DIU alm. del - svar på spm. 164 om hvordan tilsynet med den overvågning, der er en konsekvens af CSA-forordningens pligt for digitale tjenester til at opspore seksuelt misbrug af børn, skal gennemføres

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 164 (Alm. del) fra Folketingets udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 164 (Alm. del), som Folketin-
gets udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren den 24.
september 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1218 København K
DK Danmark
Dato: 6. oktober 2025
Kontor: Kontoret for EU-koordi-
nation og eksterne forhold
Sagsbeh: Ida Helene Bendtsen Høi-
berg
Sagsnr.: 2025-11180
Dok.: 3852642
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. 164 (Alm. del) fra Folketingets udvalg for Digitalisering-
og It:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan tilsynet med den overvåg-
ning, der er en konsekvens af CSA-forordningens pligt for digi-
tale tjenester til at opspore seksuelt misbrug af børn, skal gen-
nemføres? Og vil ministeren kommentere på, at vi med forslaget
giver fremmede magter nemmere adgang til europæiske data?”
Svar:
Forslaget til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn (CSA-forordningen), herunder det kompro-
misforslag det danske EU-formandskab har fremlagt, er fortsat gen-
stand for forhandlinger i Rådet og kan derfor ændre sig.
Det følger af kompromisforslaget, at tjenesteudbydere forpligtes til at
indføre effektive interne procedurer til at forebygge og i nødvendigt
omfang opspore og afhjælpe misbrug af de teknologier, indikatorer og
data, der anvendes i opsporingen af overgrebsmateriale med børn på
tjenesteudbyderens tjenester.
Tjenesteudbyderen skal derudover etablere og drive en tilgængelig,
alderssvarende og brugervenlig mekanisme, der gør det muligt for
brugerne inden for en rimelig frist at indgive klager over udbyderens
påståede overtrædelser af sine forpligtelser
Som kompromisforslaget ligger nu, indebærer det, at udbyderne i
visse tilfælde kan tildeles et opsporingspåbud. Sagsgangen vil som
forslaget ligger nu være, at en koordinerende myndighed (udpeget i
det enkelte medlemsland) skal kunne anmode (medlemslandets) kom-
petente retslige myndighed (f.eks. domstolene) eller en uafhængig ad-
ministrativ myndighed om at udstede et opsporingspåbud til en kon-
kret tjenesteudbyder, hvis der er dokumentation for, at der er en bety-
delig risiko for, at den pågældende tjeneste anvendes med henblik på
seksuelt misbrug af børn online, og hvis årsagerne til udstedelsen af
opsporingspåbuddet opvejer de negative konsekvenser for alle berørte
parters rettigheder og legitime interesser. Det følger af forordnings-
forslaget, at det er tjenesteudbyderen og ikke myndighederne, der skal
forestå opsporingen af overgrebsmateriale med børn. Opsporingspå-
buddet skal være målrettet og indeholde en præcisering af påbuddet
Side 3/3
til, hvad der er strengt nødvendigt. Det indebærer eksempelvis, at op-
sporing om muligt skal begrænses til kun at finde sted på en identifi-
cerbar del eller komponent af en tjeneste, at der indføres effektive og
forholdsmæssige garantier, og at anvendelsesperioden begrænses til,
hvad der er strengt nødvendigt. Opsporingspåbuddet forpligter tjene-
steudbyderen til at installere og drive teknologier til opsporing af ud-
bredelsen af kendt eller nyt materiale, der viser seksuelt misbrug af
børn, og til at videresende oplysninger, der tyder på potentielt seksuelt
misbrug af børn online på udbyderens tjenester, til et EU-center. Vur-
derer EU-centret, at oplysningerne kan danne grundlag for en straffe-
retlig efterforskning, videregiver EU-centret oplysningerne til de na-
tionale retshåndhævende myndigheder. Opsporingspåbuddet omfatter
fotos, videoer og links.
Tjenesteudbydere skal desuden føre logbog om den databehandling,
der sker i medfør af udstedelse af et opsporingspåbud. Logbogen bru-
ges til at verificere lovligheden af databehandlingen.
Forslaget lægger endvidere op til, at medlemslandene skal udpege en
kompetent myndighed, som i medfør af forordningen bl.a. får kompe-
tence til at gennemføre kontroller hos tjenesteudbyderne for at sikre,
at forordningens regler efterleves.
I forhold til sikkerhedsrisici følger det af kompromisforslagets, at de
teknologier, der anvendes af tjenesteudbyderne til opsporing af over-
grebsmateriale, ikke skal introducere cybersikkerhedsrisici, som man
ikke kan tage risikoafbødende tiltag imod. Teknologierne skal være i
overensstemmelse med det aktuelle tekniske niveau i industrien og
være mindst muligt indgribende over for brugernes ret til privatliv og
familieliv, herunder til kommunikationshemmelighed og beskyttelsen
af personoplysninger.
Kompromisforslaget er endelig baseret på en forudsætning om, at for-
ordningen ikke må underminere cybersikkerhedstiltag såsom end-to-
end-kryptering, og at forordningen ikke må tolkes sådan, at den ind-
fører forpligtelser, der tvinger udbydere af onlinetjenester til at de-
kryptere data, skabe adgang til end-to-end-krypteret data eller forhin-
dre udbydere af onlinetjenster i at tilbyde end-to-end-krypterede tje-
nester.