Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) den 20. oktober 2025

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Dato
02-10-2025
Bilag
1
Sag/ID Nr.
25/01479
Enhed
EUKOOR
SAMLENOTAT
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20. oktober 2025
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2025 -
dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20. oktober 2025 -
vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedrørende de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen.
Marie Bjerre
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 268
Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25


UDENRIGSMINISTERIET EUKOOR, sagsnr.: 25/01600
Den 2. oktober 2025
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 20. oktober 2025
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine ..............................................................................................................2
- Politisk drøftelse....................................................................................................... 2
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 2
2. Indo-Stillehavet .........................................................................................................................................4
- Politisk drøftelse....................................................................................................... 4
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 4
3. Situationen i Mellemøsten .........................................................................................................................6
- Politisk drøftelse....................................................................................................... 6
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 6
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 268
Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
2
1. Ruslands aggression mod Ukraine
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Rådsmødet forventes at fokusere på den aktuelle situation, herunder status pba. møder i FN’s Sikkerhedsråd
og UNGA. Derover forventes alle aspekter af EU’s støtte til Ukraine drøftet, inkl. EU’s bidrag til
sikkerhedsgarantier og EU’s pres på Rusland. Den ukrainske udenrigsminister ventes at deltage virtuelt i
begyndelsen af mødet. Regeringen finder det afgørende at fortsætte langsigtet og tilstrækkelig militær
støtte til Ukraine og støtter op om de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der kan opnås enighed om i
EU.
2. Baggrund
Der har ikke været nævneværdig bevægelse i forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine siden mødet
mellem Putin og Trump den 15. august 2025 i Alaska og mødet mellem Zelenskyj, Trump og en række
europæiske ledere i Washington D.C. den 18. august 2025. Den 12. september 2025 udtalte Dmitrij Peskov,
talsmand for præsident Putin, at forhandlinger mellem Rusland og Ukraine om en fredsaftale er sat på
pause. Rusland fastholder fortsat sine maksimalistiske krav. Trump og Zelenskyj mødtes bilateralt i margen
af UNGA den 23. september 2025. Begge har efterfølgende omtalt mødet i positive vendinger. Der er dog
fortsat ikke tegn på, at USA er klar til at gennemføre konkrete tiltag for at øge presset på Rusland.
Den 18. sanktionspakke blev vedtaget den 18. juli 2025 under dansk formandskab. Kommissionen har den
19. september 2025 fremlagt forslag til 19. sanktionspakke. Pakken indeholder bl.a. forslag til yderligere
sektortiltag på russisk energi, finanssektoren, skyggeflåden, eksportområdet samt forslag til nye listninger
af personer, skibe og enheder.
Der har været en stigning i antallet af russiske krænkelser af EU- og NATO-luftrum med episoder i Polen,
Estland og Rumænien. I Danmark har der været formodet droneaktivitet over flere lufthavne. Det er endnu
ikke etableret, hvem der står bag droneaktiviteten i Danmark.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes fokus at være på den aktuelle situation og EU’s støtte til Ukraine, herunder EU’s
militære støtte og sanktioner mod Rusland. Den ukrainske udenrigsminister forventes at deltage virtuelt i
begyndelsen af mødet.
På rådsmødet ventes EU’s repræsentant for udenrigsanliggender, Kaja Kallas, at gøre status over
målsætningen om, at EU-landene skal levere 2 mio. stk. artilleriammunition til Ukraine i 2025.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Den politiske drøftelse ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser og konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
3
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til politisk, militær og civil støtte til Ukraine. Der
forventes overordnet bred enighed om nødvendigheden af fortsatte leverancer af militær støtte til Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, militært og civilt. Det er afgørende, at der sikres
langsigtet og tilstrækkelig finansiering af militær støtte til Ukraine, både bilateralt og gennem EU, så længe
dette er nødvendigt. Regeringen støtter fortsat op om de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der kan
opnås enighed om i EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 11. juli 2025.
4
2. Indo-Stillehavet
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet forventes en drøftelse, der gør status for EU’s engagement i Indo-Stillehavet, herunder
implementeringen af EU’s strategi for Indo-Stillehavsregionen fra 2021. Yderligere vil man forberede to møder: Det
fjerde EU-Indo Pacific Ministerial Forum (IPMF) 20.-21. november 2025 samt udenrigsministrenes frokost med
ASEAN-landene den 20. november 2025.
Regeringen bakker op om, at EU udvikler og styrker sin geopolitiske relevans og partnerskaber på tværs af Indo-
Stillehavsregionen, både bilateralt og med regionale organisationer, herunder ASEAN.
2. Baggrund
Indo-Stillehavsregionen er en central region, både økonomisk, militært og geopolitisk. Samarbejdet med regionen
er særlig vigtigt i forhold til de globale klimamål samt frihandel og fremme af diversificering af forsyningskæder og
sikker adgang til råstoffer.
EU’s engagement i regionen er forankret i en strategi fra 2021, der søger at fremme regelbaseret multilateralisme,
fri og fair handel og investeringer samt konnektivitet med EU. EU har tætte og brede partnerskaber med lande i
regionen, bl.a. Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand samt på tværs af ASEAN, ligesom EU har
frihandelsaftaler med Japan, New Zealand, Singapore, Vietnam og Sydkorea. EU har desuden netop
færdigforhandlet en frihandelsaftale med Indonesien, som afventer ratifikationsproces, og forhandler aftaler med
Australien, Indien, Malaysia, Filippinerne og Thailand. Endelig er EU’s Global Gateway-projekter et vigtigt
instrument, som skal bringe EU i spil som en attraktiv partner med fokus på bæredygtige kvalitetsinvesteringer
inden for grøn omstilling, digitalisering, bæredygtig vækst, sundhed og uddannelse.
Det seneste IPMF-møde og møde med ASEAN’s udenrigsministre blev afholdt den 2. februar 2024 i Bruxelles.
3. Formål og indhold
Drøftelsen forventes at gøre status for EU’s engagement i Indo-Stillehavet, herunder implementeringen af EU’s
strategi for Indo-Stillehavsregionen fra 2021. Yderligere vil man forberede to møder: Det fjerde EU-Indo Pacific
Ministerial Forum (IPMF) 20.-21. november 2025 samt udenrigsministrenes frokost med ASEAN-landene den 20.
november 2025. På IPMF forventes 80 deltagere fra Europa og Indo-Stillehavsregionen. Målet er højniveaudialog
om politiske emner og fremme af resultatorienteret samarbejde mellem EU og partnere i Indo-Stillehavet. ASEAN-
frokosten forventes at fokusere på EU’s ønske om at styrke samarbejdet med en geostrategisk vigtig region. Dette
gælder bl.a. diversificering og forsyningssikkerhed, herunder mindre afhængighed af Kina, men også grøn
omstilling og politisk dialog om regionale konflikter og den regelbaserede verdensorden.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
5
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er fortsat bred opbakning blandt EU-medlemslandene til at styrke samarbejdet med partnere i Indo-
Stillehavet, og herunder ASEAN. På rådsmødet forventes der generelt enighed om betydningen af Indo-Stillehavet
for varetagelsen af europæiske kerneinteresser inden for bl.a. sikkerhed, handel, økonomisk sikkerhed, klima og
udvikling. Der forventes også enighed om, at EU’s strategi for Indo-Stillehavet fortsat rummer de rigtige
indsatsområder. På det grundlag forventes på Rådsmødet enighed om vigtigheden af stærkt fremmøde ved IPMF
den 20.-21. november i Bruxelles samt enighed om EU-budskab om styrket samarbejde med ASEAN under
udenrigsministrenes frokost med ASEAN-landene.
10. Regeringens generelle holdning
Indo-Stillehavets stigende økonomiske og geopolitiske tyngde tilsiger et øget dansk og europæisk diplomatisk og
økonomisk engagement. Regeringen arbejder for, at der opretholdes et strategisk fokus på Indo-Stillehavet, og at
EU fokuserer på implementeringen af EU’s strategi for Indo-Stillehavsregionen fra 2021, der fortsat er relevant.
Det er i Danmarks interesse, at EU fortsætter med at udvikle sine partnerskaber på tværs af regionen, både
bilateralt og med regionale organisationer, herunder ASEAN. Regeringen søger kontinuerligt at fremhæve
vigtigheden af EU’s partnerskaber i regionen og deltagelse i fora, hvor landene mødes, bl.a. ved at understrege
den gensidige interesse i handelssamarbejde, grøn omstilling og politisk dialog.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Spørgsmålet om Indo-Stillehavsregionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
3. Situationen i Mellemøsten
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Drøftelsen forventes at omhandle situationen i Gaza og på Vestbredden og arbejdet for at fremme en to-
statsløsning mellem Israel og Palæstina samt berøre udviklingen i forhold til atomforhandlinger med Iran.
Regeringen bakker op om at øge presset på Israel for at ændre kurs via konkrete EU-tiltag samt gennem at styrke
og reformere Det Palæstinensiske Selvstyre. Regeringen bakker ligeledes op om hidtidige EU-erklæringer. Fsva.
Iran støtter regeringen EU’s fælles linje om, at diplomatiske forhandlinger er den eneste farbare vej til en varig
løsning på atomspørgsmålet samt, at Iran aldrig må besidde atomvåben.
2. Baggrund
Israels luft- og landoffensiv i Gaza fortsætter, og der er fortsat stærke restriktioner på adgangen for humanitær
nødhjælp. Netværket for analyse af fødevaresikkerhed, IPC, bekræftede den 22. august 2025 hungersnød i Gaza
By. Danmark har sammen med udenrigsministre fra 24 andre lande, EU’s Højtstående Repræsentant, EU’s
kommissær for Middelhavet og EU’s kommissær for beredskab, krisestyring og ligestilling den 23. september på
dansk initiativ offentliggjort en fælleserklæring med tilbud om støtte til behandling af patienter fra Gaza på
Vestbredden, inkl. Østjerusalem og en appel til Israel om at genåbne den medicinske evakueringskorridor fra Gaza
til Vestbredden, inkl. Østjerusalem, samt at sikre levering af medicin og medicinsk udstyr og beskyttelse af
sundhedspersonel i Gaza. Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza er over 65.400 dræbt og over 167.100 såret siden
den 7. oktober 2023. Af de tilbageværende 48 israelske gidsler i Gaza menes 22 at være i live.
På Vestbredden har den israelske militære operation indledt i januar 2025 særligt haft store konsekvenser for en
række byer og flygtningelejre i den nordlige del, hvor omkring 30.000 fortsat er fordrevet fra deres hjem. Samtidig
er bosætteraktiviteter og bosættervolden øget. Over 3.000 palæstinensere er fordrevet siden den 7. oktober 2023.
I juli besluttede den israelske regering at genoptage planerne om E1-bosættelsen øst for Jerusalem.
Grænseovergangen mellem Jordan og Vestbredden er lukket som følge af et angreb på israelske grænsevagter i
september. Godt en fjerdedel af al humanitær nødhjælp til Gaza transporteres fra Jordan gennem Vestbredden.
HRVP Kallas foranstaltede i juni 2025 en gennemgang af Israels overholdelse af artikel 2 i EU’s associeringsaftale
med Israel. Det konkluderedes, at der var indikationer på, at Israel tilsidesatte sine menneskeretlige forpligtelser
under artiklen. På baggrund af rapporten samt, at de ønskede forbedringer endnu ikke er sket, har Kommissionen
taget en række initiativer. Således har Kommissionen fremsat forslag til delvis suspension af Israels deltagelse i
EU-programmet ”Horisont Europa”, forslag om suspension af centrale dele af handelsafsnittet af EU’s
associeringsaftale med Israel samt forslag om yderligere sanktionslistning af ekstremistiske bosættere og deres
støtter, herunder to israelske ministre. Kommissionen har også foreslået sanktionslistning af yderligere personer
under EU’s sanktionsregime mod Hamas/Palæstinensisk Islamist Jihad-støtter i henhold til udvidede kriterier for
sanktionsregimet. Den 9. september 2025 satte Kommissionen desuden EU’s bilaterale støtte til Israel på hold og
indstillede alle udbetalinger, dog uden at ramme det israelske civilsamfund og Holocaust-centret ”Yad Vashem”.
Den 28.-30. juli 2025 gennemførtes det første møde i en fransk-saudisk højniveaukonference om to-
statsløsningens implementering, der resulterede i et slutdokument, som bl.a. også EU og Den Arabiske Liga
tilsluttede sig. I forbindelse med højniveaukonferencens andet møde den 22. september 2025 anerkendte en
række lande, herunder Frankrig, Portugal, Malta og Luxembourg, bilateralt Palæstina som stat. Belgien og
Danmark udmeldte konkrete betingelser for at anerkende Palæstina som stat.
Præsident Trump mødtes den 29. september 2025 med Israels premierminister Netanyahu og offentliggjorde på
det efterfølgende pressemøde en 20-punkts plan for at slutte krigen i Gaza. Planen er blevet umiddelbart positivt
7
modtaget af Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre samt af en lang række arabiske og europæiske lande og
regionale organisationer, herunder EU. Det er endnu uklart, hvordan Hamas stiller sig ift. den fremlagte plan.
Resolutionen bag Irans atomprogram (resolution 2231) udløber den 18. oktober 2025. For at undgå
sanktionslettelser for Iran – afledt af udløbet af resolutionen-, aktiverede E3, med støtte fra bl.a. Danmark, den
såkaldte snapback-mekanisme. Den 19. september 2025 blev der i FN’s Sikkerhedsråd stemt om en resolution,
som ville annullere snapback-aktiveringen. Et flertal (inkl. Danmark) stemte imod resolutionen, hvilket betyder, at
alle tidligere FN-sanktioner mod Iran blev genindført den 27. september 2025. Hensigten er at fastholde presset
for at få Iran til forhandlingsbordet.
3. Formål og indhold
Ift. Israel/Palæstina forventes fokus på drøftelser af Kommissionens forslag til konkrete tiltag for at lægge pres på
Israel i opfølgning på gennemgangen af Israels efterlevelse af associeringsaftalens artikel 2 samt tiltag for at
opretholde presset på Hamas. Dertil forventes drøftelser af behovet for en varig våbenhvile og frigivelse af alle
gidsler samt den katastrofale humanitære situation i Gaza. Der ventes ligeledes fokus på den bekymrende
udvikling på Vestbredden samt på arbejdet for at fremme en to-statsløsning.
Ift. Iran forventes fokus at være på EU’s muligheder for at bidrage til det diplomatiske spor og genoptagelsen af
atomforhandlingerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Trods velkendte forskelle ift. Israel/Palæstina-konflikten er der bred enighed om behovet for en varig våbenhvile,
forbedring af den humanitære situation i Gaza, støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre samt behovet for en to-
statsløsning. Der ses endnu ikke at være den tilstrækkelige opbakning blandt EU’s medlemsstater til at vedtage
Kommissionens forslag til EU-tiltag for et øget pres på Israel. Ift. atomforhandlingerne med Iran er der i EU bred
opbakning til at søge en diplomatisk og varig løsning, samt at Iran ikke må besidde atomvåben.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bruger aktivt EU-formandskabet til at forsøge at samle den tilstrækkelige opbakning i EU til at
gennemføre konkrete EU-tiltag for at øge presset på Israel for at ændre kurs i det besatte palæstinensiske
territorium. Udover at bakke op om Kommissionens forslag støtter Danmark tiltag for at begrænse EU’s
vareimport fra bosættelserne gennem forbud eller øget told. Regeringen bakker ligeledes op om hidtidige EU-
erklæringer om Israel/Palæstina, som bl.a. opfordrer til, at parterne vender tilbage til fuld efterlevelse af den
hidtidige aftale, herunder med frigivelse af alle gidsler og indgåelse af en varig våbenhvile samt forbedring af den
humanitære situation, herunder uhindret humanitær adgang. Dertil fordømmes den yderligere eskalering på
8
Vestbredden og ethvert forsøg på at hindre UNRWA’s evne til at udføre sit mandat. Regeringen bakker også op
om bestræbelserne på at fremme en to-statsløsning gennem at styrke og reformere Det Palæstinensiske Selvstyre.
Regeringen støtter EU’s linje vedrørende Iran, som bl.a. opfordrer til deeskalering, respekt for folkeretten, at Iran
ikke må besidde atomvåben, samt at en diplomatisk løsning er den eneste farbare vej. Det afgørende hensyn for
Danmark er fortsat, at Iran ikke får atomvåben. Dertil lægger Danmark stor vægt på, at IAEA involveres i enhver
fremtidig løsning på Irans atomprogram.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 11. juli 2025.