UFU alm. del - svar på spm. 174 om fremskrivning af udbud af og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere fra 2023 er retvisende, når den konkluderer, at der er et overudbud af læger og socialrådgivere på ca. 10.000 for begge grupper
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UFU alm. del (Spørgsmål 174)
Aktører:
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Lise Bertelsen
UFU alm. del - svar på spm. 174.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ufu/spm/174/svar/2165471/3074583.pdf
Ministeren Side 1/2 OFFENTLIG Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 5. september 2025 har udvalget efter ønske fra Lise Bertelsen (KF) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del spørgsmål 174 Mener ministeren, at Finansministeriets mekaniske fremskrivning af udbud af og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere fra 2023 er retvisende, når den konklu- derer, at der er et overudbud af læger og socialrådgivere på ca. 10.000 for begge grupper, og vil ministeren i givet fald tage initiativ til at neddimensionere optaget på de to uddannelser i de kommende år? Der henvises til »Økonomisk Analyse Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden«, fm.dk, september 2023. Svar Jeg mener, at Finansministeriets mekaniske fremskrivning af udbud af og efter- spørgsel efter velfærdsmedarbejdere fra 2023 er retvisende ud fra den præmis, som analysen er lavet på. Analysen tager ikke højde for den nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel, herunder eventuelle lokale behov, og det fremgår flere steder, at resultaterne skal fortolkes med varsomhed. Analysen kan således ikke bruges til at konkludere et forventet over- eller underudbud af velfærdsmedar- bejdere. Finansministeriet oplyser uddybende om fremskrivningerne: ”Finansministeriet har senest i 2023 offentliggjort en mekanisk fremskrivning af ud- bud af og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere.1 Som det også fremgår af den offentliggjorte fremskrivning, skal de mekaniske fremskrivninger ikke ses som en prognose eller en forudsigelse, men i stedet som en pejling på, om der med de anvendte beregningsforudsætninger kan være udsigt til en ændring i udbud og ef- terspørgsel frem imod 2035 set i forhold til udgangspunktet, som i seneste frem- skrivning er 2021. Udbudsfremskrivningen tager udgangspunkt i antal beskæftigede i udgangsåret (2021), der er uddannet inden for hvert velfærdsområde og søger at illustrere, om der er udsigt til en stigning eller et fald i udbuddet. Efterspørgselsfremskrivningen foretages med udgangspunkt i Finansministeriets fremskrivning af det 1 Økonomisk Analyse Rekruttering af velfærdsmedarbejdere nu og i fremtiden – September 2023 (fm.dk) 2. oktober 2025 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 595451 Offentligt UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 174 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25 Side 2/2 OFFENTLIG demografiske træk og den observerede personalesammensætning og arbejdstid blandt medarbejderne på velfærdsområderne i udgangsåret. Ved at fastholde den enkelte uddannelsesgruppes beskæftigelsesfordeling på tværs af de offentlige brancher (samt uændret varekøbskvote) bestemmes efterspørgslen efter de for- skellige uddannelsesgrupper. Resultaterne afspejler således ikke, om der i ud- gangsåret var rekrutteringsudfordringer eller knaphed på beskæftigede blandt nogle personalegrupper. Det er vigtigt at understrege, at såfremt ændringen i udbuddet overstiger ændrin- gen i efterspørgslen for specifikke personalegrupper betyder det ikke nødvendig- vis, at der fremover vil være et ’overudbud’ af disse personalegrupper. En stor æn- dring i udbuddet kan også være et resultat af tidligere politiske beslutninger med en intention om flere uddannede.” Fsva. medicinstudiet er manglen på læger særligt uden for de største byer forsøgt adresseret ad flere omgange. Senest indgik regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 15. november 2024 Aftale om sundhedsreform 2024, hvor det blev besluttet at øge antallet af pladser på medicinuddannelsen med 140 bacheloruddannelsespladser samt dertilhørende kandidatuddannelsespladser uden for de største byer. Det er fortsat regeringens ambition, at der skal være en tilfredsstillende lægedæk- ning i hele landet. Regeringen vil på den baggrund ikke tage initiativ til at neddi- mensionere medicinuddannelsen. Fsva. socialrådgiveruddannelsen er den ikke i dag underlagt en uddannelsesspe- cifik dimensionering i modsætning til blandt andet medicinuddannelsen. Det er derfor uddannelsesinstitutionerne, der fastsætter antallet af uddannelsespladser på socialrådgiveruddannelsen. Det sker i dialog med aftagerne, herunder også i forhold til at sikre, at der er et tilstrækkeligt antal praktikpladser til rådighed for de studerende på socialrådgiveruddannelsen. Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt ambitioner om at indføre en ny ud- dannelsesspecifik dimensionering af socialrådgiveruddannelsen. Med venlig hilsen Christina Egelund