Vurdering fra FE af den hybride trussel mod Danmark

IKKE KLASSIFICERET
Dato: 3. oktober 2025
Forsvarets Efterretningstjeneste
Kastellet 30
2100 København Ø
Tlf.: 33 32 55 66
E-mail: FE-MYN@fe-ddis.dk
www.fe-ddis.dk
Side 1 af 5
IKKE KLASSIFICERET
VURDERING AF DEN HYBRIDE TRUSSEL MOD
DANMARK
FE har den 3. oktober 2025 udarbejdet en ikke-klassificeret vurdering
af den hybride trussel mod Danmark.
Det er meget sandsynligt, at Rusland mener, at landet befinder sig i en
konflikt med Vesten, hvor virkemidlerne holdes under niveauet for
væbnet konflikt. FE vurderer, at Rusland for øjeblikket fører en hybrid
krig mod NATO og Vesten.
Det er meget sandsynligt, at den hybride trussel fra Rusland mod NATO
vil stige de kommende år.
Sammenfattende vurdering af trusselsniveauerne
Truslen fra sabotage mod Forsvaret er HØJ.
Truslen fra destruktive cyberangreb mod Danmark er MIDDEL.
Truslen fra militære provokationer mod NATO-lande er HØJ.
Truslen fra påvirkningsoperationer mod Danmark er LAV.
Truslen fra regulære militære angreb mod Danmark er INGEN.
Den hybride trussel mod Danmark
Krigen i Ukraine har ført til, at spændingsniveauet i Danmarks nærom-
råde er øget betragteligt. Rusland udfører nu hybride angreb mod Ve-
sten, som har en karakter og et omfang, som ligger langt ud over det,
Rusland udførte før krigen i Ukraine.
Rusland bruger hybride aktiviteter i et forsøg på at svække NATO-lan-
denes politiske sammenhold og beslutningskraft. Målet for Rusland er
ikke at opnå hurtige gevinster, men at skabe en vedvarende tilstand af
usikkerhed, hvor NATO's sammenhold langsomt undermineres. Det er
sandsynligt, at Rusland vil blive mere villig til at skærpe de hybride an-
greb, hvis alliancen ikke reagerer på dem.
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 269
Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
IKKE KLASSIFICERET
Side 2 af 5
IKKE KLASSIFICERET
Hybrid krig
Hybride virkemidler dækker over metoder og kapaciteter, som sta-
ter anvender til at svække og underminere andre stater. Virkemid-
lerne kan være politiske, økonomiske, informationsmæssige og mi-
litære. De kan anvendes hver for sig eller i samspil for at opnå
størst mulig effekt.
Hybrid krig er ikke et juridisk begreb forankret i folkeretten. FE
bruger betegnelsen 'hybrid krig' til at beskrive et stadie, hvor en
stat bruger en kombination af virkemidler, herunder militære, på
en meget aggressiv måde til at lægge pres på og underminere en
anden stat uden at krydse tærsklen for væbnet konflikt.
En stat kan beslutte at anvende hybrid krigsførelse, hvis den vur-
derer, at traditionelle diplomatiske midler ikke vil opnå den øn-
skede effekt, og at en væbnet konflikt samtidig er for risikabel. Det
kræver dog, at staten vurderer, at de hybride angreb ikke medfø-
rer stor risiko for eskalation til væbnet konflikt.
Hybridkrigens natur gør det vanskeligt at fastslå, hvem der står
bag hver enkelt hændelse. FE’s vurderinger baseres derfor også på
en samlet vurdering af aktørers evne, intention og kapaciteter.
Siden foråret 2025 er Ruslands aggressive militære adfærd overfor
NATO-lande blevet skærpet yderligere. Ruslands udenrigsminister Lav-
rov udtalte senest offentligt den 25. september 2025, at NATO og EU
har erklæret krig mod Rusland og deltager i den gennem støtten til
Ukraine. Det er meget sandsynligt, at Rusland mener, at landet befin-
der sig i en konflikt med Vesten, hvor virkemidlerne holdes under ni-
veauet for væbnet konflikt.
Det er sandsynligt, at Rusland har fået den opfattelse, at landet kan
anvende disse virkemidler uden risiko for eskalation eller repressalier.
Det er endvidere sandsynligt, at Rusland mener, at NATO-lande står
bag lignende aktiviteter rettet mod Rusland. FE vurderer på den bag-
grund, at Rusland for øjeblikket fører en hybrid krig mod NATO og Ve-
sten.
Det er meget sandsynligt, at den hybride trussel fra Rusland mod NATO
vil stige de kommende år.
Rusland har for eksempel indsat kampfly til at beskytte skyggeflåden,
der fragter russisk olie ud af Østersøen, og krænket NATO-landes luft-
rum bl.a. med kampfly og angrebsdroner. De lande, der i de seneste
måneder har været mest udsat for de russiske luftrumskrænkelser, er
Polen, Estland, Finland og Rumænien.
Ruslands aggressive militære adfærd kan have flere formål, bl.a. at te-
ste NATO-landes reaktionsevne og at skabe bekymring i NATO-lande
for, at NATO er på vej i krig mod Rusland.
IKKE KLASSIFICERET
Side 3 af 5
IKKE KLASSIFICERET
Hybrid krigsførelse udspiller sig på tværs af flere domæner og udvikler
sig gradvist. Det er meget sandsynligt, at Rusland vil udvikle nye meto-
der og midler til at lægge pres på Danmark i de kommende år.
I lyset af den seneste tids hændelser i bl.a. Østersøregionen giver FE
her en samlet, opdateret vurdering af truslen mod Danmark, herunder
de forskellige hybride trusler.
Sabotagetruslen
Truslen fra sabotage mod Forsvaret er HØJ.
Rusland har siden 2023 stået bag en række sabotageaktioner mod mål
i Europa. Det er sandsynligt, at der er tale om en regulær sabotage-
kampagne fra Rusland for at underminere den europæiske støtte til
Ukraine.
Rusland anvender ofte personer uden tilknytning til de russiske efter-
retningstjenester til at udføre sabotage. Rusland har derfor kun delvist
kontrol over sabotørerne. Angrebene har ofte været relativt enkle at
udføre.
En række russiske planer og operatører blev afsløret, og sabotagekam-
pagnen aftog i intensitet fra efteråret 2024.
Destruktive cyberangreb
Trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod Danmark er MID-
DEL.
Hackergrupper, der støtter Rusland, er i stigende grad siden 2023 be-
gyndt at udføre destruktive cyberangreb mod bl.a. vestlig kritisk infra-
struktur. Målene havde alle et lavt sikkerhedsniveau. I Danmark fik
pro-russiske hackere f.eks. vandrør til at springe på et dansk vandværk
i december 2024, så nogle af vandværkets kunder kortvarigt stod uden
vand.
Hackere, der støtter Rusland, har derudover løbende stået bag forstyr-
rende cyberangreb, der har forsøgt at gøre danske myndigheder og
virksomheders hjemmesider utilgængelige. FE vurderer, at nogle af de
pro-russiske hackergrupper har forbindelse til den russiske stat.
Russiske statslige hackere forsøger samtidig at trænge ind i digitale sy-
stemer i dansk og vestlig kritisk infrastruktur. Det er sandsynligt, at en
del af denne aktivitet har til formål at forberede destruktive cyberan-
greb mod infrastrukturen, som Rusland kan vælge at udføre på et se-
nere tidspunkt.
Det er sandsynligt, at der i de seneste par år har været en stigende in-
teresse fra russiske statslige hackere mod dansk kritisk infrastruktur.
Det er mindre sandsynligt, at Rusland i den nuværende situation vil ud-
føre destruktive cyberangreb, hvor hensigten er at skabe alvorlige og
omfattende konsekvenser for samfundsvigtige funktioner.
IKKE KLASSIFICERET
Side 4 af 5
IKKE KLASSIFICERET
Militære provokationer
FE vurderer, at truslen fra militære provokationer mod NATO-lande ge-
nerelt er HØJ.
Truslen fra militære provokationer følger af Ruslands tiltagende aggres-
sive adfærd siden fuldskala-invasionen af Ukraine i 2022.
Russiske militære enheder har således siden 2022 opført sig på en
mere truende og aggressiv måde end tidligere. Det omfatter bl.a. hen-
synsløs sejlads, simulerede angreb mod NATO-landes enheder og jam-
ming af både civile og militære skibes og flys kommunikation og GPS-
signaler.
Der er også eksempler på, at Rusland har optrådt meget aggressivt
over for NATO-lande, når de har operereret nær Rusland. Det var ek-
sempelvis tilfældet, da et russisk kampfly i september 2022 affyrede et
luft-til-luft-missil mod et britisk indhentningsfly over Sortehavet.
Rusland har også gentagne gange krænket NATO-landes luftrum, bl.a.
med angrebsdroner og kampfly. Denne type krænkelser er taget mar-
kant til de sidste par måneder.
Påvirkning
Truslen fra russiske påvirkningsoperationer mod Danmark er LAV.
FE vurderer, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke er et selvstæn-
digt, prioriteret mål for Ruslands påvirkningsvirksomhed.
Rusland forsøger dog løbende at påvirke politiske beslutningsprocesser
og den almene meningsdannelse i Europa, herunder også i Danmark.
Denne påvirkningsvirksomhed foregår konstant og har siden krigen i
Ukraines start i 2022 især haft til formål at så splid i Europa og svække
den vestlige støtte til Ukraine.
Påvirkningsvirksomheden foregår både via platforme på internettet og
gennem påvirkningsagenter. Påvirkningsagenter er personer, der ar-
bejder sammen med fremmede efterretningstjenester med henblik på
at skabe og udnytte relationer i udlandet i påvirkningsøjemed.
Den militære trussel
Truslen fra regulære militære angreb mod Danmark er INGEN.
Rusland ser sig selv i konflikt med Vesten og forbereder sig på en krig
mod NATO. Det betyder ikke, at der er truffet beslutning om at starte
en sådan krig, men Rusland opruster og opbygger kapaciteten til at
kunne tage den beslutning.
IKKE KLASSIFICERET
Side 5 af 5
IKKE KLASSIFICERET
Rusland ønsker på nuværende tidspunkt fortsat at undgå at foretage
handlinger, der kan medføre, at NATO aktiverer artikel fem.
Det er dog meget sandsynligt, at Rusland med sine hybride angreb for-
søger at flytte grænsen for, hvad der kan udløse NATO’s artikel fem.
Trusselsniveauer
Forsvarets Efterretningstjeneste bruger følgende trusselsniveauer.
INGEN
Der er ingen tegn på en trussel. Der er ingen aktør,
der både har kapacitet til og intention om angreb/ska-
delig aktivitet.
LAV
En eller flere aktører har kapacitet til og intention om
angreb/skadelig aktivitet. Men enten er kapaciteten
eller intentionen eller begge dele begrænset.
MIDDEL
En eller flere aktører har kapacitet til og intention om
angreb/skadelig aktivitet. Men der er ikke indikationer
på specifik planlægning af angreb/skadelig aktivitet.
HØJ
En eller flere aktører har kapacitet til og foretager
specifik planlægning af angreb/skadelig aktivitet, eller
har allerede gennemført eller forsøgt angreb/skadelig
aktivitet.
MEGET
HØJ
Der er enten oplysninger om, at en eller flere aktører
iværksætter angreb/skadelig aktivitet, herunder op-
lysninger om tid og mål, eller en eller flere aktører
iværksætter kontinuerligt angreb/skadelig aktivitet.
Et givent trusselsniveau er udtryk for FE’s vurdering af aktørers inten-
tion, kapacitet og aktivitet på baggrund af de tilgængelige oplysninger.