Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. september 2025
Tilhører sager:
Aktører:
AX31700
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l223/20241_l223_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. september 2025 Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Kvote for antallet af autorisationsansøgninger fra tredjelande, afvisning af allerede indgivne ansøgninger, afslag på ansøgninger om autorisationsopholdstilladelse og afskæring af administrativ klageadgang i forbindelse med kvoter) § 1 I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 716 af 20. juni 2025 og § 11 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer: 1. I § 2 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om afskæring af adgangen til at klage over afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af § 4 b.« 2. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2: »§ 4 b. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om kvoter, herunder om undtagelser herfra, for antal- let af ansøgninger om autorisation, som Styrelsen for Patie- ntsikkerhed årligt kan modtage fra personer, som ikke er statsborgere i 1) Danmark, på Færøerne, i Grønland og i lande i Den Europæiske Union, 2) lande, der har tiltrådt EØS-aftalen, eller 3) lande, som Den Europæiske Union har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan afvise an- søgninger, som er indgivet til styrelsen, forud for at en kvote i medfør af stk. 1 er fastsat til nul eller opbrugt.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 7. oktober 2025. Stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integra- tion skal uanset udlændingelovens § 9 i, stk. 4, 1. pkt., give afslag på ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation, når kvoter for udenlandske læger, tandlæger og sygeplejersker i medfør af § 4 b, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. denne lovs § 1, nr. 2, er fastsat til nul inden 2026. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding, der er omfattet af 1. pkt. Styrelsen for Interna- tional Rekruttering og Integration tilbagebetaler i sådanne tilfælde det fulde gebyr, der efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, måtte være betalt til styrelsen. § 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi- ger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Folketinget, den 30. september 2025 Lars-Christian Brask / Erling Bonnesen Til lovforslag nr. L 223 Folketinget 2024-25 Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2025-224 AX031700