Fremsat den 30. september 2025 af Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31701

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b184/20241_b184_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 30. september 2025 af Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
    Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om, at Danmark skal arbejde aktivt imod forslaget om såkaldt chatkontrol i EU
    Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for at
    forhindre vedtagelsen af EU-forordningen om såkaldt chat-
    kontrol (Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
    ning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
    misbrug af børn (CSA-forordningen), KOM (2022) 0209),
    der indebærer generel overvågning og screening af borger-
    nes digitale kommunikation, og at stemme imod ethvert
    forslag i EU, der muliggør masseovervågning af private be-
    skeder, mail og chat.
    Beslutningsforslag nr. B 184 Folketinget 2024-25
    AX031701
    Bemærkninger til forslaget
    Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at
    pålægge regeringen at beskytte danske borgeres grundlæg-
    gende frihedsrettigheder og sikre, at Danmark ikke medvir-
    ker til indførelsen af et system, der i praksis vil betyde
    statslig masseovervågning af private beskeder og kommuni-
    kation.
    Forslaget om chatkontrol i EU indebærer, at digitale kom-
    munikationstjenester – herunder mail- og beskedtjenester og
    sociale medier – pålægges at scanne og overvåge alt indhold
    for potentielt ulovligt materiale. Selv om intentionen måtte
    være at bekæmpe kriminalitet, vil konsekvensen være en
    hidtil uset krænkelse af privatlivets fred og en grundlæggen-
    de omkalfatring af det retssamfund, som Danmark bygger
    på.
    I Danmark har vi en stærk tradition for at beskytte borger-
    nes ret til privatliv. Denne tradition er forankret i grundlo-
    vens §72, der klart fastslår følgende:
    »Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse
    og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på
    post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen
    lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en rets-
    kendelse.«
    Intentionen bag denne paragraf er tydelig: Statens adgang
    til borgernes private kommunikation skal være strengt be-
    grænset og kun kunne ske med en retskendelse i konkrete
    sager. Et system som chatkontrol, hvor alt indhold overvå-
    ges automatisk og uden konkret mistanke, er det diametralt
    modsatte af denne retsgaranti.
    Hertil kommer, at en lang række it-eksperter har påpeget,
    at en sådan ordning teknologisk ikke kan gennemføres uden
    at bryde den kryptering, der i dag beskytter borgernes kom-
    munikation. Det betyder, at man i praksis vil skulle skabe
    adgangsbagdøre, som ikke alene vil give myndigheder ad-
    gang til al kommunikation, men som også potentielt kan
    udnyttes af fremmede magter, kriminelle hackere og andre
    ondsindede aktører. I stedet for at øge sikkerheden risikerer
    chatkontrol at gøre alle digitale beskeder og databaser fun-
    damentalt mere sårbare.
    Dansk Folkeparti finder det uacceptabelt, at EU skal kun-
    ne gennemtvinge lovgivning, der både bryder med grund-
    lovens ret til privatliv og samtidig undergraver hele det
    digitale sikkerhedssystem, som borgere, virksomheder og
    myndigheder er afhængige af.
    Med dette beslutningsforslag slår Folketinget fast, at Dan-
    mark skal sige klart nej til masseovervågning og i stedet
    værne om de frihedsrettigheder og den it-sikkerhed, som
    vores retsstat bygger på.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Alex Ahrendtsen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark skal
    arbejde aktivt imod forslaget om såkaldt chatkontrol i EU.
    (Beslutningsforslag nr. B 184)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3