UFU alm. del - svar på spm. 175 om, hvad der ligger til grund for de nye aktivitetsprognoser (SU mv.)
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UFU alm. del (Spørgsmål 175)
Aktører:
UFU alm. del - svar på spm. 175.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ufu/spm/175/svar/2165890/3075296.pdf
Ministeren Side 1/2 OFFENTLIG Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 5. september har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del spørgsmål 175 Vil ministeren oplyse, hvad der ligger til grund for de nye aktivitetsprognoser (SU mv.), herunder hvilke beregninger der ligger bag? Der henvises til slide 10 i den skriftlige præsentation af §19 på FFL26, UFU alm. del – bilag 121. Svar Det fremgår af den skriftlige præsentation af § 19 på regeringens forslag til finans- lov for 2026, at der forventes en reduktion af udgifterne til SU mv. i 2026 på 193,2 mio. kr. som følge af ny aktivitetsprognose, jf. UFU alm. del – bilag 121. Baggrunden herfor er, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen årligt laver en akti- vitetsprognose i august måned i forlængelse af årets optag på de videregående uddannelser. I udarbejdelsen af forslaget til finansloven for 2026 er der derfor lagt aktivitetsprognosen fra august 2024 til grund. I den skriftlige præsentation af for- slaget til finanslov for 2026 er indeværende års aktivitetsprognose inkluderet, hvil- ket medfører en samlet nedjustering af de forventede udgifter til SU mv. i 2026 på 193,2 mio. kr. Ændringerne kan primært henføres til en nedjustering af de forventede udgifter til SU-stipendier. De forventede SU-stipendieudgifter i 2026 er således nedjusteret med i alt 165,6 mio. kr. fra 22.451,9 mio. kr. til 22.286,3 mio. kr., svarende til en reduktion på 0,7 pct. Udgifterne til SU-stipendier budgetteres ud fra de forventede antal studenterårs- værk (STÅ) på de videregående uddannelser og årselever på ungdomsuddannel- ser. Derudover budgetteres kontoen ud fra de seneste gennemsnitlige stipendie- udgifter pr. STÅ og pr. årselev. De samlede udgifter til SU-stipendier nedjusteres, da de seneste tal for stipendie- udgifter pr. STÅ og pr. årselev er lavere end forudsat ved den tidligere prognose. Hertil kommer en forventning om lidt færre årselever på ungdomsuddannelserne. 03. oktober 2025 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 596075 Offentligt UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 175 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25 Side 2/2 OFFENTLIG Med venlig hilsen Christina Egelund