DIU alm. del - svar på spm. 148 om hvem der i regeringen har ansvaret når det kommer til digital sikkerhed (cyber- og informationssikkerhed)
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: DIU alm. del (Spørgsmål 148)
Aktører:
Svar på DiU (Alm. del) spm. 148.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/diu/spm/148/svar/2165898/3075312.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Udvalget for Digitalisering og It Christiansborg 3. oktober 2025 Svar på Udvalget for Digitalisering og Its spørgsmål nr. 148 (Alm. del) af 3. juli 2025 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Spørgsmål På spørgsmålet om, hvem der i regeringen har ansvaret når det kommer til digital sikkerhed (cyber- og informationssikkerhed), oplyser ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, at han har det koordinerende ansvar, men at ansvaret i øvrigt er delt på tværs af ressort og følger af sektoransvarsprincippet. Vil ministeren i denne forbindelse redegøre for ministerens konkrete ansvar, når det kommer til sikre den overordnede økonomiske situation i Danmark i tilfælde af et omfattende cyberangreb, herunder ift. beredskab, genopretning og økonomisk stabilitet? Svar Arbejdet med cyber- og informationssikkerhed i Danmark er baseret på sektoransvarsprincippet. Det betyder, at den myndighed, der har ansvaret for en opgave til dagligt, bevarer ansvaret under en hændelse. Dette er også gældende ift. digital sikkerhed og gælder både i det daglige beredskab, under hændelser og ved genopretning efter hændelser. Det er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs opgave at understøtte myndighedernes og virksomhedernes arbejde med dette. I forlængelse heraf er det finansministerens opgave at koordinere regeringens samlede økonomiske politik, herunder at denne er afstemt ift. konjunktursituationen. Det bemærkes endvidere, at Statens It varetager en række opgaver på vegne af Statens It’s kunder, som bl.a. skal bidrage til cyber- og informationssikkerheden. Med venlig hilsen Nicolai Wammen Finansminister Offentligt DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 148 Udvalget for Digitalisering og It 2024-25