National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær – del 1 af 2, fra børne- og undervisningsministeren

National
handlingsplan
for børn og
unge med
langvarigt
bekymrende
fravær
Oktober 2025, del 1 af 2 dele
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 257
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 2
Forord 3
Indledning 4
Kapitel 1. Udfordringsbillede; Hvorfor er der behov for handling? 5
Kapitel 2. Årsager; Langvarigt bekymrende fravær er komplekst 100
Kapitel 3. Indsatser; Sådan hjælper vi børn med bekymrende fravær 13
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 3
Forord
Skolen er et af børns vigtigste fællesskaber. Et fællesskab, der for mange børn er nøglen til at
udvikle sig – både fagligt og socialt. Når børn og unge trækker sig fra skolen, risikerer vi
derfor ikke kun, at de mister undervisning. De mister også tilknytning til fællesskabet, som er
afgørende for deres tryghed og trivsel.
Desværre ser vi i Danmark en tendens til, at flere børn har det, vi kalder langvarigt
bekymrende skolefravær. Jeg tror, at de fleste danskere kender eller har hørt om et barn, som
ikke går i skole. Det er en trist udvikling. Og noget, der er invaliderende for det enkelte barn
og slider på familierne. Det må vi som samfund ikke vende ryggen til.
Når et barn eller en ung trækker sig fra skolen, skal vi tage det dybt alvorligt. Det er et råb om
hjælp, som vi er nødt til at besvare med handling. Regeringen har sat mange initiativer i gang.
Men jeg tror, at der skal flere tiltag til.
Regeringen kommer derfor inden for kort tid til at invitere folkeskoleforligskredsen til at
forhandle om de anbefalinger, som den lovforberedende ekspertgruppe for inklusion og
specialundervisning afleverede i juni 2025. Ekspertgruppen blev etableret med Aftale om
folkeskolens kvalitetsprogram i marts 2024 og har blandt andet peget på, hvordan vi kan
komme elever med stort skolefravær til hjælp. De peger på, at lovgivningen om fravær i dag
er utidssvarende, fordi den primært adresserer somatisk sygdom fx et brækket ben, og ikke
psykisk mistrivsel. De peger også på, at hvis vi skal hjælpe disse børn og unge tilbage i skolen,
er vi nødt til at vende blikket mod skoletilknytning. Og vi er nødt til at arbejde mere
forebyggende.
Indtil videre har regeringen sat 22 initiativer i gang. De skal på forskellige måder afhjælpe
problemer med langvarigt bekymrende fravær. Det handler bl.a. om understøttende
lovgivning, mere forebyggelse, øget viden, et styrket almenområde og samarbejde om fravær
mellem skole og hjem og på tværs af kommunen.
Jeg bilder mig ikke ind, at alt dermed er løst. Der er brug for flere indsatser. Både fra nationalt,
kommunalt og lokalt hold. Og der er brug for mere viden, så vi kan sætte ind med den rigtige
hjælp. Derfor har regeringen også iværksat en bred undersøgelse af skolefravær. Den skal
komme med forslag til en klar definition af, hvad vi forstår ved langvarigt bekymrende fravær
og med konkrete anbefalinger til at løse langvarigt bekymrende fravær. Undersøgelsen er
færdig i første halvdel af 2026.
Denne handlingsplan indeholder et overblik over, hvad regeringen indtil nu har sat i værk på
tværs af social-, sundheds- og undervisningsområdet. Handlingsplanen er den første af to
dele. Del to følger næste år, når undersøgelsen foreligger. Del to vil indeholde yderligere
tiltag, herunder overvejelser om behov for nationale mål for fraværsindsatsen.
Mattias Tesfaye
Børne- og Undervisningsminister
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 4
Indledning
Antallet af elever med højt fravær er steget i de senere år. I skoleåret 2023-2024 havde ca.
25.000 elever et årligt fravær svarende til 40 skoledage eller mere. Det er bekymrende. For
fravær – især i lange perioder - har negative konsekvenser. Ikke kun for de børn og unge, der
ikke lærer eller trives, når de står uden for skolens fællesskaber, men også for deres familier,
der kan have svært ved at få hverdagen og arbejdslivet til at hænge sammen med et barn, der
har brug for støtte derhjemme.
Regeringen har iværksat arbejdet med en national handlingsplan for børn og unge med
skolevægring med afsæt i beslutningsforslag B 128 fra den 11. juni 2025.
Formålet med handlingsplanen er at understøtte arbejdet med at hjælpe børn og unge med
skolevægring1
og at skabe et fælles fundament for den løbende dialog på tværs af skoler,
forvaltninger, kommuner, staten, organisationer og forskere.
Handlingsplanen kommer i to dele, hvor dette er første del. Anden del af handlingsplanen
kommer i 2026. Det skyldes, at handlingsplanen offentliggøres parallelt med, at VIVE
gennemfører en større undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær, som blev iværksat som
led i Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram fra marts 2024. Undersøgelsen skal levere en
definition af langvarigt bekymrende fravær, kortlægge årsagerne til langvarigt fravær og
formulere anbefalinger til at mindske fravær. Undersøgelsen offentliggøres i marts 2026 og
bidrager således med viden, der er nødvendig for at indfri kravene til handlingsplanen2
.
Handlingsplanen består af tre kapitler:
• Kapitel 1 skitserer udfordringer med fravær, og hvorfor der er behov for handling
• Kapitel 2 skitserer årsager til, at elever havner i langvarigt bekymrende fravær
• Kapitel 3 skitserer allerede besluttede initiativer, som er med til at hjælpe børn og
unge med langvarigt bekymrende fravær
Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) har skrevet handlingsplanen. Som led i
udarbejdelsen af handlingsplanen har ministeriet inddraget folkeskolens parter, relevante
organisationer samt forskere og videnspersoner. De har hver især været med til at kvalificere
udfordringsbilledet, ligesom de har haft mulighed for at komme med inputs til, hvordan
langvarigt bekymrende fravær kan mindskes. Deres konkrete input vil blive medtænkt i
føromtalte undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær, som blev igangsat august 2025 og
forventes afsluttet marts 2026, herunder i undersøgelsens anbefalinger.
1
I handlingsplanen anvendes begrebet ”langvarigt bekymrende fravær” i stedet for ”skolevægring”.
2
I begrundelsen for beslutningsforslag B 128 står der, at handlingsplanen bør indeholde konkrete mål for, hvor meget
skolefraværet skal reduceres inden for en given årrække. Et måltal forudsætter en definition af skolevægring/langvarigt
bekymrende fravær. Arbejdet med en definition indgår i VIVE’s undersøgelse. Derfor vil spørgsmålet om måltal blive
adresseret i den anden version af handlingsplanen, der afventer VIVE’s undersøgelse.
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 5
Kapitel 1.
Udfordringsbillede; Hvorfor
er der behov for handling?
Der er behov for handling målrettet børn og unge med langvarigt bekymrende fravær, fordi
fraværet blandt eleverne i folkeskolen er stigende, og fordi fravær har negative konsekvenser
både på kort og lang sigt. Der er også behov for handling, fordi det i praksis i dag ofte er
svært at hjælpe børn og unge med langvarigt bekymrende fravær tilbage i skole.
Flere elever er fraværende en stor del af skoleåret
Fravær er et stigende problem i folkeskolen. Både når man ser på det gennemsnitlige fravær
og på antallet af elever med højt fravær. Det gennemsnitlige fravær har ikke før 2020/2021
været over 6 pct., mens det siden 2021/2022 har ligget over 7,0 pct3
. I de senere år er der
samtidig sket en stigning i antallet af elever, som har højt fravær4
i løbet af skoleåret. Antallet
af folkeskoleelever med over 20 pct. fravær er steget fra ca. 17.000 (ca. 3 pct.) i skoleåret
2017/2018 til ca. 24.500 (ca. 5 pct.) i 2023/2024, jf. figur 1. Det svarer til 40 skoledage i løbet af
skoleåret.
Figur 1 Udvikling i antal elever med over 20 pct. fravær fordelt på fraværspct.
(akkumuleret), 2011/2012-2023/2024
Anm.: Opgørelse er lavet pba elevernes samlede fraværsprocent i skoleåret, opgjort som antal dage eleven har været
fraværende ud af antal aktive skoledage i skoleåret. Tallene omfatter elever på folkeskoler og specialskoler.
Kilde: BUVM
3
Uddannelsesstatistik.dk
4
Her forstået som årligt fravær på mere end 20 pct.
16.783 16.453
24.455
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
20-29 pct. 30-39 pct. 40-100 pct. over 20 pct.
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 6
Antallet af elever med højt fravær er steget i de senere år efter at have ligget på et stabilt
niveau frem til 2018/2019. Skoleårene 2019/2020 – 2021/2022 var påvirket af Covid-19 med
periodevis hjemsendelse af eleverne og efterfølgende højt sygefravær som følge af højt
Covid-19 smittetryk. Det er derfor ikke overraskende, at fraværet steg i de år, men tallene er
ikke efterfølgende faldet til niveauet fra før Covid-19. Et tilsvarende mønster fremgår af data
over sygefraværet på det danske arbejdsmarked. Sygefraværet steg i perioden fra 2020 – 2022
og er efterfølgende faldet uden dog at nå ned på niveauet fra før årene før Covid-195
.
Omfanget af fravær varierer på tværs af klassetrin, skoletyper og landsdele. Der er flere elever
med højt fravær i udskolingen sammenlignet med mellemtrinnet og indskolingen6
. Desuden
er fraværet højere i specialklasser og på specialskoler end i den almene folkeskole7
. Endelig
ses der også en geografisk variation i fraværsmønstrene. I skoleåret 2023/2024 havde Region
Midtjylland 17 pct. af elever i folkeskolens almenklasser med over 10 pct. fravær, hvilket var
den laveste andel i regionerne. Andelen var højest i Region Sjælland med ca. 27 pct., mens
andelen på landsplan lå på omkring 21 pct. Fraværet varierer også mellem forskellige grupper
af børn og unge, hvilket er beskrevet nærmere i kapitel 2.
Fravær kan have negative konsekvenser for eleverne på kort og lang sigt
Elever, der ikke kommer i skole, står uden for fællesskabet og går glip af den undervisning, de
har ret til. Det har negative konsekvenser for deres trivsel og læring. Forskning viser bl.a., at
langvarigt fravær fører til dårligere resultater ved folkeskolens afgangsprøver8
. Det gælder
både fagligt stærke og svage elever, men fraværet har størst effekt på fagligt svage elever.
Samtidigt er det også denne gruppe, som generelt har det højeste fravær.
Fravær påvirker ikke kun tiden i skolen. Det kan også have konsekvenser for elever på længere
sigt, da elever med højt fravær har øget risiko for bl.a. uddannelsesfrafald, arbejdsløshed,
psykiske problematikker samt ungdomskriminalitet9
.
Fravær kan have samfundsøkonomiske konsekvenser
På det samfundsøkonomiske plan kan fravær føre til stigende velfærdsudgifter, fordi elever
med langvarigt fravær på sigt risikerer at få problemer med langvarig sygdom, arbejdsløshed
og kriminalitet10
. Beregninger fra Social- og Boligstyrelsen peger på et stort budgetøkonomisk
potentiale ved af afhjælpe og forebygge fravær, også når man tager højde for, at en reduktion
i fravær forventes at føre til øget uddannelsesudgifter, da flere børn og unge forventes at
komme i uddannelse og få mere uddannelse. De budgetøkonomiske gevinster drives især af
besparelser på sociale indsatser til børn og unge og indkomstoverførsler. Der er også
budgetøkonomiske gevinster på en lang række andre områder, fx skat af indkomst,
beskæftigelsesindsatser, politi, retsvæsen og kriminalforsorg.11
I debatten om langvarigt bekymrende fravær refereres der ofte til de stigende udgifter til tabt
arbejdsfortjeneste. På landsplan var der i 2024 17.975 forældre, der modtog tabt
arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsniveau. I 2014 var det
5
Danmarks Statistik (2025) Fravær fra arbejde
6
BUVM (2025): Uddannelsesstatistik
7
BUVM (2025): Uddannelsesstatistik
8
VIVE (2020): Panelanalyse af bekymrende skolefravær
9
Metodecentret (2023): Problematisk skolefravær og skolevægring – årsager og behandling
10
Metodecentret (2023): Problematisk skolefravær og skolevægring – årsager og behandling
11
Social- og Boligstyrelsen (2024), Økonomisk potentiale ved at afhjælpe eller forebygge bekymrende skolefravær.
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 7
tilsvarende tal 13.483. Udgifterne til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er steget hvert
år siden 2017 og nåede i 2024 ca. 2,5 mia. kr.12
Der er variation i kommunernes praksis for
udbetaling. En analyse fra Aarhus kommune viser, at skolefravær er en medvirkende årsag til
de stigende udgifter til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i kommunen13
.
Svært at få børn og unge med langvarigt fravær tilbage i skole
Elever med langvarigt bekymrende fravær har brug for støtte til at komme tilbage i skole, men
der er flere forhold, som kan udfordre arbejdet med at hjælpe eleverne.
Indsatser har for lidt fokus på skolekonteksten
Mange indsatser målrettet elever med langvarigt bekymrende fravær har fokus på
enkeltelever og kompenserende individuel støtte, selvom forhold i og omkring skolens
fællesskaber og klassedynamikker ofte er en vigtig del af løsningen i tilfælde med langvarigt
bekymrende fravær14
.
Den lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og
specialundervisningsområdet (2025) peger på, at de gældende regler for støtte i folkeskolen i
for høj grad lægger op til et fokus på udfordringer hos enkeltelever frem for en mere behovs-
og kontekstorienteret tilgang til indsatser og støtte målrettet klassen. Trivselskommissionen
har i deres afrapportering fra 2024 peget på den samme problemstilling.
Udfordringer med samarbejdet mellem hjem, skole- og socialområde
Elever med langvarigt bekymrende fravær har ofte behov for en helhedsorienteret indsats, der
går på tværs af skole og hjem, med en kombination af indsatser på skole- og socialområdet15
.
Et partnerskab med centrale aktører på skole- og socialområdet har dog peget på
udfordringer med det tværgående samarbejde i arbejdet med udsatte børn og unge16
. Der
mangler et systematisk og forpligtigende samarbejde samt et fælles ansvar på tværs af skole-
og socialområdet om støtte til børn og unge i udsatte positioner. Partnerskabet peger også
på, at der mangler gennemgående voksne med en tydelig tovholderfunktion, som har til
opgave at koordinere støtten til barnet eller den unge. Tilsvarende viser en undersøgelse fra
Ankestyrelsen fra 2023, at det i sager om fravær også kan være en udfordring at skabe en
fælles forståelse af årsagerne til et barns skolefravær på tværs af hjem, skoleområde og
socialområde17
.
Erfaringer fra praksis viser, at der kan opstå udfordringer i samarbejdet mellem forældre og
fagprofessionelle i fraværssager. Forældre til børn med langvarigt bekymrende fravær har i to
undersøgelser givet udtryk for, at de savner kompetent rådgivning og vejledning, og at de
selv har måtte tage initiativ til at få hjælp eller agere tovholder18
. En anden undersøgelse har
12
Danmark Statistik. Statistikbanken.dk/ KY051
13
Aarhus kommune (2024) Analyse af stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste
14
Knage, Frederikke Skaaning og Dorte Kousholt (2023): Langvarigt bekymrende fravær. Pædagogisk Indblik nr. 21 (DPU)
15
Knage, Frederikke Skaaning og Dorte Kousholt (2023): Langvarigt bekymrende fravær. Pædagogisk Indblik nr. 21 (DPU),
Metodecentret (2023): Problematisk skolefravær og skolevægring – årsager og behandling og Rambøll (2024): Evaluering
af Social- og Boligstyrelsens model for samarbejde og indsatser for børn og unge med bekymrende skolefravær
16
Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2024) Partnerskab om udsatte børn og unges
skolegang og læring
17
Ankestyrelsen (2023): Retsikkerhedsenhedens undersøgelse om sektoransvarsprincippet ved problematisk skolefravær
hos børn med handicap
18
Børns Vilkår 2020; Ankestyrelsen 2023
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 8
peget på, at der kan opstå mistillid mellem forældre og fagprofessionelle, hvis fx forældre
oplever lange ventetider eller usikkerhed om, hvem der har ansvaret for at sikre fremdrift19
.
Gældende regler for sygeundervisning afspejler ikke de typiske årsager til langvarigt
bekymrende skolefravær
De gældende regler om sygeundervisning understøtter ikke, at elever med langvarig
bekymrende fravær får hjælp til at komme tilbage i skolen, da de ikke forpligter skolen på at
genopbygge elevens tilknytning til skolens fællesskaber. Reglerne er udarbejdet i en tid, hvor
skolefravær var mere snævert knyttet til somatisk sygdom, og de tager ikke højde for
problemstillinger som mistrivsel, længerevarende skolefravær og udfordret skoletilknytning.
Reglerne kan også være vanskelige at efterleve i praksis, da sygeundervisning i dag så vidt
muligt skal gennemføres af elevens egen lærer, som typisk er skemaplanlagt til undervisning i
den øvrige klasse. I praksis medfører det ofte, at sygeundervisningen varetages af en vikar,
hvilket kan påvirke både kvaliteten af undervisningen samt udfordre det relationelle arbejde,
som eleverne med langvarigt bekymrende fravær har behov for. Kun få kommuner oplever, at
de har en god praksis for sygeundervisning20
.
Skoler mangler de fornødne kompetencer
Folkeskolerne oplever at mangle kompetencer til forebyggelse af fravær, tidlige indsatser til at
håndtere det begyndende fravær og redskaberne til håndteringen af det langvarige
bekymrende fravær. I en spørgeskemaundersøgelse21
vurderer 30 pct. af de adspurgte lærere
således, at de i mindre grad har kompetencer til at imødekomme et støttebehov i forbindelse
med at fastholde skolegang, imens 43 pct. svarer, at de i nogen grad har kompetencer til
dette. En anden undersøgelse viser også, at der i dag kun i mindre grad findes viden om
pædagogiske og didaktiske indsatser, fx alternative undervisningstilbud, der lykkes med at
hjælpe elever, der som følge af deres faglige, personlige og/eller sociale udfordringer har et
begyndende eller bekymrende fravær og mangler motivation til at gå i skole.22
Der mangler viden og en fælles forståelse af problemet
En effektiv og koordineret indsats forudsætter en fælles forståelse af, hvornår fravær er
langvarigt og bekymrende. Der findes ikke en national definition af, hvad der udgør
bekymrende fravær. På tværs af kommunerne er der forskellige definitioner af bekymrende
fravær og dermed forskellige opfattelser af, hvornår der skal reageres23
. Det er forskelligt, om
kommunerne har fastsat en grænse for, hvor mange fraværsdage en elev skal have, før
forvaltningen følger op. I en undersøgelse svarer kun 41 pct. af de deltagende kommuner, at
de har en fastsat grænse for dette24
.
Tilsvarende mangler der ofte retvisende fraværsdata. Der er nationale regler for registrering af
fravær, men registreringspraksis varierer betydeligt inden for og på tværs af kommunerne25
.
19
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2025): Forløb for børn og unge med støttebehov og deres familier
20
STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
21
VIVE (2024): Særlige behov i skolen
22
EVA (2022): Øget motivation og reduktion af fravær. Kortlægning af kommuner og skolers arbejde med at øge motivation
og reducere fravær i udskolingen
23
EVA (2022) Øget motivation og reduktion af fravær. Kortlægning af kommuner og skolers arbejde med at øge motivation
og reducere fravær i udskolingen
24
STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
25
Rambøll (2018) Undersøgelse af hjemmeundervisning, fravær og børn uden for undervisningstilbud
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 9
Der er stor forskel på, hvordan fx lovligt og ulovligt fravær defineres, ligesom ikke alt fravær
nødvendigvis registreres.
Ikke tilstrækkelig fokus på tidlig opsporing
En gennemgående udfordring i forhold til at håndtere langvarigt bekymrende fravær, er, at
elever i risiko for langvarigt bekymrende fravær ikke opspores tidligt nok26
. Det er et problem,
da langvarigt bekymrende skolefravær lettest afhjælpes tidligt i problemudviklingen. Forskelle
i registreringen og håndteringen af fravær på tværs af skoler og kommuner kan være udtryk
for, at det ikke er tydeligt, hvornår fravær er bekymrende, hvilke tegn der skal holdes øje med,
og hvordan man som skole og kommune bedst håndterer en situation, hvor en elev er
langvarigt fraværende fra skole eller i risiko for det. Undersøgelser viser, at ikke alle
kommuner har faste arbejdsgange til at understøtte skolerne i at håndtere situationer, hvor en
elev er langvarigt fraværende fra skole27
.
Samarbejder på tværs af kommunale forvaltninger i fraværssager afspejler derudover, at der
ikke altid er en fælles forståelse af problemet28
. Omvendt viser erfaring, at et tættere
samarbejde mellem kommunale forvaltninger i fraværssager understøtter tilrettelæggelse og
gennemførelsen af helhedsorienterede indsatser med afsæt i barnets samlede behov29
.
26
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv
27
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv, VIVE (2019): Kommunernes perspektiver
på centrale udfordringer på børne- og ungeområdet og STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning,
hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
28
Ankestyrelsen (2023): Retsikkerhedsenhedens undersøgelse om sektoransvarsprincippet ved problematisk skolefravær
hos børn med handicap
29
Social- og Boligstyrelsen (2024): Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 10
Kapitel 2. Årsager;
Langvarigt bekymrende
fravær er komplekst
Årsagerne til langvarigt bekymrende fravær er komplekse og har sjældent rod i én entydig
årsag. Derfor er det afgørende, at der gennemføres en grundig og helhedsorienteret
afdækning af baggrunden for elevens fravær, at elevens perspektiv på årsagerne til fraværet
inddrages, og at der tages stilling til, om eleven modtager den rette støtte.
Et samspil mellem eleven og dets omgivelser
Man kan ikke alene ved at fokusere på eleven skabe et dækkende billede af, hvilke
problemstillinger, der ligger bag langvarigt bekymrende fravær. Det er centralt at interessere
sig for personlige forhold hos eleven og elevens trivsel og have et blik for den kontekst, som
eleven indgår i både i og uden for skolen.
Ifølge kommunerne er psykisk mistrivsel, diagnoser som angst og depression og personlige
udfordringer som skoletræthed og manglende motivation i skolen nogle af de typiske årsager
til langvarigt fravær30
. Samtidig har funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser
betydning for, at man ikke kommer i skole31
, ligesom elever med en social foranstaltning har
langt flere perioder med højere fravær32
. Det kan dog være vanskeligt at konkludere med
sikkerhed, om disse forhold udgør årsagerne til fraværet, eller om de er udviklet bl.a. som en
belastningsreaktion på, at det for eleven er vanskeligt at tage del i skolens fællesskaber. Lavt
selvværd og somatiske symptomer er også ofte forbundet med langvarigt bekymrende
fravær33
. I det lys kan fraværet ses som undgåelsesadfærd, hvor barnet søger at undgå
situationer, som barnet oplever er ubehagelige, og dermed undgår de psykiske og sociale
udfordringer, det står i34
.
Fordi eleven kan opleve situationer i skolen, der er belastende, er det ikke ensbetydende med,
at det er eleven, der er særligt sårbart over for omgivelserne, eller at det derfor er hos eleven,
at løsningen til fraværet skal findes. Ofte vil der være tale om et samspil mellem elevens
behov og de sociale og faglige læringsmiljøer, eleven er del af i skolen.
Social baggrund har betydning for fravær
Flere undersøgelser fremhæver sociale og familiemæssige forhold som væsentlige
risikofaktorer for at havne i langvarigt bekymrende fravær.
30
STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud og
Rambøll (2018): Undersøgelse af hjemmeundervisning, fravær og børn uden for undervisningstilbud
31
STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
32
VIVE (2020): Panelanalyse af bekymrende skolefravær
33
Knage, Frederikke Skaaning og Dorte Kousholt (2023): Langvarigt bekymrende fravær. Pædagogisk Indblik nr. 21 (DPU)
34
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 11
Børn fra familier, hvor forældreengagementet i skolen er lavt har større risiko for langvarigt
fravær35
, ligesom elever af kortere uddannede forældre har en større risiko for flere perioder
med længerevarende samlet fravær36
. Samtidig er der børn, der oplever manglende forståelse
hjemmefra og mangler støtte og motivation til at passe deres skolegang37
. Børn, hvis forældre
har mindre tilknytning til arbejdsmarkedet (arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet), har
ligeledes i højere grad længerevarende eller lange fraværsforløb (Ibid.).
Andre forhold i hjemmet som fx vold, psykisk sygdom hos forældrene, misbrug eller lignende
vurderes også at være en af de typiske årsager til, at en elev er langvarigt fraværende fra
skole38
.
Klasseværelset som kontekst for fravær
Der kan være tilfælde, hvor elever ikke modtager den støtte, de har behov for i
undervisningen. Dette kan hænge sammen med flere ting, herunder om det pædagogiske
personale har de specialpædagogiske kompetencer, der skal til for at imødekomme eleverne i
klassens støttebehov, skolens organisering, om de tilstrækkelige ressourcer er til rådighed,
eller om eleven modtager det rette skoletilbud mv.
Elever med et uindfriet støttebehov kan opleve, at undervisningen eller skolegangen generelt
set er udfordrende, hvilket kan påvirke deres fravær og trivsel. Elever med uindfriet
støttebehov har da også større fravær og dårligere trivsel end elever uden støttebehov39
. Tal
fra Børne- og Undervisningsministeriet40
viser, at 67 pct. af de adspurgte lærere i 2024
vurderer, at der er elever i deres klasse, som ikke får den specialpædagogiske støtte, de har
behov for, svarende til 8,4 pct. af eleverne.
Samtidig ses der en sammenhæng mellem elevernes faglige niveau og antallet af
fraværsperioder. Fagligt stærke elever har således færre fraværsperioder end elever, der er
relativt fagligt svage41
, men langvarigt fravær har også i sig selv negativ betydning for elevens
faglige udvikling.
Et inkluderende klassefællesskab og læringsmiljø er samtidig vigtigt for elevernes trivsel. Et
inkluderende klassefællesskab indebærer, at der er høj tolerance, tryghed og venlighed, og at
der er plads til forskellighed. Samtidig har struktur, forudsigelighed og gennemgående voksne
stor betydning for, at der skabes inkluderende læringsmiljøer for børn med særlige
støttebehov. Desværre er der elever, der oplever at være i utrygge klassemiljøer med
mobning, drillerier og slåskampe, og for nogle elever kan det være medvirkende til fravær fra
skolen42
. Ifølge kommunerne er sociale udfordringer i skolen, fx i form af mobning, også af
central betydning for fravær43
.
35
VIVE (2020): Panelanalyse af bekymrende skolefravær og STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning,
hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
36
VIVE (2020): Panelanalyse af bekymrende skolefravær
37
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv
38
STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
39
VIVE (2022:) Støtte, støttebehov og elevresultater. Delrapport 1. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk
bistand
40
Børne og Undervisningsministeriets Grundskolepanelet (2024)
41
VIVE (2020): Panelanalyse af bekymrende skolefravær
42
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv
43
STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 12
Børn kan også opleve at føle sig ensomme og uden en tæt relation i klassen44
. Fraværet af en
nær ven skyldes dog langt fra altid bevidst eksklusion fra fællesskabet eller mobning, men kan
handle om flere forskellige forhold, der vedrører både kulturen i klassen og skolens
organisering mv.
Dårlige relationer mellem lærere og elever kan også have stor betydning for, om en elev er
langvarigt fraværende fra skolen45
. En god lærer-elev-relation bygger ikke kun på lærerens
evne til at undervise med høj faglig kvalitet, men også på, at eleverne føler sig taget alvorligt,
og at de bliver mødt med fagligt høje forventninger46
. Samtidig har betydningsfulde relationer
mellem læreren og eleven stor positiv betydning, hvorfor brud i lærerrelationen, fx grundet
skift i overgangen mellem indskoling, mellemtrin og udskoling, opsigelser eller barsler kan
være udfordrende for nogle elever.
Når skolekulturen påvirker elevens tilstedeværelse
Der kan ligeledes være forhold på skolen, der har betydning for, at der er elever, der havner i
langvarigt bekymrende fravær. Disse forhold kan handle om skolens organisering ved
overgange, fx fra børnehaveklasse til 1. klasse, fra indskoling til mellemtrin, og fra frikvarterer
til undervisningstimer47
. Overgange er nemlig typisk forbundet med nye krav og ændrede
rammer, hvilket for nogle elever kan være udfordrende at omstille sig til. Det kan samtidig
handle om kulturen på den enkelte skole, fx i forhold til måden det pædagogiske personale
taler til børnene, i klassen og til forældrene på og brugen af vikarer, ligesom det kan handle
om det pædagogiske personales trivsel og arbejdsmiljøet på skolen mere generelt.
Når der er tale om forhold på forskellige niveauer, som har betydning for langvarigt
bekymrende fravær, er det vigtigt, at blikket rettes mod alle de kontekster, barnet indgår i, så
der kan dannes en nuanceret forståelse af baggrunden for fraværet, herunder forhold, der
knytter sig til miljøet i klassen og på skolen. Det betyder også, at skolernes og kommunernes
arbejde med tidlig opsporing af elever i risiko for langvarigt fravær bør inddrage forhold hos
både den enkelte elev, i hjemmet, klassen og på skolen.
44
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv
45
VIVE (2020): Panelanalyse af bekymrende skolefravær og EVA (2022): Øget motivation og reduktion af fravær
46
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv
47
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2025): Forløb for børn med støttebehov og deres familier
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 13
Kapitel 3. Indsatser; Sådan
hjælper vi børn med
bekymrende fravær
Regeringen har allerede besluttet og igangsat en række initiativer på tværs af social-,
sundheds- og undervisningsområdet, der enten direkte eller indirekte skal komme elever i
langvarigt bekymrende fravær til gode. Disse initiativer adresserer flere af de identificerede
udfordringer og barrierer i forhold til arbejdet med langvarigt bekymrende fravær og kan
placeres inden for følgende temaer:
• Understøttende lovgivning
• Mere forebyggelse og tidlig opsporing
• Øget viden og tydeligt sprog for langvarigt fravær og trivsel blandt børn og unge
• Behov for et styrket almenområde
• Styrket samarbejde om fravær mellem skole og hjem og på tværs af kommunen
Understøttende lovgivning
01Anbefalinger til regelændringer vedrørende inklusion og specialundervisning i
folkeskolen fra ekspertgruppe
Der er behov for at se på de lovgivningsmæssige rammer for
specialundervisning i folkeskolen, så inklusionen i folkeskolen
kan styrkes, og flere elever kan blive i den almene
undervisning. En lovforberedende ekspertgruppe for nye
regler for inklusion og specialundervisning samt
sygeundervisning i folkeskolen har derfor i perioden fra
september 2024 til juni 2025 haft til opgave at komme med
konkrete anbefalinger til justeringer af lovgivningen.
Ekspertgruppen har bl.a. anbefalet en model for styrket
indsats mod bekymrende fravær, der tager højde for, at årsagerne til bekymrende fravær er
komplekse og kan skyldes andet end somatisk sygdom (fx mistrivsel, manglende
tilhørsforhold til klassens fællesskab, manglende tilpasning af læringsmiljøet mv.) Modellen
indeholder følgende elementer: 1) at skolelederen forpligtes på at kontakte forældrene ved 10
dages fravær i et kvartal med henblik på, sammen med dem, at vurdere, hvad der skal til for at
bringe fraværet til ophør, 2) at der ved 15 dages fravær i et kvartal etableres
fraværsundervisning, der bl.a. skal understøtte elevens skoletilknytning, og som erstatter og i
vidt omfang svarer til forpligtelserne til sygeundervisning i dag, og 3) at der udarbejdes en
pædagogisk-didaktisk handleplan ved 15 dages fravær i et kvartal, hvis årsagen til fraværet er
manglende skoletilknytning. Den pædagogiske-didaktiske handleplan skal beskrive
handlinger i læringsmiljøet og omkring eleven, der kan få eleven tilbage i skole. Skolelederen
skal i samråd med eleven og forældre følge op på handlingerne hver tredje måned.
Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) skal inddrages i arbejdet med den pædagogiske-
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 14
didaktiske handleplan, ligesom at PPR skal forpligtes på at bidrage til at understøtte det
pædagogiske personale i arbejdet med at sikre gode og inkluderende læringsfællesskaber.
Politiske forhandlinger af ekspertgruppens anbefalinger, herunder deres anbefalinger til
lovgivning om bekymrende fravær, forventes at starte op ultimo 2025 i
folkeskoleforligskredsen. Nedsættelse af en lovforberedende ekspertgruppe for nye regler for
inklusion og specialundervisning i folkeskolen er er en del af Aftale om folkeskolens
kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
02 Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
Reglerne i folkeskoleloven afspejler ikke i tilstrækkelig grad ambitionen
om, at elever som hovedregel skal være en del af den almene
undervisning og fællesskabet. De gældende regler fokuserer på
elevernes individuelle ret til støtte, frem for elevernes ret til at være en
del af det almene fællesskab. Derfor er der tilføjet til folkeskolelovens §
3 a, at støtte kan gives individuelt til den enkelte elev som i dag, men
også gennem aktiviteter i klassen. Indsatsen har afsæt i Aftale om
folkeskolens kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19.
marts 2024.
03Sammenhængende patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien
Børn og unge, der henvises til den regionale børne- og
ungdomspsykiatri, skal tilbydes et sammenhængende forløb af høj
kvalitet, hvor man tidligt afdækker, hvad der fylder mest for familien,
og hurtigt iværksætter de relevante indsatser og hermed forebygge,
at sygdomme forværres. Derfor skal børn og unge have én samlet
patientrettighed til et sammenhængende forløb på i alt 60 dage, som
indebærer 1) at børn og unges udredningsforløb skal være påbegyndt
senest 30 dage efter henvisning, og 2) at børn og unge skal være
endeligt udredt for den sygdomsmistanke, de henvises med, og
opstartet i behandling senest 60 dage efter henvisning. Indsatsen har afsæt i Aftale om en
samlet 10-årsplan for psykiatrien, 2020-2030, fra 19. maj 2025.
Mere forebyggelse og tidlig opsporing
04Kommunalt tilbud om lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i
psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse
For at sikre en tidlig indsats til børn og unge i
psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk
lidelse, er det besluttet, at kommunerne skal
etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud.
Tilbuddet skal være gratis og tilgængeligt i alle
kommuner, hvor børn, unge og forældre skal kunne
henvende sig uden henvisning. Tilbuddet skal være
fuldt implementeret inden udgangen af 2025. Samtidig er det med Aftale om en samlet 10-
årsplan for psykiatrien, 2020-2030, fra 19. maj 2025 besluttet, at det i forbindelse med
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 15
evalueringen bl.a. skal undersøges, om tilbuddet skal udvides med socialfaglige og
pædagogiske indsatser. Indsatsen følger op på Trivselskommissionens anbefaling fra den 25.
februar 2025
05Bedre hjælp til mennesker med ADHD og autisme
I dag venter for mange mennesker, herunder børn og
unge, med ADHD og autisme for længe på afklaring og
hjælp. Samtidig øger ventetiderne risikoen for, at
symptomer forværres, og at der udvikles andre
samtidig psykiske lidelser eller udfordringer. For børn
og unge kan det gøre det svært at deltage i en
dagligdag med skole og sociale fællesskaber. Derfor
skal Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante aktører udarbejde et oplæg til at sikre
mere ensartet kvalitet i både udredning, behandling og opfølgning på tværs af landet.
Oplægget, der skal forelægges aftalekredsen, skal tage højde for mulige forskelle i behov,
udfordringer og problematikker afhængigt af, om der er tale om børn, unge eller voksne.
Indsatsen har afsæt i Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, 2020-2030, fra 19. maj
2025.
Øget viden og tydeligt sprog for langvarigt fravær og trivsel blandt børn og unge
06Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær
Der er behov for mere viden om langvarigt bekymrende fravær
og en tydelig afgrænsning af, hvornår fravær er bekymrende.
Derfor er der igangsat en undersøgelse, der skal komme med
en definition af langvarigt bekymrende fravær samt afdække
omfanget af elever i langvarigt bekymrende fravær og
karakteristika ved elevgruppen. Undersøgelsen skal samtidig
pege på tiltag, der kan mindske langvarigt bekymrende fravær.
Undersøgelsen blev igangsat i august 2025 og forventes
afsluttet ultimo første kvartal 2026. Undersøgelsen har afsæt i
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
07Forsøg med online-undervisning for at hjælpe børn med langvarigt bekymrende
fravær tilbage i skole
Der er behov for at opbygge erfaringer med
forskellige typer af indsatser målrettet elever i
langvarigt bekymrende fravær, så eleverne kan
komme tilbage i skole. Derfor har kommunerne
gennem forsøg med onlineundervisning fået
mulighed for at afprøve et nyt tilbud til at hjælpe
elever med langvarigt bekymrende fravær tilbage i
skole. 17 kommuner deltager i forsøget, som skal
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 16
skabe viden om, hvorvidt onlineundervisning i kombination med andre indsatser kan hjælpe
elever med langvarigt bekymrende fravær tilbage i skole. Forsøget bliver gennemført fra
primo 2025 til ultimo 2028 og er målrettet elever i grundskolen. Indsatsen er en del af Aftale
om folkeskolens kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
08Mere viden om konsekvenserne ved det stigende antal diagnoser på børne- og
ungeområdet
Der er igennem en årrække sket en stigning i antallet af
børn og unge med en psykiatrisk diagnose, og det har
afledte effekter på de kommunale indsatser på børne- og
ungeområdet. I lyset heraf nedsættes en ekspertgruppe,
der skal afdække årsager og konsekvenserne af det
stigende antal diagnoser blandt børn og unge, og hvilken
rolle diagnoser spiller i tildelingen af støtte til børn og
unge. Indsatsen har afsæt i Aftale om en samlet 10-
årsplan for psykiatrien, 2020-2030, fra 19. maj 2025. og følger op på Trivselskommissionens
anbefaling fra den 25. februar 2025.
09Et nyt sprog for trivsel og mental sundhed
Da der er kommet et større fokus på børn og unges trivsel og
mentale sundhed i samfundet og i den offentlige samtale, skal viden
om trivsel og mental sundhed udbredes, så der kan blive skabt et
nyt og mere nuanceret sprog for trivsel og dermed også en anden
bevidsthed om og forståelse for trivsel. Indsatsen har afsæt i Aftale
om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, 2020-2030, fra 19. maj 2025
og følger op på Trivselskommissionens anbefaling fra februar 2025.
Behov for et styrket almenområde
10Flere ansatte i daginstitutioner
En god skolestart starter i dagtilbud. Særligt er det vigtigt at
understøtte en tryg overgang fra dagtilbud til skole.
Kvalitetsundersøgelserne på dagtilbudsområdet har vist, at
der er behov for at øge kvaliteten i dagtilbuddene. Derfor
har regeringen med finanslovsforslaget for 2026 lagt op til
at styrke ledelsen på dagtilbudsområdet og øge antallet af
hænder omkring de mindste børn.
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 17
11Bedre mulighed for udsat skolestart
Det er vigtigt, at de børn, der begynder i skole, er klar til
skolelivet. En dårlig start kan få betydning for resten af
barnets skolegang, og for nogle børn er et ekstra år i
børnehave præcis den forskel, der skal til for, at de bliver
klar til skolen. Den 1. januar 2024 trådte der derfor nye
regler i kraft, som skal skabe bedre mulighed for udsat
skolestart.
12Sænkelse af klasseloft i indskolingen
Det er afgørende, at alle børn får en god skolestart, der understøtter børnenes faglige,
trivselsmæssige og sociale udvikling. Et lavere klasseloft kan give mere tid til den enkelte elev
og bidrage til en mere tryg og rolig start i skolen for de yngste elever. Derfor er klasseloftet i
folkeskolen med virkning fra skoleåret 2024/2025
sænket til 26 elever i børnehaveklassen og 1.-2.
klasse, dog med mulighed for op til 28 elever i helt
særlige tilfælde.
13Frihed til kortere skoledage og indførelse
af en ny ”timebank” i folkeskoler
Eleverne i folkeskolen skal opleve en sammenhængende
skoledag og en undervisning, der er både varieret og
motiverende. Derfor afskaffes den understøttende
undervisning, men på en måde hvor ressourcerne herfra
fastholdes i folkeskolen med mulighed for lokale
prioriteringer. Det betyder, at skolerne kan prioritere en
kortere skoledag og benytte ressourcerne til at finansiere
øvrige indsatser. Ressourcerne bindes fremover til skolens
timebank og kan anvendes både til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene,
herunder to-voksenordninger, holddannelse, co-teaching mv., og til indsatser, der styrker
kvaliteten i fritidstilbuddene. Indsatsen har afsæt i Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram
indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 18
14Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de
ældste elever
For at sikre mere varierende undervisningsforløb,
hvor eleverne har mulighed for at vælge en
alternativ afslutning på folkeskolen, får de ældste
flere praktiske fag og mere valgfrihed i deres
skoleskema. Dette bl.a. gennem
juniormesterlære i 8. og 9. klasse, hvor elever
tilknyttes en virksomhed eller praktiske
undervisningsforløb på fx en erhvervsuddannelse
eller FGU-institution 1-2 dage om ugen i et
praktikforløb. Derudover indføres bl.a. et praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse, som kan
supplere det eksisterende praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse. Indsatsen er en del af
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
15Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
Almene folkeskoler skal have bedre mulighed for at
løfte elever med udfordringer med at læse, skrive
og/eller regne. Derfor modtager folkeskolerne fra
2028 500 mio. kr. årligt til en styrket indsats til de 10.
pct. fagligt mest udfordrede elever i dansk og
matematik gennem stærkere inkluderende
læringsmiljøer. Initiativet blev allerede iværksat fra
efteråret 2024, hvor midlerne gradvist stiger til og
med 2027, indtil det fulde beløb på 500 mio. kr.
træder i kraft i 2028. Indsatsen er en del af Aftale om
folkeskolens kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
16Den pædagogiske klasseplan
Skolernes og de kommunale forvaltningers arbejde med at sikre, at alle børn kan deltage i
undervisningen og trives fagligt og socialt i klassefællesskabet, skal understøttes. Den
pædagogiske klasseplan er et nyt redskab, der skal sikre hurtigere og mere systematiske
indsatser i skolernes forebyggende arbejde med udgangspunkt i klassefællesskabet, så alle i
klassen kan deltage i undervisningen og trives socialt og fagligt. Redskabet skal understøtte
samarbejde og dialog med eleverne og tidlig inddragelse af PPR i arbejdet med
klassefællesskabet. Den pædagogiske klasseplan er en skabelon, som kommunale
forvaltninger og skoler frivilligt kan benytte til at understøtte samarbejde og dialog om det
gode læringsmiljø på landets grundskoler. Indsatsen er udviklet som en del af Aftale om
folkeskolens kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024 (omtales
’Pædagogisk indsatsplan’ i aftalen).
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 19
17Kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv.
De pædagogiske kompetencer hos lærere og pædagoger i skolen
skal styrkes. Derfor gives der mulighed for at prioritere op til 200
mio. kr. årligt til materialer og kompetenceudvikling lokalt som
tillæg til kommunernes eksisterende forpligtelse til
kompetenceudvikling af pædagogisk personale. Ifølge
folkeskoleforligskredsen bør de nye midler i de første år særligt
prioriteres til kompetenceudvikling i specialpædagogik og
klasseledelse, da disse kompetencer rummer et stort potentiale for
at skabe ro i klassen og inkluderende læringsmiljøer. Indsatsen er
en del af Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram indgået af
folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024. Med Aftalen om
kommunernes økonomi for 2025 er regeringen og KL enige om, at arbejdet med at sikre
specialpædagogiske kompetencer tæt på eleverne er helt central for at styrke almenområdet,
og at der er behov for, at midlerne til kompetenceudvikling de næste år anvendes hertil for at
kunne løfte opgaven.
18Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
Der er behov for at styrke de pædagogiske
kompetencer hos lærere og pædagoger i skolen.
Derfor afsættes der 155 mio. kr. årligt og fuldt
indfaset til, at kommunerne kan opkvalificere
lærere og pædagoger inden for klasseledelse og
specialpædagogik og til, at de kan ansætte flere
medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning (PPR). Konkret kan midlerne anvendes til kompetenceløft af det pædagogiske
personale, så de er bedre rustet til at udvikle inkluderende læringsmiljøer og til at
imødekomme flere elevers trivsels- og læringsmæssige behov i almenfællesskaberne. Dette
via forebyggende og fællesskabsorienterede indsatser. Midlerne kan også anvendes til
ansættelse af medarbejdere, der varetager PPR-opgaver, så PPR kan være endnu mere til
stede ude på folkeskolerne og understøtte inkluderende læringsmiljøer gennem øget
samarbejde med pædagogisk personale. Indsatsen er en del af Aftale om folkeskolens
kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
19Ny psykologfaglig professionsmasteruddannelse for lærere og pædagoger
Der etableres en ny psykologfaglig
professionsmasteruddannelse målrettet lærere og
pædagoger. Hensigten er at videreuddanne lærere og
pædagoger i forhold til at skabe trygge fællesskaber og
deltagelsesmuligheder for alle børn og unge i skole, dagtilbud
og på fritidsområdet. Uddannelsen skal understøtte inklusion
og trivsel samt give lærere og pædagoger de nødvendige
handlekompetencer på baggrund af praksisrettet,
psykologfaglig viden. Uddannelsen forventes oprettet fra
sommeren 2026 og er en opfølgning på Aftale om folkeskolens
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 20
kvalitetsprogram fra 19. marts 2024, ligesom den er en del af Aftale om Reform af
professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark fra 26. marts 2025.
Styrket samarbejde om fravær mellem skole og hjem og på tværs af kommunen
20Kommuner kan samarbejde med Den Sociale Investeringsfond (DSI)
Kommunernes indsatser til forebyggelse og
håndtering af fravær er meget varierende, og der
mangler dokumenteret viden om, hvilke indsatser
der skaber de bedste resultater for elever med
langvarigt fravær. Kommuner kan samarbejde med
Den Sociale Investeringsfond (DSI) om sociale
effektinvesteringer mod skolefravær.
Skolefraværsindsatser kræver ofte tværfagligt
samarbejde og finansiering på tværs af forvaltninger.
Sociale effektinvesteringer kan være særligt
relevante, fordi de er designet til at håndtere, at de økonomiske og sociale effekter ofte først
viser sig på længere sigt. DSI kan både understøtte feltets udvikling og foretage konkrete
investeringer sammen med kommunerne. Børne- og Undervisningsministeriet vil som led i
udmøntningen af handlingsplanen bidrage med relevant viden på området i forbindelse med
samarbejder mellem kommuner og DSI. Social- og Boligstyrelsen er i løbende dialog og
samarbejder med DSI om sociale investeringer, bl.a. ift. indsatser mod skolefravær.
Børne- og Undervisningsministeriet støtter dialogen om sociale investeringer
Børne- og Undervisningsministeriet vil understøtte samarbejder mellem kommuner og Den Sociale
investeringsfond (DSI) om sociale effektinvesteringer. Dette med formålet om at mindske langvarigt
bekymrende fravær, så virksomme indsatser over for fravær kan udbredes lokalt og nationalt gennem
sociale investeringer.
Den Sociale Investeringsfond (DSI)
Den Sociale Investeringsfond (DSI) blev etableret af et bredt folketingsflertal (Socialdemokratiet,
Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti) i december 2018 og arbejder for et økonomisk bæredygtigt
velfærdssamfund med formål om at modne markedet for og foretage sociale investeringer. Målet er, at
flere har adgang til velfærd af højere kvalitet, der giver bedre trivsel og livsmuligheder for den enkelte,
både børn, unge og voksne og for samfundet som helhed.
21Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med langvarigt skolefravær
Fraværssager er ofte komplekse og omfattende sager,
og derfor er det vigtigt, at der sikres en
helhedsorienteret indsats med et stærkt tværgående
samarbejde. Social- og Boligstyrelsen har i samarbejde
med tre kommuner og Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet udviklet en model for samarbejde og indsatser
til børn og unge med bekymrende skolefravær.
Modellen beskriver, hvordan kommuner kan arbejde
med en helhedsorienteret indsats på tværs af skoler,
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 21
PPR og socialområdet, og retter sig mod alle børn og unge i grundskolens 0.-9. klasse samt
10. klasse med begyndende eller bekymrende skolefravær. Samarbejdsmodellen er udgivet af
Social- og Boligstyrelsen i 2024.
22Partnerskab om udsatte børn og unges skolegang og læring
Børn og unge i udsatte positioner er i stor risiko for
at få en mangelfuld skolegang, og samtidig er
skolegang og uddannelse stærke
beskyttelsesfaktorer mod udsathed senere i livet.
Derfor indgår Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet i et fagligt partnerskab
med 24 centrale organisationer på skole- og
socialområdet, så aktører på tværs af de to områder
kan rykke tættere sammen og styrke læring og trivsel
i skolen for børn og unge i udsatte positioner. Målet er at styrke den strategiske dialog og
skabe større synlighed om udfordringer og mulige veje at styrke skolegang og læring for børn
og unge i udsatte positioner.
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 22
Kolofon
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær
Redaktion:
Børne- og Undervisningsministeriet
Layout:
Børne- og Undervisningsministeriet
Publikationen kan ikke bestilles, men den kan hentes på Børne- og Undervisningsministeriet
hjemmeside.
Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Børne- og
Undervisningsministeriet på tlf. +45 33 92 50 00 eller mail uvm@uvm.dk
Udgivet af:
Børne- og Undervisningsministeriet, 2025
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 23
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 24
www.uvm.dk


National
handlingsplan
for børn og
unge med
langvarigt
bekymrende
fravær
Oktober 2025, del 1 af 2 dele
Offentligt
BUU Alm.del - Bilag 257
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 2
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 3
Indhold
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 1
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 1
Forord 4
Indledning 5
Kapitel 1. Udfordringsbillede; Hvorfor er der behov for handling? 6
Flere elever er fraværende en stor del af skoleåret 6
Fravær kan have negative konsekvenser for eleverne på kort og lang sigt 7
Fravær kan have samfundsøkonomiske konsekvenser 7
Svært at få børn og unge med langvarigt fravær tilbage i skole 8
Kapitel 2. Årsager; Langvarigt bekymrende fravær er komplekst 11
Et samspil mellem eleven og dets omgivelser 11
Social baggrund har betydning for fravær 11
Klasseværelset som kontekst for fravær 12
Når skolekulturen påvirker elevens tilstedeværelse 13
Kapitel 3. Indsatser; Sådan hjælper vi børn med bekymrende fravær 14
Understøttende lovgivning 14
Mere forebyggelse og tidlig opsporing 15
Øget viden og tydeligt sprog for langvarigt fravær og trivsel blandt børn og unge 16
Behov for et styrket almenområde 17
Styrket samarbejde om fravær mellem skole og hjem og på tværs af kommunen 21
Børne- og Undervisningsministeriet støtter dialogen om sociale investeringer 21
Kolofon 23
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 4
Forord
Skolen er et af børns vigtigste fællesskaber. Et fællesskab, der for mange børn er nøglen til at
udvikle sig – både fagligt og socialt. Når børn og unge trækker sig fra skolen, risikerer vi
derfor ikke kun, at de mister undervisning. De mister også tilknytning til fællesskabet, som er
afgørende for deres tryghed og trivsel.
Desværre ser vi i Danmark en tendens til, at flere børn har det, vi kalder langvarigt
bekymrende skolefravær. Jeg tror, at de fleste danskere kender eller har hørt om et barn, som
ikke går i skole. Det er en trist udvikling. Og noget, der er invaliderende for det enkelte barn
og slider på familierne. Det må vi som samfund ikke vende ryggen til.
Når et barn eller en ung trækker sig fra skolen, skal vi tage det dybt alvorligt. Det er et råb om
hjælp, som vi er nødt til at besvare med handling. Regeringen har sat mange initiativer i gang.
Men jeg tror, at der skal flere tiltag til.
Regeringen kommer derfor inden for kort tid til at invitere folkeskoleforligskredsen til at
forhandle om de anbefalinger, som den lovforberedende ekspertgruppe for inklusion og
specialundervisning afleverede i juni 2025. Ekspertgruppen blev etableret med Aftale om
folkeskolens kvalitetsprogram i marts 2024 og har blandt andet peget på, hvordan vi kan
komme elever med stort skolefravær til hjælp. De peger på, at lovgivningen om fravær i dag
er utidssvarende, fordi den primært adresserer somatisk sygdom fx et brækket ben, og ikke
psykisk mistrivsel. De peger også på, at hvis vi skal hjælpe disse børn og unge tilbage i skolen,
er vi nødt til at vende blikket mod skoletilknytning. Og vi er nødt til at arbejde mere
forebyggende.
Indtil videre har regeringen sat 22 initiativer i gang. De skal på forskellige måder afhjælpe
problemer med langvarigt bekymrende fravær. Det handler bl.a. om understøttende
lovgivning, mere forebyggelse, øget viden, et styrket almenområde og samarbejde om fravær
mellem skole og hjem og på tværs af kommunen.
Jeg bilder mig ikke ind, at alt dermed er løst. Der er brug for flere indsatser. Både fra nationalt,
kommunalt og lokalt hold. Og der er brug for mere viden, så vi kan sætte ind med den rigtige
hjælp. Derfor har regeringen også iværksat en bred undersøgelse af skolefravær. Den skal
komme med forslag til en klar definition af, hvad vi forstår ved langvarigt bekymrende fravær
og med konkrete anbefalinger til at løse langvarigt bekymrende fravær. Undersøgelsen er
færdig i første halvdel af 2026.
Denne handlingsplan indeholder et overblik over, hvad regeringen indtil nu har sat i værk på
tværs af social-, sundheds- og undervisningsområdet. Handlingsplanen er den første af to
dele. Del to følger næste år, når undersøgelsen foreligger. Del to vil indeholde yderligere
tiltag, herunder overvejelser om behov for nationale mål for fraværsindsatsen.
Mattias Tesfaye
Børne- og Undervisningsminister
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 5
Indledning
Antallet af elever med højt fravær er steget i de senere år. I skoleåret 2023-2024 havde ca.
25.000 elever et årligt fravær svarende til 40 skoledage eller mere. Det er bekymrende. For
fravær – især i lange perioder - har negative konsekvenser. Ikke kun for de børn og unge, der
ikke lærer eller trives, når de står uden for skolens fællesskaber, men også for deres familier,
der kan have svært ved at få hverdagen og arbejdslivet til at hænge sammen med et barn, der
har brug for støtte derhjemme.
Regeringen har iværksat arbejdet med en national handlingsplan for børn og unge med
skolevægring med afsæt i beslutningsforslag B 128 fra den 11. juni 2025.
Formålet med handlingsplanen er at understøtte arbejdet med at hjælpe børn og unge med
skolevægring1
og at skabe et fælles fundament for den løbende dialog på tværs af skoler,
forvaltninger, kommuner, staten, organisationer og forskere.
Handlingsplanen kommer i to dele, hvor dette er første del. Anden del af handlingsplanen
kommer i 2026. Det skyldes, at handlingsplanen offentliggøres parallelt med, at VIVE
gennemfører en større undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær, som blev iværksat som
led i Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram fra marts 2024. Undersøgelsen skal levere en
definition af langvarigt bekymrende fravær, kortlægge årsagerne til langvarigt fravær og
formulere anbefalinger til at mindske fravær. Undersøgelsen offentliggøres i marts 2026 og
bidrager således med viden, der er nødvendig for at indfri kravene til handlingsplanen2
.
Handlingsplanen består af tre kapitler:
• Kapitel 1 skitserer udfordringer med fravær, og hvorfor der er behov for handling
• Kapitel 2 skitserer årsager til, at elever havner i langvarigt bekymrende fravær
• Kapitel 3 skitserer allerede besluttede initiativer, som er med til at hjælpe børn og
unge med langvarigt bekymrende fravær
Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) har skrevet handlingsplanen. Som led i
udarbejdelsen af handlingsplanen har ministeriet inddraget folkeskolens parter, relevante
organisationer samt forskere og videnspersoner. De har hver især været med til at kvalificere
udfordringsbilledet, ligesom de har haft mulighed for at komme med inputs til, hvordan
langvarigt bekymrende fravær kan mindskes. Deres konkrete input vil blive medtænkt i
føromtalte undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær, som blev igangsat august 2025 og
forventes afsluttet marts 2026, herunder i undersøgelsens anbefalinger.
1
I handlingsplanen anvendes begrebet ”langvarigt bekymrende fravær” i stedet for ”skolevægring”.
2
I begrundelsen for beslutningsforslag B 128 står der, at handlingsplanen bør indeholde konkrete mål for, hvor meget
skolefraværet skal reduceres inden for en given årrække. Et måltal forudsætter en definition af skolevægring/langvarigt
bekymrende fravær. Arbejdet med en definition indgår i VIVE’s undersøgelse. Derfor vil spørgsmålet om måltal blive
adresseret i den anden version af handlingsplanen, der afventer VIVE’s undersøgelse.
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 6
Kapitel 1.
Udfordringsbillede; Hvorfor
er der behov for handling?
Der er behov for handling målrettet børn og unge med langvarigt bekymrende fravær, fordi
fraværet blandt eleverne i folkeskolen er stigende, og fordi fravær har negative konsekvenser
både på kort og lang sigt. Der er også behov for handling, fordi det i praksis i dag ofte er
svært at hjælpe børn og unge med langvarigt bekymrende fravær tilbage i skole.
Flere elever er fraværende en stor del af skoleåret
Fravær er et stigende problem i folkeskolen. Både når man ser på det gennemsnitlige fravær
og på antallet af elever med højt fravær. Det gennemsnitlige fravær har ikke før 2020/2021
været over 6 pct., mens det siden 2021/2022 har ligget over 7,0 pct3
. I de senere år er der
samtidig sket en stigning i antallet af elever, som har højt fravær4
i løbet af skoleåret. Antallet
af folkeskoleelever med over 20 pct. fravær er steget fra ca. 17.000 (ca. 3 pct.) i skoleåret
2017/2018 til ca. 24.500 (ca. 5 pct.) i 2023/2024, jf. figur 1. Det svarer til 40 skoledage i løbet af
skoleåret.
Figur 1 Udvikling i antal elever med over 20 pct. fravær fordelt på fraværspct.
(akkumuleret), 2011/2012-2023/2024
Anm.: Opgørelse er lavet pba elevernes samlede fraværsprocent i skoleåret, opgjort som antal dage eleven har været
fraværende ud af antal aktive skoledage i skoleåret. Tallene omfatter elever på folkeskoler og specialskoler.
Kilde: BUVM
3
Uddannelsesstatistik.dk
4
Her forstået som årligt fravær på mere end 20 pct.
16.783 16.453
24.455
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
20-29 pct. 30-39 pct. 40-100 pct. over 20 pct.
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 7
Antallet af elever med højt fravær er steget i de senere år efter at have ligget på et stabilt
niveau frem til 2018/2019. Skoleårene 2019/2020 – 2021/2022 var påvirket af Covid-19 med
periodevis hjemsendelse af eleverne og efterfølgende højt sygefravær som følge af højt
Covid-19 smittetryk. Det er derfor ikke overraskende, at fraværet steg i de år, men tallene er
ikke efterfølgende faldet til niveauet fra før Covid-19. Et tilsvarende mønster fremgår af data
over sygefraværet på det danske arbejdsmarked. Sygefraværet steg i perioden fra 2020 – 2022
og er efterfølgende faldet uden dog at nå ned på niveauet fra før årene før Covid-195
.
Omfanget af fravær varierer på tværs af klassetrin, skoletyper og landsdele. Der er flere elever
med højt fravær i udskolingen sammenlignet med mellemtrinnet og indskolingen6
. Desuden
er fraværet højere i specialklasser og på specialskoler end i den almene folkeskole7
. Endelig
ses der også en geografisk variation i fraværsmønstrene. I skoleåret 2023/2024 havde Region
Midtjylland 17 pct. af elever i folkeskolens almenklasser med over 10 pct. fravær, hvilket var
den laveste andel i regionerne. Andelen var højest i Region Sjælland med ca. 27 pct., mens
andelen på landsplan lå på omkring 21 pct. Fraværet varierer også mellem forskellige grupper
af børn og unge, hvilket er beskrevet nærmere i kapitel 2.
Fravær kan have negative konsekvenser for eleverne på kort og lang sigt
Elever, der ikke kommer i skole, står uden for fællesskabet og går glip af den undervisning, de
har ret til. Det har negative konsekvenser for deres trivsel og læring. Forskning viser bl.a., at
langvarigt fravær fører til dårligere resultater ved folkeskolens afgangsprøver8
. Det gælder
både fagligt stærke og svage elever, men fraværet har størst effekt på fagligt svage elever.
Samtidigt er det også denne gruppe, som generelt har det højeste fravær.
Fravær påvirker ikke kun tiden i skolen. Det kan også have konsekvenser for elever på længere
sigt, da elever med højt fravær har øget risiko for bl.a. uddannelsesfrafald, arbejdsløshed,
psykiske problematikker samt ungdomskriminalitet9
.
Fravær kan have samfundsøkonomiske konsekvenser
På det samfundsøkonomiske plan kan fravær føre til stigende velfærdsudgifter, fordi elever
med langvarigt fravær på sigt risikerer at få problemer med langvarig sygdom, arbejdsløshed
og kriminalitet10
. Beregninger fra Social- og Boligstyrelsen peger på et stort budgetøkonomisk
potentiale ved af afhjælpe og forebygge fravær, også når man tager højde for, at en reduktion
i fravær forventes at føre til øget uddannelsesudgifter, da flere børn og unge forventes at
komme i uddannelse og få mere uddannelse. De budgetøkonomiske gevinster drives især af
besparelser på sociale indsatser til børn og unge og indkomstoverførsler. Der er også
budgetøkonomiske gevinster på en lang række andre områder, fx skat af indkomst,
beskæftigelsesindsatser, politi, retsvæsen og kriminalforsorg.11
I debatten om langvarigt bekymrende fravær refereres der ofte til de stigende udgifter til tabt
arbejdsfortjeneste. På landsplan var der i 2024 17.975 forældre, der modtog tabt
arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsniveau. I 2014 var det
5
Danmarks Statistik (2025) Fravær fra arbejde
6
BUVM (2025): Uddannelsesstatistik
7
BUVM (2025): Uddannelsesstatistik
8
VIVE (2020): Panelanalyse af bekymrende skolefravær
9
Metodecentret (2023): Problematisk skolefravær og skolevægring – årsager og behandling
10
Metodecentret (2023): Problematisk skolefravær og skolevægring – årsager og behandling
11
Social- og Boligstyrelsen (2024), Økonomisk potentiale ved at afhjælpe eller forebygge bekymrende skolefravær.
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 8
tilsvarende tal 13.483. Udgifterne til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er steget hvert
år siden 2017 og nåede i 2024 ca. 2,5 mia. kr.12
Der er variation i kommunernes praksis for
udbetaling. En analyse fra Aarhus kommune viser, at skolefravær er en medvirkende årsag til
de stigende udgifter til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i kommunen13
.
Svært at få børn og unge med langvarigt fravær tilbage i skole
Elever med langvarigt bekymrende fravær har brug for støtte til at komme tilbage i skole, men
der er flere forhold, som kan udfordre arbejdet med at hjælpe eleverne.
Indsatser har for lidt fokus på skolekonteksten
Mange indsatser målrettet elever med langvarigt bekymrende fravær har fokus på
enkeltelever og kompenserende individuel støtte, selvom forhold i og omkring skolens
fællesskaber og klassedynamikker ofte er en vigtig del af løsningen i tilfælde med langvarigt
bekymrende fravær14
.
Den lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og
specialundervisningsområdet (2025) peger på, at de gældende regler for støtte i folkeskolen i
for høj grad lægger op til et fokus på udfordringer hos enkeltelever frem for en mere behovs-
og kontekstorienteret tilgang til indsatser og støtte målrettet klassen. Trivselskommissionen
har i deres afrapportering fra 2024 peget på den samme problemstilling.
Udfordringer med samarbejdet mellem hjem, skole- og socialområde
Elever med langvarigt bekymrende fravær har ofte behov for en helhedsorienteret indsats, der
går på tværs af skole og hjem, med en kombination af indsatser på skole- og socialområdet15
.
Et partnerskab med centrale aktører på skole- og socialområdet har dog peget på
udfordringer med det tværgående samarbejde i arbejdet med udsatte børn og unge16
. Der
mangler et systematisk og forpligtigende samarbejde samt et fælles ansvar på tværs af skole-
og socialområdet om støtte til børn og unge i udsatte positioner. Partnerskabet peger også
på, at der mangler gennemgående voksne med en tydelig tovholderfunktion, som har til
opgave at koordinere støtten til barnet eller den unge. Tilsvarende viser en undersøgelse fra
Ankestyrelsen fra 2023, at det i sager om fravær også kan være en udfordring at skabe en
fælles forståelse af årsagerne til et barns skolefravær på tværs af hjem, skoleområde og
socialområde17
.
Erfaringer fra praksis viser, at der kan opstå udfordringer i samarbejdet mellem forældre og
fagprofessionelle i fraværssager. Forældre til børn med langvarigt bekymrende fravær har i to
undersøgelser givet udtryk for, at de savner kompetent rådgivning og vejledning, og at de
selv har måtte tage initiativ til at få hjælp eller agere tovholder18
. En anden undersøgelse har
12
Danmark Statistik. Statistikbanken.dk/ KY051
13
Aarhus kommune (2024) Analyse af stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste
14
Knage, Frederikke Skaaning og Dorte Kousholt (2023): Langvarigt bekymrende fravær. Pædagogisk Indblik nr. 21 (DPU)
15
Knage, Frederikke Skaaning og Dorte Kousholt (2023): Langvarigt bekymrende fravær. Pædagogisk Indblik nr. 21 (DPU),
Metodecentret (2023): Problematisk skolefravær og skolevægring – årsager og behandling og Rambøll (2024): Evaluering
af Social- og Boligstyrelsens model for samarbejde og indsatser for børn og unge med bekymrende skolefravær
16
Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2024) Partnerskab om udsatte børn og unges
skolegang og læring
17
Ankestyrelsen (2023): Retsikkerhedsenhedens undersøgelse om sektoransvarsprincippet ved problematisk skolefravær
hos børn med handicap
18
Børns Vilkår 2020; Ankestyrelsen 2023
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 9
peget på, at der kan opstå mistillid mellem forældre og fagprofessionelle, hvis fx forældre
oplever lange ventetider eller usikkerhed om, hvem der har ansvaret for at sikre fremdrift19
.
Gældende regler for sygeundervisning afspejler ikke de typiske årsager til langvarigt
bekymrende skolefravær
De gældende regler om sygeundervisning understøtter ikke, at elever med langvarig
bekymrende fravær får hjælp til at komme tilbage i skolen, da de ikke forpligter skolen på at
genopbygge elevens tilknytning til skolens fællesskaber. Reglerne er udarbejdet i en tid, hvor
skolefravær var mere snævert knyttet til somatisk sygdom, og de tager ikke højde for
problemstillinger som mistrivsel, længerevarende skolefravær og udfordret skoletilknytning.
Reglerne kan også være vanskelige at efterleve i praksis, da sygeundervisning i dag så vidt
muligt skal gennemføres af elevens egen lærer, som typisk er skemaplanlagt til undervisning i
den øvrige klasse. I praksis medfører det ofte, at sygeundervisningen varetages af en vikar,
hvilket kan påvirke både kvaliteten af undervisningen samt udfordre det relationelle arbejde,
som eleverne med langvarigt bekymrende fravær har behov for. Kun få kommuner oplever, at
de har en god praksis for sygeundervisning20
.
Skoler mangler de fornødne kompetencer
Folkeskolerne oplever at mangle kompetencer til forebyggelse af fravær, tidlige indsatser til at
håndtere det begyndende fravær og redskaberne til håndteringen af det langvarige
bekymrende fravær. I en spørgeskemaundersøgelse21
vurderer 30 pct. af de adspurgte lærere
således, at de i mindre grad har kompetencer til at imødekomme et støttebehov i forbindelse
med at fastholde skolegang, imens 43 pct. svarer, at de i nogen grad har kompetencer til
dette. En anden undersøgelse viser også, at der i dag kun i mindre grad findes viden om
pædagogiske og didaktiske indsatser, fx alternative undervisningstilbud, der lykkes med at
hjælpe elever, der som følge af deres faglige, personlige og/eller sociale udfordringer har et
begyndende eller bekymrende fravær og mangler motivation til at gå i skole.22
Der mangler viden og en fælles forståelse af problemet
En effektiv og koordineret indsats forudsætter en fælles forståelse af, hvornår fravær er
langvarigt og bekymrende. Der findes ikke en national definition af, hvad der udgør
bekymrende fravær. På tværs af kommunerne er der forskellige definitioner af bekymrende
fravær og dermed forskellige opfattelser af, hvornår der skal reageres23
. Det er forskelligt, om
kommunerne har fastsat en grænse for, hvor mange fraværsdage en elev skal have, før
forvaltningen følger op. I en undersøgelse svarer kun 41 pct. af de deltagende kommuner, at
de har en fastsat grænse for dette24
.
Tilsvarende mangler der ofte retvisende fraværsdata. Der er nationale regler for registrering af
fravær, men registreringspraksis varierer betydeligt inden for og på tværs af kommunerne25
.
19
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2025): Forløb for børn og unge med støttebehov og deres familier
20
STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
21
VIVE (2024): Særlige behov i skolen
22
EVA (2022): Øget motivation og reduktion af fravær. Kortlægning af kommuner og skolers arbejde med at øge motivation
og reducere fravær i udskolingen
23
EVA (2022) Øget motivation og reduktion af fravær. Kortlægning af kommuner og skolers arbejde med at øge motivation
og reducere fravær i udskolingen
24
STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
25
Rambøll (2018) Undersøgelse af hjemmeundervisning, fravær og børn uden for undervisningstilbud
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 10
Der er stor forskel på, hvordan fx lovligt og ulovligt fravær defineres, ligesom ikke alt fravær
nødvendigvis registreres.
Ikke tilstrækkelig fokus på tidlig opsporing
En gennemgående udfordring i forhold til at håndtere langvarigt bekymrende fravær, er, at
elever i risiko for langvarigt bekymrende fravær ikke opspores tidligt nok26
. Det er et problem,
da langvarigt bekymrende skolefravær lettest afhjælpes tidligt i problemudviklingen. Forskelle
i registreringen og håndteringen af fravær på tværs af skoler og kommuner kan være udtryk
for, at det ikke er tydeligt, hvornår fravær er bekymrende, hvilke tegn der skal holdes øje med,
og hvordan man som skole og kommune bedst håndterer en situation, hvor en elev er
langvarigt fraværende fra skole eller i risiko for det. Undersøgelser viser, at ikke alle
kommuner har faste arbejdsgange til at understøtte skolerne i at håndtere situationer, hvor en
elev er langvarigt fraværende fra skole27
.
Samarbejder på tværs af kommunale forvaltninger i fraværssager afspejler derudover, at der
ikke altid er en fælles forståelse af problemet28
. Omvendt viser erfaring, at et tættere
samarbejde mellem kommunale forvaltninger i fraværssager understøtter tilrettelæggelse og
gennemførelsen af helhedsorienterede indsatser med afsæt i barnets samlede behov29
.
26
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv
27
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv, VIVE (2019): Kommunernes perspektiver
på centrale udfordringer på børne- og ungeområdet og STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning,
hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
28
Ankestyrelsen (2023): Retsikkerhedsenhedens undersøgelse om sektoransvarsprincippet ved problematisk skolefravær
hos børn med handicap
29
Social- og Boligstyrelsen (2024): Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 11
Kapitel 2. Årsager;
Langvarigt bekymrende
fravær er komplekst
Årsagerne til langvarigt bekymrende fravær er komplekse og har sjældent rod i én entydig
årsag. Derfor er det afgørende, at der gennemføres en grundig og helhedsorienteret
afdækning af baggrunden for elevens fravær, at elevens perspektiv på årsagerne til fraværet
inddrages, og at der tages stilling til, om eleven modtager den rette støtte.
Et samspil mellem eleven og dets omgivelser
Man kan ikke alene ved at fokusere på eleven skabe et dækkende billede af, hvilke
problemstillinger, der ligger bag langvarigt bekymrende fravær. Det er centralt at interessere
sig for personlige forhold hos eleven og elevens trivsel og have et blik for den kontekst, som
eleven indgår i både i og uden for skolen.
Ifølge kommunerne er psykisk mistrivsel, diagnoser som angst og depression og personlige
udfordringer som skoletræthed og manglende motivation i skolen nogle af de typiske årsager
til langvarigt fravær30
. Samtidig har funktionsnedsættelser og udviklingsforstyrrelser
betydning for, at man ikke kommer i skole31
, ligesom elever med en social foranstaltning har
langt flere perioder med højere fravær32
. Det kan dog være vanskeligt at konkludere med
sikkerhed, om disse forhold udgør årsagerne til fraværet, eller om de er udviklet bl.a. som en
belastningsreaktion på, at det for eleven er vanskeligt at tage del i skolens fællesskaber. Lavt
selvværd og somatiske symptomer er også ofte forbundet med langvarigt bekymrende
fravær33
. I det lys kan fraværet ses som undgåelsesadfærd, hvor barnet søger at undgå
situationer, som barnet oplever er ubehagelige, og dermed undgår de psykiske og sociale
udfordringer, det står i34
.
Fordi eleven kan opleve situationer i skolen, der er belastende, er det ikke ensbetydende med,
at det er eleven, der er særligt sårbart over for omgivelserne, eller at det derfor er hos eleven,
at løsningen til fraværet skal findes. Ofte vil der være tale om et samspil mellem elevens
behov og de sociale og faglige læringsmiljøer, eleven er del af i skolen.
Social baggrund har betydning for fravær
Flere undersøgelser fremhæver sociale og familiemæssige forhold som væsentlige
risikofaktorer for at havne i langvarigt bekymrende fravær.
30
STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud og
Rambøll (2018): Undersøgelse af hjemmeundervisning, fravær og børn uden for undervisningstilbud
31
STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
32
VIVE (2020): Panelanalyse af bekymrende skolefravær
33
Knage, Frederikke Skaaning og Dorte Kousholt (2023): Langvarigt bekymrende fravær. Pædagogisk Indblik nr. 21 (DPU)
34
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 12
Børn fra familier, hvor forældreengagementet i skolen er lavt har større risiko for langvarigt
fravær35
, ligesom elever af kortere uddannede forældre har en større risiko for flere perioder
med længerevarende samlet fravær36
. Samtidig er der børn, der oplever manglende forståelse
hjemmefra og mangler støtte og motivation til at passe deres skolegang37
. Børn, hvis forældre
har mindre tilknytning til arbejdsmarkedet (arbejdsløs eller uden for arbejdsmarkedet), har
ligeledes i højere grad længerevarende eller lange fraværsforløb (Ibid.).
Andre forhold i hjemmet som fx vold, psykisk sygdom hos forældrene, misbrug eller lignende
vurderes også at være en af de typiske årsager til, at en elev er langvarigt fraværende fra
skole38
.
Klasseværelset som kontekst for fravær
Der kan være tilfælde, hvor elever ikke modtager den støtte, de har behov for i
undervisningen. Dette kan hænge sammen med flere ting, herunder om det pædagogiske
personale har de specialpædagogiske kompetencer, der skal til for at imødekomme eleverne i
klassens støttebehov, skolens organisering, om de tilstrækkelige ressourcer er til rådighed,
eller om eleven modtager det rette skoletilbud mv.
Elever med et uindfriet støttebehov kan opleve, at undervisningen eller skolegangen generelt
set er udfordrende, hvilket kan påvirke deres fravær og trivsel. Elever med uindfriet
støttebehov har da også større fravær og dårligere trivsel end elever uden støttebehov39
. Tal
fra Børne- og Undervisningsministeriet40
viser, at 67 pct. af de adspurgte lærere i 2024
vurderer, at der er elever i deres klasse, som ikke får den specialpædagogiske støtte, de har
behov for, svarende til 8,4 pct. af eleverne.
Samtidig ses der en sammenhæng mellem elevernes faglige niveau og antallet af
fraværsperioder. Fagligt stærke elever har således færre fraværsperioder end elever, der er
relativt fagligt svage41
, men langvarigt fravær har også i sig selv negativ betydning for elevens
faglige udvikling.
Et inkluderende klassefællesskab og læringsmiljø er samtidig vigtigt for elevernes trivsel. Et
inkluderende klassefællesskab indebærer, at der er høj tolerance, tryghed og venlighed, og at
der er plads til forskellighed. Samtidig har struktur, forudsigelighed og gennemgående voksne
stor betydning for, at der skabes inkluderende læringsmiljøer for børn med særlige
støttebehov. Desværre er der elever, der oplever at være i utrygge klassemiljøer med
mobning, drillerier og slåskampe, og for nogle elever kan det være medvirkende til fravær fra
skolen42
. Ifølge kommunerne er sociale udfordringer i skolen, fx i form af mobning, også af
central betydning for fravær43
.
35
VIVE (2020): Panelanalyse af bekymrende skolefravær og STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning,
hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
36
VIVE (2020): Panelanalyse af bekymrende skolefravær
37
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv
38
STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
39
VIVE (2022:) Støtte, støttebehov og elevresultater. Delrapport 1. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk
bistand
40
Børne og Undervisningsministeriets Grundskolepanelet (2024)
41
VIVE (2020): Panelanalyse af bekymrende skolefravær
42
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv
43
STUK (2024): Langvarigt fravær, sygeundervisning, hjemmeundervisning og børn uden for undervisningstilbud
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 13
Børn kan også opleve at føle sig ensomme og uden en tæt relation i klassen44
. Fraværet af en
nær ven skyldes dog langt fra altid bevidst eksklusion fra fællesskabet eller mobning, men kan
handle om flere forskellige forhold, der vedrører både kulturen i klassen og skolens
organisering mv.
Dårlige relationer mellem lærere og elever kan også have stor betydning for, om en elev er
langvarigt fraværende fra skolen45
. En god lærer-elev-relation bygger ikke kun på lærerens
evne til at undervise med høj faglig kvalitet, men også på, at eleverne føler sig taget alvorligt,
og at de bliver mødt med fagligt høje forventninger46
. Samtidig har betydningsfulde relationer
mellem læreren og eleven stor positiv betydning, hvorfor brud i lærerrelationen, fx grundet
skift i overgangen mellem indskoling, mellemtrin og udskoling, opsigelser eller barsler kan
være udfordrende for nogle elever.
Når skolekulturen påvirker elevens tilstedeværelse
Der kan ligeledes være forhold på skolen, der har betydning for, at der er elever, der havner i
langvarigt bekymrende fravær. Disse forhold kan handle om skolens organisering ved
overgange, fx fra børnehaveklasse til 1. klasse, fra indskoling til mellemtrin, og fra frikvarterer
til undervisningstimer47
. Overgange er nemlig typisk forbundet med nye krav og ændrede
rammer, hvilket for nogle elever kan være udfordrende at omstille sig til. Det kan samtidig
handle om kulturen på den enkelte skole, fx i forhold til måden det pædagogiske personale
taler til børnene, i klassen og til forældrene på og brugen af vikarer, ligesom det kan handle
om det pædagogiske personales trivsel og arbejdsmiljøet på skolen mere generelt.
Når der er tale om forhold på forskellige niveauer, som har betydning for langvarigt
bekymrende fravær, er det vigtigt, at blikket rettes mod alle de kontekster, barnet indgår i, så
der kan dannes en nuanceret forståelse af baggrunden for fraværet, herunder forhold, der
knytter sig til miljøet i klassen og på skolen. Det betyder også, at skolernes og kommunernes
arbejde med tidlig opsporing af elever i risiko for langvarigt fravær bør inddrage forhold hos
både den enkelte elev, i hjemmet, klassen og på skolen.
44
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv
45
VIVE (2020): Panelanalyse af bekymrende skolefravær og EVA (2022): Øget motivation og reduktion af fravær
46
Børns Vilkår (2020): Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv
47
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (2025): Forløb for børn med støttebehov og deres familier
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 14
Kapitel 3. Indsatser; Sådan
hjælper vi børn med
bekymrende fravær
Regeringen har allerede besluttet og igangsat en række initiativer på tværs af social-,
sundheds- og undervisningsområdet, der enten direkte eller indirekte skal komme elever i
langvarigt bekymrende fravær til gode. Disse initiativer adresserer flere af de identificerede
udfordringer og barrierer i forhold til arbejdet med langvarigt bekymrende fravær og kan
placeres inden for følgende temaer:
• Understøttende lovgivning
• Mere forebyggelse og tidlig opsporing
• Øget viden og tydeligt sprog for langvarigt fravær og trivsel blandt børn og unge
• Behov for et styrket almenområde
• Styrket samarbejde om fravær mellem skole og hjem og på tværs af kommunen
Understøttende lovgivning
01Anbefalinger til regelændringer vedrørende inklusion og specialundervisning i
folkeskolen fra ekspertgruppe
Der er behov for at se på de lovgivningsmæssige rammer for
specialundervisning i folkeskolen, så inklusionen i folkeskolen
kan styrkes, og flere elever kan blive i den almene
undervisning. En lovforberedende ekspertgruppe for nye
regler for inklusion og specialundervisning samt
sygeundervisning i folkeskolen har derfor i perioden fra
september 2024 til juni 2025 haft til opgave at komme med
konkrete anbefalinger til justeringer af lovgivningen.
Ekspertgruppen har bl.a. anbefalet en model for styrket
indsats mod bekymrende fravær, der tager højde for, at årsagerne til bekymrende fravær er
komplekse og kan skyldes andet end somatisk sygdom (fx mistrivsel, manglende
tilhørsforhold til klassens fællesskab, manglende tilpasning af læringsmiljøet mv.) Modellen
indeholder følgende elementer: 1) at skolelederen forpligtes på at kontakte forældrene ved 10
dages fravær i et kvartal med henblik på, sammen med dem, at vurdere, hvad der skal til for at
bringe fraværet til ophør, 2) at der ved 15 dages fravær i et kvartal etableres
fraværsundervisning, der bl.a. skal understøtte elevens skoletilknytning, og som erstatter og i
vidt omfang svarer til forpligtelserne til sygeundervisning i dag, og 3) at der udarbejdes en
pædagogisk-didaktisk handleplan ved 15 dages fravær i et kvartal, hvis årsagen til fraværet er
manglende skoletilknytning. Den pædagogiske-didaktiske handleplan skal beskrive
handlinger i læringsmiljøet og omkring eleven, der kan få eleven tilbage i skole. Skolelederen
skal i samråd med eleven og forældre følge op på handlingerne hver tredje måned.
Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) skal inddrages i arbejdet med den pædagogiske-
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 15
didaktiske handleplan, ligesom at PPR skal forpligtes på at bidrage til at understøtte det
pædagogiske personale i arbejdet med at sikre gode og inkluderende læringsfællesskaber.
Politiske forhandlinger af ekspertgruppens anbefalinger, herunder deres anbefalinger til
lovgivning om bekymrende fravær, forventes at starte op ultimo 2025 i
folkeskoleforligskredsen. Nedsættelse af en lovforberedende ekspertgruppe for nye regler for
inklusion og specialundervisning i folkeskolen er er en del af Aftale om folkeskolens
kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
02 Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
Reglerne i folkeskoleloven afspejler ikke i tilstrækkelig grad ambitionen
om, at elever som hovedregel skal være en del af den almene
undervisning og fællesskabet. De gældende regler fokuserer på
elevernes individuelle ret til støtte, frem for elevernes ret til at være en
del af det almene fællesskab. Derfor er der tilføjet til folkeskolelovens §
3 a, at støtte kan gives individuelt til den enkelte elev som i dag, men
også gennem aktiviteter i klassen. Indsatsen har afsæt i Aftale om
folkeskolens kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19.
marts 2024.
03Sammenhængende patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien
Børn og unge, der henvises til den regionale børne- og
ungdomspsykiatri, skal tilbydes et sammenhængende forløb af høj
kvalitet, hvor man tidligt afdækker, hvad der fylder mest for familien,
og hurtigt iværksætter de relevante indsatser og hermed forebygge,
at sygdomme forværres. Derfor skal børn og unge have én samlet
patientrettighed til et sammenhængende forløb på i alt 60 dage, som
indebærer 1) at børn og unges udredningsforløb skal være påbegyndt
senest 30 dage efter henvisning, og 2) at børn og unge skal være
endeligt udredt for den sygdomsmistanke, de henvises med, og
opstartet i behandling senest 60 dage efter henvisning. Indsatsen har afsæt i Aftale om en
samlet 10-årsplan for psykiatrien, 2020-2030, fra 19. maj 2025.
Mere forebyggelse og tidlig opsporing
04Kommunalt tilbud om lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i
psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse
For at sikre en tidlig indsats til børn og unge i
psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk
lidelse, er det besluttet, at kommunerne skal
etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud.
Tilbuddet skal være gratis og tilgængeligt i alle
kommuner, hvor børn, unge og forældre skal kunne
henvende sig uden henvisning. Tilbuddet skal være
fuldt implementeret inden udgangen af 2025. Samtidig er det med Aftale om en samlet 10-
årsplan for psykiatrien, 2020-2030, fra 19. maj 2025 besluttet, at det i forbindelse med
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 16
evalueringen bl.a. skal undersøges, om tilbuddet skal udvides med socialfaglige og
pædagogiske indsatser. Indsatsen følger op på Trivselskommissionens anbefaling fra den 25.
februar 2025
05Bedre hjælp til mennesker med ADHD og autisme
I dag venter for mange mennesker, herunder børn og
unge, med ADHD og autisme for længe på afklaring og
hjælp. Samtidig øger ventetiderne risikoen for, at
symptomer forværres, og at der udvikles andre
samtidig psykiske lidelser eller udfordringer. For børn
og unge kan det gøre det svært at deltage i en
dagligdag med skole og sociale fællesskaber. Derfor
skal Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante aktører udarbejde et oplæg til at sikre
mere ensartet kvalitet i både udredning, behandling og opfølgning på tværs af landet.
Oplægget, der skal forelægges aftalekredsen, skal tage højde for mulige forskelle i behov,
udfordringer og problematikker afhængigt af, om der er tale om børn, unge eller voksne.
Indsatsen har afsæt i Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, 2020-2030, fra 19. maj
2025.
Øget viden og tydeligt sprog for langvarigt fravær og trivsel blandt børn og unge
06Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær
Der er behov for mere viden om langvarigt bekymrende fravær
og en tydelig afgrænsning af, hvornår fravær er bekymrende.
Derfor er der igangsat en undersøgelse, der skal komme med
en definition af langvarigt bekymrende fravær samt afdække
omfanget af elever i langvarigt bekymrende fravær og
karakteristika ved elevgruppen. Undersøgelsen skal samtidig
pege på tiltag, der kan mindske langvarigt bekymrende fravær.
Undersøgelsen blev igangsat i august 2025 og forventes
afsluttet ultimo første kvartal 2026. Undersøgelsen har afsæt i
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
07Forsøg med online-undervisning for at hjælpe børn med langvarigt bekymrende
fravær tilbage i skole
Der er behov for at opbygge erfaringer med
forskellige typer af indsatser målrettet elever i
langvarigt bekymrende fravær, så eleverne kan
komme tilbage i skole. Derfor har kommunerne
gennem forsøg med onlineundervisning fået
mulighed for at afprøve et nyt tilbud til at hjælpe
elever med langvarigt bekymrende fravær tilbage i
skole. 17 kommuner deltager i forsøget, som skal
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 17
skabe viden om, hvorvidt onlineundervisning i kombination med andre indsatser kan hjælpe
elever med langvarigt bekymrende fravær tilbage i skole. Forsøget bliver gennemført fra
primo 2025 til ultimo 2028 og er målrettet elever i grundskolen. Indsatsen er en del af Aftale
om folkeskolens kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
08Mere viden om konsekvenserne ved det stigende antal diagnoser på børne- og
ungeområdet
Der er igennem en årrække sket en stigning i antallet af
børn og unge med en psykiatrisk diagnose, og det har
afledte effekter på de kommunale indsatser på børne- og
ungeområdet. I lyset heraf nedsættes en ekspertgruppe,
der skal afdække årsager og konsekvenserne af det
stigende antal diagnoser blandt børn og unge, og hvilken
rolle diagnoser spiller i tildelingen af støtte til børn og
unge. Indsatsen har afsæt i Aftale om en samlet 10-
årsplan for psykiatrien, 2020-2030, fra 19. maj 2025. og følger op på Trivselskommissionens
anbefaling fra den 25. februar 2025.
09Et nyt sprog for trivsel og mental sundhed
Da der er kommet et større fokus på børn og unges trivsel og
mentale sundhed i samfundet og i den offentlige samtale, skal viden
om trivsel og mental sundhed udbredes, så der kan blive skabt et
nyt og mere nuanceret sprog for trivsel og dermed også en anden
bevidsthed om og forståelse for trivsel. Indsatsen har afsæt i Aftale
om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, 2020-2030, fra 19. maj 2025
og følger op på Trivselskommissionens anbefaling fra februar 2025.
Behov for et styrket almenområde
10Flere ansatte i daginstitutioner
En god skolestart starter i dagtilbud. Særligt er det vigtigt at
understøtte en tryg overgang fra dagtilbud til skole.
Kvalitetsundersøgelserne på dagtilbudsområdet har vist, at
der er behov for at øge kvaliteten i dagtilbuddene. Derfor
har regeringen med finanslovsforslaget for 2026 lagt op til
at styrke ledelsen på dagtilbudsområdet og øge antallet af
hænder omkring de mindste børn.
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 18
11Bedre mulighed for udsat skolestart
Det er vigtigt, at de børn, der begynder i skole, er klar til
skolelivet. En dårlig start kan få betydning for resten af
barnets skolegang, og for nogle børn er et ekstra år i
børnehave præcis den forskel, der skal til for, at de bliver
klar til skolen. Den 1. januar 2024 trådte der derfor nye
regler i kraft, som skal skabe bedre mulighed for udsat
skolestart.
12Sænkelse af klasseloft i indskolingen
Det er afgørende, at alle børn får en god skolestart, der understøtter børnenes faglige,
trivselsmæssige og sociale udvikling. Et lavere klasseloft kan give mere tid til den enkelte elev
og bidrage til en mere tryg og rolig start i skolen for de yngste elever. Derfor er klasseloftet i
folkeskolen med virkning fra skoleåret 2024/2025
sænket til 26 elever i børnehaveklassen og 1.-2.
klasse, dog med mulighed for op til 28 elever i helt
særlige tilfælde.
13Frihed til kortere skoledage og indførelse
af en ny ”timebank” i folkeskoler
Eleverne i folkeskolen skal opleve en sammenhængende
skoledag og en undervisning, der er både varieret og
motiverende. Derfor afskaffes den understøttende
undervisning, men på en måde hvor ressourcerne herfra
fastholdes i folkeskolen med mulighed for lokale
prioriteringer. Det betyder, at skolerne kan prioritere en
kortere skoledag og benytte ressourcerne til at finansiere
øvrige indsatser. Ressourcerne bindes fremover til skolens
timebank og kan anvendes både til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene,
herunder to-voksenordninger, holddannelse, co-teaching mv., og til indsatser, der styrker
kvaliteten i fritidstilbuddene. Indsatsen har afsæt i Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram
indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 19
14Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de
ældste elever
For at sikre mere varierende undervisningsforløb,
hvor eleverne har mulighed for at vælge en
alternativ afslutning på folkeskolen, får de ældste
flere praktiske fag og mere valgfrihed i deres
skoleskema. Dette bl.a. gennem
juniormesterlære i 8. og 9. klasse, hvor elever
tilknyttes en virksomhed eller praktiske
undervisningsforløb på fx en erhvervsuddannelse
eller FGU-institution 1-2 dage om ugen i et
praktikforløb. Derudover indføres bl.a. et praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse, som kan
supplere det eksisterende praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse. Indsatsen er en del af
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
15Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
Almene folkeskoler skal have bedre mulighed for at
løfte elever med udfordringer med at læse, skrive
og/eller regne. Derfor modtager folkeskolerne fra
2028 500 mio. kr. årligt til en styrket indsats til de 10.
pct. fagligt mest udfordrede elever i dansk og
matematik gennem stærkere inkluderende
læringsmiljøer. Initiativet blev allerede iværksat fra
efteråret 2024, hvor midlerne gradvist stiger til og
med 2027, indtil det fulde beløb på 500 mio. kr.
træder i kraft i 2028. Indsatsen er en del af Aftale om
folkeskolens kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
16Den pædagogiske klasseplan
Skolernes og de kommunale forvaltningers arbejde med at sikre, at alle børn kan deltage i
undervisningen og trives fagligt og socialt i klassefællesskabet, skal understøttes. Den
pædagogiske klasseplan er et nyt redskab, der skal sikre hurtigere og mere systematiske
indsatser i skolernes forebyggende arbejde med udgangspunkt i klassefællesskabet, så alle i
klassen kan deltage i undervisningen og trives socialt og fagligt. Redskabet skal understøtte
samarbejde og dialog med eleverne og tidlig inddragelse af PPR i arbejdet med
klassefællesskabet. Den pædagogiske klasseplan er en skabelon, som kommunale
forvaltninger og skoler frivilligt kan benytte til at understøtte samarbejde og dialog om det
gode læringsmiljø på landets grundskoler. Indsatsen er udviklet som en del af Aftale om
folkeskolens kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024 (omtales
’Pædagogisk indsatsplan’ i aftalen).
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 20
17Kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv.
De pædagogiske kompetencer hos lærere og pædagoger i skolen
skal styrkes. Derfor gives der mulighed for at prioritere op til 200
mio. kr. årligt til materialer og kompetenceudvikling lokalt som
tillæg til kommunernes eksisterende forpligtelse til
kompetenceudvikling af pædagogisk personale. Ifølge
folkeskoleforligskredsen bør de nye midler i de første år særligt
prioriteres til kompetenceudvikling i specialpædagogik og
klasseledelse, da disse kompetencer rummer et stort potentiale for
at skabe ro i klassen og inkluderende læringsmiljøer. Indsatsen er
en del af Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram indgået af
folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024. Med Aftalen om
kommunernes økonomi for 2025 er regeringen og KL enige om, at arbejdet med at sikre
specialpædagogiske kompetencer tæt på eleverne er helt central for at styrke almenområdet,
og at der er behov for, at midlerne til kompetenceudvikling de næste år anvendes hertil for at
kunne løfte opgaven.
18Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
Der er behov for at styrke de pædagogiske
kompetencer hos lærere og pædagoger i skolen.
Derfor afsættes der 155 mio. kr. årligt og fuldt
indfaset til, at kommunerne kan opkvalificere
lærere og pædagoger inden for klasseledelse og
specialpædagogik og til, at de kan ansætte flere
medarbejdere i Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning (PPR). Konkret kan midlerne anvendes til kompetenceløft af det pædagogiske
personale, så de er bedre rustet til at udvikle inkluderende læringsmiljøer og til at
imødekomme flere elevers trivsels- og læringsmæssige behov i almenfællesskaberne. Dette
via forebyggende og fællesskabsorienterede indsatser. Midlerne kan også anvendes til
ansættelse af medarbejdere, der varetager PPR-opgaver, så PPR kan være endnu mere til
stede ude på folkeskolerne og understøtte inkluderende læringsmiljøer gennem øget
samarbejde med pædagogisk personale. Indsatsen er en del af Aftale om folkeskolens
kvalitetsprogram indgået af folkeskoleforligskredsen fra 19. marts 2024.
19Ny psykologfaglig professionsmasteruddannelse for lærere og pædagoger
Der etableres en ny psykologfaglig
professionsmasteruddannelse målrettet lærere og
pædagoger. Hensigten er at videreuddanne lærere og
pædagoger i forhold til at skabe trygge fællesskaber og
deltagelsesmuligheder for alle børn og unge i skole, dagtilbud
og på fritidsområdet. Uddannelsen skal understøtte inklusion
og trivsel samt give lærere og pædagoger de nødvendige
handlekompetencer på baggrund af praksisrettet,
psykologfaglig viden. Uddannelsen forventes oprettet fra
sommeren 2026 og er en opfølgning på Aftale om folkeskolens
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 21
kvalitetsprogram fra 19. marts 2024, ligesom den er en del af Aftale om Reform af
professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark fra 26. marts 2025.
Styrket samarbejde om fravær mellem skole og hjem og på tværs af kommunen
20Kommuner kan samarbejde med Den Sociale Investeringsfond (DSI)
Kommunernes indsatser til forebyggelse og
håndtering af fravær er meget varierende, og der
mangler dokumenteret viden om, hvilke indsatser
der skaber de bedste resultater for elever med
langvarigt fravær. Kommuner kan samarbejde med
Den Sociale Investeringsfond (DSI) om sociale
effektinvesteringer mod skolefravær.
Skolefraværsindsatser kræver ofte tværfagligt
samarbejde og finansiering på tværs af forvaltninger.
Sociale effektinvesteringer kan være særligt
relevante, fordi de er designet til at håndtere, at de økonomiske og sociale effekter ofte først
viser sig på længere sigt. DSI kan både understøtte feltets udvikling og foretage konkrete
investeringer sammen med kommunerne. Børne- og Undervisningsministeriet vil som led i
udmøntningen af handlingsplanen bidrage med relevant viden på området i forbindelse med
samarbejder mellem kommuner og DSI. Social- og Boligstyrelsen er i løbende dialog og
samarbejder med DSI om sociale investeringer, bl.a. ift. indsatser mod skolefravær.
Børne- og Undervisningsministeriet støtter dialogen om sociale investeringer
Børne- og Undervisningsministeriet vil understøtte samarbejder mellem kommuner og Den Sociale
investeringsfond (DSI) om sociale effektinvesteringer. Dette med formålet om at mindske langvarigt
bekymrende fravær, så virksomme indsatser over for fravær kan udbredes lokalt og nationalt gennem
sociale investeringer.
Den Sociale Investeringsfond (DSI)
Den Sociale Investeringsfond (DSI) blev etableret af et bredt folketingsflertal (Socialdemokratiet,
Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti) i december 2018 og arbejder for et økonomisk bæredygtigt
velfærdssamfund med formål om at modne markedet for og foretage sociale investeringer. Målet er, at
flere har adgang til velfærd af højere kvalitet, der giver bedre trivsel og livsmuligheder for den enkelte,
både børn, unge og voksne og for samfundet som helhed.
21Model for samarbejde og indsatser til børn og unge med langvarigt skolefravær
Fraværssager er ofte komplekse og omfattende sager,
og derfor er det vigtigt, at der sikres en
helhedsorienteret indsats med et stærkt tværgående
samarbejde. Social- og Boligstyrelsen har i samarbejde
med tre kommuner og Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet udviklet en model for samarbejde og indsatser
til børn og unge med bekymrende skolefravær.
Modellen beskriver, hvordan kommuner kan arbejde
med en helhedsorienteret indsats på tværs af skoler,
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 22
PPR og socialområdet, og retter sig mod alle børn og unge i grundskolens 0.-9. klasse samt
10. klasse med begyndende eller bekymrende skolefravær. Samarbejdsmodellen er udgivet af
Social- og Boligstyrelsen i 2024.
22Partnerskab om udsatte børn og unges skolegang og læring
Børn og unge i udsatte positioner er i stor risiko for
at få en mangelfuld skolegang, og samtidig er
skolegang og uddannelse stærke
beskyttelsesfaktorer mod udsathed senere i livet.
Derfor indgår Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet i et fagligt partnerskab
med 24 centrale organisationer på skole- og
socialområdet, så aktører på tværs af de to områder
kan rykke tættere sammen og styrke læring og trivsel
i skolen for børn og unge i udsatte positioner. Målet er at styrke den strategiske dialog og
skabe større synlighed om udfordringer og mulige veje at styrke skolegang og læring for børn
og unge i udsatte positioner.
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 23
Kolofon
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær
Redaktion:
Børne- og Undervisningsministeriet
Layout:
Børne- og Undervisningsministeriet
Publikationen kan ikke bestilles, men den kan hentes på Børne- og Undervisningsministeriet
hjemmeside.
Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Børne- og
Undervisningsministeriet på tlf. +45 33 92 50 00 eller mail uvm@uvm.dk
Udgivet af:
Børne- og Undervisningsministeriet, 2025
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 24
National handlingsplan for børn og unge med langvarigt bekymrende fravær 25
www.uvm.dk