Forsvarsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC-forsvar) den 15. oktober 2025

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Dato
02-10-2025
Bilag
1
Sag/ID Nr.
25/01479
Enhed
EUKOOR
SAMLENOTAT
Rådsmøde (udenrigsanliggender - forsvar) den 15. oktober 2025
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2025 -
dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsanliggender - forsvar) den 15. oktober 2025 -
vedlægges Forsvarsministeriets samlenotat vedrørende de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen.
Marie Bjerre
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 265
Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25


Side 1 af 4
Rådsmøde (udenrigsanliggender - forsvar) den 15. oktober 2025
SAMLENOTAT
1. Styrkelse af europæisk forsvarsparathed Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Offentligt
UPN Alm.del - Bilag 265
Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
Side 2 af 4
1. STYRKELSE AF EUROPÆISK FORSVARSPARATHED
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender – forsvar) den 15. oktober 2025 ventes en drøftelse af
styrkelsen af europæisk forsvarsparathed. Drøftelsen ventes bl.a. knyttet an til implemente-
ringen af hvidbogen for europæisk forsvarsparathed 2030, som blev præsenteret den 19.
marts 2025 samt Europa-Kommissionens kommende køreplan for forsvarsparathed, som skal
konkretisere ambitionerne i hvidbogen. Centralt i arbejdet står adressering af Europas kritiske
kapabilitetshuller, hvor der i EU er identificeret ni kapabilitetsdomæner. Fra dansk side lægges
bl.a. vægt på droneområdet, herunder etableringen af en dronemur i Europa. Regeringen
støtter ambitionen om, at Europa skal kunne forsvare sig selv i senest 2030 og ser behov for
en målrettet, hurtig og omkostningseffektiv indsats, herunder med konkrete mål og milepæle
frem mod 2030, med henblik på at Europa skal kunne forsvare sig selv og dermed også un-
derstøtte den transatlantiske sikkerhed samt fortsatte støtte til Ukraine.
2. Baggrund
I EU er der stort fokus på at øge den europæiske forsvarsparathed (defence readiness), her-
under særligt ift. at øge den militære støtte til Ukraine, adressere Europas kritiske kapabili-
tetshuller samt styrke og opbygge den europæiske forsvarsteknologiske- og industrielle base.
Ambitionen om forsvarsparathed har indtil videre knyttet særligt an til den europæiske for-
svarsindustrielle strategi (EDIS) og forordningsforslaget om etablering af et europæisk for-
svarsindustriprogram (EDIP), som begge blev fremsat af Kommissionen den 5. marts 2024.
Den 19. marts 2025 præsenterede Europa-Kommissionen hvidbogen for europæisk forsvars-
parathed 2030. Hvidbogen blev præsenteret som del af en forsvarspakke, der skal understøtte
opbygningen af EU’s forsvarsevne frem mod 2030. Pakken blev lanceret i forlængelse af Kom-
missionens ReArmRM Europe-plan for oprustning af europæisk forsvar præsenteret den 4.
marts 2025.
Hvidbogen udlagde en række arbejdsspor for, hvordan Europa kan opnå en øget forsvarspa-
rathed frem mod 2030: intensiveret militær støtte fra medlemsstaterne til Ukraine, herunder
integrationen af den ukrainske forsvarsindustri i den europæiske, styrket europæisk forsvars-
industri og produktionskapacitet, en stigning i forsvarsinvesteringer, styrkede partnerskaber
og adressering af Europas kritiske kapabilitetsmangler. Medlemsstaterne ser nu frem mod
præsentation af Europa-Kommissionens køreplan for forsvarsparathed, som forventes at vise
den konkrete vej frem i forhold til udmønting af arbejdssporene, herunder hvordan man i EU-
regi vil følge op på målsætningen.
3. Formål og indhold
Side 3 af 4
På rådsmødet (udenrigsanliggender - forsvar) den 15. oktober 2025 forventes en drøftelse af
EU’s forsvarsparathed. Det forventes, at forsvarsministrene vil fortsætte drøftelserne af, hvor-
dan EU opnår en højere grad af forsvarsparathed frem mod 2030, herunder bl.a. den kom-
mende køreplan for forsvarsparathed, og hvordan der skabes fremdrift i arbejdet i kapabili-
tetskoalitionerne mhp. at adressere Europas kritiske kapabilitetshuller.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konse-
kvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Indhol-
det i køreplanen kan dog på sigt ved evt. fremsættelse af konkrete forslag og initiativer få
konsekvenser, herunder af statsfinansiel karakter, bl.a. for så vidt angår evt. nationale mer-
udgifter og fælles EU-finansiering. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af
konkrete forslag og initiativer, afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-
lingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Forhandlingssituationen
Der er blandt medlemsstaterne bred opbakning til ambitionen om øget europæisk forsvarspa-
rathed i 2030, om end der er forskellige syn på, hvordan arbejdet bedst tilrettelægges. Over-
ordnet set, er der en enighed blandt medlemslandene om behovet for handling og konkreti-
sering af arbejdet med at adressere de europæiske kapabilitetsmangler. Den kommende kø-
replan er derfor efterspurgt, og der forventes generel opbakning til arbejdet med at konkreti-
sere hvidbogens indhold yderligere.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en markant styrkelse af europæisk forsvarsevne og -parathed med det
formål, at Europa skal kunne tage vare på egen sikkerhed senest i 2030 samt en generel
styrkelse af EU’s rolle inden for sikkerhed og forsvar, herunder en strategisk og ambitiøs til-
gang til styrkelsen af den europæiske forsvarsteknologiske- og industrielle base. Regeringen
imødeser Europa-Kommissionens køreplan for forsvarsparathed og finder, at der er behov for
en målrettet indsats, herunder med konkrete mål og milepæle frem mod 2030. EU skal un-
derstøtte, at medlemsstaterne opruster på en hastig og omkostningseffektiv måde, herunder
at medlemsstaterne tilvejebringer militære kapabiliteter, der kan adressere de kritiske kapa-
bilitetshuller i Europa. Fremdrift i kapabilitetskoalitionerne er en central del af dette arbejde,
ligesom en robust, leverings- og modstandsdygtig europæisk forsvarsindustri er en central
Side 4 af 4
forudsætning for at kunne levere på ambitionerne. Fra dansk side lægges bl.a. vægt på dro-
neområdet, herunder etableringen af en dronemur i Europa.
Regeringen bakker op om, at mobilisere medlemslandene i kapabilitetskoalitioner og finder
det særligt vigtigt, at europæisk forsvarsindustri på både produktions-, forsynings- og inno-
vationsområdet styrkes via indsatser på såvel udbuds- som efterspørgselssiden. Regeringen
finder det i den forbindelse centralt, at der sker en tæt koordinering mellem medlemsstaterne
med henblik på at styrke – og på sigt skabe et indre marked for forsvarsprodukter. Regeringen
finder det vigtigt, at kapabilitetsudviklingen i EU sker i overensstemmelse med NATOs for-
svarsplanlægningsproces og som bidrag til styrket transatlantisk sikkerhed, og støtter dertil
op om arbejdet med at styrke såvel den europæiske som den ukrainske forsvarsteknologiske
og –industrielle base og samarbejde de to i mellem.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2025 til orientering i for-
bindelse med rådsmødet for udenrigsanliggender - forsvar, hvor forsvarsparathed ligeledes
var på dagsordenen.