INU alm. del - svar på spm. 100 om Esbjerg Kommune handler inden for kommunalfuldmagten, når Esbjerg Lufthavn driver erhvervsmæssig virksomhed, herunder salg af pakkerejser til private kunder
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: INU alm. del (Spørgsmål 100)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Carl Andersen
INU alm. del - svar på spm. 100.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/inu/spm/100/svar/2164954/3073691.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 2. september 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carl Andersen (LA). Spørgsmål nr. 100: ”Vil ministeren oplyse, om Esbjerg Kommune handler inden for kommunalfuldmagten, når Esbjerg Lufthavn driver erhvervsmæssig virksomhed, herunder salg af pakkerejser til private kunder?” Svar: Jeg kan generelt oplyse, at det almindelige tilsyn med kommuner og regioner varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed. Ankestyrelsen har oplyst til mig, at styrelsen har sendt en høring til Esbjerg Kommune på baggrund af en artikel om lufthavnens aktiviteter. Som minister kan jeg ikke tage stilling til konkrete kommunale dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen endnu ikke har haft lejlighed til at tage stilling til. Da Ankestyrelsen på nuværende tidspunkt afventer en udtalelse fra kommunen, er det ikke muligt for mig at gå nærmere ind i den konkrete sag, da jeg og ministeriet i så fald vil blive inhabile, hvis sagen senere tages op i ministeriet. Jeg kan generelt oplyse, at kommuner i medfør af luftfartsloven kan eje og drive flyvepladser med tilknyttet virksomhed. Transportministeriet er ressortansvarlig myndighed for luftfartsloven. Jeg har derfor indhentet bidrag fra transportministeren, der oplyser følgende: ”Transportministeriet kan generelt oplyse, at det er Trafikstyrelsen, som fører tilsyn på luftfartsområdet vedrørende civil luftfart. Transportministeriet kan derfor ikke tage stilling til konkrete sager. Transportministeriet kan videre oplyse, at luftfartsloven giver mulighed for, at kommuner og kommunale fællesskaber kan eje og drive flyvepladser med tilknyttet virksomhed på et forretningsmæssigt grundlag. Det betyder, at der kan drives virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse af driften af en flyveplads, og at der kan etableres faciliteter med direkte brugerbetaling til flyvepladsen. Loven indebærer således, at en kommune på markedsvilkår selv kan drive flyvepladsen og den til flyvepladsen tilknyttede virksomhed og/eller udleje lokaler/arealer. Luftfartsloven indeholder imidlertid ikke en udtømmende angivelse af, i hvilket omfang kommuner kan eje og driver flyvepladser med tilknyttet virksomhed på et Folketingets Indenrigsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 30-09-2025 Enhed: Kommunalret Sagsbeh: dla Sagsnr.:2025 - 8932 Dok. nr.: 3246408 Offentligt INU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 100 Indenrigsudvalget 2024-25 Side 2 forretningsmæssigt grundlag. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt salg af pakkerejser til private er omfattet af luftfartsloven.” Jeg kan yderligere oplyse, at kommunalfuldmagtsregler viger for den skrevne lovgivning, og at kommunalfuldmagtsregler supplerer den skrevne lovgivning i det omfang den skrevne lovgivning ikke er udtømmende. Det beror på en konkret vurdering, om lovgivningen er udtømmende. Jeg kan henholde mig til Transportministeriets svar. Med venlig hilsen Sophie Løhde