IFU alm. del - svar på spm. 245 om oversendelse af talepapir fra samrådet 25/9-25 om politisk pres og vurdering af statsborgerskab

Tilhører sager:

Aktører:


IFU alm. del - svar på spm. 245.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ifu/bilag/0/3076413.pdf

Ministeren
Side 1/1
6. oktober 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariat
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. oktober 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. 245 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 245.
Vil ministeren oversende udvalget sit talepapir fra samrådet d. 25/9-25 om politisk
pres og vurdering af statsborgerskab, jf. IFU alm. del – samrådsspørgsmål L?
Svar:
Hermed vedlægges det talepapir, der dannede grundlag for besvarelsen den 25.
september 2025 af samrådsspørgsmål L (alm. del) i Udlændinge- og Integrations-
udvalget.
Rasmus Stoklund
/
Christine Vestergaard
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 245
Indfødsretsudvalget 2024-25


Talepapir - samråd L alm. del IFU.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ifu/bilag/0/3076414.pdf

Talepapir
25. september 2025
Sags nr. 2025 - 15462
Akt-id 3298285
Arrangement: Besvarelse af samråd L (Alm. del) IFU
Hvornår: 25. september 2025 kl. 13.00
DET TALTE ORD GÆLDER
Tekst:
Samrådsspørgsmål L
Hvordan forholder ministrene sig til, at det af Dagbladet
Politikens artikler fra den 14. august 2025 fremgår, at der
var tale om en bevidst faglig vurdering og en konstate-
rende forvaltningsakt, da et barn med oprindeligt tysk
statsborgerskab i 2006 af Statsamtet Fyn blev tildelt dansk
statsborgerskab, og vil ministeren oplyse, om det giver an-
ledning til en ændret vurdering af den konkrete sag? Vil
ministrene endvidere forholde sig til det i artiklerne be-
skrevne pres fra både Digitaliseringsministeriet, Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet og Statsadvokaten i lyset
af, at ministrene på et tidligere samråd om sagen bagatel-
liserede den politiske indblanding.
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 245
Indfødsretsudvalget 2024-25
2
Tale:
• Tak for spørgsmålet.
• Nu er jeg som bekendt ny minister på dette område,
men jeg kan forstå, at der er blevet sagt og skrevet me-
get om denne sag. Også siden samrådsspørgsmålet blev
stillet.
• Jeg er derfor glad for anledningen til at kunne redegøre
for forløbet.
• Der har navnlig været en række skriverier, kritik og på-
stande rejst i Dagbladet Politiken.
• Politiken har temmelig kulørt tegnet et billede af usag-
lig politisk indblanding i den konkrete sag om statsbor-
gerskab.
• Den konkrete sag, som samrådsspørgsmålet vedrører,
er – som tidligere oplyst af min forgænger – ikke for-
ankret i Udlændinge- og Integrationsministeriet, men i
Familieretshuset [under social- og boligministerens
ressort], som på forespørgsel fra
3
Digitaliseringsministeriet har undersøgt grundlaget for
den pågældendes registrering som dansk statsborger.
• Som bekendt har Familieretshuset herefter besluttet at
ændre den pågældendes registrering af statsborgerskab
i Det Centrale Personregister (CPR) under henvisning
til, at der var tale om en fejlregistrering.
• Det er netop den ændring i CPR, som har givet anled-
ning til polemik.
• For eksempel fremgår det af den artikel, som samråds-
spørgsmålet henviser til, at den pågældende angiveligt
efter en grundig sagsbehandling, herunder efter vejled-
ning fra det daværende Integrationsministerium, blev
bevilget dansk statsborgerskab i 2006.
• Der er allerede i en besvarelse til Folketinget [IFU alm.
del spm. 219] redegjort for, at der hverken nu eller til-
bage i 2006 er behandlet en sag om den pågældende i
Indfødsretskontoret.
• Der er alene fundet statsamtets ganske kortfattede tele-
fonnotat.
4
• Jeg skal naturligvis ikke kunne udtale mig om sagsbe-
handlingen i Statsamtet Fyn, men der er i hvert fald
ikke noget, der tyder på, at spørgsmålet har været gen-
stand for nærmere undersøgelser i Indfødsretskontoret
i 2006.
• Når det er sagt, så har mit ministerium gennem hele
dette forløb været klar over – og taget med i vurderin-
gerne – at Statsamtet Fyn i 2006 udarbejdede en adop-
tionsbevilling, hvor der stod, at pågældende blev dansk
ved adoptionen.
• Politikens dækning kan foranledige nogen til at tro, at
det ikke var tilfældet.
• Men det har bare i ministeriets optik ikke gjort nogen
juridisk forskel, om den fejlagtige angivelse af dansk
statsborgerskab fremgik af en adoptionsbevilling eller
alene af registreringen i CPR.
• Som bekendt blev den konkrete sag opdaget i forbin-
delse med et udvalgsspørgsmål, som der senere blev
stillet samrådsspørgsmål om.
5
• Digitaliseringsministeriet har tidligere oplyst, at de
forud for et samråd i januar 2025 anmodede Familie-
retshuset om at undersøge, om den pågældende blev
korrekt registeret som dansk i 2006, da hun blev sted-
barnsadopteret.
• I forbindelse med Familieretshusets undersøgelser an-
modede de i marts 2025 mit ministerie om en udtalelse
om reglerne om erhvervelse af indfødsret ved sted-
barnsadoption.
• Ministeriet vurderede, at den pågældende ikke erhver-
vede dansk statsborgerskab efter reglerne i indfødsrets-
loven, og at registreringen som dansk derfor måtte bero
på en myndighedsfejl.
• Familieretshuset traf på baggrund heraf i maj 2025 af-
gørelse om, at den pågældende skulle omregistreres i
CPR.
• Der er ikke noget mistænkeligt eller i øvrigt nyt i, at
myndighederne opdager f.eks. fejl eller
6
uoverensstemmelser i forbindelse med besvarelse af
udvalgsspørgsmål.
• Og der er intet odiøst i, at Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet – der som bekendt er ressortmyndighed
for indfødsret – bliver spurgt til fortolkning af reglerne.
• Det er i min optik helt udramatisk, at udlændinge- og
integrationsministeren og ministeriet har forholdt sig
til, hvordan de regler, som er vedtaget af Folketinget,
skal forstås.
• Det er selvsagt helt fair, at det kan give anledning til
debat og kritik af udfaldet i konkrete sager – det må
man om nogen som udlændinge- og integrationsmini-
ster være vant til.
• Men i Politiken beskrives det som om, at der skulle
have været en form for sammensværgelse mellem
statsministeren, justitsministeren, digitaliseringsmini-
steren og udlændinge- og integrationsministeren, som
angiveligt skulle have lagt et politisk pres på myndig-
hederne.
7
• Nu har jeg jo ikke været en del af persongalleriet for
den påstående sammensværgelse, men jeg kan meget
enkelt sige, at det ikke har været tilfældet.
• Politiken har derfor i min optik helt uberettiget tegnet
et billede af usaglig politisk indblanding og et pres af
embedsmænd i sagen.
• Og med de ord vil jeg nu give ordet videre til digitali-
seringsministeren.
• Tak for ordet.