UUI alm. del - svar på MFU spm. 515 om ministeren ikke finder, at kommunale medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer til at foretage indscanning af dokumenter til SIRIs system i forbindelse med EU-opholdsdokumenter, således at materialet kan anvendes ved senere kontrol
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UUI alm. del (Spørgsmål 515)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Peter Juel-Jensen
UUI alm. del - svar på spm. 515.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uui/bilag/0/3076646.pdf
Ministeren Side 1/2 7. oktober 2025 Udlændinge- og Integrationsministeriet International Arbejdskraft og EU-ophold Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2025 - 15830 Akt-id 3304230 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. september 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 515 (alm. del) efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Peter Juel-Jensen (V) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 515: Finder ministeren ikke, at kommunale medarbejdere besidder de nødvendige kom- petencer til at foretage indscanning af dokumenter til SIRIs system i forbindelse med EU-opholdsdokumenter, således at materialet kan anvendes ved senere kon- trol? Der henvises til svar på UUI alm. del – spm. 458-461. Svar: 1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). SIRI har op- lyst følgende: ”Unionsborgere, som ønsker at få et EU-opholdsdokument, skal fremmøde personligt i en af SIRIs afdelinger. Formålet med fremmø- det er at fremvise et gyldigt nationalt identitetskort eller pas og do- kumentation for opholdsgrundlaget i Danmark f.eks. i form af en an- sættelseskontrakt, et optagelsesbrev fra en dansk uddannelsesinsti- tution, eller dokumentation for egne midler. Unionsborgerens persondata bliver i forbindelse med fremmødet re- gistreret i SIRIs sagsbehandlingssystem, hvor unionsborgerens an- søgning og dokumenter ligeledes bliver indscannet og journaliseret på sagen. Er ansøgning og dokumenter indgivet online, vil disse alle- rede være indscannet og fremgå af SIRIs sagsbehandlingssystem ved fremmødet. Hvis sagen er fuldt oplyst ved unionsborgerens frem- møde, bliver et opholdsdokument udstedt med det samme. Hvis sa- gen ikke er fuldt oplyst, anmoder SIRI om manglende dokumenta- tion, hvorefter sagen bliver færdigbehandlet, når dokumentationen bliver eftersendt. Offentligt UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 515 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25 Side 2/2 Under ansøgningsprocessen benytter SIRIs medarbejdere et sagsbe- handlingssystem, hvor unionsborgerens persondata samt dokumen- ter journalføres. Dette sagsbehandlingssystem er et lukket system, som alene benyttes af relevante udlændingemyndigheder, herunder SIRI. Kommunale medarbejdere har således ikke adgang til systemet. SIRI anmoder alene om oplysninger og dokumentation, som er nød- vendige for SIRIs sagsbehandling. For at behandle ansøgninger om udstedelse af opholdsdokumenter og foretage den kontrol, som SIRI udfører, kræver det kendskab til flere forskellige regelsæt og lovgivninger af varierende kompleksitet, ligesom det skal sikres, at praksis er ens på tværs af landet. Kompe- tencen og kendskabet til disse regler og praksis er forankret hos SIRI.” 2. Jeg er naturligvis enig i, at administrative processer ikke skal være unødigt byr- defulde. Samtidig er jeg opmærksom på, at SIRI som sagsbehandlende udlændin- gemyndighed i Danmark har det overordnede ansvar for at sikre, at opholdsdoku- menter bliver udstedt på et korrekt og fyldestgørende grundlag og i overensstem- melse med EU-reglerne. Rasmus Stoklund / Charlotte Barslev