Orientering om ophævelse af fortrolighed på aktstykker om det nye NemKontosystem, fra digitaliseringsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag 3 - Tidligere fortroligt aktstykke AU af 26. juni 2025.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/diu/bilag/172/3075337.pdf

Tidligere fortroligt aktstykke AU af 26. juni 2025. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 2.
oktober 2025.
Digitaliseringsministeriet. København, den 11. juni 2025.
a. Digitaliseringsministeriet anmoder om Finansudvalgets fortsatte tilslutning til at gennemføre projek-
tet om etableringen af et nyt Nemkontosystem som afløser for det nuværende Nemkontosystem. An-
ledningen for anmodningen er, at der er sket væsentlige ændringer til projektets udgifter efter
udbudsprocessen, der samlet er steget med 82,7 mio. kr. (2025-pl) i perioden 2021-2037, jf. fortroligt
akt. I af 2. februar 2023.
Udgifter fra 2025 og frem finansieres af de på § 25.12.01 Digitaliseringsstyrelsen (Driftsbev.) opførte
midler. Udgiften i kommende finansår påregnes finansieret af de midler, som måtte blive fastsat på
ministeriets paragraf på kommende bevillingslove.
Eksistensen af nærværende aktstykke er offentlig, mens indholdet er fortroligt af kontraktuelle samt
forhandlingsmæssige hensyn. Fortroligheden vil blive ophævet, når kontrakten med leverandøren er
faldet endeligt på plads. Digitaliseringsministeriet orienterer Finansudvalget, når fortroligheden kan
hæves.
b. 1. Projektets formål
Nemkontosystemet er samfundskritisk it-infrastruktur, der årligt sikrer gennemførelsen af ca. 140
mio. udbetalinger til borgere og virksomheder på vegne af offentlige myndigheder og private virk-
somheder. Alle borgere og virksomheder skal så vidt muligt have en Nemkonto, og offentlige myn-
digheder er forpligtede til at benytte systemet til alle udbetalinger. Det eksisterende Nemkontosystem
blev udviklet i 2004 på en tidsubegrænset kontrakt og har ikke været konkurrenceudsat siden, hvilket
Rigsrevisionen har udtalt kritik af.
Der er behov for en modernisering af Nemkontosystemet. Systemet skal udvikles på en tidssvarende
teknologisk platform, så det sikres, at systemet fortsat leverer stabil og sikker drift af udbetalinger
fra offentlige myndigheder og private virksomheder. Dette indebærer sikkerhedsforanstaltninger, som
øger kontrol med konti og udbetalinger. Ydermere skal der implementeres nye krav til kryptering
af data og bedre muligheder for dataudtræk med henblik på analyse til brug for efterforskning og
forebyggelse af økonomisk kriminalitet.
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
DK000143
Offentligt
DIU Alm.del - Bilag 172
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
Projektet bidrager til at mindske leverandørafhængighed ved at lade staten hjemtage ejerskabet af
det nye Nemkontosystem. Således kan sysstemet i fremtiden tilpasses hurtigere og smidigere til nye
krav samt anvenderes behov. Yderligere følger projektet Itrådets anbefaling for større it-projekter
og baserer sytemet på en modulær arkitektur, hvilket gør det muligt at udvikle og udskifte dele af
systemets komponenter uafhængigt af hinanden.
Finansudvalget blev den 7. marts 2025 orienteret om, at DIGST havde gennemført udbudsprocessen
for Nemkontosystemet, og at Netcompany A/S var blevet tildelt kontrakten på grundlag af bedste
forhold mellem pris og kvalitet. DIGST underskrev kontrakten med Netcompany A/S den 11. marts
2025. Kontrakten kan annulleres frem til projektets gennemførelsesfase, som forventes igangsat
umiddelbart efter, at Finansudvalget måtte tilslutte sig dette aktstykke.
2. Udgifter ved projektet
Projektudgifterne i fortroligt akt. I af 2. februar 2023 var på 145,7 mio. kr. ekskl. renter (2023-pl)
svarende til 157,6 mio. kr. ekskl. renter (2025-pl).
Den samlede projektøkonomi fremgår af tabel 1. De forventede projektudgifter er forøget med 82,7
mio. kr. ekskl. renter i perioden 2021-2037 fra 157,6 mio. kr. til 240,3 mio. kr. (2025-pl). Dette skyl-
des bl.a. øgede udgifter til overdragelsen fra den afgivende til den kommende udviklingsleverandør,
juridisk bistand relateret til udbudsprocessen samt øgede projektomkostninger fra de indkomne tilbud
samt en forøgelse af risikopuljen.
Tabel 1
Omkostningsbaserede projektudgifter
Mio. kr. (2025-pl) Total 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030-
2037
Aktiverbare projektudgif-
ter
61,3 - - - - - - - 0,6 7,7 53,0
Ikke-aktiverbare projek-
tudgifter
150,8 2,1 12,5 13,7 16,1 26,2 26,0 27,1 23,5 3,6 -
Risikopulje 28,2 - - - 0,3 1,9 0,5 - - 1,9 23,7
Total, ekskl. Renter 240,3 2,1 12,5 13,7 16,4 28,1 26,5 27,1 24,2 13,1 76,7
Renter 24,6 - - - - 0,2 0,9 2,2 3,7 4,1 13,6
Total, inkl. Renter 264,9 2,1 12,5 13,7 16,4 28,3 27,4 29,3 27,8 17,2 90,3
Anm. : Afvigelser i total skyldes afrunding af decimaler
Kilde: Digitaliseringsministeriet
3. Gevinster ved projektet
Det styrende formål for projektet er at sikre, at borgere og virksomheder fortsat kan modtage
udbetalinger nemt og sikkert via en moderniseret Nemkontoløsning. Dette opnås gennem de tre
styrende gevinster, der er beskrevet i tabel 2.
2
Tabel 2: Gevinster
Gevinst Beskrivelse
Øget sikkerhed Tilliden til Nemkonto styrkes ved at øge både it-sikkerheden
samt de forretningsmæssige kontroller med indberetning og
ændring af konti samt ved udbetalerens gennemførelse af ud-
betalinger.
Forbedret understøt-
telse af forretnings-
behov
Det nye Nemkontosystem vil forbedre understøttelsen af an-
vendernes forretningsbehov. Dette indebærer elementer sås-
om, at betalinger kan afvikles inden for få sekunder (straksbe-
talinger) samt mere informative retursvar.
Smidigere og hurti-
gere videreudvikling
Digitaliseringsstyrelsen hjemtager ejerskab for løsningen og
arbejder med agile metoder. Formålet er at opnå en smidigere
og hurtigere videreudvikling, hvor det bliver muligt at agere
hurtigt, når nye krav og behov opstår – eksempelvis på cyber-
sikkerhedsområdet. Hjemtagelse af ejerskab bevirker hertil, at
konkurrenceudsættelse af de løbende ydelser drift, vedligehol-
delse, videreudvikling og support forenkles.
Nemkontoprojektet er begrundet i ovenstående ikke-økonomiske gevinster, og projektet vil ikke
medføre økonomiske, driftsmæssige gevinster.
Projektet har driftsomkostninger på gennemsnitligt 48,2 mio. kr. om året i perioden 2021-2037,
svarende til 819,5 mio. kr. i hele perioden (2025-pl). Dette er en forøgelse fra akt. I af 2. februar
2023 på 2,8 mio. kr. om året, svarende til 48,2 mio. kr. i hele perioden (2025-pl). Driftsudgifterne
dækker over de løbende udgifter til drift, vedligehold og videreudvikling af Nemkontosystemet
samt kompensationen af finanssektoren for deres ydelse af offentlig tjeneste ifm. anvisning af en
NemKonto, jf. også lov om Nemkonto.
4. Risikoprofil
Projektet om udviklingen af et nyt Nemkontosystem indeholder en række komplekse risici, der kan
have direkte indvirkning på muligheden for at opnå de styrende gevinster. Risikoprofilen er blevet
opdateret efter gennemført udbudsproces, hvor visse risici er revurderet, nye risici er tilføjet og andre
ikke længere er relevante.
Etableringen af det nye Nemkontosystem er et komplekst projekt, der har påvirkning på alle offentli-
ge og mange private udbetalinger i Danmark, og som har tekniske snitflader til den offentlige sektor
og hele finanssektoren. Det er en væsentlig målsætning for projektet, at der ikke opleves nedetider
i løbet af projektperioden for borgere og virksomheder. Projektet skal gennemføres i en kompliceret
organisatorisk og interessentmæssig omverden, der inkluderer cirka 700 offentlige udbetalere og
10 private kontoformidlere, der foretager opslag på Nemkonti på vegne af cirka 2.600 private
udbetalere. Nedenfor er projektets fire væsentligste risici samt håndteringen heraf beskrevet:
3
– Der er risiko for forsinkelse og fordyrelse af projektet som følge af den høje kompleksitet i data-
migreringen fra det eksisterende Nemkontosystem til det nye Nemkontosystem. Datamigreringen
involverer håndteringen af store datamængder med mange tekniske afhængigheder. Risikoen
mitigeres ved at fremrykke centrale aktiviteter og analyser relateret til datamigreringen i tæt
samarbejde med både den afgivende og kommende leverandør.
– Der er risiko for forsinkelse og fordyrelse af projektet som følge af behov for fallback til tidligere
systemversioner ved kritiske fejl i udviklingen af det nye Nemkontosystem. Givet systemets
kritiske betydning for stabiliteten og sikkerheden af offentlige udbetalinger vil fejl, der kræver
fall-back, potentielt kunne forårsage omfattende driftsforstyrrelser og øgede omkostninger. Risi-
koen mitigeres ved at implementere et struktureret test- og prøveforløb samt at benytte en trinvis
ibrugtagning af systemet med mulighed for fall-back til tidligere version.
– Der er risiko for forøgede projektomkostninger som følge af kompleksiteten ved tilslutningen af
de offentlige udbetalere. Denne kompleksitet vil forstærkes ved manglende ressourcer og/eller
utilstrækkelig forståelse for tilslutningsprocessen hos de offentlige udbetalere, hvilket kan føre
til forsinkelser og yderligere omkostninger for projektet. En forsinket tilslutning af de offentlige
udbetalere vil have konsekvenser for projektets fremdrift. Risikoen mitigeres ved tæt inddragel-
se af de offentlige udbetalere, udarbejdelse og brugertest af vejledningsmaterialet målrettet de
offentlige udbetaleres tilslutning til systemet samt ved at udvide pilotinddragelsen til at inkludere
forskellige typer af offentlige udbetalere.
– Der er risiko for forsinkelse og fordyrelse af projektet, hvis der opstår sikkerhedsbrud i Nemkon-
tosystemets integration til eksterne systemer og dataudveksling. Systemet skal integreres til en
bred række af aktører, herunder alle offentlige udbetalere, private kontoformidlere, finanssektoren
samt fællesoffentlige komponenter, hvilket øger kompleksiteten og sårbarheden. Givet systemets
centrale rolle i håndtering af persondata og økonomiske transaktioner kan et sikkerhedsbrud få
alvorlige konsekvenser, herunder datatab, systemnedbrud eller udbetaling af forkerte beløb. Ri-
sikoen mitigeres gennem grundig sikkerhedstest af integrationer ved dataudveksling, herunder
årlige eksterne penetrationstest og risikobaserede sikkerhedstest.
Risikopuljen er opjusteret fra 18,2 til 28,2 mio. kr. for at imødekomme projektets mange og kom-
plekse risici. Statens It-råd har ændret projektets risikoprofil fra ”normal” til ”høj” risiko.
5. Behandling i Statens It-råd
På baggrund forsinkelserne og fordyrelserne har projektet gennemført et opfølgningsforløb med
Statens It-råd d. 30. januar 2025, der afgav en opdateret, aktuel vurdering af projektets status og
fremdrift.
It-rådet har på baggrund af opfølgningen vurderet, at projektets risikoprofil har ændret sig fra normal
risiko til høj risiko. Vurderingen baserer sig på, at der er tale om et langvarigt projekt, der har været
udsat for væsentlige ændringer til tid og økonomi, at kompleksiteten forbundet med datamigreringen
fra det nuværende til det kommende Nemkontosystem vurderes højere end først antaget, samt at
kontrakten med Netcompany A/S er underskrevet med forbehold for den bevillingsmæssig hjemmel.
På baggrund af opfølgningsforløbet, har Statens It-råd givet følgende to anbefalinger til projektet.
– Anbefaling 1: It-rådet anbefaler, at projektet skaber størst mulig transparens ift. fremdrift for
datamigreringen ved den afgivende og modtagende leverandør, og at det følger op på den aftalte
fremdrift.
4
– Projektets håndtering: Datamigreringen organiseres i et separat delprojekt, hvor der afholdes faste
statusmøder om fremdrift, risici og økonomi med den afgivende leverandør. Derudover etableres
såvel en arbejdsgruppe med den afgivende samt kommende leverandør om datamigrering og
transition samt en styregruppe på ledelsesniveau med den afgivende leverandør, der vil følge
datamigreringen tæt i hele projektforløbet.
– Anbefaling 2: It-rådet anbefaler, at Digitaliseringsstyrelsen tydeliggør, hvilke risici risikopuljen
dækker, og sikrer en tæt styring af træk på risikopuljen.
– Projektets håndtering: Udmøntning af risikopuljen håndteres efter etablerede økonomistyringspro-
cesser. Projektets styregruppe vil fortsat blive præsenteret for de største risici. For at sikre bedre
styring og transparens i forbindelse med udmøntningen fra risikopuljen vil styregruppen som
noget nyt blive præsenteret for en estimering af de væsentligste risicis økonomiske konsekvenser
for projektet. I estimering vil de tidsmæssige konsekvenser blive opgjort økonomisk, så der
sikres en entydig styring af risici. Dertil vil styregruppen blive præsenteret for en log over alle
udmøntninger fra risikopuljen samt restbeløbet.
6. Udgifter og indtægter i indeværende finansår
Projektet har ikke behov for yderligere bevilling i indeværende finansår, da udgifterne kan holdes
inden for eksisterende bevilling i 2025.
7. Tidsplan for fremtidige orienteringer
Finansudvalget forventes orienteret om status for projektet på følgende tidspunkter:
– 3. kvartal 2026: Orientering om projektstatus, herunder implementering og overgang til drift.
– 2. kvartal 2029: Orientering om projektstatus og afvikling af projektorganisationen.
– 2. kvartal 2030: Orientering om projektets drift og effekter ét år efter afslutningen af projektet.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på at søge fortsat tilslutning til at gennemføre
projektet, jf. budgetvejledningens pkt. 2.2.18.1.2.
d. Projektet har været forelagt Statens It-råd d. 30. januar 2025, hvis udtalelse vedlægges som bilag til
dette aktstykke, jf. bilag 2.
It-rådet har i forbindelse med replanlægning af projektet den 30. januar 2025 vurderet, at projektet
har høj risiko.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om fortsat tilslutning til at gennemføre projektet som
afløser for det eksisterende Nemkontosystem. De samlede projektudgifter ekskl. renter udgør 240,3
mio. kr. Projektet forventes afsluttet med udgangen af 2. kvartal 2029.
Udgifter fra 2025 og frem finansieres af de på § 25.12.01 Digitaliseringsstyrelsen (Driftsbev.) opførte
midler.
5
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 11. juni 2025
Caroline Stage Olsen
/ Tanja Franck
Til Finansudvalget.
6


Bilag 2 - Tidligere fortroligt aktstykke I af 2. februar 2023 vedr. det nye Nemkonto-system.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/diu/bilag/172/3075338.pdf

Tidligere fortroligt aktstykke I af 2. februar 2023. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 2.
oktober 2025.
Digitaliseringsministeriet. København, den 19. januar 2023.
a. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre
projektet om etableringen af et nyt NemKonto-system som afløser for det nuværende NemKonto-sy-
stem. De samlede projektudgifter ekskl. renter udgør 145,7 mio. kr. (2023-pl). Projektet forventer
offentliggørelse af udbud i 2. kvartal 2023 med henblik på kontraktindgåelse i 2. kvartal 2024. Pro-
jektet forventes afsluttet primo 2027.
Udgiften afholdes af de bevillinger, som opføres på finansloven for 2023 under Digitaliseringsstyrel-
sen.
Eksistensen af nærværende aktstykke er offentlig, mens indholdet er fortroligt af hensyn til den
kommende udbudsproces. Fortroligheden vil blive ophævet efter kontraktindgåelse. Digitaliserings-
og Ligestillingsministeriet orienterer Finansudvalget, når fortroligheden kan hæves.
b. 1. Projektets formål
Det følger af Lov om offentlige betalinger, at borgere, virksomheder og foreninger er forpligtede til at
have en NemKonto. Som kritisk infrastruktur har NemKonto-systemets udbetalinger stor betydning
for borgere, virksomheder, foreninger og myndigheder. I 2022 gennemførte NemKonto-systemet
eksempelvis ca. 100 mio. udbetalinger for offentlige myndigheder.
Der er behov for et sikkerhedsløft af NemKonto-systemet, der samtidig kan sikre, at systemet
fortsat kan levere en stabil og sikker drift af udbetalinger fra offentlige myndigheder og private
virksomheder. Dette indebærer sikkerhedsforanstaltninger som øget kontrol med konti og udbetalin-
ger. Ydermere implementeres øgede krav til kryptering af data og større gennemsigtighed samt bedre
muligheder for dataudtræk og –analyse til brug for efterforskning og forebyggelse af økonomisk
kriminalitet. Dette er nødvendigt for at opretholde anvendernes tillid til løsningen og for at minimere
risici for svindel med NemKonti. Desuden blev den nuværende, tidsubegrænsede kontrakt for Nem-
Konto-systemet indgået i 2004 og har ikke været konkurrenceudsat siden. Dette, samt risikoen for
leverandørafhængighed, har Rigsrevisionen udtalt kritik af.
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
DK000144
Offentligt
DIU Alm.del - Bilag 172
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
Med tilpasningen af løsningen vil staten opnå ejerskab over det nye NemKonto-system. Gennem et
ejerskab kan systemet fremadrettet tilpasses smidigere og hurtigere til nye krav og til at understøtte
anvendernes behov. Yderligere vil systemet blive baseret på en modulær arkitektur, hvilket gør det
muligt at udvikle og udskifte dele af systemets komponenter uafhængigt af hinanden.
2. Udgifter ved projektet
De samlede udgifter til analyse- og gennemførelsesfase forventes at udgøre 145,7 mio. kr. (2023-pl)
ekskl. renter i perioden 2021-2035, jf. tabel 1.
Tabel 1: Omkostningsbaserede projektudgifter
Omkostningsbaserde udgifter
Mio. kr., 2023-
PL
Total 202
1
202
2
202
3
202
4
202
5
202
6
202
7
202
8
202
9
203
0
203
1
203
2
203
3
203
4
203
5
Aktiverbare pro-
jektudgifter, af-
skrivninger
51,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5,9 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 0,5
Ikke-aktiverbare
projketudgifter
77,8 2,7 16,7 13,7 18,6 17,1 8,5 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Risikopulje 16,7 0,0 0,0 0,0 0,3 1,8 0,5 1,6 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 0,1
Total ekskl. ren-
ter
145,7 2,7 16,7 13,7 18,8 18,9 9,0 7,9 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 0,7
Renter 18,5 0,0 0,0 0,0 0,5 1,8 2,8 3,0 2,7 2,3 1,9 1,5 1,1 0,6 0,2 0,0
Total inkl. ren-
ter
164,1 2,7 16,7 13,7 19,4 20,7 11,9 10,9 10,8 10,4 10,0 9,6 9,2 8,8 8,4 0,7
Anm. : Afvigelse i total skyldes afrunding af decimaler.
Projektudgifterne dækker over gennemførelse af udbud, udvikling af en moderniseret NemKonto-
løsning, etablering af og migrering til en moderne driftsplatform samt sikring af alle relevante inte-
grationer. Derudover kommer en række udgifter til kvalitetssikring, dokumentation, organisatorisk
implementering samt projekt- og leverandørstyring.
3. Gevinster ved projektet
Ved at gennemføre projektet sikres det, at NemKonto-systemet opnår et sikkerhedsløft og i højere
grad understøtter anvendernes behov. Ligeledes vil det fremadrettet muliggøre løbende konkurren-
ceudsættelse og mindske leverandørafhængigheden. I tabel 2 beskrives NemKonto-projektets ikke-
økonomiske gevinster:
Tabel 2: Gevinster
Gevinst Beskrivelse
2
Sikkerhedsløft Sikkerhedsløftet tilvejebringes gennem øget kontrol med
konti og udbetalinger samt øget it-sikkerhed (eksempelvis
i forhold til brugerrettighedsstyring, logning, genetable-
ringsplan og –test mv.)
Hurtigere og smidigere vi-
dereudvikling
NemKonto-projektet muliggør hurtigere og smidigere vi-
dereudvikling fremadrettet. Dette er baseret på, at Digi-
taliseringsstyrelsen sikrer rettighederne til softwaren og
dermed får ejerskab over den samfundskritiske løsning.
Forbedret understøttelse af
anvendernes forretningsbe-
hov
Det nye NemKonto-system vil forbedre understøttelsen af
anvendernes forretningsbehov. Dette indebærer elementer
såsom, at betalinger kan afvikles inden for få sekunder
(straksbetalinger) samt mere informative retursvar.
Nedenfor i tabel 3 er angivet de samlede udgifter til systemdrift, forvaltning og vedligehold mv. af
NemKonto-systemet.
Tabel 3: Driftsudgifter
Samlede udgifter til systemdrift, forvaltning og vedligehold
mv. af NemKonto-systemet
Mio. kr.,
2023-PL
Total 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035
Driftssce-
narie 1
624,1 33,7 33,4 33,9 34,5 46,6 46,6 44,4 42,4 42,9 43,5 44,0 44,6 44,6 44,6 44,6
Driftssce-
narie 0
551,1 33,7 33,4 33,9 34,5 35,1 35,6 36,2 36,8 37,5 38,1 38,7 39,4 39,4 39,4 39,4
Bruttoge-
vinster
-73,0 - - - - -11,5 -11,0 -8,1 -5,6 -5,5 -5,4 -5,3 -5,2 -5,2 -5,2 -5,2
Driftsscenarie 1 angiver de fremtidige forventede omkostninger til systemdrift, forvaltning og vedli-
gehold mv. af det nye NemKonto-system. Dertil dækker driftsudgifter over udgifter forbundet med
paralleldrift primært i 2025 og 2026. Driftsscenarie 0 angiver en fremskrivning af de nuværende
omkostninger til det eksisterende NemKonto-system. Bruttogevinsterne angiver forskellen mellem
de nuværende og fremtidige omkostninger til NemKonto-systemet.
NemKonto-projektet er således begrundet i de ikke-økonomiske gevinster, da projektet ikke vil
medføre positive økonomiske gevinster.
4. Risikoprofil
NemKonto-projektet indeholder en række risici, der kan forringe eller forsinke projektets gevin-
ster. Da NemKonto-systemet er samfundskritisk infrastruktur, er projektet tilrettelagt med henblik
3
på at minimere risikoen og påvirkningen hos de offentlige myndigheder, private virksomheder og
borgerne.
Nedenfor i tabel 4 er projektets fem væsentligste risici samt håndteringen af disse beskrevet:
Tabel 4: Risici
Risiko Mitigerende tiltag
Anvenderne er ikke tilkob-
let, når det eksisterende
NemKonto-system lukker
grundet manglende commit-
ment. Projektet forsinkes og
fordyres.
Projektet planlægger en struktureret implementer-
ings- og kommunikationsindsats for at sikre, at
anvendernes omstillingsopgaver og tilkobling til
det nye NemKonto-system er gennemført inden
fristen. Derudover inddrages interessenter i pro-
jektet, og derved motiveres de for overgangen til
det nye NemKonto.
Teknisk og/eller organisato-
risk kompleksitet medfører,
at integrationen til Skattefor-
valtningens systemer fejler,
og projektet forsinkes
Den trinvise implementering muliggør en grundig
driftsmodning af gældsmodregning og ventekon-
to (funktionaliteter som er integreret til Skattefor-
valtningens systemer). Projektet søger tidlig afkla-
ring i samarbejde med Skatteforvaltningen, som er
repræsenteret i styregruppen.
Brugerrettighedsstyring kan
ikke understøttes af Nem-
Log-in3-løsningen, hvilket
giver en fordyrelse og forsin-
kelse.
Projektet afdækker behov og krav til brugerrettig-
hedsstyring for det nye NemKonto i forhold til
muligheder i NemLog-in3 og MitID Erhverv. Pro-
jektet har løbende og tæt dialog med NemLog-in.
Undervurdering af omfanget
af integrationer til NemKon-
to, fx de decentrale integrati-
oner til bogføringscentraler,
datafordeler og stamdata for-
sinkes.
Projektet kortlægger og analyserer integrationer
og specificerer de decentrale integrationer tid-
ligt. Der foretages ydermere en grundig afprøv-
ning af de decentrale integrationer inden idriftsæt-
telsen af det nye NemKonto-system. Analysen
skal ligeledes bidrage til at kvalificere udbudsma-
terialet.
Risiko for sikkerhedsbrud i
forhold til myndighedssyste-
mer og dataudveksling, hvil-
ket giver kompromittering af
fortrolighed, integritet eller
tilgængelighed.
Grundig afprøvning af sikkerheden ved integrati-
oner til myndighedssystemer ved dataudveksling
foretages.
I det følgende udfoldes Digitaliseringsstyrelsens håndtering af projektets tre største risici om anven-
dernes tilkobling, integrationen til Skatteforvaltningens systemer og brugerrettighedsstyring.
4
Frem mod primo 2027 vil der blive gennemført en implementerings- og kommunikationsindsats,
således at overgangen til det nye system sker så smidigt som muligt og inden anvendernes frist for
overgang til det nye NemKonto. Desuden implementeres det nye NemKonto-system trinvist med
paralleldrift af det eksisterende NemKonto-system til og med primo 2027. Dette gøres for at sikre en
stabil og driftssikker overgangsfase med kontinuitet i udbetalingerne i hele projektets forløb.
Den trinvise idriftsættelse har ligeledes til hensigt at mitigere projektets risiko i forhold til anven-
dernes tilkobling samt integrationerne til Skatteforvaltningen. Derudover minimeres risikoen ved
integrationerne gennem en løbende inddragelse af Skatteforvaltningen og test af integrationerne.
I forhold til brugerrettighedsstyring er der afhængigheder mellem NemKonto-projektet og NemLo-
gin3-projektet. Projektet holder sig orienteret om NemLog-in3s fremdrift og konsekvensvurderer
løbende ændringer i tidsplan samt analyserer mulighederne for at anvende den kommende funktiona-
litet i NemLog-in3. Ydermere analyseres alternative løsninger for at sikre brugerrettighedsstyring
ved lanceringen af det nye NemKonto-system.
Ændringer siden sidste aktstykke
NemKonto-projektet forelagde aktstykket af 26. september 2022 for FiU i oktober 2022. Der blev
i FiU stillet et spørgsmål, som ikke kunne besvares grundet valgudskrivelsen samme dag. Derfor
blev aktstykket ikke tiltrådt. Fra det sidste aktstykke til nuværende aktstykke er projektets tidsplan
og økonomi for anskaffelse og udvikling justeret. For så vidt angår anskaffelsen, giver ændringerne
i tidsplanen bedre tid til udbudsprocessen som anbefalet af projektets styregruppe, referencegruppe
for udbud samt It-rådet i forbindelse med risikovurderingen, jf. bilag 1 og 3. Samtidig tages der
højde for forsinkelsen i forbindelse med behandlingen af aktstykket af 26. september 2022. Desuden
har projektet vundet tid ved en tidligere igangsættelse af paralleldriften, hvilket vil bidrage til at
modne og styrke stabiliteten i løsningen forud for de offentlige myndigheders overgang. Tilsammen
giver dette en forlængelse på syv måneder. For så vidt angår udvikling, har projektet afsat en
udviklingspulje for at kunne understøtte afdækkede krav til eksempelvis udstilling og analyse af data
samt til fakturering af private udbetalere. Endvidere er der behov for at øge driftsudgifterne for at
sikre stabil bemanding til at varetage ejerskabet af systemet. Opjusteringen er baseret på erfaringer
fra andre projekter i Digitaliseringsstyrelsen. Dette har betydet, at gevinsten om reducerede driftsog
videreudviklingsomkostninger er udgået. Samlet er der et behov for at øge projektudgifterne til
anskaffelse og udvikling med 26,3 mio. kr. (2023-pl) samt at øge driftsudgifterne med 10,4 mio. kr.
(2023-pl) årligt for at sikre en stabil drift på sigt ved hjemtagelse.
5. Behandling i Statens It-råd
Projektet blev i maj 2022 forelagt og risikovurderet af Statens It-råd. Rådet vurderede NemKonto-
projektet som et projekt med normal risiko. Anbefalingsbrevet og Digitaliseringsstyrelsens håndte-
ring af anbefalingsbrevet er vedlagt som bilag, jf. bilag 1 og 2. Siden er der foretaget justeringer
til projektet, som blev præsenteret for Statens It-råd på møde den 9. december 2022. Herefter blev
det vurderet af Statens It-råd i et opfølgningsbrev, at risikovurderingen og anbefalingsbrevet fra maj
2022 fortsat er dækkende, jf. bilag 3.
5
Statens It-råds anbefalinger til NemKonto-projektet og Digitaliseringsstyrelsens håndtering heraf er
angivet herunder:
– It-rådet anbefaler, at projektet genbesøger beslutningsgrundlaget for projektet.
– Tiltag: Projektet har genbesøgt beslutningsgrundlaget og ser fortsat et behov for at modernisere,
sikre og konkurrenceudsætte NemKonto-systemet for at overholde udbudspligten samt at opnå
ejerskab over løsningen. Således er det udbudsretligt ikke muligt med en vedligeholdelsesløsning
jf. bilag 3. For at kunne understøtte anvendernes behov er der ligeledes behov for at modernisere
NemKonto-systemet. På baggrund heraf vælger Digitaliseringsstyrelsen at fastholde sit beslut-
ningsgrundlag om at udbyde NemKonto.
– It-rådet anbefaler, at projektet i højere grad har fokus på de myndigheder og virksomheder, der skal
anvende det nye NemKonto til udbetalinger.
– Tiltag: Projektet vil øge sit fokus på anvenderne, herunder deres overgang til den kommende
løsning. Dette indebærer et fokus på værdiskabelse for anvenderne gennem øget forretningsun-
derstøttelse i det nye NemKonto-system for at skabe incitament til overgangen. Ydermere vil
anvendernes transition understøttes gennem en tæt inddragelse i udarbejdelse af implemente-
ringsplanen.
– It-rådet anbefaler, at styregruppens rolle og den øvrige organisatoriske struktur i projektet gøres
klarere.
– Tiltag: Styregruppeaftalen er revideret for at operationalisere succeskriterierne og konkretisere
opgaver, roller og ansvar for styregruppemedlemmerne. Ydermere undersøger Digitaliseringssty-
relsen mulige modeller for etableringen af en referencegruppe for at opnå en tæt inddragelse
gennem projektet.
6. Tidsplan for fremtidige orienteringer
Finansudvalget forventes orienteret om status for NemKonto-projektet på følgende tidspunkter:
– 2. kvartal 2024: Orientering om valg af leverandør og kontraktsum.
– 2. kvartal 2027: Orientering om projektstatus, herunder implementering og overgang til drift.
– 2. kvartal 2028: Orientering om projektets drift og effekt.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på at opnå tilslutning til, at NemKonto-projek-
tet igangsættes, og at udbuddet kan offentliggøres med henvisning til budgetvejledningens pkt.
2.2.18.1.2.
d. Projektet har været forelagt Statens It-råd i maj 2022 samt haft dialog med Statens It-råd i december
2022, hvis udtalelser vedlægges til dette aktstykke, jf. bilag 1 og bilag 3.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre projek-
tet om det nye NemKonto som afløser for det nuværende NemKonto-system. De samlede projek-
tudgifter ekskl. renter udgør 145,7 mio. kr. Udgiften afholdes af de bevillinger, som opføres på
6
finansloven for 2023 under Digitaliseringsstyrelsen. Projektet forventer offentliggørelse af udbudsbe-
kendtgørelse i 2. kvartal 2023 med henblik på kontraktindgåelse i 2. kvartal 2024. Projektet forventes
afsluttet primo 2027.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger
København, den 19. januar 2023
Marie Bjerre
/ Tanja Franck
Til Finansudvalget.
7


DIU alm. del - Brev vedr. ophævelse af fortrolighed af aktstykke I og aktstykke AU.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/diu/bilag/172/3075340.pdf

Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
digmin@digmin.dk
OFFENTLIG
Til Udvalget for Digitalisering og It
Til udvalgets orientering oversendes hermed aktstykke I af 2. februar 2023, aktstykke AU af
26. juni 2025 samt brevet til Finansudvalget, der oplyser om ophævelsen af fortroligheden af
de nævnte aktstykker.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
Bilag:
Bilag 1 - Brev vedr. ophævelse af fortrolighed af aktstykke I og aktstykke AU
Bilag 2 - Tidligere fortroligt aktstykke I af 2. februar 2023 vedr. det nye Nemkonto-system
Bilag 3 - Tidligere fortroligt aktstykke AU af 26. juni 2025
Sagsnr.
2024 - 3591
Doknr.
173640
Dato
02-10-2025
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Offentligt
DIU Alm.del - Bilag 172
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25


Bilag 1 - Brev vedr. ophævelse af fortrolighed af aktstykke I og aktstykke AU.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/diu/bilag/172/3075339.pdf

Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
digmin@digmin.dk
OFFENTLIG
Til Folketingets Finansudvalg
Jeg skal hermed oplyse, at fortroligheden af aktstykke I af 2. februar 2023 og aktstykke AU af
26. juni 2025 vedr. det nye NemKontosystem kan ophæves. Fortroligheden var fastholdt gen-
nem udbuds- og afklaringsfasen med den nye leverandør af kontraktuelle samt forhandlings-
mæssige hensyn.
Som tidligere orienteret om pr. 7. marts 2025 underskrev Digitaliseringsstyrelsen kontrakt
med Netcompany A/S om udviklingen af det nye NemKontosystem d. 11. marts 2025.
Af de tilhørende spørgsmål til aktstykke I og aktstykke AU kan fortroligheden af følgende op-
hæves:
• FIU alm. del spg. 82 af d. 30. januar 2023 og tilhørende svar.
• FIU alm. del spg. 292 af d. 18. juni 2025 og tilhørende svar.
• FIU alm. del spg. 293 af d. 18. juni 2025 og tilhørende svar.
FIU alm. del spørgsmål 311 af 26. juni 2025 samt de tilhørende bilag bedes forblive fortrolige,
da der fortsat er fortrolighedshensyn i svaret på spørgsmålet. Jeg vil oplyse Finansudvalget,
når fortroligheden af dette spørgsmål og de tilhørende bilag kan ophæves.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
Sagsnr.
2024-3591
Doknr.
164914
Dato
02-10-2025
Folketingets Finansudvalg
Offentligt
DIU Alm.del - Bilag 172
Udvalget for Digitalisering og It 2024-25