Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre hjælp til offentligt ansatte, der har pådraget sig ptsd som led i deres arbejde afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. september 2025

Beretning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. september 2025
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre hjælp til offentligt ansatte,
der har pådraget sig ptsd som led i deres arbejde
[af Victoria Velasquez (EL) og Kirsten Normann Andersen (SF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Moderaterne og Enhedslisten
Et flertal i udvalget (S, V, SF, M og EL) understreger,
at det er vigtigt, at vi i Danmark har sunde og sikre arbejds-
pladser, hvor man ikke bliver syg af at gå på arbejde. Hvis
man alligevel bliver syg, er det afgørende, at vi som sam-
fund griber og hjælper dem, der kommer til skade eller får ar
på sjælen.
Flertallet konstaterer, at der er sket en stigning i antallet
af anmeldte arbejdsskader som følge af vold og trusler på
de danske arbejdspladser. Samtidig kan flertallet konstatere,
at nogle faggrupper på grund af deres jobfunktion er mere
udsat for traumatiske hændelser og deraf mere udsat for at
blive ramt af ptsd. Disse faggrupper gør et vigtigt og aner-
kendelsesværdigt arbejde for hele samfundet i Danmark.
Ptsd har menneskelige konsekvenser for både den enkelte
og dennes pårørende uanset faggruppe. Derfor er flertallet
enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at sikre bedre
hjælp til ptsd-ramte ansatte i højrisikojobs. Derfor bakker
flertallet op om beskæftigelsesministerens tilkendegivelse
af, at regeringen er i gang med at opstarte et analysearbejde
på området. Flertallet opfordrer til, at analysearbejdet kort-
lægger forekomsten af ptsd for relevante faggrupper og pe-
ger på, hvilke grupper der er mest udsat for at blive ramt af
ptsd. Analysen skal desuden afdække eksisterende ordnin-
ger, herunder med særligt fokus på, hvilke ordninger der har
den bedste virkning på henholdsvis forebyggelse og støtte
af/opfølgning over for de medarbejdere i højrisikojobs, der
rammes af ptsd. Flertallet opfordrer til, at analysearbejdet
kan være oplæg til politiske drøftelser af indsatser, som
kan sikre bedre hjælp til ansatte i højrisikojobs (og deres
pårørende), når de har pådraget sig ptsd som følge af deres
højrisikojob. Det er afgørende, at den kommende analyse
adresserer hele gruppen af ansatte i højrisikojobs uanset
ansættelsesform.
Analysearbejdet forventes færdiggjort i første kvartal
2026. Når analysearbejdet er afsluttet, ønsker flertallet, at
udvalget bliver orienteret om analysens resultater.
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti
Et mindretal i udvalget (DD, LA og KF) er enige i flertal-
lets bemærkninger, idet mindretallet bemærker, at ptsd har
menneskelige konsekvenser for både den enkelte og dennes
pårørende uanset faggruppe, og om arbejdet udføres i det
offentlige eller i det private. Derfor er mindretallet også
enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at sikre bedre
hjælp til ptsd-ramte ansatte i højrisikojobs – men både i den
offentlige og den private sektor.
Mindretallet opfordrer til, at analysearbejdet kortlægger
forekomsten af ptsd for relevante faggrupper, uanset om de
måtte være privat eller offentligt ansat, og peger på, hvilke
grupper der er mest udsat for at blive ramt af ptsd med afsæt
i eksisterende anmeldelser af ptsd som arbejdsskade.
Til sidst bemærker mindretallet, at det er afgørende, at
den kommende analyse adresserer hele gruppen af ansatte
i højrisikojobs uanset sektor – offentligt som privat – samt
at man målretter indsatsen ved at kigge på eksisterende an-
meldelser af ptsd som arbejdsskade og bruge det som afsæt
for at definere de konkrete højrisikojobs, hvor ptsd oftest
fremkommer som arbejdsskade.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.
Til beslutningsforslag nr. B 66 Folketinget 2024-25
AX031705
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2024
og var til 1. behandling den 30. januar 2025. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
ningsforslaget.
P.u.v.
Thomas Skriver Jensen
formand
2