Rigsrevisionens beretning om specialpædagogisk støtte til elever og studerende med funktionsnedsættelser

Oktober 2025
— 1/2025
Rigsrevisionens beretning afgivet
til Folketinget med Statsrevisorernes
bemærkninger
Specialpædagogisk
støtte til elever og
studerende med
funktionsnedsættelser
Offentligt
UFU Alm.del - Bilag 136,BUU Alm.del - Bilag 258
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25,Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
1/2025
Beretning om
specialpædagogisk
støtte til elever og
studerende med
funktionsnedsættelser
Statsrevisorerne fremsender denne beretning med
deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende
minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2025
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-
mende minister.
Uddannelses- og forskningsministeren og børne- og undervisningsministeren afgiver en redegørelse til
beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.
På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-
ningen, hvilket forventes at ske i januar 2026.
Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles
i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-
ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2025, som afgives i februar 2027.
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf.: 3337 5987
statsrevisorerne@ft.dk
www.ft.dk/statsrevisorerne
ISSN 2245-3008
ISBN online 978-87-7434-875-7
Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:
Karakterskala
Positiv kritik • finder det meget/særdeles positivt
• finder det positivt
• finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
Kritik under middel • finder det ikke helt tilfredsstillende
Middel kritik • finder det utilfredsstillende/er utilfredse med
• påpeger/understreger/henstiller/forventer
• beklager/finder det bekymrende/foruroligende
Skarp kritik • kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper
• påtaler/påtaler skarpt
Skarpeste kritik • påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på
Statsrevisorernes
bemærkning
Beretning om specialpædagogisk støtte
til elever og studerende med funktions-
nedsættelser
Specialpædagogisk støtte skal kompensere for de udfordrin-
ger, som funktionsnedsættelser giver elever og studerende i
forhold til deres gennemførelse af en uddannelse. Funktions-
nedsættelserne kan fx være ordblindhed eller ADHD.
I 2024 modtog ca. 14 % af eleverne på ungdomsuddannelserne
og ca. 9 % af de studerende på de videregående uddannelser
specialpædagogisk støtte. I alt modtog ca. 74.000 elever og
studerende specialpædagogisk støtte i 2024. Det er en stigning
på 54 % i forhold til 2020. Udgifterne er steget fra 432 mio. kr.
i 2020 til 628 mio. kr. i 2024, dvs. med 45 %.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Un-
dervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministe-
riet har sikret, at elever på ungdomsuddannelser og studeren-
de på videregående uddannelser kan få specialpædagogisk
støtte, når de har brug for den.
Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervis-
ningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at ele-
ver og studerende kan få specialpædagogisk støtte fra stu-
diestart. Det kan betyde, at elever og studerende har van-
skeligere ved at deltage i undervisningen og derfor har en
større risiko for at falde fra uddannelsen.
Statsrevisorerne
6. oktober 2025
Mette Abildgaard
Leif Lahn Jensen
Serdal Benli
Mikkel Irminger Sarbo
Lars Christian Lilleholt
Mohammad Rona
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende fra undersøgelsen:
• Ministeriernes frister i tildelingsprocessen for specialpæda-
gogisk støtte er samlet set længere end den tid, der er til rå-
dighed op til studiestart. Dette er et problem for det flertal,
hvis ansøgninger bliver behandlet manuelt. Dertil kommer,
at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) afgjorde
væsentligt færre ansøgninger i den travleste ansøgningspe-
riode i august end i de omkringliggende måneder. Det er et
tegn på, at STUK ikke har tilrettelagt sagsbehandlingen ud
fra ansøgningsmønstret.
• For de ansøgninger, der behandles automatisk, har ministe-
rierne tilrettelagt en tilfredsstillende proces.
• 51 % af de studerende på videregående uddannelser og 34 %
af eleverne på ungdomsuddannelserne får ikke støtte til ti-
den.
• Ministerierne har ikke indsamlet data om, hvornår støtten
er blevet leveret til den studerende, og har derfor heller ik-
ke fulgt op på, om de studerende modtager støtten til tiden.
Statsrevisorerne anbefaler, at ministerierne overvejer, hvor-
dan de systematisk, ensartet og effektivt får fat i denne store
gruppe af studerende og får informeret om mulighederne for
støtte og om vigtigheden af at søge i god tid. Det er ligeledes
værd at overveje, om studerende, der allerede har fået støtte
ved en tidligere uddannelse, skal søge specialpædagogisk støt-
te på ny.
Statsrevisorernes bemærkning
Indholdsfortegnelse
1. Indledning..................................................................................................................1
1.1. Formål og konklusion................................................................................................1
1.2. Baggrund ........................................................................................................................4
1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning.................................................6
2. Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den .............9
2.1. Tilrettelæggelse af processen for studerende, der har brug for
specialpædagogisk støtte ......................................................................................9
2.2. Ministeriernes opfølgning på, om de studerende får støtten,
når de har brug for den......................................................................................... 12
2.3. Opgørelse af, om studerende får støtten, når de har brug for den... 14
Bilag 1. Metodisk tilgang......................................................................................................... 18
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-
giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,
i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.
Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af
rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Beretningen vedrører finanslovens § 19. Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet og § 20. Børne- og Undervisningsministeriet.
I undersøgelsesperioden maj 2024 - oktober 2024 har der været
følgende ministre:
Uddannelses- og Forskningsministeriet:
Christina Egelund: december 2022 -
Børne- og Undervisningsministeriet:
Mattias Tesfaye: december 2022 -
Beretningen har i udkast været forelagt Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet, hvis be-
mærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.
Indledning | 1
1. Indledning
1.1. Formål og konklusion
1. Denne beretning handler om, hvorvidt elever og studerende med funk-
tionsnedsættelser, fx ordblindhed eller ADHD, får specialpædagogisk
støtte, når de har brug for støtte i forbindelse med, at de starter på en ny
uddannelse.
Formålet med specialpædagogisk støtte er, at den skal kompensere for de
udfordringer, som funktionsnedsættelser giver elever og studerende, så de
kan gennemføre deres uddannelse på lige fod med andre. Personer med
funktionsnedsættelser falder oftere fra en uddannelse end personer uden
funktionsnedsættelser. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsk-
nings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Hvis støtten kommer for sent,
kan konsekvensen være, at elever og studerende kommer bagud i den vig-
tige opstart og har risiko for at falde fra uddannelsen.
2. Der har de seneste år været en markant stigning i antallet af elever og
studerende, som får specialpædagogisk støtte. I 2024 modtog ca. 14 % af
eleverne på ungdomsuddannelserne og ca. 9 % af de studerende på de vi-
deregående uddannelser specialpædagogisk støtte.
3. Tildeling af specialpædagogisk støtte sker efter ansøgning. Uddannel-
sesinstitutionen søger om støtte efter dialog med eleven eller den stude-
rende om støttebehovet på uddannelsen. I ansøgningen – der kan sendes,
så snart eleven eller den studerende er optaget på en uddannelse – angi-
ver uddannelsesinstitutionen, hvornår støtten skal starte, så den bedst mu-
ligt understøtter eleven eller den studerende. Det betegnes i beretningen
som behovsdatoen. Behovsdatoen vil ofte være ved studiestart. Det er Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisnings-
ministeriet, som behandler ansøgningerne. Det gælder også ansøgninger
fra videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område. Selv om Børne- og Undervisningsministeriet står for sagsbehand-
ling og tildeling af støtte, er det Uddannelses- og Forskningsministeriets an-
svar, at studerende på ministeriets uddannelsesinstitutioner får støtten,
når de har brug for den. Når ansøgningen er godkendt, skal støtten leveres
til eleven eller den studerende.
Ungdomsuddannelser
under Børne- og Under-
visningsministeriet
• Gymnasier og HF
• Erhvervsskoler.
Videregående uddannelser
under Uddannelses- og
Forskningsministeriet
• Universiteter
• Professionshøjskoler
• Erhvervsakademier.
Overdragelse af admini-
strationen af specialpæda-
gogisk støtte
Administrationen af specialpæ-
dagogisk støtte på videregåen-
de uddannelser er overdraget til
STUK, jf. bekendtgørelse om
delegation af uddannelses- og
forskningsministerens beføjel-
ser i lov om specialpædagogisk
støtte ved videregående uddan-
nelser (bekendtgørelse nr. 659
af 19. juni 2014).
Indledning | 1
2 | Indledning
4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Undervis-
ningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har sikret, at
elever på ungdomsuddannelser og studerende på videregående uddan-
nelser kan få specialpædagogisk støtte, når de har brug for den.
I beretningen omtaler vi elever og studerende samlet som studerende.
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i juni 2024.
Indledning | 3
Konklusion
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervis-
ningsministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at elever og
studerende kan få specialpædagogisk støtte på det tidspunkt,
hvor de har brug for den. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfreds-
stillende. Konsekvensen er, at halvdelen af de nye studerende
med støttebehov på de videregående uddannelser ikke får støtten
til tiden, når de starter på en uddannelse. Det samme gælder for
hver tredje ny elev med støttebehov på ungdomsuddannelserne.
Når støtten ikke er klar fra studiestart, kan det betyde, at elever
og studerende har vanskeligere ved at deltage i undervisningen
og dermed i højere grad risikerer at falde fra uddannelsen.
De frister, som ministerierne har fastsat for de forskellige trin i tildelings-
processen for specialpædagogisk støtte, er samlet set længere end den tid,
der er til rådighed, fra de studerende har fået besked om optag, til de skal
starte på studiet. Processen for tildeling af støtte understøtter dermed ikke,
at nye elever og studerende med funktionsnedsættelser kan få støtten ved
studiestart, når ansøgningen skal behandles manuelt. Ministerierne har for
en del af de nye elever og studerende sikret, at de får støtten til tiden, da de-
res ansøgning behandles automatisk. Flertallet af elever og studerende får
dog deres ansøgning behandlet manuelt, og hovedparten af disse får ikke
støtten til tiden.
Ministerierne har ikke indsamlet oplysninger om eller løbende fulgt op på,
hvorvidt elever og studerende modtager støtten til tiden. Denne viden er en
forudsætning for, at ministerierne kan forbedre tildelingsprocessen og der-
med sikre, at flere elever og studerende får støtten i tide.
Den realiserede sagsbehandlingstid for ansøgninger, som bliver godkendt
ved en manuel sagsbehandling, optager hovedparten af den tid, der er til rå-
dighed inden studiestart. Det betyder, at der er meget lidt tid til den øvrige
tildelingsproces, herunder levering af støtten. Det gælder især for studeren-
de på de videregående uddannelser.
Et stort antal elever og studerende får først kontakt til uddannelsesinstitu-
tionen og søger om støtte, når de møder op på uddannelsen ved studiestart.
Det betyder, at deres ansøgning ikke kan nå at blive behandlet, så støtten
kan igangsættes, når de har brug for den. Det er derfor et problem, at nye
elever og studerende ikke informeres systematisk og ensartet, så de er op-
mærksomme på, at det er vigtigt at søge om støtte i god tid inden studie-
start.
Indledning | 1
4 | Indledning
1.2. Baggrund
5. De seneste 5 år er antallet af studerende, der modtager specialpæda-
gogisk støtte (også omtalt som ”støtte” i beretningen), steget, jf. figur 1.
Figur 1
Antal studerende, som har modtaget specialpædagogisk støtte
i perioden 2020-2024
Note: Antal studerende med funktionsnedsættelser er afrundet til nærmeste 1.000.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra STUK.
Det fremgår af figur 1, at ca. 74.000 studerende modtog specialpædago-
gisk støtte i 2024. Det er en stigning på 54 % i forhold til 2020, hvor der var
ca. 48.000 støttemodtagere. Stigningen skyldes primært flere studerende
med læse-skrivevanskeligheder og flere studerende med psykiske funk-
tionsnedsættelser.
I denne undersøgelse ser vi på studerende med læse-skrivevanskelighe-
der eller psykiske funktionsnedsættelser, som er de mest udbredte funk-
tionsnedsættelser blandt de studerende, der får specialpædagogisk støt-
te. 6.100 studerende, svarende til ca. 8 % af det samlede antal støttemod-
tagere, modtog i 2024 støtte på baggrund af andre funktionsnedsættelser,
fx fysiske funktionsnedsættelser. For nogle af de studerende med andre
funktionsnedsættelser, fx synshandicap og hørehandicap, gælder der sær-
lige forhold for ansøgning om støtte.
Udgifterne til specialpædagogisk støtte er steget fra 432 mio. kr. i 2020 til
628 mio. kr. i 2024, dvs. med 45 %. Heraf udgjorde udgifterne til støtte til
studerende med læse-skrivevanskeligheder og psykiske funktionsnedsæt-
telser tilsammen 421 mio. kr. i 2024.
Stigningen i udgifter har været mindre end stigningen i antal støttemodta-
gere. Det betyder, at gennemsnitsudgiften til støtte pr. studerende er fal-
det.
Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den | 1
Indledning | 5
Tildeling af specialpædagogisk støtte
6. Når en studerende med en funktionsnedsættelse er optaget på en ud-
dannelse, kan uddannelsesinstitutionen søge om specialpædagogisk støt-
te til den studerende.
Tildelingsprocessen har flere trin og involverer den studerende, uddannel-
sesinstitutionen, STUK og en leverandør af støtte. Figur 2 viser processen
for en studerende, som er startet på en ny uddannelse, og som får tildelt
støtte.
Figur 2
Tildelingsprocessen fra ansøgning til levering af specialpædagogisk støtte
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra STUK.
På uddannelsesinstitutionen drøfter en vejleder og den studerende beho-
vet for støtte på uddannelsen. Vejlederen modtager den relevante doku-
mentation fra den studerende om funktionsnedsættelsen og behovet for
støtte, som vedlægges ansøgningen i sagsbehandlingssystemet. Det kan
fx være en speciallægeerklæring fra en psykiater, hvis der er tale om en
psykisk funktionsnedsættelse. I ansøgningen angiver vejlederen den stu-
derendes behovsdato, dvs. hvornår støtten skal starte.
Ansøgningen
bliver oprettet
Uddannelses-
institutionen og den
studerende afklarer
støttebehovet, og
hvornår støtten skal
starte (behovsdatoen).
Institutionen sender
ansøgning om støtte
til STUK.
Ansøgningen
bliver sagsbehandlet
STUK behandler
og godkender
ansøgningen.
Støtten
bliver bestilt
eller iværksat
Uddannelses-
institutionen bestiller
støtten hos en ekstern
leverandør eller
iværksætter selv
støtten på
institutionen.
Den studerende
får støtten
Den studerende
modtager støtten
fra en ekstern
leverandør eller
fra uddannelses-
institutionen.
6 | Indledning
Det er STUK, der administrerer specialpædagogisk støtte til studerende
på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. STUK godkender
ansøgningerne om støtte efter en manuel eller automatisk sagsbehandling.
For langt de fleste ansøgninger er der tale om en standardiseret og enkel
sagsbehandlingsproces. For undersøgelsens population er det ca. 98 % af
ansøgningerne, der er blevet godkendt.
Når STUK har godkendt ansøgningen, bestiller uddannelsesinstitutionen i
nogle tilfælde de konkrete støtteydelser hos en ekstern leverandør, mens
institutionen i andre tilfælde selv leverer støtten til den studerende. Fx kan
en underviser give faglige støttetimer til en studerende. De støtteydelser,
der leveres af en ekstern leverandør, kan også være støttetimer eller it-
software til studerende med ordblindhed. I beretningen anvender vi leve-
randør som en samlet betegnelse for eksterne leverandører og for uddan-
nelsesinstitutioner, når de selv står for støtten.
1.3. Vurderingskriterier, metode og afgrænsning
Vurderingskriterier
7. Undersøgelsen har fokus på nye studerende med funktionsnedsættelser,
der i forbindelse med deres start på en ny uddannelse første gang søger om
støtte til at gennemføre uddannelsen.
8. En række love og bestemmelser giver studerende på ungdomsuddannel-
ser og videregående uddannelser ret til specialpædagogisk støtte, hvis de
har et dokumenteret behov for støtte. Der er ikke i lovgivningen fastsat fri-
ster for, hvornår studerende med funktionsnedsættelser skal modtage spe-
cialpædagogisk støtte. Vi tager derfor udgangspunkt i formålet med lovgiv-
ningen. Der fremgår det, at støtten skal kompensere for de udfordringer,
som funktionsnedsættelsen giver den studerende på uddannelsen, så den
studerende i videst muligt omfang kan gennemføre uddannelsen på lige fod
med andre. Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet har ikke konkretiseret lovgivningen, fx hvornår den stude-
rende senest skal modtage støtten for at være kompenseret for sin funk-
tionsnedsættelse på uddannelsen.
Vi lægger derfor til grund, at det, at den studerende modtager støtten på
behovsdatoen, har betydning for, om støtten får den tilsigtede virkning. Be-
hovsdatoen er det tidspunkt, som uddannelsesinstitutionen og den stude-
rende – i overensstemmelse med STUK’s vejledning – har vurderet og an-
givet i ansøgningen, at støtten skal starte. Det vil sige, at den samlede pro-
ces for tildeling af støtte skal tilrettelægges, så støtten kan gives på be-
hovsdatoen.
Tilrettelæggelsen af en velfungerende proces forudsætter, at ministerier-
ne indsamler viden om og følger op på, hvorvidt de studerende får støtten,
når de har brug for den.
Automatisk sagsbehandling
af ansøgninger fra stude-
rende med ordblindhed
Ansøgningen bliver automatisk
behandlet og godkendt i sags-
behandlingssystemet, hvis den
studerende tidligere i sit uddan-
nelsesforløb er testet som ord-
blind i Den Nationale Ordblinde-
test og søger om bestemte ty-
per af støtte.
Love og bekendtgørelser
om specialpædagogisk
støtte
Ungdomsuddannelser
• Lov om erhvervsuddannelser
(lovbekendtgørelse nr. 961 af
16. august 2024).
• Lov om de gymnasiale uddan-
nelser (lovbekendtgørelse nr.
1106 af 12. september 2025).
• Bekendtgørelse om særlige
tilskud til specialpædagogisk
bistand m.v. til elever, kursi-
ster og deltagere med funk-
tionsnedsættelser eller tilsva-
rende svære vanskeligheder
(bekendtgørelse nr. 1947 af
10. december 2020) samt
vejledning til bekendtgørel-
sen (vejledning nr. 9674 af
12. september 2024).
Videregående uddannelser
• Lov om specialpædagogisk
støtte ved videregående ud-
dannelser m.v. (lovbekendt-
gørelse nr. 1507 af 7. decem-
ber 2022).
• Bekendtgørelse om special-
pædagogisk støtte ved vide-
regående uddannelse (be-
kendtgørelse nr. 1005 af
23. juni 2022).
Indledning | 7
Metode
9. Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang af lovgivning mv. om spe-
cialpædagogisk støtte, dokumenter og materiale fra Børne- og Undervis-
ningsministeriet (herunder fra STUK) og Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet samt på analyser af data fra sagsbehandlingssystemet SPSA. Vi har
gennemgået materialet for at kortlægge processen for tildeling af støtte,
herunder frister og mål for aktørerne i tildelingsprocessen. Formålet med
gennemgangen har også været at afdække ministeriernes opfølgning og
tilsyn på området.
10. I undersøgelsen opgør vi sagsbehandlingstiden for de ansøgninger, som
STUK behandler manuelt, ud fra data i sagsbehandlingssystemet. I vores
analyse af sagsbehandlingstiden ser vi kun på de ansøgninger, som indehol-
der den nødvendige dokumentation, og som er blevet afgjort, første gang
de er sendt til STUK. De ansøgninger, som STUK sender retur til uddannel-
sesinstitutionerne på grund af manglende dokumentation, indgår ikke.
11. Opgørelsen af, hvor mange studerende der får specialpædagogisk støt-
te, når de har brug for den, tager udgangspunkt i registreringerne i sagsbe-
handlingssystemet. Sagsbehandlingssystemet indeholder ikke oplysninger
om, hvornår støtten er blevet leveret til den studerende. I stedet tager vi
udgangspunkt i den dato i sagsbehandlingssystemet, som angiver, hvornår
støtten er blevet bestilt hos en ekstern leverandør eller hos uddannelses-
institutionen. Det betyder, at vi i opgørelsen anvender en leveringstid på
nul dage.
Studerende, der får støtte på baggrund af en ansøgning, som STUK har be-
handlet automatisk, får hurtigt leveret støtten, bl.a. fordi sagsbehandlings-
tiden er nul dage. I opgørelsen antager vi derfor, at alle studerende, som har
fået deres ansøgning behandlet automatisk, har fået støtten inden behovs-
datoen.
Ansøgningen kan indeholde flere forskellige støtteydelser, som den stude-
rende har brug for, og som kan leveres i forlængelse af hinanden, fx afkla-
ringsforløb og efterfølgende støttetimer. Vi opgør, hvornår den studerende
første gang har modtaget støtte. Vi undersøger dermed ikke, hvornår den
studerende fuldt ud er understøttet på sin uddannelse.
8 | Indledning
Population og afgrænsning
12. Undersøgelsen omhandler nye studerende med læse-skrivevanskelig-
heder og psykiske funktionsnedsættelser, som startede på en ny uddan-
nelse i august og september 2024, og som fik specialpædagogisk støtte i
forbindelse med deres studiestart.
Dataanalyserne omfatter 17.185 ud af de i alt 19.712 studerende, som star-
tede på en ny uddannelsesinstitution, og som havde brug for specialpæda-
gogisk støtte fra august eller september 2024. De 2.527 nye studerende
med støtte, som ikke indgår i undersøgelsen, er studerende med andre ty-
per af funktionsnedsættelser eller med et støttebehov senere i deres ud-
dannelsesforløb. Dataanalysen omfatter 12.837 studerende på ungdoms-
uddannelser og 4.348 studerende på videregående uddannelser.
13. Undersøgelsens metode og afgrænsning er uddybet i bilag 1.
14. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offent-
lig revision, jf. bilag 1.
Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den | 9
2. Specialpædagogisk
støtte, når de stude-
rende har brug for den
15. Dette kapitel handler om, hvorvidt Børne- og Undervisningsministeriet
og Uddannelses- og Forskningsministeriet har sikret, at studerende på
ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan få specialpæda-
gogisk støtte på det tidspunkt, hvor de har brug for den.
Vi har undersøgt:
• om ministerierne har tilrettelagt tildelingsprocessen for specialpæda-
gogisk støtte, så den giver mulighed for, at studerende kan få støtten,
når de har brug for den (afsnit 2.1)
• om ministerierne følger op på, om de studerende får støtten, når de har
brug for den (afsnit 2.2).
Derudover har vi i afsnit 2.3 opgjort, hvor mange af de nye studerende på
ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser ved sommerop-
taget 2024 der fik støtten, da de havde brug for den.
16. Undersøgelsen viser, at ministerierne ikke i tilstrækkelig grad har tilret-
telagt eller fulgt op på tildelingsprocessen, så den understøtter, at stude-
rende på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser kan få
specialpædagogisk støtte, når de har brug for den. 51 % af de studerende
på de videregående uddannelser og 34 % af de studerende på ungdoms-
uddannelserne får ikke støtten til tiden.
2.1. Tilrettelæggelse af processen for studerende,
der har brug for specialpædagogisk støtte
17. Vi har undersøgt, om Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet har tilrettelagt processen for at få specialpæ-
dagogisk støtte, så den giver mulighed for, at nye studerende kan nå at få
støtten fra den dag, hvor de sammen med uddannelsesinstitutionen har
vurderet, at de har brug for støtten. Det vil typisk være i forbindelse med
studiestart. Vi har undersøgt, om antallet af dage, der er afsat til de enkelte
dele af tildelingsprocessen, er fastsat under hensyn til den samlede tid, der
er til rådighed fra optag til studiestart.
10 | Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den
18. Undersøgelsen viser, at ministerierne ikke i tilstrækkelig grad har tilret-
telagt en samlet tildelingsproces, der giver mulighed for, at de studerende
kan få støtten ved studiestart. Frister og mål for de enkelte aktører er sam-
let set længere end den tid, der er til rådighed fra optag til studiestart.
For de ansøgninger, som kan behandles automatisk, har ministerierne til-
rettelagt en tilfredsstillende proces, som gør det muligt for de studerende
at få støtten, når de har brug for den, fordi der ikke er sagsbehandlingstid i
STUK.
Frister og mål
19. Studerende kan som tidligere nævnt først søge om specialpædagogisk
støtte, når de er optaget på en uddannelse. For erhvervsuddannelserne bli-
ver der givet besked om optag senest 4 uger før studiestart. For gymnasi-
erne med studiestart medio august bliver der givet besked om optag i slut-
ningen af juni. Det vil sige, at der på ungdomsuddannelserne er ca. 28-45
dage fra optag til studiestart. For de videregående uddannelser med studie-
start primo september bliver optag meldt ud den 28. juli eller fredagen før,
hvis den 28. juli er i weekenden. Det svarer til ca. 35 dage fra optag til stu-
diestart.
20. Når den studerende har taget kontakt til uddannelsesinstitutionen, har
institutionen en frist på 14 dage til at sende ansøgningen til STUK (jf. be-
kendtgørelse nr. 1005 af 23. juni 2022 og bekendtgørelse nr. 1947 af 10. de-
cember 2020).
21. STUK afgør ansøgningerne efter en manuel eller automatisk sagsbe-
handling.
40 % af ansøgningerne behandles automatisk, da de omhandler støtte til
studerende, som tidligere i deres uddannelsesforløb er testet og erklæret
ordblinde, og som søger om tre specifikke støtteydelser. Sagsbehandlings-
systemet henter automatisk den nødvendige dokumentation for støttebe-
hovet. Ansøgninger, der behandles automatisk, bliver afgjort med det sam-
me, og der er derfor ingen sagsbehandlingstid.
De øvrige ansøgninger skal behandles manuelt i STUK. STUK har et internt
mål om at træffe afgørelse i 90 % af ansøgningerne inden for 30 dage.
STUK har oplyst, at en sag typisk tager fra få minutter til et par timer at be-
handle manuelt. Børne- og Undervisningsministeriet har sat målet ud fra,
hvad de vurderer er en rimelig sagsbehandlingstid sammenlignet med an-
dre forvaltningsområder, og hvad der er resurser til i STUK. Målet er der-
med ikke fastsat ud fra, hvornår den studerende har brug for, at støtten
skal starte.
22. Når STUK har truffet afgørelse, skal ungdomsuddannelsesinstitutionen
senest 1 uge efter afgørelsestidspunktet bestille støtten hos leverandøren
(jf. bekendtgørelse nr. 1947 af 10. december 2020). Der er ikke en tilsvaren-
de frist for de videregående uddannelser.
Ansøgninger om støtte til
studerende med ordblind-
hed, der afgøres automa-
tisk
Ansøgningerne kan omhandle
tre typer af støtte: læse- og
skriveteknologi til ordblinde,
instruktionstimer og studiema-
teriale fra Nota. Fra april 2025
blev det også muligt at få tildelt
studiestøttetimer gennem auto-
matisk tildeling.
Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den | 11
23. Vi konstaterer, at fristerne for de forskellige trin i den samlede tilde-
lingsproces for ansøgninger, der skal behandles manuelt, er længere end
den tid, der er til rådighed fra optag til studiestart. Det gælder, selv når den
studerende tager kontakt til uddannelsesinstitutionen om støtte, så snart
den studerende er optaget på uddannelsen, og når der ikke indregnes tid
for de procestrin, hvor der ikke er fastsat frister, eller hvor fristerne varie-
rer. Dette fremgår af tabel 1.
Tabel 1
Frister og mål i tildelingsprocessen
Ungdoms-
uddannelser
Videregående
uddannelser
Frist for ansøgning (uddannelsesinstitution) 14 dage 14 dage
Mål for sagsbehandlingstid (STUK) 30 dage 30 dage
Frist for bestilling af støtte (uddannelses-
institution)
7 dage Ikke indregnet
Leveringstid på støtte Ikke indregnet Ikke indregnet
Sum af frister Mindst 51 dage Mindst 44 dage
Tid fra optag til studiestart Ca. 28-45 dage Ca. 35 dage
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet samt
lovgivning om specialpædagogisk støtte.
24. Ud over fristerne i tabel 1 har ministerierne fastsat frister for levering af
støtten i kontrakterne med de eksterne leverandører. Leverandørernes fri-
ster varierer mellem ca. 5 dage og 21 dage alt efter typen af støtte. Nogle ty-
per af støtte kan uddannelsesinstitutionerne selv stå for at levere til de stu-
derende, fx støttetimer. Dette gælder primært på ungdomsuddannelserne.
Her er der ikke fastsat frister for, hvornår støtten skal være leveret.
25. Ministerierne har ikke fastsat et mål eller frister for den samlede tilde-
lingsproces med henblik på, at specialpædagogisk støtte skal kunne leve-
res til den studerende ved studiestart, så støtten får den tilsigtede virkning.
26. I boks 1 ses et eksempel på tildelingsprocessen for en studerende på en
videregående uddannelse, hvor processen for at få støtte starter samme
dag, som den studerende er optaget på uddannelsen, dvs. den tidligst mu-
lige dato. I eksemplet benytter uddannelsesinstitutionen og STUK hele fri-
sten, mens der er indregnet nul dage til de dele, hvor der ikke er frister eller
mål. Det vil sige, at uddannelsesinstitutionen i eksemplet bestiller støtten
hos leverandøren samme dag, hvor der foreligger en godkendelse fra STUK.
12 | Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den
Boks 1
Eksempel på tildelingsprocessen for en studerende på en videregående uddannelse
med studiestart den 1. september, hvor aktørerne benytter den maksimale frist
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet samt lovgivning om specialpædagogisk støtte.
Eksemplet i boks 1 illustrerer, at det for en studerende på en videregående
uddannelse er umuligt at nå at modtage støtte ved studiestart den 1. sep-
tember, selv om der søges samme dag som optag, hvis de maksimale fri-
ster i tildelingsprocessen tages i brug.
2.2. Ministeriernes opfølgning på, om de stude-
rende får støtten, når de har brug for den
27. Vi har undersøgt, om Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet følger op på, om de studerende får støtten,
når de har brug for den. Det er væsentligt, at ministerierne har viden om,
hvornår de studerende får leveret støtten, ansøgningsmønstre mv., for at
de kan vurdere, om processen er tilrettelagt hensigtsmæssigt. Opfølgnin-
gen skal give ministerierne viden til at forbedre tildelingsprocessen, så fle-
re studerende får støtten, når de har brug for den.
Ansøgningen
bliver oprettet
Den studerende
tager efter optag
den 28. julikontakt
til uddannelses-
institutionen, som sender
ansøgningen til STUK
den 11. august.
(Frist på 14 dage)
Ansøgningen
bliver sagsbehandlet
STUK modtager
ansøgningen
den 11. august.
Efter sagsbehandling
godkender STUK
ansøgningen
den 10. september.
(Servicemål på 30 dage)
Støtten
bliver bestilt
Samme dag, som STUK
har godkendt
ansøgningen, bestiller
uddannelsesinstitutionen
støtten hos en
ekstern leverandør.
(Ingen frist)
Den studerende
får støtten
Leverandøren
modtager bestillingen
den 10. september
og leverer støtten til
den studerende mellem
den 15. septemberog
den 1. oktober.
(Frist på 5-21 dage for
eksterne leverandører)
Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den | 13
28. Undersøgelsen viser, at ministerierne ikke systematisk følger op på, om
de studerende får støtten, når de har brug for den, eller hvornår de stude-
rende modtager støtten. Ministerierne har derfor ikke undersøgt, om der
er dele af tildelingsprocessen, som udgør en barriere for, at de studerende
kan få støtten til tiden.
Ministerierne har ikke indsamlet data til at opgøre, om de studerende får
støtten, når de har brug for den. Det skyldes, at datoen for, hvornår støtten
bliver leveret til den studerende, ikke bliver registreret i sagsbehandlings-
systemet.
Ministerierne har heller ikke lavet øvrige analyser af, om de studerende får
støtten, når de har brug for den. Det har heller ikke været et emne i ministe-
riernes tilsyn med specialpædagogisk støtte.
29. STUK har et mål om, at 90 % af ansøgningerne skal være behandlet in-
den for 30 dage. Ministerierne følger dette mål.
30. Vi har undersøgt den realiserede sagsbehandlingstid i STUK i august og
september 2024 for manuelt behandlede ansøgninger for nye studerende.
Vores opgørelse viser, at den manuelle sagsbehandlingstid i gennemsnit er
20 dage for ansøgninger fra ungdomsuddannelserne og 27 dage for ansøg-
ninger fra de videregående uddannelser. Hver fjerde ansøgning fra stude-
rende på ungdomsuddannelserne har en sagsbehandlingstid på mere end
30 dage. På de videregående uddannelser er hver fjerde ansøgning mere
end 35 dage om at blive behandlet. Da der på de videregående uddannel-
ser er ca. 35 dage fra optag til studiestart, er der for mange studerende me-
get lidt tid eller ingen tid til de øvrige procestrin, hvis det skal være muligt
for de studerende at få støtten ved studiestart.
Da den enkelte ansøgning ifølge STUK tager fra få minutter til et par timer
at behandle, er det mængden af ansøgninger, der er altafgørende for den
realiserede sagsbehandlingstid. STUK har oplyst, at de er opmærksomme
på, at der er flest ansøgninger op til starten på et nyt semester. Det viser sig
fx ved, at sagsbehandlingstiden er længst i forbindelse med studiestart. Det
er derfor vigtigt, at resurserne prioriteres i overensstemmelse hermed.
Vores analyse viser, at STUK i august 2024 modtog ca. 2.300 ansøgninger
om ugen og afgjorde ca. 1.000 ansøgninger om ugen. I den øvrige periode
omkring studiestart, dvs. juni, juli og september 2024, modtog og afgjorde
STUK ca. 1.600 ansøgninger om ugen. STUK afgjorde dermed væsentligt
færre ansøgninger i den travleste ansøgningsperiode i august end i de om-
kringliggende måneder. Det er et tegn på, at STUK ikke har tilrettelagt sags-
behandlingen ud fra ansøgningsmønstret.
14 | Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den
31. Et andet vigtigt forhold, der kan understøtte, at støtten i højere grad er
klar ved studiestart, er, at de studerende søger så tidligt som muligt. Mini-
sterierne har ikke systematisk undersøgt, hvornår de studerende søger om
støtte i forhold til, hvornår de har brug for støtten. Vores undersøgelse vi-
ser, at mere end hver fjerde studerende først søger om støtte på det tids-
punkt, hvor de har brug for den. Vi har ikke systematisk undersøgt årsager-
ne til de sene ansøgninger. Det er dog afgørende, at de studerende er infor-
meret om vigtigheden af at søge i god tid, fx gennem uddannelsesinstitutio-
nernes hjemmesider, informationsmøder og optagelsesbreve. Vi har gen-
nemgået et antal optagelsesbreve, som viser, at der er forskel på, om ud-
dannelsesinstitutionen oplyser om muligheden for støtte til studerende
med funktionsnedsættelser. I ingen af de gennemgåede breve er der infor-
mationer til de studerende om, at processen fra ansøgning til levering af
støtte kan tage op mod 2 måneder for nogle typer af støtte. Uddannelses-
og Forskningsministeriet har oplyst, at optagelsesbrevene i mange tilfælde
henviser til flere informationer på hjemmesider om studieoptag. Optagel-
sesbrevenes vigtigste funktion er ifølge Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet at gøre de studerende opmærksomme på, at de er blevet optaget
på en uddannelse og skal takke ja til pladsen.
Rigsrevisionen bemærker, at da det er omkring hver tiende studerende, der
har behov for specialpædagogisk støtte, bør ministerierne overveje, hvor-
dan de systematisk, ensartet og effektivt får fat i denne store gruppe af stu-
derende og får informeret om mulighederne for støtte og om vigtigheden af
at søge i god tid.
2.3. Opgørelse af, om studerende får støtten, når
de har brug for den
32. For de nye studerende med funktionsnedsættelser, der startede på en
ny uddannelse i august og september 2024, har vi opgjort, hvor mange der
fik støtten, da de havde brug for den. Da leveringsdatoen som nævnt ikke
registreres i sagsbehandlingssystemet, har vi undersøgt, om støtten er be-
stilt hos leverandøren inden den studerendes behovsdato. Der er således
ikke tillagt tid til levering af støtten i opgørelsen.
33. Vores opgørelse viser, at støtten er bestilt senere end behovsdatoen for
51 % af de studerende på videregående uddannelser og for 34 % af de stu-
derende på ungdomsuddannelserne.
Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den | 15
Støtte, der bestilles inden behovsdatoen
34. Tabel 2 viser fordelingen af de 66 % af de studerende på ungdomsud-
dannelserne og de 49 % af de studerende på de videregående uddannel-
ser, hvor støtten er bestilt hos leverandøren inden behovsdatoen.
Tabel 2
Andelen af studerende, hvor støtten er bestilt hos leverandøren inden behovsdatoen,
fordelt på uddannelser og ansøgningens sagsbehandling
Ungdoms-
uddannelser
Videregående
uddannelser
Automatisk sagsbehandling
41 %
(5.255 studerende)
36 %
(1.570 studerende)
Manuel sagsbehandling
25 %
(3.177 studerende)
12 %
(540 studerende)
Andelen af studerende med støtte til tiden
66 %
(8.432 studerende)
49 %
(2.110 studerende)
Note: Procentandelene er baseret på undersøgelsens samlede population, dvs. 12.837 studerende på ungdomsuddannelserne og 4.348 stu-
derende på de videregående uddannelser. På grund af afrundinger summerer procenterne ikke til totalen.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra sagsbehandlingssystemet SPSA.
Det fremgår af tabel 2, at 41 % af de studerende på ungdomsuddannelser-
ne og 36 % af de studerende på de videregående uddannelser får støtte
efter en ansøgning, der er behandlet automatisk.
Alle ansøgninger, der er behandlet automatisk, opgør vi som støtte, der er
bestilt inden behovsdatoen – også selv om støtten er bestilt kort tid efter
behovsdatoen. Det skyldes, at der ikke er nogen sagsbehandlingstid, og at
uddannelsesinstitutionerne bruger kort tid på bestilling af støtten. Derud-
over er fristerne for levering af den støtte, der tildeles efter en automatisk
sagsbehandling, relativt kort.
Det fremgår desuden af tabellen, at 25 % af de studerende på ungdomsud-
dannelserne og 12 % af de studerende på de videregående uddannelser
har fået godkendt ansøgningen og har fået bestilt støtten hos en leveran-
dør inden behovsdatoen på baggrund af en manuel sagsbehandling.
16 | Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den
Støtte, der bestilles senere end behovsdatoen
35. Tabel 3 viser fordelingen af de 34 % af de studerende på ungdomsud-
dannelserne og de 51 % af de studerende på de videregående uddannelser,
hvor støtten er bestilt hos leverandøren senere end behovsdatoen. Alle an-
søgningerne er behandlet manuelt.
Tabel 3
Andelen af studerende, hvor støtten er bestilt hos leverandøren senere end behovsdatoen,
fordelt på uddannelser og ansøgningstidspunkt
Ungdoms-
uddannelser
Videregående
uddannelser
Ansøgt inden behovsdatoen
6 %
(810 studerende)
23 %
(1.000 studerende)
Ansøgt på behovsdatoen
28 %
(3.595 studerende)
28 %
(1.238 studerende)
Andelen af studerende med forsinket støtte
34 %
(4.405 studerende)
51 %
(2.238 studerende)
Note: Procentandelene er baseret på undersøgelsens samlede population, dvs. 12.837 studerende på ungdomsuddannelserne og 4.348 stu-
derende på de videregående uddannelser.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra sagsbehandlingssystemet SPSA.
Det fremgår af tabel 3, at 6 % af de studerende på ungdomsuddannelserne
og 23 % af de studerende på de videregående uddannelser, som har fået
støtte, har søgt om støtte inden behovsdatoen, men at støtten er bestilt hos
leverandøren senere end behovsdatoen.
36. Der kan være to grunde til, at støtten bliver bestilt hos leverandøren se-
nere end behovsdatoen, selv om der er søgt inden. For det første kan STUK
have modtaget ansøgningerne få dage inden behovsdatoen, så de ikke har
kunnet nå at behandle dem inden behovsdatoen. For det andet har STUK’s
sagsbehandlingstid på gennemsnitligt 20 dage for ungdomsuddannelser
og 27 dage for videregående uddannelser den konsekvens, at en del af an-
søgningerne først bliver afgjort efter behovsdatoen.
Selv for flertallet af de studerende på de videregående uddannelser, hvor
der er søgt om støtte 15-30 dage inden behovsdatoen, bliver støtten bestilt
senere end behovsdatoen. Det skyldes bl.a., at STUK behandler færre an-
søgninger i august op til studiestart på de videregående uddannelser.
Specialpædagogisk støtte, når de studerende har brug for den | 17
37. STUK har anført, at når støtten leveres af uddannelsesinstitutionen, kan
støtten blive igangsat, så snart ansøgningen er sendt til STUK. Om og i hvil-
ket omfang støtten leveres, før STUK har godkendt ansøgningen, kan hver-
ken STUK eller Rigsrevisionen opgøre. Rigsrevisionen bemærker, at over
90 % af støtten på de videregående uddannelser leveres af eksterne leve-
randører, mens det på ungdomsuddannelserne er omtrent halvdelen. For
støtte, der leveres af eksterne leverandører, er der en leveringstid, efter an-
søgningen er godkendt af STUK. Det er derfor Rigsrevisionens vurdering,
at vi ikke overvurderer, hvor mange studerende, der får støtten for sent,
når vi tager udgangspunkt i, at støtten bliver leveret samme dag, som støt-
ten bliver bestilt.
38. Som det fremgår af tabel 2, bliver 28 % af ansøgningerne fra både ung-
domsuddannelserne og de videregående uddannelser sendt til manuel
sagsbehandling i STUK på samme dato som de studerendes behovsdato.
Støtten bliver derfor også bestilt hos leverandøren senere end behovsda-
toen, da der altid er en sagsbehandlingstid for ansøgninger, der skal be-
handles manuelt. Det er dermed en markant andel af de studerende, som
søger for sent til at kunne få støtten, når de har brug for den. På ungdoms-
uddannelserne er dette den primære årsag til, at de studerende får støtten
forsinket.
39. Den høje andel af sene ansøgninger viser et behov for, at Børne- og Un-
dervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet i dialog
med uddannelsesinstitutionerne tager målrettede initiativer, der sikrer, at
de studerende søger hurtigst muligt efter optag, så støtten kan gives retti-
digt og dermed få den tilsigtede virkning.
Rigsrevisionen, den 25. september 2025
Bo Brabrand
sætterigsrevisor
/Stine Dahlgaard
Metodisk tilgang | 1
18 | Metodisk tilgang
Bilag 1. Metodisk tilgang
Undersøgelsen bygger på følgende datakilder:
• dokumenter fra Børne- og Undervisningsministeriet, herunder Styrel-
sen for Undervisning og Kvalitet (STUK), og Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet
• dataudtræk fra Styrelsen for It og Lærings sagsbehandlingssystem
SPSA
• gennemgang af 87 enkeltsager.
Dokumenter fra ministerierne og STUK
Vi har gennemgået en række dokumenter, bl.a.:
• love og bekendtgørelser om specialpædagogisk støtte og om admini-
strationen heraf
• aftale om ansvars- og opgavefordeling mellem Børne- og Undervisnings-
ministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet fra august 2024,
aftale om ansvars- og opgavefordeling mellem Børne- og Undervisnings-
ministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet fra oktober 2022,
supplerende ressortaftale fra juni 2022 om administration af specialpæ-
dagogisk støtte på de videregående uddannelser samt ramme for Ud-
dannelses- og Forskningsministeriets retlige tilsyn med STUK’s admini-
stration af specialpædagogisk støtte på de videregående uddannelser
• STUK’s procedurebeskrivelser for administration af specialpædagogisk
støtte
• STUK’s kontrakter med leverandører af specialpædagogisk støtte
• STUK’s tilsynsplaner (2022-2025) og tilsynsberetninger (2022-2024)
• materiale fra tilsynsmøder mellem Uddannelses- og Forskningsministe-
riet og STUK (2022-2024)
• faktaark fra STUK om specialpædagogisk støtte
• STUK’s vejledninger og retningslinjer til uddannelsesinstitutioner, stude-
rende og støttegivere
• ledelsesinformation i STUK vedrørende specialpædagogisk støtte
• undersøgelser og evalueringer af specialpædagogisk støtte fra Dan-
marks Evalueringsinstitut (EVA), Det Nationale Forsknings- og Analyse-
center for Velfærd (VIVE) og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Formålet med gennemgangen af dokumenterne har bl.a. været at få viden
om reglerne for specialpædagogisk støtte og om frister for de forskellige
aktører i tildelingsprocessen. Vi har afdækket ansøgningsprocessen på ud-
dannelsesinstitutionerne og sagsbehandlingen hos STUK samt gennem-
gået leverandørkontrakter. Vi har gennemgået materiale fra tilsyn på om-
rådet for at undersøge, hvordan Børne- og Undervisningsministeriet og Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet følger området.
Vi har indhentet oplysninger fra ministerierne om datoer for, hvornår de stu-
derende har fået besked om optagelse på uddannelserne, og datoer for
Metodisk tilgang | 19
uddannelsernes start i 2024. Oplysningerne viser, hvor lang tid der er til at
søge om og modtage støtte inden uddannelsens start.
Vi har desuden afdækket relevante undersøgelser og forskning vedrørende
specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelser og videregående ud-
dannelser. Vi har i beretningen kun medtaget kilder, som vi vurderer har et
troværdigt afsæt og valide resultater. Vi har anvendt følgende kilder for at
få indsigt på området:
• EVA (2023): Specialpædagogisk støtte på videregående uddannelser
– Kortlægning af rammer og organisering
• Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2022): Bedre vilkår for stude-
rende med funktionsnedsættelser på de videregående uddannelser
• EVA (2022): Bedre SPS til elever med psykiske funktionsnedsættelser
• EVA (2021): Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsud-
dannelserne
• VIVE (2021): Anna Amilon, Stine Vernstrøm Østergaard og Rikke Fugl-
sang Olsen: Mennesker med handicap – Hverdagsliv og levevilkår 2020.
Data i undersøgelsen om specialpædagogisk støtte
Vi har anvendt data fra sagsbehandlingssystemet SPSA til at analysere til-
delingsprocessen. Derudover har vi gennemgået et antal enkeltsager og
kontrakter med eksterne leverandører af støtten. Figur A viser datakilder-
ne i undersøgelsen.
Figur A
Data om processen fra ansøgning og sagsbehandling til bestilling og levering af støtten
Kilde: Rigsrevisionen.
Ansøgningen
bliver oprettet
Ansøgningen
bliver sagsbehandlet
Støtten
bliver bestilt
eller iværksat
Den studerende
får støtten
SPSA: • Dato for STUK’s mod-
tagelse af ansøgningen
• Dato for STUK’sgod-
kendelse af ansøgnin-
gen
• Dato for bestilling
afstøtten
• Behovsdato
Enkelt-
sager
og kon-
trakter:
• Leveringsdato
(enkeltsager)
• Leveringsfrister
(kontrakter)
• Dato for første
kontakt mellem
institution og
studerendeom
støttebehov
20 | Metodisk tilgang
Dataudtræk fra sagsbehandlingssystemet SPSA
Dataudtrækket fra sagsbehandlingssystemet indeholder registreringer af
alle ansøgninger om specialpædagogisk støtte i perioden maj-november
2024. Dataudtrækket indeholder forskellige variable, der angiver oplysnin-
ger om den studerendes støttebehov og oplysninger om behandlingen af
ansøgningen. Det drejer sig bl.a. om datoer for, hvornår den studerende
starter på uddannelsen, hvornår den studerende har brug for støtten, hvor-
når STUK har modtaget ansøgningen og afgjort den, samt hvornår støtten
er blevet bestilt.
Kontrakter med eksterne leverandører
Vi har gennemgået kontrakter med leverandører af specialpædagogisk
støtte for at undersøge, hvornår de forskellige støtteydelser senest skal
være leveret til de studerende. Gennemgangen af kontrakter dækker de
støtteydelser, som leveres af eksterne leverandører, og som var gældende
på undersøgelsestidspunktet, dvs. i august og september 2024. Vi har gen-
nemgået kontrakter, der vedrører de typer af støtte, som studerende med
læse-skrivevanskeligheder og psykiske funktionsnedsættelser får tilbudt.
Gennemgang af 87 enkeltsager
Vi har udtaget 87 enkeltsager, hvor vi har indhentet oplysninger fra uddan-
nelsesinstitutioner og leverandører af støtte for 87 studerende, som har
søgt om støtte i forbindelse med start på en ny uddannelse i sommeren
2024. Det har vi gjort, da sagsbehandlingssystemet ikke indeholder oplys-
ninger om alle dele af tildelingsprocessen. Der mangler oplysninger om det,
der foregår på uddannelsesinstitutionerne, før og efter ansøgningerne bli-
ver behandlet i STUK, samt oplysninger om, hvornår støtten bliver leveret.
Formålet med gennemgangen har været at få et indtryk af, hvor lang tid
den samlede tildelingsproces reelt tager for den studerende. Oprettelse af
ansøgning og bestilling af støtte er typisk af kortere varighed, mens der er
store variationer i leveringstider, som både kan være kortere og længere
end de fastsatte frister.
Vi har udvalgt fem ungdomsuddannelsesinstitutioner og fem videregåen-
de uddannelsesinstitutioner, som vi har indhentet sager fra. To af de vide-
regående uddannelsesinstitutioner indgik i beretningens forundersøgelse,
og vi har derfor indhentet sager derfra. De øvrige otte uddannelsesinstitu-
tioner er blevet udvalgt ved tilfældigt udtræk. For hver af de ti uddannelses-
institutioner er der ved tilfældigt udtræk udvalgt ti studerende med læse-
skrivevanskeligheder og ti studerende med psykiske funktionsnedsættel-
ser. En efterfølgende kontrol af sagerne har vist, at nogle af sagerne ikke
lever op til kriterierne for at indgå i undersøgelsen, fx hvis den studerende
startede på uddannelsen før vores undersøgelsesperiode. Vi er derfor endt
med at anvende 87 sager.
Enkeltsagerne udgør ikke en repræsentativ stikprøve, men har som nævnt
til formål at give et indtryk af de procestrin, der ikke er understøttet af data
fra sagsbehandlingssystemet.
Metodisk tilgang | 21
Møder
Vi har holdt møder med Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses-
og Forskningsministeriet, STUK og Styrelsen for It og Læring.
Formålet med møderne har været at få indsigt i området. Møderne med
STUK har handlet om STUK’s sagsbehandling, vejledning af uddannelses-
institutionerne, kontraktstyring af leverandører og sagsbehandlingssyste-
met. Vi har holdt møder med Styrelsen for It og Læring om dataudtræk fra
sagsbehandlingssystemet SPSA. I undersøgelsen har vi haft møder med
Uddannelses- og Forskningsministeriet om deres ressortansvar, deres til-
syn med STUK og om status på revisionen. Vi har desuden holdt møder
med Københavns Universitet og Københavns Erhvervsakademi, hvor vi har
drøftet ansøgningsprocessen og arbejdsgangene på uddannelsesinstitutio-
nerne.
Derudover har vi holdt et møde med interesseorganisationen Sammenslut-
ningen af Unge med Handicap for at få indsigt i studerendes oplevelser med
specialpædagogisk støtte.
Dataanalyser i undersøgelsen
Vi har gennemført en række analyser for at opgøre, om de studerende på
ungdomsuddannelser og videregående uddannelser modtager støtten, når
de har brug for den. Derudover har vi undersøgt sagsbehandlingstiden i
STUK. Analyserne er baseret på data fra sagsbehandlingssystemet.
Population og afgrænsning af dataanalysens population
Vi har foretaget en række afgrænsninger af dataanalysens population. Af-
grænsningerne betyder, at populationen består af 17.185 studerende. Det
svarer til ca. 87 % af alle nye studerende med specialpædagogisk støtte,
der startede på en ny uddannelse i august og september 2024.
Vi har foretaget følgende afgrænsninger af populationen:
Studerende med behov for støtte og studiestart i august og september
2024
Undersøgelsen omhandler ansøgninger, hvor uddannelsens startdato og
den studerendes behovsdato ligger i perioden 1. august - 30. september
2024. STUK modtager de fleste ansøgninger om specialpædagogisk støt-
te omkring studiestart. Vi har afgrænset undersøgelsen til de to første må-
neder af uddannelsesåret, fordi undersøgelsens fokus er studerende med
behov for støtte i forbindelse med opstart på en ny uddannelse.
22 | Metodisk tilgang
Studerende på en ny uddannelsesinstitution
Undersøgelsen omhandler den studerendes første ansøgning om støtte på
en ny uddannelsesinstitution. Det skyldes, at hvis den studerende tidligere
har fået støtte på samme uddannelsesinstitution og har behov for samme
støtteydelser, er ansøgningsprocessen anderledes end for de studerende,
der søger om støtte for første gang. Det kan fx være, hvis den studerende
først har studeret historie og er skiftet til statskundskab på samme universi-
tet. For at kunne frasortere de studerende, som tidligere har modtaget støt-
te på uddannelsesinstitutionen, har vi anvendt data fra sagsbehandlings-
systemet tilbage i tid. På den måde har vi identificeret de studerende, som
søgte om støtte for første gang på en ny uddannelsesinstitution i august og
september 2024.
De to hyppigste funktionsnedsættelser
Vi har afgrænset populationen til kun at omfatte studerende med læse-skri-
vevanskeligheder eller med psykiske funktionsnedsættelser. Psykiske funk-
tionsnedsættelser omfatter mange forskellige funktionsnedsættelser. Vi
har foretaget afgrænsningen, fordi de to funktionsnedsættelser er langt de
mest udbredte og har været i kraftig stigning, og fordi der gælder særlige
forhold for andre funktionsnedsættelser. Fx prioriterer STUK at behandle
ansøgninger fra studerende med syns- og hørehandicap før ansøgninger
fra studerende med andre funktionsnedsættelser.
Ungdomsuddannelser og videregående uddannelser
Dataanalysen er afgrænset til ungdomsuddannelser og videregående ud-
dannelser. Vi har dermed afgrænset os fra en række uddannelsestyper.
Det drejer sig om frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, forbere-
dende grunduddannelse samt voksen- og efteruddannelser. Det skyldes,
at der gælder en række særregler og særlige forhold på disse uddannelses-
områder.
Vi har desuden afgrænset os fra at kigge på de maritime uddannelsesinsti-
tutioner og de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner på Ud-
dannelses- og Forskningsministeriets område. Det har vi gjort, fordi der er
for få ansøgninger fra disse uddannelsesinstitutioner til at lave selvstændi-
ge analyser af specialpædagogisk støtte på institutionerne.
Godkendte ansøgninger
Undersøgelsen omhandler kun de ansøgninger, som er fuldt godkendt af
STUK. Ca. 98 % af ansøgningerne fra de studerende i undersøgelsens po-
pulation er godkendt, 1 % er delvist godkendt, og 1 % er afslået. Ansøgnin-
ger, der delvist er godkendt, har fået godkendt støtte til dele af ansøgnin-
gen, mens andre dele af ansøgningen er blevet afslået.
Metodisk tilgang | 23
Databehandling
Vi har i analyserne anvendt følgende data fra sagsbehandlingssystemet:
• data om de studerendes uddannelse og funktionsnedsættelse samt
behovsdato
• data om, hvornår STUK har modtaget ansøgningen, og hvornår de har
godkendt den
• data om den tildelte støtte på baggrund af ansøgningen
• data om bestillinger af støtte hos leverandøren, herunder hvilke støtte-
ydelser der er bestilt, og hvornår de er bestilt.
Vi har modtaget data fra sagsbehandlingssystemet i forskellige datasæt,
som vi har koblet. Vi har frasorteret registreringer, hvor rækkefølgen i for-
løbet ikke passer. Det kan fx være, hvis bestillingsdatoen ligger før datoen
for, hvornår ansøgningen er oprettet. Ligeledes har vi frasorteret forløb,
som omhandler støtteydelser vedrørende opkvalificering af støtteperso-
ner. Det skyldes, at disse støtteydelser ikke direkte leveres til den stude-
rende. Anvendelsen af data gennemgås nedenfor.
Brug af behovsdatoen i ansøgningen
I sagsbehandlingssystemet registrerer uddannelsesinstitutionen den dato,
hvor støtten skal starte – også kaldet behovsdatoen. I sagsbehandlingssy-
stemet hedder denne dato ”støttestartdato”. Behovsdatoen kan i ansøg-
ningen tidligst angives som den dato, hvor ansøgningen oprettes. Behovs-
datoen vil i mange tilfælde falde omkring studiestart.
Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at behovsdatoen ikke an-
vendes som indikator for, hvornår den studerende skal have støtten for at
være kompenseret på sin uddannelse. Ministeriet har oplyst, at behovsda-
toen er en administrativ dato, som uddannelsesinstitutionerne og STUK
anvender i sagsbehandlingen. Uddannelsesinstitutionerne anvender da-
toen til at beskrive, hvornår de ønsker at have støtten klar.
Rigsrevisionen bemærker, at det i STUK’s vejledninger til uddannelsesin-
stitutionerne fremgår, at behovsdatoen skal angive den dato, hvor støtten
skal starte. Rigsrevisionen bemærker endvidere, at STUK anvender be-
hovsdatoen til at styre prioriteringen af de ansøgninger, der behandles ma-
nuelt. STUK behandler ansøgningerne ud fra behovsdatoen og efterfølgen-
de ud fra, hvornår STUK har modtaget ansøgningerne. STUK har oplyst, at
prioriteringen har til formål i videst muligt omfang at sikre, at støtten er klar
til de studerende, når de har brug for den.
Vi vurderer på den baggrund, at behovsdatoen er et relevant mål for, hvor-
når den studerende skal have leveret støtten.
24 | Metodisk tilgang
STUK har oplyst, at uddannelsesinstitutionerne ved nogle ansøgninger har
angivet en tidligere behovsdato end den dato, hvor den studerende reelt
har brug for støtten. Det skyldes, at STUK prioriterer ansøgningerne efter
den behovsdato, der fremgår af ansøgningerne. Det betyder ifølge STUK,
at uddannelsesinstitutionerne i nogle tilfælde angiver en tidligere behovs-
dato for at få ansøgningen prioriteret af STUK. STUK bemærker, at Rigsre-
visionens brug af behovsdatoen i de tilfælde medfører, at vi vurderer da-
toen for den studerendes behov for støtte tidligere end det reelle behov.
Rigsrevisionen bemærker, at STUK bør reagere, hvis de er opmærksomme
på, at en uhensigtsmæssig registreringspraksis i ansøgninger om støtte
fortsætter, på trods af at de har vejledt uddannelsesinstitutionerne herom.
For at imødegå denne problemstilling har vi i datasættet for studerende på
de videregående uddannelser ændret behovsdatoen til 2. september, hvis
behovsdatoen var angivet til august. Det skyldes, at de videregående ud-
dannelser havde studiestart mandag den 2. september 2024.
Brug af bestillingsdatoen
I beretningen skriver vi om, hvornår støtten er bestilt hos en ekstern leve-
randør eller hos uddannelsesinstitutionen. I sagsbehandlingssystemet regi-
streres en dato for, hvornår støtten er bestilt hos leverandøren, efter STUK
har godkendt ansøgningen. Der er forskel på, hvordan bestillingsdatoen ge-
nereres i sagsbehandlingssystemet. For den støtte, som leveres af en eks-
tern leverandør, er bestillingsdatoen udtryk for, hvornår uddannelsesinsti-
tutionen har bestilt støtten hos leverandøren. Når det er uddannelsesinsti-
tutionerne, der selv står for støtten, registreres der ikke en selvstændig be-
stillingsdato. I stedet genereres bestillingsdatoen automatisk som den da-
to, hvor STUK har godkendt ansøgningen.
Kategorisering af uddannelsesinstitutioner i institutionstyper
Vi har opdelt analyserne efter, om ansøgningerne omhandler studerende
på ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser. I sagsbehand-
lingssystemet er der ikke knyttet en uddannelsestype til ansøgningerne.
Vi har derfor tilføjet informationerne til datasættet. For at foretage katego-
riseringen har vi anvendt Institutionsregisteret, der opdateres af Styrelsen
for It og Læring, Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet.
Analyse af ét forløb pr. studerende
Vi har afgrænset datasættet for at kunne analysere ét forløb for hver stude-
rende, som indgår i dataanalysen. En studerende kan have flere ansøgnin-
ger om specialpædagogisk støtte. Hver ansøgning kan indeholde flere for-
skellige støtteydelser, som den studerende har behov for på forskellige tids-
punkter, men kun én behovsdato. Den studerende kan fx modtage et for-
løb med afklaring af støttebehov og efterfølgende modtage støttetimer. Vi
har kun analyseret forløbet for, hvornår støtten første gang bliver bestilt til
den studerende. Det betyder, at vi har undersøgt, hvornår den studerende
første gang modtager støtte – og dermed ikke, hvornår den studerende er
fuldt ud understøttet med specialpædagogisk støtte på sin uddannelse.
Metodisk tilgang | 25
Opgørelser af STUK’s sagsbehandlingstid og antal behandlede
ansøgninger
Vi har i afsnit 2.2 opgjort sagsbehandlingstiden i STUK, før den manuelt
behandlede ansøgning godkendes. Her har vi anvendt data for, hvornår
STUK har modtaget ansøgningen, og hvornår STUK har godkendt den.
Sagsbehandlingstiden er opgjort uden de ansøgninger, der er sendt retur
til uddannelsesinstitutionerne. 8 % af de manuelt behandlede ansøgninger
i undersøgelsens population er sendt retur til uddannelsesinstitutionerne.
En ansøgning sendes retur, hvis ansøgningen ikke indeholder tilstrækkelig
dokumentation. Når uddannelsesinstitutionen har modtaget yderligere do-
kumentation fra den studerende, sendes ansøgningen igen til STUK.
Vi har også opgjort det samlede antal manuelt behandlede ansøgninger,
som STUK har modtaget og afgjort for alle studerende på ungdomsuddan-
nelser og videregående uddannelser i perioden juni - september 2024. Det
har vi gjort ud fra data fra sagsbehandlingssystemet. Opgørelsen omfatter
alle ansøgninger fra de studerende uanset funktionsnedsættelse, behovs-
dato, udfald af afgørelsen og dato for uddannelsens start.
Opgørelse af, om studerende får støtten, når de har brug for den
Vi har i afsnit 2.3 opgjort, om støtten er bestilt til de studerende, inden de
har brug for den. Vi har anvendt følgende oplysninger:
• ansøgningsdato – dato for, hvornår STUK har modtaget ansøgningen
• bestillingsdato – dato for, hvornår støtten er bestilt hos en leverandør
• behovsdato – dato, der angiver, hvornår støtten skal starte
• sagsbehandlingstype – automatisk eller manuel sagsbehandling i STUK.
Vi har anvendt datoen for bestilling af støtte hos en leverandør. Det skyldes,
at STUK ikke indsamler oplysninger om, hvornår støtten er blevet leveret.
Bestillingsdatoen er dermed det tætteste, vi ud fra data i sagsbehandlings-
systemet kommer på, at den studerende modtager støtte. I praksis skal le-
veringstiden tillægges.
Vi har inddelt ansøgninger om specialpædagogisk støtte til de studerende
efter, om støtten er bestilt hos leverandøren inden eller senere end den stu-
derendes behovsdato.
Støtte, der er bestilt inden behovsdatoen, er opdelt efter automatisk sags-
behandling og manuel sagsbehandling (tabel 2 i kapitel 2).
Automatisk sagsbehandling
Her har vi opgjort andelen af ansøgninger, som er behandlet automatisk.
Al den støtte, som er tildelt efter en automatisk sagsbehandling, opgør vi
som støtte, der er bestilt inden behovsdatoen. For nogle af ansøgningerne
er støtten bestilt kort tid efter behovsdatoen. Disse ansøgninger indgår dog
som støtte bestilt inden behovsdatoen. Det skyldes, at der ikke er nogen
sagsbehandlingstid. Derudover er der relativt korte frister for levering af
den støtte, der tildeles efter en automatisk sagsbehandling.
26 | Metodisk tilgang
Manuel sagsbehandling
Her har vi opgjort andelen af ansøgninger, som er behandlet manuelt, mod-
taget af STUK inden behovsdatoen og bestilt hos leverandøren inden be-
hovsdatoen.
Tabel A viser samme opgørelse som tabel 2 fordelt på de forskellige typer
af ungdomsuddannelsesinstitutioner og videregående uddannelsesinstitu-
tioner.
Tabel A
Andelen af studerende på de enkelte typer af uddannelsesinstitutioner, hvor støtten er
bestilt hos leverandøren inden behovsdatoen, fordelt på uddannelser og ansøgningens
sagsbehandling
Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser
Gymnasier
og HF
Erhvervs-
skoler
Universiteter Professions-
højskoler
Erhvervs-
akademier
Automatisk sagsbehandling
41 %
(2.154
studerende)
41 %
(3.101
studerende)
32 %
(646
studerende)
40 %
(653
studerende)
40 %
(271
studerende)
Manuel sagsbehandling
23 %
(1.214
studerende)
26 %
(1.963
studerende)
19 %
(396
studerende)
4 %
(72
studerende)
11 %
(72
studerende)
Andelen af studerende med
støtte til tiden
65 %
(3.368
studerende)
66 %
(5.064
studerende)
51 %
(1.042
studerende)
44 %
(725
studerende)
50 %
(343
studerende)
Note: Procentandelene er baseret på undersøgelsens samlede population af studerende, dvs. 5.219 på gymnasier og HF, 7.618 på erhvervs-
skoler, 2.035 på universiteter, 1.632 på professionshøjskoler og 681 på erhvervsakademier. På grund af afrundinger summerer procen-
terne ikke til totalen.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra SPSA.
Støtte, der er bestilt hos leverandøren senere end behovsdatoen, er opdelt
efter ansøgt inden behovsdatoen og ansøgt på behovsdatoen (se tabel 3 i
kapitel 2).
Ansøgt inden behovsdatoen
Her har vi opgjort andelen af ansøgninger, der er behandlet manuelt, er
modtaget af STUK inden behovsdatoen og bestilt hos leverandøren senere
end behovsdatoen.
Ansøgt på behovsdatoen
Her har vi opgjort andelen af ansøgninger, der er behandlet manuelt og er
modtaget af STUK samme dag som behovsdatoen. Støtten er dermed be-
stilt hos leverandøren senere end behovsdatoen.
Metodisk tilgang | 27
Tabel B viser samme opgørelse som tabel 3 fordelt på de forskellige typer
af ungdomsuddannelsesinstitutioner og videregående uddannelsesinstitu-
tioner.
Tabel B
Andelen af studerende på de enkelte typer af uddannelsesinstitutioner, hvor støtten er
bestilt hos leverandøren senere end behovsdatoen, fordelt på uddannelser og ansøgnings-
tidspunkt
Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser
Gymnasier
og HF
Erhvervs-
skoler
Universiteter Professions-
højskoler
Erhvervs-
akademier
Ansøgt inden behovsdatoen
6 %
(293
studerende)
7 %
(517
studerende)
22 %
(440
studerende)
24 %
(384
studerende)
26 %
(176
studerende)
Ansøgt på behovsdatoen
30 %
(1.558
studerende)
27 %
(2.037
studerende)
27 %
(553
studerende)
32 %
(523
studerende)
24 %
(162
studerende)
Andelen af studerende med
forsinket støtte
35 %
(1.851
studerende)
34 %
(2.554
studerende)
49 %
(993
studerende)
56 %
(907
studerende)
50 %
(338
studerende)
Note: Procentandelene er baseret på undersøgelsens samlede population af studerende, dvs. 5.219 på gymnasier og HF, 7.618 på erhvervs-
skoler, 2.035 på universiteter, 1.632 på professionshøjskoler og 681 på erhvervsakademier. På grund af afrundinger summerer procen-
terne ikke til totalen.
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra SPSA.
Som det fremgår af tabel A og B, fordeler ansøgningerne for de studerende
på de enkelte typer af uddannelsesinstitutioner sig overordnet som de ud-
dannelsesområder, de tilhører. Der er dog variationer.
Som et robusthedstjek af vores analyser har vi udarbejdet følsomhedsbe-
regninger for opgørelserne i afsnit 2.3. For det første har vi lavet et skøn for
levering af støtten for at estimere, om de studerende får støtten leveret in-
den behovsdatoen. Skønnet er baseret på de frister, som eksterne leveran-
dører har for levering af støtten i kontrakterne med STUK. For det andet
har vi justeret grænsen for at søge for sent, så de ansøgninger, som STUK
har modtaget mindre end 7 dage før behovsdatoen, også anføres som søgt
for sent. Følsomhedsberegningerne viser, at den samlede betydning for op-
gørelsen af, hvor mange der får støtten for sent, er begrænset.
28 | Metodisk tilgang
Kvalitetssikring
Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitets-
sikring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling
og sparring med chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen.
Gennemgangen er også kvalitetssikret ved, at dokumenter og analyser er
gennemgået og behandlet af flere medarbejdere i Rigsrevisionen.
Standarderne for offentlig revision
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig
revision, herunder standarderne for større undersøgelser (SOR 3). Stan-
darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af re-
visionen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er base-
ret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internatio-
nale standarder (ISSAI 100-999).