UFU alm. del - svar på spm. 176 om, hvad der ligger til grund for de nye aktivitetsprognoser (SU-lån mv.)
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UFU alm. del (Spørgsmål 176)
Aktører:
UFU alm. del - svar på spm. 176.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ufu/spm/176/svar/2165891/3075298.pdf
Ministeren Side 1/2 OFFENTLIG Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 5. september har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del spørgsmål 176 Vil ministeren oplyse, hvad der ligger til grund for de nye aktivitetsprognoser (SU- lån mv.), herunder hvilke beregninger der ligger bag? Der henvises til slide 10 i den skriftlige præsentation af §19 på FFL26, UFU alm. del – bilag 121. Svar Det fremgår af den skriftlige præsentation af § 19 på regeringens forslag til finans- lov for 2026, at der forventes nettomerudgifter på i alt 774,8 mio. kr. i 2026 til SU- lån mv., som følge af ny aktivitetsprognose, jf. UFU alm. del – bilag 121. Baggrunden herfor er, at der årligt i august måned foretages en teknisk opdatering af budgetterne, hvor forudsætningerne bag prognoserne er opdateret med de se- neste oplysninger vedr. renteprognoser, niveau for afdrag mv. I udarbejdelsen af forslaget til finansloven for 2026 er der derfor lagt prognosen fra august 2024 – samt renteskøn fra december 2024 – til grund for udgifterne for SU-lån mv. I den skriftlige præsentation af forslaget til finanslov for 2026 er de seneste prog- noser fra august 2025 inkluderet. Dette medfører i 2026 en opjustering af de for- ventede nettoudgifter til SU-lån mv. på i alt 774,8 mio. kr. Nettomerudgiften i 2026 skyldes en række faktorer. Bl.a. forventes der større udgifter til renter og afdrag i forbindelse med genudlån (Uddannelses- og Forskningsstyrelsens optagelse af lån til at finansiere SU-lå- nene). Dette skyldes højere skøn for genudlånsrenten samt større udgifter til af- drag på genudlån som følge af misligholdt hovedstol på lånene til de studerende. Endvidere kan nettomerudgiften henføres til mindre forventede indtægter i form af afdrag på misligholdt gæld. Forventningerne er nedjusteret som følge af, at afdra- gene i første halvår af 2024 var meget høje, hvorfor budgettet tilsvarende var hæ- vet ekstraordinært på finansloven for 2025. Afdragene på misligholdt gæld er ef- terfølgende faldet tilbage til niveauet forud for 2024, hvorfor budgettet er reduceret tilsvarende i augustprognosen. 3. oktober 2025 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 596075 Offentligt UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 176 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25 Side 2/2 OFFENTLIG Med venlig hilsen Christina Egelund