 11 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2025-26


Oversendelsesbrev.docx

https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l11/bilag/1/3077338.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
8. oktober 2025
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering forslag til lov om ændring
af lov om krigsforsikring af skibe (Statslig låneramme, udvidelse af forsik-
ringsdækning og ændring af hvilke skibe, der er omfattet af loven m.v.)
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 1. maj til den 2.
juni 2025. Derfor fremsendes høringsnotat, høringsliste og høringssvar til
orientering i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
L 11 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2025-26


Høringsliste krigsforsikring.pdf

https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l11/bilag/1/3077341.pdf

Offentligt
L 11 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2025-26


Høringsnotat.docx

https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l11/bilag/1/3077339.pdf

8. oktober 2025
HØRINGSNOTAT
VEDRØRENDE UDKAST TIL LOVFORSLAG OM
ÆNDRING AF LOV OM KRIGSFORSIKRING AF
SKIBE
Indhold
1. Indledning .............................................................................................. 1
2. Generelle bemærkninger........................................................................ 2
3. Bemærkninger til de konkrete emner..................................................... 3
3.1. Statslig låneramme til Krigsforsikringsinstituttet ............................... 3
3.2. Krigs-P&I-forsikring omfattes af Krigsforsikringsinstituttets
dækning...................................................................................................... 3
3.3. Delegation af administration og opgaver til private aktører ............... 4
3.4. Hvilke skibe, der er omfattet af Krigsforsikringsinstituttet ................ 4
3.5. Udskiftning af formand og krav om forretningsorden og
regnskab m.v.............................................................................................. 5
3.6. Ophør af henvisninger til lov om krigsforsikring af fast ejendom
og løsøre..................................................................................................... 7
3.7. Grønland og Færøerne ........................................................................ 7
4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .................................................... 8
5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. ......................... 8
1. Indledning
Forslag til ændring af lov om krigsforsikring af skibe fremsættes med det
formål at gøre Krigsforsikringsinstituttet operationelt – både finansielt med
tilstrækkelig likviditet, forsikringsmæssigt med den rette ansvarsdækning,
og beredskabsmæssigt med mulighed for at delegere administrationen til
aktører med de rette kompetencer. Alt dette, så det ved udbrud af krig vil
være muligt at stille krigsforsikringer til rådighed med kort varsel for den
danskflagede handelsflåde.
Med lovforslaget foreslås således en indsættelse af en statslig lånegaranti
på 6 mia. kr. ved aktivering af Krigsforsikringsinstituttet. Lånerammen skal
medvirke til, at instituttet har adgang til tilstrækkelig likviditet ved aktive-
ring. Lånet vil blive tilbagebetalt med de bidrag, som rederne skal indbetale
ved aktivering af instituttet (præmieindbetalinger).
Offentligt
L 11 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2025-26
2/8
Endvidere foreslås forsikringsdækningen under Krigsforsikringsinstituttet
udvidet til også at omfatte forsikringsdækning af skibes ansvar for skader
og tab med hensyn til bl.a. besætning, passagerer og last, der følger af krig
eller krigslignende handlinger (krigs-P&I-dækning). Et skib kan ikke sejle
uden sådanne krigsansvarsforsikringer.
Der foreslås desuden indsat en hjemmel til, at bestyrelsen for Krigsforsik-
ringsinstituttet med erhvervsministerens godkendelse kan delegere admini-
strationen af Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktører, der
har det nødvendige beredskab, internationale kontorer og netværk af sam-
arbejdspartnere til at sikre et operationelt krigsforsikringsinstitut øjeblikke-
ligt efter aktivering.
Endvidere foreslås afgrænsningen af hvilke skibe, der er omfattet af Krigs-
forsikringsinstituttet, ændret som følge af sølovens regler om, hvilke skibe,
der kan sejle under dansk flag.
Endelig foreslås mindre ændringer vedrørende instituttets bestyrelses
virke, regnskabsaflæggelse, digital kommunikation m.v. samt indarbejdel-
ser af bestemmelser fra lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre,
som lov om krigsforsikring for skibe før blot har henvist til.
Ordningen skal udmøntes i overensstemmelse med EU-statsstøttereglerne.
Lovforslaget har været sendt i offentlig høring den 1. maj 2025 med hø-
ringsfrist den 2. juni 2025.
2. Generelle bemærkninger
Danske Rederier hilser lovforslaget velkommen og bemærker, at dansk
skibsfart er et strategisk aktiv for Danmark. Danmark er blandt de største
søfartsnationer i verden. Reglerne vil sikre, at den danske handelsflåde fort-
sat vil være forsikret og kan sejle videre under en krigssituation. Det er en
løsning, som Danske Rederier i flere år har arbejdet for at få på plads i
samarbejde med myndighederne.
Danske Shipping- og Havnevirksomheder (DSHV) udtrykker deres
støtte til de foreslåede ændringer i lovforslaget, som de anser for både nød-
vendige og relevante for at sikre den fortsatte drift af den danske handels-
flåde under kritiske forhold.
Kommentar
Bemærkningerne lægger ikke op til justering af lovforslaget og giver i øv-
rigt ikke anledning til bemærkninger fra Erhvervsministeriets side.
3/8
3. Bemærkninger til de konkrete emner
3.1. Statslig låneramme til Krigsforsikringsinstituttet
Danske Rederier er glade for indsættelsen af en statslig lånegaranti på 6
mia. kr. ved aktivering af Krigsforsikringsinstituttet. Lånerammen vil sikre,
at instituttet har adgang til tilstrækkelig likviditet ved aktivering. Lånet vil
blive tilbagebetalt gennem de præmieindbetalinger, som rederierne skal fo-
retage ved aktivering af instituttet. Der er således tale om en ordning finan-
sieret af rederierne, med en midlertidig kassekredit stillet til rådighed af
staten.
Danske Rederier er tilfredse med, at det i lovbemærkningerne fremgår, at
der vil blive fastsat vilkår i finansieringsmodellen med henblik på at undgå
”strategisk indflagning” med det formål at opnå forsikring. Det er vigtigt,
at dette bliver et fokuspunkt i både bestyrelsesarbejdet og den praktiske
implementering af lovændringerne.
DSHV støtter forslaget om at indføre en statslig låneramme på 6 mia. kr.
Dette kan sikre, at Krigsforsikringsinstituttet har den nødvendige likviditet
til at udbetale erstatninger for krigsskader straks ved aktivering. Det er af
afgørende betydning for at kunne fastholde en stabil og driftssikker dansk
handelsflåde under krigsforhold.
DSHV støtter fuldt ud, at lovforslaget udmøntes i overensstemmelse med
EU-statsstøttereglerne. Det er vigtigt, at eventuelle statsstøtteretlige pro-
blemstillinger afdækkes og løses, så der sikres en juridisk holdbarhed i lo-
ven.
Kommentar
Bemærkningerne lægger ikke op til justering af lovforslaget. Erhvervsmi-
nisteriet skal bemærke, at arbejdet med at afdække eventuelle statsstøtte-
retlige problemstillinger er iværksat, således at ordningen udmøntes i
overensstemmelse med EU-statsstøttereglerne.
3.2. Krigs-P&I-forsikring omfattes af Krigsforsikringsinstituttets dækning
DSHV er positive over for udvidelsen af Krigsforsikringsinstituttets dæk-
ning til også at inkludere krigs-P&I forsikring. En sådan udvidelse kan
sikre, at skibene har den nødvendige forsikring for ansvar, skader og tab
relateret til besætning, passagerer og last, hvilket er essentielt for at opret-
holde skibenes operationelle kapacitet under krig.
Kommentar
4/8
Bemærkningerne lægger ikke op til justering af lovforslaget og giver i øv-
rigt ikke anledning til bemærkninger fra Erhvervsministeriets side.
3.3. Delegation af administration og opgaver til private aktører
DSHV ser positivt på forslaget om, at Krigsforsikringsinstituttets admini-
stration kan henlægges til én eller flere private aktører med erhvervsmini-
sterens godkendelse. Dette kan sikre, at administrationen kan håndteres ef-
fektivt og professionelt af aktører med eksisterende beredskab og ressour-
cer til at administrere forsikringskrav på en kompetent facon.
Forsikring & Pension (F&P) bemærker, at lovforslaget lægger op til, at
administrationen af Krigsforsikringsinstituttet helt eller delvist kan henlæg-
ges til private aktører med erfaring inden for søforsikring. Imidlertid er an-
tallet af forsikringsselskaber, der udbyder denne type forsikring, herunder
på P&I (ansvarsforsikring), meget begrænset i Danmark. Ifølge F&P’s un-
dersøgelser, findes der alene 4-5 selskaber med repræsentation i Danmark,
hvor kun et er medlem af F&P. Det er dog uvist, om de øvrige selskabers
repræsentation i Danmark vil være tilstrækkelig ift. kravene om fast tilste-
deværelse (forretningssted) i Danmark. F&P har ikke tilstrækkeligt grund-
lag for at vurdere, om de eksisterende udbydere vil være i stand til at løfte
den omfattende opgave, der forventes i tilfælde af aktivering. Det kan der-
for være relevant at gennemføre en nærmere markedsafdækning og over-
veje, om opgaven eventuelt kræver tilpasninger af lovens krav eller supple-
rende foranstaltninger i beredskabet.
Kommentar
Erhvervsministeriet skal bemærke, at ministeriet er enig i, at der er et be-
grænset antal søforsikringsselskaber med forretningssted i Danmark, der
har de nødvendige kompetencer til assistance og behandling af krigsfor-
sikringsskader, som administrationen af Krigsforsikringsinstituttet vil
kunne delegeres til. De findes dog. I lyset af den geopolitiske situation fin-
der Erhvervsministeriet det nødvendigt at sikre en hjemmel på nuværende
tidspunkt til delegation. Det er hensigten, at bestyrelsen for Krigsforsik-
ringsinstituttet herefter skal indgå i en nærmere dialog med de relevante
søforsikringsselskaber med henblik på en model for, hvordan delegationen
kan foregå.
3.4. Hvilke skibe, der er omfattet af Krigsforsikringsinstituttet
DSHV mener, at opdateringen af hvilke skibe der er omfattet af Krigsfor-
sikringsinstituttet, er både logisk og nødvendig. Ved at inkludere alle skibe
optaget i skibsregistret og undtage skibe, som midlertidigt er registreret un-
der et andet flag, sikres en klar og relevant afgrænsning af skibe.
5/8
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd konstaterer, at lovforsla-
get ikke omfatter operationelle forhold for skibe, hvilket giver anledning til
følgende tre spørgsmål:
Hvilke arbejdsmiljøregler kommer til at gælde for de erhvervsskibe (både
danske og udenlandsk ejet), som midlertidigt inddrages til at sejle for for-
svaret i tilfælde af krig?
Da loven vedrører skibe over 20 BT, skal de udenlandsk ejede skibe, som
midlertidigt indskrives i dansk skibsregister, dermed betale medlemsgebyr
til UFDS (Ulykkesforbundet for Dansk Søfart) for medlemskab af Handels-
flådens arbejdsmiljø- og velfærdsråd?
Skal udenlandske skibe, som midlertidigt indskrives i dansk skibsregister,
endvidere leve op til reglerne i Meddelelse B (regler for skibes bygning og
udstyr)?
Kommentar
For så vidt angår det første spørgsmål, skal Erhvervsministeriet bemærke,
at Krigsforsikringsinstituttet ikke er etableret for at forsikre skibe, der ind-
drages til at sejle for forsvaret. Hvis skibe inddrages til at sejle for forsva-
ret, vil det være lov om tilvejebringelse af befordringsmidler til det militære
forsvar og civilforsvaret, jf. lov nr. 228 af 8. april 1992, eller lov om over-
tagelse af brugsretten til danske skibe, jf. lov nr. 1432 af 21. december
2005, der bringes i anvendelse. Krigsforsikringsinstituttet er oprettet med
henblik at forsikre den danske handelsflåde, så den kan fortsætte sin almin-
delige kommercielle drift, med de almindeligt gældende regler for arbejds-
miljø om bord på skibene.
Erhvervsministeriet bemærker til det andet og tredje spørgsmål, at der ikke
med lovforslaget indføres en ny form for midlertidig registrering af skibe
under dansk flag. Lovforslaget skal blot sikre, at skibe, der har fået tilla-
delse til at føre dansk flag i en tidsbegrænset periode (en såkaldt ”Bare-
boat-ind”-registrering), også vil være omfattet af Krigsforsikringsinstitut-
tet, mens de sejler under dansk flag. Disse skibe skal i øvrigt opfylde alle
de gældende regler og krav, der gælder for skibe, der sejler under dansk
flag.
3.5. Udskiftning af formand og krav om forretningsorden og regnskab
m.v.
Danske Rederier bemærker, at som lovbemærkningerne understreger, er
det vigtigt, at Krigsforsikringsinstituttet vil være i stand til at være operati-
onelt inden for kort tid efter, at det aktiveres. Danske Rederier støtter der-
6/8
for, at arbejdet med udarbejdelse af vedtægter og vilkår såvel som en for-
retningsorden igangsættes i fredstid – snarest muligt - og ikke først, når
Krigsforsikringsinstituttet aktiveres.
DSHV støtter forslaget om ændringer i bestyrelsens sammensætning, så
formanden udpeges af rederierne, hvis statens bidrag er opbrugt. Ligeledes
ser DSHV positivt på kravet om, at Krigsforsikringsinstituttet skal udar-
bejde en forretningsorden og aflægge regnskab i overensstemmelse med
årsregnskabsloven, som kan sikre transparens og god ledelse.
F&P gør opmærksom på, at det fremgår af lovforslaget, at Krigsforsik-
ringsinstituttet skal aflægge regnskab efter årsregnskabsloven. F&P anbe-
faler, at det præciseres, at instituttet ved opgørelse af forsikringsmæssige
hensættelser og disponering af eventuelle overskud bør følge de principper,
som Finanstilsynet i dag anvender over for regulerede forsikringsselskaber
og skadesgarantisordninger. Det gælder både kravet om, at hensættelser
skal være aktuarmæssigt og forvaltningsmæssigt forsvarlige, og at eventu-
elle overskud bør fordeles rimeligt blandt de bidragsydere, der har finan-
sieret dem – fx ved fremtidig præmielempelse eller tilbagebetaling. Denne
praksis vil sikre transparens, retfærdighed og tillid blandt de involverede
aktører, herunder rederierne.
Kommentar
Erhvervsministeriet skal bemærke, at ministeriet er enig i, at arbejdet i
Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse med at udarbejde forsikringsvilkår,
vedtægter og forretningsorden m.v. skal igangsættes snarest muligt. Arbej-
det med at udpege en ny bestyrelse er således påbegyndt.
For så vidt angår forslaget fra F&P bemærker Erhvervsministeriet, at det
følger af den foreslåede lovtekst i lovforslaget, at Krigsforsikringsinstituttet
aflægger et regnskab, der skal være udarbejdet i overensstemmelse med
årsregnskabslovens krav til regnskaber. Krigsforsikringsinstituttet er ikke
omfattet af årsregnskabsloven, og det er alene årsregnskabslovens krav om
udarbejdelse af regnskab og årsrapport, der finder anvendelse. Det følger
endvidere af lovforslaget, at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse skal ud-
arbejde vedtægter, der indeholder bestemmelser om aflæggelse af regn-
skab. Erhvervsministeriet vil anmode bestyrelsen for Krigsforsikringsinsti-
tuttet om at inddrage forslaget fra F&P i bestyrelsens videre arbejde med
vedtægterne om aflæggelse af regnskab og fastsættelsen af rederiernes
præmieindbetalinger. For så vidt angår fordeling af et eventuelt overskud
mht. rederiernes præmiebetaling, fastsætter § 12, stk. 2, i den gældende lov
om krigsforsikring af skibe, at ved Krigsforsikringsinstituttets ophør tilfal-
der et eventuelt overskud de rederier, hvis skibe har været forsikret i Krigs-
forsikringsinstituttet i forsikringstiden, i forhold til de indbetalte forsik-
ringsbidrag.
7/8
3.6. Ophør af henvisninger til lov om krigsforsikring af fast ejendom og
løsøre
F&P bemærker, at der er behov for en ny ordning til revurdering af Krigs-
forsikringsinstituttets afgørelser om skader – særligt fordi henvisningen til
§ 41 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre bygger på en foræl-
det model med udpegning af sagkyndige ved amtmanden, som ikke læn-
gere eksisterer. F&P vurderer, at henvisningen til § 41 i denne sammen-
hæng bør ophæves eller fraviges. Der er behov for en særskilt og moderne
ordning til vurdering og revurdering af skader på skibe og P&I-krav, til-
passet de internationale og teknisk komplekse forhold i søforsikring. Man
kunne overveje at bygge på eksisterende strukturer i forsikringssystemet,
f.eks. ved at søge inspiration i Ankenævnet for Forsikring, som har en etab-
leret praksis for behandling af uenigheder om dækning og erstatningsopgø-
relse. En sådan model kan både i fredstid – hvor instituttets bestyrelse og
eventuelle kontraktparter forbereder og vedligeholder systemet – og i krigs-
tid give adgang til en faglig og uafhængig vurdering. For mere komplekse
sager – fx teknisk krævende skader på skibe eller tvister om P&I-ansvar –
kunne ordningen eventuelt suppleres af et vurderingspanel med relevant
ekspertise.
Kommentar
Erhvervsministeriet er enig i behovet for en ny ordning til revurdering af
Krigsforsikringsinstituttets afgørelser om skader, da henvisningen i lov om
krigsforsikring af skibe i § 10, stk. 4, til § 41 i lov om krigsforsikring af fast
ejendom og løsøre bygger på en forældet model. Erhvervsministeriet har
på den baggrund indsat en bemyndigelse i lovforslaget til, at erhvervsmi-
nisteren kan fastsætte regler om revurdering af Krigsforsikringsinstituttets
afgørelser om skader.
3.7. Grønland og Færøerne
Grønlands Departement for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter,
har ingen bemærkninger til lovforslaget inden for deres ressortområde.
Færøernes Ministerium for Udenrigsanliggender, Industri og Handel,
bemærker, at Færøerne fortsat ønsker, at færøske skibe skal kunne have
mulighed for at være i den danske ordning for krigsforsikring.
DSHV anser det endvidere for vigtigt, at både færøske og grønlandske
skibe kan være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet. Lovforslagets betyd-
ning for disse områder er velbegrundet og nødvendig for at sikre forsy-
ningssikkerheden i hele Rigsfællesskabet.
8/8
Kommentar
Erhvervsministeriet skal bemærke, at i henhold til den gældende lov om
krigsforsikring af skibe kan færøske skibe efter begæring fra Færøernes
Landsstyre optages i Krigsforsikringsinstituttet. I det fremsendte lovforslag
bliver der ikke lagt op til ændringer af loven på dette punkt. Loven kan i
øvrigt sættes i kraft for Grønland.
4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, inde-
holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
• Bemærkningerne til § 1, nr. 8, og pkt. 2.2.3. i de almindelige bemærk-
ninger er ændret således, at det fremgår, at det er hensigten, at krigs-
P&I forsikringen også kan indeholde en vis forsikring for kollisions-
ansvar som følge af en kollision med et andet skib eller en genstand,
hvor skaden er forårsaget af krig og krigslignende handlinger.
• Det er endvidere tilføjet, at overstiger de dækningsberettigede krav
under krigs-P&I dækningssummen ved en skade, vil der kunne træk-
kes på krigskaskodækningssummen i det omfang, denne ikke er ud-
tømt.
• Bestemmelserne fra lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre,
som lov om krigsforsikring af skibe tidligere blot har henvist til, er nu
indarbejdet i lov om krigsforsikring af skibe med enkelte tilpasninger,
der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter, og så de bli-
ver tidssvarende i forhold til deres ordlyd fra 1969.
Der tages fortsat forbehold for lovtekniske ændringer.
5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til lov-
forslaget:
- Danske Rederier
- Danske Shipping- og Havnevirksomheder (en del af Dansk Indu-
stri)
- Forsikring & Pension, og
- Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd.
Der er desuden modtaget høringssvar fra Maritime Uddannelser og Rigsre-
visionen, der ikke har bemærkninger til lovforslaget.