Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en 18-årsaldersgrænse for solariebrug afgivet af Sundhedsudvalget den 23. september 2025

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31702

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b130/20241_b130_beretning.pdf

    Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 23. september 2025
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en 18-årsaldersgrænse for
    solariebrug
    [af Per Larsen (KF) m.fl.]
    1. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
    Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Radikale
    Venstre
    Solariebrug øger risikoen for hud- og modermærkekræft
    markant, og solariebrug er særlig farligt for børn og unge. Et
    stigende antal særlig unge kvinder går i solarie. Det er en
    bekymrende udvikling. Danmark er et af de eneste vesteuro-
    pæiske lande, der ikke har indført en aldersgrænse på 18 år
    for solariebrug.
    Flertallet i udvalget (S, V, SF, M, KF og RV) noterer sig,
    at regeringen med kræftplan V vil indføre en aldersgrænse
    på 18 år for brug af solarie for at beskytte børn og unge mod
    solariernes sundhedsskadelige effekter.
    Flertallet i udvalget noterer sig herudover, at regeringen
    vil gennemføre et kvalitetstjek af solarieloven fra 2014 for
    at sikre den højest mulige forbrugerbeskyttelse. Regeringen
    vil i den sammenhæng afklare, hvordan aldersgrænsen mest
    hensigtsmæssigt kan håndhæves f.eks. ved brug af elektro-
    nisk aldersverificering.
    Flertallet noterer sig, at regeringen forventer at fremsætte
    lovforslag herom i første halvår 2026.
    Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Alternativet
    Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances og Alternati-
    vets medlemmer af udvalget kan ikke støtte forslaget med
    henvisning til et grundlæggende principielt udgangspunkt
    om, at staten ikke bør lovgive om alle områder af borgernes
    liv. Selv om vi anerkender de sundhedsmæssige risici ved
    solariebrug, finder vi det betænkeligt, at staten i stigende
    grad påtager sig en rolle som regulator af individuelle valg,
    der primært vedrører den enkelte. Danmarksdemokraterne,
    Liberal Alliance og Alternativet mener, at oplysning og fo-
    rebyggelse bør være førstevalg frem for forbud, og at det
    frie, oplyste valg skal understøttes frem for begrænses gen-
    nem ny lovgivning.
    Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
    flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgi-
    velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
    til at komme med politiske bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2025
    og var til 1. behandling den 28. maj 2025. Beslutningsfor-
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sund-
    hedsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
    tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål
    til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,
    hvoraf ministeren har besvaret spørgsmål 1 og 2. Udvalget
    Til beslutningsforslag nr. B 130 Folketinget 2024-25
    AX031702
    forventer, at spørgsmål 3-6 bliver besvaret inden for 4-uger-
    ssvarfristen.
    P.u.v.
    Rasmus Lund-Nielsen
    formand
    2