KUU alm. del - svar på spm. 297 om ministrene mener, at sikringen af den danske kulturarv mod hybridkrig og katastrofer – for eksempel gennem beredskabsplaner, kompetenceopbygning og trusselsvurderinger – kan indgå i den del af Danmarks bidrag til NATO’s styrkemål, der omfatter bredere beredskab og samfundsresiliens

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på KUU alm. del - spm. 297 vedr. sikring af kulturarv.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kuu/spm/297/svar/2165059/3073916.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 266413
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
30. september 2025
Folketingets Kulturudvalg har den 5. september 2025, efter ønske fra Charlotte Bro-
man Mølbæk (SF), stillet mig og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab føl-
gende spørgsmål nr. 297 (alm. del), som jeg hermed besvarer fsva. den del af spørgsmå-
let, der vedrører kulturarvsbeskyttelse. Ministeren for samfundssikkerhed og bered-
skab besvarer den del af spørgsmålet, der handler om NATO-målsætninger.
Spørgsmål nr. 297:
”Mener ministrene, at sikringen af den danske kulturarv mod hybridkrig og katastrofer
– for eksempel gennem beredskabsplaner, kompetenceopbygning og trusselsvurderinger
– kan indgå i den del af Danmarks bidrag til NATO’s styrkemål, der omfatter bredere
beredskab og samfundsresiliens, og vil ministrene i forlængelse heraf tage initiativ til,
at kulturarvsbeskyttelse fremover indgår som en del af det nationale beredskab – her-
under med afsæt i Haagerkonventionen, den nordisk-baltiske ministererklæring fra maj
2024 og erfaringer fra konflikter, hvor kulturarv har været mål for hybridkrigsførelse?”
Svar:
Jeg har som kulturminister et stort fokus på at sikre kulturarven - særligt i lyset af den
aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Vores kulturarv er vores fælles grundlag som na-
tion og land, og jeg følger kontinuerligt mulige tiltag til at øge og sikre beskyttelsen.
Jeg vil gerne fremhæve, at Danmark har tiltrådt UNESCO’s Haager-konvention af 1954,
der skal beskytte kulturværdier under væbnet konflikt, og at den er implementeret i
dansk ret. De nordiske aktører på området koordinerer løbende tiltag, udveksler viden
og kompetenceudvikling. Danmark tiltrådte ligeledes den nordisk-baltiske ministerer-
klæring fra maj 2024, der anerkender kulturen som en vital del af den demokratiske
modstandsdygtighed og behovet for at sikre kulturarven. Derudover arbejder Kulturmi-
nisteriet konkret med, at de statslige samlingsbærende institutioner har de rette bered-
skaber og sikringsplaner, ligesom ministeriet generelt arbejder på at beskytte vores hi-
storiske bygningsarv og også hjælpe private ejere med at passe på kulturarv af national
betydning. Jeg vil også i den kommende tid have fokus på, om der skal tages yderligere
initiativer.
Offentligt
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 297
Kulturudvalget 2024-25
Side 2
Der henvises tillige til ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs besvarelse af
indeværende spørgsmål nr. 297 (alm. del) fra Kulturudvalget.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt