GRA alm. del - svar på spm. 18 om medarbejdersamtaler og resultaterne heraf.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRA alm. del (Spørgsmål 18)
Aktører:
GRA alm. del - svar på spm. 18.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/gra/spm/18/svar/2165564/3074770.pdf
Side 1 af 2 Dato: 2. oktober 2025 Enhed: Juridiske Projekter og HR Jura Sagsnr.: 2025/009936 Dok.nr.: 1146309 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Granskningsudvalg Christiansborg Folketingets Granskningsudvalg har den 24. september 2025 stillet føl- gende spørgsmål nr. 18 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmål nr. 18: "Under ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål E og F åbnede mi- nisteren op for indblik i de nævnte medarbejdersamtaler og resultaterne heraf, og ministeren bedes i den forbindelse også oversende de spørgs- mål, der blev stillet til medarbejderne." Svar: Af advokatundersøgelsen af Elbit-sagen, som blev oversendt til udvalget den 1. september 2025 som bilag til besvarelsen af GRA spørgsmål nr. 4 (Alm. del), fremgår på side 292 følgende: ”Sammenfattende er det herefter efter undersøgelsens vurdering en formodning for, at der var en faktisk sammenhæng mellem indgå- elsen af forligsaftalen den 10. januar og 11. januar 2023, modtagel- sen af ELBIT Systems’ tilbud af 8. januar 2023, og den senere ind- gåelse mellem FMI og ELBIT Systems af aftalen af 26. januar 2023 om morterammunition og/eller aftalerne af 28. februar 2023 om an- skaffelse af ATMOS-artillerisystemer og PULS-raketkastersystemer. Undersøgelsen skal tilføje, at formodning ikke er det samme som konklusion. Alene på skriftligt grundlag, og uden at have talt med … finder un- dersøgelsen ikke, at det med den fornødne sikkerhed kan endeligt konkluderes, at der faktisk var den formodede sammenhæng. Det er undersøgelsens anbefaling, at der gennemføres sådanne samtaler.” Forsvarsministeriet har efterfølgende – som anbefalet af advokatunder- søgelsen – afholdt samtaler med et antal medarbejdere med henblik på at afdække, hvorvidt en sådan yderligere belysning af sagen måtte un- derstøtte advokatundersøgelsens formodning om en faktisk sammen- hæng. Offentligt GRA Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 18 Granskningsudvalget 2024-25 Sagsnr.: 2025/009936 Dok.nr.: 1146309 Side 2 af 2 Det kan om afviklingen af samtalerne oplyses, at de blev gennemført af Forsvarsministeriet som overordnet arbejdsgiver. Medarbejderne var un- der samtalerne ledsaget af bisiddere, og der blev ved fremsættelsen af spørgsmål til medarbejderne taget afsæt i et omfattende spørgetema, som var målrettet den enkelte medarbejder. Det er overordnet Forsvarsministeriets vurdering, at medarbejdernes forklaringer var sammenstemmende og i overensstemmelse med den skriftlige dokumentation i sagen, og der fremkom under samtalerne ikke yderligere oplysninger, der understøttede den af advokatundersøgelsen fremsatte formodning. På baggrund af samtalerne er der således efter ministeriets vurdering fortsat ikke tilstrækkeligt grundlag for at konklu- dere, at der skulle være en sammenhæng mellem forliget og de efterføl- gende aftaleindgåelser. For så vidt angår oversendelse af de nævnte spørgetemaer bemærkes, at regeringen – ligesom tidligere regeringer – er tilbageholdende i for- hold til oversendelse af materiale, herunder oplysninger, til Folketinget, hvis materialet ikke ville kunne udleveres i forbindelse med en aktind- sigtssag. Det er Forsvarsministeriet vurdering, at de konkrete spørgetemaer, som er anvendt til samtalerne med medarbejderne, indgår i de pågældende medarbejderes personalesager. Spørgetemaerne vil som følge heraf ef- ter ministeriets vurdering være undtaget fra aktindsigt. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen