IFU alm. del - svar på spm. 234 om hvilke almindelige forvaltningsretlige grundsætninger der gælder ved hhv. forvaltningsafgørelser om indfødsret og behandling af indfødsretssager i Folketinget

Ministeren
Side 1/2
7. oktober 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2025 - 15863
Akt-id 3305037
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 15. september 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 234
(Alm. del) efter ønske fra Zenia Stampe (RV) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 234:
Kan ministeren i forlængelse af Højesterets dom af 3. september i sag BS-
29672/2024-HJR oplyse, hvilke almindelige forvaltningsretlige grundsætninger der
gælder ved hhv. forvaltningsafgørelser om indfødsret og behandling af indfødsrets-
sager i Folketinget? Spørgsmålet bedes besvaret 2 dage inden besvarelsen af sam-
rådsspørgsmål N.
Svar:
1. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan generelt oplyse, at det fremgår af
Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998 bl.a., at Folketinget lægger afgø-
rende vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele sagsforløbet (bl.a. offentlige og
klare regler og kortere sagsbehandlingstid) ved behandling af naturalisationssager.
Det fremgår endvidere af den gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation (cir-
kulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021) bl.a., at ved Udlændinge- og Integrations-
ministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret er der principielt ikke tale om
afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling,
som ministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder
kravene i cirkulæreskrivelsen, minder dog meget om den form for sagsbehandling,
der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. Der er derfor grund til gene-
relt at iagttage forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved
behandlingen af naturalisationssagerne.
Dette gælder således også ved behandlingen af de såkaldte ”pas-sager”, hvor en
ansøger, der tidligere fejlagtigt har fået udstedt et dansk pas eller været registreret
som dansk statsborger i CPR, søger om naturalisation. Det betyder for eksempel, at
ministeriet efter principperne i forvaltningsloven foretager partshøring af ansø-
gerne, og at afslag begrundes.
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 234
Indfødsretsudvalget 2024-25
Side 2/2
I øvrige sager, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterer, om en per-
son, der f.eks. har fået udstedt dansk pas, aldrig har erhvervet dansk statsborger-
skab, finder forvaltningslovens regler, herunder pligt til parthøring, anvendelse.
Det indebærer bl.a., at personen får mulighed for at forholde sig til, om de forhold,
som ministeriet lægger til grund ved en konstatering af, om den pågældende har
erhvervet dansk statsborgerskab, er korrekte. Efter ministeriets hidtidige og lang-
varige opfattelse af grundlovens § 44, stk. 1, har ministeriet imidlertid tidligere lagt
til grund, at de forvaltningsretlige principper om berettigede forventninger, hvor-
efter en afgørelse ikke skal omgøres, uanset at betingelserne for at opnå dansk
statsborgerskab ikke var opfyldt, ikke finder anvendelse i disse sager.
2. Jeg kan derudover henvise til min forgængers orientering af 11. september 2025
til udvalget om Højesterets dom af 3. september 2025 (Alm. del, bilag 277). Det
fremgår heraf bl.a., at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil udarbejde en ju-
ridisk vurdering af dommen, som herefter vil blive sendt til Folketinget.
Rasmus Stoklund
/
Christine V. Johansen