L 224 - svar på spm. 32 om fordelingsvirkningen ved afskaffelse af tillægsboafgiften ved arv til søskendes børn
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2026. (Spørgsmål 32)
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2026. (Spørgsmål 32)
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2026. (Spørgsmål 32)
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Stiller: Trine Pertou Mach
- Kopi til: finansministeren
- Adressat: skatteministeren
- Besvaret af: skatteministeren
- Stiller: Trine Pertou Mach
- Kopi til: finansministeren
- Adressat: skatteministeren
- Besvaret af: skatteministeren
- Stiller: Trine Pertou Mach
- Kopi til: finansministeren
- Adressat: skatteministeren
L 224 - svar på spm. 32.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l224/spm/32/svar/2166298/3075899.pdf
Til Folketinget – Finansudvalget Vedrørende L 224 - Forslag til Finanslov for finansåret 2026 Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 32 af 23. september 2025. Spørgsmålet er stillet ef- ter ønske fra Trine Pertou Mach (EL). Ane Halsboe-Jørgensen / Mads Prisum 3. oktober 2025 J.nr. 2025 - 6523 Offentligt L 224 - endeligt svar på spørgsmål 32 Finansudvalget 2024-25 Side 2 af 3 Spørgsmål Vil ministeren redegøre for fordelingsvirkningen af den foreslåede afskaffelse af tillægsbo- afgiften ved arv til søskendes børn i kroner og øre og pct. af indkomster fordelt på deci- ler? For den øverste decil ønskes opgørelsen på percentiler. Ministeren bedes endelig op- gøre virkningen målt ved Gini-koefficienten. Svar Boafgiften beregnes af de værdier, som afdøde efterlader sig. Satsen for boafgift er 15 pct. Ved beregning af boafgift gives et bundfradrag i afgiftsgrundlaget på 346.000 kr., der frem mod 2029 forhøjes til 403.300 (2025-niveau). Hvis arv udloddes til arvinger uden for den nærmeste familie, betaler de desuden en tillægsboafgift på 25 pct. af deres arveandel fratrukket deres andel af boafgiften. Søskendes børn (niecer/nevøer) indgår ikke i den nærmeste familie, medmindre de har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet. Slægtskab er ikke en betin- gelse for at opfylde krav om fælles bopæl. Som led i Aftale om reform af personskat ligestilles søskende med nær familie ifm. arv, dvs. tillægsboafgiften til afdødes søskende afskaffes fra 2027. Med regeringens forslag til fi- nanslov for 2026 foreslås tilsvarende at ligestille søskendes børn med nær familie i forbin- delse med arv fra 2027, så tillægsboafgiften afskaffes for arv til søskendes børn. En afskaffelse af tillægsboafgiften ved arv til søskendes børn skønnes at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 140 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 110 mio. kr. efter tilbage- løb og adfærd. Oplysninger om arv og boafgift er ikke registerunderstøttet, og det er derfor ikke muligt at lave en præcis opgørelse over de fordelingsmæssige konsekvenser. Det er dog på bag- grund af oplysninger om afdødes formuer og eventuelle børn muligt at skønne over de fordelingsmæssige konsekvenser af den almindelige boafgift på 15 pct.1 Beregningsteknisk antages som standard, at de fordelingsmæssige konsekvenser ved til- lægsboafgiften er de samme som de fordelingsmæssige konsekvenser af den almindelige boafgift, hvilket i dette tilfælde kan fortolkes således, at niecer og nevøer, der arver, har samme placering i indkomstfordelingen som børn, der arver. Under denne forudsætning skønnes afskaffelse af tillægsboafgiften for søskendes børn at medføre en forøgelse af den disponible indkomst med 0,01 pct.-point, svarende til 30 kr. 1 Beregningerne er foretaget på en model baseret på afdødes formue ifølge Danmarks Statistiks formuestatistisk ultimo året forud for dødsåret. Til brug for fordelingsberegningerne er arvingerne defineret som afdødes efterladte ægtefælle og/eller børn. Det er ikke i alle tilfælde muligt at identificere arvinger ud fra denne definition. Fordelingsberegningerne er i første omgang foretaget for de identificerede arvinger, hvorefter de er skaleret op, så der er konsistens med provenuvirkningen. Det medfører imidlertid relativ stor usikkerhed på fordelingsberegningerne, især når de nedbrydes på fx percentiler, idet der kan være få identificerede arvinger i det enkelte percentil. Side 3 af 3 pr. voksen, jf. tabel 1. Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten skønnes forøget med 0,01 pct.-point. Tabel 1. Fordelingsmæssige konsekvenser af afskaffelse af tillægsboafgiften ved arv til søskendes børn Decil Pct. Kr. Percentil Pct. Kr. 1. 0,01 10 91. 0,01 50 2. 0,01 10 92. 0,01 50 3. 0,01 10 93. 0,01 70 4. 0,01 20 94. 0,01 60 5. 0,01 20 95. 0,01 80 6. 0,01 20 96. 0,01 60 7. 0,01 30 97. 0,01 90 8. 0,01 30 98. 0,01 90 9. 0,01 40 99. 0,01 120 10. 0,01 100 100. 0,02 370 Alle 0,01 30 10. decil 0,01 100 Anm.: Ændringen i den disponible indkomst i kr. er opgjort pr. voksen. Ændringen i pct. er opgjort pba. ækvivalerede dispo- nible indkomster, hvor der tages højde for familiestørrelse og -sammensætning. Arv indgår ikke i opgørelsen af den disponible indkomst, og ændringer af boafgiften påvirker derfor principielt ikke ind- komstfordelingen. For at beregne virkningen på indkomstfordelingen, er der anvendt et justeret indkomstbegreb, hvor den disponible indkomst er justeret for arv efter skat. Inddelingen på deciler og percentiler følger dog den disponible indkomst uden justering. Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodeldata, fuldtællinger fra 2022 og 2023 fremskrevet til 2025-niveau med 2029-regler.