Redegørelse afgivet af statsministeren (Mette Frederiksen) den 7. oktober 2025

Redegørelse afgivet af statsministeren (Mette Frederiksen) den 7. oktober 2025
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38
(Mundtlig og skriftlig)
Deres Majestæter, Deres Kongelige Højhed, Folketingets
formand, Færøernes lagmand og formanden for naalakker-
suisut. Kære kolleger her i Folketingssalen og alle jer, der
ser med hjemmefra.
Jeg vil starte min tale i dag med en lille historie fra old-
tiden. Vi skal til byen Capua i det gamle Romerrige. Det
var en by i udvikling, og her dyrkede man spelt, vin, ro-
ser og krydderier, man producerede salver og solgte bron-
zevarer. Men alt var langtfra fredeligt. I Capua herskede
nemlig en stor utilfredshed med bystyret. De var en flok
forbrydere, lød det, og der gik ikke længe, før folk skred
til handling. Bystyret blev spærret inde på rådhuset, man
samledes på torvet, og stemningen var uforsonlig; de skulle
alle henrettes.
Så tog en mand ordet. Han foreslog, at man først valgte et
nyt bystyre, før man henrettede det gamle. Flere kandidater
blev nu bragt på bane. Men om den første blev der råbt, at
han havde begået underslæb. Om den næste blev det sagt, at
han var moralsk anløben. Og sådan fortsatte det faktisk med
alle de navne, der kom frem. Efter nogen tid tog den samme
mand ordet igen, og han konstaterede, at det ikke havde
været muligt at finde et nyt og bedre bystyre, og foreslog
derfor, at man i stedet lukkede de gamle byrådsmedlemmer
ud og bad dem om at genoptage deres embede.
Den her lille historie er fortalt i Hal Kochs bog »Hvad
er demokrati? «, og som I ved, blev den skrevet lige efter
anden verdenskrig. Når jeg frembringer den i dag, er det
ikke for at sige, at det her er regeringens strategi frem mod
næste folketingsvalg – dog ikke – men fordi den, her mere
end 2.000 år senere, stadig er vedkommende.
Jeg vil i min tale i dag berøre et emne, man som politiker
plejer at undgå. Vi er her for at tjene folket, ikke for at
tale om os selv. I dag vil jeg gøre en undtagelse, for der er
noget mere dyrebart på spil end vores eget ve og vel, og
eksemplerne er blevet for mange:
Kære kolleger. Det er ganske vist ikke jer alle her i salen,
der har modtaget et billede af jeres egen gravsten. Men en af
jer har. Det er ikke jer alle her i salen, der er blevet vækket
med jeres familie af politiet midt om natten med besked om,
at en mand havde sneget sig ind ved jeres bopæl med en
kniv og en peberspray. Men en af jer er. Det er ikke jer
alle her i salen, der er blevet ringet op midt i madlavningen
og med telefonen på medhør, så dine børn kunne høre dig
blive kaldt skældsord så grimme, at jeg ikke vil gentage dem
her. Men en af jer er. Det er ikke jer alle her i salen, der er
blevet angrebet med sten og slag på Nørrebro og måtte flyg-
te i sikkerhed i en bank, indtil politiet kom. Men en af jer
er. Det er ikke jer alle her i salen, der er blevet slået, mens
I delte croissanter og valgpjecer ud. Men en af jer er. Det
er ikke jer alle her i salen, der har børn, som har modtaget
breve med falske og meget grove anklager mod jeres mand
og deres far. Men en af jer har. Det er ikke jer alle her i
salen, der har hemmelig adresse, men som alligevel fandt en
intimiderende besked foran hoveddøren lillejuleaften sidste
år og måtte flygte med mand og børn fra jeres hjem midt i
juleforberedelserne. Men en af jer har. Det er ikke jer alle
her i salen, der har fået en knytnæve i ansigtet, mens I så
landskamp. Men en af jer har.
Kig jer rundt. Jeg tror, at næsten alle herinde efterhånden
har oplevet chikane. Eksemplerne er bare et udsnit af det,
flere af jer har fortalt om, og som man kender til. Et liv
i politik er først og fremmest et liv med mening, med ind-
flydelse og med muligheden for at skabe et endnu bedre
Danmark for folk flest. Et liv i politik kommer også med
omkostninger. Sådan må det være. Med magt følger ansvar,
satire, spot og spe, men chikane, vold og dødstrusler er langt
over stregen. Og vi, der sidder her, må ikke blive så undsee-
lige, at vi svigter det ansvar, vi sammen har på folkestyrets
vegne: at mennesker, som de er flest, har lyst til at tjene
vores land. Og det må ikke blive sådan, at det kun er de
mest hårdhudede, der til sidst er tilbage – dem, der mener, at
man skal kunne tåle alt og finde sig i alt.
Kan man rejse den her debat uden at virke svag? Kan
man rejse den her debat uden at give ammunition til en
ny omgang på de sociale medier, hvor vi politikere lægges
for had? Det er jeg ikke sikker på. Og jeg kan allerede se
overskrifterne for mig.
Nogle af jer vil måske kritisere mig for at indlede med
netop det her emne: Har Danmark virkelig ikke større og
Redegørelse nr. R 1 Folketinget 2025-26
AX031723
mere presserende udfordringer? Jo, det har vi, og dem kom-
mer jeg tilbage til. Men vores demokrati er under pres:
udefra af kræfter, der vil os det ondt, og indefra, hvis vi
lader gadens parlament tage over.
Kl. 12:17
Vi har brug for journalister og chefredaktører, der står vagt
om den frie debat – uden at blive mødt af trusler. Vi har brug
for lærere, der underviser – uden at blive kaldt skældsord. Vi
har brug for fængselsbetjente, der holder styr på de indsatte
– uden at blive overfaldet. Vi har brug for socialrådgivere,
der træffer beslutninger i svære sager – uden at blive opsøgt
på deres bopæl. Vi har brug for skraldemænd, der henter
vores skrald – uden at blive spyttet på. Vi har brug for
eksperter, der tør lægge deres viden frem – uden at blive
intimideret. Vi har brug for ansatte på Terma, der kan være
med til at passe på Danmark – uden at de bliver chikaneret
på en tankstation. Vi har brug for voksne til at være domme-
re i vores børns fodboldkampe – uden at de bliver tilsvinet
eller truet.
Det er ikke kassedamen i Netto, der er skyld i, at køen
er lang. Og det er ikke medarbejderen ved bommen på Sto-
rebælt, der er skyld i, at Nets en aften havde nedbrud. Fær-
geassistenterne på Molslinjen forsøger faktisk bare at få
plads til alle biler. Parkeringsvagterne passer bare deres ar-
bejde. Og det samme gør skolepatruljerne – ja, de yngste er
faktisk kun 11-12 år.
Jeg ved ikke, om det er de sociale medier, der har gjort det
– at man hurtigt lige kan fyre en bemærkning af uden tanke
for, at der sidder et menneske i den anden ende. Jeg ved
ikke, om afstanden mellem os er blevet for stor. Uanset årsa-
gen er det, som om der er mere vrede og mere uforsonlighed
i vores samfund. Det er, som om grænserne for, hvad vi kan
tillade os at sige om og til hinanden, er blevet udvisket. Vi
vænner os til, at det er sådan, og derfor ser vi måske heller
ikke det skred, der sker lige foran øjnene på os. Men måske
vil det klæde os at træde et skridt tilbage, og måske er det
på tide, at det store, brede flertal ikke også er et stort, tavst
flertal. For vi har brug for alles stemmer i den offentlige
debat, ikke kun dem, der råber højest.
Vi vælger jo selv, hvad det er for et samfund, vi gerne
vil have. Vi kan godt importere en politisk kultur fra USA,
men vi kan så sandelig også lade være. For det ekko, det
sender, skaber et samfund med mistillid, og det er faktisk
det modsatte, vi har bygget Danmark på. Vi har bygget
Danmark på tillid, på samarbejde, også med dem, der ikke
mener det samme som os selv – et stærkt fællesskab.
Lad det være sagt med det samme: Jeg bryder mig ikke
selv om medlidenhed, og jeg er ikke bleg for en hård de-
bat; der kan ryge en finke af panden. Når valget kommer,
må danskerne gøre deres stilling op. Men der skal jo være
nogen at stemme på og gerne nogle, der ligner mennesker,
som vi er flest; nogle, der stiller sig frem og er klar til at
tage ansvaret på sig.
Til kommunal- og regionsrådsvalget i november er der
tusindvis af landsmænd og -kvinder, der gør præcis det. Det
er landmænd og laboranter, det er politibetjente og pædago-
ger, det er advokater, og det er ambulancereddere. Der er
dem, der har livet foran sig, og dem, der har et levet liv bag
sig. Der er dem, der altid har været her, og dem, der har
taget Danmark til sig – mennesker i alle afskygninger med
alle baggrunde og alle holdninger. Og du finder næppe en,
du er enig med det hele om, men du kan i hvert fald finde
en, som du er enig med det meste om. Og de har i øvrigt alle
det tilfælles, at de stiller sig frem og siger: Jeg vil gerne tage
ansvar for min by, for min kommune, for min region. Det vil
jeg gerne hylde.
Kl. 12:21
Men jeg vil også gerne sige, at der er nogle, der ikke
længere er på den stemmeseddel. Nogle vil hellere noget
andet, nogle har ydet deres – respekt for det. Men der er
også dem, der simpelt hen ikke kan mere; som har fået
nok af chikane, overfusninger, skældsord, falske anklager,
hærværk eller vold; som gik ind i politik for at handle, ikke
for at blive lagt for had; og som nu har set deres familie i
øjnene og besluttet sig for, at hvis det er den her måde, det
fungerer på, så bliver det uden dem.
Tænk, at vi er kommet dertil, at man i Hjørring nu hyrer
vagter til byrådsmøderne; et par voksne mænd til lige at væ-
re der i en grå trøje, som borgmesteren siger på nordjysk. Og
som et af de lokale byrådsmedlemmer siger: Vi burde kunne
være uenige uden at blive ubehagelige.
Øh, ja. Det burde vi. Og det burde ikke være sådan, at
nogle lader være med at engagere sig i politik, fordi de
personlige omkostninger er for høje. Men det sker. Det
burde ikke være sådan, at man undlader at blande sig i
debatter, fordi man ved, man ellers bliver svinet til. Men det
sker. Og det burde ikke være sådan, at vi er nødt til at styrke
beskyttelsen af folkevalgte eller for den sags skyld vores
politibetjente og ansatte i kriminalforsorgen og andre. Men
det er vi, og det har vi tænkt os at gøre.
Regeringen vil derfor invitere Folketingets partier til en
drøftelse af hvordan. Noget af det, vi vil foreslå, er en
særlig beskyttelse af pårørende til folkevalgte eller andre,
som udfører offentlig tjeneste eller hverv. Det er sådan set
problematisk nok i sig selv at blive truet, fordi man siger sin
mening. Men det hører ingen steder hjemme, når truslerne
rettes mod ens børn eller familie.
Kære kolleger. Man siger, at hvis man vil have en ven
i politik, skal man anskaffe sig en hund. Og jeg ved ikke,
om det ligeledes er et tegn på tidens tilstand, at der er flere
af jer, der har gjort det – anskaffet jer en hund. I hvert
fald synes der at være kommet væsentlig flere hunde på
Christiansborg i de år, jeg har været her.
Men I har også noget andet. Mange af jer har børn. Mange
af jer har en partner eller en ægtefælle. Og alle har I en
familie. Tillad mig i dag at sige nogle ord direkte til dem:
Et liv i politik var ikke jeres valg. Måske synes I, det er en
god idé. Måske lever I bare med det. Måske glæder I jer til,
at det slutter en dag. Uanset hvad, vil jeg sige: Tak for, at I
bakker os op. Og vid, at de mennesker, der sidder her, jeres
kæreste eller ægtefælle, jeres far eller jeres mor, jeres søn
eller jeres datter, jeres bror eller jeres søster, gør det, fordi
2
de hver og en har valgt at tjene deres land. Det vil altid have
min dybeste respekt.
Det samme gælder alle jer kandidater til kommunal- og
regionsrådsvalget, der om kort tid hænger jeres plakater op i
lygtepælene, og som med ordets magt forsøger at overbevise
vælgerne om netop det, I står for: Tak, fordi I stiller jer
til rådighed for os alle sammen. Folkestyret var ikke noget
uden jer.
Er det højstemt? Ja, måske. Men det er først og fremmest
praktisk. Det er en opgave, der skal løses. Det er kompro-
misser, der skal findes. Og det er et land, der skal ledes. Det
er samtalens og samarbejdets møjsommelige vej, man må
vandre. Og det er heldigvis den vej, vi følger det meste af
tiden her i Danmark.
Hvordan går det så? Tillad mig nævne fem områder:
Danskernes købekraft er for de flestes vedkommende ste-
get. Ventetiderne på sygehusene er faldet. Klimamålene ser
vi ud til at nå, i hvert fald her i Danmark. Asyltilstrømnin-
gen er lav. Og beskæftigelsen er høj. Det er fem resultater,
man kan sige meget om. Man kan også sammenfatte det
med bare to ord: Politik virker! Eller rettere: Samarbejde
virker!
Det er jo ikke noget særkende kun for Christiansborg. Det
kendetegner faktisk hele Danmark: den der særlige ukuelig-
hed, når et lokalsamfund går sammen og trodser modgan-
gen; den der iboende optimisme, hvor den næste slutrunde
i fodbold må blive der, hvor vi genskaber miraklet fra
1992. Tænk jer, at generationer før os har skabt det her
fantastiske land, velsagtens det bedste på jordkloden. Og
tænk sig, at det nu er os, der får muligheden for at gøre det
endnu bedre, i det små og i det store.
Kl. 12:26
Vi er et lille land, og vi taler et sprog, de færreste forstår,
men vi har til gengæld nogle stærke værdier, vores danske
måde at gøre tingene på, og så har vi hinanden. Vi ved nok,
hvad vi er gjort af, og vi ved, hvor vi kommer fra. Jeg
elsker, at Jonas Vingegaard hellere vil hyldes i Skive end at
spise pandekager på rådhuset i København. Jeg elsker, at vi
altid som folk rejser os, hvis der er noget, der slår os ud. Og
jeg elsker, at vi altid spørger, om ikke vi kan gøre det lidt
bedre. For jo, det kan vi jo.
Så tillad mig at vende tilbage til de samme fem emner. For
det første er der købekraften. Gode overenskomster, skatte-
lettelser og lønløftet og regeringens finanslovsforslag bety-
der alt sammen, at de fleste danskere har og får markant
flere penge mellem hænderne. Selv når man tager højde for
prisstigningerne, vil en lønmodtagerfamilie med børn, der
bor i hus, f.eks. have over 30.000 kr. mere til forbrug næste
år sammenlignet med sidste år.
Men det ændrer jo ikke på, at det er blevet dyrt at hand-
le. Kød, oksekød, kaffe og smør er bare nogle af de ting,
der er steget i pris. Noget skyldes udviklingen i de globale
råvarepriser, usikre forsyningskæder og høster, der er slået
fejl rundtom på kloden. Men bundlinjen er, at en række helt
almindelige varer er blevet så dyre, at det presser mange
danskere, særlig jer, der i forvejen har mindst.
Derfor har vi foreslået næsten at afskaffe elafgiften de
næste 2 år. Derfor har vi foreslået at afskaffe en række punk-
tafgifter permanent. Derfor sætter vi et arbejde i gang, der
gør det muligt at differentiere momsen. Vores forslag er at
reducere forældrebetalingen på dagpleje, på vuggestuer og
på børnehaver, og vi vil gøre dagens varme måltid billigere
for vores ældre. Vi har hævet ældrechecken. Den 1. januar
stiger folkepensionen igen – den største stigning i 16 år – så
en enlig folkepensionist uden supplerende indkomst næste
år vil få udbetalt samlet næsten 14.300 kr. mere om året
efter skat end sidste år.
For det andet er der ventetiderne. Noget af det første, vi
gjorde i den her valgperiode, var at indføre en akutplan, og
senere kom lønløftet, og nu ser vi gevinsten. Sygeplejersker-
ne og jordemødrene er vendt tilbage til hospitalerne, og det
betyder, at man på mange områder hurtigere bliver udredt
og behandlet, bl.a. hvis man er en af dem, der venter på
et nyt knæ eller en ny hofte. Men det ændrer jo ikke på,
at ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien stadig er alt
for høje. Derfor investerer vi milliarder i en 10-årsplan for
psykiatrien, der skal give bedre hjælp og støtte og flere og
bedre behandlingstilbud.
Vi er i gang med at gennemføre en omfattende sundheds-
reform, så der bliver flere læger der, hvor der er flest syge,
og mere hjælp til dig, der lider af en kronisk sygdom. Det
er især godt for livet i landdistrikterne. Og vi forbedrer
mulighederne for jer, der har svært ved at stifte den familie,
I gerne vil. Her kan man virkelig tale om, at politik gør en
forskel, når man møder et skønt ungt forældrepar, der nu har
fået det barn, de ønskede, efter at vi udvidede mulighederne
for fertilitetsbehandling, eller som har en lillebror eller en
lillesøster på vej.
For det tredje er der klimamålene og den grønne omstil-
ling. Vi har indført en CO2-afgift i industrien, og den er på
vej i landbruget. Vi har udbredt nye teknologier. Vi er godt
i gang med at omstille transportsektoren og reducere kvæl-
stofudledningen og omlægge landbrugsjord til natur. Vi har
indgået en ambitiøs grøn trepartsaftale, og fremskrivningen
viser, at vi når de danske klimamål, både her i 2025 og i
2030. Til gengæld ser det sværere ud med at sikre en grøn
og uafhængig energiforsyning. Udbygningen af havvind er
blevet dyrere, og vi fik lige præcis nul bud, da vi udbød par-
ker sidste år. Derfor har vi gjort udbudsvilkårene bedre. Nu
prøver vi igen, for de vindmøller skal op på havet. Vi vil
indføre Danmarks første lov om natur og biodiversitet, og
vi vil sætte et nyt klimamål for 2035, der holder os alle
sammen til ilden.
For det fjerde er der udlændingepolitikken. Siden jeg blev
statsminister, har vi gennemført mere end 30 stramninger
med betydning for udlændinge i Danmark, heraf en del med
det formål, at flere kriminelle udlændinge sendes ud af lan-
det. Der kommer historisk få asylansøgere til Danmark. Men
det ændrer jo ikke på, at kriminaliteten og utrygheden stadig
væk er en af vores allerstørste udfordringer. Social kontrol,
3
dominanskultur, parallelsamfund og religiøse retssystemer
er alt sammen noget, der ikke hører til i Danmark, og det er
så utilgiveligt, at der er mennesker, der kommer udefra og
ødelægger vores dejlige land. Derfor har vi strammet udvis-
ningsreglerne, og derfor fremlægger vi i dag et lovprogram
med nye stramninger.
Kl. 12:31
Vores forslag er, at vi øger straffen for personfarlig krimi-
nalitet og for vanvidskørsel. Vi vil sætte hårdere ind over for
løsladte terrordømte og radikaliserede. Fætter-kusine-ægte-
skaber bliver ulovlige i Danmark, og vi indfører strammere
regler for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. Og vi
vil stoppe den voldsomme trafik af udenlandske studerende,
der nok ikke er kommet for at studere, men mere for at
arbejde i servicebranchen.
For det femte er der er beskæftigelsen. Vi har afskaffet
modregningen for arbejdsindkomst for pensionister, så flere
nu vælger at arbejde i en sen alder. Vi har styrket ramme-
vilkårene for dansk erhvervsliv, gjort det mere attraktivt at
få et fritidsjob, aftalt at hæve fribeløbet for elever på ung-
domsuddannelserne og fjernet am-bidraget for unge under
18 år. Rekordmange er i arbejde, men det ændrer jo ikke på,
at der stadig væk er nogle, der står udenfor.
Trods politiske beslutninger om det modsatte er der i
dag alt for mange unge under 40 år, der får tilkendt en
førtidspension. Der er stadig alt for mange unge, der hver-
ken er i uddannelse eller job. Førtidspension må og skal
være en absolut undtagelse reserveret til mennesker med
så store funktionsnedsættelser, at de åbenlyst aldrig kan få
en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men mange af dem, der
førtidspensioneres i modstrid med de politiske ønsker her
fra salen, er unge med psykiske lidelser, og her kan en
førtidspension simpelt hen ikke være svaret. Det kommer vi
til at gøre noget ved.
Vi er ligeledes i gang med at forandre folkeskolen, bl.a.
ved at indføre juniormesterlære. Vi er godt i gang med at
gøre uddannelserne i Danmark mere praktiske og virkelig-
hedsnære. Og så kommer vi til at tage fat om det, jeg mener
er den største udfordring i folkeskolen: at der er for meget
larm og uro.
Lad mig sige nogle ord om det, for det rammer ned i
en generel udfordring med politik. Vi kan ændre rammer
og lovgivning, vi kan stramme, og vi kan lempe. Børne-
og undervisningsministeren har ændret den såkaldte ordens-
bekendtgørelse, så skolerne bedre kan gribe ind over for
dårlig opførsel. Jeg tror ikke, vi har gjort nok. Jeg tror, der
er behov for mere. Men vi kommer ikke uden om, at der
også er behov for en kulturkamp, og det kan vi ikke lovgive
om her fra Christiansborg. Men vi kan være tydeligere i
vores værdier. Og vi kan med rette have den forventning,
at skolelederne også er det, så den enkelte lærer ikke står
alene med problemerne, ligesom vi med rette kan have den
forventning, at forældrene tager et stort ansvar.
Når et barn eller et ungt menneske ikke opfører sig or-
dentligt, skal vi som voksne selvfølgelig prøve at forstå,
hvad der ligger bag. Der skal være ressourcer til at yde den
nødvendige hjælp og støtte, især når børnene er små. Men
vi tager fejl, hvis vi tror, at det her alene er et spørgsmål
om kroner og øre. For sandheden er, at vi aldrig samlet
set har brugt flere penge på folkeskolen, end vi gør nu, og
vi må altså ikke blive så forstående, at en 14-årig dreng,
der har slået en klassekammerat ned, kan møde op i skolen
dagen efter og sætte sig i det samme klasseværelse som sit
offer. Det er et svigt af offeret, det er et svigt af alle dem,
der kan opføre sig ordentligt, men det er i virkeligheden
også et svigt af dem, der ikke kan finde ud af at opføre sig
ordentligt. For hvis man oplever, at forkerte handlinger ikke
har nogen konsekvens, hvis vi bilder hinanden ind, at det
altid er nogle andres skyld, og hvis ikke vi formår at sætte
en grænse, så bliver adfærden grænseløs.
Tingene hænger jo sammen. Hvis man som 15-årig forla-
der folkeskolen med den oplevelse, at man har kunnet kalde
sine lærere de værste skældsord i vores sprog, uden at der
skete noget, så er det jo ikke svært at forstå, at gymnasierne
nu også melder om for meget uro. Og mon ikke man så også
kunne finde på at spytte efter en skraldemand eller gøre det,
der er endnu værre?
Disciplin er jo nærmest blevet et skældsord i dagens Dan-
mark. Sådan bør det ikke være. Disciplin kan være under-
trykkende, hvis den bruges forkert, men hvis den bruges
rigtigt, kan den være retningsgivende, og det er præcis det,
der kan give plads til ro og fordybelse. Jeg ved godt, at der
nu kommer en lang pædagogisk diskussion om, hvad der er
bedst for de børn, der skaber uro, og i den offentlige debat
fylder hensynet til dem betydelig mere end til alle dem, det
går ud over. Men når hver tredje lærer fortæller, at de er
blevet udsat for vold – hver tredje lærer! – når seks ud af
ti lærere fortæller, at volden mellem elever er taget til de
seneste 5 år, og når mere end hver tiende oplever voldelige
episoder dagligt, så er det jo gået alt, alt for vidt.
Kl. 12:36
Der kommer et tidspunkt, hvor vi er nødt til at vælge side
mellem fællesskabet og hensynet til de få, der ødelægger
det. Vi kan skabe rammerne fra Christiansborg og i kommu-
nerne, som vi f.eks. gjorde det i sidste uge med aftalen om
at gøre alle folkeskoler mobilfri, og tak til partierne bag
den aftale. Men vi er også som samfund nødt til at tage
en debat om god og dårlig opdragelse, en debat, som bl.a.
Trivselskommissionen har startet, og vi er nødt til at stå fast
på, at i klasselokalet og i undervisningen er det læreren, der
bestemmer. En skole uden autoriteter bliver til et samfund
uden autoriteter. Et samfund uden autoriteter er ikke et sam-
fund.
Måske er tiden derfor også til en anden og svær erkendel-
se. 94 pct. af danske børn i 7. klasse har ifølge Børns Vilkår
haft en profil på et socialt medie, inden de blev 13 år. Jeg
tror på mange måder, vi sagde ja til mobiltelefonerne i vores
børns liv i den bedste mening, så de kunne ringe hjem og
kommunikere med deres venner, og det var ny teknologi,
men vi har sluppet et monster fri. Aldrig før har så mange
børn og unge lidt af angst og depression som nu. Mange har
svært ved at læse, og mange har svært ved at koncentrere
4
sig. På skærmen ser de ting, ingen børn og unge skal se,
og hele 60 pct. af de 11-19-årige drenge ses i fritiden ikke
fysisk med en eneste ven i løbet af en uge – 60 pct. Er der
nogen voksne tilbage, der tror, at det tal ville være så højt,
hvis ikke det var for den der smartphone?
Mobiltelefonen og de sociale medier stjæler vores børns
barndom, og regeringen vil derfor foreslå, at vi forbyder
flere sociale medier til børn og unge under 15 år med mulig-
heden for, at forældre kan give lov, fra børnene er 13 år. Jeg
håber, at I her i salen vil være med til at stramme loven, så
vi passer bedre på vores børn her i Danmark.
Mere ro i folkeskolen, færre unge på førtidspension, nye
stramninger af udlændingepolitikken, ambitiøse klimamål,
et endnu stærkere sundhedsvæsen og håndtering af de sti-
gende fødevarepriser – der er nok at tage fat på, og det gæl-
der i hele Danmark. Nogle bor i byerne, andre i provinsen
eller på landet, men lige nu trækker udviklingen Danmark
skævt. I de store byer er det for mange svært at finde en
bolig, der er til at betale, eller som man kan eje selv. Derfor
er der behov for et større udbud af almene boliger og af
ejerboliger. I andre dele af Danmark er der boliger nok og
plads nok. Der kan man til gengæld ikke altid få lov til at
låne i banken. Selvfølgelig skal det være sådan, at man kan
udleje sit sommerhus eller sin lejlighed, men det skal jo ikke
være sådan, at man nemt kan omgå de regler, der bl.a. skal
sikre, at København ikke udvikler sig til et nyt Venedig,
hvor turister har fortrængt den lokale befolkning. Alt det vil
regeringen fremlægge forslag til at ændre.
Vi vil i det hele taget her i det sidste hele folketingsår
inden et valg have et større fokus på, hvordan vi følger
vores politik til dørs. Tag de penge, vi har sat af til velfær-
den og historisk store løft af velfærden i kommuner og
regioner. Det skal jo omsættes til noget, som børnene kan
mærke i daginstitutionerne, så flere voksne i vuggestuer og
børnehaver viser sig i virkeligheden og ikke kun i regnear-
ket. Eller tag ældrereformen, som mange af jer er med i,
om vores seniorer og vores gamle. Det er jo jer, der har
bygget Danmark. Vi vil erstatte nidkær kontrol og utallige
skemaer med nærvær og selvbestemmelse. Du skal i højere
grad kende de mennesker, der kommer i dit eget hjem. Det
skal være en fast gruppe af medarbejdere, som du har mødt
før, og som du har tillid til, fordi du aldrig bliver for gammel
til at have det godt. Men reformen er jo først en succes den
dag, hvor den kan mærkes ude ved vores ældre. Den opgave
slipper vi ikke.
Så sidder vi her, den første tirsdag i oktober. Folketinget
åbner, Dannebrog er hejst, og blomster pryder Christians-
borgs gange. Demokratiets festdag kalder vi det, men vi gør
det i skyggen af en nagende tvivl. For selv om det meste
går godt i Danmark, er der så egentlig så meget at fejre på
demokratiets vegne, når vi kigger os rundt i verden? Jeg
tror, at mange i den her tid slås med at få greb om den
udvikling, vi befinder os i. Det er en udvikling, som jeg selv
tror på mange måder kun lige er startet. Jeg tror egentlig,
det er dybt menneskeligt, at når verden omkring os synes
mere usikker, mere uforudsigelig og mere uoverskuelig, så
begynder vi at koncentrere os om det nære. Måske kysser
vi vores børn en ekstra gang. Måske lever vi livet lidt mere
fuldt ud. Vi leder efter lyspunkterne i mørket, og det skal vi.
Kl. 12:41
Men nogle gange har vi nok også en tendens til at over-
vurdere det, der kan tolkes positivt, i stedet for at erkende, at
det nok snarere var glimt fra en verden, vi kendte engang.
Forstår vi danskere til fulde, hvad polariseringen og hadet
fører med sig? Forstår vi til fulde, hvad der sker, når den
internationale regelbaserede verdensorden langsomt, men
sikkert brydes ned? Og forstår vi til fulde, hvor stor en
trussel misinformation og techgiganterne er for vores fælles
offentlighed? Jeg tror det faktisk ikke. Men jeg er til gen-
gæld overbevist om, at hvis vi bilder hinanden ind, at alt det
her går over lige om lidt, så tager vi gruelig fejl.
Ja, det er en bitter erkendelse. Jeg ved godt, at når jeg
siger, som jeg gør, så vil jeg blive kritiseret for at være
for dramatisk. Det er ikke mit ærinde. For verdens gang
skal ikke gøre os modløse, tværtimod. Den skal gøre os
modstandsdygtige. Men forudsætningen er jo, at vi forstår,
hvad det er, der er på spil, og at vi deler den ærlige og
nøgterne analyse med hinanden, også selv om det, man får
at vide, er træls. Så længe jeg er jeres statsminister, kommer
jeg til at gøre det.
Jeg tror fuldt og fast på, at hvis vi holder fast i vores
værdier, også når de er under pres; hvis vi står op for os selv
og for det, vi tror på, også når det blæser; og hvis vi handler,
selv om man vil forsøge at intimidere os til at lade være – ja,
så kan vi også forme vores egen fremtid.
Den drivkraft og den vilje til at tage skæbnen i egne
hænder kendetegner ikke kun os danskere; den kendetegner
i høj grad også jer færinger og grønlændere. Jeg ved, at I
nogle gange har oplevelsen af at skulle springe fra tue til tue
for at skabe den fremtid, I ønsker for jeres folk og for jeres
land. Jeg håber, at I oplever, at vi vil det anderledes. Vi vil
gerne fællesskabet mellem vores tre lande, også i fremtiden,
og det starter og slutter med, at vi grundlæggende forstår, at
ethvert folk har ret til at definere sin egen fremtid.
Derfor går vi lige nu nye veje. Der har længe været et
ønske fra Færøerne om, at I i højere grad end i dag kan
tale jeres egen sag over for udlandet. Som et land, der
lever af fiskeri og af at handle med andre, så forstår jeg
jer godt. I vil gerne have jeres egen stemme i Verdenshan-
delsorganisationen. Derfor nedsatte vi et nævn med bl.a. tre
højesteretsdommere og bad dem om at undersøge, om der er
en juridisk vej, der gør det muligt. Den vej er nu anvist. Det
er jeg glad for.
Men jeg bliver også nødt til sige, at det ikke er nok at gå
nye veje. Der er også kapitler fra vores fortid, vi er nødt til
at konfrontere. Det gælder især i forholdet til Grønland. I
årevis blev grønlandske piger og kvinder udsat for systema-
tisk forskelsbehandling. Piger helt ned til 12 år fik ufrivilligt
sat en spiral op. De blev frataget det allervigtigste, nemlig at
kunne bestemme over deres egen krop.
Jeg ved godt, vi ikke kan gøre det om, og vi kan ikke
give de grønlandske kvinder de børn, som de aldrig fik; vi
5
kan ikke omgøre det svigt, men vi kan tage ansvaret på
os. Det gjorde vi i forrige uge, da jeg sammen med forman-
den for naalakkersuisut gav en uforbeholden undskyldning
og anmeldte, at Danmark vil etablere en forsoningsfond, der
kan give individuelle godtgørelser.
Vi konfronterede fortiden, og vi står op for fremti-
den. Hvad det indebærer, oplevede vi for fuld kraft i starten
af året. Lige nu virker det lidt langt væk; der er måske oven-
ikøbet en stemning af, at vi kan ånde lettet op – der er min
overbevisning, at det kan vi ikke. Og jeg skal hilse at sige, at
sådan har de det heller ikke alle steder i Grønland. Forestil
jer, hvordan det er at bo i en af de små bygder oppe langs
kysterne, dvs. i et lille samfund langt fra alting, når verdens
stærkeste supermagt har talt om en som noget, man kan
købe, som noget, man kan eje, og som noget, man er nødt til
at have. Det skaber selvfølgelig en utryghed, som ikke bare
lige forsvinder.
Vi ønsker at tætne båndene endnu mere mellem Grønland
og Danmark, og for kort tid siden blev vi enige om en
rammeaftale, som sikrer yderligere investeringer i Grønland:
infrastruktur, forsvar, sundhed og erhvervsudvikling. Uanset
hvad der sker, bakker vi Grønland op i, at I selv bestemmer
jeres fremtid. Vi lader os ikke true, og vi lader os ikke
skræmme til noget, der åbenlyst er forkert.
Kl. 12:46
I dag er det 2 år siden, at bevæbnede Hamasterrorister tid-
ligt om morgenen krydsede den israelske grænse, myrdede
uskyldige familier, nedslagtede festende unge på en musik-
festival med koldt blod og tog mere end 250 gidsler. Og det
er 2 år siden, at Netanyahu indledte sin krig i Gaza. Det, der
til at begynde med selvfølgelig var et legitimt israelsk selv-
forsvar, handler nu også om at forhindre, at en palæstinen-
sisk stat nogen sinde kan blive en realitet. Man accelererer
ulovlige bosættelser, man forhindrer nødhjælp i at komme
frem, man lader børn sulte og dø, og man har indtil nu været
ret ligeglad med verdenssamfundets protester. Men palæsti-
nenserne har ligesom Israel krav på deres eget land. De
har ret til liv og til frihed og til personlig sikkerhed, og
de har ret til et land uden terrorister. Danmark er parat til
at anerkende en palæstinensisk stat, når Hamas har frigivet
gidslerne, har nedlagt våbnene og ikke længere spiller en
rolle i Gaza, når det palæstinensiske selvstyre gennemfører
nødvendige demokratiske reformer og vi i øvrigt har en
vished for, at en fremtidig palæstinensisk stat ikke vil have
et militær.
Selvfølgelig støtter vi op om de aktuelle fredsbestræbel-
ser, og vi håber, at det lykkes. Men hvis Israel fortsat ikke
lytter til andre end dem selv, vil vi blive ved med at afsøge
veje for at lægge det maksimale internationale pres, for at
nødhjælpen kommer frem. Det bruger vi også vores EU-for-
mandskab til. For, Israel, kan det virkelig passe, at alle andre
tager fejl, og at kun I har ret? Det verdenssamfund, som I
ikke har villet lytte til, er det selv samme verdenssamfund,
der gav jer jeres eksistens. I Danmark viger vi ikke fra vores
opbakning til Israel som stat, og vi kommer aldrig til at
vige for israelerne og jødernes ret til et liv i frihed og med
personlig sikkerhed.
Danmark var med til at stifte De Forenede Nationer, og
Danmark stemte for, da FN som noget af det første i 1947
vedtog en plan for oprettelsen af en arabisk og en jødisk
stat med det ønske, at alle folkeslag kan leve i fred –
i deres egen stat og i resten af verden. Her er der altså
et antal af både danskere og udlændinge i Danmark, der
svigter. På sociale medier er de antisemitiske kommentarer
eksploderet. Mennesker med jødisk baggrund får hemmelige
adresser, de fjerner deres navn fra postkassen, og de lader
være med at blande sig i den offentlige debat. Jødiske børn
er de eneste børn her i Danmark, der går i skole under
politibeskyttelse. Og for nylig blev en fodboldkamp for en
jødisk klub med drenge under 12 år aflyst i Brønshøj.
Jeg vil gerne rette en appel til alle: Vi kan ikke lade
de hjerteskærende uretfærdigheder, der sker i Mellemøsten,
splitte vores eget samfund. Og det jødehad, der i en periode
var stærkere end selve vores europæiske civilisation, og som
nu efter alt at dømme igen er at finde på både den yderste
venstre- og højrefløj og i dele af indvandrermiljøet, må alle
vi andre besindige mennesker tage skarp afstand fra. For alt
det her er ikke kun en trussel mod vores jødiske medborge-
re; det er en trussel mod Danmark. Det jødiske samfund har
eksisteret i Danmark i flere hundrede år. I beriger os aldrig
det modsatte, og vi vil passe på jer, og vi vil bekæmpe dem,
der vil jer det ondt.
Danmark og Europa befinder sig i den sværeste og farlig-
ste situation siden afslutningen på anden verdenskrig. Man
plejede at sige om os danskere, at hvis vi har en kniv i den
ene hånd, har vi en gaffel i den anden. Men nu er vi ved
at genfinde ordene fra Holger Drachmann: »Med sværdet
i hånd skal hver udenvælts fjende beredte os kende«. Det
er ikke længere kun en midsommervise fra en svunden tid,
det er ikke længere noget, vi bare synger til sankthans, for
ufredens ånd blæser igen over Europa. I Ukraine er der krig
på slagmarken, og på resten af kontinentet en hybridkrig –
misinformation den ene dag, krænkelser af luftrummet den
anden.
Herhjemme er vi blevet ramt af det hidtil mest alvorlige
anslag mod vores infrastruktur, som vi også ser det i andre
lande. Forløbet har samlet vist os, at vi skal blive bedre til
at opdage, til at forfølge og til at nedtage droner. Vi kommer
selvfølgelig til at tage ved lære af det, vi har været igen-
nem. Og vi kommer til at lære af de bedste. Myndighederne
har intensiveret samarbejdet med Ukraine, som er dem, der
nu er specialisterne, de mest erfarne i Europa, når det hand-
ler om at bekæmpe droner. Også her bliver der behov for
flere investeringer. Men lad os ikke lyve for danskerne. Om
vi så havde alverdens kapaciteter, ville vi ikke kunne holde
alle droner ude eller helt undgå ethvert forsøg på sabotage.
Kl. 12:51
Derfor vil jeg også sige tak til vores allierede, der hurtigt
og beslutsomt hjalp Danmark i sidste uge med soldater,
personel og kapaciteter til indsatsen mod droner. Det, vi så
i sidste uge, er vores egentlige styrke: at vi er en del af
6
stærke alliancer i EU og i NATO, hvor vi arbejder sammen,
opruster sammen og ultimativt forsvarer os sammen.
Rusland har startet en hybridkrig. Den kan blive lang, den
kan blive grim, og den kan blive svær. Det kommer til at
kræve et endnu tættere samarbejde på tværs af kontinentet,
og det kommer til at kræve noget af os alle sammen her-
hjemme. For det er først og fremmest en kamp om vores
sjæl og vores mentalitet. Og sandheden er som regel det
første offer.
Rusland vil sige til jer danskere, at det er os, der truer
dem, selv om det forholder sig lige omvendt. De vil sige,
at det er os i Europa, der ønsker konfrontationen, selv om
det forholder sig omvendt. Og om det er køb af langtræk-
kende præcisionsvåben, om det er en ammunitionsfabrik i
Nordjylland, vores støtte til Ukraine eller droneproduktion i
Sønderjylland, så vil Rusland nu forsøge at gøre os bange og
usikre. De vil, at vi skal tvivle, og de vil forsøge at splitte os
og skræmme os fra at gøre det nødvendige. Derfor er det nu,
vi skal holde fast. Rusland skal vide, at vi aldrig nogen sinde
vil finde os i, at et land, der omstiller deres eget samfund til
en krigsøkonomi, som selv har oprustet, og som på den mest
brutale vis har angrebet et europæisk land, nu skal fortælle
os, hvad vi må og ikke må for at forsvare os selv.
Ja, vi vil fred her til lands, og den kan vindes, hvor
hjerterne aldrig bliver tvivlende kolde. Men et land og et
kontinent, der ikke vil forsvare sig selv, vil dø langsomt, og
Rusland skal vide, at hvis de angriber en af os, så angriber
de os alle.
Der tales i de her måneder meget om de sikkerhedsgaran-
tier, vi andre skal stille til Ukraine, men sandheden er, at det
forholder sig stik modsat. Lige nu er Ukraines modstands-
kamp Europas sikkerhedsgaranti. For vi må lægge til grund,
at Rusland forbereder sig på at kunne udvide krigen til andre
dele af Europa. Det er derfor, vi opruster herhjemme og i
resten af Europa. Vi har øget samarbejdet i de nordiske lan-
de og med landene omkring Østersøen, og vi bruger vores
europæiske formandskab på at skabe et stærkere Europa, et
stærkere EU, ikke mindst, når det gælder forsvarsindustrien
og vores konkurrenceevne; et Europa, der skal have styr på
sine egne grænser, og som udfordrer nogle af de konventio-
ner, der ikke længere passer på almindelige mennesker, men
snarere på gerningsmændene.
Oprustning kræver en robustgørelse af Europa. År for år
har regeringen brugt flere penge på forsvaret af Kongeriget
end tidligere, og det vil vi blive ved med. Vi er i Danmark
gået fra at skære ned på forsvaret til at være i front, og
ærlig talt: Det klæder os. Dannebrog vajer bare smukkere,
når nationen ikke bøjer nakken. Oprustningen kommer først
og sidst, og sådan vil det være i mange år. Regeringen vil
afsætte mindst 5 pct. af vores samlede velstand på forsvar,
sikkerhed og beredskab, heraf 3,5 pct. alene på forsvar, og
det er selvfølgelig senest i 2030.
Det vil uundgåeligt fortrænge andre prioriteter, også selv
om råderummet er stort. Nogle vil sige, at det, der er tilbage,
bare skal gives i skattelettelser; andre vil sige, at det skal
bruges på velfærd eller den grønne omstilling. Jeg tror, vi
også her skal finde en balance og tilrettelægge vores økono-
mi på en måde, hvor vi kan håndtere stigende udgifter både
til forsvar, men også på de andre områder, hvad enten det er
klimatilpasning, borgernes forventninger til velfærden eller
de skatteindtægter fra afgifter på fossil energi, som udfases,
i takt med at vi omstiller samfundet. For alting hænger jo
sammen.
Når vi bruger så mange penge på forsvar, er det, fordi
det, vi forsvarer, er et stærkt velfærdssamfund. Det kræver,
at vi bliver ved med at prioritere det, og det kræver også,
at vi hele tiden vækster og styrker vores økonomi på en
bæredygtig måde. Man kan ikke pille ét element ud af den
her ligning, uden at helheden krakelerer, og hvis det sker, vil
der til sidst være for lidt at forsvare. Derfor vil regeringen i
begyndelsen af det nye år præsentere en samlet økonomisk
plan, der først og fremmest sikrer den nødvendige finansie-
ring af vores forsvar, sikkerhed og beredskab, men som også
leverer på velfærden, Danmarks konkurrenceevne og den
grønne omstilling.
Kl. 12:56
Vi elsker vort land, men ved midsommer mest. Og netop
i sommer skete der noget helt fantastisk i Nordjylland. I
Hals Mose, lidt øst for Aalborg, dukkede et lille stykke
danmarkshistorie op: bølleblåfuglen, en vidunderlig smuk
sommerfugl. Den er ikke mere end 2-3 cm stor, dyb blåvio-
let på oversiden og med orange halvmåner på undersiden. I
30 år var den forsvundet derfra. Dens naturlige habitat, mo-
sen, var igennem årene blevet opdyrket, drænet, gødsket og
sprøjtet, og til sidst var der ikke noget at leve af. Men nu
efter 3 årtiers fravær og 5 års intensivt arbejde med at gøre
Hals Mose til den sumpbirkeskov, som den fortjener at være,
hvor vandet er kommet tilbage, hvor der er blevet pløjet så
dybt, at de vilde blomster igen kan gro, hvor dyr og planter
har fået fred for mejetærskerne og plantegiftene, og hvor de
naturlige ynglesteder til sommerfuglene er blevet genskabt,
så er bølleblåfuglen tilbage.
På en god dag kan du opleve to af vores største fugle,
havørnen og kongeørnen, jage i mosen, se tranen lede ef-
ter føde til sine unger, og længere mod øst, i Jægerspris i
Hornsherred, står Kongeegen. Det er formentlig Danmarks
ældste træ, og man regner med, at det er mere end 1.500 år
gammelt. Det blev sået, da der var jernalder i Danmark, og
det kan nok kongerækken bedre end de fleste, for den har
oplevet jer alle.
Nu rusker tiden igen i dens grene. Jeg tror, at vi nogle
gange har det med at glemme, at naturen var her længe før
os. Men det var demokratiet ikke, og som Hal Koch skrev
det: »Det er ikke en sejr, som er vundet, men en kamp, der
stadig går på. Det er ikke et én gang opnået resultat, men
en opgave, som stadig skal løses på ny.« Med de ord vil jeg
bede jer om at rejse jer.
Danmark leve!
(Trefoldigt hurraråb fra salen).
7
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens §
38 (skriftlig del)
Forord – Et stærkt Danmark i en usikker verden
Trods en usikker verden står Danmark stærkt. Dansk øko-
nomi er bundsolid, bl.a. takket være en ansvarlig økonomisk
politik og stærke danske virksomheder. Rekordmange er i
job, og ledigheden er lav. Det betyder, at vi kan styrke vores
velfærd og gøre det billigere at være dansker samtidig med,
at vi gennemfører en historisk oprustning af dansk forsvar
og fortsætter støtten til Ukraine.
Vi vil tage bedre hånd om dem, der har det allersvæ-
rest. Hjælpe mennesker på kanten af samfundet, så de kan
få et mere værdigt liv. Vende bevisbyrden om, så tvivlen
kommer veteranerne til gode i deres arbejdsskadesager. Sør-
ge for hurtigere behandling til unge med udfordringer. Og i
det hele taget skabe et mere nært sundhedsvæsen.
Vi vil gøre Danmark tryggere. Øge straffene for person-
farlig kriminalitet og vanvidskørsel. Styrke indsatsen mod
hooligans. Sætte hårdere ind over for løsladte terrordømte
og radikaliserede. Og sikre strammere regler for og bedre
kontrol med udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.
Vi vil gøre Danmark mere robust. Øge samfundssikkerhe-
den og cybersikkerheden. Og i en tid med høje fødevarepri-
ser vil vi give danskerne flere penge mellem hænderne. Vi
vil bl.a. fjerne afgifter på kaffe og chokolade. Fjerne bog-
moms. Og nedsætte elafgiften til EU’s minimumssats i 2026
og 2027.
Vi vil også skabe et grønnere Danmark. Sætte et ambitiøst
klimamål for 2035. Fortsætte udbygningen af havvind. Og
lave en lov for beskyttede og strengt beskyttede områder, så
vi kan få mere natur og mere biodiversitet.
Vi vil sammen med Færøerne og Grønland udvikle rigs-
fællesskabet. Bane vejen for, at Færøerne lettere kan overta-
ge luftfartsområdet. Arbejde sammen om bl.a. at investere
i Grønland. Og nedbringe sagsbehandlingstiden ved domsto-
lene i begge lande.
Siden regeringen trådte til, er ni ud af ti lovforslag blevet
vedtaget med partier på begge sider af regeringen. På rege-
ringens vegne ser jeg frem til at fortsætte det gode, brede
samarbejde med Folketingets partier i det nye folketingsår.
Beskæftigelsesministeren
Ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses-
og behandlingsdømte) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at ændre reglerne for udbeta-
ling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien, således at for-
sørgelsesydelserne ophører ved indlæggelse som følge af an-
bringelses- eller behandlingsdom i retspsykiatrien. Reglerne
for udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien ensret-
tes mest muligt med de regler, der gælder for indsatte og
varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse. Lovforslaget er
en opfølgning på en delaftale i regi af aftalen om reform
af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke-
parti og Radikale Venstre fra april 2025.
Ændring af lov om en skattefri seniorpræmie, lov om
social pension og forskellige andre love (Forhøjelse af den
skattefri seniorpræmie m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at forhøje seniorpræmien i
2026 og 2029, en skattefri udbetaling til seniorer, der gerne
vil blive længere på arbejdsmarkedet. Denne del af lovfor-
slaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for
Danmark« fra december 2022 og aftalen om reform af per-
sonskat mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Det Konservative Folkeparti, Radikale Venst-
re og Nye Borgerlige fra december 2023. Desuden udmønter
lovforslaget et forslag om fritagelse for digital selvbetjening,
som indgår i aftalen om kommunernes økonomi for 2026
mellem regeringen og KL fra maj 2025, samt flere tekniske
ændringer.
Ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (Statslig finansieringsgaranti, bortfald af
aktuarberetningen, skærpede krav til it- og cybersikkerhed,
ny takststruktur på arbejdsskadeområdet m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer af
ATP-loven. Det indebærer bl.a., at der indføres en statslig
finansieringsgaranti til ATP i lovforberedende arbejde som
aftalt mellem regeringen og KL i aftalen om kommunernes
økonomi 2025 af maj 2024. Desuden indfører lovforslaget
en række skærpede it-sikkerhedskrav i henholdsvis ATP-lo-
ven og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lovforslaget
skal herudover muliggøre, at der indføres en ny takstmodel
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration af ar-
bejdsskadesager. Den nye takstmodel skal være med til at
skabe en væsentlig øget grad af enkelthed og transparens
samt grundlag for mere stabile takster over årene.
Ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om
arbejdsskadesikring (Lempelse af anmeldepligten for
arbejdsulykker, tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn
med autorisationsordningen på asbestområdet m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at ændre anmeldereglerne, så
arbejdsgivers anmeldepligt af arbejdsulykker ændres fra at
gælde tilskadekomnes første fraværsdag til at gælde fra tred-
je fraværsdag. Reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker
forenkles i forlængelse af aftalen om kommunernes økono-
mi for 2026 mellem regeringen og KL fra maj 2025. Lovfor-
slaget har desuden til formål at tydeliggøre Sikkerhedssty-
relsens tilsynsforpligtelse i forhold til autorisationsordnin-
gen for nedrivning af asbest.
8
Ændring af barselsudligningsloven (Forhøjelse af
bidragssatsen til barselsudligningsordningen) (Okt I)
Lovforslaget regulerer det årlige bidrag for private ar-
bejdsgivere og selvstændige til Barsel.dk på baggrund af
indstilling herom fra ATP’s bestyrelse.
Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner (Grænse for kommunernes udgifter til øvrig
vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte i den
kommunale budgetgaranti og indførelse af forældelsesregler
i Ydelsesrefusion) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at indføre en finansierings-
grænse over den statslige finansiering af udgifterne til øvrig
vejledning og opkvalificering samt mentorordningen. Denne
del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om reform af
beskæftigelsesindsatsen: Mere værdighed, større frihed og
færre regler mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venst-
re og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april
2025. Endvidere har lovforslaget til formål at indføre en for-
ældelsesfrist for, hvor længe Ydelsesrefusion skal opbevare
data. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om kommunernes økonomi for 2025 mellem regeringen og
KL fra maj 2024.
Ændring af lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. og forskellige andre love (Skærpelse af regler
for førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet,
skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet m.v.)
(Nov I)
Lovforslaget har til formål at skærpe reglerne for førtids-
pension, seniorpension og tidlig pension for kriminelle samt
forlænge og udvide de eksisterende karantæneordninger i
ydelsessystemet. Lovforslaget indeholder tiltag om fraken-
delse af førtidspension m.v. på baggrund af alvorlig krimina-
litet, herunder bl.a. grov narkokriminalitet. Lovforslaget er
en opfølgning på aftalen om frakendelse af førtidspension
og skærpelse af karantæneordning på baggrund af alvorlig
kriminalitet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fra juni
2025.
Ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. og forskellige andre love (Reform af
beskæftigelsesindsatsen, mere fleksible kontaktforløb og
tilbud, afskaffelse af kravet om jobcentre og frihed
i organisering af beskæftigelsesindsatsen, afskaffelse af
ressourceforløb og revalidering m.v.) (Nov I)
Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen
vedrørende mere fleksible kontaktforløb og tilbud, afskaffel-
se af ressourceforløb, særlig støtte, revalidering, jobrotation
m.v. samt afskaffelse af kravet om jobcentre og større kom-
munal frihed i organisering af beskæftigelsesindsatsen. Lov-
forslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar
for Danmark« fra december 2022 og aftalen om reform af
beskæftigelsesindsatsen: Mere værdighed, større frihed og
færre regler mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folke-
parti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra april 2025.
Ændring af lov om arbejdsmiljø og ændring af lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. (Ændring af lovens
revisionsbestemmelse og opfølgning på kommende politiske
aftaler om en styrket indsats mod social dumping og en
national strategi om asbest) (Dec II)
Lovforslaget har til formål at tage stilling til lovens re-
visionsbestemmelse, hvoraf det følger, at ministeren skal
fremsætte forslag om revision af loven i folketingsåret
2025/26. Bestemmelsen er indsat for, at det løbende kan
sikres, at udstationeringsdirektivets regler om mindsteløn
kan anses for implementerede gennem kollektive overens-
komster og individuelle aftaler. Derudover har lovforslaget
til formål at følge op på kommende politiske aftaler om en
styrket indsats mod social dumping og en national strategi
om asbest.
Ændring af lov om Institut for Menneskerettigheder
– Danmarks Nationale menneskerettighedsinstitution
m.v. (Gennemførelse af direktiver om standarder for
ligebehandlingsorganer) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre to direktiver
om standarder for ligebehandlingsorganer. Direktiverne fast-
sætter minimumskrav til ligebehandlingsorganers virke for
at gøre dem mere effektive og sikre deres uafhængighed
med henblik på at styrke anvendelsen af princippet om lige-
behandling.
Ændring af arbejdsmiljøloven (Nedlæggelse af
Produktregisteret) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at nedlægge Produktregisteret,
som er et fælles register mellem Arbejdstilsynet og Miljø-
styrelsen, der indeholder oplysninger om virksomheders im-
port og produktion af miljø- og sundhedsfarlige stoffer og
materialer.
Lov om genåbning af visse førtidspensionssager (Feb II)
Lovforslaget har til formål at sikre en systematisk gen-
nemgang af udvalgte førtidspensionssager, hvor det skal
vurderes, om der er grundlag for at genåbne sager med
henblik på frakendelse.
Lov om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter (Feb
II)
Lovforslaget har til formål at indføre krav om ID-kort
på bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum på 100
mio. kr. eller derover. Lovforslaget er en opfølgning på rege-
ringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022
9
og regeringens udspil om udenlandsk arbejdskraft og social
dumping fra juni 2025.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Feb II)
Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen
vedrørende en aktiv beskæftigelsesindsats og indeholder en
ny gennemskrevet hovedlov, herunder tilbageværende regler
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v. Lovforslaget er en opfølgning på regerings-
grundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022 og
aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere værdig-
hed, større frihed og færre regler mellem regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre fra april 2025.
Ændring af lov om en aktiv socialpolitik, lov om
sygedagpenge, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen,
et nyt sanktionssystem, ny reduceret sygedagpengesats som
følge af afskaffelsen af jobafklaringsforløb m.v.) (Feb II)
Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen
vedrørende ændringer i sygedagpengesystemet, bl.a. ind-
førslen af reduceret sygedagpengesats samt ændringer i
sanktionssystemet. Lovforslaget er en opfølgning på rege-
ringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022
og aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen: Mere vær-
dighed, større frihed og færre regler mellem regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre fra april 2025.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en
aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven
og forskellige andre love (Konsekvensrettelser som følge af
ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.) (Feb II)
Lovforslaget udmønter dele af beskæftigelsesreformen
vedrørende konsekvenser i øvrig lovgivning som følge af ny
hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lovforslaget er
en opfølgning på aftalen om reform af beskæftigelsesindsat-
sen: Mere værdighed, større frihed og færre regler mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Li-
beral Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke-
parti og Radikale Venstre fra april 2025.
Børne- og undervisningsministeren
Ændring af lov om erhvervsuddannelser (Prioritering af
sager for Tvistighedsnævnet om seksuel chikane) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre hjemmel til, at sag-
er om elever og lærlinge, der har været udsat for seksuel
chikane, der indbringes for Tvistighedsnævnet, skal kunne
behandles før øvrige sager, der indbringes for nævnet. Lov-
forslaget skal bidrage til, at elever og lærlinge i sager, hvor
der er en tvistighed pga. seksuel chikane, får den hurtigst
mulige afslutning af sagen i Tvistighedsnævnet. Lovforsla-
get er en opfølgning på trepartsaftalen om initiativer til at
modgå seksuel chikane på arbejdspladser fra marts 2022.
Ændring af lov om de gymnasiale uddannelser og lov
om folkeskolen (Hf som trædesten til erhvervsuddannelse,
justering af kommunalbestyrelsernes forsyningspligt og
genindførelse af forhåndstilkendegivelse) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give kommuner og instituti-
oner mulighed for at tage delvist forskud på epx ved at eta-
blere lokale samarbejder mellem erhvervsskoler, 10. klasse
og udbydere af hf. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannel-
se mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti fra
februar 2025.
Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og ligningsloven (Ændring af lønbegreb, afgørelser uden
forudgående partshøring, omlægning af refusion og tilskud
vedr. oplæring i udlandet, justering af bidrag for 2026 og
fastsættelse af modelparametre for 2026 m.v.) (Okt I)
Lovforslaget indeholder den årlige justering af det fleksi-
ble AUB-bidrag og VEU-bidraget samt den årlige opdate-
ring af modelparametrene til brug for beregningen af det
lærepladsafhængige AUB-bidrag. Endvidere indeholder lov-
forslaget en række tiltag med henblik på afbureaukratise-
ring. Det bliver muligt at undlade partshøring (på vilkår
der sikrer elevernes, lærlingenes og arbejdsgivernes retssik-
kerhed), der indføres et nyt lønbegreb på AUB-området, og
tilskudsordningen til elever og lærlinges ophold i udlandet
omlægges.
Ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift
(Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til
skolebibliotek og ophævelse af bemyndigelse) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at ændre betegnelsen pædago-
gisk læringscenter til skolebibliotek og at tydeliggøre, at
understøttelse af elevernes læsning og vejledning i brugen
af fysiske bøger i undervisningen og til elevernes fritidslæs-
ning er en central opgave for skolebiblioteket. Lovforslaget
indeholder endvidere forslag om regelsanering. Det foreslås
således, at reglerne om de pædagogiske læringscentres for-
mål og funktion, som i dag er fastsat i bekendtgørelsesform,
skrives ind i folkeskoleloven, hvorved børne- og undervis-
ningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om folkeskolens pædagogiske læringscentres formål og
funktion, kan ophæves. Endvidere foretages en forenkling
af de regler, der skrives ind i loven. Det vil tydeliggøre
rammerne for det rum til lokal udmøntning i de enkelte
kommuner og skoler, der er efter gældende ret.
Ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. (Indførelse af lovhjemmel til anvendelse af
10
konsekvenspædagogiske redskaber på Træningsskolen) (Okt
I)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe den fornødne
hjemmel til, at Træningsskolen kan genoptage sin hidtidige
pædagogiske praksis, som har vist sig at hvile på et util-
strækkeligt hjemmelsgrundlag.
Ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
(Udtrykkelige bestemmelser om skolens omsorgsansvar og
adgang til fysisk indgriben m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at tydeliggøre skolens ansvar
for at drage omsorg for eleverne i skoletiden, og at det som
led i varetagelsen heraf kan være nødvendigt at anvende
magt over en elev. Det foreslås således at indføre udtrykke-
lige regler om fysisk indgriben i grundskolen, herunder en
udvidet hjemmel til magtanvendelse. Tydelige bestemmelser
herom skal være med til at sikre retssikkerheden for eleve-
rne og skolens personale.
Ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre
love (Obligatorisk mobilfri politik og værktøj til
indholdsfiltrering på skolers netværk) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre et krav om, at skole-
bestyrelsen m.v. fastsætter en mobilfri politik, der skal få
smartphones m.v. ud af folkeskoler og fritidstilbud med mu-
lighed for at fastsætte undtagelser i folkeskolen (børnehave-
klassen og 1.-10. kl.), i fritidstilbud (SFO og fritidshjem)
op til og med 3. kl., i kommunale internationale grundsko-
ler og for heltidsundervisning på ungdomsskoler. Lovfor-
slaget har endvidere til formål, at grundskoler, efterskoler,
frie fagskoler, ungdomsuddannelser og forberedende grund-
uddannelse skal have et værktøj til indholdsfiltrering på
skolens netværk, der blokerer adgang til hjemmesider, der
ikke har undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans, i
undervisningen og pauser, f.eks. firewall. Lovforslaget er
en opfølgning på aftalen om mobilfrie folkeskoler og fritids-
tilbud m.v. mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre fra september 2025.
Ændring af dagtilbudsloven (Nedsættelse af
forældrebetaling og bedre økonomiske vilkår for private
tilbud) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at nedsætte forældrebetalings-
andelen i daginstitutioner og dagpleje og give bedre økono-
miske vilkår for private tilbud bl.a. ved at forhøje driftstil-
skuddet til privatinstitutioner og give forældre med børn i
private pasningsordninger mulighed for økonomisk friplads-
tilskud, højere søskendetilskud og bedre mulighed for at
køre barnet ind i forbindelse med barsel. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2026 fra
august 2025.
Ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om
elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (En markant styrkelse
af erhvervsuddannelserne) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at bidrage til en markant styr-
kelse af erhvervsuddannelserne. Lovforslagets hovedpunkter
er fokus på bedre muligheder for elevophold i udlandet,
mulighed for eud på udstrakt tid (eudfleks), understøttelse
af specialpædagogisk støtte (SPS) i oplæringen, fastlæggel-
se af principper for et nyt udbudslandskab og principper
for ny dimensioneringsmodel, trivselsfremmende tiltag både
på skolen og i oplæringen samt fjernelse af visse regler
og proceskrav m.v. Lovforslaget er en opfølgning på rege-
ringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022
og udmønter dele af aftalen om en markant styrkelse af er-
hvervsuddannelserne mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Sociali-
stisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-
parti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra maj
2025.
Erhvervsministeren
Ændring af lov om sikkerhed for gasanlæg og
gasinstallationer (gassikkerhedsloven) (Udvidelse af lovens
anvendelsesområde og indførelse af regler om godkendelse
af tredjeparter) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at opdatere og styrke reglerne
på gasområdet, så de bedre understøtter den grønne omstil-
ling og udviklingen af gasinfrastrukturen, herunder for brint,
ved at sikre en smidig og sikker udbygning af infrastruktu-
ren med klare rammer for erhvervslivet og mindst mulig
risiko for ulykker.
Ændring af lov om krigsforsikring af skibe (Statslig
låneramme, udvidelse af forsikringsdækning og ændring af
hvilke skibe, der er omfattet af loven m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gøre Krigsforsikringsinsti-
tuttet for skibe operationelt i tilfælde af udbrud af stormagts-
krig eller krig med dansk deltagelse, bl.a. ved en statslig
låneramme på 6 mia. kr. til instituttet og en udvidet forsik-
ringsdækning, der også omfatter skibets ansvar for skader
med hensyn til besætning, passagerer og last som følge af
krig.
Ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel
virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed og lov
om fondsmæglerselskaber og investerings-service og
-aktiviteter (Udskydelse af virksomheders pligt til
rapportering om bæredygtighed og afregistrering af
revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at udskyde virkningen af bæ-
redygtighedsdirektivet (CSRD) med to år for de næste to
bølger af virksomheder, som i dag er omfattet fra hhv. regn-
skabsår 2025 og 2026. Udskydelsen sker med henblik på at
give EU Kommissionen tid til at revidere og simplificere
11
de standarder, som virksomhederne rapporterer efter. Det
sker med henblik på at reducere de administrative byrder for
virksomheder relateret til bæredygtighedsregulering.
Ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om
finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v.
og forskellige andre love (Ophævelse af national
prospektgrænse, delvis ophævelse af forbud mod
aktieklasser i finansielle virksomheder, forsikringsselskaber
og fondsmæglerselskaber, ændring af offentliggørelseskrav
ved optagelse til handel på en multilateral handelsfacilitet,
styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række juste-
ringer og præciseringer af den gældende finansielle regule-
ring i lyset af samfundsudviklingen samt for at sikre korrekt
gennemførelse af ny fælleseuropæisk regulering. Blandt lov-
forslagets hovedpunkter er ændringer på det kapitalmarkeds-
retlige område, der har til formål at gøre kapitalmarkederne
mere attraktive for virksomheder og lette adgangen til kapi-
tal for små og mellemstore virksomheder. Lovforslaget har
endvidere til formål at justere kapitalkravene til banklede-
de finansielle konglomerater i Danmark, give Finanstilsynet
mulighed for at dispensere fra tilladelseskravet for it-opera-
tøren af detailbetalingssystemer og at gennemføre CRD VI
vedrørende uafhængighed på tilsynsområdet i dansk lovgiv-
ning.
Lov om undtagelse fra regulering på Erhvervsministeriets
ressort for internationale finansielle institutioner med virke i
Grønland (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give erhvervsministeren
mulighed for, efter aftale med Naalakkersuisut, at træffe
beslutning om at undtage en international organisation eller
institution fra pligter og krav, hvis det er nødvendigt for
opfyldelsen af organisationens eller institutionens formål og
virke i Grønland. Behovet for loven er opstået, da Grønland
ønsker at indgå en samarbejdsaftale med den Europæiske
Investeringsbank (EIB), der gør det muligt for EIB at yde
finansiering i Grønland. Det forudsætter, at EIB får særlige
rettigheder og privilegier i Grønland og dermed undtages
fra visse typer regulering på samme vis, som EIB gennem
EU-traktaten er undtaget fra dele af reguleringen i EU-lan-
de. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget
»Ansvar for Danmark« fra december 2022.
Ændring af lov for Grønland om kapitalkrav
og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og
investeringsselskaber (Gennemførelse for Grønland af
ændringsforordning til forordning (EU) nr. 575/2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre bestemmelser
svarende til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/1623 af 31. maj 2024 om ændring af forordning (EU)
nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko,
kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisi-
ko og outputgulvet (CRR III) for Grønland. Lovforslaget
er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Dan-
mark« fra december 2022.
Ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v. (Lempelse
af dispensationsadgang ved særlige arrangementer samt
adgang til detailsalg på helligdage og øvrige lukkedage i
visse byer) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at liberalisere lov om detailsalg
fra butikker m.v. (lukkeloven) yderligere. Det foreslås, at
det bliver muligt for butikker i byer med færre end 16.850
indbyggere at holde åbent på lukkelovens lukkedage. Bu-
tikker i storcentre, stormagasiner og mindre centre med et
bruttoareal på mere end 15.000 kvadratmeter vil ikke væ-
re omfattet. Derudover foreslås det at lempe adgangen til
detailsalg på lukkedage ved særlige lejligheder, som f.eks.
lokale festivaler og byfester, så den særlige lejlighed ikke
fremadrettet skal have officiel karakter, og tilladelsen kan
gives til tilbagevendende arrangementer i op til 10 år.
Ændring af erhvervsvirksomhedsloven,
aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
love (Ny mulighed for generationsskifte til
medarbejderejevirksomhed og selskabsbeskattede
elaktiviteter i andelsselskaber) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny model for
generationsskifte til medarbejdereje, der giver en virksom-
hedsejer mulighed for at overdrage sin virksomhed til med-
arbejderne via en medarbejderejet virksomhed uden beskat-
ning af overdrageren. Modellen skal gøre det lettere for
medarbejdere at finansiere et generationsskifte af en virk-
somhed og derigennem potentielt øge antallet af medarbej-
derejede virksomheder. Med lovforslaget indføres desuden
mulighed for at andelsbeskattede selskaber kan drive sel-
skabsbeskattet elaktivitet uden at skulle udskille aktiviteten
til et datterselskab. Lovforslagets del om generationsskifte
er en opfølgning på aftalen om iværksætterpakken mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni
2024. Lovforslagets del om elaktiviteter er en opfølgning
på aftalen om demokratiske virksomheder mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Sociali-
stisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venst-
re, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra
december 2023.
Ændring af patentloven og forskellige andre love (Patent-
og Varemærkestyrelsens gebyrer) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe finansierings-
grundlag for kritiske IT-investeringer ved at øge Patent- og
Varemærkestyrelsens gebyrer med 20 pct. for en række ret-
tigheder, herunder varemærker, designs, patenter, brugsmo-
deller og halvlederprodukters udformning.
12
Lov om tilladelse til visse leasingvirksomheder (Nov II)
Lovforslaget har til formål at sikre, at leasingvirksomhe-
der, der udbyder leasing af motorkøretøjer på forholdsmæs-
sig registreringsafgift, har en ansvarlig drift og ledelse, ved
at stille krav om tilladelse for at kunne drive sådan virksom-
hed. Lovforslaget følger op på regeringsgrundlaget »Ansvar
for Danmark« fra december 2022.
Ændring af udbudsloven og lov om klagenævnet for udbud
samt ophævelse af lov om indhentning af tilbud i bygge- og
anlægssektoren (Forenkling af reglerne for indkøb af bygge-
og anlægsarbejder under den gældende tærskelværdi, krav
om løn- og arbejdsvilkår i visse bygge- og anlægskontrakter
samt ophævelse af reglen om udelukkelse af ansøgere eller
tilbudsgivere fra skattelylande) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at opnå et mere enkelt regelsæt
for bygge- og anlægsopgaver under EU’s tærskelværdi på
41,2 mio. kr. ved at ophæve lov om indhentning af tilbud
i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven), som fremover
erstattes med få enkle regler i udbudsloven. Denne del af
lovforslaget er en opfølgning på dele af aftalen om kom-
munernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL fra
maj 2024. Lovforslaget har desuden til formål at understøtte
ordentlige løn- og arbejdsvilkår ved at indføre krav om løn-
og arbejdsvilkår i bygge- og anlægskontrakter over tærskel-
værdien. Lovforslaget indeholder desuden en ophævelse af
udbudslovens bestemmelse om udelukkelse af virksomheder
fra skattelylande, som følge af ny praksis fra EU-Domsto-
len.
Ændring af lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, hvidvaskloven,
betalingsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige
andre love (Gennemførelse af direktiv om tilsyn
med investeringsselskaber, ændring af prospektafgifter
og afgiftsbestemmelsen for benchmarkadministratorer,
fastsættelse af regler om gennemsigtighed i gebyrer
og vilkår for indløsning og behandling af
betalingstransaktioner med et betalingsinstrument m.v.)
(Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række tilpas-
ninger af den finansielle lovgivning som følge af justeringer
i EU-reguleringen, herunder bl.a. det såkaldte Benchmark
Review og nye delegerede retsakter under prospektforord-
ningen. Derudover skabes der hjemmel til indhentning af
visse oplysninger og øget gennemsigtighed omkring gebyrer
i forbindelse med kortbaserede betalingstransaktioner.
Lov om autorisation af virksomheder på
huseftersynsområdet (Feb II)
Lovforslaget har til formål at omlægge huseftersynsord-
ningen til en autorisationsordning, hvor den personlige
beskikkelse af bygningssagkyndige bortfalder og ansva-
ret overdrages til virksomhederne. Ordningen kan dermed
strømlines med Sikkerhedsstyrelsens øvrige autorisations-
ordninger samtidig med at kvaliteten bibeholdes eller for-
bedres. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om fi-
nansloven for 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radika-
le Venstre fra november 2024.
Ændring af lov om erhvervsdrivende fonde,
årsregnskabsloven og forskellige andre love (Lempelser
m.v. af reglerne for erhvervsdrivende fonde, implementering
af dele af MVS-direktivet, nægtelse af godkendelse som
ejendomsmægler som følge af strafbare forhold og
ophævelse af RSV-loven) (Feb II)
Lovforslaget har først og fremmest til formål at lempe re-
guleringen for erhvervsdrivende fonde i lov om erhvervsdri-
vende fonde og årsregnskabsloven. Med lovforslaget lempes
eller ophæves en række krav, som vil medføre byrdelettelser
for fondene. Derudover indføres mere transparente regler for
så vidt angår fondenes transaktioner med interesseforbundne
parter og revisors oplysningspligt. Lovforslaget implemen-
terer desuden dele af EU᾽s direktiv om aktieklasser på sel-
skabsområdet, hvor der bl.a. indføres krav om oplysning i
årsrapporten om eventuelle ændringer i aktieklasser. Herud-
over får Erhvervsstyrelsen med lovforslaget klar hjemmel til
at nægte godkendelse som ejendomsmægler, hvis ansøgeren
har forhold på sin straffeattest, der medfører risiko for mis-
brug af hvervet. Til sidst foreslås det med lovforslaget, at
lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder ophæ-
ves.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om bedre regulering for erhvervslivet 2025
(Mar II)
Finansministeren
Finanslov for finansåret 2026 (Okt I)
Ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner for finansåret 2025, lov om
fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
for finansåret 2026, lov om fastsættelse af udgiftslofter for
stat, kommuner og regioner for finansåret 2027 og lov om
fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
for finansåret 2028 (Konsekvenser af regeringens forslag til
finanslov for 2026 m.v.) (Okt I)
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for finansåret 2029 (Okt I)
Ændring af lov om tjenestemænd, lov om
tjenestemandspension, lov om pension til statens
tjenestemænd m.v. i Grønland og lov om en tjenestemandsret
for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd
i Grønland samt om ophævelse af lov om statens
tjenestemænd i Grønland (Ligestilling af ansættelses- og
13
pensionsvilkår for statens tjenestemænd i Danmark, på
Færøerne og i Grønland m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at ligestille tjenestemandslov-
givningens bestemmelser om ansættelses- og pensionsvilkår
for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grøn-
land og at gennemføre visse ændringer af lovgivningen
i sammenhæng hermed, herunder om Lønningsrådets sam-
mensætning. Lovforslaget er en opfølgning på regerings-
grundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022.
Ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
(Ændring af ministres vederlæggelse som opfølgning på
aftalen om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers
og ministres vederlæggelse og reglerne om godtgørelse til
ministre for dobbelt husførelse m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre aftalen om
en reform af den samlede vederlæggelse af fremtidige fol-
ketingsmedlemmer og ministre mellem Socialdemokratiet,
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Modera-
terne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og
Alternativet fra maj 2025. Grundtanken i den nye ordning
er, at vederlæggelsen - som foreslået af Vederlagskommissi-
onen - primært skal finde sted, mens ministrene varetager
deres hverv frem for senere i form af eftervederlags- og
pensionsydelser. Desuden skal vederlæggelsen være mere
tidssvarende og gennemsigtig og så vidt muligt svarende til
de vilkår, som gælder for overenskomstansatte på arbejds-
markedet. Formålet med lovforslaget er desuden at ændre
reglerne om godtgørelse for dobbelt husførelse m.v. så mini-
stre, der ikke er medlemmer af Folketinget, så vidt muligt
får samme vilkår som ministre, der er medlemmer af Folke-
tinget.
Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Jan II)
Finanslov for finansåret 2027 (Aug II)
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for finansåret 2030 (Aug II)
Forsvarsministeren
Ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE),
lov om beskyttelse af whistleblowere og lov om Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne (Styrkelse af tilsynet
med Forsvarets Efterretningstjeneste samt bistand fra
teleudbydere) (Dec I)
Med lovforslaget vil der blive gennemført en styrkelse
af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Denne
del af aftalen er bl.a. en opfølgning på aftalen om styrkelse
af tilsynet med efterretningstjenesterne mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og
Dansk Folkeparti fra februar 2024. Lovforslaget vil desuden
skabe klare rammer for teleudbyderes bistand til FE’s ind-
hentning, herunder skabe mulighed for at påbyde teleudby-
dere at yde sådan bistand.
Ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og
organisation m.v. (Forsvarets rådighed over ejendom
samt videregivelse af oplysninger fra Forsvarets
havarikommissioner) (Dec II)
Lovforslaget har til formål at udvide forsvarsministerens
adgang til at fastsætte regler om Forsvarets adgang til mod
fuld erstatning at råde over ejendom under krig og ekstra-
ordinære forhold. Med lovforslaget vil den eksisterende
adgang til at fastsætte regler herom blive udvidet til også
at omfatte offentlige myndigheder, selvejende institutioner,
private virksomheder m.v. Lovforslaget har desuden til for-
mål at indføre regler om, at vidneforklaringer m.v., der afgi-
ves som led i forsvarets havarikommissioners undersøgelser
af et havari, ikke må videregives med henblik på strafferet-
lig forfølgning.
Lov om erstatning og godtgørelse til veteraner med PTSD
(Jan II)
Lovforslaget har til formål at indføre en formodningsre-
gel i arbejdsskadesager om veteraner med PTSD, så det i
udgangspunktet formodes, at der er en sammenhæng mellem
hændelser under veteranens udsendelse og diagnosen PTSD,
medmindre særligt tungtvejende grunde taler imod. Lovfor-
slaget er en opfølgning på aftalen om udvikling af vetera-
nindsatsen under forsvarsforliget 2024-2033 mellem rege-
ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan-
marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Allian-
ce, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk
Folkeparti fra november 2024.
Ændring af værnepligtsloven og lov om forsvarets
personel (Udsendelse af værnepligtige og modernisering af
Forsvarets Dag m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en modernise-
ring af Forsvarets Dag og udsendelse af værnepligtige. Lov-
forslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar
for Danmark« fra december 2022 og anden delaftale under
forsvarsforliget 2024-2033 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra april
2024.
Redegørelser til Folketinget:
– Redegørelse om ligestilling og krænkende adfærd i For-
svaret (Okt II)
– Redegørelse om nordisk forsvarssamarbejde (Feb II)
14
Indenrigs- og sundhedsministeren
Ændring af lov om medicinsk udstyr (Indberetning af
lagerbeholdning og forbrug samt statsligt beredskab for
medicinsk udstyr) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give Lægemiddelstyrelsen
mulighed for at afbøde en forsyningsmæssig nødsituation el-
ler krisesituation for medicinsk udstyr, idet Lægemiddelsty-
relsen kan få indblik i lagerbeholdning og forventet forbrug
af medicinsk udstyr hos kommuner og regioner, samtidig
med at der etableres et statsligt beredskab for medicinsk
udstyr, som giver Lægemiddelstyrelsen adgang til at iværk-
sætte nødvendige foranstaltninger.
Ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
(Flytning af opgaver fra kommuner til regioner,
hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af
sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver
m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at flytte sundhedsopgaver fra
kommuner til regioner, hvilket omfatter akutpladser, dele
af den kommunale sygepleje, dele af genoptræning og patie-
ntrettet forebyggelse. I den forbindelse indføres mulighed
for, at regioner og kommuner kan indgå horisontale samar-
bejdsaftaler vedrørende kommunale og regionale sundheds-
ydelser i det nære sundhedsvæsen. Indførelse af mulighed
for, at regioner og kommuner kan indgå horisontale samar-
bejdsaftaler indsættes også i overgangsloven. Endvidere om-
fatter lovforslaget ændring af den gældende hjemmel ved-
rørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og om-
sorgspladser, regional finansiering af kommunale sundheds-
opgaver, udarbejdelse af en national sundhedsplan, regler
om at regionsrådet har ansvar for at sikre, at hvert sundheds-
råd udarbejder en nærsundhedsplan og bortfald af øvrige
regionale opgaver. Lovforslaget er en opfølgning på rege-
ringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022
og aftalen om Sundhedsreform 2024 mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-
mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Fol-
keparti og Radikale Venstre fra november 2024.
Lov om Digital Sundhed Danmark (Okt I)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe den lovgiv-
ningsmæssige ramme for etableringen af Digital Sundhed
Danmark og Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Lov-
forslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar
for Danmark« fra december 2022 og aftalen om Sundheds-
reform 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Fol-
keparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra
november 2024.
Ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
(National planlægningskompetence for digitalisering
og data i sundhedsvæsnet, nye regler for fælles
digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om
Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts
infrastrukturer, databaser m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre en national plan-
lægningskompetence for digitalisering og data i sundheds-
væsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur og konse-
kvensrettelser i sundhedsloven m.v. Denne del af lovforsla-
get er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for
Danmark« fra december 2022 og aftalen om Sundhedsre-
form 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Fol-
keparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre
fra november 2024. Herudover har lovforslaget til formål
at præcisere Statens Serum Instituts arbejde med databaser,
infrastrukturer m.v.
Ændring af sundhedsloven (Samlet patientrettighed for
børn og unge, der er henvist til udredning i psykiatrien
samt forøgelse af statslige færdigbehandlingstakster for
psykiatriske patienter) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre børn og unge, som
er henvist til udredning i psykiatrien, én samlet patientrettig-
hed til et sammenhængende forløb med både udredning og
behandling inden for 60 dage. Lovforslaget har derudover til
formål at hæve den statslige færdigbehandlingstakst i psyki-
atrien for at øge kommunernes økonomiske incitament til at
hjemtage patienter fra sygehusene, når de er færdigbehand-
lede. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en samlet
10-årsplan for psykiatrien mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venst-
re og Alternativet fra maj 2025.
Ændring af sundhedsloven (Ret til hurtig behandling af let
til moderat depression og angst for personer mellem 18 og
24 år) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at flytte behandlingsansvaret
for den vederlagsfrie behandling af personer mellem 18
og 24 år med let til moderat depression og angst fra de
praktiserende psykologer med ydernummer til regionerne
og samtidig indføre en ret til hurtig behandling af let til
moderat depression og angst for personer mellem 18 og
24 år. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundla-
get »Ansvar for Danmark« fra december 2022 og aftalen
om en samlet 10-årsplan for psykiatrien mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-
mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Alternativet fra maj 2025.
Ændring af sundhedsloven (Indførelse af national
opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske
tilbud, aftale om vilkår for alment praktiserende
15
læger, differentieret honorarstruktur, etablering af
Praksisklagenævn m.v.) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at styrke det almenmedicinske
tilbud og understøtte den nødvendige udvikling og omstil-
ling, som er en forudsætning for, at det almenmedicinske
tilbud fremover kan varetage en udbygget rolle og en større
del af behandlingen tættere på borgerens eget hjem. Lovfor-
slaget er en opfølgning på aftalen om Sundhedsreform 2024
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november
2024.
Ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
m.v. (Øget sikkerhed, private vagter i psykiatrien,
forældelsesfrister i Det Psykiatriske Patientklagenævn) (Dec
I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ele-
menter på det psykiatriske område. Lovforslaget er bl.a. en
opfølgning på aftalen om en samlet 10-årsplan for psykia-
trien mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra maj
2025.
Ændring af sundhedsloven og lov om autorisation
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
(Anvendelse af beskyttelseshandsker på inhabile patienter
ved somatisk behandling, lempelse af krav om
forudgående information til visse behandlinger samt
ændret autorisationsproces for kliniske tandteknikere med
professionsbacheloruddannelse i klinisk tandteknik) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at fastsætte klar hjemmel til
anvendelse af beskyttelseshandsker på inhabile patienter
ved somatisk behandling. Lovforslaget har også til formål
at lempe kravene om forudgående information til visse be-
handlinger. Lovforslaget har endelig til formål at ændre krav
for personer med professionsbachelor i klinisk tandteknik
om forudgående virke som klinisk tandteknikerassistent som
betingelse for opnåelse af autorisation som klinisk tandtek-
niker.
Ændring af lov om videnskabsetisk behandling af
sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige
forskningsprojekter og lov om videnskabsetisk behandling af
kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr og undersøgelser
af ydeevne af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik
(Udmøntning af Life Science strategiens anbefalinger) (Jan
II)
Lovforslaget har for det første til formål at indføre risiko-
baseret sagsbehandling i komitésystemet, der vil medføre
hurtigere sagsbehandling af mindre risikofyldte sager. Lov-
forslaget har for det andet til formål at udvide informations-
mulighed til forsøgspersoner i biobankprojekter, hvor der er
givet dispensation fra samtykke. Endelig har lovforslaget til
formål at supplere de videnskabsetiske medicinske komiteer
med tværdisciplinære kompetencer, f.eks. inden for kunstig
intelligens (AI) og ny sundhedsteknologi.
Ændring af klage- og erstatningsloven (Ny model for
udbetaling af erstatninger i patienterstatningssager m.v.)
(Feb II)
Lovforslaget implementerer en ny model for egetbidraget
i udbetalingen af erstatninger i patienterstatningssager m.v.
Ændring af sundhedsloven (Ny model for voksentandpleje)
(Feb II)
Lovforslaget har til formål at udmønte en forventet poli-
tisk aftale om en ny model for voksentandpleje, der bl.a.
fastsætter de nærmere rammer for en ny tilskuds- og sty-
ringsmodel på området.
Ændring af sundhedsloven (Etablering af et nationalt
prioriteringsråd) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe de lovgivnings-
mæssige rammer for etableringen af et nationalt priorite-
ringsråd. Et kommende nationalt prioriteringsråd skal være
et overordnet organ, som fremmer en tværgående, transpa-
rent og systematisk prioritering i både det nære og det
specialiserede sundhedsvæsen og som sikrer mest mulig
sundhed for pengene. Lovforslaget er en opfølgning på rege-
ringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022
og aftalen om Sundhedsreform 2024 mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-
mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Fol-
keparti og Radikale Venstre fra november 2024.
Ændring af lov om regionernes finansiering og forskellige
andre love (Ny finansieringsmodel for regionerne, øget
mulighed for samarbejde på tværs af kommuner og regioner
og øget fleksibilitet i specialeplanlægningen) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny model for regi-
onernes finansiering. Endvidere omfatter lovforslaget en ud-
videlse af den gældende overgangsordning, der midlertidigt
håndterer de afledte byrdefordelingsmæssige konsekvenser
for kommunerne, der følger af sundhedsreformen. Med lov-
forslaget foreslås også ændringer af sundhedsloven, som
skal understøtte samarbejde om varetagelse af sundhedsop-
gaver m.v. mellem regioner og kommuner samt ændringer,
der skal bidrage til en øget fleksibilitet i specialeplanlæg-
ning. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på regeringsgrund-
laget »Ansvar for Danmark« fra december 2022 og aftalen
om Sundhedsreform 2024 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Ra-
dikale Venstre fra november 2024.
Ændring af lov om solarier, lov om forbud mod salg af tobak
og alkohol til personer under 18 år og forskellige andre
16
love (18-års aldersgrænse for solariebrug samt styrket
alderskontrol og indsats mod nikotin) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre en 18-års alders-
grænse for solariebrug, at styrke alderskontrollen ved salg af
tobak, nikotin og alkohol samt at gennemføre tiltag målrettet
børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol. Lovforsla-
get er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for
Danmark« fra december 2022, forebyggelsesinitiativer fra
regeringens Kræftplan V fra 2025 og aftalerne om en fore-
byggelsesplan målrettet børn og unges brug af tobak, nikotin
og alkohol og elektronisk aldersverificering i fysiske butik-
ker, begge mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemo-
kraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet fra
henholdsvis november 2023 og marts 2025.
Ændring af lov om sundhedsvæsenet på Færøerne
(Udvidelse af Hjemmestyrets muligheder for at fastsætte
regler om adgangen til ydelser i sundhedsvæsenet på
Færøerne) (Feb II)
Lovforslaget har til formål give Færøernes hjemmestyre
bemyndigelse til at fastsætte egne regler for, hvilke persong-
rupper der skal have ret til at modtage sundhedsydelser i
det færøske sundhedsvæsen. Lovforslaget er en opfølgning
på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022.
Justitsministeren
Ændring af konkursloven (Skærpede regler om udpegning af
kuratorer og habilitet m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at ændre reglerne om
udpegning af kuratorer og kuratorers habilitet med henblik
på at forebygge, at insolvensbehandlingssystemet misbruges
i forbindelse med økonomisk kriminalitet.
Ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om
ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse
af antallet af dommere og digital behandling af straffesager
og sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion,
konkurs og gældssanering og ægtefælleskifte m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre tiltag, som er nød-
vendige for at digitalisere behandlingen af insolvensskiftesa-
ger, sager om ægtefælleskifte m.v. og andre skiftesager samt
at digitalisere behandlingen af straffesager for advokater, der
medvirker i en straffesag som forsvarer, bistandsadvokat,
indgrebsadvokat m.fl. Lovforslaget har endvidere til formål
at forhøje antallet af dommere. Lovforslaget er en opfølg-
ning på aftalen om domstolenes økonomi 2024-27 mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Al-
liance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige
fra november 2023.
Ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring og
lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love
(Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre EU-regler om
forbrugerkreditaftaler. En række gældende regler i kredit-
aftaleloven, bl.a. om oplysningspligter, fortrydelsesret og
kreditværdighedsvurdering, udvides, ligesom der indføres
nye regler, bl.a. om god forretningsskik, kombinations- og
pakkesalg samt rådgivningstjenester. Derudover indføres der
i markedsføringsloven nye regler om markedsføring af kre-
ditaftaler og kreditprodukter. Endvidere udvides lov om for-
brugslånsvirksomheds anvendelsesområde, og der indføres
heri bl.a. en ny registreringsordning for kreditformidlere
samt regler om kompetencekrav og aflønning af ansatte hos
kreditformidlere.
Lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse
tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevismateriale
i straffesager (Okt II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1544 af 12. juli 2023
om harmoniserede regler for udpegning af bestemte forret-
ningssteder og udpegning af retlige repræsentanter med hen-
blik på indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesa-
ger.
Ændring af straffeloven og retsplejeloven (Styrket indsats
mod parallelsamfund og negativ social kontrol) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod paral-
lelsamfund og negativ social kontrol. Det foreslås at krimi-
nalisere mæglingsråd, at indføre en bestemmelse om æresre-
lateret motiv som skærpende omstændighed og at udvide
tildækningsforbuddet til uddannelsesinstitutioner.
Lovgivning vedrørende et stærkere værn om demokratiet
(Nov I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af en
kommende pakke om et stærkere værn om demokratiet, som
forudsætter lovændringer.
Lov om styrkelse af indsatsen i forhold til løsladte
terrordømte og radikaliserede (Nov I)
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen over for løs-
ladte terrordømte og radikaliserede, herunder indsatsen over
for udviste udlændinge på udrejsecentre. Lovforslaget er en
opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«
fra december 2022.
Ændring af kriminallov for Grønland (Forhøjelse af
maksimum for tidsbestemt anstaltsanbringelse) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at forhøje kriminallovens mak-
simum for tidsbestemt anstaltsanbringelse fra 10 år til 16
år. Dette skal give mulighed for, at domstolene i de helt al-
vorligste tilfælde af navnlig personfarlige forbrydelser, men
17
efter omstændighederne også f.eks. grov narkokriminalitet,
kan differentiere yderligere i udmålingen af en tidsbestemt
anstaltsanbringelse, end domstolene finder grundlag for i
dag. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget
»Ansvar for Danmark« fra december 2022.
Ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse
af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi
2026-2030) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af aftalen
om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre og Alternativet fra juni 2025, der
kræver lovændringer. Lovforslaget er desuden en opfølgning
på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022.
Ændring af PNR-loven (Opfølgning på EU-domstolens dom
om fortolkning af PNR-direktivet) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at sikre, at PNR-loven, som
fastsætter rammerne for, hvordan myndighederne indsamler,
opbevarer og anvender passagerlisteoplysninger (PNR-op-
lysninger), er i overensstemmelse med EU-retten som for-
tolket af EU-domstolen i sin dom af 21. juni 2022 i sag
C-817/19, Ligue des droits humains.
Ændring af lov om sikkerhed ved bestemte
idrætsbegivenheder og straffeloven (Styrket indsats mod
fodbolduroligheder m.v.) (Dec II)
Lovforslaget har til formål at sætte bredt ind over for
fodbolduroligheder. Lovforslaget skal således sikre en tryg
og sikker afvikling af alle fodboldkampe bl.a. ved at sætte
hårdere og mere konsekvent ind over for hooligans.
Lovgivning vedrørende effektivisering af straffesagskæden
(Jan I)
Lovforslaget har til formål at tilpasse strafferetsplejen for
at sikre, at den er indrettet hensigtsmæssigt og tidssvarende
med henblik på at have en effektiv og rettidig sagsbehand-
ling.
Ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for
Grønland (Ajourføring af retsplejelov for Grønland m.v.)
(Jan II)
Lovforslaget har til formål i relevant omfang at gennem-
føre de ændringer, der på baggrund af flerårsaftalen om
domstolenes økonomi 2024-2027 er foretaget i den danske
retsplejelov og straffelov som følge af forslag fra Rørda-
mudvalget og anbefalinger fra Retsplejerådet, i retsplejelov
og kriminallov for Grønland med henblik på at frigive
ressourcer til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne m.v.
ved domstolene i Grønland. Endvidere foreslås der øvrige
mindre ændringer, herunder af reglerne om beskikkelse af
forsvarere ved kredsretterne. Lovforslaget er en opfølgning
på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022.
Ændring af straffeloven og retsplejeloven (Skærpet indsats
mod kriminelle familier m.v.) (Feb I)
Lovforslaget indeholder initiativer med henblik på bl.a.
at sidestille kriminelle familier med bander og at udvide
anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a.
Lovgivning vedrørende flerårsaftalen for politiet og
anklagemyndigheden (Feb I)
Lovforslaget har til formål at implementere de dele af en
kommende flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden,
der kræver lovændring.
Lov om reparation af varer (Feb I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre EU-regler om
fremme af reparation af varer, hvorefter der bl.a. indføres en
ret til reparation af visse typer af varer, et fælles europæisk
reparationsoplysningsskema og en fælles EU-onlineplatform
for reparationsydelser. Endvidere ændres visse regler i købe-
loven, bl.a. om reklamationsfrist i tilfælde af reparation samt
oplysningspligter for sælger.
Lov om produktansvar (Feb I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre reviderede EU-
regler om produktansvar. En række gældende regler, bl.a.
om objektivt ansvar for producenter vedrørende defekte pro-
dukter, videreføres, ligesom der indføres nye regler. Bl.a.
ændres en række centrale definitioner, herunder definitio-
nen af et produkt, så det præciseres, at produktansvar og-
så omfatter software, skadesbegrebet udvides til også at
omfatte psykisk skade, og der ændres i kredsen af ansvar-
lige erhvervsdrivende, så at det sikres, at der altid er en
ansvarlig erhvervsdrivende i EU. Der indføres derudover
bl.a. regler om adgang for skadelidte til bevismateriale samt
formodningsregler om et produkts defekt og årsagssammen-
hængen mellem produktets defekt og skaden i visse situatio-
ner.
Ændring af straffeloven og retsplejeloven (Sikkerhedspakke)
(Feb II)
Lovforslaget har – i lyset af det alvorlige og komplek-
se trusselsbillede, Danmark står overfor – til formål bl.a.
at styrke det strafferetlige værn mod truslen fra fjendtlige
fremmede stater, herunder i form af spionage og sabotage
mod Danmark.
Ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne
om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ajourføring af retsplejelov for
Færøerne m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål i relevant omfang at gennem-
føre de ændringer, der på baggrund af flerårsaftalen om
18
domstolenes økonomi 2024-2027 er foretaget i den danske
retsplejelov som følge af forslag fra Rørdamudvalget og
anbefalinger fra Retsplejerådet, i retsplejelov for Færøerne
med henblik på at frigive ressourcer til nedbringelse af sags-
behandlingstiderne m.v. ved Retten på Færøerne. Lovforsla-
get har endvidere til formål at gennemføre en ajourføring af
retsplejelov for Færøerne med de ændringer, der er foretaget
i den danske retsplejelov som følge af indførelsen af § 231
(om grooming), § 242 (om stalking) og § 243 (om psykisk
vold) i den danske straffelov. Lovforslaget er en opfølgning
på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022.
Lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre et forenklet offerer-
statningssystem.
Ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes
mulighed for at udføre data- og analysebaseret
efterretningsvirksomhed m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at følge op på resterende dele
af Justitsministeriets evaluering af PET-loven fra juni 2022.
Kirkeministeren
Ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens
økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
og forskellige andre love (Forenkling og bedre
understøttelse af menighedsrådsarbejdet, understøttelse af
menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og
orientering om foreløbige ligningsbehov) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at reducere menighedsrådenes
administrative byrder væsentligt, styrke personaleledelse og
arbejdsmiljø og give større frihedsgrader til at organisere
arbejdet og samarbejdet om menighedsrådenes centrale op-
gave med at skabe rammerne for det lokale kirkeliv i hele
Danmark. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om for-
enkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2025. Lovfor-
slaget har derudover til formål at indføre det retlige grundlag
for oprettelse af en enhed for folkekirkens middelalderkir-
ker og for fastsættelse af nærmere regler om orientering
af stiftets biskop om foreløbige ligningsbehov til kirke- og
provstiudvalgskasser m.v.
Klima-, energi- og forsyningsministeren
Lov om foranstaltninger til fremme af et
brinttransmissionssystem fra Esbjerg til den dansk-tyske
landegrænse (Okt I)
Lovforslaget har til formål at understøtte muligheden for
en fremrykning af Energinets tidsplan for brintinfrastruktur
med henblik på idriftsættelse af strækningen fra Esbjerg til
den tyske grænse ultimo 2030. Lovforslaget er en opfølg-
ning på aftalen om brintinfrastruktur til Tyskland: Mulig-
gørelse af Syvtallet mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Kon-
servative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Al-
ternativet fra februar 2025.
Ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Statens
afholdelse af Energinets forundersøgelsesomkostninger
vedrørende arealer til havvindmølleparker) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give klima-, energi- og
forsyningsministeren hjemmel til at beslutte, om Energi-
nets forundersøgelsesomkostninger i forbindelse med udbud
af havvind skal afholdes af staten eller af udbuddets vin-
der. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om udbuds-
rammer for tre havvindmølleparker mellem regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemo-
kraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folke-
parti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra maj
2025.
Ændring af lov om elforsyning (Styrket forbrugerbeskyttelse
og effektive sanktioner på detailmarkedet for el) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen
og gennemsigtigheden på elmarkedet. Med lovforslaget ind-
føres bl.a. krav om MitID og optagelse af telefonsamtaler
ved kontraktindgåelse. Herudover skal lovforslaget styrke
tilliden til elhandelsvirksomhederne ved at indføre en ad-
gangsbarriere for deltagelse på detailmarkedet samt effekti-
ve bøder og sanktioner for overtrædelse af reglerne, og i vis-
se grove tilfælde, udelukkelse fra markedet (DataHub) i en
periode. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om forbru-
gerbeskyttelse på detailmarkedet for el mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-
mokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Fol-
keparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre
og Alternativet fra maj 2025.
Ændring af lov om elforsyning og elsikkerhedsloven
(Hurtigere arealerhvervelse og styrkede borgerrettigheder)
(Okt II)
Lovforslaget har til formål at tilpasse ekspropriationsreg-
ler med henblik på hurtigere arealerhvervelse i forbindel-
se med udbygning af elnettet. Lovforslaget har herudover
til formål at styrke borgerrettigheder i forbindelse med are-
alerhvervelsen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet mel-
lem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderater-
ne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konserva-
tive Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre fra december 2024.
19
Ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet
(Kapacitetsmekanisme og mulighed for at Energinet kan eje
og drive et trykluftslager) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at bidrage til en fremtidssik-
ret elforsyning. Lovforslaget skal styrke elforsyningssikker-
heden på sigt ved at opdatere eksisterende hjemmel, der
giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for
at fastsætte nærmere regler om etableringen af en kapacitets-
mekanisme, såfremt det senere politisk besluttes at indføre
en kapacitetsmekanisme i Danmark. Herudover indeholder
lovforslaget hjemmel til Energinet til at varetage opgaver
vedrørende trykluftslagring, som kan bruges til elprodukti-
on. Energinet kan med hjemlen stille deres lagringsfacilite-
ter til rådighed for markedet ved at udleje faciliteterne til en
tredjepart.
Ændring af lov om stedbestemt information (Implementering
af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at muliggøre implementering
af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver. Lovforslaget indeholder
en hjemmel til klima-, energi- og forsyningsministeren til at
fastsætte nærmere regler som følge af direktiverne i forbin-
delse med gennemførelsen af søopmåling og udstedelse af
søopmålingstilladelser.
Ændring af lov om klima (Fastsættelse af klimamål for
2035) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at lovfastsætte et klimamål
for 2035 for reduktion af Danmarks drivhusgasudlednin-
ger. Med lovforslaget følges der op på klimalovens krav om
at fastsætte en national klimamålsætning mindst hvert femte
år med et 10-årigt perspektiv. Lovforslaget er en opfølgning
på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022 og en forventet kommende aftale.
Ændring af lov om elforsyning (Regelforenkling for solceller
på offentlige bygninger) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at fremme udbredelsen af sol-
celler på offentlige bygninger. Lovforslaget skal forenkle
reglerne for kommunale og regionale solcelleanlæg ved bl.a.
at afskaffe krav om selskabsudskillelse og modregning. Her-
ved styrkes kommuners og regioners økonomiske incitament
til at opstille solcelleanlæg, og de bureaukratiske barrierer
mindskes. Lovforslaget er opfølgning på regeringens forslag
til finanslov for 2026 fra august 2025.
Ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og
lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet
(Afvikling og genanvendelse af anlæg, installationer,
boringer og brønde m.v. på undergrundsområdet, udvidelse
af tilladelsesordningen for transitrørledninger på dansk
kontinentalsokkelområde og søterritorie m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at skabe klare regler for afvik-
ling og genanvendelse af anlæg til udnyttelse af undergrun-
den, herunder til CO₂-lagring. Lovforslaget skal herudover
udvide tilladelsesordningen for transitrørledninger til også at
omfatte f.eks. brint og CO₂, bl.a. for at sikre, at Danmark
overholder sin forpligtelse efter FN’s havretskonvention til
at acceptere, at andre stater etablerer og driver transitrørled-
ninger på dansk sokkel. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning
på aftalen om rammevilkår for CO₂-lagring i Danmark mel-
lem den daværende regering (Socialdemokratiet) Venstre,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet
og Liberal Alliance fra juni 2022.
Ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund
(Supplerende bestemmelse om straf for manglende
efterlevelse af krav om injektionskapacitet efter forordning
om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger
til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af
nettonulteknologier) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at indføre en straffebestemmel-
se, der sanktionerer manglende overholdelse af forordnin-
gens forpligtelser i forhold til etablering af CO2-injektions-
kapacitet.
Ændring af lov om elforsyning og lov om fremme af
vedvarende energi (Elproduktionsanlæg på havet med
tilslutning til udlandet m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at fjerne kendte barrierer for
etablering af havvindmølleparker med tilhørende anlæg, og
muliggøre udenlandske transmissionsvirksomheders aktivi-
tet på dansk søterritorium eller i den eksklusive økonomiske
zone med henblik på elproduktion til udlandet uden tilknyt-
ning til det danske transmissionssystem.
Ændring af lov om fremme af energibesparelser i
bygninger og forskellige andre love (Indførelse af
minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, ændringer
af energimærkningsordning, ordning for renoveringspas
m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at muliggøre implementering
af EU’s omarbejdede bygningsdirektiv. Lovforslaget inde-
holder bl.a. regler om indførelse af minimumsstandarder
for ikke-beboelsesbygningers energimæssige ydeevne, æn-
dringer til energimærkningsordningen, en frivillig ordning
for renoveringspas m.v. Herudover skal lovforslaget sikre,
at klima-, energi- og forsyningsministeren har de fornødne
beføjelser til at føre det nødvendige tilsyn med efterlevelsen
af en delmængde af de forbrugerrettigheder, som har ophav
i EU’s omarbejdede energieffektivitetsdirektiv vedrørende
varsling af prisstigninger og planlagte forsyningsafbrydelser
for fjernvarme.
Ændring af lov om gasforsyning (Gennemførelse af EU’s
brint- og gasmarkedspakke) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at fremme vedvarende og kul-
stoffattig gas og brint i energisystemet ved at implementere
EU’s brint- og gasmarkedspakke. Lovforslaget indeholder
bl.a. regler for markeder og infrastruktur for naturgas, ved-
varende gas og brint og giver mulighed for nationalt at ned-
20
lukke dele af gassystemet ved afkobling af gaskunder. Lov-
forslaget medfører herudover at Energistyrelsen fremover
bemyndiges til at opkræve gebyrer fra Evida og Energinet
via bekendtgørelse.
Redegørelser til Folketinget:
– Redegørelse om klimaeffekter (Dec I)
– Energi- og forsyningspolitisk redegørelse (Maj I)
Kulturministeren
Lov om produktionsrabat til film- og serieproduktion (Okt I)
Lovforslaget har til formål at oprette en produktionsrabat-
ordning, der tiltrækker internationale produktioner til Dan-
mark samt fastholder nationale produktioner med en vis
tyngde og kvalitet, med henblik på at fremme synligheden
af dansk kultur i film- og serier og styrke den danske film-
branche og det danske produktionsmiljø. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om Danmark som kraftcenter: En ny
guldalder for film- og serieproduktion mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti og Radikale Venstre fra juni 2025.
Ændring af folkeoplysningsloven (Lempelser af
krav vedrørende underskrivelse af tilskudsregnskab,
mellemkommunal refusion og fjernundervisning) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at afvikle bureaukratiske byr-
der for det frivillige idræts- og foreningsliv ved at lempe fol-
keoplysningslovens krav til underskrivelse af en forenings
tilskudsregnskab, dokumentationskrav vedrørende mellem-
kommunal refusion og krav til fjernundervisning. Lovforsla-
get er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Ansvar for
Danmark« fra december 2022 og regeringsudspillet »Mindre
bøvl – mere fællesskab« fra august 2025.
Lov om administration af projekttilskud m.v. på
Kulturministeriets område (Nov I)
Lovforslaget har til formål at understøtte og gennemfø-
re dele af politisk prioriteret opgavebortfald på Kulturmini-
steriets område. Lovforslaget har endvidere til formål at
afbureaukratisere ved dels at stille forenklede krav til til-
skudsmodtagere, dels at sikre et samlet, tidssvarende og
smidigt administrationsgrundlag for tilskudsadministration
af projekttilskud m.v. Herved kan Kulturministeriet fremo-
ver i højere grad udmønte politisk besluttede projekttilskud
m.v. hurtigt, effektivt og sikkert.
Lovgivning om opfølgning på Medieansvarsudvalgets
anbefalinger (Feb I)
Lovforslaget har til formål at følge op på Medieansvarsud-
valgets anbefalinger fra januar 2025.
Ændring af lov om ophavsret (Indførelse af en
præstationsbeskyttelse og beskyttelse mod digitalt
genererede efterligninger m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at styrke demokratiet og den
demokratiske samtale ved at indføre to nye rettighedsbe-
skyttelser, hvoraf den ene er en beskyttelse af den brede
befolkning mod, at virkelighedsnære digitalt genererede ef-
terligninger af deres personlige kendetegn (som udseende,
stemme m.v.) tilgængeliggøres for almenheden uden deres
samtykke, mens den anden er en efterligningsbeskyttelse
af udøvende kunstnere og artister mod at virkelighedsnære
digitalt genererede efterligninger af deres kunstneriske frem-
førelse eller præstationer tilgængeliggøres for almenheden
uden deres samtykke. Lovforslaget er opfølgning på aftalen
om værn mod deling af digitale efterligninger af personlige
kendetegn mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Fol-
keparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale
Venstre og Alternativet fra juni 2025.
Ændring af museumsloven (Forenkling af beskyttelse og
administration af sten- og jorddiger m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at implementere regeringens
ambition om at afbureaukratisere og reducere i antallet af
statslige årsværk ved at indføre en lempeligere og mere
gennemskuelig administration af beskyttede sten- og jorddi-
ger. Lovforslaget skal sikre en balance mellem hensynene
bag beskyttelsen af digerne og den moderne arealforvalt-
ning.
Miljøministeren
Ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse
med ophugning og skrotning af biler (Nedsættelse af
miljøbidrag) (Okt I)
Der er gennem en årrække akkumuleret et overskud på
over 400 mio. kr. inden for bilskrotordningen. Lovforslaget
har til formål at nedbringe overskuddet og sikre bedre balan-
ce mellem udgifter og indtægter ved at sænke miljøbidraget
fra 84 kr. til 61 kr., samtidig med at skrotningsgodtgørelsen
forhøjes fra 2.200 kr. til 2.770 kr. Samtidig skal overskuddet
nedbringes frem mod ikrafttrædelsen af en kommende EU-
forordning (ELV-forordning), der forventes at blive vedtaget
i løbet af 2026 og indfører et omfattende udvidet producent-
ansvar for køretøjer.
Lov om natur og biodiversitet (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre en lov om natur og
biodiversitet med henblik på at bidrage til EU’s biodiversi-
tetsstrategis mål om 30 pct. beskyttede områder på land og
på havet, herunder 10 pct. strengt beskyttede områder. Lov-
forslaget vil sætte rammerne for virkemidler til at opnå disse
mål, herunder definitioner på beskyttede områder og strengt
beskyttede områder. Lovforslaget er en opfølgning på rege-
ringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022,
aftalen om et grønt Danmark mellem regeringen (Socialde-
21
mokratiet, Venstre og Moderaterne), Landbrug & Fødevarer,
Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF,
Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsfor-
ening fra juni 2024 og aftalen om implementering af et grønt
Danmark mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november
2024.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning
m.v. (Beredskab i vandsektoren) (Feb II)
Lovforslaget har baggrund i den nuværende sikkerheds-
og beredskabspolitiske situation og har til formål at sikre
det fornødne lovgrundlag for at kunne højne beredskabet
i vandsektoren, der udgør kritisk infrastruktur. Med lovfor-
slaget etableres hjemmel til, at miljøministeren kan fastsæt-
te regler om vandforsyningsselskabers og spildevandsforsy-
ningsselskabers beredskabsplanlægning og gennemførsel af
foranstaltninger til at forebygge og håndtere hændelser.
Ændring af lov om forurenet jord og lov om miljøbeskyttelse
(Skærpelse af strafniveauer m.v. for ulovlig flytning og
anvendelse af forurenet jord og manglende efterlevelse af
regler om bygge- og anlægsaffald) (Feb II)
Lovforslaget er et led i opfølgningen på tv-programmer
som »Den Sorte Svane« og »Operation X: Marken er gif-
tig« og skal som supplement til andre forventede tiltag
og initiativer på området for ulovlig håndtering af jord og
manglende efterlevelse af regler om bygge- og anlægsaffald
være med til at sikre, at brud på lovgivningen ikke kan
betale sig. Med lovforslaget angives retningslinjer for straf-
fastsættelse, herunder ved indsættelse af et bødekatalog i
lovbemærkningerne til lov om forurenet jord og skærpelse
af eksisterende retningslinjer for strafniveau m.v. i lov om
miljøbeskyttelse.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Implementering af
ændringen af direktivet om industrielle emissioner (IE-
direktivet)) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at implementere Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1785 af 24. april
2024 om ændring af direktivet om industrielle emissioner
(IE-direktivet). Direktivændringerne omfatter bl.a. skærpede
miljøkrav, krav og fokus på klimahensyn, anvendelsesom-
rådet udvides til at omfatte flere typer industrielle anlæg,
krav til miljøledelsessystemer, herunder krav om ekstern
audit m.v. Der indføres krav om overvågning af recipien-
ter i forbindelse med dispensationer og i tilfælde, hvor
et krav om bedst tilgængelige teknikker ikke kan opfylde
miljøkvalitetsnormer for en recipient. Derudover omfatter
direktivændringerne en erstatningsbestemmelse og krav om
skærpede bøder. De foreslåede ændringer af miljøbeskyttel-
sesloven skal hovedsageligt tilvejebringe de nødvendige be-
myndigelser med henblik på at kunne fastsætte administra-
tive regler, der sikrer implementeringen af ændringen af
IE-direktivet. Der skal endvidere sikres en i ordlyden me-
re direktivnær gennemførelse af visse direktivbestemmelser,
der allerede var gældende før direktivændringen i 2024.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Supplerende
bestemmelser til emballageforordningen) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2025/40 af 19. december
2024 om emballage og emballageaffald, om ændring af for-
ordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om
ophævelse af direktiv 94/62/EF. Forordningen indfører har-
moniserede regler for producentansvaret for emballage, bin-
dende genbrugs- og affaldsreduktionsmål, krav til sammen-
sætningen af emballage m.v. Med lovforslaget tilvejebringes
de nødvendige hjemler til supplerende bestemmelser til for-
ordningen og eksisterende hjemler ændres og ophæves.
Ministeren for byer og landdistrikter
Ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse
og byggeloven (Bedre udviklingsmuligheder for
landdistrikterne) (Feb II)
Lovforslaget har særligt til formål at skabe vækst og liv
i landdistrikterne og gøre det lettere for borgere, iværksæt-
tere og virksomheder at tilpasse deres bolig og udvikle de-
res virksomhed. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om vækst og udvikling i landdistrikterne gennem ændring
af planloven m.v. mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti og
Dansk Folkeparti fra oktober 2024.
Redegørelse til Folketinget:
– Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2025 (Okt
II)
Ministeren for digitalisering
Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om
harmoniserende regler om fair adgang til og anvendelse af
data (datadelingsloven) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre effektiv håndhævel-
se af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fair
adgang til og anvendelse af data (dataforordningen). Forord-
ningen er direkte gældende i Danmark, men for at sikre
en effektiv anvendelse af forordningen er det nødvendigt
at supplere dens bestemmelser. Med lovforslaget udpeges
Digitaliseringsstyrelsen som kompetent myndighed, og der
fastsættes nationale tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser,
herunder regler om sanktioner.
Lov om den nationale digitale identitetstegnebog
(tegnebogsloven) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at regulere den nationale
digitale identitetstegnebog. Den nationale digitale identi-
tetstegnebog består af tre tekniske løsninger: tegnebogsap-
plikationen, bevisudstedelsesservicen og modtagerpartregis-
tret. Lovforslaget regulerer, at Digitaliseringsstyrelsen for-
22
pligtes til at tilrådighedsstille den nationale digitale identi-
tetstegnebog for de involverede aktører. Anvendelsen af den
nationale digitale identitetstegnebog er frivillig for aktører-
ne, men loven regulerer aktørernes rettigheder og pligter, når
de anvender den nationale digitale identitetstegnebog.
Lov om fysisk infrastruktur til elektroniske
kommunikationsnet (Dec I)
Lovforslaget har til formål at supplere bestemmelser i for-
ordning om foranstaltninger til reduktion af omkostningerne
ved etablering af gigabitnet til elektronisk kommunikation
(forordningen om gigabitinfrastruktur), og at gøre det muligt
at administrere forordningen i dansk ret. Lovforslaget har
endvidere til formål at ophæve masteloven og graveloven og
videreføre relevante bestemmelser herfra i en ny hovedlov
inden for rammerne af forordningen om gigabit-infrastruk-
tur. Endelig konsolideres en række regler på teleinfrastruktu-
rområdet.
Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Finansiering af Teleankenævnet, teleudbydernes
bistand til politiet, tildeling af nummerressourcer til ikke-
offentlige elektroniske kommunikationsnet, videregivelse af
nummeroplysningsdata, midlertidige afgørelser m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at sikre den fortsatte drift af
Teleankenævnet, at alle teleudbydere bliver omfattet af for-
pligtelsen til at indrette udstyr, der sikrer, at politiet kan få
adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden
m.v., at give myndigheder og virksomheder, der anvender
private net, adgang til nærmere afgrænsede nummerressour-
cer, at give slutbrugere bedre kontrol over, hvad deres num-
meroplysningsdata anvendes til, at give myndighederne mu-
lighed for under ekstraordinære omstændigheder at træffe
midlertidige afgørelser samt at gennemføre andre justerin-
ger af loven for fortsat at sikre konkurrencen og beskytte
brugernes interesser på telemarkedet. Lovforslaget er en op-
følgning på aftalen om en robust og fremtidssikret digital in-
frastruktur i hele Danmark mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venst-
re og Alternativet fra juni 2025
Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om
kunstig intelligens (AI-loven) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at sikre en effektiv håndhævel-
se af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kunstig
intelligens. Forordningen er direkte gældende i Danmark,
men for at sikre en effektiv anvendelse af forordningen er
det nødvendigt at supplere dens bestemmelser på en række
områder. Dette omfatter bl.a. udpegning af kompetente myn-
digheder, processuelle bestemmelser samt tildeling af hånd-
hævelsesbeføjelser. Loven vedrører tilsynet med forbudte
former for AI-praksis, krav til højrisiko-AI-systemer samt
gennemsigtighedsforpligtelserne.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om Danmarks Digitale udvikling (Feb II)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ændring af dyrevelfærdsloven, straffeloven og
retsplejeloven (Strafskærpelser og udvidet mulighed for
brug af rettighedsfrakendelse på dyrevelfærdsområdet) (Jan
II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre strafskærpelser
ved overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne og at udvide mu-
lighederne for brug af rettighedsfrakendelse i medfør af dy-
revelfærdsloven. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om dyrevelfærd 2024-2027 (»Sammen om dyrene«) mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternati-
vet fra februar 2024.
Ministeren for grøn trepart
Lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og
drivhusgasser m.v. i jordbruget (Feb II)
Lovforslaget finder anvendelse for arealer, der anvendes
til land- og skovbrugsmæssige formål, og for øvrige aktivi-
teter i land- og skovbruget. Dette med henblik på at værne
om natur, miljø, klima og menneskers sundhed, hvor det
særligt tilsigtes at forebygge og begrænse forurening af
vandmiljøet som følge af udledning af næringsstoffer, og at
begrænse drivhusgasemissioner. Lovforslaget er en opfølg-
ning på aftalen om et Grønt Danmark mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Landbrug &
Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevarefor-
bundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes
Landsforening fra juni 2024 og aftalen om Implementering
af et Grønt Danmark mellem regeringen (Socialdemokrati-
et, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre
fra november 2024.
Ministeren for ligestilling
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse og perspektiv- og handlingsplan for ligestil-
ling for 2026 (Feb II)
Ministeren for nordisk samarbejde
Ændring af lov om nordisk samarbejde (Ændring af princip
for valg af suppleanter) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at sikre så høj dansk deltagelse
som muligt til nordiske møder fra dansk parlamentarikerside
ved at give Nordisk Råds danske delegation mulighed for at
vælge suppleanter fra en puljeordning. De nuværende regler
med personlige suppleanter vanskeliggør således indkaldel-
23
se af erstatning for et medlem, hvis suppleanten også er
forhindret i at deltage.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om det nordiske samarbejde (Nov I)
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
Ændring af lov om beskyttelsesrum (Styrkede beføjelser og
tilsyn på beskyttelsesrumsområdet) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer
af lov om beskyttelsesrum, som eftersynet af reglerne på
området har givet anledning til.
Lov om cybersikkerhed (Jan II)
Lovforslaget har navnlig til formål at styrke og samle
lovgrundlaget for Styrelsen for Samfundssikkerheds opga-
vevaretagelse på cybersikkerhedsområdet. Lovforslaget har
endvidere til formål at gennemføre de bestemmelser, som er
nødvendige for at supplere Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om cyberrobusthed. Lovforslaget har endelig til
formål at medtage en ændring af bilaget til CER-loven med
henblik på at sikre overensstemmelse med Danmarks EU-
retlige forpligtelser.
Ændring af beredskabsloven og forskellige andre love
(Styrket beredskab) (Feb II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre ændringer
af beredskabsloven m.v., som kan bidrage til at styrke bered-
skabet i Danmark.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om nordisk samfundssikkerheds- og bered-
skabssamarbejde (Feb II)
Skatteministeren
Ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven
og forskellige andre love (Ændring af udbetalingsreglerne
for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af
indtægt fra salg af sociale aviser m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at følge op på ligedelingen
af børne- og ungeydelsen, der trådte i kraft den 1. januar
2022, og bl.a. indføre flere typer af dokumentation, der kan
anvendes for udbetaling af den fulde børne- og ungeydelse,
når den ene forældremyndighedsindehaver har barnet mindst
9 ud af 14 dage. Derudover indeholder lovforslaget en delvis
skattefritagelse og en undtagelse fra reglen om modregning
i kontanthjælpen af indtægter fra salg af sociale aviser. Den-
ne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om at
understøtte socialt udsatte og hjemløse, som sælger aviser
på gaden, mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokra-
terne, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra april 2025.
Ændring af minimumsbeskatningsloven, skattekontrolloven
og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i
forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger
samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet
(Indførelse af standardskema til indberetning af oplysninger
om ekstraskat, opdatering af bestemmelser om udveksling af
oplysninger om ekstraskat og finansielle konti m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre direktiv om
ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet om indførelse af standardskema til indberet-
ning af oplysninger om ekstraskat og om udveksling af
samme oplysninger om ekstraskat og finansielle konti med
andre lande.
Ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige
andre love (Udvidelse af refusionsordningen ved opladning
af elbiler, ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer
i kuldioxidafgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for
institutionsbusser, nedsættelse af den volumenbaserede
emballageafgift i 2026 og 2027 m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at udvide den eksisterende
ordning for tilbagebetaling af elafgift ved opladning af el-
biler (refusionsordningen), at fritage rene biobrændstoffer
uanset anvendelse fra CO2-afgift og at udvide muligheden
for godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt som kø-
restrøm til eltog til godstransport. Det foreslås desuden at
nedsætte den volumenbaserede emballageafgift til 0 kr. i
2026 og 2027. Derudover foreslås det bl.a. at fritage insti-
tutionsbusser for registreringsafgift ved anvendelse til befor-
dring af hjemmeboende til visiterede aktiviteter, også når
den hjemmeboende person ikke er »ældre«. Endelig foreslås
det at ændre brændstofforbrugsafgiftsloven, så en person
med nedsat funktionsevne kan opnå fritagelse for ejerafgift
efter loven ved erhvervelse af en nul-emissionsbil og at
give taksatororganisationer terminaladgang til oplysninger i
Køretøjsregistret.
Ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven
(Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 m.v.)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at nedsætte den almindelige
elafgift til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og
2027. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag
til finanslov for 2026 fra august 2025.
Ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven
og forskellige andre love (Justeringer af låneordninger,
bedre mulighed for ansættelse af foreløbige
beskatningsgrundlag, retsvirkninger ved ændring eller
ophør af samvurderinger m.v.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at foretage en række tekniske
og administrative justeringer på vurderings- og ejendoms-
skatteområdet. Det foreslås bl.a. at indføre en bagatelgrænse
for tillægslån. Herudover foreslås det at give Vurderings-
styrelsen en bredere mulighed for at fastsætte foreløbige
24
beskatningsgrundlag, så ejendomsejere hurtigere bliver be-
skattet med udgangspunkt i nye forhold på ejendommen.
Ændring af lov om spil (Ny type indtægtsbegrænset
tilladelse til onlinekasino) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at lempe reglerne for onlineka-
sino, herunder onlinebingo via walkie-talkie og lokalradio
ved at indføre en ny type indtægtsbegrænset tilladelse.
Ændring af toldloven, lov om et indkomstregister,
skatteindberetningsloven og skattekontrolloven (Skærpet
bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide
midler, tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable
varer, ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for
finansielle rådgivere m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at skærpe bødeniveauet for
overtrædelser af toldlovens bestemmelser om manglende
angivelse af ledsagede likvide midler ved indrejse i eller
udrejse af det danske toldområde. Derudover indeholder
lovforslaget en mulighed for Skatteforvaltningen til på et
tidligere tidspunkt at kunne bortskaffe ukurante eller ure-
alisable varer, der efter toldloven er taget i bevaring eller
beslaglagt. Derudover foreslås reglerne om adgang til eSkat-
Data for finansielle rådgivere ophævet, og samtidigt foreslås
der etableret mulighed for adgang for registrerede kreditfor-
midlere.
Ændring af ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, momsloven og forskellige andre love
(Udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre
virksomheder, suspension og indfasning af CO2-afgift
for fiskeri, ændring af reglerne om momsfritagelse af
uddannelse af børn og unge under 30 år m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at udvide medarbejderaktieord-
ningen for nye, mindre virksomheder, så flere små virksom-
heder vil kunne anvende ordningen. Lovforslaget udmønter
dele af aftalen om Iværksætterpakken mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-
mokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni 2024. Lov-
forslaget har endvidere til formål at suspendere CO2-afgif-
ten for fiskeriet i perioden 2026-2028 samt at indfase af-
giften fra 2029. Denne del af lovforslaget udmønter dele
af aftalen om En ny kurs for dansk fiskeri mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Sociali-
stisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-
parti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra juli
2025. Det foreslås derudover at momsfritage uddannelse til
børn og unge under 30 år i overensstemmelse med EU’s
momssystemdirektiv. Desuden har lovforslaget til formål
at forbedre samspillet mellem opkrævning og inddrivelse
af selskabers restskat m.v. Denne del af lovforslaget er
en opfølgning på aftalen om Initiativer til effektiv opkræv-
ning og gældsinddrivelse i skattevæsenet mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Radikale Venstre og Alternativet fra juni 2023.
Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
(Betinget eftergivelse af gæld til det offentlige) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at indføre regler, hvorefter ef-
tergivelse af gæld til det offentlige fremover gøres betinget
af, at der ikke efterfølgende begås kriminalitet. Den efter-
givne gæld genopstår således, hvis skyldneren inden for 5 år
fra eftergivelsestidspunktet bliver sigtet for kriminalitet, og
kriminaliteten efterfølgende fastslås ved endelig dom. Lov-
forslaget er en opfølgning på aftalen om betinget eftergivel-
se af gæld til det offentlige mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet
fra februar 2025.
Ændring af lov om vejafgift, lov om afgift af spildevand
og forskellige andre love (Udvidelse af vejafgiftsloven til
lastbiler mellem 3,5-12 ton og indførelse af afgift på urenset
spildevand m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at udvide den kilometerbasse-
rede vejafgift til motorkøretøjer mellem 3,5 og 12 ton. Lov-
forslaget er en opfølgning på aftalen om kilometerbaseret
vejafgift mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radika-
le Venstre og Alternativet fra marts 2023. Lovforslaget har
endelig til formål at indføre en afgift på urenset spildevand
fra overløb. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på
regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022.
Ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre
love (Fremadrettet beskatning af naturejendomme og
beskatningsgrundlag for kolonihaver) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny samlet ejen-
domskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme for
at skabe størst mulig tryghed om ejendomsskatter for ejere
af ejendomme i landzoner, der ønsker at udlægge landbrugs-
jord til natur. Derudover indeholder lovforslaget en nedska-
lering af vurderinger for kolonihaver, hvormed der for grun-
de, der ligger i kolonihaveområder, ansættes en grundværdi
ud fra to femtedele af grundværdien, der fastsættes for et
standardiseret enfamiliehus. På den måde vil grundværdien
bedre afspejle den faktiske anvendelse af kolonihaver. Lov-
forslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finans-
lov for 2026 fra august 2025.
Ophævelse af chokoladeafgiftsloven og ændring af lov
om forskellige forbrugsafgifter, momsloven, ligningsloven
og forskellige andre love (Afskaffelse af chokolade-
og sukkervareafgiften og kaffeafgiften, indførelse af
nulmoms på bøger, indførelse af motions- og
musikundervisningsfradrag, forbedring af mulighederne for
godtgørelse af frivillige, afskaffelse af tillægsboafgiften for
25
arv til søskendes børn, forbedring af mulighederne for at
fradrage lønudgifter til udvikling af software, forhøjelse
af standardfradrag for dagplejere, fritagelse for variabel
tinglysningsafgift ved inddragelse af anden eller yderligere
fast ejendom i visse eksisterende sampantsætninger
og kategorisering af små transformerstationer som
driftsmateriel og driftsinventar) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at afskaffe afgifterne på kaffe
samt chokolade- og sukkervarer og indføre nulmoms på
bøger. Lovforslaget har desuden til formål at indføre et
motions- og musikundervisningsfradrag, at forbedre mulig-
hederne for at godtgøre frivillige og at afskaffe tillægsboaf-
giften for arv til søskendes børn. Endelig har lovforslaget til
formål at forbedre mulighederne for at fradrage lønudgifter
til udvikling af software til eget brug, at forhøje standard-
fradraget for dagplejere til 65 pct., at fritage for variabel
tinglysningsafgift ved inddragelse af anden eller yderligere
fast ejendom i visse eksisterende sampantsætninger og at
kategorisere små transformerstationer som driftsmateriel og
driftsinventar. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens
forslag til finanslov for 2026 fra august 2025.
Ændring af opkrævningsloven og forskellige andre
love (Understøttelse af ny opkrævningsløsning
for visse krav, bl.a. justering af regler om
nummerpladeinddragelse, præcisering af opkrævningsregler
for nummerpladeoperatører og af visse betalingsfrister m.v.)
(Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række re-
gelforenklinger, der skal muliggøre it-understøttelse af en
ny forbedret opkrævningsløsning for de skatter og afgifter,
som i dag opkræves via det såkaldte SAP 38-system. Det
gælder især krav på motorområdet. Der foreslås bl.a. juste-
ring af regler om nummerpladeinddragelse, præcisering af
opkrævningsregler for nummerpladeoperatører og af visse
betalingsfrister m.v. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om Initiativer til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i
skattevæsenet mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venst-
re og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Allian-
ce, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alter-
nativet fra juni 2023.
Ændring af selskabsskatteloven (Ophævelse af
skattefritagelse for havne) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at ophæve den fritagelse for
selskabsskat, der gælder for statshavne og kommunale hav-
ne og for andre havne, der kun anvender deres indtægter til
havneformål, for dermed at sikre, at den skattemæssige be-
handling af havne er i overensstemmelse med EU-reglerne
om statsstøtte.
Ændring af lov om spil (Styrket beskyttelse af spillere mod
spilafhængighed m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række æn-
dringer af reglerne for markedsføring af pengespil og be-
skyttelse af spillerne, herunder ved at regulere udformnin-
gen af reklamerne og afviklingen af spillene. Derudover
indeholder lovforslaget en række justeringer af spillelovgiv-
ningen.
Social- og boligministeren
Ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger,
lov om ejerlejligheder og lov om andelsboliger og andre
boligfællesskaber (Ret til etablering af ladepunkt til
elektrisk køretøj) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at implementere krav i byg-
ningsdirektivet om fjernelse af hindring for opsætning af
ladestandere i etageejendomme.
Ændring af lov om social service (Selvbestemmelsesordning
ved valg af tidsbegrænset bostøtte for borgere i hjemløshed,
der har haft ophold på herberger m.v.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at indføre en selvbestemmel-
sesordning ved valg af bostøtte for borgere i hjemløshed,
som visiteres til bostøtte til CTI-metoden i Housing First-
tilgangen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om fi-
nansloven for 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radika-
le Venstre fra november 2024.
Ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Mulighed
for formålsspecifikke kapitalindskud) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at sikre, at Den Sociale Inve-
steringsfond kan modtage formålsspecifikke kapitalindskud
inden for investeringstemaerne for fonden. Denne del af
lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Ungeløftet -
flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Ra-
dikale Venstre fra oktober 2024 og aftalen om reform af
beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen (Socialdemokra-
tiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konser-
vative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra
april 2025. Formålet er endvidere at foretage nogle ændrin-
ger, der vedrører Den Sociale Investeringsfonds administra-
tion, der skal sikre, at fonden har mere hensigtsmæssige
rammer at arbejde indenfor. Lovforslaget vil sikre mulighed
for, at fonden kan konstituere sig ved en næstformand, og
regulere krav til likviditetsstyring og likviditetsforskydning
med henblik på at sikre klarere rammer for fondens virke.
Ændring af lov om social service (Pligt til at oprette
afklaringspladser) (Dec II)
Lovforslaget har til formål at give kommunerne pligt til
at etablere afklaringspladser, der skal være med til at ska-
be sammenhæng mellem den regionale psykiatri og social-
psykiatrien. Formålet er at sikre, at borgeren hurtigt kan
blive hjulpet videre til de rette sociale indsatser efter en
indlæggelse i den regionale psykiatri. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om en samlet 10-årsplan for psykia-
trien mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
26
deraterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra maj
2025.
Ændring af lov om leje (Digital kommunikation) (Jan I)
Lovforslaget har til formål at muliggøre digital kommuni-
kation mellem parterne i lejeforholdet om de forsendelser,
der i dag ikke kan leveres digitalt, på betingelse af at begge
parter er enige herom, og at kommunikationen sker gennem
en sikker digital postleverandør. Ved lovforslaget etableres
derfor mulighed for fuld digital kommunikation i lejefor-
holdet via en sikker digital postleverandør. Lovforslaget er
en opfølgning på aftalen om bedre muligheder for digital
kommunikation mellem lejere og private mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juli 2025.
Lovgivning vedrørende en værdighedsreform (Jan I)
Lovforslaget har til formål at udmønte en kommende vær-
dighedsreform. Lovforslaget er en opfølgning på regerings-
grundlaget »Ansvar for Danmark« fra december 2022 og
regeringsudspillet »Værdighedsreform« fra maj 2025.
Ændring af byggeloven (Gennemførelse af dele af
bygningsdirektivet) (Jan II)
Lovændringen har til formål at indføre hjemmelsbestem-
melser, som er nødvendige for implementering af bygnings-
direktivet i bygningsreglementet.
Ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning m.v.
(Forbud mod ægteskaber mellem fætter og kusine m.v.) (Feb
I)
Lovforslaget har til formål at forbyde indgåelse af ægte-
skab mellem fætter og kusine og mellem onkel/tante og
nevø/niece og som udgangspunkt også forbyde anerkendelse
af udenlandske ægteskaber mellem disse persongrupper.
Ændring af lov om social service og forskellige andre
love (Udvidelse af refusionsordningen for bostøtte efter
Housing First-tilgangen, fastholdelse af den nuværende
refusionsperiode på herbergområdet, loft over taksterne for
krisecentre og herberger m.v. samt indførelsen af krav om
driftsaftale for ikke-offentlige herberger m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at udvide refusionsordningen
for bostøtte efter Housing First-tilgangen samt fastholde den
nuværende refusionsperiode på herbergområdet. Lovforsla-
get har samtidig til formål at etablere bemyndigelse for
social- og boligministeren til at fastsætte takstlofter for kri-
secentre og herberger. Lovforslaget vil desuden indføre et
krav om driftsaftale med beliggenhedskommunen for ikke-
offentlige herberger m.v. efter § 110 i serviceloven som led i
en ny model for øget styring med kapaciteten på herbergom-
rådet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalerne mellem
regeringen og KL om kommunernes økonomi for hhv. 2024
og 2025 samt aftale om udvidelse af refusionsordningen for
bostøtte efter Housing First-tilgangen, fastholdelse af den
nuværende refusionsperiode på herbergområdet mellem re-
geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), So-
cialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra sep-
tember 2025.
Ændring af lov om social service (Nyt takstsystem for visse
ydelser) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny takstmodel
vedrørende botilbud og ydelser efter serviceloven, der ydes
på botilbudslignende tilbud. Et nyt takstsystem skal forbedre
sammenhængen mellem kvalitet og økonomi, understøtte
gennemsigtighed i pris og kvalitet, samt sammenlignelighed
på tværs af tilbud. Takstsystemet skal desuden give bed-
re muligheder for udgiftsstyring og mulighed for politisk
prioritering herunder for regulering af prisfastsættelsen på
botilbud. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om kom-
munernes økonomi for 2025 mellem regeringen og KL fra
maj 2024 og rammeaftalen om en langsigtet og bæredygtig
udvikling af handicapområdet mellem regeringen (Socialde-
mokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024.
Ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service og
barnets lov (Opfølgning på arbejdet om snyd og svigt i
sociale tilbud og brug af ikke-godkendte tilbud) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at skærpe en række regler, så
snyd og svigt i sociale tilbud i højere grad kan forhindres,
og så der sker en yderligere regulering af anvendelsen af
ikke-godkendte tilbud. Lovforslaget er en opfølgning på
rammeaftalen om en langsigtet og bæredygtig udvikling
af handicapområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservati-
ve Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2024.
Ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn og
forskellige andre love (Indførelse af specialeplanlægning på
den højt specialiserede del af handicapområdet m.v.) (Feb
II)
Lovforslaget har til formål at muliggøre udrulning af en
national specialeplanlægning på den højt specialiserede del
af handicapområdet og derigennem skabe tryghed for men-
nesker med handicap, som har behov for et højt specialiseret
tilbud. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget
»Ansvar for Danmark« fra december 2022 og en forventet
kommende politisk aftale.
Ændring af barnets lov (Mulighed for at pålægge
forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet)
(Feb II)
Med lovforslaget etableres mulighed for at pålægge enkel-
te udvalgte kommuner, indenfor allerede udpegede grupper
af kommuner, at udvide et eksisterende samarbejde efter
lov om forpligtende kommunale samarbejder til også at om-
fatte opgaver efter barnets lov. Formålet er at understøtte
27
en bæredygtig sagsbehandling med henblik på at styrke rets-
sikkerheden for børn, unge og familier i de pågældende
kommuner.
Statsministeren
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om rigsfællesskabet 2026 (Feb II)
Transportministeren
Lov om anlæg af ny midtjysk motorvej (strækningerne
mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem
Give og Billund Vest) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe det retlige
grundlag til at anlægge en motorvej på strækningen fra
den nuværende rute 13 ved landsbyen Klode Mølle, vest
om Viborg til den nuværende rute 13 syd for landsbyen Lø-
vel. Lovforslaget har endvidere til formål at tilvejebringe det
retlige grundlag til at anlægge en motorvej på strækningen
fra den nuværende rute 18 ved Give til Billund Vest. Lov-
forslaget er en opfølgning på aftalen om Infrastrukturplan
2035 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Kon-
servative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti
fra juni 2021.
Ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Fremtidens S-
bane, støj fra jernbaneaktiviteter, ekspropriation m.v.) (Okt
I)
Lovforslaget har til formål at sikre de nødvendige ændrin-
ger for, at DSB kan blive infrastrukturforvalter på S-banen
i stedet for Banedanmark. Lovforslaget understøtter desuden
en regelforenkling af S-banen samt lokale og regionale jern-
banestrækninger, og der foretages en mere tekstnær imple-
mentering af markedsåbningsdirektivet. Det foreslås tillige,
at infrastrukturforvaltere og operatører i højere grad får mu-
lighed for at gennemføre den nødvendige fornyelse og vedli-
geholdelse af jernbanen og togmateriellet ved fastsættelse af
særskilte støjregler for jernbaneaktiviteter.
Lov om ophævelse af 37 love på Transportministeriets
område (Okt I)
Lovforslaget har til formål at ophæve en række ældre love
på Transportministeriets område, der ikke længere har rele-
vans og dermed er forældede. Som led i ophævelsen af seks
af disse love, gives der afkald på statens ret til vederlagsfrit
ved privatbanernes nedlæggelse at overtage den pågældende
jernbaneinfrastruktur.
Ændring af lov om luftfart (De færøske myndigheders
etapevise overtagelse af sagsområdet luftfart m.v.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at etablere hjemmel til de
færøske myndigheders etapevise overtagelse af sagsområdet
luftfart pr. Olai (29. juli) 2026. Den praktiske gennemførel-
se af overtagelsen vil ske i etaper, når der mellem Færøer-
ne og Danmark er enighed herom under hensyn til bl.a.
luftfartssikkerheden. Lovforslaget er en opfølgning på rege-
ringsgrundlaget »Ansvar for Danmark fra december 2022.
Ændring af lov om rammerne for arealanvendelsen i
Københavns Lufthavn, Kastrup (Hjemmel til fastsættelse af
regler om støj) (Okt II)
Formålet med lovforslaget er at videreføre de særlige ram-
mer for støjudledning, der i dag gælder for Københavns
Lufthavn, Kastrup. Konkret foreslås det, at transportmini-
steren efter forhandling med ministeren for byer og landdi-
strikter og miljøministeren får bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler for lufthavnens overordnede støjforhold.
Ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v.,
lov om private fællesveje og forskellige andre love
på Transportministeriets område (Styrket beredskab på
transportområdet m.v.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at etablere hjemmelsgrundlaget
for et styrket beredskab på transportområdet. For det første
foreslås det at etablere hjemmel til, at offentlige myndig-
heder og infrastrukturforvaltere kan indgå aftale med trans-
portministeren om neutralisering af ikke-samarbejdsvillige
droner, der udgør en sikkerhedstrussel i geografiske drone-
zoner, herunder særligt omkring kritisk infrastruktur. For det
andet foreslås det, at transportministeren i tilfælde, hvor der
ikke kan sendes post via offentlige digitale løsninger f.eks.
ved nedbrud af Digital Post, får hjemmel til at kunne udpege
en postvirksomhed til at udbringe fysisk post for myndig-
heder mod kompensation. Derudover foretages to mindre
ændringer af postloven som giver mulighed for at benytte
andre værktøjer end udbud og udpegning i forbindelse med
postbefordringen til de mindre øsamfund samt mulighed for
at fravige reglerne om placering af brevkasser i landzonen
i visse tilfælde. For det tredje foreslås det, at transportmini-
steren kan fravige regler i færdselsloven, vejloven og privat-
vejsloven, hvis forsvarsministeren henholdsvis ministeren
for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at lovenes
regler vil skade et væsentligt nationalt forsvarsformål el-
ler et væsentligt civilt beredskabsformål. Slutteligt foreslås
det, at transportministeren efter forhandling med forsvarsmi-
nisteren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab kan fastsætte regler om, at transportministeren
mod fuldstændig erstatning kan give påbud til havne om at
prioritere specifikke havnearealer anvendt til et væsentligt
nationalt forsvarsformål eller et væsentligt civilt beredskabs-
formål.
Ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje
(Opgavebortfald i forbindelse med politiets involvering i
beslutninger om færdselsindskrænkninger og fastsættelse
af lokale hastighedsgrænser på offentlige veje og private
fællesveje) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at implementere et opgavebort-
fald på politiets område, hvorefter politiets involvering i
sager om vejes udnyttelse og indretning begrænses. Det
28
vil betyde, at vejmyndigheden i størstedelen af sagerne
selvstændigt vil skulle træffe færdselsmæssige bestemmel-
ser vedrørende vejenes udnyttelse eller indretning og træf-
fe beslutninger om fastsættelse af lokale hastighedsgræn-
ser. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven
for 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre
fra november 2024.
Ekspropriationsproceslov (Feb I)
Lovforslaget har til formål at samle de gældende ekspro-
priationsprocesregler i en samlet hovedlov. Dermed bliver
de gældende regler mere gennemskuelige for borgere, virk-
somheder og myndigheder. Herudover indebærer lovforsla-
get, at de eksisterende statslige taksationskommissioner og
kommunale overtaksationskommissioner, der behandler kla-
ger over erstatning i forbindelse med ekspropriation af fast
ejendom m.v., samles i to taksationsklagenævn. Dette vil
kunne føre til større ensartethed i erstatningsfastsættelsen på
tværs af landet i både statslige og kommunale sager.
Ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og
forskellige love (Bedre borgerbeskyttelse ved fremrykket
overtagelse og ekspropriation samt konsekvensændringer i
lyset af ny ekspropriationsproceslov) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at forbedre lodsejeres mulig-
hed for at kræve, at staten overtager hele deres ejendom
i forbindelse med statslige vej- og jernbaneprojekter, selv
om det ikke er nødvendigt for staten at overtage hele ejen-
dommen i forbindelse med det pågældende projekt. Dette
kan ske ved såkaldt fremrykket overtagelse eller ved de
ordinære ekspropriationer. Lovforslaget indebærer, at der
i højere grad end i dag vil kunne lægges vægt på andet
end arealmæssige konsekvenser, f.eks. støjgener og stort
værditab. Samtidig indebærer lovforslaget, at det vil kunne
besluttes at behandle sager om fremrykket overtagelse på et
tidligere tidspunkt, end det er muligt i dag. Derudover har
lovforslaget til formål at gennemføre en række konsekvens-
ændringer i ca. 90 love på Transportministeriets og andre
ministeriers områder som følge af forslaget til ekspropriati-
onsproceslov.
Ændring af færdselsloven (Skærpelse af sanktionerne
for farlig kørsel og vanvidskørsel, lempelse af
klippekortordningen for førere af udrykningskøretøjer
og bemyndigelse til dispensation fra færdselsreglerne i
forbindelse med gennemførelse af særtransporter) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at skærpe de frakendelsesmæs-
sige sanktioner og mulighederne for konfiskation af mo-
torkøretøjer i visse tilfælde af farlig kørsel og vanvidskør-
sel. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på regerings-
grundlaget »Ansvar for Danmark fra december 2022. Lov-
forslaget har derudover til formål at lempe de frakendel-
sesmæssige sanktioner for førere af udrykningskøretøjer så-
ledes, at disse ikke vil skulle sanktioneres med et klip i
kørekortet, hvis der begås kliprelaterede forseelser under be-
rettiget udrykningskørsel. Endelig har lovforslaget til formål
at give transportministeren hjemmel til konkret at meddele
tilladelse til, at en særtransport fraviger færdselsreglerne på
en række områder. Disse fravigelser fra færdselsreglerne
skal være konkret begrundet i vejens forløb og transportens
længde, bredde, højde og godsets nærmere udformning.
Lov om anlæg af ny motorvej mellem Næstved og Rønnede
(rute 54) og udvidelse af Motorring 4 syd og Ring 4 ved
København, samt etablering af nødspor på Vestmotorvejen
mellem Korsør og Vemmelev (Feb II)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe det retlige
grundlag for at anlægge en ny motorvej mellem Næstved
og Rønnede (rute 54), udvide Motorring 4 syd og Ring
4 samt at etablere nødspor på Vestmotorvejen mellem Kor-
sør og Vemmelev. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om Infrastrukturplan 2035 mellem den daværende regering
(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og
Dansk Folkeparti fra juni 2021.
Ændring af lov om en Cityring og lov om trafikselskaber
(Anlæg af metrolinje M5 til Lynetteholm og justering af
takster m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til, at Metro-
selskabet I/S kan anlægge metrolinjen, M5, der skal betjene
de nye byudviklingsområder på Lynetteholm og i Østhav-
nen og eksisterende bydele i København, herunder Islands
Brygge og den centrale del af Amager. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om byudvikling og infrastruktur til
Lynetteholm mellem regeringen og Københavns Kommune
fra marts 2025, hvoraf det bl.a. fremgår, at parterne er enige
om at indføre en række takstjusteringer m.v.
Uddannelses- og forskningsministeren
Ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede
professionsmasteruddannelser og andre elementer
fra aftale om reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at tilvejebringe hjem-
mel til, at professionshøjskolerne kan udvikle og udbyde
nye praksisrettede professionsmasteruddannelser. Det fore-
slås desuden, at der samlet set foretages en justering af
normeringen af professionsbacheloruddannelserne. Det fore-
slås endvidere at etablere mulighed for udbud af praktikum
(værkstedskurser) som adgang til tekniske erhvervsakade-
miuddannelser for studerende på tekniske erhvervsakade-
miuddannelser, der ikke har gennemført en erhvervsuddan-
nelse. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget
»Ansvar for Danmark« fra december 2022 og aftalen om
reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddan-
nelserne i Danmark mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Sociali-
29
stisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-
parti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet fra
marts 2025.
Ændring af lov om Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond
(Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie
Forskningsfond, fondens samarbejde med andre offentlige
og private bevillingsgivere samt forlængelse af fondens
strategiperiode) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at etablere hjemmel til initiati-
ver med henblik på at nedbringe antallet af visse ansøgnin-
ger til Danmarks Frie Forskningsfond, at etablere hjemmel
til samarbejde omkring opslag og udmøntning af midler
med andre offentlige og private fonde samt at forlænge Dan-
marks Frie Forskningsfonds strategiperiode.
Ændring af SU-loven (Forhøjelse af SU-fribeløbet på
ungdomsuddannelser m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at hæve fribeløbsgrænsen
med 1.100 kroner månedligt for elever på ungdomsuddan-
nelser fra 2027. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på en
enighed i aftalekredsen bag SU-reformen bestående af rege-
ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti
fra april 2025.
Ændring af universitetsloven og forskellige andre love (Nye
efter- og videreuddannelsesmuligheder for personer, der
har gennemført en kandidatuddannelse på mindre end 120
ECTS-point, m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre nye videreud-
dannelsesmuligheder for dimittender, som har gennemført
en kandidatuddannelse, der er kortere end 120 ECTS-po-
int. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på regeringsgrundla-
get »Ansvar for Danmark« fra december 2022 og aftalen
om reform af universitetsuddannelserne i Danmark mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti fra juni 2023. Lovfor-
slaget forventes endvidere at indeholde initiativer vedrøren-
de studerende fra tredjelande.
Ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners
kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde, lov om
opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (Styrkede
rammer for viden- og teknologioverførsel fra universiteter
til virksomheder) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at følge op på anbefalinger fra
taskforce for viden- og teknologioverførsel, der er nedsat
som led i aftalen om Iværksætterpakken mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-
mokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni 2024.
Udenrigsministeren
Ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde
(Nedlæggelse af Udviklingspolitisk Råd) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at nedlægge Udviklingspoli-
tisk Råd. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Dan-
marks udviklingspolitiske strategi »Verden i opbrud – Part-
nerskaber i udvikling« mellem regeringen (Socialdemokrati-
et, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og
Enhedslisten fra juni 2025.
Redegørelser til Folketinget:
– Arktisk Redegørelse 2025 (Okt I)
– Redegørelse om udvalgte internationale organisationer
(OSCE, Europarådet og Østersørådet) (Mar I)
– Redegørelse om dansk udviklingssamarbejde 2025 (Maj
I)
Udlændinge- og integrationsministeren
Ændring af hjemrejseloven, udlændingeloven, lov om knive
og blankvåben m.v. og forskellige andre love (Mere intensiv
kontrol med udlændinge uden lovligt ophold, forbud mod at
føre motordrevet køretøj for visse udlændinge og udvidelse
af anvendelsesområdet for knivloven, m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at ændre reglerne for udlæn-
dinge uden lovligt ophold, herunder de udlændinge, der op-
holder sig på et udrejsecenter, med henblik på at sikre både
en bedre kontrol med de pågældende samt at øge trygheden
og sikkerheden på bl.a. udrejsecentrene. Med lovforslaget
indføres der bl.a. en daglig meldepligt for udlændinge uden
lovligt ophold, som pålægges kontrolforpligtelser. Lovfor-
slaget indeholder endvidere et forslag om at forbyde visse
udlændinge uden lovligt ophold at føre motordrevet køretøj
og en udvidelse af knivlovens anvendelsesområde. Endvide-
re foreslås en udvidelse af hjemrejselovens anvendelsesom-
råde, og at Hjemrejsestyrelsen tildeles kompetence til at
beslaglægge aktiver. Derudover ændrer lovforslaget i politi-
ets og Udlændingestyrelsens afgørelseskompetence samt i
klageadgangen for visse sagstyper. Lovforslaget indeholder
endelig bl.a. konsekvensændringer, herunder på baggrund
af ophævelsen af Afghanistan-særloven. Lovforslagets ele-
ment om intensivering af meldepligten er en opfølgning på
regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra december
2022 og regeringens forslag til finanslov for 2026 fra august
2025.
Ændring af lov om udlændingeloven, lov om Det Centrale
Personregister og forskellige andre love (Afskæring af
offentlige tilbud m.v. til udlændinge, som opholder sig
ulovligt i Danmark) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at afskære udlændinge uden
lovligt ophold fra visse offentlige tilbud. For at understøtte
kontrollen heraf og sikre til en mere ensartet og effektiv
kontrol indeholder lovforslaget også en ændring af CPR,
således at oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil
30
fremgå af CPR-registeret, samt en udvidelse af adgangen til
at registersamkøre på visse områder.
Ændring af udlændingeloven og hjemrejseloven
(Gennemførelse af EU’s pagt om migration og asyl m.v.)
(Nov II)
Lovforslaget implementerer de fem forordninger inde-
holdt i EU’s pagt om migration og asyl, som Danmark
har tilsluttet sig. Det drejer sig om screeningforordningen,
AM-forordningen, Eurodac-forordningen, kriseforordningen
og grænsetilbagesendelsesprocedureforordningen. Derudo-
ver indføres muligheden for en national asylgrænseproced-
ure.
Lov om indfødsrets meddelelse (Jan II)
Lovforslaget har til formål at meddele dansk indfødsret til
de personer, der er optaget på lovforslaget med angivelse af
deres fulde navn og bopælskommune.
Ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov
om dansk indfødsret (Indførelse af krav om og betaling
af gebyr for ansøgning om opholdstilladelse som
udstationeret, nedlæggelse af Det Nationale Integrationsråd
og forlængelse af erklæringsadgangen for tidligere danske
statsborgere, m.v.) (Feb I)
Det foreslås at indføre krav om og betaling af gebyr for
ansøgning om opholdstilladelse som udstationeret efter EU-
reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. Herudover har
lovforslaget til formål at nedlægge Det Nationale Integrati-
onsråd samt at forlænge erklæringsadgangen for tidligere
danske statsborgere, der udløber den 1. juli 2026, frem til
den 1. juli 2031.
Ændring af udlændingeloven (Ny erhvervsordning for
certificerede virksomheder, der er omfattet af ordnede løn-
og ansættelsesvilkår) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny erhvervsord-
ning for certificerede virksomheder, der er omfattet af ord-
nede løn- og ansættelsesvilkår. Lovforslaget er en opfølg-
ning på regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra de-
cember 2022.
Ældreministeren
Ændring af ældreloven (Videreførelse af ordning om
plejevederlag ved pasning af døende i Grønland og på
Færøerne) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at videreføre den gældende
ordning om ret til plejevederlag ved pasning af døende
på Færøerne og i Grønland. Den gældende ordning er en
udmøntning af regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«
fra december 2022 og har tidligere været reguleret i en
bekendtgørelse efter lov om social service. Videreførelse af
ordningen i ældreloven medfører ikke en ændring af borger-
nes nuværende retstilstand.
Ændring af ældreloven (Udvikling og anvendelse af kunstig
intelligens og lignende digitale løsninger i ældreplejen)
(Feb II)
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel til
udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og lignende
digitale løsninger i ældreplejen, herunder til beslutningsstøt-
te m.v. Det er hensigten med lovforslaget at sikre et klart
hjemmelsgrundlag til behandling af personoplysninger i så-
danne digitale løsninger, der bl.a. vil kunne bidrage til at
frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvalite-
ten i ældreplejen.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om ældreområdet (Apr II)
Økonomiministeren
Ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det
Miljøøkonomiske Råd (Implementering af dele af direktiv
om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer
vedrørende uafhængige finanspolitiske institutioner) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at implementere dele af direk-
tiv 2024/1265 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav
til medlemsstaternes budgetmæssige rammer.
31