EUU alm. del - svar på spm. 157 om FN's Våbentraktats art. 11, stk. 4 om varsling af deltagerstater ved omdirigering af konventionelle våben
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EUU alm. del (Spørgsmål 157)
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Adressat: udenrigsministeren
- Kopi til: europaministeren
- Stiller: Theresa Scavenius
UMs besvarelse af spm. 157 ad EUU alm. del.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/euu/spm/157/svar/2167647/3076508.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato 06-10-2025 Bilag 1 Sag/ID Nr. 25/01477 Enhed EUKOOR SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål 157 ad EUU alm. del af 24. september vedrørende FN’s Våbentraktat. Marie Bjerre Offentligt EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 157 Europaudvalget 2024-25
EUU alm. del 157.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/euu/spm/157/svar/2167647/3076509.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2 Folketingets Europaudvalg Dato 6. oktober 2025 Bilag Sag 25/01476 Enhed ØKOSIK EUU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 157 fra Theresa Scavenius (UFG) stillet den 24. september 2025 til udenrigsministeren. Spørgsmål Ifølge FN’s Våbentraktats art. 11, stk. 4, står der: “Hvis en deltagerstat opdager, at en overførsel af konventionelle våben omfattet af artikel 2, stk. 1, omdirigeres, skal den pågældende stat træffe egnede foranstaltninger i henhold til egne nationale love og i henhold til folkeretten til at imødegå en sådan omdirigering. Foranstaltningerne kan omfatte varsling af potentielt berørte deltagerstater, undersøgelse af omdirigerede forsendelser af konventionelle våben som anført i artikel 2, stk. 1, og opfølgning ved efterforskning og retshåndhævende foranstaltninger.” Ministeren bedes redegøre for, hvornår regeringen har varslet berørte deltagerstater samt lavet den omtalte undersøgelse efter, at det blev offentligt kendt, at der skete krigsforbrydelser og krænkelser af folkeretten i Gaza. Svar Det følger af FN’s Våbenhandelstraktat artikel 11, stk. 1, at enhver deltagerstat, der er involveret i overførsel af konventionelle våben, som er omfattet af artikel 2, stk. 1, skal træffe foranstaltninger til at forhindre, at de omdirigeres. Det følger ligeledes af artikel 11, stk. 2, at den eksporterende deltagerstat skal søge at forhindre omdirigering af overførsler af konventionelle våben omfattet af artikel 2, stk. 1, via sit nationale kontrolsystem ved at vurdere risikoen for omdirigering af eksporten og overveje etablering af foranstaltninger til imødegåelse af en sådan omdirigering såsom tillidsskabende initiativer eller ordninger, der er udviklet og aftalt i fællesskab mellem den eksporterende og importerende stat. Danmark har etableret et eksportkontrolsystem, og i den forbindelse kan Udenrigsministeriet oplyse, at afgørelser om tilladelser til eksport af våben, herunder til Israel, træffes af Rigspolitiet. En ansøgning om eksporttilladelse skal indeholde oplysninger om hvilket produkt, der ønskes udført, Offentligt EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 157 Europaudvalget 2024-25 2/2 oplysninger om modtageren af produktet samt oplysninger om slutbrugeren, hvis denne er kendt på ansøgningstidspunktet. Oplysningerne i ansøgningen gives under strafansvar efter straffelovens § 163, og det er den enkelte ansøgers forpligtelse at sikre, at der ikke gives urigtige eller mangelfulde oplysninger. Hvis myndighederne får oplysninger om, at et produkt f.eks. er sendt til en anden modtager eller slutbruger end den, der er oplyst i ansøgningen, kan der efter omstændighederne blive indledt en efterforskning heraf. For nærmere om kravene for udstedelse af eksporttilladelser henvises til justitsministeren. Udenrigsministeriet indgår som høringspart i sager om udførsel af våben og militært udstyr. Når Udenrigsministeriet bliver hørt om en ansøgning, foretages der en konkret udenrigs- og sikkerhedspolitisk vurdering i overensstemmelse med Rådets fælles holdning om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt. Det følger af Rådets fælles holdning, at konkrete ansøgninger skal vurderes ud fra otte kriterier. Det drejer sig eksempelvis om, at der skal tages hensyn til risikoen for, at militærteknologien eller - udstyret kan blive anvendt til andre formål i modtagerlandet eller reeksporteret på uønskede betingelser. I forhold til situationen i Gaza bemærkes det, at Udenrigsministeriet allerede i marts 2024 har skærpet tilgangen til eksport af militært udstyr i lyset af den alvorlige udvikling i regionen. Med den skærpede tilgang anlægger Udenrigsministeriet en meget restriktiv linje i vurderingen af konkrete sager vedrørende eksport af militært udstyr til Israel. Ansøgninger vurderes fortsat fra sag til sag i overensstemmelse med kriterierne i Rådets fælles holdning og kravene i FN’s våbenhandelstraktat. Eksport af militært udstyr til Israel vurderes dog som udgangspunkt problematisk. Det er Justitsministeriets og Udenrigsministeriets vurdering, at Danmarks tilgang til eksportkontrol er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og øvrige internationale forpligtelser. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen