Beretning afgivet den 23. september 2025
Tilhører sager:
Aktører:
Beretning
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b130/bilag/6/3073478.pdf
Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 23. september 2025 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en 18-årsaldersgrænse for solariebrug [af Per Larsen (KF) m.fl.] 1. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre Solariebrug øger risikoen for hud- og modermærkekræft markant, og solariebrug er særlig farligt for børn og unge. Et stigende antal særlig unge kvinder går i solarie. Det er en bekymrende udvikling. Danmark er et af de eneste vesteuro- pæiske lande, der ikke har indført en aldersgrænse på 18 år for solariebrug. Flertallet i udvalget (S, V, SF, M, KF og RV) noterer sig, at regeringen med kræftplan V vil indføre en aldersgrænse på 18 år for brug af solarie for at beskytte børn og unge mod solariernes sundhedsskadelige effekter. Flertallet i udvalget noterer sig herudover, at regeringen vil gennemføre et kvalitetstjek af solarieloven fra 2014 for at sikre den højest mulige forbrugerbeskyttelse. Regeringen vil i den sammenhæng afklare, hvordan aldersgrænsen mest hensigtsmæssigt kan håndhæves f.eks. ved brug af elektro- nisk aldersverificering. Flertallet noterer sig, at regeringen forventer at fremsætte lovforslag herom i første halvår 2026. Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Alternativet Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances og Alternati- vets medlemmer af udvalget kan ikke støtte forslaget med henvisning til et grundlæggende principielt udgangspunkt om, at staten ikke bør lovgive om alle områder af borgernes liv. Selv om vi anerkender de sundhedsmæssige risici ved solariebrug, finder vi det betænkeligt, at staten i stigende grad påtager sig en rolle som regulator af individuelle valg, der primært vedrører den enkelte. Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Alternativet mener, at oplysning og fo- rebyggelse bør være førstevalg frem for forbud, og at det frie, oplyste valg skal understøttes frem for begrænses gen- nem ny lovgivning. Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands- flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgi- velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2025 og var til 1. behandling den 28. maj 2025. Beslutningsfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sund- hedsudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på beslut- ningsforslaget. Deputationer Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa- tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til beslut- ningsforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret spørgsmål 1 og 2. Udvalget Til beslutningsforslag nr. B 130 Folketinget 2024-25 AX031702 Offentligt B 130 - Bilag 6 Sundhedsudvalget 2024-25 forventer, at spørgsmål 3-6 bliver besvaret inden for 4-uger- ssvarfristen. P.u.v. Rasmus Lund-Nielsen formand 2