URU alm. del - svar på spm. 173 om der i henhold til international lov foreligger berettiget tvivl om, at Israel har begået alvorlige krigsforbrydelser i Gaza
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 173)
Aktører:
URU alm.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uru/spm/173/svar/2167635/3076478.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2 Folketingets Udenrigsudvalg Dato 6. oktober 2025 Bilag Sag 25/38878 Enhed INTJUR URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 173 fra Søren Søndergaard (EL) stillet den 29. september 2025 til udenrigsministeren. Spørgsmål Vil ministeren oplyse - vel vidende at der udestår en juridisk afgørelse om anklagen mod Israel for folkemord - om der i henhold til international lov foreligger berettiget tvivl om, at Israel har begået alvorlige krigsforbrydelser i Gaza? Eller mener regeringen, at eksempelvis systematisk forhindring af nødhjælp til civile og utallige drab på ubevæbnede nødhjælpsarbejdere kan undskyldes som andet end krigsforbrydelser? Svar Der er ingen tvivl om, at den humanitære situation i Gaza er katastrofal, og at konflikten har haft alt for store humanitære konsekvenser. Fra dansk side har vi vedholdende opfordret Israel til at efterleve sin folkeretlige forpligtelse til at sikre uhindret, sikker og vedvarende nødhjælp til Gaza samt til at beskytte nødhjælpsarbejdere i overensstemmelse med den humanitære folkeret. Danmark arbejder – både bilateralt, gennem EU, og i FN’s Sikkerhedsråd – for at lægge pres på Israel for at skifte kurs. En krigsforbrydelse er en krænkelse af den humanitære folkeret, som giver anledning til individuel retsforfølgelse. Det er regeringens holdning, at hvis der er mistanke om internationale forbrydelser, skal det efterforskes og i givet fald retsforfølges. Regeringen er i den forbindelse en fast støtte af Den Internationale Straffedomstol (ICC), som yder et vigtigt bidrag til at bekæmpe international straffrihed, og som p.t. efterforsker situationen i Palæstina. Offentligt URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 173 Udenrigsudvalget 2024-25 2/2 Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen