URU alm. del - svar på spm. 167 om, hvilke advarsler der skal til før regeringen handler for at forhindre folkedrab i Gaza
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 167)
Aktører:
URU alm.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uru/spm/167/svar/2167485/3076265.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1 Folketingets Lovsekretariat MF Trine Pertou Mach (EL) Dato 5. oktober 2025 Bilag 2 Sag 25/00179 Enhed MENA URU alm. del – svar på spørgsmål 167 fra Trine Pertou Mach (EL) stillet den 9. september 2025 til udenrigsministeren. Spørgsmål Det fremgår af ministerens skriftlige svar på spørgsmål S 1436, at vurderingen fra den internationale sammenslutning af folkedrabsforskere (IAGS), som fastslår, at Israel begår folkedrab i Gaza, ikke giver regeringen anledning til at handle. Denne sammenslutning står langtfra alene med vurderingen og advarslen. Vil ministeren redegøre for, hvad der så skal til – hvilke former for advarsler - for, at folkedrabskonventionen efter regeringens opfattelse indebærer dansk handlepligt i forhold til at forhindre et folkedrab? Svar Der henvises til svar på §20 spørgsmål S 1496 fra Sascha Faxe (ALT) oversendt til Folketinget den 19. september og til svar på EUU alm. del spørgsmål 129 fra Theresa Scavenius (UFG) oversendt til Folketinget den 24. september. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen Offentligt URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 167 Udenrigsudvalget 2024-25
Svar på EUU alm.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uru/spm/167/svar/2167485/3076266.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2 Folketingets Lovsekretariat MF Theresa Scavenius (UFG) Dato 24-09-2025 Bilag 0 Sag/ID Nr. 25/00179 Enhed MENA EUU alm. del – svar på spørgsmål 129 fra MF Theresa Scavenius (UFG) den 29. august 2025 til udenrigsministeren Spørgsmål Ministeren bedes opliste, hvilke konkrete tiltag regeringen har foretaget og arbejdet med for at lægge pres på Israel for at stoppe Israels krigsforbrydelser, forbrydelser mod folkeretten og det mulige folkemord i Gaza. Svar Jeg vil gerne understrege, at regeringen ser med størst mulig alvor på den katastrofale udvikling i Gaza. Danmark har vedvarende presset på for en våbenhvile, uhindret humanitær adgang til Gaza og frigivelse af gidsler. Vi har skærpet vores tilgang til våbeneksport til Israel, så vi siden den 24. marts 2024 har anlagt en meget restriktiv linje, og vi har givet omfattende humanitær bistand. Regeringen arbejder aktivt på at øge presset på Israel for at ændre kurs, både bilateralt og i EU og FN. Senest har jeg personligt under min rejse til Israel og Palæstina den 7. september overfor den israelske udenrigsminister kraftigt understreget behovet for en våbenhvile og opfordret Israel til at løfte alle restriktioner på nødhjælp til Gaza. Fra dansk side har vi også konsekvent gjort det klart over for Israel, at vi forventer at de lever op til deres folkeretlige forpligtelser. I EU bruger vi EU-formandskabet til at arbejde for at presse på for opbakning til konkrete tiltag over for Israel, herunder delvis suspendering af Israels deltagelse i Horizon-samarbejdet, sanktioner mod ekstremistiske bosættere (i tillæg til dem som allerede er vedtaget med dansk støtte) og yderligtgående israelske ministre, begrænsning af handel med varer fra bosættelser og suspendering af handelskapitlet i EU/Israel-associeringsaftalen. I FN’s Sikkerhedsråd har vi også løbende brugt platformen til at rette opmærksomheden på Gaza og lægge pres på Israel. Senest har Danmark den 18. Offentligt URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 167 Udenrigsudvalget 2024-25 2/2 september på vegne af de ti indvalgte medlemmer fremsat en resolution, der kalder på våbenhvile, frigivelse af gidsler og ophævelse af alle restriktioner for levering af nødhjælp i Gaza, der desværre blev mødt af amerikansk veto. Herudover har Danmark blandt andet været medindkalder på tre hasteindkaldte møder om situationen i Gaza, senest i august måned. I FN’s Generalforsamling har vi stemt for flere resolutioner, der kræver en våbenhvile, uhindret humanitær adgang og understreger behovet for en to- statsløsning. Endeligt deltager Danmark i den Globale Alliance for To-statsløsningens Implementering og har tilsluttet sig slutdokumentet for den fransk-saudiske højniveaukonference den 28.-30. juli om to-statsløsningen, som tjener som ramme for det opfølgende arbejde henimod implementering af en to-statsløsning. Jeg deltog selv i det fransk-saudiske højniveaumøde i New York den 22. september, hvor jeg understregede den fortsatte danske støtte til to-statsløsningen. I forlængelse heraf understregede jeg, at Danmark er klar til at anerkende Palæstina som stat, når visse betingelser er opfyldt. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen
Svar på §20 spørgsmål S 1496.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uru/spm/167/svar/2167485/3076267.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2 Folketingets Lovsekretariat Dato 18. september 2025 Bilag Ingen Sag 25/37457 Enhed INTJUR Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1496 stillet den 15. september 2025 af Sascha Faxe til udenrigsministeren. Spørgsmål Hvordan forholder ministeren sig til, at flere forskere peger på, at Danmark i hen- hold til folkedrabskonventionen er juridisk forpligtet til at reagere ved risiko for fol- kedrab i Gaza, og hvilke initiativer vil ministeren tage i lyset heraf? Svar Der er ingen tvivl om, at den humanitære situation i Gaza er katastrofal, og at kon- flikten har kostet alt for mange civile liv. Vurderingen af, hvorvidt Israel har brudt Folkedrabskonventionen er en juridisk vurdering, som Den Internationale Domstol (ICJ) er ved at forholde sig til. I sin dom, Bosnien-Hercegovina mod Serbien og Montenegro, fra 2007 fastslog ICJ, at en stats forpligtelse til at forhindre folkedrab, og den tilsvarende pligt til at handle, indtræder i det øjeblik, staten får kendskab til eller burde have fået kendskab til, at der eksisterer en alvorlig risiko for, at der vil blive begået folkedrab. Fra dét øjeblik har staten pligt til at gøre brug af midler, der sandsynligvis vil have en afskrækkende virkning på dem, der mistænkes for at udføre et folkedrab, hvis den råder over så- danne midler og i det omfang omstændighederne tillader det. Folkedrabskonventionens forpligtelse til at forhindre folkedrab er en adfærdsforplig- telse og ikke en resultatforpligtelse. Det indebærer, at tredjestater er forpligtet til at anvende alle midler, der med rimelighed er til rådighed for dem, for så vidt muligt at forhindre folkedrab, såfremt der er en alvorlig risiko for, at der vil begås et folkedrab. Hvilke tiltag den enkelte stat bør tage i brug beror på en konkret vurdering af tredje- statens evne til effektivt at påvirke de relevante beslutningstagere, hvilket blandt andet beror på geografisk afstand til det relevante territorium og styrken af de poli- tiske forbindelser til de relevante aktører. Offentligt S 1496 endeligt svar 2024-25 Offentligt URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 167 Udenrigsudvalget 2024-25 2/2 Fra dansk side har vi på en lang række måder søgt at afhjælpe den katastrofale situ- ation i Gaza, bl.a. ved at lægge pres på de israelske beslutningstagere. Danmark har således konsekvent bilateralt, gennem EU og i FN, herunder via vores plads i FN’s Sikkerhedsråd, løbende presset på for, at Israel omgående tillader uhindret, sikker og vedvarende humanitær adgang, og at der indgås en permanent våbenhvile. Vi bruger også vores EU-formandskab til at skubbe på for EU-enighed om konkrete til- tag med henblik på at lægge pres på Israel for at skifte kurs. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen