Kulturministeriets konferencer i forbindelse med det danske EU-formandskab, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Bilag 275)
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Bilag 275)
Aktører:
Brev til KUU.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kuu/bilag/275/3075936.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 264211 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1218 København K 3. oktober 2025 Til Kulturudvalget I maj 2025 skrev jeg til Kulturudvalget for at orientere om Kulturministeriets konferen- cer i forbindelse med det danske EU-formandskab. De næste i rækken er: • Konferencen om kreativitet i den digitale tidsalder, 3. november, Vega • Konferencen om arkitekturpolitik, 14. november, Forum Jeg har vedlagt invitationer til de to konferencer med information om konferencernes indhold, og hvordan I tilmelder jer, såfremt det måtte have interesse. Med venlig hilsen Jakob Engel-Schmidt Offentligt KUU Alm.del - Bilag 275 Kulturudvalget 2024-25
Invitation til konferencen, Lost in Distraction.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kuu/bilag/275/3075937.pdf
eu2025.dk Invitation Lost in Distraction? A conference on music, film, arts and culture as Europe’s way forward Du og dine kolleger er inviteret til at deltage i den europæiske kulturkonference Lost in Distraction? Music, film, arts and culture as Europe’s way forward. Konferencen er en del af det officielle kulturprogram under Danmarks EU-formandskab og præsenteres af VEGA, Slots- og Kulturstyrelsen, Det Danske Filminstitut og Institut for Fremtidsforskning i samarbejde med Creative Europe Desk Danmark og Kulturmødet Mors. Tid og sted Konferencen vil finde sted i VEGA, Enghavevej 40, København V, mandag den 3. november kl. 11.30-17.00 efterfuldt af en netværksseance kl. 17.00-19.00. Offentligt KUU Alm.del - Bilag 275 Kulturudvalget 2024-25 eu2025.dk Om konferencen Vi befinder os i en tid under hurtig forandring, hvor vores opmærksomhed konstant udfordres. Hvordan kommer det til at påvirke kreativiteten i fremtiden? Er digitale teknologier og distraktioner ved at udhule vores evne til at fokusere, skabe og fordybe os? Hvad betyder det for de kreative og kritiske færdigheder, vi får brug for, når vi skal løse morgendagens udfordringer? Og hvordan håndterer den unge generation – de såkaldt ”digitalt indfødte” – den virkelighed? Konferencen stiller spørgsmålet ”Are we lost in distraction?” og undersøger, hvordan kunst, kultur og kreativitet kan være en drivkraft for nytænkning, sammenhængskraft og modstandsdygtighed i Europa. Blandt de bekræftede hovednavne finder man instruktør Christina Rosendahl, der leverer en keynote om kunstens betydning i et forandret Europa, mens den grønlandske kunstner Tarrak bidrager med en kunstnerisk performance. Desuden kan publikum opleve Kaave Poer fra 21st Europe, der vil udfolde perspektiver på Europas fremtid, og Katrine Pedersen, som bringer unges stemmer ind i samtalen om kulturens potentiale. Konferencen åbnes med en Deep Listening-session af Giift og ledes gennem hele dagen af vært Louise Opprud. Konferencen foregår på engelsk. Læs mere om konferencen og programmet her Tilmelding Tilmeld dig via dette link
Invitation til arkitekturkonference.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kuu/bilag/275/3075938.pdf
eu2025.dk Save the Date European Conference on Architectural Policies Den 14. november afholdes European Conference on Architectural Policies i regi af det danske EU-formandskab. Konferencen finder sted i Forum i København kl. 9.00-14.45. Alle EU-lande står over for en fælles udfordring: At klimasikre byerne mod ændrede vejrforhold såsom øget nedbør og stigende temperaturer. Samtidig er der et fælles ønske om, at natur og grønne arealer skal fylde mere i byerne – både for at styrke klimaindsatsen og for at øge borgernes trivsel. Arkitektur og arkitekturpolitikker er en vigtig del af svaret på disse udfordringer, som alle EU-lande kan genkende. Konferencens formål er at blive klogere på – og udveksle erfaringer mellem aktører fra EU-landene om – hvordan arkitektur og arkitekturpolitikker, både nationale og kommunale, kan bidrage til at skabe grønnere byer. Konferencen henvender sig bredt til aktører inden for arkitekturområdet, herunder beslutningstagere, byggebranchen, arkitekter samt embedsmænd, der er beskæftiget med arkitekturområdet. Tilmelding sker ved at skrive til følgende e-mailadresse, Architecture2025EU@kum.dk Offentligt KUU Alm.del - Bilag 275 Kulturudvalget 2024-25