BUU alm. del - svar på spm. 385 om midlerne fra et/flere af initiativerne fra børnepakken på FFL26 i stedet kunne have finansieret minimumsnormeringer på institutionsniveau

Børne- og Undervisningsministeriet
13. marts 2024
Sagsnr.: 24/02177
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 111
I brev af 22. december 2023 har udvalget efter ønske fra Astrid Carøe (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 111:
Vil ministeren, på baggrund af de nye tal fra Danmarks Statistik for
normeringer på forældrebestyrelsesniveau, oplyse, hvilke
meromkostninger der vil være forbundet med at indføre
minimumsnormeringer på forældrebestyrelsesniveau? Hvad er ministerens
holdning til det nye opgørelsesniveau for normeringer, som Danmarks
Statistik for første gang har udgivet i år, og mener ministeren, at det er
godt med større gennemsigtighed på dagtilbudsområdet, som opgørelsen
på forældrebestyrelsesniveau er med til at skabe? Der henvises til
publikationen ”Flere voksne pr. barn i børnehaverne”, dst.dk, den 17.
november 2023.
Svar:
Vedr. økonomiskøn for minimumsnormeringer på forældrebestyrelsesniveau
Der foreligger ikke en model for minimumsnormeringer på
forældrebestyrelsesniveau1
. Til brug for en vurdering af merudgifterne
forbundet med at indføre et lovkrav om minimumsnormeringer på
forældrebestyrelsesniveau er der derfor taget udgangspunkt i den model
for minimumsnormeringer, der ligger til grund for DUT-kompensationen,
der følger af loven om minimumsnormeringer på kommuneniveau, som
trådte i kraft den 1. januar 2024.
Lovkravet betyder, at kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i
kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt
institutionslignende puljeordninger, som indebærer, at der minimum er én
pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-
2-årige børn (vuggestuer) og én pædagogisk personale pr. seks børn i
alderssvarende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart
(børnehaver). Minimumsnormeringerne opgøres som et årligt gennemsnit
på kommuneniveau , hvor ledere indgår med 85 pct., og hvor
normeringskravet om minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn
1
En daginstitution kan afhængig af kommunens organisering bestå af flere enheder, hvor
der er én fælles ledelse og forældrebestyrelse for hele daginstitutionen.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 111
Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 385
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
Side 2/4
gælder frem til den 1. i måneden, efter barnet er fyldt tre år, hvis barnet er
flyttet til børnehave2
. Herefter er der skønnet over de kommunale
merudgifter forbundet med en tilsvarende model for
minimumsnormeringer opgjort på forældrebestyrelsesniveau. Merudgiften
for indførelse af minimumsnormeringer på forældrebestyrelsesniveau
udgøres således af differencen mellem udgiften til minimumsnormeringer
på kommuneniveau og tilsvarende minimumsnormeringer på
forældrebestyrelsesniveau.
Det følger af gældende lovkrav om minimumsnormeringer på
kommuneniveau, at pædagogisk personale ansat som følge af den
statslige pulje til sociale normeringer (Pulje til mere pædagogisk personale
i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner) skal fraregnes i
normeringsopgørelsen. Denne forudsætning er ligeledes lagt til grund i
opgørelsen af udgiftsskøn nedenfor3
.
Af tabel 1 fremgår et skøn over de kommunale merudgifter forbundet med
minimumsnormeringer på forældrebestyrelsesniveau på baggrund af
2022-data. Skønnet er opgjort på baggrund af data hhv. med/uden
korrektion for afviste normeringer, jf. nedenfor. Henset til
datakvaliteten/datavaliditeten, er skønnene derfor behæftet med en vis
usikkerhed.
De samlede merudgifter ved et minimumsnormeringskrav på
forældrebestyrelsesniveau er beregnet med udgangspunkt i, at
merpersonalebehovet i institutioner, der ikke skønnes at leve op til de
lovbundne minimumsnormeringer, fyldes op til de nye minimumsniveauer.
Der er således forudsat, at der ikke omfordeles pædagogisk personale
2
Privatinstitutioner omfattes af et lovkrav om minimumsnormeringer, som forventeligt
træder i kraft den 1. januar 2025.
3
Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte
positioner er en sammenlægning af puljerne fra Stærke Dagtilbud og 1.000-dages
programmet. Med den aftalte DUT-kompensation for det gældende lovkrav på
kommuneniveau er kommunerne allerede blevet kompenseret for at fraregne pædagogisk
personale ansat fra puljen afsat med Aftalen om Stærke Dagtilbud. I indeværende skøn er
det således alene indregnet, at kommunerne vil skulle kompenseres for, at pædagogisk
personale ansat for puljen afsat med 1.000-dages programmet skal fraregnes.
Tabel 1
Skønnede merudgifter ved et minimumsnormeringskrav på forældrebestyrelsesniveau
2024-pl Korrigeret data Ukorrigeret data
Kommunale merudgifter, mio. kr. 610 625
Samlede merudgifter (inkl. forældrebetaling),
mio. kr.
675 695
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Der vil være øget forældrebetaling (nominelt) ved
forudsat uændret forældrebetalingsandel. De anførte skøn omfatter et
minimumsnormeringskrav i hhv. kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt
puljeordninger og privatinstitutioner. Der er endvidere forudsat en uændret stillingsmæssig
fordeling af det pædagogiske personale.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik for 2022, Kommunernes og
Regionernes Løndatakontor (KRL), 2023, samt kommunernes budgetindberetninger for
budget 2024.
Side 3/4
mellem daginstitutioner med hhv. høj og lav normering. Dette følger det
gængse DUT-princip.
De bagvedliggende beregningsforudsætninger for økonomiskønnet
baserer sig på registerdata fra Danmarks Statistik for børn og personale i
kommunale og selvejende daginstitutioner i 2022 opgjort på
forældrebestyrelsesniveau samt kommunale fordelingsnøgler til brug for
fordelingen af hhv. børn og personale mellem vuggestue og børnehave.
Kommunens centralt placerede pædagogiske personale fordeles
endvidere ud på institutioner i den pågældende kommune efter
institutionens børnetal. Da datagrundlaget for børn og personale i
privatinstitutioner og institutionslignende puljeordninger ikke er af en
tilstrækkelig kvalitet til brug for en opgørelse af normeringen heri, er
merudgifterne herfor skønnet på baggrund af en antagelse om, at disse
institutioner har samme normering som de kommunale og selvejende
institutioner i gennemsnit har.
Danmarks Statistik har i 2023 på baggrund af 2022-data for første gang
valideret og offentliggjort normeringer i kommunale og selvejende
daginstitutioner på forældrebestyrelsesniveau. I valideringen af
normeringerne har kommunerne haft mulighed for at afvise normeringer,
der ikke vurderedes retvisende. Hertil har Danmarks Statistik afvist
normeringer på over hhv. 4 (vuggestuen) og 8 (børnehaven). Som følge
heraf er økonomiskønnet foretaget på baggrund af data hhv. med og uden
korrektion, hvor afviste institutioner i det korrigerede data tillægges den
gennemsnitlige normeringer blandt alle resterende institutioner.
Vedr. opgørelse af normeringer på forældrebestyrelsesniveau
Loven om minimumsnormeringer i daginstitutioner betyder, at der
kommer mere pædagogisk personale i vores daginstitutioner, som er et
vigtigt og væsentlig element i at sikre daginstitutioner af høj kvalitet. Det
er godt.
Det er den enkelte kommune, som beslutter, hvordan dagtilbudsområdet
organiseres, hvilket indebærer, at en daginstitution med mange enheder
kan omfatte mange hundrede børn. De fleste forældre vil opfatte en enhed
som den daginstitution, barnet er optaget i. Det vil dermed afhænge af den
enkelte kommunes organisering, hvor meget gennemsigtighed
opgørelsen af normeringer på forældrebestyrelsesniveau skaber.
Indsamling af data til brug for opgørelse af normeringer på
forældrebestyrelsesniveau, herunder valideringen af særligt personaledata,
medfører en række administrative opgaver for kommunerne. Regeringen
er optaget af at understøtte, at kommunerne nedbringer deres udgifter til
administration. I regi af det flerårige samarbejdsprogram med KL har
regeringen derfor valgt at imødekomme KL’s forslag om at forenkle
kommunernes indberetningspligt til dagtilbudsportalen, så kommunerne
ikke skal bruge administrative ressourcer på at validere personaledata på
Side 4/4
institutionsniveau, som ikke understøtter et lovkrav. Som følge heraf vil der
ikke fremadrettet blive opgjort normeringer på forældrebestyrelsesniveau.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Børne- og Undervisningsministeriet
6. oktober 2025
Sagsnr.: 25/25090
OFFENTLIG
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 385
I brev af 10. september 2025 har udvalget efter ønske fra Theresa Berg
Andersen (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 385:
Vil ministeren redegøre for, om midlerne fra et/flere af initiativerne fra
børnepakken på FFL26 i stedet kunne have finansieret minimumsnorme-
ringer på institutionsniveau?
Svar:
Det bemærkes indledende, at regeringen med Finanslovsforslaget for
2026 (FFL26) foreslår at afsætte ca. 1,6 mia. kr. varigt om året (efter tilba-
geløb og adfærd) til dagtilbudsområdet. I besvarelsen af spørgsmålet er
der taget udgangspunkt i de gældende regler på dagtilbudsområdet,
hvorved der ikke er medregnet krydseffekter af de forskellige initiativer i
FFL26 på dagtilbudsområdet.
Der spørges til de økonomiske konsekvenser ved at indføre minimums-
normeringer på institutionsniveau. Der er i det følgende lagt til grund, at
der med institutionsniveau forstås forældrebestyrelsesniveau1
. Der fore-
ligger ikke konkret model for dette, hvorfor der til brug for vurderingen af
merudgifterne forbundet med at indføre et lovkrav om minimumsnorme-
ringer på forældrebestyrelsesniveau tages udgangspunkt i den model for
minimumsnormeringer, der ligger til grund for DUT-kompensationen, der
følger af lovkravet om minimumsnormeringer på kommuneniveau, som
trådte i kraft den 1. januar 2024.
Lovkravet betyder, at kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i
kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt institutions-
lignende puljeordninger, som indebærer, at der minimum er én pædago-
gisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2-årige
børn (vuggestuer) og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssva-
rende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart (børnehaver).
Minimumsnormeringerne opgøres som et årligt gennemsnit på kommu-
neniveau, hvor ledere indgår med 85 pct., og hvor normeringskravet om
1
En daginstitution kan afhængig af kommunens organisering bestå af flere enheder, hvor
der er én fælles ledelse og forældrebestyrelse for hele daginstitutionen.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 385
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
Side 2/3
OFFENTLIG
minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn gælder frem til den 1. i
måneden, efter barnet er fyldt tre år, hvis barnet er flyttet til børnehave,
samt at pædagogisk personale ansat som følge af den statslige pulje til
sociale normeringer skal fraregnes i normeringsopgørelsen.
Merudgiften for indførelse af minimumsnormeringer på forældrebestyrel-
sesniveau udgøres af differencen mellem udgiften til minimumsnormerin-
ger på kommuneniveau og tilsvarende minimumsnormeringer på foræl-
drebestyrelsesniveau.
Besvarelsen af spørgsmålet tager udgangspunkt i samme datagrundlag,
som er benyttet i beregninger af FFL26 på dagtilbudsområdet, dvs. nor-
meringsopgørelser fra Danmarks Statistik opgjort i 2023. Beregningsme-
toden til at opgøre, hvilke merudgifter, der vil være ved at indføre mini-
mumsnormeringer på forældrebestyrelsesniveau, er blevet forfinet i for-
hold til tidligere opgørelser i BUU alm. del spm. 111 (folketingsåret
2023/2024) og BUU alm. del spm. 216.
Med Aftale om kommunernes økonomi for 2025 er regeringen og KL enige
om at gennemføre en række regel- og forenklingstiltag, herunder forenk-
ling af indberetningspligt til dagtilbudsportalen ift. personaledata på in-
stitutionsniveau. Tiltaget indebærer, at der ikke vil blive opgjort normerin-
ger på institutionsniveau efter 2022. Det er forudsat, at udviklingen i nor-
meringer på institutionsniveau fra 2022 til 2023 følger den samme udvik-
ling som de gennemsnitlige normeringer på kommuneniveau i samme
periode.
Det betyder eksempelvis, at hvis den gennemsnitlige normering i vugge-
stuer i en kommune er forbedret fra 6,3 til 6,1 børn pr. voksen fra 2022 til
2023, så antages det tilsvarende, at normeringen på forældrebestyrelses-
niveau i de enkelte vuggestuer i kommunen også er forbedret med 0,2
børn pr. voksen i samme periode.
De samlede merudgifter ved et minimumsnormeringskrav på forældrebe-
styrelsesniveau er beregnet med udgangspunkt i, at merpersonalebeho-
vet i institutioner (forældrebestyrelsesniveau), der ikke skønnes at opfylde
de lovbundne minimumsnormeringer, fyldes op til de nye minimumsni-
veauer på forældrebestyrelsesniveau. Det er således forudsat, at der ikke
omfordeles pædagogisk personale mellem daginstitutioner med hhv. hø-
jere og lavere normering ift. lovkravet.
Et lovkrav om normeringer på forældrebestyrelsesniveau skønnes at være
forbundet med kommunale merudgifter på ca. 400 mio. kr. og 420 mio.
kr. efter tilbageløb og adfærd (2026-pl), jf. tabel 1. Med de forudsatte an-
tagelser ville et lovkrav om normeringer på forældrebestyrelsesniveau så-
ledes kunne finansieres af de afsatte midler til børnepakken på FFL26. Ini-
tiativet skønnes at kunne finansiere personale svarende til ca. 880 års-
værk, hvor det forudsættes, at andelen af hhv. uddannede pædagoger,
PAU og pædagogmedhjælpere svarer til den eksisterende fordeling, som
senest er opgjort i 2024.
Side 3/3
OFFENTLIG
Som følge af øgede udgifter på området vil initiativet endvidere isoleret
set medføre øget forældrebetaling svarende til i gennemsnit ca. 350 kr.
om året pr. barn i daginstitution årligt (2026-pl).
Tabel 1: Skønnede økonomiske konsekvenser ved et
minimumsnormeringskrav på forældrebestyrelsesniveau
2026-pl, mio. kr. Varige udgifter
Kommunale merudgifter 400
Merudgifter efter tilbageløb og adfærd 420
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. (2026-pl). De anførte skøn omfatter et minimumsnorme-
ringskrav i hhv. kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger og privatin-
stitutioner. Der er endvidere forudsat en uændret stillingsmæssig fordeling af det pædagogiske perso-
nale. Udgifter til privatinstitutioner er opgjort på baggrund af en koblingsfaktor på 1,12. Beregningerne
tager udgangspunkt i korrigeret normeringer på forældrebestyrelsesniveau, hvor normeringer for foræl-
drebestyrelser, ikke vurderes retvisende er tillagt den gennemsnitlige normering blandt alle resterende
forældrebestyrelser i kommunen. Forældrebestyrelser, hvor normeringer ikke vurderedes retvisende in-
kludere forældrebestyrelser med normeringer på over hhv. 4 (vuggestuen) og 8 (børnehaven), samt nor-
mering i forældrebestyrelser, som kommunen i dialog med Danmarks Statistik har vurderet heller ikke er
retvisende. Adfærd er beregnet pba. er opgjort pba. betalingsoplysninger vedr. børn indskrevet i kommu-
nal dagpleje, kommunal og selvejende daginstitution og SFO, oprettet efter folkeskoleloven på en 3,3 pct.
stikprøve.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriets egne beregninger pba. Økonomiministe-
riets Lovmodel og Kommunernes budgetindberetninger 2025, Danmarks Statistik samt data fra KRL.
Minimumsnormeringskrav på forældrebestyrelsesniveau vil dertil være
forbundet med øgede udgifter til statslig og kommunal administration.
Udgifter hertil vil skulle udbores nærmere, hvorfor dette ikke er omfattet
af udgiftskønnet, jf. tabel 1. Det bemærkes, at det vil kræve lovændring at
indføre et lovkrav om normeringer på forældrebestyrelsesniveau.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Børne- og Undervisningsministeriet
7. april 2025
Sagsnr.: 25/07381
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 216
I brev af 10. marts 2025 har udvalget efter ønske fra Mai Villadsen (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 216:
Ministeren bedes oplyse, på baggrund af tal fra Danmarks Statistik for
normeringer på forældrebestyrelsesniveau, hvilke meromkostninger der
vil være forbundet med at indføre minimumsnormeringer på forældrebe-
styrelsesniveau opgjort for hhv. vuggestuer og børnehaver.
Svar:
Der foreligger ikke en model for minimumsnormeringer på forældrebe-
styrelsesniveau1
. Til brug for en vurdering af merudgifterne forbundet
med at indføre et lovkrav om minimumsnormeringer på forældrebestyrel-
sesniveau er der derfor taget udgangspunkt i den model for minimums-
normeringer, der ligger til grund for DUT-kompensationen, der følger af
lovkravet om minimumsnormeringer på kommuneniveau, som trådte i
kraft den 1. januar 2024.
Lovkravet betyder, at kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i
kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt institutions-
lignende puljeordninger, som indebærer, at der minimum er én pædago-
gisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2-årige
børn (vuggestuer) og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssva-
rende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart (børnehaver). Mini-
mumsnormeringerne opgøres som et årligt gennemsnit på kommuneni-
veau, hvor ledere indgår med 85 pct., og hvor normeringskravet om mini-
mum ét pædagogisk personale pr. tre børn gælder frem til den 1. i måne-
den, efter barnet er fyldt tre år, hvis barnet er flyttet til børnehave. Heref-
ter er der skønnet over de kommunale merudgifter forbundet med en til-
svarende model for minimumsnormeringer opgjort på forældrebestyrel-
sesniveau. Merudgiften for indførelse af minimumsnormeringer på foræl-
drebestyrelsesniveau udgøres således af differencen mellem udgiften til
minimumsnormeringer på kommuneniveau og tilsvarende minimumsnor-
meringer på forældrebestyrelsesniveau.
1
En daginstitution kan afhængig af kommunens organisering bestå af flere enheder, hvor
der er én fælles ledelse og forældrebestyrelse for hele daginstitutionen.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 216
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 385
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
Side 2/3
Det følger af gældende lovkrav om minimumsnormeringer på kommune-
niveau, at pædagogisk personale ansat som følge af den statslige pulje til
sociale normeringer (Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutio-
ner med mange børn i udsatte positioner) skal fraregnes i normeringsop-
gørelsen. Denne forudsætning er ligeledes lagt til grund i opgørelsen af
udgiftsskøn i tabel 1.2
Med Aftale om kommunernes økonomi for 2025 er regeringen og KL enige
om at gennemføre en række regel- og forenklingstiltag, herunder forenk-
ling af indberetningspligt til dagtilbudsportalen ift. personaledata på in-
stitutionsniveau. Tiltaget indebærer, at der ikke vil blive opgjort normerin-
ger på institutionsniveau efter 2022. På baggrund af denne ændring er
det ikke med tilstrækkelig sikkerhed muligt at foretage et opdateret skøn
for merudgifter forbundet med normeringer på forældrebestyrelsesni-
veau.
De samlede merudgifter ved et minimumsnormeringskrav på forældrebe-
styrelsesniveau er beregnet med udgangspunkt i, at merpersonalebeho-
vet i institutioner, der i 2022 ikke skønnes at leve op til de lovbundne mi-
nimumsnormeringer, fyldes op til de nye minimumsniveauer. Der er såle-
des forudsat, at der ikke omfordeles pædagogisk personale mellem dag-
institutioner med hhv. høj og lav normering. Dette følger det gængse
DUT-princip.
De bagvedliggende beregningsforudsætninger for økonomiskønnet ba-
serer sig på registerdata fra Danmarks Statistik for børn og personale i
kommunale og selvejende daginstitutioner i 2022 opgjort på forældrebe-
styrelsesniveau samt kommunale fordelingsnøgler til brug for fordelingen
af hhv. børn og personale mellem vuggestue og børnehave. Kommunens
centralt placerede pædagogiske personale fordeles endvidere ud på insti-
tutioner i den pågældende kommune efter institutionens børnetal. Da da-
tagrundlaget for børn og personale i privatinstitutioner og institutionslig-
nende puljeordninger ikke er af en tilstrækkelig kvalitet til brug for en op-
gørelse af normeringen heri, er merudgifterne herfor skønnet på bag-
grund af en antagelse om, at disse institutioner har samme normering
som de kommunale og selvejende institutioner i gennemsnit har.
Danmarks Statistik har i 2023 på baggrund af 2022-data valideret og of-
fentliggjort normeringer i kommunale og selvejende daginstitutioner på
forældrebestyrelsesniveau. I valideringen af normeringerne har kommu-
nerne haft mulighed for at afvise normeringer, der ikke vurderedes retvi-
sende. Hertil har Danmarks Statistik afvist normeringer på over hhv. 4
(vuggestuen) og 8 (børnehaven). Som følge heraf er økonomiskønnet fo-
retaget på baggrund af data hhv. med og uden korrektion, hvor afviste
2
Pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positio-
ner er en sammenlægning af puljerne fra Stærke Dagtilbud og 1.000-dages programmet.
Med den aftalte DUT-kompensation for det gældende lovkrav på kommuneniveau er kom-
munerne allerede blevet kompenseret for at fraregne pædagogisk personale ansat fra pul-
jen afsat med Aftalen om Stærke Dagtilbud. I indeværende skøn er det således alene ind-
regnet, at kommunerne vil skulle kompenseres for, at pædagogisk personale ansat for pul-
jen afsat med 1.000-dages programmet skal fraregnes. Der henvises til BUU alm. del – svar
på spm. 200 for yderligere uddybning.
Side 3/3
institutioner i det korrigerede data tillægges den gennemsnitlige norme-
ringer blandt alle resterende institutioner.
I tabel 1 fremgår de skønnede merudgifter ved et minimumsnormerings-
krav på forældrebestyrelsesniveau på baggrund af 2022-data. Skønnet
stammer fra beregningerne i BUU alm. del - endeligt svar på spm. 111
(folketingsåret 2023-2024) og er dertil opregnet til 2025-pl.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Tabel 1
Skønnede merudgifter ved et minimumsnormeringskrav på forældrebestyrelsesniveau
2025-pl Korrigeret data Ukorrigeret data
Kommunale merudgifter, mio. kr. 635 650
Samlede merudgifter (inkl. forældrebetaling),
mio. kr.
700 720
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Der vil være øget forældrebetaling (nominelt) ved
forudsat uændret forældrebetalingsandel. De anførte skøn omfatter et
minimumsnormeringskrav i hhv. kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner
samt puljeordninger og privatinstitutioner. Der er endvidere forudsat en uændret
stillingsmæssig fordeling af det pædagogiske personale.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik for 2022, Kommunernes og
Regionernes Løndatakontor (KRL), 2023, samt kommunernes budgetindberetninger for
budget 2024.