Orientering om økonomiske konsekvenser af lovforslaget, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Brev til SUU vedr. L223.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l223/bilag/9/3073362.pdf
Brev vedr. L 223 - økonomiske konsekvenser I lovbemærkningerne om de økonomiske konsekvenser til L 223 Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Kvote for antallet af autorisationsansøgninger fra tredjelande, afvisning af allerede indgivne ansøgninger, afslag på ansøgninger om autorisationsopholdstilladelse og afskæring af administrativ klageadgang i forbindelse med kvoter) fremgår, at lovforslagets effekt på den strukturelle beskæftigelse vil skulle afklares. Finansministeriet har nu udarbejdet skøn for virkningerne på den strukturelle beskæftigelse, som fremgår nedenfor. Indførelsen af den foreslåede kvote for autorisationsansøgninger skønnes at reducere den strukturelle beskæftigelse med 1.550 fuldtidspersoner fra 2029 og frem og som følge af reducerede indkomstskatter mv. at reducere den offentlige saldo med 325 mio. kr. årligt, jf. tabel 1. Udgifterne foreslås finansieret af generelle reserver og råderummet, hvilket indarbejdes på ændringsforslag til finansloven for 2026. Den skønnede beskæftigelsesvirkning afspejler, at de berørte sundhedspersoner har mulighed for at tage anden beskæftigelse, mens de er i forløb for at opnå dansk autorisation, ligesom medfølgende familie har mulighed for at arbejde i Danmark i denne evalueringsperiode. Det er lagt til grund for de skønnede virkninger, at knap en fjerdedel af sundhedspersonerne fortsat vil indvandre til Danmark og opnå ophold via positivlisten for faglærte i stedet. Initiativet skønnes at reducere indvandringen til Danmark, herunder fra medfølgende familie og børn, og derigennem isoleret set reducere væksten i det demografiske træk på offentlige forbrugsudgifter med 500 mio. kr. årligt fra 2029 og frem. Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W ism.dk Dato: 29-09-2025 Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet Sagsbeh.: Christine Stausholm Schjødt Koordineret med: Sagsnr.: 2025 - 224 Dok. nr.: 4525370 Tabel 1 Økonomiske konsekvenser ved kvote for antal autorisationsansøgninger 2026 2027 2028 2029 2030 Fuldt indfaset Beskæftigelsesvirkning (fuldtidspersoner) -100 -550 -1.250 -1.550 -1.550 -1.550 Virkning på den offentlige saldo, (mio. kr., 2025-niveau) -25 -100 -250 -325 -325 -325 Memo: Virkning på demografisk træk på offentlige forbrugsudgifter, mio. kr. (2025- niveau) -100 -275 -425 -500 -500 -500 Anm.: Antal fuldtidsbeskæftigede er afrundet til nærmeste 50 personer, mens skøn for saldovirkning er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. Kilde: Finansministeriet. Offentligt L 223 - Bilag 9 Sundhedsudvalget 2024-25 Side 2 Med venlig hilsen Sophie Løhde