Grund- og nærhedsnotat forslag til forordninger om EU-støtte til Schengen, Grænseforvaltning og Visum (BMV), fra udlændinge- og integrationsministeren

Grund- og nærhedsnotat
Side 1/7
3. oktober 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt Migrationssamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-støtte
til Schengenområdet, til integreret europæisk grænseforvaltning og til
den fælles visumpolitik for perioden 2028-2034
KOM (2025) 541
Nyt notat
Dette grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udlændinge- og Integrations-
udvalget.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.1
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om EU-støtte til Schengenområdet, til in-
tegreret europæisk grænseforvaltning og til den fælles visumpolitik for peri-
oden 2028-2034. Forslaget skal medvirke til at sikre EU-støtte til effektiv in-
tegreret europæisk grænseforvaltning og sikre sammenhæng mellem indbyr-
des forbundne politikområder, herunder grænser og tilbagesendelser, med
henblik på at forvalte EU’s ydre grænser. Der lægges i forslaget op til et
budget på minimum ca. 15,4 mia. euro. Forslaget indgår desuden som en del
af den af ”Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Sam-
hørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand
og Sikkerhed”, hvorfor EU-støtten gennemføres i overensstemmelse med de
horisontale regler for de planer for nationalt og regionalt partnerskab, der
er fastsat heri. Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-
pet. Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men udgør en udbyg-
ning af Schengenreglerne. Danmark skal derfor inden seks måneder efter en
evt. vedtagelse beslutte, om Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret og
dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag. Forslaget vurderes at have
1
Forslaget er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del,
afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anven-
delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i
Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark inden
seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre for-
ordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
Offentligt
UUI Alm.del - Bilag 139
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
Side 2/7
væsentlige økonomiske konsekvenser, men ikke lovgivningsmæssige konse-
kvenser for Danmark. Regeringen er overordnet positiv over for Kommissio-
nens forslag til EU-støtte til effektiv forvaltning af de ydre grænser.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2025) 541 af 18. juli 2025 fremsat forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-støtte til Schengenområ-
det, til integreret europæisk grænseforvaltning og til den fælles visumpolitik
for perioden 2028-2034. Forslaget er oversendt til Rådet den 3. september
2025 i dansk sprogversion.
Baggrunden for forslaget er, at Kommissionen den 16. juli 2024 ved KOM
(2025) 0571 fremlagde et forslag til den næste flerårige finansielle ramme for
perioden 2028-2034. Generelt lægges der op til at udforme et mere politikori-
enteret, enklere og mere fleksibelt budget, der kan hjælpe medlemsstaterne
og deres regioner med at håndtere prioriteter og udfordringer på den mest
effektive, inkluderende og virkningsfulde måde, samtidig med at alle erfarin-
gerne, der er gjort under de nuværende programmer, inddrages. I Kommissi-
onens meddelelse ”Vejen til den næste flerårige finansielle ramme”, der blev
offentliggjort den 11. februar 2025, blev det i den forbindelse understreget, at
” [der skal] tages fat på de eksisterende vanskeligheder og svagheder og den
eksisterende manglende fleksibilitet, og effekten af hver eneste udbetalte euro
skal maksimeres” samtidig med, at evnen til at tilpasse budgettet – som reak-
tion på en virkelighed i forandring – skal sikres.
Under de overordnede budgetrammer i perioden 2028-2034 skal der tillige
vedtages en række sektorretsakter for konkrete politikområder i samme peri-
ode, herunder på området for indre anliggender. Der er her fremsat tre sektor-
specifikke retsakter, navnlig:
1. EU-støtte til Schengenområdet, til integreret europæisk grænsefor-
valtning og til den fælles visumpolitik (BMV)2
2. EU-støtte til asyl, migration og integration (AMI)3
3. EU-støtte til indre sikkerhed (IS)4
Det bemærkes dog, at sektorretsakterne på området for indre anliggende, som
følge af ønsket om den markante konsolidering af udgiftsprogrammer, sup-
plerer det horisontale forslag til forordning (EU) [...] om oprettelse af Den
2 KOM (2025) 541
3 KOM (2025) 540
4 KOM (2025) 542
Side 3/7
Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Land-
brug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed.5
EU-støtten for indenrigsfondene vil således blive ydet under fonden i over-
ensstemmelse med reglerne for denne.
Kommissionen anfører, at nærværende forslag skal ses i lyset af behovet for
at sikre et fuldstændigt og fuldt fungerende Schengenområde uden kontrol
ved de indre grænser gennem en styrkelse af de ydre grænser og med priori-
tering af sikkerhed, migrationsstyring og effektivitet. Integreret europæisk
grænseforvaltning anses som kernen i disse bestræbelser og skal sikre sam-
menhæng mellem indbyrdes forbundne politikområder, herunder grænser, til-
bagesendelser og overvågning, samt mellem Frontex og de ansvarlige natio-
nale myndigheder med henblik på at forvalte EU's ydre grænser.
Forslaget bygger videre på forordning (EU) 2021/11486
og skal desuden tage
hensyn til nye politiske udviklinger samt behovet for at kunne reagere smidigt
på nye udfordringer vedrørende integreret europæisk grænseforvaltning, her-
under et velfungerende Schengenområde og EU’s visumpolitik.
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk.
2, litra c) og d).
Forslaget er således fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Ifølge Protokol-
len om Danmarks stilling, som er knyttet til Lissabontraktaten, deltager Dan-
mark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der
er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke
finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Da forordningen imidlertid udgør en udbygning af Schengenreglerne, træffer
Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forslaget afgørelse om,
hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens
artikel 4.
5 KOM (2025) 565
6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 af 7. juli 2021 om oprettelse af instru-
mentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som en del af Fonden for Integreret
Grænseforvaltning.
Side 4/7
3. Formål og indhold
Kommissionen anfører overordnet, at formålet med forslaget er at sikre sam-
menhæng mellem udgifter og Unionens politiske retningslinjer på Schengen-
området, til integreret europæisk grænseforvaltning og til den fælles visum-
politik. Forslaget har til formål at imødekomme behovet for større fleksibilitet
i forvaltningen af EU-støtten, herunder større fokus på resultatorientering
samt øget forenkling for alle aktører, der er involveret i gennemførelsen heraf.
Forslaget erstatter den nuværende Fond for Integreret Grænseforvaltning til
Finansiel Støtte til Grænseforvaltning og Visa (BMVI).
Formål:
Mere specifikt påpeger Kommissionen, at forslaget bl.a. skal hjælpe med at
adressere stigningen i hybride og andre sikkerhedstrusler, herunder brugen af
migration som våben, der tilsvarende gør det endnu mere presserende at be-
skytte de ydre grænser. Medlemsstaterne skal, ifølge Kommissionen, kunne
reagere hurtigt og effektivt på udviklingen og modtage EU-støtte til dette for-
mål.
Desuden har forslaget til formål at sikre udvikling, sikker drift og vedligehol-
delse af store IT-systemer i henhold til EU-retten på området for grænsefor-
valtning, navnlig Schengeninformationssystemet (SIS), Visuminformations-
systemet (VIS), Eurodac, ind- og udrejsesystemet (EES) og Det Europæiske
System vedrørende Rejseinformation og Rejsetilladelse (ETIAS), herunder
deres interoperabilitet og kommunikationsinfrastruktur.
Endvidere skal EU-støtten også stilles til rådighed for medlemsstaterne til at
opbygge den nødvendige ekspertise og operationelle kapacitet til at gennem-
føre de relevante elementer af EU’s pagt om migration og asyl.
Endelig fremhæves også en stærk EU-visumpolitik som afgørende for bedre
at sikre grænserne og håndtere migration. Der lægges her op til, at EU-støtten
især bør hjælpe medlemsstaterne med at forbedre effektiviteten af visumbe-
handlingen og forhindre misbrug af Unionens visumordning. Der vurderes at
være behov for EU-støtte til digitalisering af visumbehandlingen samt til at
forbedre dækningen af konsulære tjenester på verdensplan og servicen til an-
søgere.
Det bemærkes, at den vejledende finansielle ramme for gennemførelsen af
målene under EU-støtten i forslaget er fastsat til minimum 15.396.750.000
EUR for perioden fra 2028 til 2034 i løbende priser. Den gennemføres i over-
Side 5/7
ensstemmelse med de horisontale regler for de planer for nationalt og regio-
nalt partnerskab, der er fastsat i forordning (EU) [...] om oprettelse af Den
Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Land-
brug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed.
Indhold:
Artikel 1 fastlægger anvendelsesområdet for EU-støtten til EU’s integrerede
grænseforvaltning og EU’s visumpolitik for perioden fra den 1. januar 2028
til den 31. december 2034. Med henblik herpå fastsættes væsentlige definiti-
oner i artikel 2, og målene defineres i artikel 3 i overensstemmelse med den
EU-støtte, der vil blive ydet i henhold til de horisontale regler for Den Euro-
pæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug,
Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed, der op-
rettes ved forordning (EU) [...].
I artikel 4 fastsættes bestemmelser for finansiering af EU-støtten, i artikel 5
bestemmelser for de Schengenassocierede lande, og i artikel 6 bestemmelser
om gennemførelse af den særlige transitordning i Litauen.
Artikel 7 fastsætter endvidere reglerne for den budgetmæssige behandling af
midlerne til driftsomkostninger i forbindelse med det europæiske system ved-
rørende rejseinformation og rejsetilladelse i henhold til forordning (EU)
2018/1240 (ETIAS-forordningen), og artikel 8 fastsætter reglerne for den
budgetmæssige behandling af de finansielle bidrag fra medlemsstaterne med
henblik på den årlige solidaritetspulje, der er oprettet ved forordning (EU)
2024/1351 af Europa-Parlamentet og Rådet af 14. maj 2024.
Artikel 9 indeholder overgangsbestemmelser. Datoen for den foreslåede for-
ordnings ikrafttræden er fastsat i artikel 10, hvor det fastsættes, at forordnin-
gen er bindende i alle enkeltheder og umiddelbart gældende i hver medlems-
stat i overensstemmelse med traktaterne fra den 1. januar 2028.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført følgende:
”Målene med forslaget kan ikke opfyldes, hvis medlemsstaterne handler hver
for sig, eftersom problemerne er af grænseoverskridende karakter og ikke er
Side 6/7
begrænset til én medlemsstat eller en undergruppe af medlemsstater. EU-
støtten skaber merværdi ved at fremme en fælles tilgang på tværs af medlems-
staterne ved gennemførelsen af EU’s regelsæt og standarder samt ved at
styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne om tværnationale spørgsmål.”
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6. Gældende dansk ret
Ved Schengenkonventionens ikrafttræden i Danmark den 25. marts 2001 ind-
trådte Danmark i det praktiske Schengensamarbejde. Schengensamarbejdets
formål er at skabe et fælles område uden indre grænser, og udgangspunktet
for Schengensamarbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved de fælles
indre grænser inden for Schengenområdet suppleret med fælles regler for pas-
sage af Schengenområdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelands-
statsborgere.
Danmark deltager i Schengensamarbejdet på mellemstatsligt grundlag, jf. ar-
tikel 4 i protokollen om Danmarks stilling.
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke, at have lovgivningsmæssige, men vurderes at have
økonomiske konsekvenser for Danmark.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er, som anført ovenfor i afsnit 2, omfattet af Danmarks forbehold
vedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil således ikke i sig selv
have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Da der imidlertid er tale om et forslag, som udgør en udbygning af Schengen-
reglerne, vil Danmark i henhold til artikel 4 i Protokollen om Danmarks stil-
ling, inden seks måneder efter forslagets vedtagelse skulle meddele Kommis-
sionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af forordningen i
dansk ret.
Økonomiske konsekvenser
Kommissionens forslag vurderes at have væsentlige statsfinansielle konse-
kvenser for Danmark. Forslaget skal finansieres over EU’s flerårige budget.
Side 7/7
I alt afsættes der ifølge Kommissionens forslag en budgetramme på minimum
114.9 mia. kr. for perioden fra 2028 til 2034 i løbende priser.
Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettet. Hvis Danmark vælger at gen-
nemføre retsakten i national lovgivning, vil den danske finansieringsandel ud-
gøre ca. 2,3 mia. kr.
Udgiftsniveauet for den flerårige finansielle ramme, herunder fonden for na-
tionale og regionale partnerskaber, fastsættes som led i de centrale MFF-for-
handlinger. MFF-forslagets konsekvenser for det danske EU-bidrag er nær-
mere beskrevet i Finansministeriets notater herom.
8. Høring
Sagen er sendt i høring i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-
bejde (SPAIS) den 23. september 2025.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning
Regeringen prioriterer et enklere, mere fokuseret og mere effektfuldt budget.
Det er nødvendigt for at sikre, at EU er i stand til at håndtere de udfordringer,
Europa står over for. Det er centralt at adressere EU’s eksterne udfordringer,
herunder særligt migrationsudfordringen.
Regeringen ser derfor generelt positivt på forslaget om EU-støtte til Schen-
genområdet, til integreret europæisk grænseforvaltning og til den fælles vi-
sumpolitik for perioden 2028-2034, herunder ønsket om øget fleksibilitet for
udmøntningen af midlerne.
Regeringen finder det væsentligt, at forslaget bidrager til en effektiv grænse-
forvaltning af EU’s ydre grænser, herunder at midlerne også bidrager til at
styrke tilbagesendelsesindsatser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.