FIU alm. del - svar på spm. 359 om virkningen på disponibel indkomst af afskaffelsen af modregning af egen og ægtefælles indkomst for et gennemsnitligt ægtepar over folkepensionsalderen mv.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Finansudvalget
Christiansborg
7. oktober 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 359 (Alm. del) af 10.
september 2025 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for virkningen på disponibel indkomst af afskaffelsen af
modregning af egen og ægtefælles indkomst for et gennemsnitligt ægtepar over
folkepensionsalderen? Det bedes opgjort for henholdsvis et gennemsnitligt fuld-
tidsarbejde, et 30-timers ugentligt arbejde og et 15-timers ugentligt arbejde. Opgø-
relsen bedes inkludere både ændringen af arbejdsindtægten og ændringen i ydel-
sen.
Svar
I 2023 blev modregning som følge af egen arbejdsindkomst i folkepensionens
grundbeløb og modregning som følge af egen og partners arbejdsindkomst i fol-
kepensionens pensionstillæg afskaffet. Derudover blev modregning som følge af
partners arbejdsindkomst i den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) også
afskaffet. Afskaffelsen skulle gøre det mere attraktivt for seniorer at bidrage aktivt
på arbejdsmarkedet, også efter man har nået pensionsalderen.
Før afskaffelsen var der et betydeligt årligt bundfradrag, førend arbejdsindkomst
ledte til modregning i folkepensionens grundbeløb. Der skete kun fradrag som
følge af pensionistens egen arbejdsindkomst, som oversteg 386.300 kr. efter AM-
bidrag (2025-niveau). Ved beregning af pensionstillægget og den supplerende pen-
sionsydelse indgik både pensionistens og en eventuel ægtefælles/samlevers ar-
bejdsindkomst. Begge parter, hvis de modtog folkepension, havde et årligt bund-
fradrag på 122.004 efter AM-bidrag inden arbejdsindkomst indgik i beregnings-
grundlaget1
. Ud over bundfradraget for arbejdsindkomst i beregningsgrundlaget
for pensionstillægget, er der et generelt bundfradrag i beregningsgrundlaget, før
der sker modregning i pensionstillægget og et generelt bundfradrag før der sker
modregning i grundlaget for opgørelse af den personlige tillægsprocent, som ud-
betaling af den supplerende pensionsydelse (og de øvrige tillægsydelser) er baseret
på. De generelle bundfradrag eksisterer stadig. I 2025 er bundfradraget i bereg-
ningsgrundlaget, før der sker modregning i pensionstillægget 95.800 kr. (2025-ni-
veau) for enlige og 192.000 kr. (2025-niveau) for par. Bundfradraget for
1 Der tages i svaret udgangspunkt i par, hvor begge er over folkepensionsalderen og som ikke har valgt opsat
pension.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 359
Finansudvalget 2024-25
Side 2 af 6
indregning af supplerende indtægter i grundlaget for opgørelse af den personlige
tillægsprocent er 35.200 kr. (2025-niveau) for enlige og 69.700 kr. (2025-niveau)
for par.
Beregningerne i dette svar er regneeksempler for et gennemsnitligt ægtepar baseret
på registeroplysninger om løn og pensionsudbetalinger for ægtepar over folkepen-
sionsalderen (67 år eller ældre), hvor mindst én i parret arbejder hhv. fuldtid, 30
timer om ugen og 15 timer om ugen. På baggrund af registerdata fra 2023 er der
således opgjort en gennemsnitlig årlig lønindkomst og pensionsudbetaling for
hver af de to personer blandt disse ægtepar over folkepensionsalderen. Lønind-
komsten og pensionsudbetalingerne er beregnet for par, hvor mindst én i parret
arbejder hhv. fuldtid, 30 timer om ugen og 15 timer om ugen2
. Efterfølgende er
lønindkomsten og pensionsudbetalingerne opregnet til 2025-niveau og afrundet til
nærmeste 100 kr.
For et ægtepar over folkepensionsalderen, hvor mindst den ene arbejder 37 timer
om ugen, er den gennemsnitlige årlig lønindkomst for personen med fuldtidsar-
bejde 543.600 kr. og personen har samtidig pensionsudbetalinger på i gennemsnit
99.800 kr. om året. Personens ægtefælle arbejder i gennemsnit 8 timer om ugen og
tjener i gennemsnit 113.200 kr. om året, samt har pensionsudbetalinger på i gen-
nemsnit 124.100 kr. om året, jf. tabel 1. Før afskaffelsen af modregning som følge
af arbejdsindkomst, modtog person 1 et reduceret grundbeløb på grund af størrel-
sen på personens arbejdsindkomst og begge i parret modtog ikke pensionstillæg
på grund af størrelsen på arbejdsindkomsten hos person 1 og på grund af parrets
samlede pensionsudbetalingerne. For dette ægtepar, har afskaffelsen af modreg-
ning af egen og ægtefælles arbejdsindkomst betydet en stigning i ægteparret sam-
lede årlige disponible indkomst på 72.598 kr. som følge af, at person 1 nu kan
modtage det fulde grundbeløb og at parret nu også kan modtage dele af pensions-
tillægget. De kan ikke modtage det fulde beløb, da deres pensionsudbetalinger er
høje nok til at medføre modregning.
En person som i gennemsnit arbejder 37 timer om ugen, vil desuden være beretti-
get til den skattefrie seniorpræmie, hvis personen arbejder første eller andet året
efter folkepensionsalderen. Med Reform af personskat (2023) forhøjes seniorpræmien
i 2026 og igen i 2029, så førsteårspræmien udgør 63.080 kr. (2025-niveau) og an-
denårspræmien udgør 37.420 kr. (2025-niveau) fra 2029 og frem.
2 Det samme par indgår kun i en af de tre grupper, og det er ægtefællen med flest timer, der bestemmer i hvil-
ken gruppe ægteparret er.
Side 3 af 6
Tabel 1
Virkningen på disponibel indkomst af afskaffelse af modregning i social pension som følge af
arbejdsindkomst – regneeksempel for ægtepar over folkepensionsaldern, hvor mindst én i
ægteparret arbejder 37 timer om ugen i gennemsnit
Person 1 Person 2 Samlet
Gamle regler (før afskaffelsen) Kr. årligt (2025-niveau)
Lønindkomst 543.600 113.200 656.800
Pensionsudbetalinger 99.800 124.100 223.900
Grundbeløb 52.232 86.376 138.608
Pensionstillæg 0 0 0
Den supplerende pensionsydelse 0 0 0
Samlet indkomst før skat 695.632 323.676 1.019.308
Samlet indkomst efter skat 437.634 218.989 656.622
+ førsteårs seniorpræmie (hvis per-
son 1 er ét år ældre end folkepensi-
onsalderen)
500.714 - 719.702
+ andetårs seniorpræmie (hvis per-
son 1 er to år ældre end folkepensi-
onsalderen)
475.054 - 694.042
Nuværende regler Kr. årligt (2025-niveau)
Lønindkomst 543.600 113.200 656.800
Pensionsudbetalinger 99.800 124.100 223.900
Grundbeløb 86.376 86.376 172.752
Pensionstillæg 46.040 46.040 92.080
Den supplerende pensionsydelse 0 0 0
Samlet indkomst før skat 775.816 369.716 1.145.532
Samlet indkomst efter skat 481.558 247.662 729.220
+ førsteårs seniorpræmie (hvis per-
son 1 er ét år ældre end folkepensi-
onsalderen)
544.638 - 792.300
+ andetårs seniorpræmie (hvis per-
son 1 er to år ældre end folkepensi-
onsalderen)
518.978 - 766.640
Forskel Kr. årligt (2025-niveau)
Lønindkomst 0 0 0
Pensionsudbetalinger 0 0 0
Grundbeløb 34.144 0 34.144
Pensionstillæg 46.040 46.040 92.080
Den supplerende pensionsydelse 0 0 0
Samlet indkomst før skat 80.184 46.040 126.224
Samlet indkomst efter skat 43.925 28.674 72.598
Anm.: Det er antaget, at begge i parret er folkepensionister. For så vidt angår skatteregler og seniorpræmie er der
taget udgangspunkt i 2030-regler i 2025-niveau. Parrets samlede pensionsudbetaling er høje nok til, at ingen i
parret er berettiget til den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), hvilket ikke ændre sig med
afskaffelsen af modregning som følge af partnerens arbejdsindkomst.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side 4 af 6
Det er i beregningerne i tabel 1 antaget, at begge personer modtager folkepension
og at ægtefællen, der arbejder fuldtid derfor ikke har valgt muligheden for at ud-
skyde folkepensionen. Den enkelte havde ellers – og har stadig3
– muligheden for
at udskyde overgangen til folkepension, hvis de arbejder mere end 750 timer om
året. Konkret betyder det, at man kan fortsætte med at arbejde, og udskyde udbe-
talingen af folkepensionen. På den måde kan en person, som ellers ville få mod-
regnet sin pension på grund af arbejdsindkomst, i stedet vælge at opsætte pensio-
nen til et tidspunkt, hvor vedkommende ikke har en betydelig arbejdsindkomst.
Man kan ikke modtage supplerende pensionsydelse eller andre tillægsydelser til
folkepension, mens folkepensionen er udskudt. I den periode, hvor pensionsud-
betalingen er udskudt, optjenes en venteprocent, som benyttes til at beregne, hvor
meget folkepensionen forhøjes med, når udbetalingen påbegyndes.
For et ægtepar over folkepensionsalderen, hvor mindst den ene arbejder 30 timer
om ugen, er den gennemsnitlige årlig lønindkomst for denne person 458.100 kr.
og personen har samtidig pensionsudbetalinger på i gennemsnit 95.000 kr. om
året. Personens ægtefælle arbejder i gennemsnit 4 timer om ugen og tjener i gen-
nemsnit 57.300 kr. om året, samt har pensionsudbetalinger på i gennemsnit
107.600 kr. om året, jf. tabel 2. For dette ægtepar, har afskaffelsen af modregning af
egen og ægtefælles arbejdsindkomst betydet en stigning i ægteparret samlede årlige
disponible indkomst på 65.125 kr. Det er i beregningerne antaget, at begge perso-
ner modtager folkepension og dermed at ægtefællen, der arbejder 30 timer om
ugen ikke har valgt muligheden for at udskyde folkepensionen.
En person som i gennemsnit arbejder 30 timer om ugen, vil desuden være beretti-
get til den skattefrie seniorpræmie, hvis personen arbejder første eller andet året
efter folkepensionsalderen.
For et ægtepar over folkepensionsalderen, hvor mindst den ene arbejder 15 timer
om ugen, er den gennemsnitlige årlig lønindkomst for denne person 226.400 kr.
og personen har samtidig pensionsudbetalinger på i gennemsnit 141.500 kr. om
året. Personens ægtefælle arbejder i gennemsnit 2 timer om ugen og tjener i gen-
nemsnit 31.600 kr. om året, samt har pensionsudbetalinger på i gennemsnit
113.600 kr. om året, jf. tabel 3. For dette ægtepar, har afskaffelsen af modregning af
egen og ægtefælles arbejdsindkomst betydet en stigning i ægteparret samlede årlige
disponible indkomst på 22.990 kr. Det er i beregningerne antaget, at begge perso-
ner modtager folkepension.
3 Behovet for opsat pension er blevet mindre efter afskaffelsen af modregning som følge af arbejdsindkomst.
For personer som betaler topskat, kan det dog stadig være en fordel at udskyde deres folkepension til et tids-
punkt, hvor vedkommende ikke har en betydelig arbejdsindkomst.
Side 5 af 6
Tabel 2
Virkningen på disponibel indkomst af afskaffelse af modregning i social pension som følge af
arbejdsindkomst – regneeksempel for ægtepar over folkepensionsaldern, hvor mindst én i
ægteparret arbejder 30 timer om ugen i gennemsnit
Person 1 Person 2 Samlet
Gamle regler (før afskaffelsen) Kr. årligt (2025-niveau)
Lønindkomst 458.100 57.300 515.400
Pensionsudbetalinger 95.000 107.600 202.600
Grundbeløb 75.830 86.376 162.206
Pensionstillæg 0 0 0
Den supplerende pensionsydelse 0 0 0
Samlet indkomst før skat 628.930 251.276 880.206
Samlet indkomst efter skat 403.377 174.915 578.293
+ førsteårs seniorpræmie (hvis per-
son 1 er ét år ældre end folkepensi-
onsalderen)
466.457 - 641.373
+ andetårs seniorpræmie (hvis per-
son 1 er to år ældre end folkepensi-
onsalderen)
440.797 - 615.713
Nuværende regler Kr. årligt (2025-niveau)
Lønindkomst 458.100 57.300 515.400
Pensionsudbetalinger 95.000 107.600 202.600
Grundbeløb 86.376 86.376 172.752
Pensionstillæg 49.448 49.448 98.896
Den supplerende pensionsydelse 0 0 0
Samlet indkomst før skat 688.924 300.724 989.648
Samlet indkomst efter skat 437.706 205.712 643.417
+ førsteårs seniorpræmie (hvis per-
son 1 er ét år ældre end folkepensi-
onsalderen)
500.786 - 706.497
+ andetårs seniorpræmie (hvis per-
son 1 er to år ældre end folkepensi-
onsalderen)
475.126 - 680.837
Forskel Kr. årligt (2025-niveau)
Lønindkomst 0 0 0
Pensionsudbetalinger 0 0 0
Grundbeløb 10.546 0 10.546
Pensionstillæg 49.448 49.448 98.896
Den supplerende pensionsydelse 0 0 0
Samlet indkomst før skat 59.994 49.448 109.442
Samlet indkomst efter skat 34.328 30.796 65.125
Anm.: Det er antaget, at begge i parret er folkepensionister. For så vidt angår skatteregler og seniorpræmie er der
taget udgangspunkt i 2030-regler i 2025-niveau. Parrets samlede pensionsudbetaling er høje nok til, at ingen i
parret er berettiget til den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), hvilket ikke ændre sig med
afskaffelsen af modregning som følge af partnerens arbejdsindkomst.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side 6 af 6
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 3
Virkningen på disponibel indkomst af afskaffelse af modregning i social pension som følge af
arbejdsindkomst – regneeksempel for ægtepar over folkepensionsaldern, hvor mindst én i
ægteparret arbejder 15 timer om ugen i gennemsnit
Person 1 Person 2 Samlet
Gamle regler (før afskaffelsen) Kr. årligt (2025-niveau)
Lønindkomst 226.400 31.600 258.000
Pensionsudbetalinger 141.500 113.600 255.100
Grundbeløb 86.376 86.376 172.752
Pensionstillæg 22.591 22.591 45.182
Den supplerende pensionsydelse 0 0 0
Samlet indkomst før skat 476.867 254.167 731.034
Samlet indkomst efter skat 312.358 177.184 489.541
Nuværende regler Kr. årligt (2025-niveau)
Lønindkomst 226.400 31.600 258.000
Pensionsudbetalinger 141.500 113.600 255.100
Grundbeløb 86.376 86.376 172.752
Pensionstillæg 41.048 41.048 82.096
Den supplerende pensionsydelse 0 0 0
Samlet indkomst før skat 495.324 272.624 767.948
Samlet indkomst efter skat 323.853 188.679 512.531
Forskel Kr. årligt (2025-niveau)
Lønindkomst 0 0 0
Pensionsudbetalinger 0 0 0
Grundbeløb 0 0 0
Pensionstillæg 18.457 18.457 36.914
Den supplerende pensionsydelse 0 0 0
Samlet indkomst før skat 18.457 18.457 36.914
Samlet indkomst efter skat 11.495 11.495 22.990
Anm.: Det er antaget, at begge i parret er folkepensionister. Parrets samlede pensionsudbetaling er høje nok til, at
ingen i parret er berettiget til den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), hvilket ikke ændre sig med
afskaffelsen af modregning som følge af partnerens arbejdsindkomst.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.