UFU alm. del - svar på spm. 157 om at det primære sigte med Program for Viden og Innovation er, at de studerende skal vende tilbage til deres hjemland efter endt studieophold
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UFU alm. del (Spørgsmål 157)
Aktører:
Besvarelse på UFU alm. del spm.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ufu/bilag/0/3076437.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1 Dato 5. oktober, 2025 Bilag Sag 24/49710 Enhed LÆRING UFU alm. del – svar på spørgsmål 157 fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA) stillet den 27. august 2025 til udenrigsministeren. Spørgsmål I ministerens svar på UFU alm. del - spm. 119 svarer ministeren, at det primære sigte med Program for Viden og Innovation er, at de studerende skal vende tilbage til deres hjemland efter endt studieophold. Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen vil sikre, at det også sker? Svar Aktiviteter indenfor Program for Viden og Innovation skal finde sted indenfor gældende love og regler både ift. det videregående uddannelsesområde og opholdsområdet. Afrikanske studerende, der kommer på studieophold til Danmark igennem programmet, kan blive i den tidsperiode, som deres studieopholdstilladelse tillader. På baggrund af regeringens nye tiltag på studieopholdsområdet, vil det nuværende 3-årige jobsøgningsophold blive forkortet til 1 år. For afrikanske studerende, der kommer ind på og afslutter en hel universitetsuddannelse i Danmark, vil det fremadrettet betyde, at de – ligesom dimittender fra andre tredjelande – får et etårigt jobsøgningsophold, efter de har afsluttet deres uddannelse. Der vil under hele programperioden blive indsamlet data ifm. studieophold for afrikanske studerende i Danmark, inklusiv ind- og udrejse, varighed af ophold, beskæftigelse efter endt deltagelse i programmet mm. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen Offentligt UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 157 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25