DIU alm. del - svar på spm. 162 om professor ved Aarhus Universitet Kaj Grønbæks LinkedIn-opslag den 10. september 2025 om manuel check ved brug af Chat Control
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: DIU alm. del (Spørgsmål 162)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål 162 (Alm. del) DIU (D3840831).pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/diu/spm/162/svar/2167643/3076500.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 162 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og It Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 162 (Alm. del), som Folketin- gets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren den 11. september 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF). Peter Hummelgaard / Louise Black Mogensen Folketinget Udvalget for Digitalisering og It Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 6. oktober 2025 Kontor: Kontoret for EU-lovgiv- ning Sagsbeh: Ida Helene Bendtsen Høi- berg Sagsnr.: 2025-10703 Dok.: 3840831 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 162 Udvalget for Digitalisering og It 2024-25 Side 2/3 Spørgsmål nr. 162 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og It: ”Professor ved Aarhus Universitet Kaj Grønbæk skriver i et Lin- kedIn-opslag den 10. september 2025, at der skal 100de tusinde ansatte til for at tjekke de billeder, der skal ud til manuel check ved brug af Chat Control: Vil ministeren: – Kommentere på professorens oplysning og beregninger? – Oplyse, om ministeren selv har regnet på, hvor mange der skal til for at behandle udtrukne billeder tekst - og hvad dette vil koste?” Svar: Jeg vil gerne understrege, at forordningsforslaget om regler til fore- byggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-forordnin- gen) ikke handler om chatkontrol. Forslaget handler ikke om, at vores kommunikation skal overvåges, eller at myndighederne vil læse med i dine beskeder, men om at få fastlagt nogle klare pligter for tech-plat- forme i forhold til at forhindre, at deres tjenester bliver misbrugt til deling af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn. Der henvises endvidere til besvarelse af spørgsmål nr. 160 (Alm. del), DIU. CSA-forordningen er fortsat genstand for forhandlinger i Rådet, hvor- for forslaget og dets værktøjer kan ændre sig. Det gælder både i de videre forhandlinger i Rådet og i de efterfølgende interinstitutionelle forhandlinger med Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Europa-Kommissionen har i forbindelse med præsentationen af sit op- rindelige forslag den 11. maj 2022 afgivet en konsekvensanalyse, som bl.a. vurderer de omkostninger, der er forbundet med implementerin- gen og administrationen af forordningen. Konsekvensanalysen rede- gør for forskellige organisatoriske modeller for det EU-center til fore- byggelse af seksuelt misbrug af børn, der foreslås etableret i medfør af forslaget. Der lægges i redegørelsen vægt på, at sammenlignelige EU-agenturer og andre organisationer, f.eks. det amerikanske Natio- nal Center for Missing and Exploited Children (NCMEC), har mellem 40 og 300 ansatte. På den baggrund estimeres det, at EU-centret vil Side 3/3 skulle have mellem 75 og 85 ansatte til håndtering af opsporing, an- meldelse og fjernelse af materiale. Det bemærkes, at antallet af indberetninger og dermed omfanget af ressourcer, der skal anvendes til at behandle eksempelvis indberetnin- ger fra udbydere om opsporet materiale, vil afhænge af det endelige indhold af forordningen. Justitsministeriet har i grund- og nærhedsnotatet af 12. september 2022 forholdt sig til de omkostninger, der er forbundet med forslaget. Det fremgår heraf bl.a. at de økonomiske konsekvenser i vidt omfang er uafklarede.