KUU alm. del - svar på spm. 318 om, hvornår ministeren planlægger at åbne for en ny ansøgningsrunde om at komme på den danske tentativliste med henblik på at blive indstillet til at blive UNESCO verdensarv
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 318)
Aktører:
Svar på KUU alm. del spm. 318.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kuu/spm/318/svar/2167674/3076584.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 267822 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 7. oktober 2025 Folketingets Kulturudvalg har 19. september 2025, efter ønske fra Helle Bonnesen (KF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 318 (alm. del), som jeg hermed besvarer. Spørgsmål: Hvornår planlægger ministeren at åbne for en ny ansøgningsrunde om at komme på den danske tentativliste med henblik på evt. senere at kunne blive indstillet til at blive UNESCO verdensarv? Og forventer ministeren, at kriterierne for at kunne komme på tentativlisten vil være de samme, som under den seneste ansøgningsrunde i 2017/18? Svar: UNESCO har udnævnt 12 steder i Rigsfællesskabet, som med deres enestående og uni- verselle værdi er en del af verdens kultur- og naturarv. Jeg har selv haft den store glæde at kunne underskrive de seneste to ansøgninger for Møns Klint og Molerklinterne på Mors og Fur. Der ligger et stort lokalt og kommunalt arbejde bag ansøgningerne, som senest i juli i år resulterede i den flotte udnævnelse af Møns Klint som UNESCO Verdensarv. Det er jeg på vores lands vegne meget stolt over. I dag er der fem steder registreret på Rigsfællesskabets tentativliste. Fra optagelse på den tentative liste til en eventuel nominering ligger flere års arbejde med selve nomine- ringsmaterialet. Det er en lang og ressourcekrævende proces. Vi har på den tentative liste nogle fantastiske steder, som på hver deres unikke måde kandiderer til en nomine- ring på Verdensarvslisten. Der er derfor rigeligt med arbejde med de nuværende kandi- dater til flere år ud i fremtiden, og der er derfor ikke planlagt en ny ansøgningsrunde for nuværende. Med venlig hilsen Jakob Engel-Schmidt Offentligt KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 318 Kulturudvalget 2024-25