DIU alm. del - svar på spm. 161 om EU-Kommissionens retningslinjer til artikel 28 i Digital Services Act
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: DIU alm. del (Spørgsmål 161)
Aktører:
DIU alm. del - svar på spm. 161.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/diu/spm/161/svar/2164711/3073202.pdf
Stormgade 2-6 1470 København K Telefon 72 28 24 00 digmin@digmin.dk Svar på spørgsmål fra Udvalget for Digitalisering og It stillet den 5. september 2025. Spørgsmål nr. 161 Med EU-Kommissionens retningslinjer til artikel 28 i Digital Services Act anbefales en række metoder til alderskontrol for at begrænse mindreåriges adgang til indhold som f.eks. porno- grafi, gambling og sociale medier. Regeringen har oplyst, at den samarbejder med EU om en fælles standard for digital alderskontrol, som skal være en del af den europæiske digitale identitetstegnebog. Vil ministeren i denne forbindelse oplyse, hvilke kendte metoder til om- gåelse af alderskontrol, der er blevet identificeret i forbindelse med arbejdet med at imple- mentere løsningen i EU, herunder brugen af VPN, Tor-browser m.v.?” Svar: Jeg har anmodet Digitaliseringsstyrelsen om bidrag til at besvare spørgsmålet. Digitaliserings- styrelsen oplyser: ”I forbindelse med arbejdet med at etablere fælles europæiske standarder for aldersverifice- ring er en række potentielle omgåelsesmetoder blevet diskuteret på EU-niveau. Den mest basale metode til at omgå alderskontrol online er brugen af andre voksnes alders- oplysninger eller digitale værktøjer, når der kræves verificeret adgang (fx kan et barn potenti- elt benytte en ældre søskendes eller forældres digitale identitetstegnebog til anonymt at be- stå et alderstjek). I nogle tilfælde deles login-oplysninger bevidst mellem voksne og unge, hvil- ket yderligere vanskeliggør en sikker alderskontrol. Selvom det ikke er muligt helt at forhin- dre, at identitets- eller aldersoplysninger deles mellem brugere, kan der indføres tiltag, der besværliggør misbrug eller situationer hvor fx et barn anvender en voksens tegnebog uden dennes vidende. Udover deling af selve aldersverifikationsløsningen kan der potentielt også opstå markeder for verificerede voksenkonti, hvor mindreårige køber eller låner adgang, fx via uformelle net- værk. Dette er allerede set med streamingtjenester og gamingkonti. Digitaliseringsstyrelsen er også bekendt med tekniske løsninger til omgåelse af alderskontrol fx såkaldt IP-maskering og brug af VPN-tjenester. Disse gør det muligt at skjule geografisk pla- cering og dermed potentielt omgå alderskontrolmekanismer, der er bundet til nationale sy- stemer eller regionale regler. VPN-tjenester gør det muligt at fremstå som om, man befinder sig i et andet land, hvor kravene til alderskontrol kan være mere begrænsede eller slet ikke påkrævet. Dermed kan mindreårige i praksis skaffe sig adgang til indhold, som ellers ville være aldersbegrænset. Lignende problemer opstår ved brug af anonymiseringsværktøjer som Tor Browser, der er en internetbrowser, der skjuler både lokation og netværksoplysninger. Så længe indholdsudbydere giver fri adgang fra bestemte geografiske områder, vil mindreårige kunne omgå systemet ved at anvende VPN-tjenester til at maskere deres placering og dermed Sagsnr. 2025 - 3780 Doknr. 169081 Dato 29-09-2025 Folketingets Udvalg for Digitalisering og It Offentligt DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 161 Udvalget for Digitalisering og It 2024-25 2 få adgang til ellers begrænset indhold uden at gennemføre alderskontrol. Fraværet af fælles regler på tværs af lande betyder dermed, at forskelle i krav til aldersverifikation kan udnyttes, og at det i praksis vil være op til de enkelte indholdsudbydere, om de vil arbejde for at be- grænse og forebygge sådanne omgåelsesmetoder. Det vurderes dog, at incitamentet til at søge omveje og omgå alderskontrol kan mindskes ved at etablere en brugervenlig, enkel og privatlivsbeskyttende metode til aldersverificering. Hvis verificeringen opleves som gnidningsfri, privatlivsbeskyttende og proportional, er det forvent- ningen at flere brugere vil acceptere ordningen uden at forsøge at omgå den.” Som det fremgår af svarbidraget fra Digitaliseringsstyrelsen, er det heller ikke på dette om- råde muligt at gardere sig fuldstændigt mod personer, der insisterer på at omgå hensigten bag introduktionen af værktøjer til adgangskontrol. Dette til trods er det min vurdering, at den kommende identitetstegnebog har potentiale til at blive et effektivt værktøj til aldersveri- fikation. Med venlig hilsen Caroline Stage