Beretning afgivet den 2/10-25
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk børneopsparing til anbragte unge. (Bilag 2)
Aktører:
Ber. B 86
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b86/bilag/2/3076317.pdf
Beretning afgivet af Socialudvalget den 2. oktober 2025 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk børneopsparing til anbragte unge [af Karina Adsbøl (DD) m.fl.] 1. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Jon Stephensen (UFG) Et flertal i udvalget (S, V, M, KF og Jon Stephensen (UFG)) er enig om, at samfundet har et særligt ansvar for at tage hånd om de unge, der bliver anbragt uden for hjemmet og dermed får en anderledes opvækst end andre børn. Fler- tallet er enig om, at unge, der er anbragt uden for hjemmet, skal understøttes i at have de bedst mulige forudsætninger for et godt voksenliv, f.eks. gennem ungestøtte efter det fyldte 18. år. Flertallet er enig om, at kommunerne kan understøtte de unge i selv at oprette en børneopsparing, hvilket kan være et skridt i retningen af at sikre bedre vilkår for anbragte unge, når deres anbringelse ophører. Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti Et mindretal i udvalget (DD, SF, LA, ALT, EL og DF) er enig om, at samfundet har et særligt ansvar for at tage hånd om de unge, der bliver anbragt uden for hjemmet og dermed får en anderledes opvækst end andre børn. Mindretallet er enig om, at unge, der er anbragt uden for hjemmet, skal have bedre økonomiske forudsætninger for at starte voksenlivet ved det fyldte 18. år. Det gælder både i forhold til økono- misk tryghed og muligheden for at skabe en stabil tilværelse for de unge, når deres anbringelse ophører. Mindretallet er enig om, at en obligatorisk børneopspa- ring kan være et skridt i retningen af at sikre bedre vilkår for anbragte unge, når deres anbringelse ophører. Mindretallet vil derfor opfordre regeringen til i 2026 at indkalde til politiske drøftelser om, hvordan en ordning med obligatorisk børneopsparing til anbragte unge bedst muligt kan indrettes og finansieres. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2024 og var til 1. behandling den 22. januar 2025. Beslutnings- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut- ningsforslaget. P.u.v. Nanna W. Gotfredsen formand Til beslutningsforslag nr. B 86 Folketinget 2024-25 Journalnummer DokumentId Offentligt B 86 - Bilag 2 Socialudvalget 2024-25