Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 21. oktober 2025

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Dato
02-10-2025
Bilag
1
Sag/ID Nr.
25/01479
Enhed
EUKOOR
SAMLENOTAT
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. oktober 2025
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2025 -
dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. oktober 2025 -
vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedrørende de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen.
Marie Bjerre
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 266
Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25


1
UDENRIGSMINISTERIET EUKOOR, sagsnr.: 25/01602
Den 2. oktober 2025
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. oktober 2025
SAMLENOTAT
1. Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2028-2034 2
- Politisk drøftelse 2
KOM(2025) 0570, KOM(2025) 0571, KOM(2025) 0572, KOM(2025) 0574 2
2. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2025 – konklusionsudkast 14
- Politisk drøftelse 14
KOM-dokument foreligger ikke 14
3. Omnibus: Forenklingspakker 16
- Fremskridtsrapport 16
KOM-dokument foreligger ikke 16
4. Retsstatsprincippet i Ungarn/Artikel 7 18
- Politisk drøftelse 18
KOM-dokument foreligger ikke 18
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 266
Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
2
1. Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2028-2034
- Politisk drøftelse
KOM(2025) 0570, KOM(2025) 0571, KOM(2025) 0572, KOM(2025) 0574
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har d. 16. juli 2025 fremlagt sit forslag til EU’s næste flerårige finansielle ramme (MFF) for 2028-
2034 og til ordningen for EU’s egne indtægter. Rådet for almindelige Anliggender (GAC) skal d. 21. oktober 2025
drøfte elementer vedrørende horisontale principper samt udgiftsområde 2 (Konkurrenceevne, velstand og sikker-
hed), der kan indgå i et senere udkast til en forhandlingsboks med væsentlige politiske spørgsmål, der skal afkla-
res som led i MFF-forhandlingerne.
Kommissionen foreslår en stigning i udgiftsniveauet til i alt 1.900 mia. euro (2025-priser), svarende til 1,36 pct. af
EU’s BNI. Stigningen afspejler særligt, at Kommissionen vil afsætte markant flere ressourcer til EU’s sikkerhed,
forsvar og konkurrenceevne samt styrke EU’s eksterne støtte til bl.a. Ukraine. Kommissionen foreslår en række
ændringer til de eksisterende indtægtskilder samt forslag til nye bidrag baseret på EU-landenes indtægter fra
kvotehandelssystemet (ETS I) og grænsetilpasningsmekanismen (CBAM), bidrag baseret på data om ikke-genan-
vendt elektronikaffald og tobaksprodukter, samt et nyt bidrag, som skal indbetales af virksomheder med en om-
sætning på over 100 mio. euro (CORE). Kommissionen foreslår også bortfald af korrektioner og rabatter. Endelig
foreslås det at øge indtægtsloftet samt at indføre et kriseinstrument, der skal give mulighed for at optage fælles
gæld mhp. genudlån til EU-lande i kriser.
Kommissionens MFF-forslag vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet det med bety-
delig usikkerhed skønnes at medføre en bruttostigning i Danmarks BNI-bidrag på ca. 17 mia. kr. årligt ift. indevæ-
rende finansielle ramme. Konsekvenserne vil afhænge af den endelige aftale. På indtægtssiden skønnes det fore-
løbigt med betydelig usikkerhed, at forslaget til fordelingen af finansieringsbyrden isoleret set vil være neutralt
for det danske EU-bidrag. Forslaget skønnes dertil at medføre en skatteindtægt fra danske virksomheder som
følge af. CORE-bidraget på i alt ca. 1-1½ mia. kr. årligt, der dermed udgør en væsentlig erhvervsøkonomisk om-
kostning.
Regeringen arbejder for et mere fokuseret, enkelt og effektfuldt EU-budget, som skal være ambitiøst og økono-
misk ansvarligt. Regeringen ønsker en modernisering af budgettet og finder, at ressourcerne til at investere i EU’s
strategiske prioriteter i højere grad bør findes ved omprioritering fra traditionelle udgiftsområder samt ved mobi-
lisering af private midler. Regeringen ønsker desuden en klar kobling mellem støtte, mål og resultater, som un-
derstøtter en sund økonomisk udvikling og reformer i medlemslandene og fremmer retsstatsprincippet. Regerin-
gen er skeptisk over for det foreslåede bortfald af rabatter. Regeringen forholder sig konstruktivt til forslag til
ændringer til indtægtssystemet, men er skeptisk over for forslaget om opkrævning af et virksomhedsbidrag, her-
under idet regeringen har et generelt princip om et skattestop. Regeringen finder det centralt, at EU’s kommende
egne indtægter er forenelige med sunde økonomiske principper og bevarer incitamenterne til sund økonomisk
politik.
2. Baggrund
Kommissionen har den 16. juli 2025 fremsat forslag til EU’s næste flerårige finansielle ramme (MFF), som skal
gælde i perioden 2028-2034. Den nuværende flerårige finansielle ramme (MFF) er gældende frem til 2027, og
der skal således forhandles en ny ramme gældende fra 2028.
Forslaget til EU’s næste flerårige finansielle ramme er fremsat med hjemmel i artikel 312 Traktaten om den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Det følger heraf, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at
sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter. Den flerårige finan-
sielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og de årlige budgetter skal overholde den flerårige fi-
nansielle ramme. Den flerårige finansielle ramme fastlægges i en forordning, som Rådet vedtager efter en særlig
3
lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, hvorefter et flertal i Europa-Parlamen-
tet har givet sin godkendelse. Forslaget til en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen er fremsat med hjemmel i TEUF, artikel 295.
Den finansielle ramme fastlægger ifølge traktaten de årlige lofter for bevillinger til forpligtelser for hver af et be-
grænset antal udgiftskategorier og det årlige loft for bevillinger til betalinger. Udgiftskategorierne skal svare til
Unionens vigtigste aktivitetsområder.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at EU’s budget med forbehold
for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne indtægter, samt at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet med
enstemmighed fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter. Det fremgår også,
at der inden for denne ramme kan indføres nye kategorier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan
ophæves. Når de enkelte kategorier af indtægter er indregnet, opkræves fra medlemslandene et bidrag fordelt
efter landenes andel af EU’s BNI således, at der er balance mellem indtægter og udgifter.
Der udestår nærmere oplysninger fra Kommissionen om de nærmere beregningsforudsætninger for forslaget
samt forvaltningen af de enkelte indtægtskilder. Kommissionen har dertil oplyst, at man senere agter at frem-
sætte forslag til gennemførselsforanstaltninger (”IMSOR”), der bl.a. skal fastsætte nærmere regler for det fore-
slåede virksomhedsbidrag (”CORE”), herunder bl.a. opkrævningen heraf, samt et forslag til regler for overdra-
gelse af egne indtægter (”MAR”).
Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) skal den 21. oktober 2025 drøfte en del af de elementer, der kan indgå
i et senere udkast til den såkaldte forhandlingsboks. Forhandlingsboksen udgør en ramme for forhandlingerne,
hvori de væsentligste politiske optioner, der skal afklares som led i MFF-forhandlingerne, identificeres. Der er
planlagt yderligere drøftelser for GAC i november og i december, hvor yderligere elementer til forhandlingsbok-
sen påtænkes drøftet.
Fokus for drøftelsen på GAC den 21. oktober er de horisontale principper for MFF’en samt udgiftsområde 2 (Kon-
kurrenceevne, velstand og sikkerhed).
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme skal ifølge Kommissionen sikre et mere ambiti-
øst EU-budget, som er mere enkelt, mere fleksibelt og mere strategisk. EU-budgettet skal føre til resultater og
bidrage til, at EU kan stå i egen ret og styrke sin strategiske autonomi.
Principper for næste MFF
Kommissionen fastlægger i sin meddelelse om næste MFF en række principper for EU-budgettet:
• Et politikbaseret budget: EU-budgettet skal understøtte EU’s strategiske prioriteter som konkurrence-
evne, forsvar og sikkerhed, dekarbonisering, digitalisering, bæredygtighed og økonomisk, social og terri-
torial samhørighed. Det skal ske ved en modernisering af programstrukturen, hvor en række program-
mer bl.a. lægges sammen med henblik på, at programmerne supplerer hinanden og bidrager til europæ-
iske prioriteter.
• Et mere fleksibelt budget: EU-budgettet skal i højere grad kunne tilpasses skiftende behov og prioriteter.
Det skal bl.a. ske ved bedre muligheder for at omprioritere og overføre midler mellem områder, herun-
der gennem sammenlægning af programmer og brug af stødpuder inden for programmer samt ualloke-
ret margin. Dertil kommer et særskilt fleksibilitetsinstrument uden for budgetlofterne og en krisemeka-
nisme for lån til medlemslandene. Kommissionen foreslår i den interinstitutionelle aftale, at der i de år-
lige budgetter vil være mulighed for at afvige med op til 20 pct. fra de indikativt udmeldte årlige rammer
i MFF’en.
• Et mere enkelt og virkningsfuldt budget: Strukturen for EU-budgettet skal forenkles med færre program-
mer, og adgangen til EU-midler for støttemodtagere skal gøres mere enkel. Effekten af EU-budgettet
skal styrkes ved øget brug af resultatbaseret finansiering, hvor midler udmøntes på baggrund af med-
lemslandenes opfyldelse af mål og milepæle. Ligeledes skal øget anvendelse af finansielle instrumenter
og budgetgarantier styrke EU-budgettets mobilisering af private investeringer.
4
• Beskyttelse af retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og EU’s finansielle interesser: Koblingen af
udbetalinger til overholdelse af retsstatsprincippet skal fastholdes og styrkes, herunder skal forordnin-
gen om landefordelte midler i nationale og regionale partnerskabsplaner stille krav om overholdelse af
retsstatsprincipper og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. EU’s budget skal desuden støtte re-
former, der styrker retsstatsprincippet i medlemslandene.
• Et ambitiøst budget finansieret af moderne indtægter: For at kunne finansiere EU’s ambitioner og priori-
teter samt tilbagebetaling af lån til genopretningsfaciliteten (NGEU) lægger Kommissionen op til en mar-
kant forhøjelse af udgiftsniveauet. Dette skal bl.a. finansieres ved nye egne indtægter. Der henvises til
særskilt grund- og nærhedsnotat om indtægtssiden i næste MFF.
Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår et samlet udgiftsniveau for forpligtigelser på 1.893 mia. euro, svarende til 1,36 pct. af
EU’s BNI og for betalinger på 1.891 mia. euro, svarende til 1,35 pct. af BNI. Heraf udgør instrumenter uden for
loft 130 mia. euro eller 0,10 pct. af EU’s BNI, mens udgifter til renter og tilbagebetaling af lån til genopretningsfa-
ciliteten (NGEU) udgør 149 mia. euro eller 0,11 pct. af EU’s BNI. Udgifter er angivet i 2025-prisniveau, medmin-
dre andet er angivet.
Kommissionens forslag til forpligtelsesbevillinger inden for den flerårige finansielle ramme medfører, at udgifts-
niveauet øges med ca. 45 pct. i faste priser, jf. tabel 1.
Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme fordelt på budgetkategorier fremgår af
tabel 2.
Tabel 1
Kommissionens forslag sammenlignet med indeværende MFF-periode
mio. euro (2025-priser) 2021-2027 2028-2034 Ændring
Ændring i
pct.
Samlede forpligtelser, inden for den flerårige finansielle
ramme + uden for loft
1.304.811 1.893.027 +588.216 +45%
Andel af EU's BNI 1,04% 1,36%
Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle
ramme + uden for loft
1.289.745 1.890.940 +601.195 +47%
Andel af EU's BNI 1,02% 1,35%
Anm.: Andel af BNI er beregnet pba. Kommissionens skøn for BNI-udvikling fra 2025.
Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570), Kommissionens forslag til EU’s
budget for 2026 og egne beregninger.
Tabel 2
Fordeling af udgifter i Kommissionens forslag (inden for lofterne i den flerårige finansielle ramme)
mio. euro (2025-priser) 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034
I alt
2028-34
1) Europas sociale model og
livskvalitet
153.681 148.610 143.153 138.137 132.563 119.607 110.652 946.404
2) Konkurrenceevne, vel-
stand og sikkerhed
63.017 75.108 75.335 77.530 77.141 77.416 76.658 522.205
3) Globalt Europa 23.138 23.213 23.166 27.174 31.132 31.103 31.074 190.000
4) Administration 14.083 14.397 14.746 14.980 15.205 15.415 15.621 104.447
Samlede forpligtelser 253.919 261.328 256.400 257.822 256.041 243.541 234.005 1.763.056
Andel af EU's BNI 1,31% 1,33% 1,29% 1,29% 1,27% 1,19% 1,13% 1,26%
Samlede betalinger 254.393 277.805 269.054 259.983 241.498 234.421 223.815 1.760.969
Andel af EU's BNI 1,31% 1,41% 1,35% 1,30% 1,20% 1,15% 1,08% 1,26%
Anm.: -
Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.
5
Struktur
Forslaget medfører en markant konsolidering af den nuværende budgetstruktur. Kommissionen foreslår, at det
nuværende antal programmer reduceres markant, og antallet af udgiftskategorier reduceres fra 7 til 4, jf. neden-
stående:
• Udgiftskategori 1 – Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug og landdistriktsmæssig og
maritim velstand og sikkerhed omfatter hovedsageligt landefordelte midler til bl.a. landbrug, samhørig-
hed og migrations- og grænseforvaltning, som samles i en ny fond for nationale og regionale partnerska-
ber. Omfatter desuden tilbage- og rentebetalinger af EU’s fælles genopretningslån (NGEU).
• Udgiftskategori 2 – Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed omfatter en ny Europæisk Konkurrenceev-
nefond (ECF), som samler en række eksisterende fonde og programmer for forskning og innovation, cy-
bersikkerhed, digital omstilling, grøn omstilling samt forsvar, sikkerhed og rum. Kategorien indeholder
ligeledes programmer for infrastruktur, det indre marked, civilbeskyttelse, uddannelse, kultur, demo-
krati og rettigheder.
• Udgiftskategori 3 – Et globalt Europa omfatter et nyt Global Europe-instrument, som samler EU’s eks-
terne instrumenter, samt et særskilt instrument for OLT’er, inkl. Grønland.
• Udgiftskategori 4 – Administration dækker EU’s offentlige forvaltning, herunder pensioner til tidligere
EU-ansatte.
Udgiftskategori 1: Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug og landdistriktsmæssig og maritim vel-
stand og sikkerhed
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau på 946 mia. euro til budgetkategori 1, jf. tabel 3, svarende
til ca. 50 pct. af det samlede forpligtigelsesniveau.
Langt størstedelen af den samlede ramme, 771 mia. euro, foreslås allokeret til en ny fond for nationale og regio-
nale partnerskabsplaner (NRP), som overvejende samler landefordelte midler til landbrug, samhørighed, migra-
tion, grænseforvaltning og indre sikkerhed i én samlet fond. Det skal ifølge Kommissionen bl.a. give EU-landene
større fleksibilitet til at prioritere mellem områder, idet der dog lægges op til at øremærke beløb til hhv. land-
brugsstøtte, mindre velstående regioner samt migration, grænseforvaltning og indre sikkerhed i hvert EU-land.
Tabel 3
Kommissionens forslag til udgiftskategori 1: Europas sociale model og livskvalitet
mio. euro (2025-priser) 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034
I alt 2028-
34
Nationale og regionale partnerskabspla-
ner (NRP)
127.752 122.995 117.863 113.137 107.845 95.194 86.533 771.319
- heraf minimum til landbrugsstøtte og fi-
skeri
39.834 39.049 38.281 37.527 36.787 36.021 35.288 262.787
- heraf minimum til migration, grænsefor-
valtning og indre sikkerhed
5.510 5.204 4.897 4.591 4.285 3.367 2.754 30.608
- heraf Interreg 0 1.620 1.614 1.607 1.601 1.301 1.301 9.044
- heraf EU-facilitet 11.010 9.373 8.974 8.965 8.376 8.660 8.645 64.003
Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund 55 58 55 55 56 55 55 389
Decentrale agenturer 2.522 2.648 2.761 2.896 3.032 3.137 3.244 20.240
Tilbagebetaling af NGEU 22.616 22.172 21.738 21.311 20.893 20.484 20.082 149.296
Margen 737 737 738 738 737 738 737 5.161
I alt 153.681 148.610 143.154 138.137 132.562 119.608 110.651 946.404
Anm.: Beløbene for landbrugsstøtte samt migration, grænseforvaltning og indre sikkerhed henviser til de beløb,
der er øremærket i NRP-forslaget, og er således minimumsbeløb. De samlede beløb kan være højere, hvis
medlemslandene vælger at afsætte en større del af deres landefordelte midler til de respektive områder.
Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.
6
Med inspiration fra genopretningsfaciliteten lægges der op til, at medlemslandene skal udarbejde en national og
regional partnerskabsplan med mål og milepæle, som bidrager til ovennævnte områder. I planerne skal med-
lemslandene desuden redegøre for, hvordan planen adresserer landespecifikke anbefalinger i det Europæiske
Semester og andre relevante dokumenter, og hvordan planen bidrager til at fuldende det indre marked, bl.a.
gennem reformer. Midlerne vil blive udbetalt ifm. dokumentation af indfrielsen af planens mål og milepæle.
Heraf lægges der op til at 218 mia. euro (løbende priser, idet beløbet i 2025-priser ikke kendes) øremærkes til
mindre velstående regioner, 263 mia. euro til dele af landbrugsstøtten (hovedsageligt direkte støtte) og 31 mia.
euro til migration, grænseforvaltning og indre sikkerhed. Kommissionen foreslår desuden, at medlemslandene
skal afsætte mindst 14 pct. af deres NRP-midler til sociale formål, såsom gennemførelse af EU’s sociale søjle, so-
cial inklusion og boliger. Udmøntningen er desuden betinget af overholdelse af EU’s charter for grundlæggende
rettigheder og retsstatsprincippet.
Ud over den afsatte støtteramme til planerne lægges der op til, at medlemslandene kan ansøge om lån til at fi-
nansiere dele af deres planer gennem det nye låneinstrument, Catalyst Europe. Lånene, der kan udgøre op til
150 mia. euro, skal tilbagebetales af de låntagende lande, men optages med fælles hæftelse (lån-til-lån) og kan
udgøre op til 150 mia. euro.
Udgiftsområde 1 omfatter også udgifter til tilbagebetaling og renter på NGEU-lån, som samlet i perioden udgør
149 mia. euro.
Udgiftskategori 2: Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau på 522 mia. euro, jf. tabel 4, svarende til ca. 27 pct. af det
samlede forpligtigelsesniveau.
Udgiftsområde 2 har til formål at understøtte EU’s konkurrenceevne. Den Europæiske Konkurrenceevnefond
(ECF) udgør størstedelen af udgiftsområdet med et forpligtelsesniveau på i alt 207 mia. euro. Derudover skal fon-
den finansiere fire hovedområder:
Tabel 4
Kommissionens forslag til udgiftskategori 2: Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed
mio. euro (2025-priser) 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034
I alt 2028-
34
Den Europæiske Fond for Kon-
kurrenceevne
24.887 29.037 29.037 31.110 31.110 31.110 31.110 207.401
- heraf omstilling til ren energi
og industriel dekarbonisering
2.784 3.248 3.248 3.480 3.480 3.480 3.480 23.200
- heraf Modstandsdygtighed og
sikkerhed, forsvarsindustri og
rummet
13.883 16.198 16.198 17.355 17.355 17.355 17.355 115.699
- heraf Digitalt lederskab 5.820 6.790 6.790 7.276 7.276 7.276 7.276 48.504
- heraf Sundhed, bioteknologi,
landbrug og bioøkonomi
2.400 2.800 2.800 3.000 3.000 3.000 3.000 20.000
Horisont Europa/rammepro-
grammet for forskning og inno-
vation
15.306 23.265 23.789 23.878 23.163 23.085 22.396 154.882
Erasmus+ 4.958 5.026 5.095 5.167 5.240 5.312 5.388 36.186
Connecting Europe-faciliteten 10.277 10.430 10.273 10.273 10.431 10.280 10.287 72.251
EU-civilbeskyttelsesmeka-
nisme+ (UCPM+)
1.240 1.328 1.338 1.363 1.366 1.403 1.420 9.458
AgoraEU 1.036 1.052 1.069 1.086 1.104 1.121 1.138 7.606
Programmet for det indre mar-
ked
785 846 779 786 787 781 774 5.538
Euratom 1.507 1.325 1.166 1.015 1.061 1.411 1.221 8.706
Øvrige 968 560 540 559 577 594 607 4.405
Decentrale agenturer 1.198 1.219 1.226 1.240 1.254 1.268 1.280 8.687
Margen 855 1.020 1.023 1.053 1.048 1.051 1.037 7.085
I alt 63.017 75.108 75.335 77.530 77.141 77.416 76.658 522.205
Anm.: Udgifter for Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne eksluderer udgifter til Innovationsfonden her.
Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.
7
1. grøn omstilling og industriel dekarbonisering
2. sundhed, bioteknologi, landbrug og bioøkonomi
3. digitalt lederskab
4. modstandsdygtighed og sikkerhed, forsvarsindustri og rum
Konkurrenceevnefonden samler 14 eksisterende fonde og programmer, som i dag er adskilte, herunder pro-
grammet for et digitalt Europa, dele af Connecting Europe-faciliteten (CEF Digital), Den Europæiske Forsvars-
fond, EU’s rumprogrammer, LIFE-programmet for grøn omstilling og InvestEU.
Dertil er der afsat 155 mia. euro til rammeprogrammet for forskning og innovation, Horisont Europa. Kommissio-
nen foreslår en tæt kobling mellem rammeprogrammet for forskning og innovation, Horisont Europa, og konkur-
renceevnefonden, idet dele af midlerne under Horisont Europa er afsat til forskning og innovation inden for de
fire policy-vinduer defineret under konkurrenceevnefonden. Det betyder, at en del af forsknings- og innovations-
aktiviteterne under Horisont Europa indgår i arbejdsprogrammerne i konkurrenceevnefonden.
Konkurrenceevnefonden suppleres derudover af Connecting Europe-faciliteten (CEF), som skal understøtte inve-
steringer i infrastruktur fx i form af transport, energi og militær mobilitet, og en styrkelse af EU-civilbeskyttelses-
mekanismen (UCPM), som skal understøtte EU’s forudsigelse, forebyggelse og håndtering af katastrofer, herun-
der på sundhedsområdet og ved større tværsektorielle kriser. Programmet for det indre marked skal bl.a. støtte
håndhævelsen af EU’s konkurrence-, forbruger- og indre markedspolitikker samt understøtte samarbejde på
tværs af grænser på told- og skatteområdet.
Derudover omfatter udgiftsområde 2 bl.a. Erasmus+, som er en sammenlægning af det eksisterende Erasmus+-
program og Det Europæiske Solidaritetskorps og skal støtte uddannelse, frivilligt arbejde og sport. Dertil kommer
AgoraEU, som er en sammenlægning af det eksisterende Creative Europe-program og CERV-program og skal
støtte kultur, medier, demokrati og civilsamfund.
Udgiftskategori 3: Globalt Europa
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau på 190 mia. euro, jf. tabel 5, svarende til ca. 10 pct. af det
samlede forpligtelsesniveau.
Under udgiftsområde 3 er hovedparten af EU’s eksterne støtte samlet i Globalt Europa-instrument, som omfat-
ter bl.a. udviklingsstøtte, førtiltrædelsesstøtte, makrofinansiel assistance, policy-baseret støtte, krisestøtte og
investeringer samt humanitær bistand. Støtte til Ukraine udmøntes gennem Globalt Europa-instrumentet, idet
Ukraine-reserven på 89 mia. euro dog teknisk er placeret uden for loft, jf. nedenfor.
Derudover er der afsat 887 mio. euro til et særskilt instrument for oversøiske lande og territorier (OLT), som bl.a.
skal omfatte Grønland. I den nuværende MFF-periode er forpligtelsesniveauet for OLT-instrumentet 510 mio.
Tabel 5
Kommissionens forslag til udgiftskategori 3: Et Globalt Europa
mio. euro (2025-priser) 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034
I alt
2028-34
Globalt Europa-instrumentet 21.473 21.473 21.473 25.261 29.050 29.050 29.050 176.830
Fælles udenrigs- og sikker-
hedspolitik (FUSP)
417 419 423 429 430 433 436 2.987
Oversøiske lande og territorier
(herunder Grønland)
89 133 133 177 133 133 89 887
Øvrige 292 318 269 289 352 321 335 2.176
Margen 867 870 868 1.018 1.167 1.166 1.164 7.120
I alt 23.138 23.213 23.166 27.174 31.132 31.103 31.074 190.000
Anm.: -
Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.
8
euro. Den indikative allokering til Grønland øges fra 229 til 470 mio. euro i Kommissionens forslag. Kommissio-
nen lægger derudover op til at afsætte en reserve på 39 mio. euro på tværs af alle OLT’er til uforudsete begiven-
heder.
Der foreslås også under udgiftsområde 3 afsat 3 mia. euro til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).
Udgiftskategori 4: Administration
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau på 104 mia. euro til udgiftsområde 4, jf. tabel 6, svarende til
ca. 5 pct. af det samlede forpligtelsesniveau. Udgiftsområdet dækker institutionernes administrative udgifter,
pensioner og Europaskoler. I budgetforslaget er der forudsat ansat op til 2.500 nye EU-ansatte. Administrations-
udgifter står til at stige med ca. 20 mia. euro ift. indeværende MFF-periode, svarende til ca. 25 pct.
Udgiftsposter uden for loft
Kommissionen foreslår at afsætte i alt 130 mia. euro uden for den flerårige finansielle ramme, jf. tabel 7, sva-
rende til ca. 7 pct. af det samlede forpligtelsesniveau.
Størstedelen af de afsatte midler, 89 mia. euro, skal gå til en Ukraine-facilitet, der kan udmøntes til tilskud eller
lån. Derudover er der afsat 27 mia. euro til den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), der kan støtte militære formål i
EU’s partnerlande, herunder Ukraine.
Dertil foreslås afsat 14 mia. euro til et særligt fleksibilitetsinstrument, der kan anvendes til at finansiere uforud-
sete udgifter, som ikke kan dækkes ved omprioritering eller brug af budgettets indbyggede stødpuder og ikke-
allokerede midler. Den faste allokering til fleksibilitetsinstrumentet skal ifølge Kommissionens forslag suppleres
med indtægter fra bøder og øvrige sanktioner forbundet med implementering af EU-politikker samt annullerede
forpligtelsesbevillinger fra tidligere år. Der lægges op til, at ubrugte midler fra fleksibilitetsinstrumentet kan bru-
ges i hele perioden, til forskel fra indeværende MFF-periode, hvor ubrugte fleksibilitetsmidler bortfalder efter to
år.
Tabel 6
Kommissionens forslag til udgiftskategori 4: Administration
mio. euro (2025-priser) 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034
I alt
2028-34
Administration i alt 14.083 14.397 14.746 14.980 15.205 15.415 15.621 104.447
Anm.: -
Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.
Tabel 7
Fordeling af udgifter i Kommissionens forslag (uden for loft)
mio. euro (2025-priser) 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034
I alt
2028-34
Særlige instrumenter 15.462 15.198 14.939 14.685 14.437 14.193 13.954 102.867
- heraf fleksibilitetsinstru-
mentet
2.000 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000 14.000
- heraf Ukraine-reserven 13.462 13.198 12.939 12.685 12.437 12.193 11.954 88.867
Den Europæiske Fredsfa-
ciltiet1 4.106 4.025 3.946 3.869 3.793 3.719 3.646 27.104
I alt uden for loft 19.568 19.223 18.885 18.554 18.230 17.912 17.600 129.971
Anm.: 1
Særskilt forslag til Den Europæiske Fredsfacilitet vil blive fremsat af EU’s
højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
Kilde: KOM (2025) 570 og egne beregninger.
9
For at øge fleksibiliteten i budgettet foreslår Kommissionen også et Single Margin-instrument, som skal gøre det
muligt at flytte uallokeret margin mellem år og mellem udgiftsområder uden begrænsning, så længe de samlede
lofter for hele MFF-perioden ikke overstiges.
Egne indtægter
Kommissionen lægger i sit forslag op til at fastholde de nuværende indtægtskilder, som dog justeres ift. det nu-
værende system. Der lægges dertil op til at indføre en række nye egne indtægter. Endelig lægges der op til, at de
nuværende korrektioner (herunder rabatter) bortfalder. Nedenfor uddybes de foreslåede nye egne indtægter
samt bortfald af korrektioner.
Nyt virksomhedsbidrag for større virksomheder (”CORE”)
Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag for virksomheder med en årlig omsætning på over 100 mio.
euro, herunder både europæiske virksomheder og virksomheder fra tredjelande med permanent tilstedeværelse
i EU. Bidraget afhænger af virksomhedernes årlige omsætning:
- Omsætning på 100-250 mio. euro: 100.000 euro årligt
- Omsætning på 250-500 mio. euro: 250.000 euro årligt
- Omsætning på 500-750 mio. euro: 500.000 euro årligt
- Omsætning på over 750 mio. euro: 750.000 euro årligt
Kommissionen lægger ikke op til at regulere omsætningstærsklerne med prisudviklingen i perioden. Bidraget
indføres i ordningen for EU’s egne indtægter uden et underliggende skatteforslag. Der lægges op til, at medlems-
landene vil være ansvarlige for opkrævningen af bidraget og skal indbetale hele provenuet herfra til EU-budget-
tet. De nærmere implementeringsregler fastsættes i et senere forslag til gennemførselsforanstaltninger (IMSOR).
Kommissionen skønner, at bidraget vil indbringe ca. 6,8 mia. euro årligt (2025-priser).
Bidrag baseret på tobaksbeskatning
Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag baseret på 15 pct. af mængden af forarbejdet tobak og tobaks-
relaterede produkter, der overgår til forbrug i medlemslandene. Bidraget beregnes ved at gange denne mængde
med den minimumssats, der gælder for hvert medlemsland i tobaksbeskatningsdirektivet, som Kommissionen
samtidig har foreslået revideret. Indtægten er ikke juridisk betinget af, at det reviderede tobaksbeskatningsdi-
rektiv vedtages. Kommissionen skønner, at bidraget vil indbringe ca. 11,2 mia. euro årligt (2025-priser).
Statistisk bidrag baseret på ikke-genanvendt elektronikaffald
Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag på 2 euro pr. kg. ikke-genanvendt elektronikaffald i medlems-
landene. Satsen reguleres årligt på baggrund af BNP-prisdeflatoren i EU. Forslaget baseres på statistik for elek-
tronikaffald. Kommissionen skønner, at bidraget vil indbringe ca. 15 mia. euro årligt (2025-priser).
Bidrag baseret på kvotehandelssystemet (ETS I)
Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag svarende til 30 pct. af medlemslandenes provenu ved salg af
kvoter under ETS I (Industri, varme- og elproduktion og noget luftfart), der i dag tilgår nationale statskasser.
Kommissionen har i en tidligere forslagspakke fra 2023 foreslået, at også ETS II (Bygninger og vejtransport) om-
fattes af bidraget. Denne bortfalder i Kommissionen nuværende forslag. Kommissionen skønner, at bidraget ba-
seret på ETS I vil indbringe ca. 9,6 mia. euro årligt i gennemsnit.
Bidrag baseret på EU’s grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)
CBAM-bidraget baseres på 75 pct. af medlemslandenes indtægter fra salg af de såkaldte CBAM-certifikater, som
importører til EU vil skulle købe ifm. import af en række varer, der ikke er underlagt af kvotehandel, CO2-afgift
el.lign. i tredjelande. Kommissionen skønner, at bidraget vil indbringe 1,2 mia. euro årligt i gennemsnit.
Provenu fra håndteringsgebyr fra e-handelspakker
10
Det er i et særskilt lovgivningsspor vedr. toldreformpakken foreslået, at der indføres et håndteringsgebyr for e-
handelspakker. Kommissionen foreslår med forslaget til egne indtægter, at dette gebyr indgår som en del af
medlemslandene toldbidrag. Dette skønnes at medføre en årlig indtægt på 4,6 mia. euro.
Indtægtsloftet og kriseinstrument
Det foreslås at øge det såkaldte indtægtsloft fra 1,40 pct. til 1,75 pct. for betalinger samt forøge loftet for forplig-
telser fra 1,46 pct. til 1,81 pct. Dertil foreslås det ekstraordinært at hæve indtægtsloftet midlertidigt med 0,25
pct. i perioden 2028-2034 mhp. at kunne garantere evt. forpligtigelser til et nyt kriseinstrument, som kan aktive-
res af Rådet og Europa-Parlamentet. Forhøjelsen skønnes at svare til ca. 350 mia. euro (2025-priser). Under in-
strumentet kan Kommissionen optage lån mhp. at yde lån til medlemslandene til håndtering af en krisesituation.
Den ekstraordinære forhøjelse af indtægtsloftet til EU’s fælles genopretningslån (NGEU) på 0,6 pct. af BNI opret-
holdes.
Justering af nuværende egne indtægter
Der foreslås en række mindre justeringer af de nuværende indtægtskilder. Dette omfatter bl.a. en reduktion af
den såkaldte refusionsprocent for toldindtægter, således at medlemslandene indbetaler 90 pct. af toldindtæg-
terne frem for 75 pct. Derudover øges bidraget pr. kg. ikke-genanvendt plastikemballage fra 0,8 euro til 1,0 euro
og reguleres årligt på baggrund af BNP-prisdeflatoren i EU.
Bortfald af korrektioner
Kommissionen foreslår, at de nuværende såkaldte BNI-rabatter til Danmark, Østrig, Tyskland, Nederlandene og
Sverige bortfalder fra 2028. Det nuværende system medfører en bruttorabat til de fem lande, som finansieres af
alle medlemslande inkl. rabatlandene selv, jf. tabel 8.
Foruden BNI-rabatterne foreslår Kommissionen, at de nuværende korrektioner for bidraget baseret på ikke-gen-
anvendt plastikemballage bortfalder. I den indeværende MFF-periode tilkommer denne korrektion medlems-
lande, som i 2017 havde et BNI per capita under EU-gennemsnittet. Dertil foreslår Kommissionen at afskaffe den
nuværende korrektion af det moms-baserede bidrag, hvor momsgrundlaget maksimalt kan udgøre 50 pct. af
medlemslandets BNI.
Bortfald af korrektioner indebærer ikke konsekvenser for de samlede indtægter, men en ændret fordeling af fi-
nansieringsbyrden mellem medlemslandene.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres, jf. TEUF artikel 311. Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om
forslaget.
Tabel 8
Årlige BNI-rabatter i nuværende MFF (2026-budgetforslag)
mio. euro, 2026-priser Bruttorabat Nettorabat
Danmark 468,5 250,0
Tyskland 4.561,8 2.252,6
Nederlandene 2.387,2 1.784,5
Østrig 702,1 452,6
Sverige 1.328,4 1.006,3
Øvrige 22 lande, gennemsnit - -261,2
Anm.: Bruttorabatten angiver korrektionerne inden finansiering heraf. Korrektionerne finansieres af alle
medlemslande, herunder også rabatlandene selv. Nettorabatten udgør bruttorabatten fratrukket landets
finansiering heraf.
Kilde: Kommissionens budgetforslag for 2026
11
Europa-Parlamentet vedtog den 7. maj 2025 en resolution om sine visioner for EU’s næste flerårige finansielle
ramme. Resolutionen lægger vægt på, at EU’s næste flerårige finansielle ramme skal være større end den nuvæ-
rende for at kunne svare på de kriser, som EU står over for.
Fsva. indholdsmæssige prioriteter fremhæves konkurrenceevne som en central prioritet, der bl.a. skal understøt-
tes med flere ressourcer til forskning og innovation og investeringer i den grønne og den digitale omstilling, her-
under energiinfrastruktur og digital infrastruktur. Man ser også behov for at investere mere i forsvar, sikkerhed
og beredskab og i kritiske industrier og teknologier, som understøtter strategisk autonomi. Sideløbende med de
nye prioriteter skal der også afsættes flere ressourcer til den fælles landbrugspolitik, og man ønsker at fastholde
en decentralt forvaltet og stedbaseret samhørighedspolitik, som bl.a. skal bidrag til at løse EU-landenes udfor-
dringer med boligmangel og demografi.
Fsva. budgettets struktur støtter Europa-Parlamentet ikke en sammenlægning af de landefordelte midler i én
national plan for hvert EU-land, idet denne nye struktur ifølge Parlamentet ikke vil være i overensstemmelse
med principper om involvering af regionale og lokale myndigheder og Parlamentets rolle i lovgivningsprocessen.
Europa-Parlamentet ønsker i stedet at fastholde eksisterende strukturer og udmøntningskriterier. Man støtter
ligeledes ikke ideen om at samle eksisterende programmer i én ny konkurrenceevnefond, men ser hellere, at
konkurrenceevnefonden skal supplere eksisterende programmer, som man finder velfungerende.
Europa-Parlamentet finder det desuden vigtigt med fleksibilitet i form af tilstrækkelige margener i budgettet og
støtter forenkling af krav og procedurer for modtagere. Tilbagebetaling af lån i forbindelse med EU’s genopret-
ningsfacilitet (NGEU) må ikke ske på bekostning af andre prioriteter. Det er derudover centralt, at Europa-Parla-
mentets rolle i lovgivning og kontrol fastholdes.
På indtægtssiden finder Parlamentet det nødvendigt at etablere nye egne indtægter, der som minimum svarer til
udgifterne til tilbagebetaling af NGEU. Parlamentet peger på, at man støtter den tidligere forslagspakke fra Kom-
missionen fra 2023, og at man opfordrer til at etablere yderligere egne indtægter.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom forslaget vedrører EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun behandles på EU-niveau. Nærhedsprin-
cippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
En udmøntning af den flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til
EU’s budget, som skal opføres på de årlige finanslove. Det foreslåede virksomhedsbidrag skal indarbejdes i dansk
ret. Nærmere oplysninger herom forventes at fremgå af Kommissionens forslag til gennemførelsesforanstaltnin-
ger (IMSOR), der endnu ikke er fremsat.
Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne
indtægter, før den kan træde i kraft.
7. Konsekvenser
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2028-2034 vil være forbundet med væsentlige
statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Konsekvenserne vil afhænge af den endelige aftale for den flerårige
finansielle ramme, herunder det overordnede udgiftsniveau, samt EU’s egne indtægter, herunder rabatter og
evt. nye indtægtskilder.
Det skønnes foreløbigt med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre en stigning i Danmarks gennemsnit-
lige, årlige bruttobidrag på ca. 17 mia. kr. ift. den nuværende MFF. Der pågår fortsat tekniske afklaringer med
Kommissionen om forslagets indhold, hvilket har betydning for det danske bruttobidrag.
Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgifterne på de forskellige udgifts-
områder, vil forslaget til EU’s næste flerårige finansielle ramme kunne have afledte konsekvenser for dansk er-
hvervsliv i form af fx støtte til danske virksomheder, herunder landbrug, forskningsmidler til danske forskningsin-
12
stitutioner, strukturfondsmidler, støtte til små og mellemstore danske virksomheder, støtteloft for større land-
brug mv. De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger især af hvor
stor en andel af budgettet, der tildeles konkurrenceevne- og erhvervsrettede politikker og dansk erhvervslivs
evne til at hjemtage midler.
Forslaget om bortfald af de nuværende rabatter til Danmark, Nederlandene, Sverige, Tyskland og Østrig skønnes
alt andet lige at medføre et dansk merbidrag til EU’s budget på ca. 2 mia. kr. årligt, når Danmarks egen finansie-
ring af rabatterne medregnes. De øvrige ændringer skønnes samlet set at medføre et mindrebidrag på ca. 2 mia.
kr. årligt. Dermed vurderes forslaget til ændringer af EU’s egne indtægter at være omtrent neutralt for Danmark
sammenholdt med en videreførelse af det nuværende system. Det bemærkes i den forbindelse, at det samlede
danske EU-bidrag ligeledes afhænger af udgiftsniveauet, som Kommissionen har foreslået at forøge, jf. særskilt
notat om udgiftssiden i Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2028-2034.
Kommissionens foreslår dertil et virksomhedsbidrag (CORE), som opkræves af medlemslande og overføres til EU-
budgettet. Forslaget skønnes foreløbigt at indebære skatteindtægter til statskassen på ca. 1-1½ mia. kr. årligt,
som indbetales af erhvervslivet, hvorfor dette medfører erhvervsøkonomiske omkostninger. Dertil skønnes en
administrativ konsekvens for Danmark forbundet med indbetalingen og administrationen af bidraget. Det be-
mærkes, at der udestår en nærmere juridisk vurdering af CORE-forslaget og muligheden for at pålægge med-
lemslande at opkræve skatter via systemet for EU’s egne indtægter.
Forslaget vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget har ikke været i offentlig høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede forslaget på møde i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2025. På baggrund
af rådsmødet og tilkendegivelser fra en række lande forud for fremsættelsen af Kommissionens forslag er der
umiddelbart bred enighed om, at forsvar, sikkerhed og konkurrenceevne er væsentlige udfordringer for EU, som
skal adresseres i den kommende MFF. Der er dog ikke enighed om, hvordan dette konkret skal udmøntes.
En gruppe medlemslande støtter overordnet Kommissionens forslag til forenkling og modernisering af budgettet
gennem færre programmer og mere fokus på reform- og resultatbaseret udmøntning. En anden gruppe af sær-
ligt nettomodtagerlande er mere skeptisk, særligt over for sammenlægning af landbrugspolitik og samhørighed i
de nationale og regionale partnerskabsplaner. En stor gruppe lande støtter en stærk beskyttelse af retsstatsprin-
cipper, mens enkelte er skeptiske over for dette.
Vedrørende budgettets størrelse ses der fra særligt nettomodtagerlande positivt på, at Kommissionen foreslår et
højere udgiftsniveau end i indeværende MFF-periode. Omvendt finder andre særligt nettobetalerlande, at ud-
giftsniveauet er for højt, og har argumenteret for omprioriteringer og reduktion af visse programmer frem for
markante stigninger i budgettets størrelse.
På indtægtssiden har en række medlemslande fremhævet etableringen af nye egne indtægter som en central
prioritet mhp. at lette presset på de offentlige finanser. En gruppe af medlemslande finder dog ikke, at de fore-
slåede nye egne indtægter opfylder dette hensyn, idet størstedelen af de foreslåede bidrag udgør en udgift eller
en mindreindtægt for medlemslandene.
Generelt ses medlemslandenes position for de enkelte indtægtsforslag i vid udstrækning at afhænge af, hvorvidt
bidraget medfører en nettofordel ift. BNI-finansieringsnøglen, som nye bidrag vil fortrænge.
Fra en stor gruppe medlemslande er der foreløbigt udtrykt en markant skepsis over for det foreslåede virksom-
hedsbidrag (CORE), ligesom en gruppe af lande har udtrykt betydelig skepsis over for forslaget om et kriseinstru-
ment finansieret gennem fælles gældsoptag. Fra de medlemslande, der i den nuværende MFF-periode modtager
en rabat, er der dertil udtrykt en markant kritik af, at disse rabatter står til at bortfalde.
13
En række lande ventes at forholde sig skeptiske over for en evt. øget brug af fælles låneinstrumenter, herunder
af hensyn til svækkede incitamenter til sund national økonomisk politik.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen prioriterer et enklere, mere fokuseret og mere effektfuldt budget. Det er nødvendigt for at sikre, at
EU er i stand til at håndtere de udfordringer Europa står over for. Det er centralt at fortsætte støtten til Ukraine,
styrke europæisk forsvarsevne, parathed og modstandsdygtighed, adressere EU’s eksterne udfordringer, herun-
der særligt migrationsudfordringen, styrke konkurrenceevnen og levere på den grønne omstilling, herunder op-
fyldelse af EU’s klimamål. EU’s flerårige finansielle ramme skal være ambitiøs og økonomisk ansvarlig.
Regeringen ønsker en modernisering af EU-budgettet med henblik på at prioritere de områder, hvor EU-samar-
bejdet giver størst merværdi. Samtidig finder regeringen, at ressourcerne til at investere i EU’s strategiske priori-
teter i højere grad bør findes ved omprioritering fra særligt samhørighedsfondene og landbrugsstøtten, effektivi-
seringer af EU’s administration samt ved mobilisering af private midler.
EU skal kunne reagere effektivt på nye udfordringer og prioriteter. Regeringen ser derfor positivt på forslag om
at gøre det nemmere at prioritere mellem indsatser inden for budgettet, herunder ved sammenlægning af pro-
grammer. Regeringen ønsker, at EU’s flerårige finansielle ramme indrettes, så den generelt understøtter princip-
per om sund økonomisk politik og incitamenter til reformer i EU-landene. Regeringen finder det derfor positivt
med en klar kobling mellem støtte, mål og resultater, som understøtter dette og fremmer retsstatsprincippet.
Regeringen finder det centralt, at EU’s indtægtssystem bør være effektivt, transparent og sikre en rimelig byrde-
fordeling af den kommende flerårige finansielle ramme. Regeringen er skeptisk over for det foreslåede bortfald
af rabatter. Regeringen forholder sig generelt konstruktivt til forslag til ændringer til indtægtssystemet med ud-
gangspunkt i ovenstående principper.
Regeringen forholder sig skeptisk til forslaget om at opkræve et virksomhedsbidrag, herunder som følge af. de
forventede konsekvenser for erhvervsliv og konkurrenceevne, herunder idet regeringen har et generelt princip
om et skattestop. Yderligere finder regeringen det betænkeligt, såfremt der lægges op til at indføre en direkte
skat som led i rådsafgørelsen om EU’s indtægter.
Endelig finder regeringen det centralt, at EU’s kommende egne indtægter indrettes således, at det generelt af-
spejler sunde økonomiske principper og bevarer incitamenterne til sund økonomisk politik i EU-landene.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der er oversendt udvidede grund- og nær-
hedsnotater om MFF-pakkens indtægtsside og udgiftsside den 10. september 2025.
14
2. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2025 – konklusionsudkast
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. oktober 2025 forventes konklusionsudkastet for mødet i Det Eu-
ropæiske Råd (DER) den 23.-24. oktober 2025 at blive drøftet. Konklusionsudkastet foreligger endnu ikke. Dagsor-
denen forventes for nuværende at omfatte Ukraine, europæisk forsvar og sikkerhed, Mellemøsten, konkurrence-
evne herunder den grønne- og digitale transition, boliger, EU i verden og migration. Regeringen vil arbejde for at
fremme danske synspunkter i forhold til dagsordenen.
Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet i Det Europæiske Råd.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2025 i Bruxelles. I henhold til forretningsordenen
for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 16. september 2025 forventes konklusionsudkastet for mødet i Det
Europæiske Råd (DER) den 23.-24. oktober 2025 at blive præsenteret og drøftet. Konklusionsudkastet forelæg-
ger endnu ikke. Dagsordenen forventes for nuværende at omfatte Ukraine, europæisk forsvar og sikkerhed, Mel-
lemøsten, konkurrenceevne og den grønne- og digitale transition, boliger, EU i verden og migration. Regeringen
vil arbejde for at fremme danske synspunkter i forhold til dagsordenen.
Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet i Det Europæiske Råd.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Konklusionerne for mødet i Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2025 forventes ikke i sig selv at indebære
statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsak-
ter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil
først kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger en kommenteret dagsorden, kendes andre landes holdninger ikke på nuværende
tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden til efterretning.
15
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
16
3. Omnibus: Forenklingspakker
- Fremskridtsrapport
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Der ventes en generel drøftelse om fremskridt på forenklingsdagsordenen med udgangspunkt i en præsentation af
en fremskridtsrapport om forhandlingerne af de seks omnibuspakker. Der er generelt gode fremskridt i forhandlin-
gerne i Rådet, hvor forenklingsdagsordenen nyder bred opbakning. Forhandlingerne i Europa-Parlamentet er min-
dre fremskredne, hvilket skyldes mere splittelse mellem de politiske grupper om tilgangen til dagsordenen. Europa-
Parlamentet mangler fortsat at fastlægge sin forhandlingsposition på delelementer af omnibus 1 samt omnibus 3-
6. Det kan forventes, at visse medlemsstater vil udtrykke bekymring for forhandlingstempoet i Europa-Parlamentet
og opfordre til at fastholde hastighed og momentum bag dagsordenen i Rådet. Regeringen støtter en ambitiøs
tilgang til forenklingspakkerne, der leverer hurtige og mærkbare byrdelettelser for myndigheder og erhvervslivet.
2. Baggrund
Kommissionen har siden 26 februar 2025 fremsat seks omnibuspakker, der har til formål at forenkle og reducere
byrder i eksisterende EU-lovgivning. De seks omnibuspakker omfatter; 1) bæredygtighedsrapportering og due di-
ligence (CSRD/CSDDD), 2) InvestEU, 3) EU’s fælles landbrugspolitik, 4) en ny virksomhedskategori samt papirkrav
i produktlovgivning og brug af fælles specifikationer, 5) forsvar, 6) kemi.
På rådsmødet ventes en generel drøftelse om fremskridt på forenklingsdagsordenen med udgangspunkt i en præ-
sentation af formandskabets fremskridtsrapport om forhandlingerne af de seks omnibuspakker.
3. Formål og indhold
Der lægges op til, at GAC-ministrene orienteres om status på forhandlingerne af omnibuspakkerne, som forhand-
les i en underarbejdsgruppe for forenkling under GAC. Ultimo september blev der opnået en foreløbig aftale på
omnibus 2. De resterende pakker er endnu under forhandling, om end delforslag i visse af de andre pakker er
vedtaget. Det drejer sig bl.a. om forenkling af EU’s kulstoftilpasningsmekanisme (CBAM) samt udskydelse af ikraft-
trædelsen af bæredygtighedsrapportering (CSRD), due diligence (CSDDD) og batteriforordningen. Rådet har der-
udover fastlagt sin position til substansforslaget af CSRD og CSDDD, omnibus 3, delene om digitalisering og fælles
specifikationer i omnibus 4 samt til udskydelsen af ikrafttrædelsen af nye krav til forordningen om klassificering,
mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-forordningen) i omnibus 6. EP’s position afventes, før tri-
logforhandlingerne af de fire forslag kan igangsættes. Endelig forhandles omnibus 5 og den resterende del af om-
nibus 6 fortsat i Rådet.
Kommissionen ventes at offentliggøre yderligere omnibuspakker inden årets udgang og vil muligvis orientere
herom på rådsmødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet mangler fortsat at fastlægge sin holdning til delelementer i omnibus 1 og omnibus 3-6.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant for den politiske drøftelse. Der henvises til forelæggelsen af de enkelte sager for udvalget for vurde-
ringen af nærhedsprincippet for omnibuspakkerne.
6. Gældende dansk ret
Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Der henvises til forelæggelsen af de enkelte
sager for udvalget for gældende ret på områderne for omnibuspakkerne.
7. Konsekvenser
17
Drøftelsen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der
henvises til forelæggelsen af de enkelte sager for udvalget for beskrivelse af konsekvenserne af omnibuspakkerne.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring. Der henvises til forelæggelsen af de enkelte sager for udvalget for høringssvar
til disse.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel opbakning til dagsordenen i Rådet med opfordringer til at fastholde momentum. Samtidig kan
der forventes nogen frustration over forhandlingstempoet i Europa-Parlamentet. Visse delegationer vil muligvis
henvise til behovet for yderligere omnibuspakker.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en ambitiøs tilgang til forenklingspakkerne, der leverer hurtige og mærkbare byrdelettelser for
myndigheder og erhvervslivet. Regeringen støtter både regelforenkling gennem forenklingspakkerne og via fokus
på at nedbringe byderne i retsakter under forhandling. Det er en kerneprioritet for regeringen at nedbringe byrder
for erhvervsliv, både af nuværende og kommende lovgivning, samtidig med at de politiske mål fastholdes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt. Forslagene i de enkelte omnibuspakker forelægges Folketingets Europaud-
valg særskilt.
18
4. Retsstatsprincippet i Ungarn/Artikel 7
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Parlamentet vedtog ved afstemning den 12. september 2018 at aktivere proceduren i artikel 7, stk. 1, i
Traktaten om den Europæiske Union (TEU) over for Ungarn på baggrund af Ungarns manglende efterlevelse af
EU’s grundlæggende værdier i artikel 2 TEU. Sagen behandles aktuelt af Rådet (almindelige anliggender). På
rådsmødet den 21. oktober 2025 forventes en høring af Ungarn. Regeringen er fortsat bekymret over udviklingen
i Ungarn på en række områder og bakker på den baggrund op om artikel 7-proceduren mod landet.
2. Baggrund
Europa-Parlamentet vedtog den 12. september 2018 at aktivere artikel 7, stk. 1, i TEU over for Ungarn ved at
sende et begrundet forslag til Rådet. For beslutningen stemte 448, mens 197 stemte imod. Ungarn blev dermed,
efter Polen, det andet medlemsland, som der blev indledt en procedure imod efter artikel 7, stk. 1, i TEU.
Europa-Parlamentet havde som baggrund for afstemningen udarbejdet en rapport (”Sargentini-rapporten”;
2017/2131 (INL)), som kritiserer forholdene i Ungarn på en række områder:
- Den måde hvorpå forfatningen og valgsystemet fungerer
- Retsvæsenets uafhængighed
- Korruption og interessekonflikter
- Privatlivets fred og databeskyttelse
- Ytringsfrihed
- Akademisk frihed
- Religionsfrihed
- Foreningsfrihed
- Retten til ligebehandling
- Rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder
- Migranters, asylansøgeres og flygtninges grundlæggende rettigheder
- Økonomiske og sociale rettigheder
Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høringsproces af Ungarn i Rådet (almindelige anliggender).
Otte høringssessioner er blevet gennemført siden 2019, senest ved rådsmødet (almindelige anliggender) den 27.
maj 2025. Rådet er desuden blevet orienteret af Kommissionen om status på sagen en række gange, senest på
rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. november 2024.
Situationen for EU’s grundlæggende værdier, herunder retsstatsprincippet, i Ungarn giver fortsat anledning til
bekymring. Kommissionens retsstatsrapporter har gang på gang fremhævet alvorlige mangler i bl.a. domstolenes
uafhængighed, korruptionsbekæmpelse, mediefrihed og civilsamfundets vilkår.
Der tilbageholdes aktuelt ca. 18,2 mia. euro i EU-midler fra Ungarn som følge af retsstatsproblemerne i landet.
Tilbageholdelsen sker på baggrund af Rådets vedtagelse af foranstaltninger mod Ungarn i medfør af retsstats-
konditionaliteten samt ’supermilepælene’ i den ungarske genopretningsplan, ligesom Kommissionen betinger
udbetalingen af midler til ungarske samhørighedsprogrammer med overholdelsen af relevante bestemmelser i
EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
19
Kommissionen har tidligere, den 13. december 2023, frigivet 10,2 mia. euro af tidligere tilbageholdte midler til
Ungarn under samhørighedspolitikken på baggrund af Kommissionens vurdering af, at Ungarn nu levede op til
det horisontale princip om et selvstændigt retsvæsen. Europa-Parlamentet besluttede i marts 2024 at lægge sag
an mod Kommissionen ved EU-Domstolen for frigivelsen. Desuden blev der i marts 2024 frigivet yderligere 2 mia.
euro efter, at Kommissionen vurderede, at Ungarn levede op til to af de tematiske betingelser. Til gengæld mi-
stede Ungarn i december 2024 permanent ca. 1 mia. euro i samhørighedsmidler, fordi midler suspenderet under
retsstatskonditionaliteten udløber N+2 år efter, at der er givet tilsagn. På samme måde vil suspenderede midler
løbende udløbe i de kommende år.
Ud over de tilbageholdte midler er en yderligere konsekvens af Rådets vedtagelse af foranstaltninger under rets-
statskonditionaliteten, at ungarske universiteter ikke har mulighed for at deltage i EU-programmerne Erasmus+
og Horizon Europe for hhv. studerende og forskere. Kommissionen fandt i december 2024 ikke Ungarns reformer
ift. ”Public Interest Trusts” tilstrækkelige, og derfor fortsætter suspensionen af indgåelse af nye kontrakter, og
de berørte ungarske universiteter kan fortsat ikke deltage i Erasmus+ og Horizon Europe.
Kommissionen anlagde den 19. december 2022 et traktatbrudssøgsmål ved EU-Domstolen mod Ungarn med på-
stand om, at Ungarn har tilsidesat sine EU-retlige forpligtelser ved at vedtage den såkaldte ”anti-LGBT+-lov”,
som ifølge Kommissionen diskriminerer personer på baggrund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet.
Den danske regering har sammen med en række ligesindede medlemslande og Europa-Parlamentet interveneret
i sagen til støtte for Kommissionen. Generaladvokaten kom med sit forslag til afgørelse af sagen den 5. juni 2025.
Generaladvokaten foreslog, at Domstolen tager alle Kommissionens påstande i sagen til følge, herunder påstan-
den om en selvstændig overtrædelse af EU’s grundlæggende værdier i artikel 2 TEU. Det forventes, at EU-Dom-
stolen vil afsige dom ved udgangen af 2025 eller starten af 2026.
Kommissionen anlagde et andet traktatbrudssøgsmål mod Ungarn ved EU-Domstolen den 17. februar 2023. Det
handler om mediepluralisme og det ungarske medieråds afslag på sendetilladelse for den største regeringskriti-
ske radiostation i Ungarn. Regeringen har interveneret i sagen til støtte for Kommissionen. Generaladvokaten
kom med sit forslag til afgørelse af sagen den 3. april 2025. Generaladvokaten foreslog, at Domstolen tager de
fleste af Kommissionens påstande i traktatbrudssøgsmålet til følge. Det forventes, at EU-Domstolen vil afsige
dom ved udgangen af 2025.
Endelig anlagde Kommissionen den 4. december 2024 et traktatbrudssøgsmål mod Ungarn om den ungarske lov
om beskyttelse af national suverænitet, som Kommissionen mener krænker en række af de fundamentale frihe-
der og rettigheder, herunder retten til fri bevægelighed og ytrings- og informationsfrihed. Regeringen har inter-
veneret i sagen til støtte for Kommissionen. Generaladvokatens forslag til afgørelse fremsættes den 18. decem-
ber 2025, og der forventes at falde dom i sagen primo/medio 2026.
Artikel 7-proceduren i Traktaten om Den Europæiske Union
Artikel 7-proceduren henviser til bestemmelsen i artikel 7 i TEU og kan i sidste ende føre til suspension af et
medlemslands rettigheder, herunder stemmerettigheder i Rådet, hvis landet groft og vedvarende overtræder
EU’s grundlæggende værdier i artikel 2 TEU.
Artikel 7 stk. 1 i TEU indebærer, at der stilles et begrundet forslag om at indlede artikel 7-proceduren af enten
1/3 af medlemslandene (dvs. mindst 9 medlemslande), Europa-Parlamentet eller Kommissionen, hvorefter Rå-
det med et flertal på 4/5 af medlemslandene (minus det pågældende land, dvs. aktuelt 21 medlemslande), og
efter godkendelse af Europa-Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft over-
træder EU’s grundlæggende værdier nævnt i artikel 2 TEU. Inden Rådet fastslår en sådan klar fare, skal Rådet
have foretaget høring af det berørte medlemsland. Rådet kan også vælge at rette henstillinger til det berørte
medlemsland, før Rådet fastslår en klar fare.
Artikel 7-proceduren kan i henhold til artikel 7 stk. 2 i TEU ligeledes indledes med et forslag fra enten 1/3 af
medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet. Herefter kan Det Europæi-
ske Råd med enstemmighed - og efter at have opfordret det berørte medlemsland til at fremsætte sine bemærk-
ninger - fastslå, at et medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i artikel 2 TEU. Ifølge arti-
kel 7 stk. 3 i TEU, kan Rådet, hvis en grov og vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske
20
Råd, med kvalificeret flertal (dvs. mindst 19 medlemslande) beslutte at suspendere visse af medlemslandets ret-
tigheder, herunder dets stemmerettigheder i Rådet.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. oktober 2025 forventes en høring af Ungarn.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Proceduren efter artikel 7, stk. 1, er igangsat af Europa-Parlamentet, der den 12. september 2018 vedtog det
begrundede forslag til Rådet. Europa-Parlamentet vedtog den 15. september 2022 en beslutning om procedu-
ren.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, sam-
fundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En større række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over situationen i Ungarn og støtte til artikel 7-
proceduren mod landet. Enkelte lande har været mere tilbageholdende.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er på en række områder bekymret over udviklingen i Ungarn og bakker på den baggrund op om arti-
kel 7-proceduren. Regeringen har også løbende udtrykt bekymring i forbindelse med bilaterale møder med re-
præsentanter for den ungarske regering.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier, herunder de-
mokrati og retsstatsprincippet. EU’s grundlæggende værdier er afgørende for legitimiteten og effektiviteten af
EU-samarbejdet, herunder eksempelvis også hvad angår det indre marked.
Regeringen bakker derfor op om, at man holder artikel 7-proceduren på dagsordenen i Rådet for at opretholde
det politiske pres, herunder også ved fortsatte status- og høringssessioner. Regeringen finder det vigtigt, at for-
holdene i Ungarn vurderes ud fra et solidt og velbelyst grundlag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 23. maj 2025.