Henvendelse af 2/10-25 om anbefalinger om betalbare boliger til mennesker i social udsathed fra Rådet for Socialt Udsatte

Anbefalinger
Vedtaget: 11-09-2025
ANBEFALINGER OM BETALBARE BOLIGER TIL MENNESKER I
SOCIAL UDSATHED
Mangel på betalbare boliger er et stort socialt problem. I mange kommuner prioriterer man generelt
at bygge boliger, der tiltrækker socioøkonomisk stærke borgere. Samtidig gør de høje grund- og
byggepriser det vanskeligt at opføre betalbare boliger til mennesker med den laveste betalings-
evne, særligt i de større byer, hvor der generelt er stor tilflytning. Desuden vokser betalingsevnen
for mennesker på overførselsydelser slet ikke i takt med stigningen i huslejer, og særligt med den
nyeste kontanthjælpsreform er rådighedsbeløbet for en del mennesker faldet betydeligt, mens
kommunernes mulighed for at yde særlig støtte er ophørt. Dermed er det vanskeligt at finde egnede
boligløsninger for borgere på de laveste kontanthjælpssatser – ikke kun i de store byer, men i hele
landet.
Manglen på betalbare boliger er en af de største barrierer for at forebygge og afhjælpe hjemløshed
i Danmark. For mennesker i social udsathed betyder det, at risikoen for hjemløshed øges, og at
hjemløshed kan blive længerevarende med tilhørende lange herbergsophold og forværring af
udsathed. Et trygt hjem er en nødvendig del af et godt liv og en afgørende forudsætning for recovery
for mennesker i social udsathed.
Rådet anbefaler, at der nedsættes en kommission, ekspertgruppe eller lign., der kan analysere
barrierer og langsigtede løsninger for at sikre betalbare boliger for mennesker med meget lav
betalingsevne. Derudover fremsætter rådet en række anbefalinger, der på kortere sigt kan afhjælpe
akutte udfordringer med at sikre egnede boliger til mennesker i social udsathed.
Opsummering af rådets anbefalinger
1. Nedsæt en kommission eller lign. om boliger til mennesker med laveste betalingsevne.
Kommissionen skal bidrage med anbefalinger til, hvordan forsyningen af betalbare boliger på
længere sigt sikres.
2. Udvid og juster ordningen med udslusningsboliger. Muliggør yderligere forlængelse af
udslusningsperioden og gør ordningen mere fleksibel.
3. Skab hjemmel til kommunalt huslejetilskud i en afklaringsperiode. Kommunerne skal
have mulighed for at betale huslejetilskud til kontanthjælpsmodtagere under afklaring til
førtidspension eller job.
4. Justér puljerne i hjemløsereformen. De penge, der allerede er afsat til at sikre betalbare
boliger, skal anvendes. Det kræver justering af de nuværende rammer.
5. Skab bedre rammer for kommunal anvisning. Følg op på to-partsaftale mellem regeringen
og KL og skab bedre mulighed for anvisning til private lejeboliger og ungdomsboliger.
Offentligt
BOU Alm.del - Bilag 75
Boligudvalget 2024-25
2
Baggrund for rådets anbefalinger
Mangel på betalbare boliger
Ifølge Social- og Boligstyrelsen er der i årene 2021-2023 forsvundet knap 10.000 boliger med
husleje under 3.500 kr./md. Det efterlader 26.433 familieboliger til under 3.500kr./md. Hvis
udviklingen fortsætter, vil der ved udgangen af 2030 ikke være en eneste bolig tilbage i denne
priskategori.
Blandt boligerne til under kr. 3.500 var der i alt 4.372 genudlejninger i 2023, men kun 470 gennem
kommunal anvisning. Det betyder, at antallet af betalbare boliger, der genudlejes, langt fra er
tilstrækkeligt til at sikre tag over hovedet for alle mennesker i hjemløshed. Samtidig er boligerne
skævt fordelt. Særligt i København er der meget få betalbare boliger sammenholdt med antallet af
mennesker i hjemløshed.1
Det er et opmærksomhedspunkt, at en bolig til 3.500kr./md. ikke er betalbar for mennesker på de
laveste kontanthjælpsydelser, da der ikke efterlades et tilstrækkeligt rådighedsbeløb til mad og
andre fornødenheder.
Lav betalingsevne
Mennesker i hjemløshed har en meget lav betalingsevne. Ca. 60% er på kontanthjælp. 18% er på
førtidspension og resten har andre eller slet ingen indtægter.
Med den nye kontanthjælpsreform nedsættes ydelserne særligt for unge aktivitetsparate og for
mennesker, der ikke kan opfylde opholdskravet. Samtidigt fjernes muligheden for at få særlig støtte
efter §34, som hidtil har været et redskab, kommunerne har kunnet bruge for at få borgernes
økonomi til at hænge sammen.
Reformen åbner mulighed for at kontanthjælpsmodtagere kan tage småjobs uden modregning,
hvilket er positivt. Mennesker i social udsathed har dog svært ved at reagere på økonomiske
incitamenter, fordi de har sociale og sundhedsmæssige problemer. Det kan derfor ikke forventes,
at mennesker i social udsathed kan kompensere for nedgang i ydelser ved at tage fx småjobs.
Fremadrettet er maksimal boligstøtte til enlige 1.178kr./md. Der beregnes ikke boligstøtte til faste
boligudgifter som varme, vand og el.
Behov for egnede boliger
For 80-90% af mennesker i hjemløshed er en almindelig bolig med støtte den rette løsning.2
Hjemløsereformen fra 2021 er baseret på Housing First. Et grundlæggende princip i Housing First
er, at boligen skal tildeles tidsubegrænset for at skabe stabilitet og tryghed.
Boligen skal være en almindelig permanent bolig af ordentlig kvalitet – dvs. basisfunktioner skal
være i orden, og der må ikke forekomme fx skimmelsvamp. Den skal have almindelige faciliteter
1 Det Nationale Partnerskab mod Hjemløshed: Opgørelser over faste opfølgningspunkter 8-11-2024
2 Housing First i kommunen
3
som køkken og bad, og der skal være plads til gæster og derfor være plads til både seng og steder
til ophold, også selvom der kun er ét værelse.
Behov for botilbud og skæve boliger
En mindre andel af mennesker i hjemløshed har støttebehov, der gør, at en almindelig bolig ikke
er løsningen. De har brug for botilbud eller særlige boligformer så som skæve boliger.
Botilbud og skæve boliger er visiterede tilbud, der alene skal gives til borgere, der har behov for
dem – de skal ikke anvendes som erstatning for manglende almindelige boliger.
At sikre tilstrækkeligt udbud af både botilbud og skæve boliger er et nødvendigt element i at
bekæmpe hjemløshed. Rådet arbejder på at løfte sagen fx i forbindelse med en kommende
specialeplanlægning, men nærmere anbefalinger hertil ligger uden for dette notat.
Uddybning af rådets anbefalinger
1) Nedsæt en kommission eller lign. om boliger til mennesker med lavest betalingsevne.
Der er behov for langsigtede initiativer, der kan vende udviklingen på boligområdet, hvor
boliger, der er betalbare for mennesker med den laveste betalingsevne, forsvinder. Bolig-
politik er dilemmafyldt, fordi den griber ind i grundlæggende samfundsstrukturer.
Derfor foreslår rådet:
 At der nedsættes en kommission eller lign. af eksperter, der kan udarbejde en grundig
analyse af mulighederne for at sikre et tilstrækkeligt udbud af boliger. Kommissionen
kan både arbejde med rammerne for at bevare de nuværende betalbare boliger og
udvide antallet af betalbare boliger – gennem initiativer rettet mod den eksisterende
boligmasse og gennem regulering af rammerne for nybyggeri. Samtidig skal kommis-
sionen foreslå tiltag, der på længere sigt kan nedsætte huslejen for mennesker i social
udsathed, som fx kommer i bolig efter en periode i hjemløshed.
2) Øg fleksibiliteten i ordningen med udslusningsboliger
I dag kan borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed få tilskud fra kommunen til en
udslusningsbolig i op til fem år. Tilskuddet dækker forskellen mellem huslejen og en
egenbetaling svarende til udgiften ved et ophold på herberg eller andet botilbud – omkring
3.000 kr./md. inkl. forbrug. Formålet med tilskuddet er at sikre, at borgeren kan få og
fastholde en bolig, mens vedkommende har lav betalingsevne. Målet er, at borgeren i den
periode opnår højere betalingsevne, så de kan blive boende i boligen på almindelige vilkår.
Det giver dog en udfordring for især unge, hvor målet er at få dem i uddannelse og dermed
på SU, hvilket ikke – i første omgang - øger betalingsevnen. Ordningen bruges kun i
begrænset omfang og kan derfor med fordel gøres mere fleksibel end i dag.
4
Derfor foreslår rådet:
 At det gøres muligt at forlænge perioden, hvor man kan få tilskud til en udslusningsbolig,
for at mindske risikoen for, at borgeren bliver nødt til at flytte ved periodens udløb, fordi
betalingsevnen ikke er blevet tilstrækkeligt forbedret.
 At gøre det muligt at justere tilskuddet i udslusningsboliger efter betalingsevne og
behov, i takt med at borgerens økonomi ændrer sig.
3) Skab hjemmel til kommunalt huslejetilskud i en afklaringsperiode
Kontanthjælp er det nederste sikkerhedsnet og som udgangspunkt en midlertidig ydelse.
Med den nye kontanthjælpsreform indføres en afklaringsret efter to år, der skal sikre
midlertidigheden i systemet. Målet er, at kontanthjælpen skal gribe borgeren, men hvis den
er utilstrækkelig til at sikre tag over hovedet, er der risiko for yderligere social deroute, mens
afklaringen står på.
Derfor foreslår rådet:
 Kommunerne skal have mulighed for at yde et huslejetilskud til kontanthjælps-
modtagere, indtil borgerne er afklarede og modtager en ydelse eller har en indtægt, der
gør dem i stand til at betale deres boligudgifter. Det vil sikre, at borgerne ikke mister
deres bolig, mens de eksempelvis afventer afklaring til førtidspension eller fleksjob eller
modtager en indsats, der skal gøre dem i stand til at arbejde på ordinære vilkår.
4) Justér puljerne i hjemløsereformen
Som en del af hjemløsereformen blev der med aftalen om Fonden for Blandede Byer afsat
1 mia. kr., som blev fordelt på to puljer til at øge udbuddet af betalbare boliger med godt
4000 boliger øremærket mennesker i hjemløshed. Den hidtidige udmøntning af puljerne
sikrer kun ca. 1350 betalbare boliger – og det er stort set kun puljen til nedsættelse af husleje
i eksisterende boliger, der er blevet brugt. Der er derfor behov for justeringer af begge puljer
for at nå de politiske ambitioner.
Derfor foreslår rådet:
Vedr. puljen til etablering af permanente billige boliger i nybyggeri:
 At gøre puljen mere fleksibel og øge tilskuddet pr. bolig, særligt i storbyerne.
 At forlænge puljen eller gøre den varig.
Vedr. puljen til midlertidig nedsættelse af huslejen:
 At puljen skal forenkles, forlænges, og tidsfristerne udskydes, så de afsatte midler kan
nå at komme i spil lokalt.
5
 At puljen øges yderligere, da den er et vigtigt redskab til flere betalbare boliger, fx med
nogle af midlerne fra puljen til nybyggeri, der ikke bliver søgt.
 At huslejetilskuddet permanentgøres, samt at tilskuddet pr. bolig skal følge
prisudviklingen og evt. differentieres ud fra de gennemsnitlige huslejeniveauer i de
enkelte kommuner.
5) Skab bedre rammer for kommunal anvisning
Der er behov for at styrke rammerne for kommunal anvisning. Muligheden for boligsocial
anvisning bruges meget forskelligt af landets kommuner, og nogle kommuner udnytter ikke
muligheden. I en del kommuner ville bedre udnyttelse af muligheden kunne sikre de
nødvendige boliger til mennesker i hjemløshed. Det er også muligt at indgå frivillige anvis-
ningsaftaler med private udlejere, men i praksis er muligheden svær at bruge. Ligeledes
kan mulighederne for anvisning af udsatte unge til studieboliger forbedres.
Derfor forslår rådet:
 At der følges op på to-partsaftale med KL.
 At rammerne for frivillige anvisningsaftaler med private udlejere forenkles, så det bliver
lettere for både kommuner og private udlejere at indgå aftaler. Samt at det juridisk sikres,
at aftaler om anvisning ikke sænker den generelle ejendomsværdi for udlejer.
 At ændre målgruppen for midlertidige studieboliger, så de også kan anvendes til socialt
udsatte unge.